BILAG I PRODUKTRESUME

Transkript

1 BILAG I PRODUKTRESUME 1

2 1. LÆGEMIDLETS NAVN Omnitrope 1,3 mg/ml pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Efter rekonstitution indeholder 1 ml 1,3 mg Somatropin* (svarende til 4 IU). * fremstillet af en genetisk modificeret stamme af Escherichia coli En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. Hvidt pulver. Solvens: klar, farveløs opløsning. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Børn Vækstforstyrrelse pga. utilstrækkelig sekretion af væksthormon (GH) og vækstforstyrrelse forbundet med Turners syndrom eller kronisk nyreinsufficiens. Vækstforstyrrelse (nuværende højde standard deviation score (SDS) < -2,5 og forældrejusteret højde SDS < -1) hos børn med lav højde, som er født for små i forhold til deres gestationsalder (SGA), med en fødselsvægt og/eller -længde under -2 standardafvigelser (SD), som ikke ved 4-årsalderen eller senere har vist catch-up vækst (height velocity (HV) SDS < 0) i løbet af det seneste år. Prader-Willis syndrom (PWS), til forbedring af vækst og kropssammensætning. PWS diagnosen skal bekræftes ved hjælp af passende genetisk test. Voksne Erstatningsterapi hos voksne med udtalt væksthormonmangel. Patienter med svær væksthormonmangel i voksenalderen defineres som patienter med kendt hypothalamisk hypofysær patologi og med mindst et kendt manglende hypofysehormon, som ikke er prolaktin. Disse patienter skal gennemgå en enkel dynamisk test for at diagnosticere eller udelukke væksthormonmangel. Hos patienter med isoleret GH opstået i barndommen (ingen tegn på hypothalamisk hypofysær sygdom eller kraniebestråling) anbefales 2 dynamiske tests, undtagen for patienter med lave koncentrationer af IGF- I koncentrationer (SDS < -2), som kan vurderes ud fra en test. Grænsefladen for testen bør være nøjagtig. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Diagnose og behandling med somatriptan bør initieres og overvåges af læger, som er tilstrækkeligt kvalificerede og har erfaring i diagnosticering og behandling af patienter med den terapeutiske indikation. Doseringen og administrationsplanen er individuel. Injektionen bør gives subkutant og stedet bør variere for at undgå lipoatrofi. 2

3 Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse se afsnit 6.6. Vækstforstyrrelser pga. utilstrækkelig sekretion af væksthormon hos børn: Sædvanligvis anbefales 0,025-0,035 mg/kg kropsvægt pr. dag eller 0,7-1,0 mg/m 2 legemsoverflade pr. dag. Højere doser er anvendt. Prader-Willis syndrom, til forbedring af vækst og kropssammensætning hos børn: Sædvanligvis anbefales 0,035 mg/kg kropsvægt pr. dag eller 1,0 mg/m 2 legemsoverflade pr. dag. Den daglige dosis bør ikke overstige 2,7 mg. Behandlingen bør ikke anvendes til børn med en væksthastighed på mindre end 1 cm pr. år samt umiddelbart inden lukning af epifyserne. Vækstforstyrrelse pga. Turners syndrom: En dosis på 0,045-0,050 mg/kg kropsvægt pr. dag eller 1,4 mg/m 2 legemsoverflade pr. dag anbefales. Vækstforstyrrelse ved kronisk nyreinsufficiens: En dosis på 1,4 mg/m 2 legemsoverflade pr. dag (0,045-0,050 mg/kg kropsvægt pr. dag) anbefales. Højere doser kan være nødvendige, hvis væksthastigheden er for lav. Dosisjustering kan være nødvendig efter 6 måneders behandling (se afsnit 4.4.). Vækstforstyrrelse hos børn med lav højde født for små i forhold til deres gestationsalder (SGA): En dosis på 0,035 mg/kg kropsvægt pr. dag (1 mg/m 2 legemsoverflade pr. dag) anbefales normalt indtil sluthøjde er nået (se afsnit 5.1). Behandlingen bør afbrydes efter det første behandlingsår, hvis væksthastigheden SDS er under +1. Behandling bør afbrydes, hvis væksthastigheden er < 2 cm/år, og såfremt bekræftelse er nødvendig, knoglealder er > 14 år (piger) eller > 16 år (drenge), svarende til lukning af epifyserne. Anbefalet dosering til pædiatriske patienter Indikation mg/kg kropsvægt pr. dag mg/m2 legemsoverflade pr. dag Væksthormonmangel hos børn 0,025-0,035 0,7-1,0 Prader-Willis syndrom hos børn 0,035 1,0 Turner s syndrom 0,045-0,050 1,4 Kronisk nyreinsufficiens 0,045-0,050 1,4 Børn født for små i forhold til deres gestationsalder (SGA) 0,035 1,0 Væksthormonmangel hos voksne patienter: Behandlingen bør begynde med en lav startdosis, 0,15-0,3 mg/dag. Denne dosis bør øges gradvist i henhold til individuelle patientbehov, bestemt af IGF-I koncentrationen. Behandlingens mål bør være insulinlignende vækstfaktor (IGF-I) koncentrationer indenfor 2 SDS fra alderskorrigeret middelværdi hos raske voksne. Patienter med normale IGF-I koncentrationer ved behandlingens start bør have væksthormon op til et IGF-I niveau, i den øvre del af normalområdet, der ikke overstiger 2 SDS. Klinisk effekt og bivirkninger kan også bruges som rettesnor for dosistitrering. Den daglige vedligeholdelsesdosis overstiger sjældent 1,0 mg/dag. Kvinder kan have behov for højere doser end mænd, mens mænd viser en stigende IGF-I følsomhed med tiden. Dette medfører en risiko for, at kvinder er underbehandlede, især kvinder i oral østrogenerstatningsbehandling, mens mænd er overbehandlede. Nøjagtigheden af væksthormondosis bør derfor kontrolleres hver 6. måned. Da den normale fysiologiske væksthormonproduktion falder med alderen, kan dosisbehovet mindskes. Den mindste effektive dosis bør anvendes. 4.3 Kontraindikationer - Overfølsomhed overfor somatropin eller overfor et eller flere af hjælpestofferne - Somatropin bør ikke anvendes ved tegn på tumoraktivitet, og antitumorbehandling skal være afsluttet, før behandlingen iværksættes. 3

4 - Somatropin bør ikke anvendes til at fremme væksten hos børn med lukkede epifyser. - Somatropin bør ikke anvendes til børn med PWS og en tilsvarende alvorlig respirationsinsufficiens eller svær fedme. (se pkt. 4.4). - Patienter med akut kritisk sygdom med komplikationer efter åben hjertekirurgi, abdominalkirurgi, multiple accidentiel trauma, akut respirationssvigt eller lignende tilstande bør ikke behandles med somatropin (se afsnit 4.4). 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Somatropin kan inducere insulinresistens og hos nogle patienter hyperglykæmi. Patienter bør derfor observeres for tegn på glucoseintolerans. I sjældne tilfælde kan de diagnostiske kriterier for diabetes mellitus type 2 være opfyldt på grund af somatropinbehandlingen, men risikofaktorer som fedme (inklusive fede PWS patienter), slægtsanamnese, steroidbehandling eller præeksisterende nedsat glukosetolerans har været til stede i de fleste tilfælde, hvor dette er forekommet. Hos patienter med allerede manifest diabetes mellitus kan doseringen af antidiabetesbehandlingen kræve justering, når somatropinterapi påbegyndes. Under behandling med somatropin er der set en forøget omdannelse af T4 til T3, hvilket kan medføre en reduktion i serumkoncentrationen af T4 og en stigning i serumkoncentrationen af T3. Generelt har de perifere thyroideahormonniveauer holdt sig inden for referenceværdierne for raske personer. Somatropins virkning på thyroideahormonniveauerne kan være af klinisk betydning hos patienter med central subklinisk hypothyreoidisme, hvor hypothyreoidisme teoretisk kan udvikles. Omvendt kan der hos patienter, som er i erstatningsterapi med thyroxin, forekomme mild hyperthyreoidisme. Det er derfor tilrådeligt at teste thyroideafunktionen efter start af behandling med somatropin og efter dosisjusteringer. Ved væksthormonmangel som følge af behandling for malign sygdom anbefales det at være opmærksom på tegn på recidiv. Hos patienter med endokrine forstyrrelser inklusiv væksthormonmangel kan hofteskred forekomme hyppigere end generelt i befolkningen. Børn som halter under væksthormonbehandling bør undersøges klinisk. I tilfælde af alvorlig eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme og/eller opkastning anbefales det at foretage fundoskopi med henblik på papilødem. Hvis papilødem diagnosticeres bør diagnosen benign intrakraniel hypertension overvejes, og væksthormonbehandlingen bør i givet fald afbrydes. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation til at rådgive specifikt om fortsættelse af væksthormonbehandling hos patienter, med ophørt intrakraniel hypertension. Klinisk erfaring har imidlertid vist, at genoptagelse af behandlingen ofte er mulig uden recidiv. Hvis væksthormonbehandling genoptages, er det nødvendigt omhyggeligt at kontrollere for symptomer på intrakraniel hypertension. Erfaring med behandling af patienter > 60 år er begrænset. Hos patienter med PWS bør behandlingen altid kombineres med en kaloriefattig diæt. Der er rapporteret dødsfald forbundet med anvendelse af væksthormon hos børn med PWS, som havde en eller flere af følgende risikofaktorer: Svær fedme, respirationsinsufficiens eller søvnapnø i anamnesen, eller uidentificeret infektion i åndedrætsorganerne. Mandlige patienter med PWS og en eller flere af disse risikofaktorer kan være mere udsatte end kvinder. Før somatropin-behandling påbegyndes hos patienter med PWS bør disse undersøges for tegn på øvre luftvejsobstruktion, søvnapnø eller luftvejsinfektioner. 4

5 Hvis der under disse undersøgelser findes tegn på øvre luftvejsobstruktion, bør udredning af luftvejslidelsen foretages af en speciallæge, før behandling med somatropin påbegyndes. Før behandling med væksthormon initieres, bør forekomsten af søvnapnø vurderes ved brug af anerkendte metoder, så som polysomnografi eller oxymetri natten inden og patienten bør om nødvendigt overvåges. Alle patienter med PWS bør kontrolleres for søvnapnø og overvåges, hvis der er mistanke om søvnapnø. Alle patienter med PWS bør kontrolleres for tegn på luftvejsinfektioner, som bør diagnosticeres hurtigst muligt, og bør behandles aggressivt. Somatropin er kontraindiceret hos patienter med svær respirationsinsufficiens (se afsnit 4.3). Hvis patienter under behandling med somatropin viser tegn på øvre luftvejsobstruktion (inklusiv debut af eller øget snorken) bør behandlingen afbrydes og en ny evaluering for øvre luftvejsobstruktion udføres. Alle patienter med PWS bør underlægges effektiv vægtkontrol før og under behandlingen med somatropin. Skoliose er almindeligt forekommende hos patienter med PWS. Skoliose kan progrediere hos alle børn i hurtig vækst. Under behandlingen bør tegn på skoliose overvåges. Væksthormonbehandling har imidlertid ikke vist sig at forøge hyppigheden eller sværhedsgraden af skoliose. Erfaring med længerevarende behandling af voksne og patienter med PWS er begrænset. Hos børn født SGA bør det inden behandlingens start udelukkes, at vækstforstyrrelsen kan skyldes andre medicinske årsager eller behandlinger. Det anbefales, at SGA børn får målt deres fasteinsulin og blodsukker inden behandlingsstart og derefter årligt. Hos patienter med øget risiko for diabetes mellitus (f.eks. familiær anamnese for diabetes, fedme, svær insulinresistens, acanthosis nigricans) bør oral glukosetoleranstest (OGTT) foretages. Hvis synlig diabetes forekommer, bør væksthormon ikke indgives. Hos SGA børn anbefales det at måle IGF-I niveauet før behandlingsstart og herefter 2 gange årligt. Hvis IGF-I niveauet ved gentagne målinger overstiger +2 SD sammenlignet med referencen for alder og pubertetsstatus, kan IGF-I / IGFBP-3 forholdet tages i betragtning ved overvejelse af dosisjustering. Erfaring med at igangsætte behandling af SGA patienter nær pubertetsstarten er begrænset. Det kan derfor ikke anbefales at påbegynde behandlingen nær pubertetens start. Erfaring med patienter med Silver-Russell syndrom er begrænset. Noget af den højdeforøgelse som er opnået ved væksthormonbehandling af børn med (SGA) kan gå tabt, hvis behandlingen stoppes før sluthøjde er nået. Ved kronisk nyreinsufficiens bør nyrefunktionen være under 50% af det normale, før væksthormonterapi påbegyndes. For at verificere vækstforstyrrelse bør væksten følges 1 år, før behandling påbegyndes. I løbet af denne periode bør konservativ behandling af nyresvigt (som omfatter kontrol af acidose, hyperparathyreoidisme og ernæringsstatus) være iværksat, og den bør opretholdes under behandlingen. Behandlingen bør afbrydes ved nyretransplantation. Der findes endnu ingen data om sluthøjde hos patienter med kronisk nyreinsufficiens behandlet med Omnitrope. 5

