l. Hefte. REDAKTION : A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN-PETERSEN.

Transkript

1 l. Hefte. Medlemsblad for, Naturhistorisk Forening for Jylland", "Naturhistorisk Foren f ng for Sjælland" og "Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster". REDAKTION : A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN-PETERSEN. l KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN. SILKEBORG NY BOGTRYKKERI JOHANSEN & JØRGENSBN

2 Manuskript til "Flora og Fauna" bedes sendt til P. E s b e n Petersen, Silkeborg. Indmeldelser_ i "Naturhistorisk Forening for Jylland" sker ved Henvendelse til Foreningens Formand, Lærer J. K r. F i n d a t, Ingerslevs Boulevard 4, Aarhus. Kontingentet, 3 Kr., indbetale til Kassereren, Lærer V. S. K n udsen, Villa "Fyen", Aarh us. Indmeldelser i "Naturhistorisk Forening for Sjælland" sker ved Henvendelse til Formanden, Lærer L. P. J e n s e n, Højelse1 Lille Skensved, eller til Kassereren, Lærer L æ s s ø e-e n g b e r g1 Køge. Medlemskontingentet er 3 Kr. aarlig. Indmeldelser i "Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster" sker ved Henvendelse til Lærer L. K r i n g, Nykøbing F. Solide Insektkasser 101/2">< 141/2" eller, om ønskes, efter opg..maal. Bunden er af tykt Pap, Giasiaaget samlet i Ramme med Fals. Pris Kr. 2,2 (med Bund af Krydsfiner 15 Øre mere). Snedker P. Christensen, Sjællandsgade 135, Aarhus.

3 Bestemmelsestabel over Danmarks Mecopterer, Megalopterer og Neuropterer. Af P. Esben-Petersen. (Fortsat). L o l l.-f a l s t e r: Stubbekøbing, Næsgaard, Kældskov, Bangs Have, Strandby. Det er en stor og sirlig Art, let kendelig paa Formen af Forvingernes Forkant. Den synes ikke at forekomme talrig paa Findestederne, og jeg tror, at den særlig holder sig til Asketræer. Chr. vittata Wesm. Hoved, Thorax og Bagkrop bleggrønne med gul Linie langs Ryggen og uden sorte Pletter. Antenner gullige ved Roden og lidt mørkere mod Spidsen ; Rodleddet meget tykt og langt, noget længere end hos foregaaende Art. Vingernes Længderibber bleggrønne. Forvingernes Costa udbøjet nær Roden fo r derefter at nærme sig Subcosra ganske jævnt uå mod Spidsen. Tværribberne i Cosralfeltet enten sorte paa Midten eller helt grønne; en Del af Tværribberne paa inderste Vingehalvdel mer eller mindre mørke paa Midten. Vf mm. 1/6-2/8. J y Il a n d: Allerup Bakker, Randers, Frijsenborg, Aarhus, Silkeborgegnen, Nørholm, Jelling, Højen Bæk ; F y e n : Assensegnen ; S j æ Il a n d og M ø e n : Geelskov, Valby, Frederiksdal, Stege ; L o I l.-f a l s t e r: Redsle, Maribo, Lysemose, Kældskov, Røgebølle Sø, Sandager; B o r n h o l m: Blykobbe, Læsaa.. Ligner meget foregaaende Art ; men er ikke saa sirlig i Vingeform og Kropbygning. Den forekommer hyppigere og i større Flokke. Chr. alb a L. Hoved, Thorax og Bagkrop hvidgrønne og uden Pletter. Kløer med Tand ved Roden. Vinger blege og hvidlige, forholdsvis korte og brede. Forvingernes Costalfelt bredt. Længderibberne hvidgrønne. Tværribberne i Cosralfelret og i de to Rækker mellem Radialsektors Grene helt sorte eller sarragrige ; alle øvrige Tværribber kun sorte ved Enderne; nogle fa a nær Vingeroden kan være helt sorte eller sortagtige. Vf mm. 2oj5--12J8. J y Il a n d: Dannerhøj, Randers, Aarhus, Pinds Mølle, Aakær, Løjenkær, Bidstrup, Frijsenborg, Silkeborgegnen (ikke sjælden), Højen Bæk, Jelling, Rindsholm, Skanderborg, Horsens ; F y e n: Assensegnen ; S j æ II a n d: Frederiksdal, Næstved ; L o Il.-F a l s t e r: Vej ringe, Engestofte, Al sø Skov, Kældskov, Strandby ; B o r n h o l m: Blykobbe, Læsaa.

4 2 Arten maa sikkert efter vulgaris og perla betegnes som vor almindeligste. Saa vidt jeg har erfaret, findes den hyppigst paa Eg og Ask. Sammen med de to foregaaende danner den en egen Gruppe, kendelig paa den fuldstændig uplettede Krop, meget. klare Vinger og hvidliggrønne Længderibber. Chr. flavifrons Brauer. Hele Hovedet og et bredt Baand langs Thorax's Midte gult. Palper med brede, sortebrune Ringe. Hovedet uden sorte Pletter; men Kinderne med en rødbrun Linie. Antenner gulagtige ved Roden og brune i Spidsen; Rodleddet kort, men tykt. Prothorax med en oftest tydelig kroget S-formet rødbrun Linie langs hver Side. Undertiden findes to ret utydelige Punkter af samme Farve paa Mesothorax's Forkant. Bagkroppen bleggrøn. Kløerne med Tand ved Roden. Vingerne temmelig brede. Alle Længderibber grønne. De to Rækker af Tværribber mellem Radialsektors Grene og Tværribberne i Bagvingernes Costalfelt fuldstændig sorte. Tværribberne i Forvingernes Costalfelt og alle de øvrige Tværribber sorte ved begge Ender eller kun ved den ene, men altid med grøn Midte. Vf mm. Denne Art er endnu ikke fund en i Danmark; men den er taget i Sydsverige, Belgien, Tyskland og England, og den vil utvivlsomt kunne findes her. Den er fremme fra Juni til September. B r a u e r har taget den i Østrig paa Fyr. Chr. tenella Schne d. Hovedet gult. Paa hver Kind og paa hver Side af Clypeus et sort Punkt. Palperne lysegule med en utydelig brun Farve langs Y dersiden af Leddene. Antenner gullige, kun lidt mørkere mod Spid.sen. Thorax og Bagkrop blegt hvidgrønne og langs Midten med et hvidgult Baand. Kløerne tandformet udvidet ved Roden. Vingerne temmelig smalle med hvidgrønne Længderibber. De to Rækker af Tværribber mellem Radialsektors Grene og Tværribberne i Bagvingernes Costalfelt helt eller næsten helt sorte. I Forvingernes Costalfelt er de sorte ved den Ende, der rører Subcosta. De øvrige Tværribber sorte ved begge Ender, sjældnere ved den ene Ende alene. Vf mm. 13/ _18/ 6 B J y I l a n d : Fiskerhuset (Aarhus), Harlev; S j æ Il a n d : København, Valby (talrig), Geelskov. Det er vor sjældneste Chrysopa-Art, kendelig paa sine temmelig slanke og tilspidsede Vinger og paa de sortplettede Kinder. III. Hemerobiidæ. Ingen Biøjne. Antenner perlesnorformede, oftest ikke

5 3 saa lange som Vingerne. Yderste Palpeled subcylindrisk med skarp Spids. For- og Bagvinger ensformede og omtrent lige store (dette er dog ikke altid Tilfældet hos Psectra). De fleste af Tværribberne i Forvingernes Costalfelt forkede, og ved Roden af Feltet findes i flere Slægter en ejendommelig tilbageløbende Ribbe, der udsender Grene til Costa, og som sammen med Subcosta danner en særegen oval Celle. Flere Radialsektorer,. der grener sig nær Vingespidsen, og som er forbundne med hverandre ved flere el =::::r:-:t::::> ler færre Tværribber, der i den yderste Vingehalvdel almindeligvis danner to skraa Rækker. Media gaffeldeler sig Fig. IO. Forvinge af Hemerobius nær Vingeroden, og dens to hunwli L Grene deler sig igen ude ved Vingeranden. Cubitus deler sig endnu nærmere Roden i Forvingerne, men temmelig langt ude i Bagvingerne. Cu1 udsender i sin yderste Del en Række smaa Grene, der gaffeldeler sig, til Bagranden af Vingen. Vingernes Ribber og Rande haarede. Thorax og Bagkrop korte; Ben korte med simple Kløer. Larverne arboreale; de jager og udsuger som Chysopiderne Bladlus, af hvis faste Kropdele de danner sig et Dække, som de slæber om med sig. Disse smaa Insekter kaldes ofte Florvinger. Naar de kætses eller bankes ned i Paraply, folder de Vingerne sammen, og i den Stilling har de en skuffende Lighed med smaa Bladstumper o. l. 1. Ved Roden af Forvingerm s Costalfelt findes en tilbageløbende Ribbe (Fig. 1 o) Ved Roden af Forvingernes Costalfelt findes ingen tilbageløbende Ribbe (Fig. t8) Vingernes Spids indbugtet i Bagranden... f. Drepanopteryx. Vingernes Spids afrundet Forvingernes Costalfelt meget bredt udvidet ved Roden; flere end 4 Radialsektorer (Fig. 17) Mega/omus. Forvingernes Costalfelt ikke særlig udvidet ved Roden; ikke over 4 Radialsektorer (Fig. to) Bagvingerne med kun een Tværribbe i den yderste Række og to i den inderste (Fig. 16) J. Sympherobius. Bagvingerne med to Rækker af Tværribber (Fig. 1 3) l Forvingerne findes mellem første Radialsektor og forreste Gren af Media en Tværribbe (den støder sammen med Media lige efter, at denne har delt sig) (Fig. 15) Boriomyia. l Forvingerne findes ingen saadan Ribbe ; men en kort Tværribbe findes ofte mellem Radius og Skaftet af Media (Fig. 1 o) 1. Hemerobius.

