Indledning KOLDING KOMMUNES LEGEPLADSSTRATEGI DEL 1 - VISIONEN

Transkript

1 Legepladsstrategi

2 Indledning Vej og Park administrerer i dag 21 offentlige legepladser jævnt fordelt over hele Kolding Kommune. I de senere år er flere legepladser blevet nedlagt, og dårlige legeredskaber er blevet fjernet, hvor tilstanden ikke har været sikkerhedsmæssig forsvarlig. Med udgangspunkt i legepladsinspektionerne fra 2015 har forvaltningen foretaget en kortlægning af de offentlige legepladser som viser, at mange legepladser er nedslidte og ikke tidssvarende. Forvaltningen kan konstatere, at der ikke findes en tilstrækkelig plan for placering og indhold af offentlige legepladser og ønsker med en legepladsstrategi at øge fokus herpå. Legepladsstrategien beskriver den langsigtede og overordnede strategi for Kolding Kommunes legepladser. Dvs. hvilke kriterier, legepladskategorier og viden om børns udvikling og bevægelsesmønstre, der skal ligge til grund for det fremtidige arbejde på legepladsområdet i Kolding Kommune. 1

3 Indholdsfortegnelse: Indledning... 1 Indholdsfortegnelse:... 2 Formål med legepladsstrategien... 3 Overordnet vision for offentlige legepladser i Kolding Kommune Legepladsernes indretning... 4 Rum og funktioner... 5 Elementer og redskaber... 6 Terræn... 7 Beplantning... 7 Materialer, teksturer og farver... 9 Børn og unges brug af udemiljøer... 9 Legepladskategorier Udflugtslegepladser lokallegepladser Lommeparker Kriterier for legepladser Overordnede kriterier Øvrige kriterier Sikkerhed Tilgængelighed og synlighed Afstand til legeplads Antal brugere pr. legeplads Designproces og inddragelse Tjekliste Placering og tilgængelighed Helhedstænkning i opgaveløsningen Indretning Sikkerhed

4 Formål med legepladsstrategien Formålet med legepladsstrategien er at betragte legepladserne i et mere helhedsorienteret perspektiv og hermed sikre, at der fremadrettet tages stilling til placering, kvalitet, brugere, indhold og størrelse. Legepladsstrategien tager udgangspunkt i flere af Kolding Kommunes gældende politikker, bl.a. Bylivsstrategien og den kommende Outdoorstrategi samt de politiske fokusområder, hvor flere fokusområder også understøtter udviklingen af byrum. Der skal gives mulighed for at kunne bruge parker, legepladser og grønne områder til rekreation, udfoldelse og oplevelser. Legepladsstrategien giver mulighed for at indtænke disse hensigter og ønsker i udformningen af de offentlige legepladser i Kolding Kommune. Legepladsstrategien skal gælde på såvel de eksisterende legepladser samt på fremtidige legepladser. Strategien skal så vidt muligt indtænkes i byudviklingsområderne, og dermed sikre gode muligheder for at etablere arealer til ophold, aktiviteter og leg. Hvis anlæg af en legeplads kan prioriteres i en tidlig fase i et byggemodningsforløb, så vil et nyt boligområde fremstå mere attraktivt og børnefamilievenligt. Beplantning og formgivning af terræn på friarealerne kan udføres tidligt i forløbet og vil resultere i, at området er mere overkommeligt at indrette, når grundejerforeningerne er klar. 3