6 Somatropins virkning på restitution blev undersøgt i 2 placebokontrollerede afprøvninger med 522 kritisk syge voksne patienter med komplikationer efter åben hjertekirurgi, abdominalkirurgi, multiple accidental trauma eller akut respirationssvigt. Mortaliteten var højere hos patienter behandlet med 5,3 eller 8 mg somatropin dagligt end hos patienter behandlet med placebo, hhv. 42% og 19%. Med baggrund i denne information bør disse patientgrupper ikke behandles med somatropin. Da der ikke findes information om sikkerhed ved væksthormonsubstitutionsbehandling til akut kritisk syge patienter bør fordelene ved fortsat behandling i denne situation afvejes overfor den potentielle risiko. Hos alle patienter, som udvikler anden eller lignende akut kritisk sygdom, bør fordelene ved behandling med somatropin afvejes overfor den potentielle risiko. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Data fra et interaktionsstudie med voksne patienter med væksthormonmangel tyder på, at somatropinadministration kan øge clearance af stoffer, som metaboliseres af cytokrom P450 isoenzymer. Clearance af stoffer, som metaboliseres af cytokrom P450 3A4 (f.eks. kønshormoner, kortikosteroider, antikonvulsiva og cyclosporin), kan især øges og medføre lavere plasmaniveauer af disse stoffer. Den kliniske betydning af dette er ukendt. Se også pkt. 4.4 vedrørende diabetes mellitus og thyroideaforstyrrelser samt pkt. 4.2 for redegørelse om oral østrogenerstatningsbehandling. 4.6 Graviditet og amning Der er ingen klinisk erfaring med anvendelse af Omnitrope til gravide kvinder. Dyreeksperimentelle data vedr. reproduktiv toksisitet er ikke tilgængelige. Behandling med Omnitrope bør afbrydes, hvis der opstår graviditet. Under normal graviditet falder de hypofysære væksthormonniveauer markant efter 20. graviditetsuge og erstattes næsten udelukkende af placentavæksthormon efter 30. uge. På baggrund af dette er det usandsynligt at fortsat erstatningsterapi med somatropin skulle være nødvendig hos kvinder med væksthormonmangel i tredje graviditetstrimester. Det vides ikke om somatropin udskilles i modermælken, men absorption af intakt protein fra barnets mavetarmkanal er yderst usandsynlig. Forsigtighed bør udvises, når Omnitrope anvendes af ammende mødre. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Somatropin påvirker ikke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Patienter med væksthormonmangel er karakteriseret ved ekstracellulært volumenunderskud. Når behandling med somatropin påbegyndes, korrigeres dette underskud hurtigt. Hos voksne patienter er bivirkninger på grund af væskeretention, som f.eks. perifere ødemer, ekstremitetsstivhed, arthralgi, myalgi og paræstesi, almindelige. Generelt er disse bivirkninger milde til moderate, opstår indenfor de første behandlingsmåneder og aftager spontant eller ved dosisreduktion. Incidensen af disse bivirkninger er relateret til den indgivne dosis, patientens alder og muligvis omvendt relateret til patientens alder ved vækshormonmanglens start. Hos børn er denne type bivirkninger ikke-almindelige. Forbigående lokale hudreaktioner på injektionsstedet hos børn er almindelige. Sjældne tilfælde af diabetes mellitus type 2 er rapporteret. Sjældne tilfælde af intrakraniel hypertension er rapporteret. Karpaltunnelsyndrom er en ikke-almindelig bivirkning blandt voksne. 6

7 Somatropin har medført antistofdannelse hos ca. 1% af patienterne. Antistoffernes bindingskapacitet har været lav, og der har ikke været kliniske forandringer i forbindelse med antistofdannelsen. Godartede og ondartede svulster Meget sjælden (<1/10.000): Leukæmi. Lidelser i immunsystemet Almindelige (>1/100, <1/10): Antistofdannelse. Endokrine sygdomme Sjælden (>1/10.000, <1/1.000): Diabetes mellitus type 2. Lidelser i det centrale og perifere nervesystem Almindelige (>1/100, <1/10): Paræstesi hos voksne. Ikke almindelige (>1/1.000, <1/100): Karpaltunnelsyndrom hos voksne. Paræstesi hos børn. Sjælden (>1/10.000, <1/1.000): Benign intrakraniel hypertension. Dermatologiske liderlser Almindelige (>1/100, <1/10): Forbigående lokale hudreaktioner hos børn. Muskuloskeletale-, bindevævs- og knoglelidelser Almindelige (>1/100, <1/10): Ekstremitetsstivhed, arthralgi, myalgi hos voksne. Ikke almindelige (>1/1.000, <1/100): Ekstremitetsstivhed, arthralgi, myalgi hos børn. Generelle symptomer og forstyrrelser på applikationssted Almindelige (>1/100, <1/10): Perifere ødemer hos voksne. Ikke almindelige (>1/1.000, <1/100): Perifere ødemer hos børn. Der findes meddelelse om, at somatropin reducerer serumkortisolniveauerne, muligvis ved at påvirke bærerproteiner eller ved øget leverclearance. Den kliniske betydning af disse fund kan være begrænset. Ikke desto mindre bør kortikosteroid-erstatningsbehandling optimeres, før Omnitrope behandling påbegyndes. Der er meddelelser om meget sjældne tilfælde af leukæmi hos børn med væksthormonmangel, som er behandlet med somatropin, men incidensen er tilsyneladende den samme som hos børn uden væksthormonmangel. 4.9 Overdosering Der findes ingen oplysninger om overdosering eller forgiftning. Akut overdosering kan initialt medføre hypoglykæmi og derefter hyperglykæmi. Lang tids overdosering kan resultere i tegn og symptomer i overensstemmelse med den kendte virkning af overskud af human væksthormon. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Hypofyse-, hypothalamushormoner og analoger. ATC-kode: H 01 AC 01. Somatropin er et potent stofskiftehormon med betydning for fedt-, kulhydrat- og proteinmetabolismen. Hos børn med utilstrækkeligt endogent væksthormon, stimulerer somatropin lineær vækst og forøger 7

8 væksthastigheden. Hos voksne, såvel som hos børn, opretholder somatropin en normal kropsammensætning ved at øge kvælstofretention og stimulere skeletmuskelvækst og fedtmobilisering. Visceralt adipøst væv reagerer især på somatropin. Ud over forøget lipolyse nedsætter somatropin optagelsen af triglycerider i kroppens fedtdepoter. Serumkoncentrationerne af IGF-I (insulinlignende vækst faktor I) og IGFBP3 (insulinlignende vækst faktor bindingsprotein 3) øges af somatropin. Herudover er følgende virkninger påvist: Lipidmetabolisme: Somatropin inducerer hepatiske LDL kolesterolreceptorer og påvirker profilen af serumlipider og lipoproteiner. Generelt medfører administration af somatropin til patienter med væksthormonmangel et fald i serum LDL og apolipoprotein B. Der kan også ses en reduktion i totalt kolesterolindhold i serum. Kulhydratmetabolisme: Somatropin øger insulinniveauet, men fasteblodsukkerniveauet er normalt uforandret. Børn med hypofyseinsufficiens kan opleve hypoglykæmi under faste. Denne tilstand reverseres med somatropin. Vand og mineralmetabolisme: Væksthormonmangel er forbundet med nedsat plasma- og ekstracellulærvolumen. Begge øges hurtigt efter somatropinbehandling. Somatropin inducerer natrium-, kalium- og fosforretention. Knoglemetabolisme: Somatropin stimulerer knogleomsætningen. Langtidsbehandling med somatropin til væksthormonmangelpatienter med osteopeni medfører et øget knoglemineralindhold og tæthed på vægtbærende steder. Fysisk kapacitet: Muskelstyrke og fysisk arbejdskapacitet forbedres efter langtidsbehandling med somatropin. Somatropin øger også hjertets slagvolumen, men mekanismen er endnu ikke klarlagt. Et fald i den perifere karmodstand kan bidrage til denne virkning. I kliniske forsøg med børn med SGA har doser på 0,033 og 0,067 mg somatropin/kg/dag været anvendt indtil sluthøjde. Hos 56 patienter, der løbende blev behandlet og (næsten) nåede sluthøjde, var gennemsnitsændringen i højde fra starten af behandlingen SDS (0.033 mg/kg/dag) og SDS (0.067 mg/kg/dag). Data fra litteraturen om ubehandlede SGA børn uden tidlig spontan catch-up angiver en sen vækst på 0.5 SDS. Langtidssikkerhedsdata er stadig begrænsede. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Absorption Biotilgængeligheden af subkutant administreret somatropin er ca. 80% både hos både raske forsøgspersoner og patienter med væksthormonmangel. En subkutan dosis på 5 mg Omnitrope til raske voksne resulterer i plasma Cmax og tmax værdier på henholdsvis 49 ± 19 µg/l og 4,1 ± 1,6 timer. Elimination Somatropins gennemsnitlige halveringstid efter intravenøs administration hos patienter med væksthormonmangel er ca. 0,4 timer. Efter subkutan administration af Omnitrope opnås dog en halveringstid på 3 timer. Den observerede forskel skyldes sandsynligvis langsom absorption fra injektionsstedet efter subkutan administration. Visse populationer Somapropins absolutte biotilgængelighed synes at være ens hos mænd og kvinder efter subkutan administration. Information om somatropins farmakokinetik i geriatriske og pædiatriske populationer, hos forskellige racer og hos patienter med nyre-, lever- eller hjerteinsufficiens er enten ufuldstændig eller mangler. 8

9 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I studier med Omnitrope vedr. subakut toksicitet og lokal tolerance er der ikke observeret kliniske relevante effekter. I andre studier med somatropin vedr. general toksicitet, lokal tolerance og reproduktionstoksisitet er der ikke observeret kliniske relevante effekter. Med somatropin har genotoksicitetsstudier in vitro og in vivo vedr. genmutation og induktion af kromosomafvigelser været negative. En øget skørhed af kromosomer er observeret i et in vitro studie med lymfocytter hos patienter efter langtidsbehandling med somatropin og efter tilføjelse af det radiomemetiske lægemiddel bleomycin. Den kliniske betydning af disse fund er uklar. I et andet studie med somatropin fandtes der ingen øgning i kromosomale anormaliteter i lymfocytterne hos patienter, som havde modtaget langtidsbehandling med somatropin. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Omnitrope 1,3 mg/ml pulver til injektionsvæske, opløsning glycerin dinatriumhydrogenphosphat natriumdihydrogenphosphat Solvens til injektionsvæske vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler. 6.3 Opbevaringstid 2 år. Det anbefales at anvendelse sker straks efter rekonstitution. Det er dog vist at produktet er stabilt til anvendelse i op til 24 timer ved 2 C - 8 C. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Uåbnet hætteglas: Opbevares i køleskab (2 C - 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevares i den original yderpakning for at beskytte mod lys. Efter rekonstitution: Opbevares i køleskab (2 C - 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevares i den original yderpakning for at beskytte mod lys. 6.5 Emballage (art og indhold) Omnitrope pulver til injektionsvæske, opløsning: Hvidt pulver i et farveløst type I hætteglas med en flusspat-harpiks lamineret butylgummiprop, fastgjort af en aluminium strimmel og snaplåg. 9