6 4 6. l Forvingerne to Radialsektorer ; Cu2 ikke gaffeldeh; cen Række af Tværribber; i Bagvingerne (ikke altid til Stede) findes ingen Tværribber mellem Radialsektorerne (Fig. I 9)... 7 Psectra-. - I Forvingerne oftest mindst tre Radialsektorer; Cu gaffeldeler ved Vingeranden ; to mer eller mindre fuldstændige Rækker af Tværribber ; i Bagvingernes yderste Halvdel fiere Tværribber (Fig. I 8) Micromus. Hemerobius L. Forvingernes Costalfelt med en tilbageløbende Ribbe ved Roden. Subcostalfeltet med en Tværribbe ved Roden og en ude mod Spidsen. Tre (yderst sjælden fire) Radialsektorer, af hvilke den yderste gaffeldeler sig flere Gange og er forbunden med Radius ved to Tværribber. Mellem Medianens Skaft og Radius en Tværribbe ; denne Tværribbe er hos enkelte Arter meget kort og lidet iøjnefaldende (marginatus) R hos andre (pini, limbatellus) er a,.t o c 0 den rykket længere ud, men aldrig længere end til Roden af første Radialsektor og til Forgre ningspunktet af Media. Mellem alllo\,_ J Th-_. * _LN Cut og Cu2 i Forvingerne almindeligvis to Tværribber (Fig. IO). Fig.. Il. Analvedhæng af r:! af Hos Hannerne i denne og føla Hemerobius lutescens, b hugende Slægt findes et Par ret muli, c limbatellus, d pini, e tydelige Analvedhæng. Det er nitidulus, f micans. en meget vanskelig Sag at give en Bestemmelsestabel over denne Slægts Arter bygget paa Karakterer hentede fra Forskelligheder i Farve og Vingeform. Der maa tages Hensyn til Hannernes Analvedhæng; men Vanskelighederne ved Bestemmelsen af Hunner er stadig tilbage. Den her givne Tabel maa ikke anses for tilfredsstillende, og megen Vægt maa derfor lægges paa Fig. 12. Analvedhæng Beskrivelserne af de enkelte Arter og af r:! af a Boriomyia paa Tegningerne af Hannernes Analconcinna, b nervosa, vedhæng. c subnebulosa, d He- Slægtens Arter set under eet kan deles i følgende fire Grupper : nitidulusmerobius marginatus. Gruppen (nitidulus og micans), marginatus-gruppen (marginatus, lutescens og humuli), pini Gruppen (pini, limbatellus og atrifrons) og stigma Gruppen (stigma og simulans). Den første Gruppes Arter er ler kendelige paa de uplettede Vingehinder. I den anden Grupp.e

7 5 er Vingerne meget klare og næsten uden Farve, naar undtages nogle store, udflydende Pletter langs Forvingernes Bagrand, og de mørkstregede eller mørkplettede Ribber. Omkring den inderste Tværribbe mellem Medianens bageste Gren og Cu1 en lille, men stærkt fremtrædende mørk Plet. Inden for den tredie Gruppe er Hannens Analvedhæng bygget efter samme Plan og har saa stor Lighed (der er betydelig Variation med Hensyn til Form), at flere Forskere mener, at de tre Arter i Grunden kun burde betragtes som Former af samme Art. De ydre Forskelligheder, selv om de ikke er store, giver efter mit Skøn ret gode Karakterer. Hos den sidste Gruppe er Vingerne lange, temmelig smalle og kun svagt skyggede og tegnede. 1. Mellem Cu1 og Cu2 i Forvingerne een Tværribbe, Vingerne ensfarvede, klare og uden Skygge eller Pletter, Ribberne med mørke Streger og Punkter Mellem Cu1 og Cu2 som Regel to Tværribber. Vingerne med mørkere Sk.ygger og Pletter, og Ribberne med mørke Streger og Punkter Isse og Thorax ensfarvet brune ell6r lysebrune... nitidulus. Issen gul eller rødliggul; Thorax med bredt gult ell :'r rødgult Læn 'debaand og med mørkere Sider micans. 3. Thorax ensfarve'- brunt eller lysebrunt..... stigma. Thorax med gult eller brungult Længdebaand ; Siderne mørkere 4 4 Ansigtet gult eller brungult Vingerne med en omtrent glasklar Grundfarve Ansigtet sort, brunt eller lysebrunt. Vingerne med svagere eller stærkere gniabrunlig Grundfarve Forvingernes Costalfelt meget bredt ved Roden ; Bagranden med en Række større leverbrune Pletter.... marginatus. Forvingernes Costalfelt ikke saa pludseligt udvidet ved Roden ; Bagranden med svagere, mere udflydende eller helt manglende Pletter En mørk Stribe langs hver Side af Prothorax, meget smallere end det gule Midtbaand. Antenner gule uden mørkere Ringe lutescens. En mørk Stribe langs hver Side af Prothorax, saa bred som eller bredere end det gule Midtbaand. Antenner med smalle, mørkere Ringe humuli. 7. Vingerne langstrakte; i forvingerne findes omkring inderste Tværribbe mellem Medianens bat;este Gren og Cu1 en lille mørk Plet simulans. - Vingerne temmelig korte og brede ; i Forvingerne findes en meget stor, langstrakt og udflydende Plet ved ovennævnte Tværribbe og to eller flere langs Cu1 Tværribberne i de to Rækker i yderste Ving halvdel ofte mørke og stærkt skyggede Ansigtet (Partiet under Antennerne) glinsende, kulsort. atnfrons. - Ansigtet graagult eller gulbrunligt

8 6 9 Midt paa Forvingen en omtrent klar Plet begrænset af de mørke Pletter paa Radius, langs Cu1 og de mørke Tværribber limbate/lus. - Den ovennævnte Plet krydset af et mer eller mindre tydeligt Tværbaand; Skyggerne fra de to Rækker af Tværribber danner to mer eller mindre tydelige Baand pini. H. nitidulus F. (Fig Il e). Ansigtet lysebrunt til kastaniebrunt. Antenner brungule med mørke Ringe. Isse og Thorax uden Baand, lysebrune eller brune. Bagkrop rustbrun. Forvinger med gulbrunt Anstrøg og svagt rødligt Pterostigma. Længderibber tæt og fint brunprikkede. Ben gulbrune. Vf mm. Bj5-2j 9. j y Il a n d; Ranum, Thorsager, Aaes, Aarhus, Sminge, Silkeborg, Funder ; S j æ Il an d: Sandkroen ; M ø e n: Lille Klint; L o l l.-f a l s t e r; Søborg ved Stubbekøbing; B o r n h o lm: Rønne. Arten er ikke almindelig; den forekommer gerne enkeltvis og er bun.den til Naaletræer, navnlig Fyr. H. micans Oliv. (Fig. Il f). Hovedet gult eller rødgult. Antenner gule, lidt mørkere mod Spidsen. Thorax gult eller rødgult med brunlige, brede Sidebaand. Bagkrop gul eller graagul. Ben hvidgule. Forvinger hvidlige med gulagtigt Anstrøg. Længderibberne med korte, mørke Streger,. der er svagt graaligt skyggede. Tværribberne mørke. Vf mm. 3h_2ofs. Arten er almindelig overalt og bunden til Løvtræer. S c h n e i d e r har beskrevet en Form af denne Art under Navnet fuscinervis, der er mørkere end Hovedformen. Antennerne svagt mørkringede. Forvingerne svagt graalige uden gult Anstrøg. Subcosta, Tværribberne i Costalfeltet og i Vingernes yderste Halvdel mørke. Ofte er de mørke Streger paa Længderibberne ret lange og undertiden sammenflydende. Det synes kun at være Hannen, der varierer. jeg har set nogle Eksemplarer fra Danmark ; i min egen Samling har jeg tre fra Moesgaard Skov og Silkeborg. H. marginatus Steph. (Pig 12 d). Hoved, Antenner, Thorax, Bagkrop og Ben bleggule. Thorax med et smalt, brunt eller mørkebrunt Baand langs hver Side ; Bagkroppens Overside ofte med mørkebrune Pletter. Forvinger brede, mod Spidsen skævt tilspidsede. Costalfeltet meget bredt ved Roden. Vingehinden glinsende og hvidagtig. Længderibberne kun lidt mørkere end Hinden og med flere eller færre mørke Streger. Tværribberne i de to Tværrækker mørke ; den inderste Tværribbe mellem Cu1 og Cu2 fremtrædende mørkfarvet Langs Bagranden fem eller seks leverbrune Pletter, skilte ved blege Partier. Vf mm. tn/6-14/n:

9 7 J y I l a n d: Non mølle, Nørholm, Silkeborg, Funder, Svejbæk ; S j æ! land: Tisvilde; Loll.-Falster: Kældskov, Strandby ; B o r n h o l m: Blykobbe, Hasle. Arten forekommer som oftest enkeltvis, og den synes ikke at være almindelig. Den er knyttet til Løvtræer. H. lutescens Steph. (Fig. Il a). Hoved, Antenner, Thorax, Bagkrop og Ben bleggule. Langs hver Side af Thorax et smalt brunt eller mørkebrunt Baand ; paa Prothorax er det mørkebrune Sidebaand smallere end det gule Midtbaand. Bagkrop ofre med mørke Pletter paa Oversiden. Forvingerne langstrakte, ovale med svagt gulligt Anstrøg. Længderibberne med Streger, der ikke er stærkt iøjnefaldende, og Tværribberne i de to Yderrækker mørke. Inderste Tværribbe mellem bageste Medianribbe og Cu1 ret iøjnefaldende mørkt tegnet (hos marginatus er det den i Fortsættelse liggende Tværribbe mellem de to Cubitalribber). Langs Bagranden en Række blege, leverbrune Skygger, der gaar ret langt ind paa Vingehinden. Vf mm. 21/5 6/9 J y I l a n d: Dannerhøj, Aarhus, Aaes, Aakær, Non mølle, Haarup v. Brædstrup, Silkeborg ; F y e n: Sønderby ; L o l l. F a l s te r: Maribo, Røgebølle Sø, Bremersvold, Kældskov, Strandby, Stubbekøbing, Gaabense, Vejringe. Denne Art, der hidtil i de fleste Fortegnelser og Beskrivelser har været blandet sammen med den følgende, vil sikkert vise sig at have større Udbredelse. Talrigst har jeg set den fra Lolland (L. Jørgensen); den er knyttet til Løvtræer. H. humuli L. (Fig. IO og Il b). Hoved, Antenner, Thorax og Ben hvidgule. Antenner tydeligt brunringede. Thorax med et bredt sortebrunt Baand langs hver Side ; paa Prothorax er det mørkere Sidebaand saa bredt som eller bredere end det gule Midtbaand. Bagkroppen gerne mørk i tørret Tilstand. Forvingerne langstrakte, ovale og med svagt gulligt Anstrøg. Længderibber som oftest med stærkt iøjnefaldende mørke Streger, der hos stærktfarvede Individer. sender Skygger ud paa Vingehinden. Tværribberne mørke. Inderste Tværribbe mellem bageste Medianribbe og Cu1 oftest omgiven af en stor og stærk iøjnefaldende mørk Plet. Langs Vingens Bagrand ofte røggraa Skygger, der strækker sig ind paa Vingen. Vf mm. 21/5--16/9. Almindelig overalt og knyttet til Løvtræer og lave Buskvækster. Hannerne af denne og foregaaende Art er lette at kende fra hverandre ved Hjælp af Analvedhængene; meget vanskeligere er det med Hensyn til Hunnerne. Dog maa