5 Med en legepladsstrategi fås et værktøj, som giver en rød tråd at arbejde efter, og som man kan prioritere legepladserne ud fra. De enkelte legepladsers berettigelse bliver synliggjort, og ressourcerne kan derfor bedre målrettes til de områder, hvor de gør mest nytte. Overordnet vision for offentlige legepladser i Kolding Kommune. Kolding Kommune tilbyder borgere og gæster mulighed for leg og ophold. Vi tilbyder kreative og alsidige legemiljøer, hvor gode oplevelser, læring, fysiske udfordringer og glæden ved samvær er i fokus Begrebet legeplads nuanceres. I stedet for at være en snævert defineret plads med legeredskaber vil legeområderne fremover indgå som en mere helstøbt del af de grønne områder. Indretningen skal være en kombination af legeredskaber og det naturlige legerum, hvor terræn og spændende beplantning lægger op til kreative udfoldelsesmuligheder, varierede naturoplevelser og ophold. En nytænkning i alternative materialer og udformning åbner op for, at Kolding Kommune kan sætte fokus på design og innovativ tænkning. Dette skal give anledning til fokus på bevægelsesmuligheder og læring. Legepladserne skal være gode æstetiske løsninger i udemiljøet, hvor de gode rum inviterer og stimulerer børns fantasi til bevægelse og den frie leg. Desuden vil gode velindrettede legepladser også tiltrække mange mennesker og give mulighed for at mødes på tværs af samfundsmæssige skel. Strategien skal ligeledes føre til, at Kolding Kommunes offentlige legepladser fremover får et aldersmæssigt større spænd og tilbyde lege og opholdsmuligheder for børn og unge i aldersgruppen 0-12 år. Dette understøtter flere af de politiske fokusområder samt skolereformen som har fokus på børn og unges bevægelse og læring. Eleverne i folkeskolen skal bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelsen skal være med til at give børn og unge sundhed og trivsel, og det skal understøtte læring i skolens fag. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte. Bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdet, på naturarealer og i klasseværelset. Legepladsernes indretning I formgivningen og planlægningen er det overordnede mål at skabe spændende udemiljøer, der appellerer til de forskellige aldersgrupper, inspirerer til leg, bevægelse og ophold og giver positive oplevelser for den enkelte. Derved kan der etableres et godt fundament og gode vaner for leg og bevægelse og dermed en chance for, at disse også vil blive fastholdt fremadrettet. 4

6 I hele designprocessen er det vigtigt at have forståelse for og fokus på helhedsoplevelsen, som er et resultat af det sammenspil, som opstår mellem områdets elementer: - Rum og funktioner - Elementer og redskaber - Overordnet udtryk - Formgivning af terræn - Beplantning - Materialer, teksturer og farver En konsekvens af en manglende positiv helhedsoplevelse kan evt. være, at brugerne ikke registrerer eller husker området, og når nyhedsværdien er forsvundet, kan lysten til at anvende stedet forsvinde. Det handler om selve løsningen og om at skabe spændende, inspirerende og udviklende rammer, som er tilpasset målgruppen i forhold til alder, behov og ønsker. Samtidig skal løsningen tilpasses de omkringliggende omgivelser samt være realistiske i forhold til den fremtidige drift og vedligeholdelse. Et legeområdet skal invitere dets brugere ind og tydeligt vise, at dette er et sted til leg, bevægelse og ophold. Rummenes forskellige udtryk, elementer og skalaer betyder, at de appellerer til forskellige aldersgrupper samt anvendelse. Foto: TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS v/tina Thiel Beck Rum og funktioner I forbindelse med planlægning af udemiljøerne skal der skabes rum, der giver mulighed for at forskellige typer af leg, bevægelse, ophold og andre aktiviteter kan finde sted på samme tid, uden at de kommer i konflikt med hinanden. Dette gør sig gældende uanset, om det er et område til de små eller store, en naturlegeplads, en temalegeplads eller et bevægelseslandskab. Krav til rum kan være: - Rum til fordybelse - Rum til ophold - Rum til få og mange 5