10 Solvens til injektionsvæske: Klar farveløs opløsning i et farveløst type I hætteglas men en flusspat-harpiks lamineret klorobytyl elastomer prop, lakeret aluminium strimmel, hvid propropylen snaplåg. Pakningsstørrelser: Et hætteglas med pulver og et hætteglas med solvens. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Omnitrope 1,3 mg opbevares i et hætteglas indeholdende det aktive indholdsstof som pulver og solvens i et hætteglas til engangsbrug. Hvert hætteglas skal rekonstitueres udelukkende med den medfølgende opløsning. Den rekonstituerede opløsning bør administreres ved brug af sterile engangssprøjter. Fremgangsmåde for rekonstituion: 1. Vask hænderne. 2. Tag plastikbeskyttelseslågene af hætteglassene. 3. Toppen af hætteglassene bør aftørres med en antiseptisk opløsning for at undgå kontaminering af indholdet. 4. Anvend en steril engangssprøjte (f.eks. en 2 ml. sprøjte) og nål (f.eks. 0,33 mm x 12,7 mm) således at hætteglasset tømmes helt. 5. Tag hætteglasset med pulver, pres nålen gennem gummiproppen og sprøjt opløsningen langsomt ind i hætteglasset, idet det tilstræbes at strømmen af væske løber ned ad glassiden på hætteglasset for at undgå skum. 6. Roter hætteglasset forsigtigt et par gange, indtil indholdet er helt opløst. Må ikke rystes, da det kan forårsage denaturering af det aktive stof. 7. Hvis opløsningen er uklar eller indeholder partikler, bør den ikke anvendes. Indholdet skal være klart og farveløst efter rekonstitution. 8. Vend hætteglasset på hovedet og anvend en ny steril engangssprøjte i passende størrelse (f.eks. en 1 ml. sprøjte) og injektionsnål (f.eks. 0,25 mm x 8 mm). Sug lidt mere op i sprøjten end den nødvendige dosis. Fjern alle luftbobler fra sprøjten. Anbring stemplet på den korrekte dosis. 9. Rens injektionsstedet med en desinficerende serviet og administrer Omnitrope ved subkutan injektion. 10. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. Efter rekonstitution af opløsningen bør produktet anvendes straks. Opløsningen er udelukkende til engangsbrug. Ubrugt indhold skal kasseres. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. Generelt: Opløsningen bør være klar efter rekonstitution. Injicer ikke, hvis opløsningen er uklar. Patienter og plejepersonale skal modtage passende undervisning og instruktioner fra læger eller andre velkvalificerede sundhedsfagfolk i korrekt anvendelse af Omnitrope hætteglas. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Sandoz GmbH Biochemiestrasse 10 A-6250 Kundl Østrig 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 10

11 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN 11

12 1. LÆGEMIDLETS NAVN Omnitrope 5 mg/ml pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Efter rekonstitution indeholder 1 ml 5 mg Somatropin* (svarende til 15 IU) * fremstillet af en genetisk modificeret stamme af Escherichia coli En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. Hvidt pulver. Solvens: klar, farveløs opløsning. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Børn Vækstforstyrrelse pga. utilstrækkelig sekretion af væksthormon (GH) og vækstforstyrrelse forbundet med Turners syndrom eller kronisk nyreinsufficiens. Vækstforstyrrelse (nuværende højde standard deviation score (SDS) < -2,5 og forældrejusteret højde SDS < -1) hos børn med lav højde, som er født for små i forhold til deres gestationsalder (SGA), med en fødselsvægt og/eller -længde under -2 standardafvigelser (SD), som ikke ved 4-årsalderen eller senere har vist catch-up vækst (height velocity (HV) SDS < 0) i løbet af det seneste år. Prader-Willis syndrom (PWS), til forbedring af vækst og kropssammensætning. PWS diagnosen skal bekræftes ved hjælp af passende genetisk test. Voksne Erstatningsterapi hos voksne med udtalt væksthormonmangel. Patienter med svær væksthormonmangel i voksenalderen defineres som patienter med kendt hypothalamisk hypofysær patologi og med mindst et kendt manglende hypofysehormon, som ikke er prolaktin. Disse patienter skal gennemgå en enkel dynamisk test for at diagnosticere eller udelukke væksthormonmangel. Hos patienter med isoleret GH opstået i barndommen (ingen tegn på hypothalamisk hypofysær sygdom eller kraniebestråling) anbefales 2 dynamiske tests, undtagen for patienter med lave koncentrationer af IGF- I koncentrationer (SDS < -2), som kan vurderes ud fra en test. Grænsefladen for testen bør være nøjagtig. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Diagnose og behandling med somatriptan bør initieres og overvåges af læger, som er tilstrækkeligt kvalificerede og har erfaring i diagnosticering og behandling af patienter med den terapeutiske indikation. Doseringen og administrationsplanen er individuel. Injektionen bør gives subkutant og stedet bør variere for at undgå lipoatrofi. 12

13 Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse se afsnit 6.6. Vækstforstyrrelser pga. utilstrækkelig sekretion af væksthormon hos børn: Sædvanligvis anbefales 0,025-0,035 mg/kg kropsvægt pr. dag eller 0,7-1,0 mg/m 2 legemsoverflade pr. dag. Højere doser er anvendt. Prader-Willis syndrom, til forbedring af vækst og kropssammensætning hos børn: Sædvanligvis anbefales 0,035 mg/kg kropsvægt pr. dag eller 1,0 mg/m 2 legemsoverflade pr. dag. Den daglige dosis bør ikke overstige 2,7 mg. Behandlingen bør ikke anvendes til børn med en væksthastighed på mindre end 1 cm pr. år samt umiddelbart inden lukning af epifyserne. Vækstforstyrrelse pga. Turners syndrom: En dosis på 0,045-0,050 mg/kg kropsvægt pr. dag eller 1,4 mg/m 2 legemsoverflade pr. dag anbefales. Vækstforstyrrelse ved kronisk nyreinsufficiens: En dosis på 1,4 mg/m 2 legemsoverflade pr. dag (0,045-0,050 mg/kg kropsvægt pr. dag) anbefales. Højere doser kan være nødvendige, hvis væksthastigheden er for lav. Dosisjustering kan være nødvendig efter 6 måneders behandling (se afsnit 4.4.). Vækstforstyrrelse hos børn med lav højde født for små i forhold til deres gestationsalder (SGA): En dosis på 0,035 mg/kg kropsvægt pr. dag (1 mg/m 2 legemsoverflade pr. dag) anbefales normalt indtil sluthøjde er nået (se afsnit 5.1). Behandlingen bør afbrydes efter det første behandlingsår, hvis væksthastigheden SDS er under +1. Behandling bør afbrydes, hvis væksthastigheden er < 2 cm/år, og såfremt bekræftelse er nødvendig, knoglealder er > 14 år (piger) eller > 16 år (drenge), svarende til lukning af epifyserne. Anbefalet dosering til pædiatriske patienter Indikation mg/kg kropsvægt pr. dag mg/m2 legemsoverflade pr. dag Væksthormonmangel hos børn 0,025-0,035 0,7-1,0 Prader-Willis syndrom hos børn 0,035 1,0 Turner s syndrom 0,045-0,050 1,4 Kronisk nyreinsufficiens 0,045-0,050 1,4 Børn født for små i forhold til deres gestationsalder (SGA) 0,035 1,0 Væksthormonmangel hos voksne patienter: Behandlingen bør begynde med en lav startdosis, 0,15-0,3 mg/dag. Denne dosis bør øges gradvist i henhold til individuelle patientbehov, bestemt af IGF-I koncentrationen. Behandlingens mål bør være insulinlignende vækstfaktor (IGF-I) koncentrationer indenfor 2 SDS fra alderskorrigeret middelværdi hos raske voksne. Patienter med normale IGF-I koncentrationer ved behandlingens start bør have væksthormon op til et IGF-I niveau, i den øvre del af normalområdet, der ikke overstiger 2 SDS. Klinisk effekt og bivirkninger kan også bruges som rettesnor for dosistitrering. Den daglige vedligeholdelsesdosis overstiger sjældent 1,0 mg/dag. Kvinder kan have behov for højere doser end mænd, mens mænd viser en stigende IGF-I følsomhed med tiden. Dette medfører en risiko for, at kvinder er underbehandlede, især kvinder i oral østrogenerstatningsbehandling, mens mænd er overbehandlede. Nøjagtigheden af væksthormondosis bør derfor kontrolleres hver 6. måned. Da den normale fysiologiske væksthormonproduktion falder med alderen, kan dosisbehovet mindskes. Den mindste effektive dosis bør anvendes. 4.3 Kontraindikationer - Overfølsomhed overfor somatropin eller overfor et eller flere af hjælpestofferne (benzylalkohol) - Somatropin bør ikke anvendes ved tegn på tumoraktivitet, og antitumorbehandling skal være afsluttet, før behandlingen iværksættes. 13

14 - Somatropin bør ikke anvendes til at fremme væksten hos børn med lukkede epifyser. - Somatropin bør ikke anvendes til børn med PWS og en tilsvarende alvorlig respirationsinsufficiens eller svær fedme. (se pkt. 4.4). - Patienter med akut kritisk sygdom med komplikationer efter åben hjertekirurgi, abdominalkirurgi, multiple accidentiel trauma, akut respirationssvigt eller lignende tilstande bør ikke behandles med somatropin (se afsnit 4.4). 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Somatropin kan inducere insulinresistens og hos nogle patienter hyperglykæmi. Patienter bør derfor observeres for tegn på glucoseintolerans. I sjældne tilfælde kan de diagnostiske kriterier for diabetes mellitus type 2 være opfyldt på grund af somatropinbehandlingen, men risikofaktorer som fedme (inklusive fede PWS patienter), slægtsanamnese, steroidbehandling eller præeksisterende nedsat glukosetolerans har været til stede i de fleste tilfælde, hvor dette er forekommet. Hos patienter med allerede manifest diabetes mellitus kan doseringen af antidiabetesbehandlingen kræve justering, når somatropinterapi påbegyndes. Under behandling med somatropin er der set en forøget omdannelse af T4 til T3, hvilket kan medføre en reduktion i serumkoncentrationen af T4 og en stigning i serumkoncentrationen af T3. Generelt har de perifere thyroideahormonniveauer holdt sig inden for referenceværdierne for raske personer. Somatropins virkning på thyroideahormonniveauerne kan være af klinisk betydning hos patienter med central subklinisk hypothyreoidisme, hvor hypothyreoidisme teoretisk kan udvikles. Omvendt kan der hos patienter, som er i erstatningsterapi med thyroxin, forekomme mild hyperthyreoidisme. Det er derfor tilrådeligt at teste thyroideafunktionen efter start af behandling med somatropin og efter dosisjusteringer. Ved væksthormonmangel som følge af behandling for malign sygdom anbefales det at være opmærksom på tegn på recidiv. Hos patienter med endokrine forstyrrelser inklusiv væksthormonmangel kan hofteskred forekomme hyppigere end generelt i befolkningen. Børn som halter under væksthormonbehandling bør undersøges klinisk. I tilfælde af alvorlig eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme og/eller opkastning anbefales det at foretage fundoskopi med henblik på papilødem. Hvis papilødem diagnosticeres bør diagnosen benign intrakraniel hypertension overvejes, og væksthormonbehandlingen bør i givet fald afbrydes. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation til at rådgive specifikt om fortsættelse af væksthormonbehandling hos patienter, med ophørt intrakraniel hypertension. Klinisk erfaring har imidlertid vist, at genoptagelse af behandlingen ofte er mulig uden recidiv. Hvis væksthormonbehandling genoptages, er det nødvendigt omhyggeligt at kontrollere for symptomer på intrakraniel hypertension. Erfaring med behandling af patienter > 60 år er begrænset. Hos patienter med PWS bør behandlingen altid kombineres med en kaloriefattig diæt. Der er rapporteret dødsfald forbundet med anvendelse af væksthormon hos børn med PWS, som havde en eller flere af følgende risikofaktorer: Svær fedme, respirationsinsufficiens eller søvnapnø i anamnesen, eller uidentificeret infektion i åndedrætsorganerne. Mandlige patienter med PWS og en eller flere af disse risikofaktorer kan være mere udsatte end kvinder. Før somatropin-behandling påbegyndes hos patienter med PWS bør disse undersøges for tegn på øvre luftvejsobstruktion, søvnapnø eller luftvejsinfektioner. 14