10 8 man iagttage, at hos humuli har Forvingerne oftest et lidt mørkere Anstrøg med noget skarpere punkterede Ribber; derved bliver Bagrandens Skyggepletter knapt saa fremtrædende. Endvidere er Prothorax's gule Midtbaand smallere end hos lutescens, ligesom Antennerne er ret tydeligt brunringede. Den mørke Plet ved Roden af Forvingerne er gerne tydeligst hos humuli. H. pini Leach (Fig. Il d). Hovedet snavset gult, undertiden brunt. Antenner mørkringede. Thorax gulbrunt eller brunt med et gulligbrunt Midtbaand. Bagkroppen mørk. Forvingerne aflange, ovale og med gulbrunligt Anstrøg. Ribberne med ret kraftige mørke Punkter og Streger. De to Rækker af Tværribber mørke med mørke Skygger (Skyggerne viser sig som to uregelmæssige Baand). Ved første Radialsektors Udspring en mørk Skygge; en lignende og større omkring inderste Tværribbe mellem bageste Medianribbe og Cu 1; disse to Pletter danner et Baand ; mellem dette Baand og :inderste Tværribbebaand ofte et mørkt Skyggebaand. Vf mm. 8/5-n/n Arten findes kun paa Naaletræer, og den er funden i alle Landsdele. H. Iimbalelius Zett. (Fig. Ile, 13). Hovedet skinnende bleggult. Ansigtet gulligt til kastaniebrunt. Antenner svagt mørkringede. Prothorax mørkebrunt langs Siderne med et bredt, gult Længdebaand, der fortsætter sig langs Meso- og Metathorax. Forvingerne aflange, ovale med et gulbrunligt Anstrøg. Fig. 13. Bagvinge af Hemerobius Iimbatelius Zett. Ri l5berne med fine mørke Punkter. De to Rækker af Tværribber mørke, den inderste Række ret fremtrædende og svagt skygget. Der, hvor Media deler sig, findes et stort mørkt Punkt, som sammen med en Række mindre langs.cut danner et Baand, der slutter ved den inderste Ende af inderste Tværribberække. Indeslottet af de to nævnte Baand og af en Punktræk ke langs Radius findes en ret iøjnefaldende klar Plet midt paa Vinger.. Vf mm. 'S/5-20/8. J y Il a n d: Alle ru p Bakker, Silkeborg, Lyngbygaard ; S j æ II a n d: Frederiksdal, Kærehave ; M ø e n : M arienborg ; L o I l.-f a l s t e r: Gaabense, N æsgaard, Kældskov, Knuthenborg, Strandby. Arten findes kun paa Naaletræer, og den synes at være meget sjældnere end foregaaende.

11 9 H. atrifrons Mac Lachl, Ansigtet skinnende sort. Hovedet sort med gult Midtbaand paa Issen. Antenner tydeligt sortringede. Thorax sort med tydeligt gult Midtbaand. Bagkrop sort. Forvinger ovale med hvidiig Grundfarve. Ribberne med sorte Streger, der er anbragte i mørke Skygger. Der er to Rækker af Tværribber, sorte og stærkt skyggede. En Række af kraftige, mørke Pletter fra Udspringet af første Radialsektor over Forgreningspunktet af Media og langs Cu1 ned til Bagranden. Vf mm. Arten lever paa N aaletræer, men er endnu ikke fundet i Danmark. Den er kendt. fra England, Sverige, Finland, Belgien, Tyskland, Frankrig, Østrig og Sibirien. Den ligner mest pini, fra hvilken den dog kan kendes paa den hvidlige Grundfarve af Forvingerne, disses sortstribede Ribber med de kraftige Skygger (Ordningen af Pletter og Baand er omtrent den samme). Ogsaa den meget mørke Farve paa Hoved og Krop er et godt Kendetegn. H. stigma Steph. (strigosus Zett.) (Fig. 14b). Hoved og Thorax skinnende blegbrune. Bagkroppen brunlig. Antenner brun ringede. Forvingerne lange, ovale ; Grundfarven fint.gulbrun Længderibberne kun lidt mørkere og med talrige mørke Punkter, der sender fine stregformede Skygger ud i Vingehinden. De to Rækker af Tværribber sortebrune, oftest svagt skyggede. Den inderste Tværribbe W mellem bageste Mediangren og Cu1. stærkt skygget. Langs Cu1 yderligere 6 to eller tre mørke Streger. Roden af. de tre Radialsektorer mørke. Pterostig- Ftg. 14. Analvedh ng f ma rødligt. Vf mm. 1 7 j 4 _12j 8. <f af a Hemer bws SL- Arten er knyttet til Naaletræer og mulans, b sttgma. er fundet i alle Landsdele. H. simulans Walk. (orotypus Wallgr.) (Fig. 14a). Hoved og Thorax brungule ; Thorax lidt mørkere mod Siderne. Antenner brunringede. Forvinger lange, ovale og med brunliggraa Grundfarve. Længderibberne med rætstillede, stregformede, ret kraftigt fremtrædende mørke Punkter. De to Rækker af Tværribber mørke ; den inderste Tværribbe mellem bageste Mediangren og C u 1 mørk og meget stærkt skygget ; langs Cul yderligere to mørke Punkter. Radius med ret lange og meget tydelige mørke Streger. Pterostigma næppe antydet. Bagranden af Forvingerne med mørke Skygger, afvekslende med klare Pletter. Vf mm. Arten findes vist kun paa N aaletræer. Den er endnu ikke funden i Danmark, men kendes fra Sverige, Norge, England, Pyrenæerne, Grønland og Nordamerika.

12 IO Boriomyia Bks. Imellem første Radialsektor i Forvingerne og forreste Gren af Media en Tværribbe. Tre eller fire Radialsektorer. løvrigt stemmer denne Slægt overens med foregaaende. 1. Forvingerne brede, oftest med fire Radialsektorer og med et ved Roden bredt Costalfelt Forvingerne ret smalle, med tre RadialsektDier og med et temmelig smalt Costalfelt Forvingerne brun- eller okkergule concinna. - Forvingerne bleggraa med tre eller fire brungraa Tværbaand 3. Forvingerne (Fig. 12b) - Forvingerne (Fig. 1.2c) quadrifascia t a. mørkbrogede. Hannens Analvedhæng jævnt bøjede nervosa. mere ensfarvede. Hannens Analvedhæng skarpt bøjede subnebulosa. B. concinna Steph. (Fig 12 a). Hoved, Thorax, Bagkrop og Ben okkergule, Ansigtet oftest mørkere. Antenner utydeligt mørkringede. Forvinger med okkergullig Grundfarve. Ribberne med smaa mørkebrune Punkter. Næsten alle Tværribber mørkebrune, og nogle af dem skyggede. Bagranden af Forvingerne med mørk Skygge afbrudt af klare Partier. Bagvingerne klare med okkergule Ribber. Vf mm. 27 l 6 _IS l 7 J y I l a n d: Hellevad Hede, Aarhus, Marselisborg, Horsens, Silkeborg ; F y e n : Ebberup ; S j æ I l a n d: Bognæs, Sandkroen ; L o l l.-f a l s te r: Alsø Skov, V. Ulslev Mose, Strandby. Denne Art synes at forekomme ret sjældent og kun enkeltvis. Jeg er ikke klar over, om den er knyttet til Naa- 1 e eller til Løvtræer. B. quadrifasciata Reut. Ansigtet kastaniebrunt, glinsende ; Issen gulbrunlig ; Antenner brun ringede. Thorax sortebrunt med gulligt Midtbaand ; Bagkroppen mørk. Forvingerne med bleggraa Grundfarve. Ribberne med mørke Streger, der er skyggede. Tværribberne mørke og stærkt skyggede, hvorved fire uregelmæssige Baand fremkommer. Et kort Baand ved Roden (dette Baand er sjældent til Stede) ; et andet en Trediedel fra Vingeroden ; tredie og fjerde følgende hver de to Rækker af Tværribber i Vingens ydre Halvdel. Randen af Vingen med afvekslende mørke og klare Partier. Hannens Analvedhæng som hos foregaaende Art. Vf mm u/s J y I l a n d : T ebbestrup ; S j æ Il a n d: Geel Skov ; L o l l. F a l s t e r: N æsgaard, Pomle, Merritskov, Arten synes at være endnu sjældnere end foregaaende.

13 Il Den har stor Lighed med følgende ; men dens brede og ret korte Vinger karakteriserer den tilstrækkeligt. jeg har taget mine to Eksemplarer paa Gran. B. nervosa Fabr. (Fig. 12 b.). Ansigtet skinnende sort ;. Issen gul med fin sort Midtlinie. Antenner brunringede. Thorax med sortebrune Sider og bredt gult Midtbaand ; dette har en fin sort Midtlinie. Bagkroppen mørk. Forvingerne aflange, klare ; Ribberne med lange 'sortebrune Streger, der er svagt skyggede. Tværribberne sortebrune og oftest svagtskyggede. Langs Cu1 nogle mørke Pletter ; en særlig stor omkring bageste Tværribbe af inderste Række. Randen med brede mørke Partier, afvekslende med mindre og klare Partier. Vf mm ; 5f5-30j9. Arten er ret almindeligt forekommende ; jeg har set den fra alle vore Landsdele. Den opholder sig vistnok baade paa Løv- og Naaletræer. B. subnebulosa Steph. (Fig. 12c, 15). Hoved, Antenner, Thorax og Bagkrop som hos foregaaende. Forvingerne aflange. Ribberne med lange mørke Streger, hvis Skygger ind paa Vingehinden er saa store og kraftige, at Vingen faar et graaligsort Anstrøg og mangler omtrent det mørk- brogede Udseende, som findes hos foregaaende. -,...::=--a1 Tværribberne sortebrune og skyggede. Cul med meget mørke Strec..;.. c.,, ger og Punkter, der er F. stærkt skyggede. Vm- g. 15. F orv nge. a f B orwmyta.. sn b ne b ulosa. geranden med mørke Skygger, vekslende med mindre og klare Partier. Vf mm. lof5 lsf9 J y Il a n d: Aarhus, Fiskerhus, Lemvig, Vinkel ved Viborg, Silkeborg, Haarup,. Esbjerg ; S j æ Il a n d : Valby, Thureby, Tibirke ; Bornholm: Rønne ; Loll.-Falster: Marvmose, Røgebølle Sø. Arten synes at være meget sjældnere end nervosa, og jeg er ikke klar over, om den lever paa Naale- eller paa Løvtræer, eller om den kan findes paa begge Slags. Sympherobius Banks. Bagvingerne med kun een Tværribbe i yderste Række (mellem Radius og Radialsektor) og to ellet:" tre i den inderste ; disse findes midt paa Vingen. Hos Hannen af denne Slægt er de to Sidevedhæng kun smaa og lidet iøjnefaldende; derimod er den under sidste Segment liggende Plade,

