Mediernes ØMU-dækning handler ikke om ØMUen

Transkript

1 EUROPA Mediernes ØMU-dækning handler ikke om ØMUen Det er lykkedes nej-sigerne at få ØMU-debatten til at handle om alt andet end netop ØMUen - Mindre end en fjerdedel af avisernes ØMU-artikler beskæftiger sig med ØMUens økonomiske og politiske - I stedet domineres spalterne af artikler om ØMU-debatten - Nej-sigerne får mere plads i medierne end ja-sigerne - Holger K. Nielsen er den mest citerede person i debatten - Mandag Morgen har gennemgået enheder fra syv danske aviser siden marts BRUXELLES - Danske avisers ØMU-dækning drejer sig langt mere om form end om indhold. Kun en meget begrænset del af avisernes ØMU-artikler handler om de økonomiske og politiske af et dansk medlemskab af den økonomiske og monetære union. I stedet domineres avisernes spalter af artikler, der kan karakteriseres som en dækning af debatten om debatten. Ugebrevet Mandag Morgen har kortlagt syv landsdækkende avisers ØMU-dækning. De syv aviser udkommer dagligt med et oplag på tilsammen eksemplarer, og deres ØMU-dækning har derfor stor betydning for den danske debat. Ugebrevet har i alt gennemlæst enheder - artikler og læserbreve - fra de syv aviser, og gennemgangen viser bl.a. følgende:! Mindre end en fjerdedel af artiklerne handler om de økonomiske og politiske af dansk ØMU-deltagelse.! Over halvdelen af artiklerne beskæftiger sig med debatten om debatten.! Nej-sigerne citeres lige så ofte i avisartikler om ØMUen som ja-sigerne. Ja-siden har udelukkende fået mere spalteplads end nej-sigerne i kraft af de mange artikler om jakampagnens problemer.! Nej-sigerne har i langt højere grad end ja-siden været med til at sætte dagsordenen for mediernes dækning i de artikler, der rent faktisk handler om de økonomiske og politiske af dansk ØMU-deltagelse.! På en top ti liste over de mest citerede politikere er der seks fra nej-siden og fire fra jasiden. Den mest citerede politiker overhovedet er nej-sigeren Holger K. Nielsen.! På avisernes debatsider dominerer nej-siden totalt. To ud af tre debatindlæg i de syv aviser argumenterer for et nej til dansk ØMU-medlemskab. Nr juni

2 Figur 1: Kun en fjerdedel af dagbladenes ØMUdækning handler direkte om det tema, vi skal stemme om: ØMUens økonomiske og politiske. Information og Berlingske Tidende skriver oftere om disse emner. Alle avisers emnedækning 58,5 pct. Om debatten 14 pct. Politiske 11 pct. Økonomiske 9 pct. Andet 7,5 pct. Om euroen De enkelte avisers emnedækning BT Politiken Ekstra Bladet Aktuelt Information Berlingske Tidende Jyllands-Posten Om debatten Andet Om euroen Økonomiske Politiske Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Baseret på 981 dagbladsartikler i perioden 10. marts til 31.maj Ugebrevet kortlægger i det følgende ØMU-dækningen i Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Politiken, Aktuelt, Information, Ekstra Bladet og BT. Konfliktstof præger journalisters ØMU-dækning Frem til i dag er det konfliktstof frem for folkelig oplysning, der præger de store landsdækkende avisers dækning af ØMU-stoffet. Aviserne er langt mere interesserede i at skrive om partipolitisk ØMU-uro og interne uenigheder mellem ja-sigerne samt analysere og beskrive forløbet af ØMU-kampagnen, end i at beskæftige sig med emner, der berører de økonomiske og politiske af et dansk ØMU-medlemskab. Ugebrevet har gennemgået 981 avisartikler fra den 10. marts - dagen efter udskrivelsen af folkeafstemningen - til udgangen af maj, og billedet er entydigt. 