15 Hvis der under disse undersøgelser findes tegn på øvre luftvejsobstruktion, bør udredning af luftvejslidelsen foretages af en speciallæge, før behandling med somatropin påbegyndes. Før behandling med væksthormon initieres, bør forekomsten af søvnapnø vurderes ved brug af anerkendte metoder, så som polysomnografi eller oxymetri natten inden og patienten bør om nødvendigt overvåges. Alle patienter med PWS bør kontrolleres for søvnapnø og overvåges, hvis der er mistanke om søvnapnø. Alle patienter med PWS bør kontrolleres for tegn på luftvejsinfektioner, som bør diagnosticeres hurtigst muligt, og bør behandles aggressivt. Somatropin er kontraindiceret hos patienter med svær respirationsinsufficiens (se afsnit 4.3). Hvis patienter under behandling med somatropin viser tegn på øvre luftvejsobstruktion (inklusiv debut af eller øget snorken) bør behandlingen afbrydes og en ny evaluering for øvre luftvejsobstruktion udføres. Alle patienter med PWS bør underlægges effektiv vægtkontrol før og under behandlingen med somatropin. Skoliose er almindeligt forekommende hos patienter med PWS. Skoliose kan progrediere hos alle børn i hurtig vækst. Under behandlingen bør tegn på skoliose overvåges. Væksthormonbehandling har imidlertid ikke vist sig at forøge hyppigheden eller sværhedsgraden af skoliose. Erfaring med længerevarende behandling af voksne og patienter med PWS er begrænset. Hos børn født SGA bør det inden behandlingens start udelukkes, at vækstforstyrrelsen kan skyldes andre medicinske årsager eller behandlinger. Det anbefales, at SGA børn får målt deres fasteinsulin og blodsukker inden behandlingsstart og derefter årligt. Hos patienter med øget risiko for diabetes mellitus (f.eks. familiær anamnese for diabetes, fedme, svær insulinresistens, acanthosis nigricans) bør oral glukosetoleranstest (OGTT) foretages. Hvis synlig diabetes forekommer, bør væksthormon ikke indgives. Hos SGA børn anbefales det at måle IGF-I niveauet før behandlingsstart og herefter 2 gange årligt. Hvis IGF-I niveauet ved gentagne målinger overstiger +2 SD sammenlignet med referencen for alder og pubertetsstatus, kan IGF-I / IGFBP-3 forholdet tages i betragtning ved overvejelse af dosisjustering. Erfaring med at igangsætte behandling af SGA patienter nær pubertetsstarten er begrænset. Det kan derfor ikke anbefales at påbegynde behandlingen nær pubertetens start. Erfaring med patienter med Silver-Russell syndrom er begrænset. Noget af den højdeforøgelse som er opnået ved væksthormonbehandling af børn med (SGA) kan gå tabt, hvis behandlingen stoppes før sluthøjde er nået. Ved kronisk nyreinsufficiens bør nyrefunktionen være under 50% af det normale, før væksthormonterapi påbegyndes. For at verificere vækstforstyrrelse bør væksten følges 1 år, før behandling påbegyndes. I løbet af denne periode bør konservativ behandling af nyresvigt (som omfatter kontrol af acidose, hyperparathyreoidisme og ernæringsstatus) være iværksat, og den bør opretholdes under behandlingen. Behandlingen bør afbrydes ved nyretransplantation. Der findes endnu ingen data om sluthøjde hos patienter med kronisk nyreinsufficiens behandlet med Omnitrope. 15

16 Somatropins virkning på restitution blev undersøgt i 2 placebokontrollerede afprøvninger med 522 kritisk syge voksne patienter med komplikationer efter åben hjertekirurgi, abdominalkirurgi, multiple accidentiel trauma eller akut respirationssvigt. Mortaliteten var højere hos patienter behandlet med 5,3 eller 8 mg somatropin dagligt end hos patienter behandlet med placebo, hhv. 42% og 19%. Med baggrund i denne information bør disse patientgrupper ikke behandles med somatropin. Da der ikke findes information om sikkerhed ved væksthormonsubstitutionsbehandling til akut kritisk syge patienter bør fordelene ved fortsat behandling i denne situation afvejes overfor den potentielle risiko. Hos alle patienter, som udvikler anden eller lignende akut kritisk sygdom, bør fordelene ved behandling med somatropin afvejes overfor den potentielle risiko. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Data fra et interaktionsstudie med voksne patienter med væksthormonmangel tyder på, at somatropinadministration kan øge clearance af stoffer, som metaboliseres af cytokrom P450 isoenzymer. Clearance af stoffer, som metaboliseres af cytokrom P450 3A4 (f.eks. kønshormoner, kortikosteroider, antikonvulsiva og cyclosporin), kan især øges og medføre lavere plasmaniveauer af disse stoffer. Den kliniske betydning af dette er ukendt. Se også pkt. 4.4 vedrørende diabetes mellitus og thyroideaforstyrrelser samt pkt. 4.2 for redegørelse om oral østrogenerstatningsbehandling. 4.6 Graviditet og amning Der er ingen klinisk erfaring med anvendelse af Omnitrope til gravide kvinder. Dyreeksperimentelle data vedr. reproduktiv toksisitet er ikke tilgængelige. Behandling med Omnitrope bør afbrydes, hvis der opstår graviditet. Under normal graviditet falder de hypofysære væksthormonniveauer markant efter 20. graviditetsuge og erstattes næsten udelukkende af placentavæksthormon efter 30. uge. På baggrund af dette er det usandsynligt at fortsat erstatningsterapi med somatropin skulle være nødvendig hos kvinder med væksthormonmangel i tredje graviditetstrimester. Det vides ikke om somatropin udskilles i modermælken, men absorption af intakt protein fra barnets mavetarmkanal er yderst usandsynlig. Forsigtighed bør udvises, når Omnitrope anvendes af ammende mødre. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Somatropin påvirker ikke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Patienter med væksthormonmangel er karakteriseret ved ekstracellulært volumenunderskud. Når behandling med somatropin påbegyndes, korrigeres dette underskud hurtigt. Hos voksne patienter er bivirkninger på grund af væskeretention, som f.eks. perifere ødemer, ekstremitetsstivhed, arthralgi, myalgi og paræstesi, almindelige. Generelt er disse bivirkninger milde til moderate, opstår indenfor de første behandlingsmåneder og aftager spontant eller ved dosisreduktion. Incidensen af disse bivirkninger er relateret til den indgivne dosis, patientens alder og muligvis omvendt relateret til patientens alder ved vækshormonmanglens start. Hos børn er denne type bivirkninger ikke-almindelige. Forbigående lokale hudreaktioner på injektionsstedet hos børn er almindelige. Sjældne tilfælde af diabetes mellitus type 2 er rapporteret. Sjældne tilfælde af intrakraniel hypertension er rapporteret. Karpaltunnelsyndrom er en ikke-almindelig bivirkning blandt voksne. 16

17 Somatropin har medført antistofdannelse hos ca. 1% af patienterne. Antistoffernes bindingskapacitet har været lav, og der har ikke været kliniske forandringer i forbindelse med antistofdannelsen. Godartede og ondartede svulster Meget sjælden (<1/10.000): Leukæmi. Lidelser i immunsystemet Almindelige (>1/100, <1/10): Antistofdannelse Endokrine sygdomme Sjælden (>1/10.000, <1/1.000): Diabetes mellitus type 2. Lidelser i det centrale og perifere nervesystem Almindelige (>1/100, <1/10): Paræstesi hos voksne. Ikke almindelige (>1/1000, <1/100): Karpaltunnelsyndrom hos voksne. Paræstesi hos børn. Sjælden (>1/10.000, <1/1.000): Benign intrakraniel hypertension. Dermatologiske liderlser Almindelige (>1/100, <1/10): Forbigående lokale hudreaktioner hos børn. Muskuloskeletale-, bindevævs- og knoglelidelser Almindelige (>1/100, <1/10): Ekstremitetsstivhed, arthralgi, myalgi hos voksne. Ikke almindelige (>1/1.000, <1/100): Ekstremitetsstivhed, arthralgi, myalgi hos børn. Generelle symptomer og forstyrrelser på applikationssted Almindelige (>1/100, <1/10): Perifere ødemer hos voksne. Ikke almindelige (>1/1.000, <1/100): Perifere ødemer hos børn. Der findes meddelelse om, at somatropin reducerer serumkortisolniveauerne, muligvis ved at påvirke bærerproteiner eller ved øget leverclearance. Den kliniske betydning af disse fund kan være begrænset. Ikke desto mindre bør kortikosteroid-erstatningsbehandling optimeres, før Omnitrope behandling påbegyndes. Der er meddelelser om meget sjældne tilfælde af leukæmi hos børn med væksthormonmangel, som er behandlet med somatropin, men incidensen er tilsyneladende den samme som hos børn uden væksthormonmangel. 4.9 Overdosering Der findes ingen oplysninger om overdosering eller forgiftning. Akut overdosering kan initialt medføre hypoglykæmi og derefter hyperglykæmi. Lang tids overdosering kan resultere i tegn og symptomer i overensstemmelse med den kendte virkning af overskud af human væksthormon. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Hypofyse-, hypothalamushormoner og analoger. ATC-kode: H 01 AC 01 Somatropin er et potent stofskiftehormon med betydning for fedt-, kulhydrat- og proteinmetabolismen. Hos børn med utilstrækkeligt endogent væksthormon, stimulerer somatropin lineær vækst og forøger 17

18 væksthastigheden. Hos voksne, såvel som hos børn, opretholder somatropin en normal kropsammensætning ved at øge kvælstofretention og stimulere skeletmuskelvækst og fedtmobilisering. Visceralt adipøst væv reagerer især på somatropin. Ud over forøget lipolyse nedsætter somatropin optagelsen af triglycerider i kroppens fedtdepoter. Serumkoncentrationerne af IGF-I (insulinlignende vækst faktor I) og IGFBP3 (insulinlignende vækst faktor bindingsprotein 3) øges af somatropin. Herudover er følgende virkninger påvist: Lipidmetabolisme: Somatropin inducerer hepatiske LDL kolesterolreceptorer og påvirker profilen af serumlipider og lipoproteiner. Generelt medfører administration af somatropin til patienter med væksthormonmangel et fald i serum LDL og apolipoprotein B. Der kan også ses en reduktion i totalt kolesterolindhold i serum. Kulhydratmetabolisme: Somatropin øger insulinniveauet, men fasteblodsukkerniveauet er normalt uforandret. Børn med hypofyseinsufficiens kan opleve hypoglykæmi under faste. Denne tilstand reverseres med somatropin. Vand og mineralmetabolisme: Væksthormonmangel er forbundet med nedsat plasma- og ekstracellulærvolumen. Begge øges hurtigt efter somatropinbehandling. Somatropin inducerer natrium-, kalium- og fosforretention. Knoglemetabolisme: Somatropin stimulerer knogleomsætningen. Langtidsbehandling med somatropin til væksthormonmangelpatienter med osteopeni medfører et øget knoglemineralindhold og tæthed på vægtbærende steder. Fysisk kapacitet: Muskelstyrke og fysisk arbejdskapacitet forbedres efter langtidsbehandling med somatropin. Somatropin øger også hjertets slagvolumen, men mekanismen er endnu ikke klarlagt. Et fald i den perifere karmodstand kan bidrage til denne virkning. I kliniske forsøg med børn med SGA har doser på 0,033 og 0,067 mg somatropin/kg/dag været anvendt indtil sluthøjde. Hos 56 patienter, der løbende blev behandlet og (næsten) nåede sluthøjde, var gennemsnitsændringen i højde fra starten af behandlingen SDS (0.033 mg/kg/dag) og SDS (0.067 mg/kg/dag). Data fra litteraturen om ubehandlede SGA børn uden tidlig spontan catch-up angiver en sen vækst på 0.5 SDS. Langtidssikkerhedsdata er stadig begrænsede. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Absorption Biotilgængeligheden af subkutant administreret somatropin er ca. 80% både hos både raske forsøgspersoner og patienter med væksthormonmangel. En subkutan dosis på 5 mg Omnitrope til raske voksne resulterer i plasma Cmax og tmax værdier på henholdsvis 49 ± 19 µg/l og 4,1 ± 1,6 timer. Elimination Somatropins gennemsnitlige halveringstid efter intravenøs administration hos patienter med væksthormonmangel er ca. 0,4 timer. Efter subkutan administration af Omnitrope opnås dog en halveringstid på 3 timer. Den observerede forskel skyldes sandsynligvis langsom absorption fra injektionsstedet efter subkutan administration. Visse populationer Somapropins absolutte biotilgængelighed synes at være ens hos mænd og kvinder efter subkutan administration. Information om somatropins farmakokinetik i geriatriske og pædiatriske populationer, hos forskellige racer og hos patienter med nyre-, lever- eller hjerteinsufficiens er enten ufuldstændig eller mangler. 18