14 12 Subgenitalpladen, stærkere fremtrædende og rager betydeligt frem. 1. Forvingerne med to Radialsektorer og med talrige mørke Pletter mellem Længderibberne; mod Vingeroden danner Pletterne undertiden Streger elegans. Forvingerne med tre Radialsektorer og uden Pletter eller Streger Forvingerne med brunlig Grundfarve. Tværribberne uden Skygge inconspicuus. Forvingerne med graalig Grundfarve. l udfarvede Eksemplarer med skyggede Tværribber.. : pellucidus. S. elegans Steph. (Fig, 16). Ansigtet sort begfarvet, skinnende. Isse og Thorax mørkt begbrune. Antenner sortebrune ; de inderste Led lysere. Ribberne i Forvingerne brune, Tværribberne mørkebrune og skyggede. Vingehinden mellem Ribberne med talrige brune Pletter, der ofte paa den inderste 1 Vingehalvdel flyder sammen til Streger. Vf mm. ' - 21/ 7 _7/s Denne smukke lille Art synes at være meget sjælden. JA.....!1 J eg har ialt set 5 danske Eksemplarer, nemlig l paa Zool. I..Ltf Fig. 16. Bagvinge af Sympherobius Mus. fra Horsens (0. G. Jensen leg.) og 4 i min egen elega.ns. Samling, hvoraf l er fundet ved Læsaa, to ved Blykobbe Aa og en ved Lellinge Aa. S. inconspicuus Mac Lachl. Hovedet sort. Antenner sortebrune. Thorax skinnende begbrunt, lysere i Midten. Bagkrop mat brunlig. Forvingerne blegt røgbrune. Ribberne kun lidt mørkere og derfor svagt fremtrædende. Tværribberne uden Skygger. Hos Hannen er Subgenitalpladen lang ; set fra Si -den er den bred ved Roden, afsmalnende mod Spidsen, der er bøjet opad. Vf mm ; 7f6-29f7. J y Il a n d: Hald, Aakær, Silkeborg. Denne Art, der har stor Lighed til Sisyra fuscata, synes at være meget sjælden ; her i Danmark er den kun taget paa Skovfyr. S. pellucidus Walk. Hovedet skinnende sortebrunt. Antenner sorte. Thorax og Bagkrop sortebrune ; sidstnævnte med gulagtig Underside. Forvingerne temmelig aflange, med but rundet Spids og med bleggraa Grundfarve. Ribberne lysebrune, Tværribberne skyggede. Pterostigma brunligt. Hannens Subgenitalplade, set fra Siden, kort og med sam-

15 13 me Bredde i hele sin Længde ; Spidsen er ikke bøjet opad.. Vf mm. Arten er endnu ikke fu nden i Danmark; den er derimod ret almindelig i Syd- og Mellemsverige i Fyrreskove (J u ni og j u li). Den findes ogsaa i England og Tyskland, og_ den vil sikkert kunne findes her. MegaJomus R11mb. Forvingernes Costalfelt meget bredt ; undertiden er nogle af de inderste Costaltværribber fo rbundne med hverandre. Seks eller syv Radialsektorer. Tværribberne i yderste Række anbragt i Bue, i inderste Række i en ret Linie. M. hirtus L. Ansigt og Isse sorte eller sortebrune, stærkf glinsende. Antenner brune ; de to Rodled okkergule. Thorax brunt eller sortebrunt. Bagkroppen mørkebrun, mod Roden okkergul. Forvingerne korte, brede, med rundet Spids og_ med lysebrun Grundfarve.. Ribberne kun lidt mørkere, men med mange brune Pletter, der er svagt skyggede. De to Rækker af Tværribber brune og skyggede. Vingernes Ribber og Rande stærkt haarede. Vf mm. Arten er endnu ikke fun- Fig. 17. Forvinge af Megalomus den j Danmark ; men da den hirtus. tindes, om end kun sparsomt, i Mellem- og Sydsverige (J uni og juli) samt i Tyskland og det øvrige Mellemeuropa, vil den sikkert ogsaa kunne findes. her i Landet., Drepanopteryx Burm. Forvingerne med indbugtet Bagrand ude imod Spidsen,. med meget bredt Costalfelt, hvis tætstillede Tværribber er forbundne med hverandre. Talrige Radialsektorer. Media og Cubitus gaffeldeler sig flere Gange tæt ved Vingeroden. Tre Rækker af Tværribber. D. phalænoides L. Hoved, Antenner, Thorax og Bagkrop gulbrune. Forvinger brungule, Ribberne kun lidt mørkere. De to yderste Rækker af Tværribber brune og brunskyggede; den yderste Række har samme Retning som Vingeranden. Tværs over Vingen flere Rækker af afbrudte, bølgeformede, mer eller mindre tydelige Skyggelinier. Fra mellemste Tværribberække og ud i Vingespidsen løber en brun Længdestreg. Hvor Cu1 begynder at dele sig, findes et

16 14 mørkt Punkt, og hvor de to yderste Tværribberækker løber ned mod Bagranden, findes en af brunt omgiven klar, kileformet Plet. Vf mm. 19/4-19/10. Denne smukke og ejendommelige Art synes at forekomme spredt over hele Landet. Naar den Jigger med sarnmenklappede Vinger, har den en skuffende Lighed med brune Bladstumper. Dens Larve lever paa Løvtræer. Micromus Ramb, lr1gen tilbageløbende Ribbe ved Roden af Costalfeltet. 1 Forvingerne gaffeldeler Cu2 sig tæt ved Vingeranden. To Rækker af Tværribber i Vingernes yderste Halvdel. Forvingerne med 2-3 Radialsektorer variegatus. Forvingerne med 4 Radialsektorer angulatus. Forvingerne med 5-6 Radialsektorer paganus. M. variegatus F. Ansi gt mørkebrunt, skinnende. Anten ner gulagtige med mørkere Ringe og Rodled. Forvingerne Jange og med glasklar Grundfarve. Ribberne klare og med Tet lange mørkebrune Streger, der er brunskyggede. De fle :ste Tværribber mørkebrune og stærkt skyggede. Bagvingerne klare ; men Ribberne langs Randen af Vingespidsen brune. Vf mm. 31f5-20j8. J y l I a n d : Fiskerhus, Marselisborg, Moesgaard ; F y e n: Ebberup ; Sjælland: Tisvilde ; Loii.-F alster: Næsgaard, Maribo, Røgebølle Sø, Dødemose, Strandby, Bøtø. En Jet kendelig Art. F i n d a I har meddelt, at han hyp _pigst har funden den paa Hassel og Bælgplanter. M. angulatus Steph. (aphidivorus Schrank). Hovedet gulbrunt til mørkebrunt. Antenner brungule, mørkringede. Thorax brunligt, Bagkrop mørkere. Vingerne ret korte og bre..m..... c"/ c.., Fig. 18. Forvinge af Micromus angulatus. de, med brungullig Grundfarve og med rødgule Ribber, der er forsynede med brune Streger, som er svagt skyggede. De fleste Tværribber mørkebrune og skyggede. En Del af Længderibberne langs Vingens Spids og Bagkant brune og skyggede. Vf mm. 22/6 -- september. J y Il a n d: Salten Langsø, Silkeborg, Tvilum, Pøtmølle ved Hammel; S j æ Il a n d: Tisvilde. Det synes at være en meget sjælden Art, der kun fin des enkeltvis. M. paganus L. Hoved og Thorax brungule til mørke-

17 IS brune. Bagkroppen mørkere. Antenner brungule og mørkringede. rorvingerne med bleggul Grundfarve. Ribberne ud i mod Vingespidsen med mørke Streger, der er skyggede fra Ribbe til Ribbe. Tværribberne mørke og mørkskyggede. Langs Vingespids og Bagrand tre eller fire brune Længderibber, der tillige er brunskyggede. Vf mm. 28/5-2/ 9. J y I l a n d: Allerup Bakker, Hammel, Fiskerhus, Moesgaard, Galten, Foerlev, Lemvig, Laven, Silkeborg, Nørholm ; Sjælland: Hareskov; Fyen: Ebberup ; Loll.-Falster: Næsgaard, Denne Art synes ikke at være saa sjælden i Jylland, om end den gerne kun findes enkeltvis. F i n d a l meddeler, at han hyppigst har fundet den paa Hassel og Springbalsamin. Psectra Hag. Ingen tilbageløbende Ribbe ved Grunden af Costalfeltet. Forvingerne med en Række af Tværribber i yderste Vingehalvdel. Cu2 er ikke gaffeldelt. I Bagvingerne (ofte kun til Stede i rudimentær Tilstand) findes i yderste Halvdel kun een Tværribbe (mellem Radius og Radialsektor). P. diptera Burm. Ansigt mørkebrunt, skinnende. Antenner mørkebrune, længere end Vingerne. Thorax og Bagkrop mørkebrune. Forvinger temmelig smalle, med but, rundet Spids og med gulbrunlig Grundfarve. Længderibberne med smaa brune Punkter, der er brunskyggede. Rækken af Tværribber sortebrune og meget kraftigt skyggede. Enkelte Tværribber i ins=::==:;j. derste Halvdel ogsaa mørke. Omtrent alle de smaa Ribbeforke langs Vingeranden mørke. Ribber og Vingerand stærkt haarede. Vf. 7 mm.. Fig. 19. Forvinge af Psectra D enne meget l'll t e og sær d e 1 es diptera. sjældne og ejendommelige Netvinge er endnu ikke fundet i Danmark, skønt den er kendt fra.omtrent alle Lande i Europa, ja selv fra Nordamerika og Sibirien. Hvor den findes, forekommer den kun enkeltvis eller meget fa a tal ligt. Nærmest Danmark er den fundet i Skaane og ved Sønderborg. Sidstnævnte Sted nedbankede nu āfdøde Professor W u s t n e i to Eksemplarer med rudimentære Bagvinger fra en Ellebusk, henholdsvis 12. og 14. August IV. Osrnylidæ. Biøj ne til Stede. Costalfelt med talrige Tværribber, af

