INSPIRATION TIL DESIGN AF UDEMILJØER TIL BØRN OG UNGE
|
|
- Inger Philippa Beck
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INSPIRATION TIL DESIGN AF UDEMILJØER TIL BØRN OG UNGE Udarbejdet af: TT+, April 2016
2 Børn og unges brug af udemiljøer KOLDING KOMMUNES LEGEPLADSSTRATEGI I arbejdet med at skabe inspirerende og udviklende udemiljøer til børn og unge er det vigtigt at have en forståelse for, at leg og bevægelse går hånd i hånd. Vi bevæger os, når vi leger, og samtidig lærer og tilegner vi os en masse forskellige færdigheder og egenskaber både fysisk, psykisk, socialt og kognitivt. Parallelt med dette kan udemiljøerne også være med til at skabe positive relationer, oplevelser samt værdi for det pågældende område. Uanset alder og køn har børn og unge det samme overordnede formål med brug af udearealer, nemlig at få positive oplevelser og aktiviteter. Dette betyder, at udearealer overordnet set skal kunne tilbyde det samme. Nøgleordet er alderssvarende, og med det menes der, at udemiljøerne via deres udtryk, formgivning, faciliteter og anvendelsesmuligheder skal tilpasses, så de er alderssvarende til den målgruppe, som områderne er tiltænkt. Ser man nærmere på, hvad de positive oplevelser og aktiviteter kan dække over, kan det være forskellige legemønstre, bevægelsesformer og aktiviteter, eksempelvis: - Rolle- og fantasilege - Stille og vilde lege og aktiviteter - Kreativitet og konstruktionslege - Bevægelse og fysisk aktivitet - Rum til fordybelse og ophold - Sansestimulering og foranderlighed - Natur og dyreliv Uanset alder og køn er de alle vigtige. Leg og bevægelse har ingen alder, men opfattelsen heraf samt lysten hertil kan ændre sig, men hvordan bruger de forskellige aldersgrupper områderne, og hvordan formgives rum, der appellerer til både pigerne og drengene? Et præcis svar på hvornår der aldersmæssig sker et skift i brugen af og kravene til, hvad et udemiljø skal kunne tilbyde, samt hvad der henvender sig til henholdsvis pige- og drengegrupperne kan være svært at sige. Der er mange faktorer, der kan spille ind lige fra den enkeltes udvikling til arv og miljø og til ens vennegruppe. Derfor kan man i stedet se på tendenserne inden for de forskellige aldersgrupper, erfaringer fra lignende områder og i hvilke retninger, man ser udviklingen i fremtiden. Med udgangspunkt i følgende aldersinddeling, gruppe 1 (ca. 0-5 år), gruppe 2 (ca. 6-9 år), gruppe 3 (ca år) og gruppe 4 (ca år) vil der i det nedestående blive præsenteret nogle af disse tendenser. Tendenser for gruppe 1 (ca. 0-5 år) Det motoriske fundament samt andre kompetencer og færdigheder bliver dannet i de første seks leveår, og det er i dette fundament, der tages afsæt, når der skal udvikles og læres nye færdigheder. Jo stærkere fundamentet er, og jo flere positive oplevelser man har med eksempelvis bevægelse, desto større bevægelsesrepetoire, motoriske erfaringer og positive vaner har den enkelte af bygge videre på. For at udvikle det motoriske fundament skal børnene på varierede og udfordrende måder have mulighed for bl.a. at tumle, kravle, gå, falde, balancere, klatre, snurre, kaste, hoppe, hinke, springe og løbe. Her arbejdes der bl.a. med de tre vigtigste bevægelsessanser (vestibulærsansen, taktilsansen og den kinæstetiske sans), det motoriske (eks. koordination og balance) samt fysiologiske færdigheder (eks. styrke og kondition). Udviklingen sker ubevist, mens børnene leger, og derfor kan bevægelse og leg tænkes sammen. Tendenserne for denne aldersgruppes ses bl.a. i form af sand- og konstruktionslege, rollelege, mulighed for at kunne gemme sig og bygge hemmelige steder, steder hvor man stile og uforstyrret kan sidde og lege med eksempelvis dukker, tumle- og kamplege, køre i mooncars, spille bold samt gynge, vippe, snurre, rutche, klatre