11 pct. af artiklerne har berørt de mulige økonomiske af et dansk ØMU-medlemskab, mens 14 pct. har beskæftiget sig med de Europa-politiske af et medlemskab. Se også figur 1. Artiklerne om de økonomiske er primært inspirerede af først Økonomiministeriets rapport Danmark og euroen og senere rapporten fra de økonomiske vismænd. Ud over indholdet i rapporterne handler de økonomiske ØMU-artikler om diverse eksperters bedømmelse af rapporternes konklusioner samt danske og internationale eksperters bedømmelse af ne af et nej. Artiklerne om de politiske beskæftiger sig blandt andet med, hvilke henholdsvis ja og nej til ØMUen vil få for de øvrige danske EU-forbeholds fremtid og for Danmarks stilling i EU. Det er de økonomiske og politiske af en dansk ØMU-deltagelse, vælgerne skal tage stilling til den 28. september. Men artiklerne om disse emner udgør kun 25 pct. af avisernes samlede ØMU-dækning. Det står i skærende kontrast til en kategori af artikler, der er mere end dobbelt så stor. Det er den kategori, der kan kaldes debatten om debatten. Se også tabel pct. af de gennemgåede artikler beskæftiger sig med selve ØMU-debatten. Det er eksempelvis artikler om penge til kampagnen, spørgsmålet om, hvem der vil holde møder med hvem, reklamefolks vurderinger af kampagne-slogans osv. 14 pct. af artiklerne handler om ØMU-relateret partipolitik. Det er eksempelvis forholdet mellem den socialdemokratiske ledelse og partiets ØMU-kritiske menige medlemmer, SFs behandling af partiets få eurotilhængere og Kristeligt Folkepartis diskussioner om, hvorvidt partiet skulle følge partiformandens anbefaling af et nej. Derudover har hver tiende artikel beskrevet forskellige aspekter af ja-kampagnens problemer. Der er her tale om artikler og analyser, der er dukket op i medierne i kølvandet på de meningsmålinger, der viste dødt løb mellem ja- og nej-siden. Det gælder eksempelvis borgerlige angreb på Socialdemokratiet med beskyldninger om, at S skræmmer de borgerlige vælgere, eller artikler om, hvordan Jann Sjursens nej legitimerer, at borgerlige vælgere over en bred front kan stemme nej. 2 Nr juni 2000

3 De tre kategorier alene tegner sig for en dobbelt så stor andel som dem, der handler om ØMUens økonomiske og politiske for Danmark. Dertil skal lægges yderligere 12 pct. af artiklerne, der berører andre ØMU-relaterede aspekter:! Indenrigspolitiske, der analyser eventuelle christiansborgske af både ja og nej.! Urent trav, der dækker over artikler med fremsatte formodninger om urent trav - som eksempelvis Enhedslistens bebudede overvågning af børserne for at holde øje med, at pensionskasser ikke sælger ud for at skabe en krisestemning inden afstemningen.! Nej-kampagnen, der dækker nej-sidens organisation.! Meningsmålinger, der beskriver indholdet af diverse euro-meningsmålinger. Hertil skal lægges en kategori på knap 10 pct., der i kortlægningen er rubriceret som andet. Det er eksempelvis portrætter af debattens aktører, der ikke indeholder politiske budskaber, reportager fra eksempelvis 1. maj-møder, hvis eneste ØMU-relevans er, at det fremgår af artiklen, at euroen var et emne på mødet osv. For fuldstændighedens skyld er der også medtaget en række artikler, godt 9 pct., der især handler om euroen og dens problemer i forhold til kursen på amerikanske dollar. Langt de fleste af artiklerne i denne kategori har stået på avisernes erhvervs-sider og ingen af dem er direkte relaterede til den danske ØMU-debat. Identisk dækning hos morgenaviserne Læsere af Dagbladet Information har haft de forholdsvis bedste muligheder for at finde Sådan er artiklerne kategoriseret Økonomiske :! Samfundsøkonomiske : Artikler om de mulige økonomiske af et ja eller nej ved folkeafstemningen.! Personlige: Artikler om mulige økonomiske for enkeltpersoner ved et ja eller nej. Eksempelvis husejere med flexlån.! Velfærdsharmonisering: Artikler om ØMU-medlemskabets mulige for velfærdssamfundet. Politiske :! Europapolitiske : Artikler om Danmarks