7 - Mulighed for at observere hinanden - Mulighed for at være en del af legen/aktiviteten, men på afstand - Være lidt afskærmet Rummene skabes, så der både er åbne og mere lukkede rum. De enkelte rum bør ikke ses som enkeltstående satellitter, der bare placeres uden en overordnet plan, men skal indgå i et godt og naturligt sammenspil med hinanden. I alle facetterne af formgivningen skal der hele tiden være fokus på, at den er alderssvarende, kan tilføre værdi til den tiltænke gruppe i forhold til udfordringer og sug i maven, kan motivere til leg, bevægelse og ophold samt appellere til brugernes forskellige fysiske niveauer. Eksempler på legepladser uden rumopdeling. Man kan overskue legepladsen i ét kig, og der er ingen rum at udforske og lege gemme i. Foto: Kolding Kommune, Vej og Park Rummene skal give brugerne mulighed for forskellige typer oplevelser og aktiviteter, appellere til fantasien og nysgerrigheden, skabe kreativitet og lyst til at afprøve nye grænser/færdigheder samt være fleksible og kunne tilpasse sig brugen. Hvis legepladsen efter en årrække på baggrund af befolkningsudviklingen ikke længere er aktuel, vil redskaberne kunne fjernes eller flyttes, men der vil stadig være et smukt parkområde som inspirerer til ophold og måske lidt leg. Elementer og redskaber Succes og kvalitet defineres ikke ud fra antallet af elementer og legeredskaber eller om stedet eksempelvis indeholder de klassiske redskaber som sandkasse, vippe, gynge og et klatretårn. Det handler om at få en tæt interaktion mellem legeredskaber, forskellige elementer, terræn og beplantning og de landskabelige kvaliteter. Samtidig kan det spille en økonomisk rolle, hvilke valg man tager, da der kan være en anden økonomi forbundet med eksempelvis etablering af beplantning og anlæggelsen af forskellige typer af belægninger i sammenligning med opsætningen af et 4-tårnet klatreredskab, der kræver et stort faldområde. Et andet aspekt er at turde bryde med den gængse opfattelse af, hvordan et udeareal skal se ud, og hvad det skal indeholde, og samtidig have en forståelse for den værdi og det store potentiale, 6

8 der ligger i også at anvende et steds egne kvaliteter i form af terræn og beplantning samt udnytte forskellige materialer, teksturer, former og farver. Der kan også ses stor værdi i at anvende kunst, skulpturer og installationer i disse miljøer til at understøtte et områdes tema og funktion eller at tilføre en ekstra dimension og et twist til områdets udtryk, så det eksempelvis kommer til at fremstå mere råt, sejt, urbant og skulpturelt. Ved at benytte sådanne elementer på varierede og til tider utraditionelle måder kan disse både anvendes som rumdannende elementer og være med til at give et udemiljø sit helt eget og særlige udtryk. Valg af redskaber og elementer afhænger ligeledes af, hvilken målgruppe man henvender sig til, børns legevaner ændrer sig som de bliver ældre, hvilket kræver varierede tilbud af elementer på legepladsen. En ny og vigtig medspiller, når man taler om tilbud på legepladser, er teknologien, som i disse år også udvikler sig til at kunne fungere på elektroniske legepladser hvor den virtuelle verden udfordrer børnenes bevægelse og motorik. Man kommer brugerne i møde ved at bruge teknologier, de er fortrolige med og som de finder cool Terræn Terræn kan tilføre spændende rum samt appellere til forskellige typer af leg, bevægelse, fysisk aktivitet og ophold. Det kan anvendes til både at løbe op og ned af, som gemmesteder, udkigsposter og hemmelige kroge i fordybningerne. For at kunne udnytte disse kvaliteter skal der bl.a. fokuseres på størrelse, form og placering samt at brugerne nemt kan aflæse, hvad man må og hvordan det varierede terræn kan anvendes. Ligeledes skal man huske på områdets eksisterende terræn, og hvordan eksisterende kvaliteter som eksempelvis volde, bakker og fordybninger kan anvendes på en spændende måde i formgivningen. Når man etablerer bakker o. lign., bør disse hverken blive for små eller for store. Volde, bakker og terrænniveauer skal etableres med højder, der passer til den tiltænkte brug og aldersgruppe og med hensyntagen til områdets efterfølgende drift. Der kan arbejdes med den helt naturlige græsbakke eller med bakker og niveauer, der skabes med anvendelse af kunstgræs og flydende gummi. Valget afhænger af det enkelte steds udtryk, den ønskede funktion, anvendelse og det forventede slidniveau. Beplantning Beplantning tilfører liv og farve og tiltrækker dyreliv til et område samt bidrager til at skabe rum med skygge og læ. Parallelt hermed kan en varieret beplantning være med til at stimulere forskellige sanser samt give brugeren mulighed for at følge, hvordan årstiderne skifter og andre naturoplevelser. 7

