Kommuneplantillæg til Vejle Kommuneplan Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. December 2010

Transkript

1 Kommuneplantillæg til Vejle Kommuneplan Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland December 2010

2 Hvad er et kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et supplement til en eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen. Da dette kommuneplantillæg fastlægger retningslinjer for og arealreservationer til et konkret anlæg, som ifølge LBK nr af 6. december 2006 medfører pligt til en vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), blev planforslaget ledsaget af en VVM-redegørelse. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøministeriets lokale miljøcentre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre, infrastrukturanlæg som strækker sig over mere end to kommuner, eller anlæg som kan medføre en påvirkning af miljøet i nabolande. Forsidefoto: Palle Peder Skov Kommuneplantillæg til Vejle Kommuneplan Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Miljøcenter Odense i samarbejde med Rambøll Danmark A/S Udgivet december 2010 af Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Telefon post@ode.mim.dk Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBE ISBN

3 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg VVM-redegørelse Ikke-teknisk resumé Sammenfattende redegørelse Kommuneplantillæg December 2010

4 Indholdsfortegnelse Redegørelse Baggrund og formål - Planredegørelse - Miljøvurdering - Kommuneplantillæggets opbygning - Idéfase - Høring af forslag til kommuneplantillæg - Tilladelser og godkendelser Retningslinjer...7 Tidsplan...10 Miljøvurdering Overvågningsprogram Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

5 Redegørelse Baggrund og formål Siden 1984 er det danske gasmarked blevet forsynet fra de danske gasfelter i Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Disse gasressourcer har endvidere været eneste kilde til forsyning af det svenske gasmarked, ligesom de har bidraget til forsyning af det tyske og det hollandske gasmarked. Ressourcerne i Nordsøen er aftagende, og i de kommende år vil produktionen fra de danske gasfelter anlæg. Miljøcenter Odense og de seks berørte kommuner, herunder Vejle Kommune, skal sørge for opgavens planmæssige gennemførelse. VVM-pligt Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland med en ny gasledning og kompressorstation er omfattet af bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Der Miljøcenter Odense har derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Planredegørelse Kommuneplan Kommuneplan for Vejle Kommune er endeligt vedtaget december 2009, hvormed retningslinjerne i kommuneplanen erstatter de hidtil gældende retningslinjer i Regionplan 2005 for Vejle Amt med undtagelse af retningslinjer for vand. I Vejle Kommune påvirker linjeføringen og kompressorstationen ingen kommuneplan- eller lokalplanrammer. falde, hvorfor der bliver behov for at importere gas. Alternative kilder til gasforsyning skal være i drift indenfor en relativ kort tidshorisont for, at forsyningen til det danske og det svenske gasmarked kan opretholdes. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland med en 94 km lang gasledning og en kompressorstation skal være med til at sikre gasforsyningen. Energinet.dk skal sørge for etablering af de tekniske skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for anlægget. Miljøcenter Odense er ansvarlig myndighed i henhold til VVM-bekendtgørelsens 11, stk. 3, pkt. 2, da det er et infrastrukturanlæg, som strækker sig over mere end to kommuner, samtidig er en del af projektområdet placeret tæt ved den dansk tyske grænse og kan dermed påvirke miljøet og berøre naboejendomme på den tyske side af grænsen, jf. VVM-bekendtgørelsens 10. Kommuneplantillæg Udbygning af naturgassystemet med tilhørende faciliteter i Syd- og Sønderjylland er en ny arealreservation, som derfor ikke er omfattet af den gældende kommuneplan for Vejle Kommune. Med kommuneplantillægget gives med retningslinjer og rammer mulighed for udbygning af naturgassystemet med en 94 km lang gasledning, herunder en delstrækning på ca. 1,5 km i Vejle Kommune, og en kompressorstation ved Egtved. Kompressorstationen skal opføres ved det eksisterende drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter ved Egtved. Der er redegjort nærmere for den visuelle betydning af kompressorstationen i VVM-redegørelsen. Et kommuneplantillæg er et supplement til en eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nød- Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 5

6 Redegørelse vendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan eller et større anlæg. I følge planlovens 11a, stk. 1, pkt. 7, skal der være retningslinjer for beliggenhed af enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet, i kommuneplanen En naturgastransmissionsledning og kompressorstation anses for at være et sådant anlæg, hvorfor der i medfør af planlovens 11g, stk. 3, skal udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Ved endelig udstedelse af kommuneplantillægget vil udbygning af naturgassystemet med tilhørende faciliteter være i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplan Vejle Kommune skal udarbejde en lokalplan for kompressorstationen ved Egtved, som blandt andet fastlægger anlæggets udformning, præcise placering og højde. Miljøvurdering Der er foretaget en miljøvurdering af kommuneplantillægget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. september 2009). Reglerne er i høj grad sammenfaldende med de krav, som stilles til en VVM-undersøgelse. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen var vedlagt som bilag til forslaget til kommuneplantillæg. Inden udstedelsen af kommuneplantillægget har Miljøcenter Odense udarbejdet en sammenfattende redegørelse, hvor der er samlet op på alle bemærkninger til projektet. Kommuneplantillæggets opbygning Et kommuneplantillæg består af en redegørelse, bindende retningslinjer samt rammer for lokalplanlægningen. VVM-redegørelsen og et ikketekniske resumé af VVM-redegørelsen blev offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget og den tilhørende VVM-redegørelse er en forudsætning for at meddele en VVM-tilladelse til at etablere et nyt kompressoranlæg ved Egtved og en ny 94 km lang gastransmissionsledning fra den dansk tyske grænse ved Ellund/Frøslev til Egtved. Idéfase Som en del af planprocessen har været en indkaldelse af idéer og forslag til udbygning af gastransmissionssystemet fra Ellund til Egtved i perioden 18. november 2009 til 5. januar Ved høringsperiodens udløb havde Miljøcenter Odense modtaget 13 henvendelser fra foreninger og borgere. Efter idéfasen blev der på baggrund af en kortlægningsrapport udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, hvor der blev taget stilling anlæggets miljømæssige påvirkning og de indkomne henvendelser i idéfasen. Høring af forslag til kommuneplantillæg Miljøcenter Odense har haft forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse i offentlig høring i 10 uger fra den 16. juni 2010 til den 25. august I høringsperioden indkom der 19 bemærkninger til det samlede projekt. Indholdet af bemærkningerne fremgår af den sammenfattende redegørelse. Tilladelser og godkendelser Inden udbygningen af naturgassystemet med tilhørende faciliteter i Syd- og Sønderjylland skal der indhentes en række tilladelser og godkendelser fra offentlige myndigheder. I henhold til VVM-bekendtgørelsen skal Miljøcenter Odense, som den ansvarlige planmyndighed, meddele en VVM-tilladelse med tilknyttede vilkår for gasledningen og de tilhørende faciliteter. Derudover skal der meddeles de nødvendige tilladelser og godkendelser til berørte områder efter den gældende lovgivning. De berørte områder fremgår af VVM-redegørelsen. Derudover skal der meddeles byggetilladelse til anlægget. 6 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