18 16 hvilke enkelte er gaffeldelte. Een Radialsektor, der udsender talrige Grene, som er forbundne med tætstillede Tværribber. Baade Media og Cubitus er gaffeldelte, deres Grene løber parallelt. Vingerne, navnlig de forreste, med brune Pletter. Kun een Slægt i Europa. Osmylus Latr. O. chrysops L. (maculatus Fabr.). Hoved rødbrunt til mørkebrunt. Antenner mørkebrune til begsorte. Thorax og Bagkrop begsorte. Vinger med glasklar Grundfarve og sortebrune Ribber, der hist og her har hvidgule Streger. Forvinger med talrige mørkebrune Pletter, navnlig langs Vingeranden. Bagvinger med nogle brune Pletter ved Pterostigma og en mindre Plet midt paa Vingen ; i Forvingerne findes en tilsvarende større Plet. Vf mm. 4/6--2Bj7. Det er en at' vore smukkeste Netvinger, der holder sig til rindende Vand. J y I l a n d : Tarskov Mølle, Harlev Mølle, Pinds Mølle, Skjørring Bæk, Lilleaa ved Laurberg, Grejsdalen ; S j æ I l a n d : Paa Zoologisk Museum staar et Eksemplar fra Sjælland uden nærmere Lokalitetsangive Ise ; B o r n h o l m: Blykobbeaa, Læsaa, Rønne, Ekkodalen. V. Sisyridæ. Ingen Biøjne. Costalfeltet med ikke særlig tætstillede og med ugrenede Tværribber. Een Radialsektor, der udsender tre eller højst fire Grene. Meget faa Tværribber. Baade Media og Cubitus grener sig flere Gange, før de naar Vingeranden. Vinger uplettede. Larverne lever i Ferskvandssvampe og man træffer derfor Imagines ved Vand. Een Slægt i Europa. Sisyra Burm. 1. Tværribberne meget mørkere end Vingehinden og stærkt iøjnefaldende dalii. Tværribberne næppe mørkere end Vingehinden og ikke iøjnefaldende Antenner sorte uden lyse Partier fuscata. Antenner :ned lysere Partier Antenner sorte, den yderste Fjerdepart lysgullig.. terminalis. Antenner sortebrune mod Spidsen, lysebrune ved Roden; de to inderste Rodled mørkebrune jutlandica. S. fuscala F. Hoved, Thorax og Bagkrop brunsorte, noget skinnende. Antenner sorte. Forvingerne glinsende, mør (Fortsæt.).

19 17 Thylandske Strandplanter. Af J e n s A. W e i l e. Forholdene paa de forskellige Strækninger af Limfjordsstranden er vidt forskellige; det ses vel intet Steds tydeligere end paa Draget - den smalle Landtange, der forbinder Thy holm med Thy. Staar man en Dag derude, ser man paa den vestlige Side - mod Nissum Bredning - en smal, stenet Strand, udsat for et Bølgeslag og en Strømsætning saa stærk, at Landet maa værnes mod Angrebeo1e ved Høfder, og mpd Øst - ved Skibsted Fjord - en bred, flad Strandslette, der nærmest ligner en Marskeng, og som paa sine Steder er inddiget, saa den kun bliver oversvømmet ved -særlig stærkt Højvande. Og Plantevæksten er da ogsaa saare torskellig paa de to Steder. P:::a se lve Forstranden ud mod Nissum Bredning vokser der praktisk talt ingenting - Forholdene er for urolige der. Den Plante, der vover sig længst ud, 'er vel S t r a n d r æ d d i k e (Cakile maritima Scop.). Det er Varieteten med lappede Blade (var. integrifolia), der yokser her. Talrig er den ikke, men findes dog jævnt fordelt langs hele Stranden. Paa Strandvolden, der ved almindelig Vandstand er fri for Bølgeslaget, og imellem Grusgravene indenfor '<:O.kser Mængder af S t r a n d s m e li e (Silene venosa Asch. var. maritima), der findes i en Mangfoldighed af Variationer med alle Farveovergange fra lysegrønt til rødbrunt og med Bladformer fra det linieformede, kødfulde, halvtrinde Blad til det tynde, flade, der findes hos den egentlige Blæresmelle. Denne har jeg dog ikke set paa Thyholm1 og i Thy maa den nærmest kaldes en Sjælden- hed, men Strandformen med de smalle, kødede Blade har jeg foruden ved Limfjorden funden paa Dæmningen mellem Fl11de og Øru m Søer, saa 'den kan a<jbenbart ogsaa finde sig til Rette ved Ferskvand. Paa de samme Steder vokser:l æ g e K o k l e a r e (Cochlearia effieinalis L.), der ogsaa varierer stærkt i Udseende, men det er tydeligt nok efter Voksestedet, mens de furskellige Former af Silene kan findes Side om Side.. Der vokser ogsaa den smukke Hornskulpe (Glaucium flavum Crantz), som i de senere Aar Jact'er til at blive mere ta lrig længėre mod Øst i Fjorden, end den forhen har været. En Varietet med røde Blomster voksede for nogle Aar siden ved Thisted. men er vistnok nu forsvunden. Endvidere H e. stetunge (St'enhammaria mar.itima (L ) Rchb.), der tidligere ku n kendtes fra- Vesrerhavsstranden, men som aa benbart nu er»paa Vandring indad i Fjorden. Hvornaar Indvandringen

20 18 er sket, ved jeg ikke; i 1902 fandt jeg en enkelt Bladroset af den paa Draget, men ved ikke, hvo.r vidt den da har været udbredt - jeg var kun ved Stranden det ene Sted Nu vokser den ret talrig og i store Eksemplarer - med Stæng ler indtil ca. 40 cm lange - i det løse Grus ovenpaa Strandvolden fra Draget til Syd for Lyngs, hvor de høje Skrænter naar helt ud til Forstranden; dem lader den ikke til at være kommen forbi endnu. Nedenfor disse Skrænter vokser hist og her enkelte Tuer af M a r e h a l m (El y mus arenarius L.), S i v bla det Kvik (Agropyrum juncum (L.) Beauv), og Sand H j e l m e (Psamma arenaria (L.). R. & S.) og F i o r i n g r æ s (Agrostis alba L.), der hold er til paa de lerede Skrænter, og sender lange Udløbere ud i Gruset. Ogsaa S a n d k r y b (Giaux maritima L.) og S t r a n d a r v e (Ammodt>n i a peploides (L.) Rupr.) vokser der, men ingen af dem er særlig hyppig ved Nissum Bredning; længere inde i Fjorden er de langt mere fremtrædende, og Stranden kan der paa sine Steder være helt dækket af dem, særlig af den sidste. Foruden dem hører Sp ydbladet Melde (Atriplex hastatum L.) og Strandm e l d e (Atriplex littora le L.) til de hyppigste Planter paa Stranden ved den aabne Fjord og desuden paa sine Steder Strandformen af L u g t l ø s K a m i Il e (Matricaria inodora L. var. maritima) og Bidende Stenurt (Sedum acre L), der paa Draget n a ar en Størrelse, som jeg ikke har set noget andet Sted, og kan være saa rig paa Blomster, at de helt skjuler Bladene. A g e r-s v i n e m æ l k (Son c hus arvensis L.) synes forøvrigt ogsaa mange Steder at befinde sig bedre paa Stranden end de fleste Steder paa Agrene. Hvoi der er fladt Land indenfor Stranden, vokser S t r a n d- V e j b r e d (Plantago maritima L.), men den er dog i Thy langt almindeligere ved Ve1e inde i Landet end ved Stranden, ligesom den jo i Vest og Midtjylland paa mange Steder kan være næsten eneraadende paa Vejrabatterne. Fligbla det Vejb red (Plantago corono pus L) træffes ogsaa somme Steder indenfor Forstranden, men den lader ikke til at ville længere ind i Landet, hvor der ikke er Klitter. Den haarede Form af K o n g e n s k n a p (Statice armeria L. var. maritima) er ligeledes hyppig paa saadanne Steder. Et enkeh Sted Syd fo r Thisted har jeg truffet S k a r n t y d e (Conium maculatum L.) paa Strandvolden, og i en Grusgrav paa Draget har jeg fundet et Par Eksemplarer af S t r a n d s k r æ p p e (Rurnex maririrnus L.). Paa den flade Strandbred ved de mere indelukkede Dele af Fjorden vokser K v e J l e r (Salicornia herbccea L.) og paa Strandengene F l a d s t r a a e t S i v (Juncus compressus Jacq ), B o t n i s k S i v (Juncus Gerardi Lois), Strand S ø d g r æ s

21 19 {Giyceria manttma (Huds.) M. & K.), Vingefrøet Hindeknæ (Spergularia media (L.) Gack), Stra ndgaasefod (Su.aeda maritima (L.) Dum ) og hist og her Strand-T usindg y l d e n (Erythraea littoralis (Turn.) Fr.). Paa fu gtigere Ste-. <ler, f. Eks. i Vej lerne, vokser Strand-Koglea ks (Scirpus marilirnus L.) og T a g r ø r (Phragmites communis Tr.), der paa sandet Bund optræder med overmaade lange, overjordiske Udløbere - indtil ca. 10 m. Strand Aster (Aster tripolium L.) er ogsaa almindelig, men sammenhængende Bevoks.n inger af den har jeg ikke fu ndet ved Limfjorden. I vaade Grøfter ud mod Stranden vokser fo ruden en Del P o t a m o g e t o n-arter V a n d k r a n s (Zannichellia pedicellata {W ah l.) Fr.) og H a v g r æ s (Ruppia spiral is (L.) Dum.) og i vandfyld te Hjulspor og Grøfter med stillestaaende Vand V e d b e n d b l a d e t R a n u n k e l (Ranunculus hederaceus L.) i store Mængder. Paa Bakkerne ud mod Fjorden vokser Krat af H a v t j ø r n (Hippophaes rham noides L.), der ved Nissum Bredning næsten er den eneste for Fjordskrænterne karakteristiske Plante. Af andre Planter, der - i alt Fa ld i Sydthy - særlig holder til paa Strand bakkerne, kan nævnes K n o l d e t M j ø d u r t (Spiraea fi lipendula L.), Hundetunge (Cynoglossum officinale L.), Hvashaaret Randfrø (Torilis anthriscus (L.) Gm.) og Hulkravet Kodriver (Primula officinalis (L.) Jacq.). Paa Skrænterne Nord for Vildsund vokser et tæt Krat.af Havtjørn, Slaaen (Prunu spinosa L.) og Korbær (Rubus caesius L.) ; i Krattet findes V i l d M e r i a n (Origanum vulgare L.), K r a n s b ø r s t e (Clinopodium vulgare L.), M ø r k Kongelys (Verba cum nigrum L.), Filtbladet Kongelys (V. t hapsus L), B l o d r ø d S t o r k e n æ b (Geranium sanguneum L.), F i r e v i n g e t P e r i k o n (Hypericum acutum Moe.nch), Sødbladet Astragel (Astragalus glyr.yphyllus L.) o. fl. a.. Selvfølgelig vokser der en Mængde andre Planter ved Limfjorden, men jeg har kun nævnt dem, der hovedsagenlig vokser ved Stranden, eller hvis Voksemaade der er ejendommelig, og jeg har endvidere kun taget dem med, jeg selv har fu ndet. Muse dans. Af Albert Jensen. En Dag i Efteraaret 19 14, da jeg gik i Jelling Skov, ble v jeg o.pmærksom paa en!\1us, utvivlsomt en Skovmus, som opførte _ sig paa