9 Beplantningerne appellerer til forskellige aldersgrupper samt anvendelse. Foto: Kolding Kommune, Vej og Park Beplantning er et stærkt rumdannende element eksempelvis omkring et sandkassemiljø eller et gyngeområde, ligesom det kan skabe spændende rammer for ophold. Beplantning kan inspirere og understøtte forskellige typer af leg og bevægelse eksempelvis i form af legekrat, labyrinter, huler eller anvendes til at skabe en eventyrlig ramme omkring en balancebane. Endvidere kan beplantningen bruges til små dyrkningshaver eller duft- og sansehaver. Mulighederne er mange, og beplantning kan på forskellige spændende måder tilføre værdi. Derfor skal man i planlægningen af området også have øje for arealets eksisterende beplantning af eksempelvis busketter og store træer, og hvordan disse kan indgå i området. Hvis legepladsen er placeret i et eksisterende grønt område, bør skellet mellem legeområde og parkområde udviskes, så legepladsen bliver en integreret del af parken. Der skabes naturlige sammenhæng til de omgivende arealer, samtidig med at legepladsen bliver mere synlig og tilgængeligheden øges. Hvis beplantningen er tæt, bør der tyndes ud. Og et stort åbent areal gøres mere indbydende ved at plante robuste planter, der tåler slid samtidig med at de opdeler arealet i rum. Hvilken en beplantning, der vælges, afhænger af det enkelte sted, ønsket funktion og udtryk, og der kan benyttes alt lige fra blomsterløg, klatreplanter, stauder, græsser og buske til træer. Beplantninger må gerne kunne inddrages i legen som legekrat, hvor det er tilladt at der er mere slid end man normalt tillader i en mere traditionel parkbeplantning. Legepladsen skal være robust og skal kunne tåle at børnene tager den til sig og inddrager alle elementerne i deres leg. 8

10 Legekrat, stier og legehuler er sjove og spændende hele året rundt. Foto: TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS v/tina Thiel Beck Materialer, teksturer og farver Materialer, teksturer og farver anvendes ofte til at give det enkelte sted sit helt eget udtryk, men de kan ligesom terræn og beplantning også være med til at inspirere og stimulere til forskellige typer af leg, bevægelse og ophold. Belægningsskift, forskellige teksturer og farver kan appellere til de forskellige sanser, vække nysgerrigheden samt interessen for et område, ligesom det kan indikere retninger, sværhedsgrader og rumafgræsninger. Valget og sammensætningen kan endvidere være med til at tilføre området et helt særligt, spændende og inspirerende udtryk, så det appellerer til den tiltænkte aldersgruppe. Børn og unges brug af udemiljøer I arbejdet med at skabe inspirerende og udviklende udemiljøer til børn og unge er det vigtigt at have en forståelse for, at leg og bevægelse går hånd i hånd. Vi bevæger os, når vi leger, og samtidig lærer og tilegner vi os en masse forskellige færdigheder og egenskaber både fysisk, psykisk, socialt og kognitivt. Parallelt med dette kan udemiljøerne også være med til at skabe positive relationer, oplevelser samt værdi for det pågældende område. Uanset alder og køn har børn og unge det samme overordnede formål med brug af udearealer, nemlig at få positive oplevelser og aktiviteter. Dette betyder, at udearealer overordnet set skal kunne tilbyde det samme. Nøgleordet er alderssvarende, og med det menes der, at udemiljøerne via deres udtryk, formgivning, faciliteter og anvendelsesmuligheder skal tilpasses, så de er alderssvarende til den målgruppe, som områderne er tiltænkt. 9

11 Ser man nærmere på, hvad positive oplevelser og aktiviteter kan dække over, kan det være forskellige legemønstre, bevægelsesformer og aktiviteter, eksempelvis: - Rolle- og fantasilege - Stille og vilde lege og aktiviteter - Kreativitet og konstruktionslege - Bevægelse og fysisk aktivitet - Rum til fordybelse og ophold - Sansestimulering og foranderlighed - Natur og dyreliv Uanset alder og køn er de alle vigtige. Leg og bevægelse har ingen alder, men lysten hertil kan ændre sig. Hvordan bruger de forskellige aldersgrupper områderne, og hvordan formgives rum, der appellerer til både pigerne og drengene? Det er flydende, hvornår der aldersmæssigt sker skift i brug og krav til, hvad er et udemiljø skal kunne tilbyde. Det er ligeledes flydende, hvad der henvender sig til henholdsvis piger og drenge. Mange faktorer kan spille ind fra den enkeltes udvikling til arv og miljø og til vennegruppen. Hvis man ser på aldersgrupperne, tegner der sig dog nogle overordnede tendenser både aktuelt og for udviklingen i fremtiden. Med udgangspunkt i forskellige aldersinddelinger vil der i det nedestående blive præsenteret nogle af disse tendenser. De 0-5 årige: - Sand- og konstruktionslege - Rollelege - Mulighed for at kunne gemme sig - Bygge hemmelige steder - Steder hvor man stile og uforstyrret kan sidde og lege med eksempelvis dukker - Tumle- og kamplege - Køre i mooncars - Spille bold - Gynge, vippe, snurre, rutsche, trille, kravle, balancere - Klatre og hoppe i trampolin I forhold til opholdsmiljøerne skal disse være funktionelle samt hovedsagelig appellere til de voksne, da de oftest anvendes som møde-/samlingssted, til madpakkespisning samt til ophold for de voksne. Jo bedre de voksne trives på legepladsen, des længere bliver børnene der. De 6-9 årige: - Rolleleg - Snurre, gynge, klatre og hoppe, balancere 10