19 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I studier med Omnitrope vedr. subakut toksicitet og lokal tolerance er der ikke observeret kliniske relevante effekter. I andre studier med somatropin vedr. general toksicitet, lokal tolerance og reproduktionstoksisitet er der ikke observeret kliniske relevante effekter. Med somatropin har genotoksicitetsstudier in vitro og in vivo vedr. genmutation og induktion af kromosomafvigelser været negative. En øget skørhed af kromosomer er observeret i et in vitro studie med lymfocytter hos patienter efter langtidsbehandling med somatropin og efter tilføjelse af det radiomemetiske lægemiddel bleomycin. Den kliniske betydning af disse fund er uklar. I et andet studie med somatropin fandtes der ingen øgning i kromosomale anormaliteter i lymfocytterne hos patienter, som havde modtaget langtidsbehandling med somatropin. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Omnitrope 5,0 mg/ml pulver til injektionsvæske, opløsning glycerin dinatriumhydrogenphosphat natriumdihydrogenphosphat Solvens til injektionsvæske vand til injektionsvæsker benzylalkohol 6.2 Uforligeligheder Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler. 6.3 Opbevaringstid 3 år. Efter rekonstitution kan produktet opbevares i højst 21 dage ved 2 C - 8 C. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Uåbnet hætteglas: Opbevares i køleskab (2 C - 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevares i den original yderpakning for at beskytte mod lys. Efter rekonstitution og første injektion: patronen bør blive i pennen og skal opbevares i køleskab (2 C - 8 C). Må ikke nedfryses. Beskyttes mod lys. 6.5 Emballage (art og indhold) Omnitrope pulver til injektionsvæske, opløsning: Hvidt pulver i et farveløst type I hætteglas med en flusspat-harpiks lamineret butylgummiprop, fastgjort af en aluminium strimmel og snaplåg. 19

20 Solvens til injektionsvæske: Klar, farveløs opløsning i en 1,5 ml farveløst type I glaspatron med silikoniseret bromobutyl stempel på den ene side og en bromobutyl skive og alumininum top på den anden side. Pakningsstørrelser: 1 hætteglas med pulver og 1 patron med solvens. 5 hætteglas med pulver og 5 patroner med solvens. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Omnitrope 5 mg leveres i et hætteglas indeholdende det aktive indholdsstof som pulver samt solvens i en patron. Det skal rekonstitueres med et overførselssæt som anbefalet i informationen, som følger med overførselssættet. Produktet er til flergangsbrug. Det må kun anvendes med Omnitrope Pen L, en injektionsanordning udviklet specielt til brug af Omnitrope 5,0 mg/ml rekonstitueret injektionsvæske. Det bør administreres ved brug af sterile, engangsnåle til pen. Patienter og plejepersonale skal modtage passende undervisning og instruktioner fra læger eller andet kvalificeret sundhedspersonale i korrekt anvendelse af Omnitrope hætteglas, patronerne med solvens, overførselssættet og pennen. Følgende er en generel beskrivelse af fremgangsmåden ved rekonstitution og administration. Fremstillerens instruktioner, som følger med hvert enkelt overførselssæt, og pen skal følges ved rekonstitution af Omnitrope 5 mg/ml pulver til injektionsvæske, når patronen påfyldes blandingen, ved påsætning af injektionsnålen og ved administration. 1. Vask hænderne. 2. Tag plastikbeskyttelseslåget af hætteglasset. Toppen af hætteglasset og patronen bør aftørres med en antiseptisk opløsning for at undgå kontaminering af indholdet. 3. Anvend overførselssættet til at overføre opløsning fra patronen til hætteglasset. 4. Roter hætteglasset forsigtigt et par gange, indtil indholdet er helt opløst. Må ikke rystes, da det kan forårsage denaturering af det aktive stof. 5. Hvis opløsningen er uklar eller indeholder partikler, bør den ikke anvendes. Indholdet skal være klart og farveløst efter rekonstitution. 6. Overfør opløsningen tilbage i patronen ved hjælp af overførselssættet. 7. Saml pennen ifølge instruktionen. 8. Fjern alle luftbobler om nødvendigt. 9. Rens injektionsstedet med en desinficerende serviet. 10. Administrer den passende dosis ved subkutan injektion ved brug af en steril nål til pen. Fjern nålen og bortskaf den i overensstemmelse med lokale krav. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. Generelt: Opløsningen bør være klar efter rekonstitution. Injicer ikke, hvis opløsningen er uklar. Patienter og plejepersonale skal modtage passende undervisning og instruktioner fra læger eller andet velkvalificeret sundhedsperonale i korrekt anvendelse af Omnitrope hætteglas, patronerne med solvens, overførselssættet og pennen. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Sandoz GmbH Biochemiestrasse 10 A-6250 Kundl Østrig 20

21 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN 21

22 BILAG II A. FREMSTILLER(E) AF DET (DE) BIOLOGISK AKTIVE STOF(FER) OG INDEHAVER(E) AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE(R) ANSVARLIG(E) FOR BATCHFRIGIVELSE B. BETINGELSER FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 22

23 A. FREMSTILLER(E) AF DET (DE) BIOLOGISK AKTIVE STOF(FER) OG INDEHAVER(E) AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE(R) ANSVARLIG(E) FOR BATCHFRIGIVELSE Navn og adresse på fremstilleren (fremstillerne) af det (de) biologisk aktive stof(fer) Sandoz GmbH Biochemiestrasse 10 A-6250 Kundl Østrig Navn og adresse på fremstilleren (fremstillerne) ansvarlig(e) for batchfrigivelse Sandoz GmbH Biochemiestrasse 10 A-6250 Kundl Østrig B. BETINGELSER FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER PÅLAGT INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN VEDRØRENDE UDLEVERING OG BRUG Lægemidlet må kun udleveres efter begrænset recept (jf. bilag I: Produktresumé; pkt. 4.2). BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER MED HENSYN TIL EN SIKKER OG VIRKNINGSFULD ANVENDELSE AF LÆGEMIDLET Ikke relevant. ANDRE BETINGELSER Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal sørge for, at pharmacovigilance systemet er på plads og fungerer, inden produktet markedsføres. Indehaveren af markedsføringstilladelsen forpligter sig til at udføre de supplerende pharmacovigilance opgaver, beskrevet i Pharmacovigilance Planen. En ajourført Risk Management Plan bør være tilgængelig i henhold til CHMP vejledningen for Risk Management Systems for lægemidler til humant brug. 23

24 BILAG III ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL 24

25 A. ETIKETTERING 25

26 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE OG PÅ DEN INDRE EMBALLAGE YDRE ÆSKE TEKST 1. LÆGEMIDLETS NAVN Omnitrope 1,3 mg/ml (4 IU) pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Somatropin 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Et hætteglas med pulver indeholder 1,3 mg somatropin (svarende til 4 IU). 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Andre indholdsstoffer: glycerin, dinatriumhydrogenphosphat og natriumdihydrogenphosphat 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) Et hætteglas med Omnitrope pulver og et hætteglas med solvens til injektionsvæske, opløsning 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Til subkutan injektion efter tilberedning. Kun beregnet til engangsbrug. Læs indlægssedlen før brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER Brug kun klar opløsning. 8. UDLØBSDATO 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab (2 C - 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevares i den originale yderpakning, for at beskytte mod lys. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 26

27 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Sandoz GmbH Biochemiestrasse 10 A-6250 Kundl Østrig 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Omnitrope 1,3 mg/ml 27

28 MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER HÆTTEGLAS TEKST/OMNITROPE PULVER 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Omnitrope 1,3 mg/ml (4 IU) pulver til opløsning til injektionsvæske, opløsning. Til subkutant brug. 2. ANVENDELSESMÅDE Læs indlægssedlen Kun beregnet til engangsbrug. 3. UDLØBSDATO Anvendes inden MM/YYYY 4. BATCHNUMMER Lot 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1,5 mg somatropin 6. ANDET 28

29 MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER HÆTTEGLAS TEKST/SOLVENS 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Solvens til opløsning, til injektionsvæske af Omnitrope 1,3 mg/ml (4 IU). Til subkutant brug. 2. ANVENDELSESMÅDE Læs indlægssedlen Kun beregnet til engangsbrug. 3. UDLØBSDATO Anvendes inden MM/YYYY 4. BATCHNUMMER Lot 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1,13 ml vand til injektionsvæske 6. ANDET 29

30 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE OG PÅ DEN INDRE EMBALLAGE YDRE ÆSKE TEKST 1. LÆGEMIDLETS NAVN Omnitrope 5 mg/ ml (15 IU) pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Somatropin 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Et hætteglas med pulver indeholder 5 mg somatropin (svarende til 15 IU). 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Andre indholdsstoffer: glycerin, dinatriumhydrogenphosphat og natriumdihydrogenphosphat 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) Et hætteglas med Omnitrope pulver og en patron med solvens. Fem hætteglas med Omnitrope pulver og fem patroner med solvens. 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Til subkutan injektion efter tilberedning. Læs indlægssedlen før brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER Brug kun klar opløsning 8. UDLØBSDATO 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab (2 C - 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevares i den originale yderpakning, for at beskytte mod lys. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 30

31 Sandoz GmbH Biochemiestrasse 10 A-6250 Kundl Østrig 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Omnitrope 5 mg/ ml 31

32 MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER HÆTTEGLAS TEKST/OMNITROPE PULVER 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Omnitrope 5 mg/ml (15 IU) pulver til opløsning til injektionsvæske, opløsning. Til subkutant brug. 2. ANVENDELSESMÅDE Læs indlægssedlen 3. UDLØBSDATO Anvendes inden MM/YYYY Færdigfremstillet opløsning kan opbevares i køleskab (2 C - 8 C) i op til 3 uger. 4. BATCHNUMMER Lot 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 5,8 mg somatropin 6. ANDET 32

33 MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER HÆTTEGLAS TEKST/SOLVENS 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Solvent til opløsning til injektionsvæske, opløsning af Omnitrope 5.0 mg/ml (15 IU). Til subkutant brug. 2. ANVENDELSESMÅDE Læs indlægssedlen Kun beregnet til engangsbrug. 3. UDLØBSDATO Anvendes inden MM/YYYY 4. BATCHNUMMER Lot 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1,14 ml vand til injektionsvæske med 1,5% benzylalkohol. 6. ANDET 33

