Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg
|
|
- Aksel Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sphagnum-feltguide Irina Goldberg
2 Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN Feltguide-serien indeholder følgende bind: Strandeng 1330 Grå / grøn klit 2130 & Enebærklit 2250 Klithede 2140 & Tør hede 4030 Kalkoverdrev 6210 Surt overdrev 6230 Tidvis våd eng 6410 Højmose 7110 Hængesæk 7140 Avneknipemose 7210, Kilde og væld 7220 & Rigkær 7230 AGLAJA v/ Eigil Plöger, Lundevej 48, 4652 Vråby, Hårlev
3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Sphagnum-arter i Danmark centrale magellanicum palustre papillosum capillifolium fuscum girgensohnii molle quinquefarium rubellum russowii subnitens squarrosum teres auriculatum contortum inundatum
4 Indholdsfortegnelse platyphyllum subsecundum cuspidatum lindbergii majus obtusum pulchrum riparium Sphagnum recurvum-kompleks brevifolium fallax tenellum compactum strictum Artsregister
5 Forord Tørvemosser (slægten Sphagnum) er en gruppe af mosser, der overvejende baseret på karaktererne, der kan ses i mikroskopet. af simple feltkarakterer, som er beskrevet i det følgende. Vitenskapsmuseet, NTNU, Trondheim, Norge), der uden vederlag af stængelblade. God fornøjelse! Irina Goldberg 4
6 Planten hos tørvemosserne består af en stængel, der bærer blade (stængelblade), og sidegrene, som sidder i knipper inden for hver enkelt art. En del af grenene hænger som regel ned langs stænglen, og hos nogle arter dækker de den tæt. De øvrige udstående grene har vandret basis, men krummer kaldes grenblade. Grenene øverst på stænglen sidder meget tæt på hinanden og danner et hoved. De korte grene sidder inderst, og de lange grene. Stænglens vækstpunkt i midten af hovedet (set fra oven) kaldes endeknoppen. Den er typisk skjult i hovedets indre grene, men den kan være synlig hos nogle arter. 1. Planternes farve: Det er især den røde farve, der har en afgørende betydning. Arterne bestemmes som røde, blot den mindste smule ÆGTE grenene. Lyst kødfarvede (med rødbrune eller orange nuancer) 5
7 Stænglens farve kan være anderledes end hovedets og grenenes farve. F.eks. har den lysegrønne Sphagnum palustre brun stængel. Stænglens farve ses bedst mod sollys. 2. Hovedets form: Hvælvet Fladt OBS: Karakteren skal ses fra siden. Han-planter har typisk mere hvælvet hoved end hun-planter. 3. Hovedgrene: 6
8 4. Endeknop: Ikke synlig Tydelig / synlig : (typisk 5 rækker) 7
9 (squarrøse) OBS: Her er der tale om bladene på yderste hovedgrene og udstående sidegrene. 6. Stængelbladenes form: Tungeformede Spatelformede Triangulære (trekantede) 8
10 7. Stængelbladenes spids: Tilspidset But / afrundet Tydeligt frynset Hel / svagt frynset 9
11 Sphagnum-arter i Danmark Sphagnum magellanicum Brid. Sphagnum palustre L. Sphagnum papillosum Lindb. Sphagnum capillifolium (Ehrh.) Hedw. Sphagnum fuscum (Schimp.) H. Klinggr. Sphagnum girgensohnii Russow Sphagnum molle Sull. Sphagnum teres (Schimp.) Ångström Sphagnum auriculatum Schimp. Sphagnum contortum Schultz Sphagnum inundatum Russow 12
12 Sphagnum-arter i Danmark Sphagnum subsecundum Nees Sphagnum lindbergii Schimp. Sphagnum riparium Ångström * Sphagnum viride Flatberg : * Sphagnum brevifolium (Lindb.) Roll Sphagnum fallax H. Klinggr. Sphagnum tenellum (Brid.) Brid. Sphagnum strictum Sull. S. brevifolium en underart af og S. viride en underart af S. cuspidatum. S. viride er ikke beskrevet i detaljer i denne guide. 13
13 Sphagnum palustre Feltkendetegn planten stor og grov / pink nuancer (aldrig rødvinsrød), ved eksponering laksefarvet lyst kødfarvet stængel lysebrun brun, hvis grøn i det mindste med opadbøjede, så planten derved får et tydeligt, hvælvet hoved; ydre hovedgrene er lysere, grove, forlængede med 2(-3) hængende grene pr. knippe se foto på side 25) grenblade i skygge kan være let squarrøse 22