stilling i EU-samarbejdet ved et ja og nej.! Udenforskab: Artikler om Danmark uden for euro-11-samarbejdet. Om debatten:! Debatten: Artikler om debattens tilrettelæggelse, finansiering, mødeorganisering osv.! Partipolitik: Artikler om intern partipolitisk ØMU-debat.! Ja-kampagnen: Artikler om ja-kampagnens organisation og manglende succes.! Meningsmålinger: Artikler, der referer resultatet af meningsmålinger.! Nej-kampagnen: Artikler om nej-kampagnens organisation.! Urent trav: Artikler, der beskæftiger sig med mistanker om urent trav i kampagnen. Eksempelvis Enhedslistens mistanker mod pensionsfondene.! Indenrigspolitiske : Artikler, der handler om, hvilke henholdsvis ja og nej vil få for det indenrigspolitiske arbejde på Christiansborg.! Østrig: Artikler, der decideret vurderer Østrig-sagens effekt på ØMU-debatten. Artikler om Østrig-sagen som sådan er ikke medtaget i statistikken. Euroen: Artikler, der handler om euroen efter dens lancering. De fleste handler om euroens kurs i forhold til dollar. Andet: Artikler, der på en eller anden måde nævner ØMUen, men som ikke indeholder budskaber om dens, om debatten eller andet. Kan være portrætter af deltagere i ØMU-kampagnen, reportage fra 1. maj osv. Nr juni

4 Figur 2: Seks ud af ti på toplisten over citerede politikere er nej-sigere. Socialdemokratiets ØMUkoordinator, Henrik Dam Kristensen, er ikke med på listen. Han er nr. 12. Top 50-listen kan ses på Mandag Morgens hjemmeside, artikler om ØMUens økonomiske og politiske i spalterne. Information ligger noget over gennemsnittet med omkring en tredjedel af avisens artikler, der har beskæftiget sig med det afstemningsrelevante ØMU-stof. På den anden fløj ligger Ekstra Bladet, der hidtil har brugt mest spalteplads på at kritisere det lave debatniveau i euro-debatten, mens bladets spalter har været næsten klinisk renset for stof, der oplyser om euroens økonomiske og politiske for Danmark. Ser man de tre store morgenaviser i forhold til hinanden, viser undersøgelsen, at Politiken primært har interesseret sig for de politiske af et ØMU-medlemskab, mens interessen for det økonomiske stof er væsentligt mere begrænset. Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, der i højere grad har tradition for økonomi- og erhvervsstof, har behandlet ØMUens mulige økonomiske langt mere grundigt end konkurrenten på Rådhuspladsen. Men ud over denne forskel er det iøjnefaldende, så identisk dækningen af udenoms-stoffet er på de tre store morgenaviser. Nær-analyse af tallene viser, at når det gælder partipolitisk stof, er Politiken mere interesseret i, hvad der foregår hos Socialdemokratiet og SF, end de to konkurrenter. Berlingske Tidende og Jyllands-Posten udviser til gengæld større interesse i forhold til de indenrigspolitiske splittelser i de borgerlige partier. Men generelt er mønstret hos de tre store morgenaviser, at de har næsten identiske journalistiske instinkter og stort set har skrevet om de samme emner. Holger K. og Jann Sjursen vinder på ØMU-debat Den absolut mest citerede danske politiker i avisernes ØMU-dækning, er SFs formand, Holger K. Nielsen. Han er citeret i mere end 7 pct. af de 981 gennemgåede artikler. Se også figur 2. Sammen med SF-formanden er det især Kristeligt Folkepartis formand, Jann Sjursen, og Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, der ser ud til at have høstet de store mediemæssige gevinster af udskrivelsen af folkeafstemningen. For Pia Kjærsgaard er ØMUafstemningen en velkommen lejlighed til at fastholde mediernes opmærksomhed, nu hvor udlændingepolitikken er gledet ud af fokus. DF-formanden kan samtidig glæde sig over, at hendes politiske løjtnant, Kristian Thulesen Dahl, er den 10. mest citerede politiker. Andel artikler, der citerer politikeren Holger K. Nielsen Marianne Jelved Poul Nyrup Rasmussen Claus Larsen-Jensen Jens-Peter Bonde Keld Albrechtsen Anders F. Rasmussen Pia Kjærsgaard Jann Sjursen Kristian Thulesen Dahl Pct Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. 