34 B. INDLÆGSSEDDEL 34

35 INDLÆGSSEDDEL Omnitrope 1,3 mg/ml pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Somatropin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden du begynder at anvende dette lægemiddel. - Gem indlægssedlen. Du får muligvis behov for at læse den igen. - Kontakte Deres læge eller apotek, hvis De har yderligere spørgsmål. - Dette lægemiddel er ordineret til Dem personligt. De bør ikke give det videre til andre. Det kunne skade dem, selv om deres symptomer er de samme som Deres egne. - Hvis en bivirkning bliver alvorlig eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. Denne indlægsseddel fortæller: 1. Hvad Omnitrope er, og hvad det anvendes til 2. Hvad du skal gøre, før du begynder at tage Omnitrope 3. Hvordan du anvender Omnitrope 4. Hvilke mulige bivirkninger Omnitrope har 5. Hvordan du opbevarer Omnitrope 6. Yderligere oplysninger 1. HVAD OMNITROPE ER, OG HVAD DET ANVENDES TIL Omnitrope er et humant væksthormon, der er fremstillet ved genetisk teknik, hvor man anvender den bakterielle mikroorganisme E.coli. Strukturen er identisk med det væksthormon, som menneskekroppen producerer. Omnitrope 1,3 mg/ml er kun beregnet til engangsbrug. Omnitrope anvendes til Behandling af børn: - Ved manglende vækst på grund af utilstrækkelig sekretion af væksthormon. - Ved manglende vækst i forbindelse med Turners syndrom. - Ved manglende vækst hos børn med kronisk nedsat nyrefunktion. - Ved manglende vækst (nuværende højde med standard afvigelsesmål < -2,5 og justeret for forældres højde med standard afvigelsesmål < -1) hos børn, som er født små i forhold til graviditetens længde (small for gestational age (SGA)), med en fødselsvægt og/eller længde under -2 standardafvigelser, som ikke har indhentet den forventede vækst (med standard afvigelsesmål < 0 i løbet af det sidste år), ved 4-års alderen eller senere. - Ved manglende vækst hos børn med Prader-Willis syndrom (PWS) til forbedring af vækst og kropssammensætning. Diagnosen PWS skal bekræftes ved passende genetisk testning. Erstatningsbehandling hos voksne med bekræftet udtalt væksthormonmangel, som er startet i barndommen eller voksenalderen. 2. HVAD DU SKAL GØRE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE OMNITROPE Du bør ikke anvende Omnitrope Hvis du er overfølsom (allergisk) overfor somatroptin eller andre af indholdsstofferne i Omnitrope. Ved tegn på aktive svulster. Behandling af svulster skal være afsluttet, før behandling med Omnitrope påbegyndes. 35

36 Til stimulering af vækst hos børn, hvor vokseperioden er slut (lukkede epifyser). Ved akut livstruende sygdom, som skyldes komplikationer efter en hjerteoperation, maveoperation, traume efter ulykke, akut vejrtrækningssvigt eller lignende tilfælde. Til børn med Prader-Willis syndrom, som tillige har alvorligt nedsat lungefunktion eller er svært overvægtige. Vær særlig forsigtig med at anvende Omnitrope Behandling med Omnitrope bør påbegyndes og overvåges af læger, der har erfaring i diagnose og behandling af patienter med de terapeutiske indikationer for brugen. Somatropin kan påvirke kroppens brug af insulin. Dit blodsukker skal måles regelmæssigt under behandlingen med somatropin. Hvis du har diabetes mellitus eller er disponeret for at få diabetes mellitus. Det kan være nødvendigt at justere eller påbegynde insulinbehandling efter påbegyndelse af somatropinbehandlingen. Hypothyroidisme (nedsat produktion af skjoldbruskkirtelhormon) kan udvikles under behandling med somatropin. Hypothyroidisme kan mindske det optimale respons på somatropin. Derfor bør skjoldbruskkirtelhormonniveauet undersøges jævnligt under behandlingen. Interkraniel hypertension (højt tryk i hjernen) er set under behandling med somatropin. Hvis symptomer såsom tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme eller opkastning opstår, skal du straks kontakte lægen. Lægen kan beslutte at foretage en øjenundersøgelse for at finde evt. øget tryk i hjernen. Afhængig af resultatet af undersøgelsen kan det være nødvendigt at afbryde behandlingen med Omnitrope. Patienter med endokrine (hormonelle) forstyrrelser er mere udsatte for problemer med deres hofter. Hvis du begynder at halte eller får ondt i dine hofter, skal du kontakte din læge. Forværring af skolioser (skævhed af rygsøjlen) kan forekomme hos patienter, der oplever hurtig vækst. Derfor bør tegn på skolioser overvåges under behandling med somatropin. Somatropinbehandling har dog ikke vist sig at øge hyppigheden eller forekomsten af skolioser. Hvis du tidligere har lidt af ondartede sygdomme. Du bør undersøges regelmæssigt for tilbagevenden af disse sygdomme. Der savnes erfaring med brugen af væksthormon i forbindelse med akut kritisk sygdom. Hvis akut kritisk sygdom forekommer, skal din læge nøje overveje sikkerheden ved at fortsætte somatropinbehandlingen. Erfaring med behandling af patienter over 60 år er begrænset. Patienter med kronisk nedsat nyrefunktion Patienter med kronisk nedsat nyrefunktion bør ikke påbegynde somatropinbehandling, medmindre nyrefunktionen er under 50% af den normale funktion. For at bekræfte vækstforstyrrelse, skal væksten følges i et år, før behandling påbegyndes. Traditionel behandlingen af kronisk nedsat nyrefunktion bør fortsætte under behandlingen med somatropin. Behandling med somatropin skal stoppe efter nyretransplantation. Patienter med Prader-Willis syndrom (PWS) Behandling af PWS bør altid kombineres med en kaloriefattig diæt. Erfaring med langtidsbehandling af patienter med PWS er begrænset. Der har været rapporteret om dødsfald under behandlingen med væksthormon til børn med PWS, som havde en eller flere af følgende risikofaktorer: svær fedme, fortilfælde af alvorlige vejrtrækningsproblemer, især under søvn, infektioner i lunger eller luftveje. Mandlige patienter med PWS og en eller flere af ovenstående risikofaktorer kan være mere udsat end kvinder. Inden behandlingen med Omnitrope påbegyndes, skal du undersøges af en læge for vejtrækningsproblemer og luftvejsinfektioner, også selv om du ikke har haft symptomer på vejrtrækningsbesvær. Hvis du har infektioner i dine lunger eller luftveje, skal du behandles, før du starter behandlingen med somatropin. Du bør undersøges for tegn på infektion under behandlingen med somatropin. Besværet vejrtrækning under søvnen, kaldet søvnapnø, skal undersøges af en specialist. Natten inden du starter behandlingen med væksthormonet, bør du observeres for åndedrætsproblemer ved 36

37 hjælp af en speciel monitor. Hvis der opdages nogen problemer, skal du fortsat overvåges under søvnen. Patienter med andre alvorlige vejrtrækningsproblemer må ikke anvende somatropin. Hvis tegn på vejrtrækningsproblemer (snorken eller øget snorken) opstår under behandlingen med somatropin, bør behandlingen stoppes og årsagen hertil undersøges af en læge.. Alle patienter med PWS skal vægtkontrolleres før og under behandlingen med somatropin. Patienter født små i forhold til graviditetens længde (SGA) For patienter, som er født SGA, skal anden medicinsk årsag eller behandling, som kunne forklare vækstforstyrrelsen, undersøges. Erfaring med at påbegynde behandling af patienter lige inden puberteten er begrænset. Derfor skal behandling ikke påbegyndes tæt på pubertetens begyndelse. Erfaring med patienter med Silver-Russell syndrom er begrænset. En del af den højdeøgning, som opnås ved somatropinbehandling af børn født SGA, kan gå tabt, hvis behandlingen afbrydes, før den endelige højde er nået. Blodsukker og insulinniveau bør måles inden behandlingen påbegyndes, og én gang om året under behandlingen med væksthormon. Anvendelse af andre lægemidler Hvis du er i behandling for diabetes mellitus, kan det være nødvendigt at justere din diabetesmedicin, når behandling med somatropin påbegyndes, se også afsnittet Vær særlig forsigtig med at anvende Omnitrope. Hvis du er i behandling med et skjoldbruskkirtelhormon, kan det være nødvendigt, at lægen efter påbegyndelse af behandlingen kontrollerer din skjoldbruskkirtelfunktion og efterjusterer dosis af somatropin, se også afsnittet Vær særlig forsigtig med at anvende Omnitrope. Hvis du er i behandling med somatropin og samtidig tager steroidhormoner som f.eks. østrogen eller progesteron, kortikosteroider, lægemidler mod krampeanfald eller cyclosporin, skal du spørge din læge til råds. Spørg din læge eller apoteket til råds, hvis du tager eller for nylig har taget anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er på recept. Graviditet Der er ingen kliniske erfaringer med brugen af somatropin til gravide kvinder. Behandlingen med Omnitrope skal afbrydes ved graviditet. Spørg din læge eller apoteket til råds, inden du tager nogen form for medicin, og inden du tager Omnitrope. Amning Det vides ikke, om somatropin udskilles i modermælken. Spørg din læge eller apoteket til råds, inden du tager nogen form for medicin, og inden du tager Omnitrope. Bilkørsel og betjening af maskiner Omnitrope påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 3. HVORDAN DU ANVENDER OMNITROPE Administration Omnitrope er beregnet til subkutant brug. Det vil sige, at det indsprøjtes igennem en kort injektionsnål i fedtvævet lige under huden. Du vil fra din læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale modtage 37

38 passende undervisning og instruktion i den rigtige måde at bruge Omnitrope på. For vejledning i hvordan Omnitrope indsprøjtes, se afsnittet Hvordan du injicerer Omnitrope. Behandlingen med somatropin er en langtidsbehandling. Hvis du vil vide mere om, hvad det betyder for dig, så spørg din læge. Anbefalede doseringer og behandlingsskema Din læge vil informere dig om din individuelle dosering af Omnitrope og behandlingsskema. Sædvanligvis indsprøjtes Omnitrope én gang daglig om aftenen. Du må ikke ændre din dosering eller behandlingsplan uden at rådspørge lægen. Tilpasning af dosis kan med tiden være nødvendig afhængigt af din vægtforøgelse og respons på behandlingen. Doseringer beregnes i almindelighed efter følgende regler: Manglende vækst på grund af utilstrækkelig udskillelse af kroppens eget væksthormon: 0,025-0,035 mg/kg dagligt. Højere doser har været anvendt. Manglende vækst hos piger i forbindelse med Turners syndrom: 0,045-0,050 mg/kg dagligt. Manglende vækst hos børn og unge med kronisk nedsat nyrefunktion: 0,045-0,050 mg/kg dagligt. Højere doser kan være nødvendig, hvis vækstraten er for lav Manglende vækst hos børn og unge med Prader-Willis syndrom (PWS): 0,035 mg/kg dagligt. En daglig dosis på 2,7 mg må ikke overskrides. Manglende vækst hos børn og unge født små i forhold til graviditetens længde (SGA): 0,035 mg/kg dagligt. Behandlingen skal stoppes efter det første år, hvis vækstraten er utilstrækkelig (væksthastigheden er < 2 cm om året), og om nødvendigt bekræftes ved knoglealdersbestemmelse. Erstatningsbehandling hos voksne med væksthormonmangel: Behandlingen påbegyndes med en lav startdosis på 0,15-0,3 mg/kg dagligt. Dosis kan øges gradvist afhængig af den enkelte patients behov. Den lavest effektive dosering bør benyttes. Dosisbehovet kan falde med stigende alder. Kvinder, og især kvinder som får østrogentilskud, skal have større doser end mænd. Hvis du tager mere Omnitrope, end du bør Akut overdosering kan i første omgang forårsage hypoglykæmi (fald i blodsukkeret) efterfulgt af hyperglykæmi (stigning i blodsukkeret). Lang tids overdosering kan give symptomer på akromegali (abnorm vækst af ører, næse, læber, tunge og kindben). Disse symptomer svarer til den kendte effekt af overskud af kroppens eget væksthormon. Hvis du har taget mere Omnitrope, end du burde, skal du kontakte din læge. Hvis du glemmer at tage Omnitrope Tag ikke dobbelt dosis som erstatning for den glemte dosis, men fortsæt med den foreskrevne dosering. Hvis du har glemt at tage en dosis, så spørg lægen til råds. Hvis De holder op med at anvende Omnitrope Afbrydelse eller for hurtigt ophør med behandlingen med somatropin kan mindske det vellykkede resultat af væksthormonbehandlingen. Spørg lægen til råds, inden du stopper behandlingen. 38