7 Retningslinjer Retningslinjer for nærområdet omkring naturgassystemet Gasledningen har et samlet forløb på 94 km, heraf ca. 1,5 km igennem Vejle Kommune. 1. Der udlægges en 50 meter bred etableringszone på hver side af den planlagte linjeføring for den nye gastransmissionsledning fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved indenfor hvilken gasledningen skal etableres. Når anlægget er etableret, erstattes etableringszonen af en 20 meter bred sikkerhedszone på hver side af gastransmissionsledningen. Sikkerhedszonen tinglyses som en servitut. Den 100 m brede etableringszone for linjeføringen er vist på kort Der udlægges en 200 meter bred observationszone på hver side af gastransmissionsledningen fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved. Inden for denne zone skal Energistyrelsen (uddelegeret til Energinet.dk) underrettes om lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger, og høres, inden der meddeles landzonetilladelse til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger. Kompressorstationen 3. Der udlægges et areal til en ny kompressorstation ved det eksisterende drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter ved Egtved. 4. Der udlægges en indre sikkerhedszone på 100 meter omkring de 80 bar overjordiske trykbærende anlæg. Inden for den indre zone må der ikke reserveres areal eller gives landzonetilladelse til byggeri og anlæg. 5. Der udlægges en ydre sikkerhedszone på 200 meter omkring de 80 bar overjordiske trykbærende anlæg. Inden for den ydre zone kan der ikke reserveres areal eller gives landzonetilladelse til boligbyggeri i mere end én etage, institutioner for børn, ældre, syge eller handicappede, brandfarlig virksomhed eller oplagring af brandfarlige materialer. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 7

8 Retningslinjer Etableringszone på 50 meter på hver side af linjeføringen samt angivelse af sikkerhedszoner omkring kompressor-stationen. 8 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

9 Retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Gastransmissionsledningen og kompressorstationen etableres i områder, der forbliver i landzone. Der er følgende rammer for lokalplanlægningen i relation til etablering af kompressorstationen. Plannummer Plannavn Generel anvendelse Specifik anvendelse Fremtidig zonestatus Eksisterende zonestatus Max. bygningshøjde 99.T.6 Kompressorstation ved Egtved Tekniske formål Kompressorstation Landzone Landzone 9 m Områdets anvendelse Bebyggelsens omfang og udformning Lokalplaner Områdets anvendelse fastlægges til kompressorstation, måle- og regulatorstation, transformerstation og andre anlæg til brug for gastransmission. Bygningernes arkitektoniske udtryk skal harmonere med de eksisterende bygninger, og særligt bygningernes facader skal indpasses til det omgivende landskab. Afgrænsning af rammeområde nr. 99.T.6 for kompressorstationen ved Egtved (Orthofoto fra 2008) Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 9

10 Tidsplan Kompressorstation I december 2010 indgås kontrakt om projektering og udførelse af kompressorstationen. Projektering af anlægget kan påbegyndes i 2011 hvor anlægsarbejderne på lokaliteten i Egtved også forventes påbegyndt. I 2011 påregnes udført jordarbejder og øvrige forberedende arbejder. Produktionen af maskinkomponenter og montagearbejder vil forløbe i 2012 til Kompressorstationen vil stå klar til idriftsættelse efteråret Gasledning Ligesom for kompressorstationen indgås i 2010 aftale om projektering af gasledningen. De arkæologiske forundersøgelser for gasledningen forventes påbegyndt i slutningen af Inden anlæg af gasledningen påbegyndes, skal den endelige linjeføring fastlægges af ekspropriationskommisionen i De nødvendige ekspropriationer (servitutter langs linjeføringen) foretages i samråd med den enkelte lodsejer og i samarbejde med Energinet. dk. Selve anlægget af gasledningen udføres fra foråret 2012 frem til årets udgang. Gasledningen kan sættes i drift i Hovedtidsplan for projektets gennemførelse 10 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