og hoppe i trampolin, og derved få et sug i maven. I forhold til opholdsmiljøerne skal disse være funktionelle samt hovedsagelig appellere til de voksne, da de oftest anvendes som møde/samlingssted, til madpakkespisning samt til ophold for de voksne. Tendenser for gruppe 2 (ca. 6-9 år) Det motoriske fundament er for de fleste nu dannet, og den enkelte begynder at specialisere sig med afsæt i fundamentet. Ved at have øvet sig gentagne gange har den enkelte tilegnet sig et bredt og solidt fundament, og der er derved mange retninger at bygge videre på inden for eksempelvis boldspil, dans og cykling eller i form af en mere kreativ og praktisk retning med at tegne, male, sømme og save. Færdigheder, erfaringer og kompetencer kan læres og udvikles, hvis nysgerrigheden og motivationen for at øve sig og tilegne sig ny viden o. lign. bibeholdes. Sug i maven, succesoplevelser, afprøve nye grænser samt udforske det ukendte og farlige kan være nogle af de faktorer, der kan motivere. 2/8
3 Tendenserne for denne aldersgruppe minder meget om dem for gruppe 1, dog begynder bl.a. interessen for sandkasseleg langsomt at forsvinde, men lysten til eksempelvis rolleleg, snurre, gynge, klatre og hoppe fortsætter. Forventningerne til rammerne ændres dog, så sværhedsgraden, udfordringsniveauet og sug i maven bliver større end tidligere. Der ses også stor værdi i anvendelsen af kolbøttestænger, at hinke, sjippe, spille bold samt områder, der kan anvendes som dansescene. Opholdsarealerne begynder langsomt at blive mere interessante, men de spiller stadigvæk størst værdi for de voksne, da børnene endnu ikke har nået en alder, hvor de selv kan tage hen til og benytte områderne. Tendenser for gruppe 3 (ca år) Jo ældre brugerne bliver, desto mere opmærksomme bliver de på, hvornår de leger, bevæger sig og er fysisk aktive samt, hvad der er definitionen på disse. På dette aldersniveau bliver det også tydeligere, hvorvidt der er udviklet et solidt og stærkt bevægelsesfundament. Dette kommer til udtryk ved, at nogle typer af leg og aktiviteter bliver fravalgt, selvom de jævnaldrende fortsat finder glæde ved en leg eller aktiviteten. Fravalget kan ses som et resultat af, at de færdigheder den givne leg eller aktivitet kræver, ikke mestres eller ikke er udfordrende nok, og derved bliver der ikke fundet værdi eller noget positivt heri. Erstatningen for dette kan for nogen være computerspil o. lign. Opholdsmiljøer begynder at få en endnu vigtigere rolle end for gruppe 1 og 2, da opholdsmiljøerne giver mulighed for at være med i en leg eller aktivitet lidt på afstand og mere passivt, hvorved motivationen til at deltage bevares. Bibeholdelse af motivationen kan evt. medføre, at den enkelte igen får mod på at prøve kræfter med en færdighed, som man ikke havde mestret tidligere, en lyst der nok ville være minimal, hvis man helt var blevet udelukket fra en leg/aktivitet. Tendenserne for denne aldersgruppe kan derfor gå i mange forskellige retninger. Der ses legemønstre i stil med dem i gruppe 2, dog med et endnu større udfordringsniveau og mulighed for sug i maven. Parallelt hermed ser man også stigende interesse for flere specialistfærdigheder, eksempelvis parkour, skateboard, rulleskøjter og løbehjul samt en interesse for opholdsrum og interaktive faciliteter. Tendenser for gruppe 4 (ca år) I denne aldersgruppe er der mange faktorer, der spiller ind i forhold til brugen af udemiljøer lige fra det motoriske fundament, definitionen af leg og bevægelse samt en begyndende interesse for det modsatte køn. Leg er for denne gruppe ofte kun noget for små børn, og lysten til bevægelse viser sig hovedsagelig hos dem, der mestrer forskellige egenskaber og færdigheder herfor. Opholdsmiljøerne spiller i endnu højere grad end for gruppe 3 