981 artikler. ØMU-debatten har også for alvor bragt den socialdemokratiske formand for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen- Jensen, i søgelyset. Især hjulpet af Politiken, hvor han i Mandag Morgens måling er den mest citerede politiker. For folk med indsigt i EU-debatten er det mindre overraskende, at de to EU-kritiske slidere JuniBevægelsens Jens- Peter Bonde og Enhedslistens Keld Albrechtsen står højt på listen over mest citerede politikere. De to har i årevis været nærmest hyperaktive i EU-debatten og står højt på journalisternes kildelister, når der skal indhentes kommentarer til EUspørgsmål. Lidet overraskende er det også, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen og økonomiminister Marianne Jelved optræder højt på listen over citerede politikere, da de begge i kraft af deres position må forventes at indtage en central rolle i debatten. Men et bevis på, at nej-siden ikke har problemer med at komme til orde, er en top-tiliste over de mest citerede politikere, hvor 6 af de første 10 pladser er besat af nej-sigere. Det er også bemærkelsesværdigt, at lederen af Socialdemokratiets ØMU-kampagne, socialminister Henrik Dam Kristensen, ikke er at finde på top ti. Dam Kristensen er nede på en 12. plads. En top-50 over de mest citerede politikere fra Ugebrevets gennemgang offentliggøres i dag på Mandag Morgens hjemmeside Forskellige favoritter Undersøgelsen af de citerede politikere viser også tydeligt, at der er stor forskel på, hvilke politikere der oftest citeres i de forskellige aviser. I Ekstra Bladet er det Pia Kjærsgaard, der 4 Nr juni 2000

5 oftest citeres, mens Aktuelt foretrækker Poul Nyrup Rasmussen og Jyllands-Posten Marianne Jelved. Avisernes top-tre-lister har følgende udseende (med den mest citerede nævnt først):! Jyllands-Posten: Marianne Jelved - Claus Larsen-Jensen - Holger K. Nielsen! Politiken: Claus Larsen-Jensen - Holger K. Nielsen - Keld Albrechtsen/Poul Nyrup Rasmussen! Berlingske Tidende: Marianne Jelved - Holger K. Nielsen - Claus Larsen-Jensen! Aktuelt: Poul Nyrup Rasmussen - Holger K. Nielsen - Marianne Jelved! Information: Holger K. Nielsen - Marianne Jelved - Mogens Camre! BT: Pia Kjærsgaard - Marianne Jelved -Bendt Bendtsen! Ekstra Bladet: Pia Kjærsgaard - Mogens Camre - Holger K. Nielsen Figur 3: Dagbladenes debatredaktører synes at have en forkærlighed for læserbreve, der går imod euroen. Selv blandt ja-aviser dominerer nejsynspunkter debatsiderne. 713 læserbreve for og imod euroen 62 pct. læserbreve imod euroen 24 pct. læserbreve for euroen 14 pct. læserbreve neutrale Når det gælder Information og Ekstra Bladet, skal det bemærkes, at Dansk Folkepartis Mogens Camre udelukkende har en så fremtrædende plads i mængden af citater, fordi han i Strassbourg sammenlignede Nazi-tysklands Neuropa-planer med EUs økonomiske og monetære union. En udtalelse, der efterfølgende førte til en del skriverier i de to aviser, fordi Pia Kjærsgaard erklærede, at hun for så vidt var enig i Camres analyse, men samtidig meddelte, at Dansk Folkeparti afstår fra at bruge dette i partiets kampagne mod euroen. Nej-læserbrevenes andel i hver avis Ekstra Bladet BT Information Jyllands-Posten Politiken Aktuelt Berlingske Tidende Pct Note:713 læserbreve i dagbladene i perioden 10. marts til 31. maj Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen Nej-siden fører på debatsiderne Mens fordelingen af citater mellem ja- og nej-sigere i ØMU-debatten er meget ligelig og