11 Miljøvurdering Lovmæssig baggrund Planlovens VVM-regler er udformet som en konsekvens af EU s VVM-direktiv fra 1985 med senere ændringer. VVM-reglerne gælder for konkrete projekter. EU supplerede i 2001 VVM-reglerne med et direktiv om miljøvurdering af bestemte planer og programmer. De nye regler betyder, at der skal ses på planers og programmers mulige indvirkning på miljøet allerede ved udarbejdelsen af overordnede planer, hvis sådanne planer kan siges at fastlæge rammer for anlægstilladelser til visse nærmere angivne projekter. Disse regler fremgår i Danmark af miljøvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Loven gælder for planer og programmer inden for en række nærmere fastlagte forvaltningsområder, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes eller ændres af offentlige myndigheder. Udstedelse af kommuneplantillæg for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland tilvejebringes efter planlovens kommuneplanbestemmelser og er efter Miljøcenter Odenses vurdering omfattet af miljøvurderingslovens 3, stk. 1. I henhold til denne bestemmelse skal blandt andet kommuneplantillæg, som fastlægger rammer for fremtidig anlægstilladelser til en lang række nærmere angivne projekter, ledsages af en særlig miljøvurdering, en miljørapport. Det drejer sig blandt andet om projekter, der er anført på miljøvurderingslovens bilag 3 og 4. I dette tilfælde bilag 3, punkt 16. Miljøvurderingen skal gennemføres af den myndighed, som er ansvarlig for udarbejdelsen af den pågældende plan, som i dette tilfælde er Miljøcenter Odense. Miljøvurderingsloven indeholder regler for tilvejebringelsen af en miljøvurdering. Reglerne er i høj grad sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-proces. Miljøvurderingen af planen er indarbejdet i den samlede miljøvurdering for selve projektet i VVM redegørelsen, som blev offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillæg. Efter høringen er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse, hvoraf det fremgår, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram. Den sammenfattende redegørelse offentliggøres sammen med dette kommuneplantillæg. Efterfølgende beskrives de væsentligste miljøpåvirkninger for den del af projektet, der ligger inden for Vejle Kommune. Væsentlige miljøpåvirkninger Landskab Landskabet i nærmiljøet omkring den kommende kompressorstation er karakteriseret ved et fladt landbrugslandskab med relativt åbne marker, der opdeles af levende hegn og bevoksninger. Det eksisterende anlæg ved Egtved er omkranset af beplantning i form af levende hegn i varierende bredde. Enkelte steder er nogle af træerne enten gået ud eller væltet, hvilket skaber åbninger i hegnet, hvorved der momentvis skabes frit indkig til anlægget. I forhold til det omkringliggende landskab og den primære arealanvendelse, er både det eksisterende og kommende anlæg af en helt anden karakter, og det kan virke kontrastfyldt at placere et industrielt anlæg i et udpræget landbrugslandskab. Alligevel vurderes det berørte landskab ikke at være sårbart over for den visuelle påvirkning. Det skyldes, at landskabet, trods de åbne flade markparceller, opleves mere lukket pga. de levende hegn, hvorved der kun i begrænset omfang skabes lange sigtelinjer igennem landskabet. Den visuelle påvirkning opleves derfor kun fra få punkter i landskabet. Anlægget etableres i forlængelse af et eksisterende teknisk anlæg, og det samlede bygningsvolumen vil blive forøget. Der skabes således et større sammenhængende industrielt anlæg. Anlægget er dog kun synligt fra få punkter i landskabet på grund af den afskærmende effekt fra bevoksninger og terræn. På næste side ses et eksempel på, hvordan anlægget opleves fra et af de punkter i nærmiljøet, hvorfra der er frit indkig til projektområdet. Natur Der forekommer et 3-beskyttet vandhul på kompressorstationens arealer samt to 3-beskyttede vandhuller i det åbne landskab, beliggende henholdsvis 120 og 170 m fra linjeføringen. Det nærmeste Natura 2000-område (N238, Egtved Ådal) ligger i en afstand på ca. 3 km fra linjeføringen for gasledningen. På grund af afstanden til gasledningen vurderes det ikke, at naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget kan blive påvirket af nærværende projekt hverken i anlægs- eller driftsfasen. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 11

12 Miljøvurdering Der vil blive etableret en kompressorstation på Energinet.dks område i Egtved, hvor der allerede i dag er drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter for gastransmissionssystemet i hele Danmark). Det 3-beskyttede vandhul, som ligger på arealet, vil ikke blive inddraget til bygninger eller lignende, og det vil blive sikret, at der ikke sker tilledning af forurenet vand eller sedimentspild fra anlægsfasen til vandhullet. Det påbegyndes, skal der ansøges om dispensation fra beskyttelsesbestemmelserne i museumsloven hos Vejle Kommune. vurderes hermed, at der ikke vil være nogen negativ påvirkning af det beskyttede vandhul. effekter på drikkevandsinteresser i området. Arkæologi og kulturarv Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs linjeføringen i Vejle Kommune. De to diger, der krydses af linjeføringen, genetableres efter nedgravning af gasledningen. Før anlægsarbejdet 12 Grundvand Det kan ikke udelukkes, at der bliver behov for midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med fundamentsarbejde for anlægget af kompressorstationen ved Egtved. Der vurderes ikke at blive målelige aktiviteterne forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer. Forurenet jord og affald Der er ingen forureningskortlagte grunde eller områdeklassificerede arealer i undersøgelsesområdet i Vejle Kommune. Linjeføringen krydser en enkelt vej (Veerstvej). Arealet, hvor kompressorstationen skal Energinet.dks anlæg set fra Hedelundvej fremtidige forhold. Kompressorstationen ses til venstre i billedet, her illustreret ved Påvirkningen af grundvandsforholdene omkring ledningen (drikkevandsinteresser, grundvandsinteresser og grundvandskemi) under anlægsfasen vurderes ikke at påvirke den nuværende grundvandskvalitet. En eventuel midlertidig sænkning af grundvandsspejlet under anlægs- Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland en rustrød facadebeklædning bestående af cortonstålsplader.