en afgørende rolle i brugen af udemiljøerne, og samtidig må områderne til denne aldersgruppe ikke kunne tolkes som et sted, der også kunne være til de yngre. Motivationsfaktorerne for denne aldersgruppe kan være udemiljøer med et cool, sejt og anderledes udtryk samt med mulighed for interaktive og digitale faciliteter og medier som eksempelvis wifi, QR-koder o. lign., som de unge kan anvende på sociale platforme som bl.a. Facebook, Instragram, Twitter og Snapchat, eller som kan bruges til at dokumentere intensiteten af de unges bevægelser og brug af området. Tendenser for denne gruppe ses bl.a. i, at gyngerne er udskiftet med hængekøjer eller gynger, der i sit udtryk ikke ligner almindelige gynger, spændende lounge lignende opholdsmiljøer, der giver mulighed for at læse en bog, høre musik og se på mobil/tablet samt kigge på og gøre sig til over for det andet køn. Brugen af legeelementer som rutchebaner og klatretårne ses ikke så tit, hvilket ofte hænger sammen med, at disse ikke er udfordrende nok. Til gengæld er trampolinerne stadigvæk et hit og specielt, hvis de har en størrelse, så man kan lave tricks og ikke bare hoppe op og ned på dem. Der ses også stor brug af områder til fodbold, hockey, basketball samt parkour, skate og fitness. 3/8
4 Formgivning og planlægning af udemiljøer til leg, bevægelse og ophold I formgivningen og planlægningen er det overordnede mål at skabe spændende udemiljøer, der appellerer til de forskellige aldersgrupper, som inspirerer til leg, bevægelse og ophold, og som giver positive oplevelser for den enkelte. Derved kan der etableres et godt fundament og vaner for leg og bevægelse og derved en chance for, at disse også vil blive fastholdt fremadrettet. I hele designprocessen er det vigtigt at have forståelse for og fokus på helhedsoplevelsen, som er et resultat af det sammenspil, som opstår mellem områdets udtryk, formgivning, beplantning, elementer, redskaber o. lign. og derved områdets evne til at invitere dets brugere ind og tydeligt vise, at dette er et sted til leg, bevægelse og ophold. En konsekvens af en manglende positiv helhedsoplevelse kan evt. være, at brugerne ikke registrerer eller husker området, og når nyhedsværdien er forsvundet kan lysten til at anvende stedet forsvinde. Det handler om selve løsningen og om at skabe spændende, inspirerende og udviklende rammer, som er tilpasset målgruppen i forhold til alder, behov og ønsker. Samtidig skal formgivningen tilpasses de omkringliggende omgivelser samt være realistiske i forhold til den fremtidige drift og vedligeholdelse. Et skulpturelt legemiljø som giver sug i maven, og som via sit eventyrlige udtryk kan ses om et landmark i området, og et sted man husker. Rum og funktioner I forbindelse med planlægning af udemiljøerne skal der skabes rum, der giver mulighed for, at forskellige typer af leg, bevægelse, ophold og andre aktiviteter kan finde sted på samme tid, uden de kommer i konflikt med hinanden. Dette gør sig gældende uanset, om det er et område til de små eller store, en naturlegeplads, en temalegeplads eller et bevægelseslandskab. Rum til fordybelse og ophold skal være til stede uanset alder og køn, og hvis det er muligt gerne med varierede skalaer, så man både kan sidde få og mange sammen. Samtidig skal der være mulighed for, at man kan observere hinanden, være en del af legen eller aktiviteten på afstand eller være lidt afskærmet, derfor skal rummene skabes, så der både er åbne og mere lukkede rum. De enkelte rum bør ikke ses som enkeltstående satelitter, der bare placeres uden en overordnet plan, men skal indgå i et godt sammenspil med hinanden. Rummene skal give brugerne mulighed for forskellige typer oplevelser og aktiviteter, appellere til fantasien og nysgerrigheden, skabe kreativitet og lyst til