22 20 en højst ejendommelig Maade. Den hvirvlede nemlig i en saa lynende Fart om sin egen Akse, at jeg i Begyndelsen slet ikke kunde se, hva.d det var. Lidt efter standsede den, stod et Øjeblik paa Bagbenene alene og satte saa ogsaa Forbenene til Jorden sum for at samle Kræfter. Efter et ganske kort Ophold tog den fat igen saa fa natisk, at man skulde tro, det var Livet om at gøre, eller at den i hvert Fald blev betalt for det. Jeg blev staaende saa stille, som en Mus ellers plejer at staa, og jeg saa den valse rundt den ene Gang efter den anåen, mindst en halv Snes Gange, indtil den vistnok fik Øje paa mig. Saa forsvandt den, forøvrigt uden Hastværk. Jeg havde jo nok hørt Tale om Dansemus, og jeg vidste godt, at der eksisterer en udenlandsk Museart, som danser for et godt Ord ; men jeg havde ikke troet, at vore egne Mus var saa dygtige. Hvad Grunden til denne Dansen er, ved jeg ikke. Det er muligt, at det er en Sygdom i Hjernen, ligesom naar Faar bliver rundtossede af Kvæseangreb.. :v1en je g kan fo r øvrigt ikke indse, hvorfor en Skovmus ikke skulde kunne faa Lyst til at danse, naar Solen skinner, og Hasselnødderne er søde. Der er jo da saa mange Dyr, der laver Krumspring, naar de har Medgang i Livet. Jeg skal blot tilføje, at jeg i de fa a Minutter, Forestillingen varede, brugte mine Øjne for at opdage mulige Tilskuere. Men desværre.lykkedes det mig ikke at faa Øje paa nogen. Det havde ellers været morsomt, om Slægt og Venner havde været til Stede fo r at klappe i Poterne, n a ar Dansen gik særlig let gennem Lunden. Litteratur. Danmarks Rovbiller af J o h. P. J o h a n s e n, som n u faas gennem enhver Boghandel, er et saa udmærket Arbejde, at det varmt maa anbefales enhver Entomolog at anskaffe samme. l et klart og tydeligt Sprog behandles de danske Rovniller baade med Hensyn til Systematik, Biologi og Anatomi paa en ligefrem mesterlig Maade. Bestemmelsestabellerne over Fa miliens Grupper, Slægter og Arter er udført med stor Nøjagtighed og Overskuelighed. Bogen er helt igennem fo rsynet med Slægts- og Artsnøgler, saa man derigennem med Sikkerhed kan bestemme enhver af disse Arter. Desuden indeholder dette Værk en Egenskab frem for alle de af mig hidtil kendte Arbejder over Staphylinerne, nemlig Beskrivelsen af Kønsmærkerne. Disse Kønsmærker er ikke blot beskrevne, men tegnede med stor Nøjagtighed, og denne

23 2l Egenskab ved Værket gør, at man uden Vanskelighed kan bestemme enhver Art. Naar dertil kommer en omhyggelig Beskrivelse af hver Art og Angivelse af dens Forekomst og Levevis, saa kan man med god Grund sige, at her foreligger et udmærket Arbejde, for hvilket man skylder Joh. P. Johansen en hjertelig Tak. Haderslev i Oktober L. A n d e r s e n, Lærer. Stue-Akvariet, U n der nævnte Titel har»selskabet for Stuekultur» udgivet en fortrinlig lille Bog, der kan faas til den billige Pris af ;o Øre. Der gives en letfattelig og forstaaelig Omtale af Akvariets Indretning, Vandforsyning, Opvarmning, Beplantning og Forsyning med Dyr. Bogen er forsynet med gode Billeder, navnlig af mange af vore smukke Vandplanter, der egner sig for Akvariet, samt af en Del smukke F1skearter. For alle, der har Interesse af at se paa det rige Liv, der kan røre sig paa en saa snæver Plads som i et Akvarium, vil Bogen være særdeles kærkommen. E.-P. Danmarks Fauna. Biller III. Træbukke af A. C. Jensen-Haarup og K. Henriksen (G. E. C. Gads Forlag). I dette Arbejde har førstnævnte Forfatter behandlet Imagines, medens sidstnævnte har beskrevet alle hidtil kendte Larver af vore Træbukke. Beskrivelserne er fortrinlige, og Billedstoffet er saa fint, som det paa nogen Maade kan forlanges. Iblandt Entomologer har Træbukkene altid staaet i meget høj Kurs og været særdeles eftertragtede, og det er givet, at der i dette Forhold ikke vil ske nogen Forandring efter denne Bogs Fremkomst ; thi nu kan enhver med Lethed faa sit Træbukkemateriale bestemt. Bogen kan anbefales paa det allerbedste. E.-P. Illustrerede Bestemmelsestabeller over danske Cikader bliver pasbegyndte i n æste Hæfte. Til Medlemmerne af Naturhistorisk Forening for Jylland. Foreningen vil vel sagtens komme til at mærke de alvorlige Tidre, idet nogle Medlemmer vil melde sig fra af pekuniære Hensyn. Forhaabentlig bliver det ganske faa. Som Modvægt mod denne

24 22 Afgang beder jeg. Medlemmerne virke for Tilgang af interesserede Medlemmer. Foreningen har vist sig at være levedygtig ; den kan staa paa egne Ben uden pekuniær Støtte af andre end Medlemmer. Dens finansielle Status er god, og den bes1dder allerede ret store Værdier i Samlingen, Biblioteket, m. m.!det jeg ønsker alle Medlemmerne et godt Nytaar, vil jeg bede Dem vedblivende at arbejde for Foreningens Fremgang. J. Kr. Fi ndal Foreningens Samling. Rovbillerne. Hr. J o h. P. J o h a n s e n, Hillerød, hvis Bog om Danmarks Rovbiller vil være nogle af Foreningens Medlemmer bekendt, har ydet Foreningen den store og værdifulde Tjeneste at bestemme alle Sa mlingens Rovbiller og nærstaaende Arter. Hvilket stort Arbejde, Hr. Johansen har haft, vil ses deraf, at Samlingen indeholder over 350 Arter i over Eksemplarer, og Bestemmelsen af Dyrene maa i hvert Fald delvis foretages ved Hjælp af Mikroskop. Jeg bringer herved paa Foreningens Vegne Hr. Johansen min bedste Ta k. Samlingens Rovbilleafdeling har nu et solidt og fuldt ud paalide ligt Grundlag, hvqrpaa der kan bygges videre ad Aare. Sommerfuglesamlingen er endnu i sin Vorden, men er Vækst. Medlemmerne bedes erindre den i den kommende Sæson. Guldsmedsamlingen har modtaget en Del Materiale, men mestr almindeligt forekommende Arter. Glem ikke den. Billesamlingen er jo saa fuldstændig, at det ikke er nogen let Sag at faa fa t paa de Arter, der mangler i den. Jeg bedp.r dog. Billesamlere sende mig, hvad de kan undvære l'jf bedre Ting. Findes. Dyrene da allerede i tilstrækkeligt Antal i Samlingen, vil jeg sende dem tilbage, hvis det ønskes. J. K r. F i n d a l. Rettelse. I min Artikel om C a l t h a p a l u s t r i s i forrige Hefte findes et Par smaa Afskrivefejl, som jeg herved! retter. I Listen Side 117 er for Jelling opgivet 0,05 % N i talsplanter; skal være 0,5 Of o. I Listen Side 118 er der tildelt Blok I. 13 Blomster; skal være 14. Artiklens Indhold' er naturligvis ganske uberørt af disse Rettelser. Albert Jensen. J '.

25 23 Danske Naturhistorikere. 9. Joh. P. Johansen. Efter at den danske naturhistoriske Literatur er bleven beriget med saa lødigt et Værk som Joh. P. Johansens Bog om Danmarks Staphyliner, vil det være paa sin Plads, at" Flora og Fauna" bringer er Billede af Forfatteren og samtidig meddeler et Par biografiske Notitser i Tilslutning dertil. Johansen er født 1844 i Ladelund Sogn, 2 Mil syd for Tønder. Allerede i Barndomsaarene, der henlevedes i denne Egn, var Trangen til Naturstudier vakt hos ham, og denne Trang fik ny Næring, da han i Ungdomsaarene blev Lærer i Naturhistorie og fandt Glæde ved ar støtte Undervisningen med selvordnet Herbarium og Insektsamling. Det va r dog først, da Johansen blev Forretningsmand (Brygger) i Aalborg, at Entomologien specielt tog hans Interesse fangen, særlig da han kom i Forbindelse med Prof. j. C. Schiødte, Dr. Meinert, Cand. W. Schlick og Konservator E. A. LøvendaL Johansen fremhæ ver særlig den Betydning, "Entomologisk Forening" og Cand. Schlicks Opmuntringer havde for ham som Entomolog, ligesom han glæder sig over Forbindelser og Samvær med saa udmærkede Kolleger som Ing. Chr. Engelhart, Toldassistent Holstebroe, Dir. Oluf Jacobsen, Lærer L. Andersen (Haderslev), Skolebestyrer Jørgensen (Odense) o. m. fl. Sammen med en eller flere af sine Venner foretog Johansen i Sommerhalvaaret Udflugter til Landets forskellige Egne og diskuterede og sammenlignede med dem det indsamlede, rigelige Materiale. Vinrerhalvaaret benyttedes til Bestemmelsesarbejde og Korrespondance ; "det var en lykkelig Tid," siger Johansen selv. Johansen er gennemskolet Entomolog. Han har altid