13 Miljøvurdering etableres på Energinet.dks areal ved Mosevej, er ikke kortlagt som V1 eller V2. Håndteringen af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder. Alt affald fra projektet vil blive kildesorteret og opdeles i fraktioner samt håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med de berørte kommuners erhvervsaffaldsregulativ. Alle gældende regler vil blive overholdt, og der forventes derfor ikke at være ekstra konsekvenser for miljøet ved bortskaffelsen af affald fra projektet. Risikoen for forurening fra spild og uheld vil blive reduceret ved at etablere brændstofdepoter på centrale og spildsikrede steder. Kompressoren er eldrevet og for at undgå udvikling af generende støj til omgivelserne i driftsfasen, vil denne blive omgivet af en støjskærmende bygning på ca. 6-9 m. Støjskærmen vil fremstå som en traditionel industriel bygning. Efter kompressoren etableres et køleanlæg, der i lighed med filtrene vil fremstå som fritstående maskinkomponenter i en højde af ca. 6 8 m. Under normal drift af anlægget vil støjen stamme fra filteranlæg, kompressorer og køleanlæg. Støjen vil forekomme døgnet rundt og skal derfor sammenholdes med de lave støjgrænser for den støjfølsomme natperiode. Ud over støj under normal drift af anlægget vil der undtagelsesvis være støj i forbindelse med afblæsning ( blow down ) af kompressorstationen. Under normal drift af anlægget vurderes støjen at være af jævn karakter uden registrerbare støjspidser. Kun i forbindelse med afblæsning kan der undtagelsesvis forekomme maksimalværdier af støjniveau som beskrevet i tidligere afsnit. Konklusionen er med den forudsatte støjudbredelse under normal drift, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser vil være overholdt. Transformerstationen udsender lavfrekvent støj ( Hz), som opfattes af det menneskelige øre på samme måde som fjern trafikstøj. Tæt ved en station er lydstyrken højest og den aftager med afstanden, dog langsommere end øvrig støj. Anlægget etableres med vibrationsdæmpende foranstaltninger således, at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum. (se figur næste side) Råstoffer Materialer og råstoffer til anlæggelse af kompressorstationen vil bestå af sand, grus og beton til fundering samt øvrige materialer til etablering af hver af kompressorenhederne og servicebygning, som blandt andet skal huse kontrolsystemer, elforsyning, nødgenerator, reservedele og værksteder. Støj Der vil i anlægsfasen primært forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde med entreprenørmaskiner. Vurderet i forhold til afstande til boliger kan det konkluderes, at der ikke vil være væsentlige støjgener i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne. Afblæsning af kompressorstationen vil kun ske få gange om året, og anses derfor ikke som normal daglig drift. Ved afblæsning af kompressorstationen vil lydtrykniveauet være 95 db(a) i m afstand. Dette bevirker, at der undtagelsesvis kortvarigt vil være et lydtrykniveau på db(a) i 300 m afstand og ca. 77 db(a) i 600 m afstand, såfremt der alene regnes med geometrisk afstandsdæmpning svarende til 6 db pr. afstandsfordobling. I virkeligheden optræder også terrændæmpning i tilfælde af akustisk porøst terræn og luftabsorption, hvorfor lydtrykniveauerne vil være mindre end angivet. Emissioner Det er besluttet at kompressorstationen anlægges med eldrevne kompressorer. Drivmidler til kompressorenhederne giver på den baggrund ikke anledning til emissioner til luften på lokaliteten i Egtved. Under normal drift er der ingen støj eller emissioner til luften fra gasledningen. Kun i tilfælde af et brud på ledningen eller ved reparationer vil der være behov for udluftning af gas fra rørledningen. Til begrænsning af gasstrømmen, der ved en sådan hændelse ventileres fra gasrørledningen, findes afspærringsventiler ved ventilstationerne, hvor en sektion af gasledningen kan afspærres. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 13

14 Miljøvurdering Befolkning De direkte effekter ved kompressorstationen i drift forventes ikke at medføre afledte effekter på befolkningen i form af påvirkninger af sundhed eller sociale strukturer i samfundet. Støjmæssigt ligger anlægget under de vejledende grænseværdier, og visuelt er der kun begrænsede effekter. Der vurderes heller ikke at være afledte effekter på befolkningen langs gasledningen, som konsekvens af, at der ikke vil være støjmæssige eller væsentlige visuelle gener ved gasledningen. Landbrug Langs gasledningen vil der blive behov for midlertidige arealerhvervelser i en zone på ca. 25 meter langs linjeføringen. Anlægsarbejdet forventes trods den lokalt korte aktivitetsperiode at påvirke én to vækstsæsoner bl.a. som følge af de arkæologiske forundersøgelser, der medfører gravning af søgegrøft i ca. 2,5 m bredde i hele linjeføringen, og som begynder i slutningen af Energinet.dk yder kompensation for de økonomiske tab. Der ydes således erstatninger for såvel permanente rådighedsindskrænkninger som dokumenterede strukturskader. Erstatning herfor fastsættes af Ekspropriationskommissionen. Efter anlægsarbejdet opgøres afgrødetabet af Energinet.dk efter opmåling og med udgangspunkt i foreliggende tariffer. Midlertidige ulemper og lignende i forbindelse med anlægsarbejdet opgøres efter en individuel vurdering. Støjudbredelse fra kompressorstation (db(a)) - 14 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

15 Overvågningsprogram Kulturarv Det er det ansvarlige kulturhistoriske museum, som står for overvågning af arkæologiske forhold i forbindelse med anlægsarbejdet. Jord- og stendiger vil blive retableret efter anlæg af gasledningen. Digerne fotograferes inden nedtagning med henblik på at kunne retablere til oprindeligt udseende. Der foretages opfølgende besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. Natur På lokaliteter med sårbar beskyttet natur vil der være en opfølgning i forbindelse med detailprojekteringen og overvågning i anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkningerne. Opfølgningen vil bestå af vurdering af eventuelle tilpasninger af linjeføring samt besigtigelse i selve anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkning af sårbare naturområder. Dette vil bl.a. ske i forbindelse med den konkrete rydning af strækninger i skovområder og gennem naturområder med henblik at vurdere, om der er ynglelokaliteter for flagermus, padder m.v. Der foretages opfølgende besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. Vandløb Inden krydsning af vandløbene påbegyndes, registreres vandløbsprofilerne og den fysiske tilstand i øvrigt ved optegning, fotografering og eventuel opmåling, så retableringen kan ske bedst muligt. Vandløbskrydsningerne synes efter retablering. I områder, hvor risikoen for afledning af potentielt okkerholdigt grundvand er stor, foretages besigtigelse med henblik på at identificere hensigtsmæssige områder til udspredning af okkerholdigt grundvand eller placering af mobile okkerrensningsanlæg til fjernelse af okker inden udledning til vandløb. Støj Der gennemføres støjmålinger for både alm. støj og lavfrekvent støj umiddelbart efter, at kompressorstationen og transformerstationen er sat i drift til verifikation af overholdelse af de gældende støjgrænser. Støjmålinger foretages efterfølgende i henhold til aftale med Vejle Kommune. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 15