at afprøve nye grænser/færdigheder samt være fleksible og kunne tilpasse sig brugen. Udemiljøet er formgivet så leg, bevægelse og ophold kan finde sted på samme tid uden at komme i konflikt med hinanden. Rummenes forskellige udtryk, elementer og skalaer betyder, at de appellerer til forskellige aldersgrupper samt anvendelse. Inkorporering af multifunktionalitet i udemiljøet kan være en rigtig god ide, men det må ikke tage overhånd. Det bør være realistisk samt ske i forståelse for, at et rum eller et område ikke kan og ikke skal indeholde og tilbyde dets brugere det hele. Hvis områdets funktioner mases sammen, kan resultatet blive mindre hensigtsmæssigt. I alle facetterne af formgivningen skal der hele tiden være fokus på, at den er alderssvarende, kan tilføre værdi til den tiltænke gruppe i forhold til udfordringer og sug i maven, kan motivere til leg, bevægelse og ophold samt appellere til brugernes forskellige fysiske niveauer. 4/8
5 Elementer og redskaber Succes og kvalitet defineres ikke ud fra antallet af elementer og legeredskaber, eller om stedet eksempelvis indeholder de klassiske redskaber som sandkasse, vippe, gynge og et klatretårn. Der er ikke noget forkert i anvendelse af mange legeredskaber og faciliteter, og der findes i dag en spændende vifte af legeredskaber o.lign., der både kan skabe høj legeværdi samt udfordre og motivere til bevægelse. Det handler om at få en tæt interaktion mellem legeredskaber, forskellige elementer, terræn og beplantning og de landskabelige kvaliteter. Samtidig kan det spille en økonomisk rolle, hvilke valg man tager, da der kan værre en anden økonomi forbundet med eksempelvis etablering af beplantning og anlæggelsen af forskellige typer af belægninger i sammenligning med opsætningen af et 4 tårnet klatreredskab, der kræver et stort faldområde. Et udfordrende lege- og bevægelsesmiljø for alle aldre som er skabt hen over vand via anvendelsen af forskellige elementer. Et andet aspekt er at turde bryde med den gængse opfattelse af, hvordan et udeareal skal se ud, og hvad det skal indeholde, og samtidig have en forståelse for den værdi og det store potentiale, der ligger i også at anvende et steds egne kvaliteter i form af terræn og beplantning samt udnytte forskellige materialer, teksturer, former og farver. Der kan også ses stor værdi i at anvende kunst, skulpturer og installationer i disse miljøer til at understøtte et områdes tema og funktion eller at tilføre en ekstra dimension og et twist til områdets udtryk, så det eksempelvis kommer til at fremstå mere råt, sejt, urbant og skulpturelt. Ved at benytte sådanne elementer på varierede og til tider utraditionelle måder kan disse både anvendes som rumdannende elementer, være med til at give et udemiljø sig helt eget og særlige udtryk samt fungere som den overordnede spiller i et leg- eller bevægelsesmiljø. Rum til ophold kan være meget mere en bord/bænke sæt. Her et opholdsrum med store siddemøbler i kunstgræs. Skulpturer og installationer er fantastiske legeelementer og tilfører et helt særligt twist til udemiljøet. Terræn Terræn kan tilføre spændende rum samt appellere til forskellige typer af leg, bevægelse, fysisk aktivitet og ophold. Det kan anvendes til både at løbe op og ned af, som gemmesteder, udkigsposter og hemmelige kroge i fordybningerne. Niveauer, bakker, slugter og plateauer kan danne rammen om og appellere til forskellige typer leg, bevægelse og ophold 5/8