fair, ser det ud til, at avisernes debatredaktører har en forkærlighed for indlæg fra nej-siden. Mandag Morgen har gennemgået 713 debatindlæg, der har været bragt i de syv aviser fra den 10. marts og frem til udgangen af maj. Se figur 3. Gennemgangen viser, at samtlige syv aviser har bragt flere indlæg fra ØMUmodstandere end tilhængere. Tallene viser også, at der i den samme periode har været næsten lige så mange neutrale læserindlæg, som der har været ja-indlæg. Til kategorien af neutrale indlæg hører især en stor mængde af læserbreve, der har kritiseret indholdet i debatten og argumenteret for et bedre informationsniveau. Mest overraskende er, at Jyllands-Posten trods avisens erklærede ØMU-ja har bragt mere end dobbelt så mange indlæg fra nej-siden som fra ja-siden. Tættest på en neutral debatside er Berlingske Tidende, hvor der kun har været en lille overvægt af nej-indlæg. Mest ekstrem er Ekstra Bladet, hvor nej-indlæggene næsten slår ja-indlæggene med en overvægt på 10 mod 1. Tallene fra Ekstra Bladet skal dog tages med et vist forbehold, da der er medregnet en lang række punchline-indlæg fra debatsidens i øvrigt mener jeg -spalte. Klassisk mediedækning af EU-afstemning Mønstret i de syv avisers dækning af den hidtidige euro-kampagne er nærmest klassisk for tidligere kampagner forud for danske EU-afstemninger. Debatten om debatten har altid optaget meget plads i de danske aviser, mens debatten om det faktiske indhold i det, der skal stemmes om, har haft sværere ved at få plads i spalterne. Det er to grunde til: Nr juni

6 ! Den journalistiske forklaring: Dels er det traditionel journalistik, at avisartikler angribes ud fra en nyhedsvinkel. I forbindelse med udskrivelsen af folkeafstemningen blev ØMUen og dens økonomiske og politiske for Danmark genfødt som begreb, og i dagene efter den 9. marts havde de fleste aviser mange artikler om, hvad der skulle stemmes om. Men efterfølgende var den journalistiske indstilling, at dette emne dermed var dækket, og journalisterne kastede sig derfor over andre ØMU-relaterede emner som eksempelvis debattens indhold, mængden af kampagnepenge i partiernes kasser, de partipolitiske problemer osv. Når det egentlige afstemnings-tema senere dukkede op i spalterne, var det enten på grund af nye rapporter fra eksempelvis Økonomiministeriet og vismændene eller nye politiske udmeldinger om de politiske af et ØMU-medlemskab, som eksempelvis kommissionsformand Romano Prodis udtalelser om, hvorvidt det er muligt at forlade ØMUen.! Den emne-mæssige forklaring: Ved tidligere danske EU-afstemninger har der været hele traktater til afstemning. Traktaterne har indeholdt en lang række emner, som har gjort det muligt for medierne at beskrive en hel række af forskellige forandringer, som de nye traktater ville medføre. Traktat-komplekserne har haft vidt forskelligt indhold, sådan at der ved samme afstemning skulle tages stilling til meget forskellige spørgsmål som europæisk udenrigspolitik, miljøgaranti og udlændingepolitik. Afstemningen om det danske ØMU-medlemskab adskiller sig dermed markant fra tidligere afstemninger, da der kun er et enkelt emne til afstemning. Mediernes dækning af ØMUen og de relaterede emner har betydning for, hvor vælgerne beslutter sig for at sætte deres kryds den 28. september. Derfor vil Ugebrevet Mandag Morgen fortsætte sin overvågning af mediernes ØMU-dækning frem til folkeafstemningen. Resultaterne vil blive offentliggjort på Mandag Morgens hjemmeside, så en bredere kreds end Ugebrevets læsere har mulighed for at få indsigt i mediernes ØMU-dækning. Hjemmesiden vil også på nogle områder indeholde mere detaljerede data om ØMUdækningen end dem, der fremgår af Ugebrevet. Ole Vigant Ryborg or@mm.dk 6 Nr juni 2000