16 By- og Landsskabsstyrelsen Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Telefon

17 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Sammenfattende redegørelse Indkaldelse af ideer og forslagnovember 2009 Forslag til Kommuneplantillægjuni 2010 VVM-redegørelsejuni 2010 Sammenfattende redegørelsedecember 2010 Kommuneplantillæg 2010

18 Sammenfattende redegørelse for VVM for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Offentlig høring Miljøcenter Odense har haft forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland i offentlig høring i perioden 16. juni august Miljøcenter Odense er myndighed for projektet, da projektet dels strækker sig over mere end 2 kommuner og dels vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, jf. 10 og 11 stk. 3 nr. 2 i VVM bekendtgørelsen (BEK nr af 06/12/2006). Der er i høringsperioden indkommet 19 høringssvar til projektet. Høringssvarerne er resumeret i bilag 2 og vedlagt skannet som et særskilt bilag 3. Offentligt møde om projektet i høringsperioden Bygherre Energinet.dk har afholdt to offentlige møder i forbindelse med projektet. Miljøcenter Odense deltog i møderne med et oplæg. Møderne blev afholdt hhv. den 21. juni 2010 i Egtved og den 22. juni 2010 i Hellevad. Forventet afgørelse Miljøcenter Odense træffer afgørelse i sagen på baggrund af de offentliggjorte planforslag med VVM, de indkomne høringssvar i offentlighedsperioden og udtalelse fra Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle kommuner om denne redegørelse. Der er i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen eller i den efterfølgende høring (se bilag 2) ikke fremkommet oplysninger, som betyder, at Miljøcenter Odense vurderer, at projektet ikke kan gennemføres. Høringen har dog givet anledning til justeringer af linjeføringen indenfor den 100 meter brede planlægningszone, som fremgår af forslagene til kommuneplantillæggene, se bilag 1. På den baggrund forventer Miljøcenter Odense at træffe afgørelse om, at projektet kan gennemføres. Afgørelsen vil omfatte udstedelse af et tillæg til Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuneplaner og meddelelse af VVM-tilladelse til Energinet.dk. Kommuneplantillæggene vil blive udstedt med mindre justeringer i forhold til forslagene. VVMtilladelsen vil give Energinet.dk mulighed for at anlægge en naturgasledning og en kompressorstation på nærmere angivne vilkår. Valg af hovedforslag Der er i forslag til kommuneplantillæg for Vejen Kommune beskrevet et alternativ for linjeføringen ved St. Andst, hvor gasledningen (st ) føres vest om Otteshave. Hovedforslaget er en linjeføring 10 m vest for den eksisterende gasledning. Hovedforslaget er valgt, da det er mest hensigtsmæssigt med en linjeføring parallelt med den eksisterende gasledning, og det er vurderet, at denne linjeføring er mulig samtidig med at sikkerhedskrav i forhold til eksisterende bebyggelse bliver overholdt. 2

19 Forventet udformning af kommuneplantillæg til Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuner for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Kommuneplantillæggenes retningslinjer formuleres som følger: Retningslinjer for nærområdet omkring naturgassystemet Gasledningen har et samlet forløb på 94 km. Heraf ca. 1,5 km igennem Vejle Kommune, ca. 17 km igennem Vejen Kommune, ca. 8 km igennem Kolding Kommune, ca. 24 km igennem Haderslev Kommune, ca. 8 km igennem Tønder Kommune og ca. 37 km igennem Aabenraa Kommune. 1. Der udlægges en 50 meter bred etableringszone på hver side af den planlagte linjeføring for den nye gastransmissionsledning fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved indenfor hvilken gasledningen skal etableres. Når anlægget er etableret, erstattes etableringszonen af en 20 meter bred sikkerhedszone på hver side af gastransmissionsledningen. Sikkerhedszonen tinglyses som en servitut. Den 100 m brede etableringszone for linjeføringen er vist på kort Der udlægges en 200 meter bred observationszone på hver side af gastransmissionsledningen fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved. Inden for denne zone skal Energistyrelsen (uddelegeret til Energinet.dk) underrettes om lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger, og høres, inden der meddeles landzonetilladelse til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger. Kun for Vejle Kommune Kompressorstationen 3. Der udlægges et areal til en ny kompressorstation ved det eksisterende drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter ved Egtved. 4. Der udlægges en indre sikkerhedszone på 100 meter omkring de 80 bar overjordiske trykbærende anlæg. Inden for den indre zone må der ikke reserveres areal eller gives landzonetilladelse til byggeri og anlæg, se kort. 5. Der udlægges en ydre sikkerhedszone på 200 meter omkring de 80 bar overjordiske trykbærende anlæg. Inden for den ydre zone kan der ikke reserveres areal eller gives landzonetilladelse til boligbyggeri i mere end én etage, institutioner for børn, ældre, syge eller handicappede, brandfarlig virksomhed eller oplagring af brandfarlige materialer, se kort. 3

20 Kort 1 4

21 5

22 6

23 7

24 8

25 9

26 10

27 11

28 12

29 13

30 Rammer for lokalplanlægning Gastransmissionsledningen og kompressorstationen etableres i områder, der forbliver i landzone. Der er følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen i relation til etablering af kompressorstationen. Plannummer 99.T.6 Plannavn Kompressorstation ved Egtved Generel anvendelse Tekniske formål Specifik anvendelse Kompressorstation Fremtidig zonestatus Landzone Eksisterende zonestatus Landzone Max. højde 9 m Områdets anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til kompressorstation, måle-/regulatorstation, transformerstation og andre anlæg til brug for gastransmission. Bebyggelsens omfang og placering Bygningernes arkitektoniske udtryk skal harmonere med de eksisterende bygninger, og særligt bygningernes facader skal indpasses til det omgivende landskab. Lokalplaner Afgrænsning af rammeområde nr. 99.T.6 for kompressorstationen ved Egtved 14