6 For at terrænet kan give mulighed for dette skal der bl.a. fokuseres på størrelse, form og placering, samt at brugerne nemt kan aflæse, hvad man må, og hvordan det varierede terræn kan anvendes. Ligeledes skal man huske på områdets eksisterende terræn, og hvordan eksisterende kvaliteter som eksempelvis volde, bakker og fordybninger kan anvendes på en spændende måde i formgivningen. Når man etablerer bakker o. lign., bør disse hverken blive for små eller for store. Volde, bakker og terrænniveauer skal etableres med højder, der passer til den tiltænkte brug og aldersgruppe og med hensyntagen til områdets efterfølgende drift. Der kan arbejdes med den helt naturlige græsbakke, til bakker og niveauer, der skabes med anvendelse af kunstgræs og flydende gummi, og valget afhænger af det enkelte steds udtryk, den ønskede funktion, anvendelse og det forventede slidniveau. Et udfordrende og inspirerende lege- og bevægelseslandskab hovedsagelig opbygget af bakker. Beplantning Beplantning tilfører liv og farve og tiltrækker dyreliv til et område samt bidrager til at skabe rum med skygge og læ. Parallelt hermed kan en varieret beplantning være med til at stimulere de forskellige sanser samt give brugeren mulighed for at følge, hvordan årstiderne skifter. Beplantning er et stærkt rumdannende element eksempelvis omkring et sandkassemiljø eller et gyngeområde, ligesom det kan skabe spændende rammer for ophold. Beplantning kan inspirere og understøtte forskellige typer af leg og bevægelse eksempelvis i form af legekrat, labyrinter, huler eller anvendes til at skabe en eventyrlig ramme omkring en balancebane. Endvidere kan beplantningen bruges til små dyrkningshaver eller duft-og sansehaver. Mulighederne er mange og beplantning kan på forskellige spændende måder tilføre værdi. Derfor skal man i planlægningen af området også have øje for arealets eksisterende beplantning af eksempelvis busketter og store træer, og hvordan disse kan indgå i området. Hvilken beplantning, der vælges, afhænger af det enkelte sted, den ønskede funktion og udtryk, og der kan benyttes alt lige fra blomsterløg, klatreplanter, stauder, græsser og buske til træer. I valget skal der endvidere tages højde for områdets brug og slidniveau samt med tanke på områdets efterfølgende drift. Klippede hække kan tilføre en ekstra dimension og et særligt twist til et opholdsrum. Legekrat, stier og legehuler er sjove og spændende hele året rundt. Beplantningsmønster, plantebede og dyrkningshaver tilfører på hver deres måde værdi til området. 6/8
7 Materialer, teksturer og farver Materialer, teksturer og farver anvendes ofte til at give det enkelte sted sit helt eget udtryk, men de kan ligesom terræn og beplantning også være med til at inspirere og stimulere til forskellige typer af leg, bevægelse og ophold. Belægningsskift, forskellige teksturer og farver kan appellere til de forskellige sanser, vække nysgerrigheden samt interessen for et område, ligesom det kan indikere retninger, sværhedsgrader og rumafgræsninger. Valget og sammensætningen kan endvidere være med til at tilføre området et helt særligt, spændende og inspirerende udtryk, så det appellerer til den tiltænkte aldersgruppe. Belægningerne viser vej og fungerer som stier samtidig med, at de på en anderledes og spændende måde motiverer til leg og bevægelse. Linjer, felter, former, farvenuancer og retning kan være med til at give et område sit helt et udtryk samtidig med, at disse appellerer til forskellige typer af leg og bevægelse. Tilgængelighed Ud over formgivning af de forskellige typer rum skal området være let tilgængeligt for den tiltænkte målgruppe samt opleves som et trygt og sikkert sted at opholde sig både først og sidst på dagen. F.eks. kan adgangsstierne ind til området anlægges med et fast materiale som fliser, slotsgrus o. lign.. Herved åbnes området op og bliver tilgængeligt, uanset om man kommer med en barnevogn, i en kørestol eller på løbehjul eller med sin cykel. Det skal være nemt at finde ind til området, hvis brugerne skal gå og lede, kan der hurtigt opstå en negativ relation til området, inden man overhovedet får set det. For at guide brugerne kan der bl.a. opsættes skilte, laves en farvet stribe på underlaget eller vælges en anden type belægning, der fører brugerne ind til området. Lys kan være med til, at et område opleves trygt og sikkert, og ved at tilføre lys til udearealet kan man udvide det tidsrum, som rummet kan anvendes. Motiver i belægningen, skift i belægningsfarven og lys i træerne kan være med til at vise brugerne ind og rundt på området samt hjælpe til, at arealet føles trygt og sikkert at opholde sig i. 7/8