26 24 gjort sig til Regel selv at gennemarbejde og bestemme sit Materiale; dette kostede- ham selvfølgelig megen Tid og Møje, men det gode, om end svære, Princip medførte, at han tilsidst med Glans kunde klare sila vanskelig en Fami- _ lie som Rovbillerne; efterhaanden (og ikke mindst efter at Dr. Meinert havde bevæget joh. til at fuldføre Fortegnelsen over vore Rovbiller i "Entom. Medd.") blev disse Insekter nemlig johansens Favoriter, uden at han derfor helt forsømte de andre BilleafdeJinger. Skønt Johansen sikkert ofre har følt, at vi herhjemme manglede en Haandbog over Staphylinerne i Lighed med Dr. Kraatz' :!ns. Deutschls., Il. B., har han dog næppe tænkt sig som Forfatter af en saadan, førend han i 1908 af Dr. Mortensen blev opfordret til at bearbejde Rovbillerne fo "Danmarks Fauna". Han gik da, vistnok med nogen Tøven, ind paa at udføre dette Arbejde, men inden ret længe var han klar over, at han ikke kunde begrænse en Behandling af Emnet indenfor de forholdsvis snævre Rammer, som "Danmarks Fauna", i alt Fald hvad Insekterne angaar, nødvendigvis maa sætte. Han opgav derfor snart, hvad der i og tor sig meget maa beklages, Arbejdet for "Fauna''en. Heldigvis gik Planen om en "Haandbog i Staphylinerne" dog ikke derved i Lyset, idet bl. a. Dr. A. Bøving gjorde sit til at henlede Carlsbergfondets Opmærksomhed paa Ønskeligheden af at faa Johansens udvidede Arbejde offentliggjort, hvilket altsaa ogsaa blev Tilfældet. N rest efter Forfatteren har vi derfor Carlsbergfondet at takke for, at vi nu for en Del af den danske Fauna ejer en Haandbog, som vi vel knap nok har Mage til. Foruden dette Hovedværk har Johansen publiceret en Del mindre Arbejder, navnlig i "Entomologiske Meddelelser". joh. P. Johansen er en fuldstøbt Personlighed, der arbejder støt og energisk, til Trods for til Tider vaklende Helbred ; som de fleste Mennesker, der kan udrette og har udrettet noget samfundsnyttigt, er han for beskeden ; som Bevis herfor kan jeg anføre, at det har kostet mig megen Overtalelse at taa Lov til at bringe hans Billede og et Par biografiske Notitser i "Flora og Fauna". Han tror selv, at han i\<ke. har gjort sig fortjent dertil og mener, at hans Arbejde med de danske Staphyliner ikke er noget at tale om! A. C. jensen-haarup.

27 25 Jyllands Storsommerfugle. Af V. S. K n u d s e n. Selenia Hb bilunaria Esp. Udbredt, men ikke ret hyppig. (Sluttet) Iunaria Schiff. Temmelig sjælden tetralunaria Hfn. Hyppigere end de to foregaaende, men ikke almindelig. Hygrochroa Hb. (Pericallia Stph.) syringaria L. Aaes (Astrup), Pedholt (Christiansen), Høskov v. Aarhus (Forf.). Canadontis Hb. (Odontoptera Stph.) bidentata Cl. Aarhus (Findal), Nykøbing (Bangsgaard), Dannerhøj - tml. alm. - (Thomsen), Lemvig (Sønderup). Himera Dup pennaria L. Ret almindelig. Grocallis Tr elinguaria L. Ikke sjælden. Ouropteryx Leach: (Uropteryx. Leach.) sambucaria L. Horsens (N. T.). Eurymene Dup dolabraria L. Halting v. Hou (Christensen-Lund), Sabro (Findal), Horsensegnen (Worm Hansen). Ophistograptis Hb. (Rum.ia Dup.) luteolata L. (cratægi L.). Almindelig. Bpiane Dup apiciaria Schijf. Lemvigegnen (Sønderup), tml. alm. p. fugtige Enge i Horsensegnen (N. T.) parallelaria Schiff. Hald Egeskov - tml. talrig - (N. T.), Grimsirup (Poulsen), Læborg (Findal) advenaria Hb. Alm. i Skove med Blaabærbevoks.ning. Venilia Dup macularia L. Ret alm. i Skovlysninger. Semiothisa Hb. (Macaria Curt) notata L. Ikke sjælden i Birkeskov alternaria Hb. Silkeborg (Jensen), Hald ("Strøm").

28 signaria Hb. Udbredt, paa flere Steder alm. og talrig liturata Cl. Udbredt, men som Regel kun enkeltvis. Hibernia Latr rupicapraria Hb. Udbredt og ikke sjælden leucophæaria Schiff. Løvenbolt (Bisgaard), 644. auranthiaria Esp. Lemvig (Sønderup) marginaria Bkh. Ret almindelig. 64ti. defoliaria L. Almindelig, ofte meget talrig. Anisopteryx Stph æscularia Sclziff. Ret almindelig. Phigilia Dup pedaria F. Meget udbredt, men sædvanlig kun enkeltvis. Biston Leach lzispidarius F. Horsens (N. T.) zonarius Schiff. Rom Hede v. Lemvig - i Mængde - (Sønderup),. Ranum (Thomsen o. H.),.Pandrup (Christiansen), Egeberg v. Horsens (N. T.). Amphidasis Tr betularia L. Almindelig. Boarmia Tr ribea ta Cl. (abietaria Hb.). Horsens, Silkeborg (N. T.) repandata L. Almindelig roboraria Schijf. Hald (N. T.), Funder (Bisgaard) angularia Tlz b. Løghøj v. Horsens, Ry, Hald (N. T.), Silkeborg. (Bisgaard) liclzenaria Hfn. Ret almindelig jubata Th b. l Skovene v. Silkeborg - Tindebjerget - og i Hald' Egeskov, hvor den er tml. almindelig paa Træstammer (Bang-Haas),. l Stk. v. Lyngsø i Silkeborgegnen (Bisgaard) crepuscularia Hb. l Skove paa Træstammer. Silkeborg (Bisgaard), Elkær - alm. - (Christiansen), Allerup Bk. (Thomsen), l:lald (Cartens), Løjenkær (Forf.) luridata Bkh. Naaege v. Silkeborg (Jensen) punctularia Hb. (scopularia Thb.). Ret almindelig. Pachymenia Stph lzippocastanaria Hb. Silkeborg - især talrig paa "Kollen" v. Himmelbjerget - (Strøm, Esben-Petersen), Ry (Jensen), Svinkløv (Weis), flere Stk. p. Rom Hede v. Lemvig (Sønderup), Horsens (Worm Hansen), J exendal (Findal).

29 27 Gnophos Tr obscurarius H b. Udbredt ; især i Hedeegn e. Fidonia Tr carbonaria Cl. Rom Hede v. Lemvig - talrig - (Sønderup), Kalvslund Hede v. Ribe - i Antal - (Sørensen-Kalf). Ematurga Ld atomaria L. Meget almindelig i Lyngegne. Bupalus Leach piniarius L. Almindelig i Naaleskov. Selidosema Hb ericetaria Vill. Udbredt paa Heder : Hald, Vrou. Vind Sande S. V. fur Holstebro (N. T.). Grimsirup v. Varde (Poulsen). Thamnonoma Ld. (Halia Dup.) wauaria L. Almindelig brunneata Th b. Alm. i Skove med Blaabærbevoksning. Phasiane Dup petraria Hb. Udbredt, enkelte Steder almindelig clathrata L. l Stk. v. Juelsminde (Worm Hansen). Scodonia B fagaria Th b. (belgaria Hb.). Varde ("Strøm"), Rom Hede - enkeltvis - (Sønderup), Torsager (Findal), Buderupholm, Sørup (Cartens). Perconia Hb. (Aspilates Tr.) strigillaria Hb. Almindelig i Lyngegne, ofte til Stede i stor Mængde. Nola Leach. 19, Nolidæ cuculatella L. Lemvigegnen - alm. - (Sønderup), Aarhus (Findal) confusalis H. S. Udbredt, men sædvanlig kun i faa Ekspl. 682:. strigula Sclzijf. Som foregaaende. Earias Hb. 20. Cymbidæ (N ycteolidæ ) clzlorana L. Løghøj v. Horsens (Worm Hansen), Lemvig (Sønderup), Aarhus (Forf.). Hylophila Hb prasinana L. Alm. Løvskove.

30 bicolorana Fii ssl. Bygholm S k. v. Horsens (W orm Hansen), Hald Egeskov (C. S. Larsen o. fl.), Marselisborg (de Nully). Spilosama Stph. 21. Arctiidæ mendica Cl. Dronninglund Storskov (Fencker), Torsager (Forf.) lubricipeda L. Almindelig menthasfri Esp. Almindelig urticæ Esp. Udbredt og fl. Steder ret almindelig. Phragmatobia Stph Ju liginosa L. Udbredt og temmelig almindelig. Parasemia Hb. (Nemeophila Stph.) plantaginis L. Meget udbredt og paa mange Steder almindelig. Diaerisia Hb sanio L. (russula L.). Som foregaaende. Aretia Sehrk caja L. Bjørnes pinder. Almindelig aulica L. Ulstrup v. Langaa - Larver - (Wedel Wedelsborg), Svinkløv - l lmago - (Christiansen), l Stk. paa en Skoveng v. Gjessø i Silkeborgegnen (S. Pedersen). Hipoerita Hb. (Euchelia B.) jacobæa L. Udbredt, kendt fra Jelling, Løjenkær, Nørholm lsk., Løvenholt, Læborg, Stensballe, Vejle, Horsens, Broust, Holsted, Silkeborg, Ribe, Kolding. Deiopeia Stph pulehel/a L. Et levende Eksempl. blev fundet Hjørring af en Skoledisci p el. Miltoehrista Hb. (Caligenia Dup.). ' 704. miniata Forst. Stensballe og Ulstrup v. Horsens (Worm Hansen) Hald, Ry (N. T.). Endrosa Hb. (Setina Schiff.). 7os. irrorella Cl. Udbredt; kendt fra Aarhus, Dronninglund, Sortbæk - et enkelt Aar i stor Mængde - Allerup Bk., flere Steder paa Djursland : Torsager, Agri Bakker, Femmøller, Skafføgaard, Katholm. Cybosia Hb. ' 706. mesomella L. Alm. de fleste Steder. Cornaela Wlk. 707, senex Hb. Allerup Bk. (Thomsen), Lemvig (Sønderup), Astrup v. Ryomgaard - i Mengde - (Forf.).