39 HVORDAN DU INJICERER Omnitrope 1,3 mg Den følgende instruktion forklarer, hvordan du selv injicerer Omnitrope 1,3 mg. Læs instruktionen grundigt igennem og følg den trin for trin. Din læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale vil vise dig, hvordan du injicerer Omnitrope. Forsøg ikke at injicere, med mindre du er helt sikker på proceduren og kravene for injektion. Efter tilberedning gives Omnitrope som en subkutan injektion. Kontroller opløsningen inden injektion og brug den kun, hvis den fremstår klar og farveløs. Skift injektionssted for at minimere risikoen for lokal lipoatrophy (nedsat mængde fedtlag under huden). Forberedelse Du skal bruge nedenstående, før du begynder: Et hætteglas med Omnitrope pulver til injektionsvæske, opløsning. Et hætteglas med solvens til Omnitrope. En steril engangsinjektionssprøjte (f.eks. 2 ml injektionssprøjte) og nål (f.eks. 0,33 mm x 12,7 mm) til udtagelse af solvens fra hætteglasset (medfølger ikke i pakken). Steril engangsinjektionssprøjte i passende størrelse (f.eks. 1 ml injektionssprøjte) og injektionsnål (f.eks. 0,25 mm x 8 mm) til subkutan injektion (medfølger ikke i pakken) 2 desinficerende servietter (medfølger ikke i pakken). Vask dine hænder, før du fortsætter med næste trin. Tilberedning af Omnitrope Fjern beskyttelseshætterne fra de to hætteglas i æsken. Desinficer gummimembranerne på begge flaskerne med en desinficerende serviet. Tag hætteglasset med solvens og den sterile engangsinjektionssprøjte (f.eks. 2 ml injektionssprøjten) og nålen (f.eks. 0,33 mm x 12,7 mm). Tryk nålen med injektionssprøjten gennem gummimembranen. Vend bunden i vejret på hætteglasset med solvens og træk hele mængden af solvens ud af hætteglasset. Tag hætteglasset med pulveret og skub nålen gennem gummimembranen. Injicer opløsningen langsomt. Prøv at føre strålen langs siden af glasset for at undgå dannelse af skum. Fjern sprøjte og nål. Roter forsigtigt blandingen, til der fremkommer en fuldstændig klar opløsning. Må ikke rystes. Hvis opløsningen er uklar (og den ikke bliver klar indenfor 10 minutter) eller indeholder partikler, må den ikke bruges. Opløsningen skal være klar og farveløs. Brug opløsningen straks. Udtagning af dosis Tag en steril engangsinjektionssprøjte af passende størrelse (f.eks. 1 ml injektionssprøjte) og injektionsnål (f.eks. 0,25 mm x 8 mm). Skub nålen gennem gummiproppen på hætteglasset med den 39

40 tilberedte opløsning. Vend hætteglasset og injektionssprøjten med bunden opad i én hånd. Vær sikker på, at spidsen af nålen er i den færdigblandede opløsning med Omnitrope. Din anden hånd skal være fri til at bevæge stemplet. Træk langsomt stemplet tilbage og udtræk en lille smule mere i injektionssprøjten, end foreskrevet af lægen Hold injektionssprøjten med nålen i hætteglasset med spidsen opad og fjern injektionssprøjten fra hætteglasset. Kontroller for luftbobler i injektionssprøjten. Hvis du ser nogen bobler, så træk stemplet langsomt tilbage og bank forsigtigt på injektionssprøjten med nålen pegende opad, indtil boblerne er forsvundet. Skub langsomt stemplet tilbage til den rette dosis. Kontroller den færdigblandede opløsning visuelt forud for injektion. Brug ikke opløsningen, hvis den er uklar eller indeholder partikler. Du kan nu injicere dosis. Injektion af Omnitrope Udvælg et sted på huden til injektionen. Det bedste sted til injektion er blødt og med et lag fedtvæv mellem hud og muskel som f.eks. låret eller maven (undgå navle og talje). Vær sikker på, at du injicerer mindst 1 cm fra sidste injektionssted, og at du ændrer sted, som du har lært det. Inden du foretager en injektion, skal du rense huden med en desinficerende serviet. Vent til huden er tør. Lav en fold med løs hud med den ene hånd. Med den anden hånd holder du injektionssprøjten, som var det en blyant. Sæt nålen i huden med en vinkel på Når nålen er inde, kan du fjerne hånden, som du holdt huden med, og bruge den til at holde injektionssprøjtens cylinder med. Træk stemplet tilbage meget langsomt med en hånd. Hvis der kommer blod i injektionssprøjten, har nålen ramt en blodåre. Injicer ikke på dette sted, træk nålen ud og gentag proceduren. Injicer ved at skubbe stemplet langsomt helt i bund. Træk nålen lige ud af huden. Efter injektion Pres på injektionsstedet med lidt vat eller gaze i nogle sekunder. Masser ikke på injektionsstedet. Resten af opløsning, hætteglas og injektionsmateriale beregnet til engangsbrug skal kasseres. Brugte kanyler anbringes i en lukket container. 4. HVILKE MULIGE BIVIRKNINGER OMNITROPE HAR Som alle andre lægemidler kan Omnitrope have bivirkninger, selvom ikke alle får bivirkninger. Spørg lægen til råds, hvis du oplever nogen af symptomerne beskrevet i nedenstående. 40

41 Organklasse Generelle symptomer og forstyrrelser ved injektionssted Muskuloskeletale-, bindevævs- og knoglelidelser Nervesystemet Almindelig (>1/100 og < 1/10) Forbigående lokale hudreaktioner hos børn Stivhed i benene, muskel- og ledsmerter hos voksne Føleforstyrrelser hos voksne Ikke almindelig (>1/1000 og<1/100) Stivhed i benene, muskel- og ledsmerter hos børn Føleforstyrrelser hos børn Sjælden ( >1/ og <1/1000) Benign intrakraniel hypertension Meget Sjælden ( <1/10.000). Metaboliske og ernæringsmæssige lidelser Lette ødemer hos voksne Karpaltunnelsyndro m hos voksne Lette ødemer hos børn Diabetes mellitus Lidelser i immunsystemet Udvikling af antistoffer Godartede og ondartede (neoplasmer) svulster Leukæmi Generelle bivirkninger og reaktioner fra injektionsstedet Forbigående lokale reaktioner på injektionsstedet så som smerter, følelsesløshed, rødme og hævelse er almindelige bivirkninger. I isolerede tilfælde kan subkutan administreret somatropin forårsage tab af fedtvæv på injektionsstedet. Muskuloskeletale-, bindevævs- og knoglelidelser Led og muskelsmerter (specielt i hofte og knæ) og stive lemmer. Disse bivirkninger forekommer kun i begyndelsen af behandlingen og er dosisrelaterede. Bivirkningerne er ikke almindelige hos børn, men almindelige hos voksne patienter. Nervesystemet Føleforstyrrelser som følelsesløshed og snurrende fornemmelse er set. Disse bivirkninger er dosisrelaterede og forekommer kun i starten af behandlingen med somatropin. De er almindelige hos voksne men ualmindelige hos børn Muskelsvind i tommelfinger og følelsesløshed i fingre og håndflader er ualmindelige bivirkninger. Dette skyldes karpaltunnelsyndrom (afklemning af de nerver, der forsyner håndfladen) og forekommer overvejende hos voksne. Synsforstyrrelser, hovedpine, kvalme og opkastning er set. Disse symptomer kan være tegn på benign intrakraniel hypertension (forøget tryk i hjernen), som er en sjælden bivirkning ved behandling med somatropin. Metaboliske og ernæringsmæssige lidelser Mindre ødemer (væskeansamlinger i vævet) er set. Denne bivirkning er forårsaget af forstyrrelser i væskebalancen og forekommer kun i begyndelsen af behandlingen og er dosisrelateret. Bivirkningerne er almindelige hos voksne, men ikke hos børn. Diabetes er observeret som en sjælden bivirkning. 41

42 Lidelser i immunsystemet Som ved alle proteinbaserede lægemidler danner nogle patienter antistoffer mod proteinet. Disse har dog ikke vist sig at have en væksthæmmende effekt. Dette er en almindelig bivirkning. Godartede og ondartede (neoplasmer) svulster Meget sjældne tilfælde af leukæmi er set hos børn med væksthormonmangel i behandling med somatropin. En årsagssammenhæng er usandsynlig. Hvis en bivirkning bliver alvorlig eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. 5. HVORDAN DU OPBEVARER OMNITROPE Opbevares utilgængeligt for børn. Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab (2 C til 8 C). Må ikke nedfryses. Brug en kold boks til transport af pakningen(erne), hvis du er på rejse. Produktet skal bruges straks efter tilberedning. Den tilberedte opløsning skal opbevares i køleskab ved 2 C til 8 C i højst 24 timer. Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod lys. Produktet er beregnet til engangsbrug. Må ikke anvendes efter den udløbsdato, som er angivet på æsken. Brug ikke Omnitrope, hvis den har været frossen eller udsat for høje temperaturer. Brug ikke Omnitrope, hvis du opdager, at opløsningen er uklar. 6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Hvad Omnitrope indeholder Aktivt stof Det aktive stof er somatroptin. Hvert hætteglas indeholder 1,3 mg (svarende til 4 IU) somatropin efter blanding med 1 ml opløsningsmiddel. De øvrige indholdsstoffer er Omnitrope 1,3 mg/1 ml pulver til injektionsvæske, opløsning, indeholder: glycerin dinatriumhydrogenphosphat natriumdihydrogenhosphat Solvens til injektion, opløsning indeholder: vand til injektionsvæske Produktets udseende og pakningstørrelse Pulver til injektionsvæske: Hvidt pulver. Solvens til injektionsvæske, opløsning: Klar, farveløs opløsning. Omnitrope 1,3 mg/1 ml findes i følgende pakningsstørrelser: 42

43 Pakning med 1: 1 hætteglas med pulver til injektionsvæske, opløsning, og 1 hætteglas med solvens til opløsning til injektion. Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Sandoz GmbH Biochemiestrasse 10 A-6250 Kundl Østrig Denne indlægsseddel blev senest godkendt den { MM/ÅÅÅÅ } 43

44 INDLÆGSSEDDEL Omnitrope 5 mg/ml pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Somatropin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden du begynder at anvende dette lægemiddel. - Gem indlægssedlen. Du får muligvis behov for at læse den igen. - Kontakte Deres læge eller apotek, hvis De har yderligere spørgsmål. - Dette lægemiddel er ordineret til Dem personligt. De bør ikke give det videre til andre. Det kunne skade dem, selv om deres symptomer er de samme som Deres egne. - Hvis en bivirkning bliver alvorlig eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. Denne indlægsseddel fortæller: 1. Hvad Omnitrope er, og hvad det anvendes til 2. Hvad du skal gøre, før du begynder at tage Omnitrope 3. Hvordan du anvender Omnitrope 4. Hvilke mulige bivirkninger Omnitrope har 5. Hvordan du opbevarer Omnitrope 6. Yderligere oplysninger 1. HVAD OMNITROPE ER, OG HVAD DET ANVENDES TIL Omnitrope er et humant væksthormon, der er fremstillet ved genetisk teknik, hvor man anvender den bakterielle mikroorganisme E.coli. Strukturen er identisk med det væksthormon, som menneskekroppen producerer. Omnitrope 5 mg/ml er kun beregnet som engangsbrug. Det må kun administreres med Omnitrope Pen L, en injektionsanordning, som er udviklet til brug af færdigtilberedt Omnitrope 5 mg/ml til injektion, opløsning. Omnitrope anvendes til Behandling af børn: - Ved manglende vækst på grund af utilstrækkelig sekretion af væksthormon. - Ved manglende vækst i forbindelse med Turners syndrom. - Ved manglende vækst hos børn med kronisk nedsat nyrefunktion. - Ved manglende vækst (nuværende højde med standard afvigelsesmål < -2,5 og justeret for forældres højde med standard afvigelsesmål < -1) hos børn, som er født små i forhold til graviditetens længde (small for gestational age (SGA)), med en fødselsvægt og/eller længde under -2 standardafvigelser, som ikke har indhentet den forventede vækst (med standard afvigelsesmål < 0 i løbet af det sidste år), ved 4-års alderen eller senere. - Ved manglende vækst hos børn med Prader-Willis syndrom (PWS) til forbedring af vækst og kropssammensætning. Diagnosen PWS skal bekræftes ved passende genetisk testning. Erstatningsbehandling hos voksne med bekræftet udtalt væksthormonmangel, som er startet i barndommen eller voksenalderen. 44