8 TT+ Tlf.: Strandboulevarden 99, 3th. DK-2100 København Ø CVR: /8
Indledning KOLDING KOMMUNES LEGEPLADSSTRATEGI DEL 1 - VISIONEN
Legepladsstrategi Indledning Vej og Park administrerer i dag 21 offentlige legepladser jævnt fordelt over hele Kolding Kommune. I de senere år er flere legepladser blevet nedlagt, og dårlige legeredskaber
Læs mereFREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE
FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE UDARBEJDET AF TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS JUNI 2015 1 INTRODUKTION FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE Børn og unge anvender mere og mere tid i institution og skole,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereSKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013
SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 HVEM ER UNO? Hvem er UNO? UNO er en danskejet virksomhed som forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter.
Læs mereFremtidens legepladser
Fremtidens legepladser Forord Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning Hvad er legepladsen for en størrelse? Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum,
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereOBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige
Indberetning > Observationsgruppe 4-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 4- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereNY BYPARK TID PROCES DRØMME ENERGI WORKSHOPS HELHED DET ABSTRAKTE >< DET KONKRETE DYNAMIK PUNKTNEDSLAG LEG STORE OG SMÅ FANTASI SPOR MOD OG SPÆNDING
KUNST RO NATURLEG MOTORIK DYNAMIK FORDYBELSE EKSPERIMENTERING FORANDRING VÆRKSTED UNDERVISNING RO FORSØGSSTATION KREATIVITET FYSISK UDFORDRING MULTISPORT FOR ALLE UDFORDRING IAGTTAGELSE / DELTAGELSE MOTION
Læs mereVIKINGLEG LEGEPLADSER FRA NÆRHEDSFILOSOFI OG KOMPETENT RÅDGIVNING
LEGEPLADSER FRA VIKINGLEG Vikingleg leverer gode legepladser, der lægger op til sjov og fysisk aktivitet og lader børn bevæge sig og engagere sig i legen med et sundt aktivitetsniveau. Vi har alle godt
Læs mereLUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs
LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line
Læs mereS. 1 5 SKITSEFORSLAG
S. 1 5 H E N D R I K S H O L M S KO L E, L I L L E G Å R D O G G R Ø N N E G Å R D SKITSEFORSLAG 08.03.2018 GRØNNE GÅRD LILLE GÅRD S. 2 5 H E N D R I K S H O L M S KO L E, G R Ø N N E G Å R D LOKALITET:
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereBevægelsrum langs Vallensbækvej
Bevægelsrum langs Vallensbækvej -Idéforslag og referencer I forbindelse med trafiksaneringen af Vallensbækvej er det muligt samtidig at skabe nye spændende bevægelsesrum til glæde for både kvaliteten af
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereLegeplads i Kærene, Rødovre
1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereInden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.
Kære forældre. Vi ser frem til samarbejdet med jer. Et samarbejde med det mål, at jeres børn kan udvikle deres kompetencer og blive så dygtige som muligt. I samarbejde med daginstitutionerne omkring Kirkeskolen
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereAB Thor. For alle børn og barnlige sjæle med fokus på de 1-9 årige.