31 Forventet udformning af VVM-tilladelse til Energinet.dk til for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Tilladelsen formuleres som følger: Hermed meddeles Energinet.dk VVM-tilladelse til at anlægge en naturgasledning og en kompressorstation som angivet i kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland, udstedt den Tilladelsen er meddelt i henhold til planlovens kap. 4, 11g, jf. 2 og 9 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Baggrund Miljøcenter Odense har udstedt et kommuneplantillæg til Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuner, der inden for nærmere angivne rammer muliggør anlæggelse af en naturgasledning fra grænsen til Egtved, samt en kompressorstation ved Egtved. Kommuneplantillægget indeholder rammer for lokalplanlægningen for kompressorstationen, og retningslinjer for anvendelsen af nærområdet omkring kompressorstationen og naturgasledningen til sikring af det planlægningsmæssige grundlag for kompressorstation og naturgasledning. Kommuneplantillægget er udstedt til Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuner Kommune og er gældende fra udstedelsesdagen. Retningslinjer og rammer for naturgasledning og kompressorstation kan kun ændres af Miljøcenter Odense. Kommuneplantillægget er udarbejdet efter planlovens regler, dels reglerne i kapitel 6 om planers tilvejebringelse, dels VVM-reglerne i kap. 4 og i ovennævnte bekendtgørelse nr Der er derfor tillige udarbejdet en VVM-redegørelse for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland, der angiver de overordnede rammer for en miljømæssig acceptabel etablering og drift af naturgasledning og kompressorstation. I den forbindelse fastsættes der krav om nærmere angivne afværgeforanstaltninger overfor særlige miljøgener. VVM-redegørelsen udgør både fagligt og juridisk grundlaget for VVMtilladelsen. Vilkår De overordnede lokaliseringskrav for naturgasledning og kompressorstation med tilhørende anlæg fremgår af kommuneplantillægget, jf. ovenfor. De detaljerede vilkår for lokalisering af kompressorstationen vil blive fastlagt i Vejle Kommunes lokalplan nr for tekniske anlæg til gasforsyning ved Mosevej, Egtved. Vilkår for etablering og evt. ophør fastlægges hermed således i forhold til den mulige påvirkning af omgivelserne: Tilladelsen er betinget af a. at anlægget i al væsentlighed etableres inden for de fysiske og miljømæssige rammer, som er angivet i VVM-redegørelsen for anlægget. 15

32 b. At anlægsarbejdet nær Frøslev Plantage (st. 0-5,0)) gennemføres i perioden 15. juli til 1. februar for at undgå påvirkning af rødrygget tornskade, hvepsevåge og stor hornugle. c. At der ved anlægsarbejde gennem 3 beskyttet eng (st. 9.1) skal udtages tørv, som holdes tilpas fugtigt og tilbagelægges efter anlægsfasen, pga. de meget våde forhold i engen med fin vegetation. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. d. At hængesæk mosen ved (st ) skal undgås. Anlægsarbejdet skal holde en afstand på min. 30 m. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. e. At Sønderådal (st ), som er udpeget som Natura2000 område, skal underbores, med start og slut uden for beskyttede naturområder. f. At arbejdsområdet ved passage af 3 sø (st ) skal reduceres. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede naturområde. g. At Terkelsbøl Å og Terkelsbøl Mose (st ) skal underbores med start og slut uden for beskyttede naturområder. h. At linjeføringen ved passage af overdrevet (ca. st ) justeres, så påvirkningen af overdrevet begrænses. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. i. at linjeføringen vest for Hellevad (st ) anlægges med en forhøjet sikkerhedsklasse class location 2. j. at linjeføringen ved Hellevad Bovej, nord for Hellevad (st ) skal føres uden om den brede vejbevoksning. k. At arbejdsområdet forbi 3 beskyttet sø (st. 45,8 45,9) begrænses så meget som muligt mod vest. l. At der tages særlige hensyn ved passage af Gels Å (st ,0), idet der er tale om et A-målsat vandløb med stor vandføring. m. At arbejdsområdet forbi 3 beskyttet sø (st. ca. 49,7) begrænses så meget som muligt mod vest. n. At Nørreå og 3 beskyttet eng (st ) skal underbores med start og slut uden for beskyttede naturområder. o. At arbejdsområdet ved passage af paddevandhuller (st. 66,0 67,0) skal reduceres. Hvis anlægsarbejdet foregår i paddernes yngletid (marts juni) skal der endvidere opsættes paddehegn. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede naturområde. p. At Kongeåen og 3 beskyttet eng (st. 73,4 73,6) skal underbores med start og slut uden for beskyttede naturområder. q. At arbejdsområdet begrænses så meget som muligt ved passage gennem 3 beskyttet eng (st. 74,0 74,4), da der er tale om en fin natur eng. r. At vandstanden ikke sænkes i grøft (st. 76,7), der leder til 3 beskyttet sø, såfremt anlægsarbejdet foregår i paddernes ynglesæson fra marts til juni. s. At arbejdsområdet skal holdes så meget mod øst som muligt ved passage af 3 mose (st. 77,9), og at deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. t. At arbejdsområdet skal holdes så meget mod øst som muligt ved passage af 3 eng (st. 90,5), og at deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. Området har form som en lille dal med vand i bunden om vinteren/foråret. Jord fra bunden af dalen skal deponeres for sig, og topografien skal genetableres som udgangspunktet. u. at arbejdsarealet skal indsnævres lokalt i forbindelse med krydsninger af levende hegn, hvorved mest muligt af den eksisterende beplantning vil kunne bevares. v. At de 70 beskyttede diger, som gasledningen krydser, skal genopbygges efter anlæg af gasledningen for at bevare de landskabelige- og naturmæssige værdier. Dette skal gøres ved at deponere materialet fra diget særskilt og genopbygge diget i samme form som de 16