12 - Mulighed for at kunne gemme sig - Bygge hemmelige steder - Kolbøttestænger - Hinke, sjippe - Spille bold - Dansescene Forventningerne til rammerne ændres dog, så sværhedsgraden, udfordringsniveauet og sug i maven bliver større end tidligere. Opholdsarealerne begynder langsomt at blive mere interessante for børnene, men de har stadigvæk størst værdi for de voksne, da børnene endnu ikke har nået en alder, hvor de selv kan tage hen til og benytte områderne. De årige: Her ses legemønstre i stil med de 6-9 åriges, dog med et endnu større udfordringsniveau og mulighed for sug i maven. Parallelt hermed ser man også stigende interesse for flere specialistfærdigheder, eksempelvis: - Parkour - Skateboard - Rulleskøjter og løbehjul - Interaktive faciliteter - Klatre - Udfordre sig selv Opholdsmiljøer begynder at få en endnu vigtigere rolle end for de to foregående aldersgrupper, da opholdsmiljøerne giver mulighed for at være med i en leg eller aktivitet lidt på afstand og mere passivt, hvorved motivationen til at deltage bevares. Bibeholdelse af motivationen kan evt. medføre, at den enkelte igen får mod på at prøve kræfter med en færdighed, som man ikke havde mestret tidligere, en lyst der nok ville være minimal, hvis man helt var blevet udelukket fra en leg/aktivitet. En uddybelse af børn og unges brug af udearealer kan ses i bilag 3 Inspiration til design af udemiljøer til børn og unge De forskellige aldersgrupper bruger legepladsen forskelligt, og aktiviteterne bør afspejle det. Foto: Kolding Kommune, Vej og Park 11

13 Legepladskategorier Kolding Kommune tilbyder 3 forskellige kategorier af legepladser, som har forskellige kriterier i forhold til indhold og størrelse. Legepladser som administreres af grundejerforeninger og i børnehaver er ikke medregnet. De allerede eksisterende legepladser skal i videst muligt omfang indplaceres i disse kategorier. I det følgende omtales antal aktiviteter på legepladserne. Med aktiviteter menes der både gængse legeredskaber, men det kan også betyde en bakke man kan trille på, en bålplads, en figur skåret i træ kort sagt, alt der kan bruges til leg og bevægelse. 1 - Udflugtslegepladser Udflugtslegepladser er legepladser der har noget særligt at byde på, og lægger op til et længerevarende besøg og udflugtsmål. Disse legepladser vil være karakteriseret ved en god beliggenhed og have fokus på tilgængelighed for handicappede. Placeringen kan tilknyttes allerede eksisterende attraktioner eller populære udflugtsmål, så der opnås mulighed for samspil mellem flere aktiviteter, samtidig med at der også vil være sikret god tilgængelighed, uanset hvilket transportmiddel, man benytter. Udover selve legeredskaberne er der på udflugtslegepladserne behov for faciliteter som siddepladser, spisepladser, p-pladser samt toiletfaciliteter og måske en kiosk. En udflugtslegeplads skal indeholde en bred vifte af aktiviteter og vil typisk være opbygget omkring et tema. Aktiviteterne skal være omgivet af varieret terræn med spændende beplantning og forløb som indbyder til forskellige lege og ophold. Ud over Legeparken i Kolding er der ingen legepladser der lever op til denne kategori. Det er et mål at der på sigt etableres 2 nye udflugtslegepladser i Kolding Kommune. 2 lokallegepladser Lokallegepladser kan variere i størrelse, men fælles for dem er, at de ligger i umiddelbar tilknytning til en lokal brugerflade såsom dagplejer, børnehaver, boligkvarterer eller et lille lokalsamfund. En legeplads på en skole kan også fungere som en lokallegeplads. Indholdet af redskaber og faciliteter kan variere og kan være bygget op omkring et tema. Der er på en lokallegeplads kapacitet til samtidig legende børn, hvilket anses for værende tilstrækkeligt. På en lokallegeplads vil der typisk være 4-8 forskellige aktiviteter, samt opholdspladser. Aktiviteterne skal være omgivet af varieret terræn med spændende beplantning og forløb, som indbyder til forskellige lege og ophold. I lokalsamfund, der ønsker at oprette legepladser via midler søgt gennem landsbypuljen, udarbejdes individuelle samarbejdsaftaler mellem lokalsamfundet og Vej og Park, som beskriver forpligtelser i forhold til drift, sikkerhedstilsyn, vedligeholdelse med mere. Arealet udpeges i samarbejde med Vej og Park i henhold til legepladsstrategien. 12