31 29 Gnophria Stph mbricollis L. Almindelig. Geonistis Hb quadra L. Torsager (Findal), Stensballe v. Horsens - ret alm. - (Worm Hansen), Hadsten, Silkeborg (Cartens), Varde, Hald (N, T.) Lithasia F deplana Esp. (depressa Esp.). Stensballe Sk. v. Horsens (W orm : Hansen) complana L. t Stk.,i Harte Krat ved Kolding (E. Jilrgensen) lurideo/a Zinck. Pinds Mølle. (Fin dal), Juelsminde (W orm Hansen) Lutarelia L. (luteola Schiff.). Torsager (Findal), Astrup v. Ryomgaard; (Forf.) sororcula Hfn. Silkeborg (Bisgaard), Horsens (Worm Hansen). 22. Zygænidæ. Zygæna F meliloti Esp. Flere Steder i Horsensegnen (Worm Hansen o. fl.),. Funder (Findal), Munkebjerg (Skat-Hofm.eye ), Kolding (JUrgensen),. Moesgaard v. Aarhus - talrig :- (Forf.) trifolii Esp. Ret almindelig lonicera Scheven. Femplettet Køllesvinger. Almindelig filipendu/a L. S e k s p l e t t e t K ø I l e s v i n g e r. Almindelig. Ino Leach pruni Schijf. Efter Prof. Schiødtes Ang. ikke sj. p. det østlige Jyl- lands Lyngheder statices L. Almindelig. Coclideon Hb. (Heterogena Knoch.) limacodes Hfn. Vejle (N. T.). Heleragena Knoch aselia Schijf. l Stk. nedbanket af Eg i Stensballe Sk. v. hlorsens. (Worm Hansen). 24. Psychidæ. Pachytelia Westw viloselia O. Vrou, (Strøm), Rom Hede (Sønderup), Hald Egeskov -. mange Sække - (Forf.). Phalacroteryx Kirb graslinella B. V ro u,. Vind S. V. f. Holstebro (Strøm), Rom Hede (Sønderup).

32 Fumea Stph casta Pall. (intermediella Bruand), Faurskov (Cartens), Horsens - Larver - (Worm Hansen). Trochilium Sc. 25. Sesiidæ aplforme Cl. G l a s s v æ r m e r. Jelling ( Findal o. fl.), Lerbæk (Astrup), Kolding (J iirgensen). Sesia F spheciformis F. Jexendal (Findal), Ry (Schlick), Horsens (O. G. Jensen) tipuliformis (L.) Cl. Udbredt og ikke sjælden vespiformis L. (asiliformis Rott.). Tomme Puppehylstre v. Ry (Strøm) culiciformis L. Ranum (Christiansen), Silkeborg (Findal), Stensballe Sk. v. Horsens (Worm Hansen) formiciformis F. Horsens (jensen-haarup, Worm Hansen), Silkeborgegnen (Findal) ichneumoniformis F. Stensballe Sk. (O. G. Jensen), Rom Hede (Sønderup). l Stk. hv. Sted muscæformis View. l Ekspl. v. Silkeborg (Schjødte). Bembecia Hb hylæiformis Lasp. Kolding (Jiirgensen), Juelsminde (W orm Hansen), Pedholt (Christiansen). Cossut F. 26. Cossidæ. 745 cossus L. (ligniperda F.). T r æ b o r e r e n, P i l e b o r e r e n. Almindelig. Zeuzera Latr. 746 pyrina L. (æsculi L.) Aarhus (Kjærsgaard o. fl.), Silkeborg (Bisgaard), Bygholm v. Horsens, Lundergaard i Vendsyssel (N. T.). 27. Hepialidæ. Hepialus F. '747. humuli L. Udbredt, undertiden til Stt:de i stort Antal sylvina L. Udbredt og ret almindelig. 749, fu sconebulosa de Geer. (velleda Hb.). Udbredt, enkelte Steder almindelig f. Eks. v. Lemvig og i Legind Bakker paa Mors lupu,lina L. Vendsyssel (Carstensen). 751, Ileeta L. Ret almindelig i de fleste Egne.

33 31 Rettelse : 392. H eliothis annigera udgaar af Fortegnelsen. Hr. S ø n d e r u p har meddelt, at han har ment H. dipsaceus i Stedet. Nye Arter. I J u li er taget 2 for Jylland nye Arter, som ikke naaede at komme med i Fortegnelsen : 422. Laspeyria (Aventia Dup.) jlexula Schiff. l Stk. nedbanket af Gran i Katholm Sk. v. Grenaa (Forf.) Tlwlera fimbrialis Scop. 6 Stk. v. Blokhus (Skat- Holfmeyer). Desuden l Art, som ved en Forglemmelse ikke er kommet med i Fortegnelsen : 458. Acidalia straminata Tr. Blokhus (Skat-Holfmeyer), Rom Hede (Sønderup), Astrup v. Ryomgaard (Forf.). For Øjeblikket kendes 599 Arter af Storsommerfugle fra Jylland. Mindre Meddelelser. Philanlhus lriangulum Fabr. Et interessant Pund er i Sommer gjort paa Lolland, idet Lærer Sønderup den 21. Maj tog et Eksemplar af ovennævnte sjældne Gravehveps ved Maribo. Den var her til Lands hidtil kun kendt fra Bornholm, hvor den var taget tæt ved Rønne. Lavrids Jørgensen. Aplerygida media Hagenb. Denne vor sjældneste Ørentvist er ret alm. i Pedholt Skolehave, hvor den synes særlig at ynde Syrenbuske som Opholdssted, men den kan dog findes næsten overalt i Haven. Saa vidt vides er det første Gang Arten er fundet i Jylland. E s b e n- P e t e r s e n angiver i sin Bog om Danmarks Ørentviste tre Findesteder, nemlig : Lolland, Falster og Frederiksdal (Sjælland). C h r. C h r i s t i a n s en. Blaat Ordensbaand (Catocala fraxini) er fundet i et dødt Eksemplar under et Poppeltræ d. 15. Septbr af H a t f d a n J ø r g e n s e n ved Brunde Skole pr. Horsens. Asger Kristensen.

34 32 Fluer, et Par af mine bedste Fund fra sidste Sommer. Oxycera meigeni Stæg. I sit udmærkede Værk om danske Fluer, Diptera danica, kalder Museumsinsp. Lundbeck denne Flue meget sjælden, idet der den Gang kun kendtes godt en halv Snes Stykker her fra Landet. l 1913 tog Lærer Kryger, Gentofte, en Række ved Ryde, og i Aar harjeg tage1 et Eksemplar, en 6', af denne smukke Vaabenflue ved en fugtig Grøft l min Skoles umiddelbare Nærhed. Hexatoma pellucens Fabr. Af denne meget sjældne Tabanid nævnes i Diptera danica kun et kendt dansk Eksemplar; senere er taget et Stykke i Geel Skov, begge. Den Il. August tog jeg paa en Skærmplante i Vester Ulslev Mose en cf. Chrysophilus aureus Meig. l Diptera danica kaldes. denne Flue meget sjælden. Den er se'nere taget et Par Steder paa Sjælland og i Antal ved Lohals. Den er vistnok ikke sjælden her paa Lolland. Jeg har i Sommer taget den i Antal ved min Skole og enkeltvis i Handermelie og ved Prierskov. L a v r i d s J ø r g e n s e n. Augiades comma L. Om denne Sommerfugl skrev jeg for et Aars Tid siden i en lille Artikel her i Bladet, at den ikke fandtes paa Lolland, og jeg skrev det i god Tro, thi denne Øs Sommerfuglefauna har i en Række af Aar været undersøgt energisk af flere Samlere, uden at det har været muligt at konstatere Artens Forekomst her. Alligevel findes Sommerfuglen paa vor Ø. Tandlæge M a d e l u n d har været saa heldig at tage 2 Eksemplarer i Nakskovs umiddelbare Nærhed, og ved "Sønderstrand" (Østersøkysten Syd for Nakskov) har han set den i Hundredvis langs selve Diget og paa Veje og aabne Pletter i Rudbjerggaardskovenes Udkant. Sommerfuglens Forekomst ved "Sønderstrand" forundrer mig ikke lidet. Jeg har før fanget en Del i de Egne, men traf aldrig comma der. Da jeg vanskelig kan tro, at den, hvis den havde været der, vilde været undgaaet min Opmærksomhed, er jeg tilbøjelig til at tro, at den er indvandret til denne Lokalitet efter, at jeg for snart 20 Aar siden færdedes i de Egne. Lavrids Jørgensen. Biblioteket. Der er købt J o h. P. J o h a n s e n: D a n mark s R o v b i I l e r.

35 Naturaliesamlere! III. Priskurant Nr. 6, indeholdende Redskaber for Entomologi, Botanik, Oologi og Ornithologi,. tilsendes paa Forlangende. Harald Borgesen, F ederiksberggade 28, København. J Alle Apparater og Instrumenter fremskaffes og fabrikeres. Leverandører til Københavns Universitet P. BROCK & Co. l --- Optiske, fysiske og elektro-mekaniske Værksteder. søwalfomtntng 1 mtkro$koptr. FREDERIKSBERGGADE 38, ===KØBEN H AVN. === Er N -v $ ;+i""'''';''"" ""' ' --- ' ' '; ; ",,,.,,.,; " ";'' '''''; ' '" ' ' " ; :.,.,., ; il' '' " + m B l J_Jjg t O 9 S O J j d t fi ca. LS" B: s ;;- li ri r efter Bund 3 g bbelt y 1ft S t k f k a S S t r Paa Grund af ny Akkord med anden Snedker tilbydes l nu Insektkasser m. Glaslaag for 2 Kr. 25 Øre. Dobbeltkas- l= J Aargangene 19tl, 1912, 1913 og 1914 faas å 2 Kr. ved Henvendelse til Lærer V. S. Knudsen, Villa,;Fyen", Aarhus. For Artiklernes Indhold er vedkommende Forfattere ene ansvarlige.

36 l! I Løbet af Februar 1915 udkommer : Insektlivet ' i ferske Vande af Dr. C. Wesenberg-Lun, Leder af Universitetets Fersk vands-biologiske Laboratorium. 54t Sider. Med 377 Illustrationer. Pris : ca. IO Kr. Indhold : Springhale!:. - Retvinger. -- Slørvinger. - Døgnfluer. - Guldsmede. - Næbmunde. - Vaarfluer. - Sommerfugle. - Netvinger._ - Biller. -=- De Tovingede. - ' De Aarevingede. S a m m e n fa t t e n d e B e m æ r k'n i n g e r o m V a n d i n s e k t e r n e s L i v : De- ferske Vandes Insekrsamfund. -- Om Overfladehinden og Vandinsekternes Forhold til denne. - Om Respirationsorganer. - Om Overgangs- - stadier mellem Vandfnsekternes Liv i Luft og 'i Vand. """'7 - ErnæringsforhOldene. - Æglægning ;.gg; P.:ii:r.ringsf rhojd...:.:.._ Om Bevæ- gelsesorgå'n; rne. -<-- Vandins kternes SaQseorganer,, --- N avneregister. - Fagregister Faas i. pe Boglader. _. == - Gyldendals e Bo _ ghan'de_l_ ---J Qrdisk. Forlag....