AB Thor Legeplads For alle børn og barnlige sjæle med fokus på de 1-9 årige. Legeværdi. For at børnene skal synes, at legepladsen er spændende og sjov, er der arbejdet med redskabernes udformning og ikke
Læs mereBevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden
Bevægelsespolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Visioner og mål for politikken Som beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan handler kerneydelsen i Gravhunden om at skabe et udviklende børnemiljø
Læs merePÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereGuide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser
1. Brugere Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser 3. Aktiviteter 4. Lokalitet 2. Mål 5. Løsning Lad en af vores arkitekter hjælpe jer igennem processen 3guide Figuren beskriver
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereFOrside. Hej. skal vi lære?
FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereUdfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune
Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune SKEMA Stedets navn: Antal børn: Alderstrin: Uderummets størrelse (kvm): Samlet legeværdi Sanser/Æstetiske oplevelser. Følesans,
Læs mereLouisegårdens bevægelsespolitik
Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del
Læs mereRETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER
RETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER Fysiske udfordringer Fordybelse Risiko Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Rev. 2018 RETNINGSLINJER
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereLEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.
LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi
Læs mereRETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD
FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation Fordybelse Risiko 1 FOR INDRETNING AF UDEAREALER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET INTRODUKTION Udearealerne for børnehusenes
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereFoto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN
Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN 2 Historik I oktober 2013 startede vi på det første kursus i Pædagogisk Idræt. I september 2014 havde vi vores sidste kursus og d. 9. oktober 2014, blev
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereLokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken
Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereYdre cykelring ,- Oplevelsesti rundt mellem flere forsekellige landskabskarakterer. Kan både opføres i asfalt og/eller stenmel.
: Side 1 af 1 Idé: Ud fra konceptet er der lagt en masse brikker som sammen kommer til at danne en helt ny aktivitetsplads. Pladsen er formgivet ud fra konceptet. Derfor er der i midten en manege som er
Læs mereFra Solbjergs legeplads
Den gode legepladspraksis,, inspirationsmateriale for 0-6 års området i Furesø Kommune IInsspiirraattiionssmaatteerriiaallee ttiill beesskrriiveellssee aaff omrråådeettss lleegeepllaadssprraakssiiss Noveembeerr
Læs mereHANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE
BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk
Læs mereMELLERVANGSKOLEN 2018
UDVIKLINGS-OG INVESTERINGSPLN FOR LBORG KOMMUNES SKOLERS UDERELER MELLERVNGSKOLEN 2018 L B OR G ROSSEEL + RKPLN INTRO I N S P I R T I O N S F OTO INTRO Dette dokument har til formål at analysere skolernes
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereAf Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent
28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads
Læs mereMandag d. 4. maj Alrum: Ole. Rollespil: Annette og Lissy
Så er aktivitetsplanen for maj klar. I takt med, at vejret bliver bedre, flyttes flere og flere af vores aktiviteter udendørs. Vi har dog stadig gymnastiksale og hallen i tilfælde af alt for dårligt vejr.
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereBØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER Skab en kultur med TID, LOV OG PLADS! Naturdagplejer Grønne institutioner BØRN LÆRER DET DE ØVER! Uderummet god ramme for fysisk aktivitet og
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereLegeplads. Ejerlauget Voldbjerg. For alle børn og barnlige sjæle med fokus på de årige.
Ejerlauget Voldbjerg Legeplads For alle børn og barnlige sjæle med fokus på de 1-100 årige. Legeværdi. For at børnene skal synes, at legepladsen er spændende og sjov, er der arbejdet med redskabernes udformning
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereBILAG 3 By- og Teknikforvaltningen Dato: 4. juli 2013
Idéer til legeaktivitet sendt via email til i perioden 19. 27. juni 2013 Fra: Anne Guldbjerg [mailto:angu@yousee.dk] Sendt: 19. juni 2013 11:30 Til: Offentlig Postkasse Emne: Legeaktivitet i Rebæk Søpark
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mere1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne
1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereKLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER
KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER www.struer.dk Klar til skole! At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn,
Læs mereTemaplanche 1 - På stuen
Temaplanche 1 - På stuen Fald-, kontakt- og klemskader indendørs Formål: Planchen lægger særligt op til en snak om bevægelsesformer indendørs, og hvordan møbler og andre større redskaber bruges til leg.