14 3 - Lommeparker Lommeparker er den lille legeplads, der typisk ligger i et boligområde. Området skal lægge op til ophold, aktiviteter og fordybelse og skal indeholde 3-5 aktiviteter og varieret terræn med spændende beplantning. Det er her de mindre børn selv kan gå hen og møde legekammerater og de større børn vil primært bruge arealet til at samles på og nyde ophold her. Kriterier for legepladser Enhver legeplads er en investering. Det er derfor vigtigt, at både eksisterende og nye legepladser lever op til en række kriterier. I forbindelse med nyanlæg og renovering af legepladser skal det sikres, at følgende kriterier opfyldes, uanset hvilken kategori af legeplads, der er tale om: Overordnede kriterier Legepladserne skal: - Bidrage til at styrke børns motorik, sundhed og bevægelse samt virke udfordrende på fantasi og læring - Understøtte børn i forskellige aldre og med forskellige legemønstre - Indbyde til familieophold og socialt samvær - Kendetegnes af kvalitet, sikkerhed og design - Skabe fysiske rammer, herunder beplantning, belægning, belysning og tilgængelighed, der medvirker til at gøre legepladserne til attraktive områder i byen Niveauer, bakker, slugter og plateauer kan danne rammen om og appellere til forskellige typer leg, bevægelse og ophold. Foto: TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS v/tina Thiel Beck 13

15 Øvrige kriterier Sikkerhed Legepladserne i Kolding Kommune skal leve op til de til hver tid gældende, standarder og normer for sikkerhed på legepladser dvs. på nuværende tidspunkt DS-EN På legepladserne skal der udarbejdes en årlig legepladsrapport, udført af TI certificeret legepladsinspektør. Kolding Kommune har 2 TI-certificeret legepladsinspektører. Legepladserne sikres ved udarbejdelse af driftsplaner for vedligeholdelse. Tilgængelighed og synlighed Brugen af legepladser afhænger af placering i forhold til målgruppens rækkevidde. Det er desuden vigtigt, at legepladserne bliver synliggjort, så målgruppen får kendskab til dem og deres muligheder. Tilgængelighed og synlighed vurderes ud fra parametrene: - God tilgængelighed med nærhed til stier, cykelstier og veje - Ingen hindringer i form af større veje, åer og andet - Godt integreret med det grønne område, og ikke være gemt væk i et hjørne - God tilgængelighed tilpasset kørestolsbrugere og handicappede på udvalgte legepladser - God synlighed som inviterer borgere til at benytte arealet. - God adgang med offentlig transport Afstand til legeplads I vurderingen af Kolding Kommunes dækning med offentlig tilgængelige legepladser medregnes også skolernes legepladser, også selvom disse ikke administreres af Vej og Park. Den nye skolereform indbyder til, at skellet mellem skole og fritid udviskes mere og mere, og tendensen er, at både skolegårde og idrætsområder begynder at åbne sig og blive til offentligt tilgængelige grønne områder. Hvis en skoles legeplads kan dække et lokalområdes behov og være den offentlige legeplads i et område, indgås der aftaler mellem skolen og Vej og Park om en fælles indsats for at indrette legepladsen til alles bedste. By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen kan begge bidrage med ressourcer ved renovering og drift af legepladser placeret på skoler. De mindre børn er ikke mobile, og derfor er placeringen af legepladserne altafgørende for den fremtidige brug. I byområder tilstræbes det, at der maksimalt må være ca. 500 meter i luftlinje til en lommepark eller 1500 meter til en lokallegeplads. Dette afhænger desuden af tilgængeligheden samt befolkningstætheden i området. 14