14 Sphagnum palustre 23
15 Sphagnum palustre NB: bør mikroskoperes for endelig adskillelse S. centrale: se under denne art S. magellanicum (når den er grøn og vokser i skygge): S. papillosum: planten gulbrun olivengrøn mørk grenbladene og grenene; løse tuer 24
16 Sphagnum palustre B D Habitus: A - S. palustre; B - S. papillosum; 25
17 Sphagnum platyphyllum Feltkendetegn planten mellemstor brunlig grøn gulgrøn stængel lys foroven, brun længere nede, aldrig sort hovedets ydre og mellemste grene som regel kohornskrummede endeknop tydelig 1-3 grene pr. knippe, uden hængende grene grenblade ikke krumme, hule, tæt taglagte stængelblade store (1,2-2,3 mm) og hule, tungeformede - ægformede, ligner grenblade i størrelse og form minerogene kær, bredder af søer med svingende vandstand NB: S. auriculatum: se under denne art Bemærkning meget sjælden i Danmark 58
18 Sphagnum platyphyllum 59
Bryologkredsens forårsekskursion til Västergötland, Sverige, 19.-22. maj 2011 Referat
Bryologkredsens forårsekskursion til Västergötland, Sverige, 19.-22. maj 2011 Referat Deltagere Jan Larsen Klaus Andersen Annebeth Hoffmann Torben Hviid Mette K. Due Irina Goldberg Rasmus Fuglsang Catrine
Læs mereOvervågning af habitatnaturtyper i LifeRaisedbogs Baseline
Overvågning af habitatnaturtyper i LifeRaisedbogs Baseline Delprojekt 3, Store Vildmose, D1 Foto: Morten Hilmer Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE14 NAT/DK/000012
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereHøjmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.
fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,
Læs mereUdvikling af tørvemos-dækket i Frøslev Mose
Udvikling af tørvemos-dækket i Frøslev Mose 1997-2013. BAGGRUND Frøslev Mose er fredet for at sikre og forbedre tilstanden af højmose. Samme målsætning gælder for den tyske del af mosekomplekset (Jardelunder
Læs mereAGLAJAs KURSUSTILBUD 2013
AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereNatura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
Læs mereTønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner
NOTAT Miljø og Natur Sags id.: 01.05.18-P17-2-14 Sagsbeh.: DL16CB/DL18LP 02-03-2015 Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner 2016-21 Naturstyrelsen har offentliggjort forslag til Natura 2000-planerne
Læs mereRestaurering af højmoser i Rold Skov
LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraisedbogs Restaurering af højmoser i Rold Skov A1 Biologiske og geologiske undersøgelser Rapport August 2016 Side 1 af 50 Forside: Fotos fra Brændemose, maj 2016. Indhold Ansvarsfraskrivelse...
Læs mereRestaurering af højmoser i Rold Skov
Restaurering af højmoser i Rold Skov LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraised Bogs D1 Overvågning af habitatnaturtyper Hjorth s Mose, Langemose, Sortemose og Gårdsø Mose August 2016 Indhold Ansvarsfraskrivelse...
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereBiologisk rapport for delprojekt 3 Store Vildmose i Life14 NAT/DK/ Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs)
Biologisk rapport for delprojekt 3 Store Vildmose i Life14 NAT/DK/000012 Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs) Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE14 NAT/DK/000012
Læs mereMosekskursion til Bornholm
Mosekskursion til Bornholm - Bryologkredsens tur i foråret 2009 af Irina Goldberg Lundevej 48 Vråby 4652 Hårlev irina.goldberg@gmail.com Bryologkredsen Danmarks mosforening afholdt i maj 2009 sin forårsekskursion
Læs mereRestaurering af højmoser i Rold Skov
LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraisedbogs Restaurering af højmoser i Rold Skov D1 Overvågning af habitatnaturtyper Baselineovervågning Brændemose Juni 2016 Indhold Ansvarsfraskrivelse... 3 Formål... 4 Metode...