Læs mereOBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige
Indberetning > Observationsgruppe 2-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 2- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere
Læs mereVi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:
Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.
Læs mereCUBE PARKOUR SYSTEM. Motivation til læring og fri bevægelse
CUBE PARKOUR SYSTEM Motivation til læring og fri bevægelse Forord Børn og unge i Danmark bevæger sig ikke nok. I øjeblikket er omkring 20% af alle børn og unge overvægtige, 8% er svært overvægtige - og
Læs mereHvad er artscapes? fiber beton, glasfiber, beton, og rustfri stål.
artscapes Hvad er artscapes? Inden for artscapes skaber vi elementer og miljøer ud fra en unik kunstnerisk proces, der baner vejen for fantasifuld interaktion mellem mennesker. Produkterne kan med deres
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereHvad har du stjålet fra dit barn i dag?
Hvad har du stjålet fra dit barn i dag? Idræt, leg og bevægelse Fie Illum & Anette Bundgaard Hvad stiller vi skarpt på? Leg & Bevægelse Hvorfor? Forudsætning for Livsduelighed & Trivsel Forudsætning for
Læs mereKvalitet i leg-læringstimerne.
Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og
Læs mereSkoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole 2015-2016
Vi glæder og til samarbejdet Skoleparat Borup Privatskole 2015-2016 At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn, der skal i skole, skal være klar
Læs mereDet er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene.
De 6 læreplanstemaer Sprog Kultur og kulturelle udtryksformer Krop og bevægelse Sociale kompetencer Natur / naturfænomener Personlig alsidig udvikling På vores personaledage i april 2017 har vi haft vuggestuens
Læs mereLæringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter
Læs merePædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Læs merePædagogiske principper SFO
Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først
Læs mereDet regner helt vildt den dag i Blåbærhuset to drenge leger med regndråberne, den ene tæller hvor mange han får i dåsen.
1. Krop og bevægelse Ved du hvorfor det er vigtigt, at børn hopper og danser i børnehaven? Fordi: Barnet lærer verden at kende ved at bruge sin krop og sanser. Motoriske færdigheder fremmer børns selvtillid,
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereFYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON
FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser
Læs merePædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:
Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.
Læs mere- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring. Cirkuspladsen i Varde
- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring Cirkuspladsen i Varde Koncept: Cirkuspladsen fyldes ud med forskellige brikker med hvert sit indhold. Alle brikkerne behøves ikke at lægges på een gang
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereLege og aktiviteter der styrker motorikken
Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med
Læs mereLæreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet
Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse
Læs mereLEGEPLADS PÅ TORVET I HERNING Maj 2019
Bedømmelsesnotat LEGEPLADS PÅ TORVET I HERNING Maj 2019 Udarbejdet af: Herning Kommune By, Erhverv og Kultur Torvet 5 7400 Herning Og Herning City Østergade 21. 2. sal 7400 Herning PROJEKTERNE Alle projekterne
Læs mereNyhedsbrev august 2014 Nyt nyt nyt 3D-billeder Ansigtsmaling Ny legeplads på sporteren
Nyhedsbrev august 2014 Kære forældre Velkommen til et nyt skoleår, og særlig velkommen til den nye 0. årgang. Der er sket lidt ændringer i SFO. Alle dage undtagen torsdag har pædagoger og pædagogmedhjælpere
Læs mereSkole Parathed Vejledning til forældre.
Skole Parathed Vejledning til forældre. Mange er i tvivl omkring sit barns skolegang og i dag stilles der større og større krav til hvad man skal kunne. Ud over at man skal kunne eller være interesserede
Læs merePædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen
Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mere