45 2. HVAD DU SKAL GØRE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE OMNITROPE Du bør ikke anvende Omnitrope Hvis du er overfølsom (allergisk) overfor somatroptin eller andre af indholdsstofferne i Omnitrope. Ved tegn på aktive svulster. Behandling af svulster skal være afsluttet, før behandling med Omnitrope påbegyndes. Til stimulering af vækst hos børn, hvor vokseperioden er slut (lukkede epifyser). Ved akut livstruende sygdom, som skyldes komplikationer efter en hjerteoperation, maveoperation, traume efter ulykke, akut vejrtrækningssvigt eller lignende tilfælde. Til børn med Prader-Willis syndrom, som tillige har alvorligt nedsat lungefunktion eller er svært overvægtige. Vær særlig forsigtig med at anvende Omnitrope Behandling med Omnitrope bør påbegyndes og overvåges af læger, der har erfaring i diagnose og behandling af patienter med de terapeutiske indikationer for brugen. Somatropin kan påvirke kroppens brug af insulin. Dit blodsukker skal måles regelmæssigt under behandlingen med somatropin. Hvis du har diabetes mellitus eller er disponeret for at få diabetes mellitus. Det kan være nødvendigt at justere eller påbegynde insulinbehandling efter påbegyndelse af somatropinbehandlingen. Hypothyroidisme (nedsat produktion af skjoldbruskkirtelhormon) kan udvikles under behandling med somatropin. Hypothyroidisme kan mindske det optimale respons på somatropin. Derfor bør skjoldbruskkirtelhormonniveauet undersøges jævnligt under behandlingen. Interkraniel hypertension (højt tryk i hjernen) er set under behandling med somatropin. Hvis symptomer såsom tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme eller opkastning opstår, skal du straks kontakte lægen. Lægen kan beslutte at foretage en øjenundersøgelse for evt. at finde øget tryk i hjernen. Afhængig af resultatet af undersøgelsen kan det være nødvendigt at afbryde behandlingen med Omnitrope. Patienter med endokrine (hormonelle) forstyrrelser er mere udsatte for problemer med deres hofter. Hvis du begynder at halte eller får ondt i dine hofter, skal du kontakte din læge. Forværring af skolioser (skævhed af rygsøjlen) kan forekomme hos patienter, der oplever hurtig vækst. Derfor bør tegn på skolioser overvåges under behandling med somatropin. Somatropinbehandling har dog ikke vist sig at øge hyppigheden eller forekomsten af skolioser. Hvis du tidligere har lidt af ondartede sygdomme. Du bør undersøges regelmæssigt for tilbagevenden af disse sygdomme. Der savnes erfaring med brugen af væksthormon i forbindelse med akut kritisk sygdom. Hvis akut kritisk sygdom forekommer, skal din læge nøje overveje sikkerheden ved at fortsætte somatropinbehandlingen. Erfaring med behandling af patienter over 60 år er begrænset. Patienter med kronisk nedsat nyrefunktion Patienter med kronisk nedsat nyrefunktion bør ikke påbegynde somatropinbehandling, medmindre nyrefunktionen er under 50% af den normale funktion. For at bekræfte vækstforstyrrelse, skal væksten følges i et år, før behandling påbegyndes. Traditionel behandlingen af kronisk nedsat nyrefunktion bør fortsætte under behandlingen med somatropin. Behandling med somatropin skal stoppe efter nyretransplantation. Patienter med Prader-Willis syndrom (PWS) Behandling af PWS bør altid kombineres med en kaloriefattig diæt. Erfaring med langtidsbehandling af patienter med PWS er begrænset. Der har været rapporteret om dødsfald under behandlingen med væksthormon til børn med PWS, som havde en eller flere af følgende risikofaktorer: svær fedme, fortilfælde af alvorlige vejrtrækningsproblemer, især under søvn, infektioner i lunger eller luftveje. Mandlige patienter 45

46 med PWS og en eller flere af ovenstående risikofaktorer kan være mere udsat end kvinder. Inden behandlingen med Omnitrope påbegyndes, skal du undersøges af en læge for vejtrækningsproblemer og luftvejsinfektioner, også selv om du ikke har haft symptomer på vejrtrækningsbesvær. Hvis du har infektioner i dine lunger eller luftveje, skal du behandles, før du starter behandlingen med somatropin. Du bør undersøges for tegn på infektion under behandlingen med somatropin. Besværet vejrtrækning under søvnen, kaldet søvnapnø, skal undersøges af en specialist. Natten inden du starter behandlingen med væksthormonet, bør du observeres for åndedrætsproblemer ved hjælp af en speciel monitor. Hvis der opdages nogen problemer, skal du fortsat overvåges under søvnen. Patienter med andre alvorlige vejrtrækningsproblemer må ikke anvende somatropin. Hvis tegn på vejrtrækningsproblemer (snorken eller øget snorken) opstår under behandlingen med somatropin, bør behandlingen stoppes og årsagen hertil undersøges af en læge.. Alle patienter med PWS skal vægtkontrolleres før og under behandlingen med somatropin. Patienter født små i forhold til graviditetens længde (SGA) For patienter, som er født SGA, skal anden medicinsk årsag eller behandling, som kunne forklare vækstforstyrrelsen, undersøges. Erfaring med at påbegynde behandling af patienter lige inden puberteten er begrænset. Derfor skal behandling ikke påbegyndes tæt på pubertetens begyndelse. Erfaring med patienter med Silver-Russell syndrom er begrænset. En del af den højdeøgning, som opnås ved somatropinbehandling af børn født SGA, kan gå tabt, hvis behandlingen afbrydes, før den endelige højde er nået. Blodsukker og insulinniveau bør måles inden behandlingen påbegyndes, og én gang om året under behandlingen med væksthormon. Anvendelse af andre lægemidler Hvis du er i behandling for diabetes mellitus, kan det være nødvendigt at justere din diabetesmedicin, når behandling med somatropin påbegyndes, se også afsnittet Vær særlig forsigtig med at anvende Omnitrope. Hvis du er i behandling med et skjoldbruskkirtelhormon, kan det være nødvendigt, at lægen efter påbegyndelse af behandlingen kontrollerer din skjoldbruskkirtelfunktion og efterjusterer dosis af somatropin, se også afsnittet Vær særlig forsigtig med at anvende Omnitrope. Hvis du er i behandling med somatropin og samtidig tager steroidhormoner som f.eks. østrogen eller progesteron, kortikosteroider, lægemidler mod krampeanfald eller cyclosporin, skal du spørge din læge til råds. Spørg din læge eller apoteket til råds, hvis du tager eller for nylig har taget anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er på recept. Graviditet Der er ingen kliniske erfaringer med brugen af somatropin til gravide kvinder. Behandlingen med Omnitrope skal afbrydes ved graviditet. Spørg din læge eller apoteket til råds, inden du tager nogen form for medicin, og inden du tager Omnitrope. Amning Det vides ikke, om somatropin udskilles i modermælken. Spørg din læge eller apoteket til råds, inden du tager nogen form for medicin, og inden du tager Omnitrope. Bilkørsel og betjening af maskiner Omnitrope påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 46

47 3. HVORDAN DU ANVENDER OMNITROPE Administration Omnitrope er beregnet til subkutant brug. Det vil sige, at det indsprøjtes igennem en kort injektionsnål i fedtvævet lige under huden. Du vil fra din læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale modtage passende undervisning og instruktion i den rigtige måde at bruge Omnitrope på. For vejledning i hvordan Omnitrope indsprøjtes, se afsnittet Hvordan du injicerer Omnitrope Behandlingen med somatropin er en langtidsbehandling. Hvis du vil vide mere om, hvad det betyder for dig, så spørg din læge. Anbefalede doseringer og behandlingsskema Din læge vil informere dig om din individuelle dosering af Omnitrope og behandlingsskema. Sædvanligvis indsprøjtes Omnitrope én gang daglig om aftenen. Du må ikke ændre din dosering eller behandlingsplan uden at rådspørge lægen. Tilpasning af dosis kan med tiden være nødvendig afhængigt af din vægtforøgelse og respons på behandlingen. Doseringer beregnes i almindelighed efter følgende regler: Manglende vækst på grund af utilstrækkelig udskillelse af kroppens eget væksthormon: 0,025-0,035 mg/kg dagligt. Højere doser har været anvendt. Manglende vækst hos piger i forbindelse med Turners syndrom: 0,045-0,050 mg/kg dagligt. Manglende vækst hos børn og unge med kronisk nedsat nyrefunktion: 0,045-0,050 mg/kg dagligt. Højere doser kan være nødvendig, hvis vækstraten er for lav Manglende vækst hos børn og unge med Prader-Willis syndrom (PWS): 0,035 mg/kg dagligt. En daglig dosis på 2,7 mg må ikke overskrides. Manglende vækst hos børn og unge født små i forhold til graviditetens længde (SGA): 0,035 mg/kg dagligt. Behandlingen skal stoppes efter det første år, hvis vækstraten er utilstrækkelig (væksthastigheden er < 2 cm om året), og om nødvendigt bekræftes ved knoglealdersbestemmelse. Erstatningsbehandling hos voksne med væksthormonmangel: Behandlingen påbegyndes med en lav startdosis på 0,15-0,3 mg/kg dagligt. Dosis kan øges gradvist afhængig af den enkelte patients behov. Den lavest effektive dosering bør benyttes. Dosisbehovet kan falde med stigende alder. Kvinder, og især kvinder som får østrogentilskud, skal have større doser end mænd. Hvis du tager mere Omnitrope, end du bør Akut overdosering kan i første omgang forårsage hypoglykæmi (fald i blodsukkeret) efterfulgt af hyperglykæmi (stigning i blodsukkeret). Lang tids overdosering kan give symptomer på akromegali (abnorm vækst af ører, næse, læber, tunge og kindben). Disse symptomer svarer til den kendte effekt af overskud af kroppens eget væksthormon. Hvis du har taget mere Omnitrope, end du burde, skal du kontakte din læge. Hvis du glemmer at tage Omnitrope Tag ikke dobbelt dosis som erstatning for den glemte dosis, men fortsæt med den foreskrevne dosering. Hvis du har glemt at tage en dosis, så spørg lægen til råds. 47

48 Hvis De holder op med at anvende Omnitrope Afbrydelse eller for hurtigt ophør med behandlingen med somatropin kan mindske det vellykkede resultat af væksthormonbehandlingen. Spørg lægen til råds, inden du stopper behandlingen. HVORDAN DU INJICERER Omnitrope 5 mg Den følgende instruktion forklarer, hvordan du selv injicerer Omnitrope 5,0 mg. Du bør læse instruktionen grundigt igennem og følge den trin for trin. Din læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale vil vise dig, hvordan du injicerer Omnitrope. Forsøg ikke at injicere, med mindre du er helt sikker på proceduren og kravene for injektion. Efter tilberedning gives Omnitrope som en subkutan injektion. Kontroller opløsningen inden injektion og brug den kun, hvis den fremstår klar og farveløs. Skift injektionssted for at minimere risikoen for lokal lipoatrophy (nedsat mængde fedtlag under huden). Forberedelse Du skal bruge nedenstående, før du begynder: Et hætteglas med Omnitrope pulver til injektionsvæske, opløsning. En patron med solvens til Omnitrope Et overførselssæt til blanding og overførsel af den tilberedte opløsning til patronen (se instruktion for brug af Pen injektor). Omnitrope Pen L er en anordning specielt udviklet til brug af Omnitrope 5,0 mg/ml færdig tilberedt opløsning til injektion (medfølger ikke i pakken, se instruktion for brug af overførselssæt og injektionsanordning). En pennenål til subkutan injektion. 2 desinficerende servietter (medfølger ikke i pakken). Vask dine hænder, før du fortsætter med næste trin. Tilberedning af Omnitrope Fjern beskyttelseshætten fra hætteglasset. Desinficer gummimembranen på hætteglasset indeholdende det hvide pulver og gummimembranen på patronen med solvens med en desinficerende serviet. Brug overførselssættet til at overføre hele mængden af solvens til hætteglasset. Følg instruktionen for overførselssættet. Roter forsigtigt blandingen, til der fremkommer en fuldstændig klar opløsning. Må ikke rystes. Hvis opløsningen er uklar, (og den ikke bliver klar indenfor 10 minutter) eller indeholder partikler, må den ikke bruges. Opløsningen skal være klar og farveløs. Overfør hele opløsningen til patronen ved brug af overførselssættet. Injektion af Omnitrope Sæt patronen med den opløste Omnitrope ind i pennen til injektion. Følg instruktionen for brug af pen injektor. Fjern alle luftbobler. Udvælg et sted på huden til injektionen. Det bedste sted til injektion er blødt og med et lag fedtvæv mellem hud og muskel som f.eks. låret eller maven (undgå navle og talje). 48