16 Antal brugere pr. legeplads Ud fra erfaringer i kommunen samt erfaringsdata fra bl.a. Aarhus og Sønderborg kommuner, vurderes det som passende med ca. 300 børn i alderen 0-6 år pr. legeplads, i en radius af ca. 500 meter Selv om målgruppen omfatter aldersgruppen 0-12 årige, er det antallet af 0-6 årige, der er styrende for vurderingen af kapacitetsbehovet, på grund af denne gruppes begrænsede evne til at flytte sig over større afstande. Designproces og inddragelse Når vi udvikler nye legepladser og foretager større renoveringer, gøres det i henhold til Koldings vision, der skaber retning for udvikling og vækst: Kolding Vi designer livet. Der tages udgangspunkt i Kolding Kommunes designmodel med 6 faser. Hvordan processen skal forløbe, besluttes fra sted til sted, men skal sikre en god sammenhæng mellem idéudvikling og implementering. Det indebærer en testfase og kræver, at der bliver sat tid af til hele forløbet. I udvikling af nye legepladser tages udgangspunkt i stedet og de potentielle brugere. I idéfasen bør naboer og brugere inddraget, for efterfølgende at få et godt ejerskab. Ligeledes er det vigtigt, at relevante forvaltninger og institutioner inddrages fra start for en helhedsorienteret løsning. Der arbejdes med temaer for de enkelte områder eller området integreres som en del af et koncept, f.eks. åstederne. Der udarbejdes en værktøjskasse med tjeklister, som gør at der tages stilling til f.eks. identitet, skalaforhold, funktion, materialevalg mv. Selvom legepladserne tager udgangspunkt i de enkelte områder er det vigtigt at arbejde med en overordnet idé eller sammenhæng i legepladserne for at skabe genkendelighed, overblik og en fornuftig drift. 15

17 Tjekliste Kolding Kommunes legepladsstrategi skal understøtte arbejdet i de andre forvaltninger i Kolding Kommune, og sikre helhedstænkning i opgaveløsningen. Tjeklisten samler de forskellige kriterier og er tænkt som et værktøj til brug ved anlæg, nytænkning og renovering af legepladser i Kolding kommune, uanset hvilken kategori af legeplads der er tale om. Placering og tilgængelighed ca. 300 børn i alderen 0-6 år inden for 500 meter Vurdér afstand til øvrige legepladser offentlige og skolers legepladser ca meter God tilgængelighed med nærhed til stier, cykelstier og veje Ingen hindringer i form af større veje, åer og andet Godt integreret med det grønne område og ikke gemt væk i et hjørne God tilgængelighed tilpasset kørestolsbrugere og handicappede på udvalgte legepladser God synlighed som inviterer borgere til at benytte arealet God adgang med offentlig transport Helhedstænkning i opgaveløsningen Er der igangværende landsbyprojekter i området Er der igangværende byudviklingsprojekter i området Undersøg mulighed for samarbejde med øvrige forvaltninger Anvend designproces med borgerinddragende forløb Indretning Bidrage til at styrke børns motorik, sundhed og bevægelse samt virke udfordrende på fantasi og læring Understøtte børn i alderen 0-12 år med forskellige legemønstre Indbyde til familieophold og socialt samvær Kendetegnes af kvalitet, sikkerhed og design Skabe fysiske rammer, herunder beplantning, belægning, belysning og tilgængelighed, der medvirker til at gøre legepladserne til attraktive områder i byen Sikkerhed Legepladserne skal leve op til de til hver tid gældende standarder og normer for sikkerhed (på nuværende tidspunkt DS-EN ) Der skal udarbejdes en årlig legepladsrapport, udført af TI-certificeret legepladsinspektør 16