33 tilstødende ender. Dette indebærer også beplantning bortset fra den beplantningsfri bræmme omkring gasledningen. w. At gennemstrømningen opretholdes fx via en midlertidig rørforbindelse ved krydsning af grøfter og mindre vandløb (mindre end 1 m). x. At der ved krydsning af større vandløb fx ved udgravning under vand tages særlige hensyn til risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets bundaflejringer. Dette kan bl.a. gøres ved at foretage anlæg på tidspunkter, hvor vandføringen er lille. Brinker, der bliver gennemgravet, skal reetableres til oprindelig tilstand. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb skal der udlægges gydegrus på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for den en evt. negative påvirkning. y. At gennemgravning af vandløb målsat som gydevand for laksefisk (B1) så vidt muligt sker uden for gydesæsonen (december april). z. At der ved midlertidig etablering af køreveje gennem vådområder udlægges fibertex på overfladen til beskyttelse af vækstlaget, inden grus pålægges, så opblanding undgås, og fjernelsen af gruset kan gennemføres med mindre opblanding. æ. At arbejdsområdet begrænses til den mindst mulige bredde (10 15 m) ved passage gennem enge, moser og overdrev, der er beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3. Der skal endvidere udlægges køreplader eller måtter på begge sider af graverenden for at mindske jordkomprimering. Det gravede område skal retableres med den samme lagdeling af de øverste jordlag og med muld- eller vækstlaget øverst. Hvor linjeføringen ligger på kanten af et beskyttet naturområde, skal midlertidigt opgravet materiale så vidt muligt deponeres uden for det beskyttede område. ø. At drænvand fra okkerpotentielle områder enten skal udspredes eller nedsives. Ved afledning af større okkerholdige vandmængder kan det blive nødvendigt at anlægge bassiner til udfældning. å. At støvgener ved anlægsarbejdet i tørre perioder begrænses ved hjælp af vanding. aa. At gasledningen sikres, hvor den krydser VMPII områder, så den ikke er til hindring for vandstandshævninger. Tilladelsen giver ret til at etablere anlægget i henhold til planlovens VVM-regler. Der er ikke hermed taget stilling til spørgsmål om lokalplanlægning eller nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Tilladelsen vil blive ledsaget af en klagevejledning. 17

34 Begrundelse for afgørelsen Miljøcenter Odense har lagt vægt på, at gasledningen og kompressorstationen kan etableres uden væsentlige miljøpåvirkninger, hvis de beskrevne afværgeforanstaltninger gennemføres. Det er i den sammenhæng specielt vigtigt, at der ikke ses at være noget, der tyder på, at anlægget vil kunne skade de nærliggende Natura 2000 områder ved at påvirke udpegningsgrundlaget på nogen betydende måde. For gasledningen er det hovedsageligt miljøpåvirkningerne i anlægsfasen, der søges minimeret, mens der i forbindelse med kompressorstationen er lagt afgørende vægt på, at der ikke sker overskridelser af gældende grænseværdier for støj i forhold til naboer. Der ses således ikke at være miljømæssige forhold, som taler afgørende imod, at anlægget etableres som ansøgt. Høringens indflydelse på afgørelsen Høringen har medført justeringer i linjeføringen for gasledningen, se bilag 1. Der er ikke i forbindelse med høringen fremkommet nye oplysninger, som har medført at projektet ikke kan gennemføres. Miljøhensynet i afgørelsen og fastlagte afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i forbindelse med etablering og drift af gasledningen og kompressorstationen: Landskab Ved etablering af gasledningen påvirkes levende hegn, skove og jagtplejeplantninger. Ved retablering af beplantninger skal bevares en beplantningsfrizone på 2 meter på hver side af gasledningen. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan genplantes, vil dog være bredere i kraft af de tilsvarende restriktioner for den eksisterende ledning. Ved at indsnævre arbejdsarealet lokalt i forbindelse med krydsninger af levende hegn, vil mest muligt af eksisterende beplantning kunne bevares under (og efter) anlægsfasen. Dette er af særlig betydning ved ældre levende hegn med markante træer samt ved skovbryn. Ved krydsning af levende hegn vil der i forbindelse med detailfasen blive gennemført en vurdering af den mest hensigtsmæssige krydsning set i forhold til hegnenes alder og karakter, herunder forekomst af ældre og solitære træer. Ved Hellevad Bovej, nord for Hellevad (st ) er linjeføringen justeret, således at den undgår en vejbevoksning med væsentlig landskabelig værdi. Vandløb Enkelte vandløb krydses ved underboring, hvorved disse beskyttes fuldstændigt. Ved Gels Å overvejes forskellige metoder til krydsningen, herunder underboring. Dette vil blive klarlagt i detailprojekteringsfasen. I forbindelse med krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan krydsningen udføres før rørgraven ved at lede vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem vandløbet, således at gennemstrømningen opretholdes. En stor del af vandløb, der er mindre end 1 m, forventes at kunne krydses med denne metode. Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en midlertidig rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning af ledning i vandfyldt grav. Metodevalget foretages i hvert enkelt tilfælde afhængigt af forholdene og i samråd med de respektive kommuner (vandløbsmyndighed). Ved gennemgravning af vandløb skal der tages særlige hensyn til risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets bundaflejringer. Dette kan bl.a. gøres ved at foretage anlæg på tidspunkter, hvor vandføringen er lille. 18

35 I forbindelse med anlæg, der medfører gennemgravning af brinker, vil der efterfølgende ske retablering af brinkerne til oprindelig tilstand. Ved midlertidig etablering af køreveje gennem vådområder kan der til beskyttelse af vækstlaget udlægges fibertex på overfladen, inden grus pålægges, så opblanding undgås, og fjernelsen af gruset kan gennemføres med mindre opblanding. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges gydegrus på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for den en evt. negativ påvirkning. Natur Ved anlæg af gasledningen påvirkes en række beskyttede enge, moser og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. For at mindske påvirkningen af de beskyttede naturområder vil arbejdsområdet blive søgt begrænset til den mindst mulige bredde (10 15 m). Der udlægges køreplader eller måtter på begge sider af graverenden for at mindske jordkomprimering. Det gravede område retableres med den samme lagdeling af de øverste jordlag og med muld- eller vækstlaget øverst. Herved retableres jordlagene så tæt på den oprindelige tilstand som muligt. Hvor linjeføringen ligger på kanten af et beskyttet naturområde, vil midlertidigt opgravet materiale så vidt muligt blive deponeret uden for det beskyttede område. Ved etablering af midlertidige køreveje gennem vådområder kan vækstlaget beskyttes ved, at der udlægges fibertex på overfladen, inden der lægges grus ud. Derved begrænses efterfølgende opblanding. Arkæologi og kulturarv Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser. Dels etableres en søgegrøft i hele linjeføringen for gasledningen og desuden foretages arkæologiske undersøgelser af nærmere udpegede lokaliteter. Derudover gælder museumslovens 27, stk. 2, såfremt der stødes på fortidsminder under et jord- eller anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og det ansvarlige museum inddrages. Linjeføringen for den nye gasledning krydser i alt ca. 70 beskyttede diger. Langt størstedelen ligger som markskel i det åbne land og er jorddiger uden særlige kulturhistoriske værdier. For at bevare de landskabelige- og naturmæssige værdier af digerne vil de blive genopbygget efter anlæg af gasledningen. Dette gøres ved at deponere materialet fra diget særskilt og genopbygge diget i samme form som de tilstødende ender. Dette indebærer også beplantning bortset fra den beplantningsfri bræmme omkring gasledningen. Herved vurderes det, at flora og fauna i løbet af få år vil genetablere sig, og at den kulturmæssige og landskabsmæssige påvirkning begrænses. Friluftsliv Der gives information til lodsejere om anlægstidspunkt i forhold til jagtinteresser og øvrige rekreative interesser. Grundvand Drænvand fra okkerpotentielle områder vil enten blive udspredt på marker eller blive nedsivet. Ved afledning af større okkerholdige vandmængder kan det blive nødvendigt at anlægge bassiner, hvor jernet udfældes og bundfældes før udledning til et vandløb. Der vil i de konkrete tilfælde blive truffet aftaler med de kommunale myndigheder. Trafik Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer, der er aftalt med vejmyndigheden, der normalt er kommunen. For hovedlandeveje og motorveje er vejmyndigheden Vejdirektoratet. Krydsning af veje vil primært ske ved, at anlægge gasledningen i åben grav. Gennemgravningen er kortvarig, hvorefter vejen igen kan benyttes. Ved hjælp af skilte vil der blive anvist alternative ruter, mens krydsningen pågår. Eventuelt kan krydsning ske i to etaper, således at trafikken kan 19

36 opretholdes. Der gives information i lokalaviser i forbindelse med de midlertidige anlægsaktiviteter og eventuelle ændringer i vejadgangen. Befolkning I tørre perioder skal støvgener begrænses ved hjælp af vanding. Da anlægsarbejderne sker i det åbne land vil arbejdsbelysning blive begrænset mest muligt. Det vil blive tilstræbt at undgå blænding i forhold til beboelse og trafik. Affald vil blive sorteret og bortskaffet efter gældende regler i kommunerne for gasledningens og kompressorstationens placering. Støjbelastningen i anlægsfasen vil blive minimeret mest muligt og navnlig i nærheden af beboelse. Driftsfasen Efter at ledningen er etableret, skal den trykprøves. Trykprøvningen foretages ved sektionsvis at fylde røret med vand. Trykprøvevand kan enten være ledningsvand fra vandværk eller kan indvindes fra sø eller vandløb efter aftale med pågældende myndighed. Ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af trykprøvningen kan trykprøvevand genanvendes i efterfølgende sektioner. Afledning af trykprøvevand sker efter aftale med den kommunale myndighed til en recipient. I den forbindelse kan det blive nødvendigt at rense trykprøvevandet og ilte det inden udledning. Hvis en egnet recipient ikke forefindes, må trykprøvevandet afledes til rensning på kommunalt renseanlæg. Støj Med hensyn til lavfrekvent støj og infralyd fra kompressorstationen vil Energinet.dk overfor leverandøren stille krav om overholdelse af grænseværdier jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø dvs. LpA,LF = 20 db og LpG = 85 db i beboelser (målt indendørs jf. /35/). Transformerstationen vil blive etableret med vibrationsdæmpende foranstaltninger således, at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum Overvågning Miljøcenter Odense skal sammen med Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner overvåge om planens miljøpåvirkninger bliver som forventet ved udarbejdelsen af miljørapporten. I forbindelse med dette projekt vil det dels være vigtigt at kontrollere at reetableringen af natur og kulturværdier efter anlægsfasen bliver udført som aftalt og i Vejle Kommune at kontrollere støjpåvirkningen fra kompressorstationen og transformerstationen, når de er sat i drift. I forslag til kommuneplantillæg med VVM for hhv. Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommune er der et bilag indeholdende miljørapport i henhold til miljøvurderingsloven. Der er heri angivet et forslag til overvågningsprogram. Miljøcenter Odense har modtaget et par kommentarer til overvågningsprogrammet, som har givet anledning til mindre ændringer i programmet. Det reviderede overvågningsprogram jf. nedenfor vil indgå som bilag i det endelige kommuneplantillæg og Miljøcenter Odense vil med udstedelsen af kommuneplantillægget betragte det reviderede overvågningsprogram som det endelige overvågningsprogram, jf. nedenfor. 20