Læs mereJeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde
Jeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde Er uddannet biolog Botanik Speciale i mosser Nørd!!! En helt anden måde at lave graffiti på, den kræver lidt længere tid Mosser i græsset
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereLIFE14 NAT/DK/ Basisovervågning Aktion D1 delprojekt 5 og 6. LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Tuemosen delområde 5 og 6
LIFE14 NAT/DK/000012 Basisovervågning Aktion D1 delprojekt 5 og 6 LIFEraisedbogs Tuemosen delområde 5 og 6 Udarbejdet af Randers Kommune, 2016 Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereBaseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose
Baseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose AGLAJA 2014 1 Citeres: Baseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose. 2014. Eigil Plöger. Østdanske Højmoser EU LIFE Eastern Bogs. Sorø kommune.
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereBiologisk forundersøgelse Holmegaard Mose
Biologisk forundersøgelse Holmegaard Mose Action A1 LIFE14 NAT/DK/000012 Januar 2017 Indhold 1. Forord 3 2. Habitatnaturtyper 4 2.1 Kortlægning 2004 og 2010 4 2.2 Naturtyper i baseline undersøgelsen 2016
Læs mereSUNNY CLASSIC SORTSBESKRIVELSER PR (Nyhed 2013)
SUNNY CLASSIC SORTSBESKRIVELSER PR.27.09.2013 (Nyhed 2013) Sunny Classic DINA Blomst: Varm pink farve med intenst blåt øje og orange pollen. Starter lidt lysere og farver så op. Stor blomst med diameter
Læs mereDe foreslåede ændringer kan ses på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside på dette link:
Side 1/6 Bilag 1 Sagsnr.: 01.05.18-P15-1-17 Forslag til ændringer i Natura 2000-afgrænsningerne I tabellen neden for beskrives ændringer af Natura 2000-områdernes grænser. Udkastet er sendt i offentlig
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereBeregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereChili 2019 ÅRETS FAVORITTER & NYHEDER 2019
Chili 2019 ÅRETS FAVORITTER & NYHEDER 2019 Årets favoritter! Must- have chili - du ikke må gå glip af. Et varieret sortiment: Forskellige farver Forskellige former Super anvendelsesmuligheder Chili Styrke
Læs mereDanske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".
Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereBiologiske undersøgelser i Sølsted Mose
Kick-Off seminar LIFE Sølsted Mose LIFE Lille Vildmose, 31. januar 2012 Biologiske undersøgelser i Sølsted Mose Torben Ebbensgaard, Biolog og projektleder (COWI) 1 Undersøgelsernes formål og indhold 1.
Læs mereJordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark
Jordbundskortlægning Life Raised Bogs in Denmark (Liferaisedbogs, Life14 NAT/DK/000012) Delområde 3 Store Vildmose Aktion A1 Forside Billeder tegnet af Vagn Klitgaard, Jammerbugt Kommune Ansvarsfraskrivelse
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 1014 Skæv vindelsnegl Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Naturpleje Tilgroning
Læs mereOversigt over nye Natura 2000-, Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder
NOTAT Arter og Naturbeskyttelse J.nr. MST-824-00251 August 2018 Oversigt over nye Natura 2000-, Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder Baggrund Aftaleparterne bag Naturpakken har i juni 2018 ønsket at udvide
Læs mereNatur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer
og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. oktober 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereGrundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
Læs mereTørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009
Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Oversigt over kort Forklaring 1 Tabel: Kvælstofdeposition hidrørende fra ammoniak samt andre bidrag 3 Anholt 5 Frederiksborg 6 Keldsnor 7 Lindet 8
Læs mereBotanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.
Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er
Læs mereOvervågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007 AGLAJA 2007 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007. Rapport udarbejdet af AGLAJA 2007 for Lejre
Læs mereGuideline til Natura 2000 planerne
Guideline til Natura 2000 planerne Gennemgang af guideline Hvorfor interessere sig for Natura 2000 planerne? Gennemgang af centrale elementer i guideline Målsætninger Indsatsprogram Vejen ind til de rigtige
Læs mereInvasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter
gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører
Læs mereFRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET
FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET FORMÅL Fra blomstrende overdrev fyldt med sjældne dagsommerfugle til fugtige kær spækket med orkideer: ansvaret for plejen af mange af Danmarks mest
Læs mereJeg finder den indre ro og er helt og fuldt tilstede. Den første sne daler, og jeg kan høre det forunderligt.
Gudsperlen Den rummer hele livet med alle dets nuancer. I Gud bliver lyset til mit omdrejningspunkt. Først da jeg havde gennemlevet de 17 perler, kunne jeg male Gudsperlen. Thi Gud, der sagde:»af mørke
Læs mereAction D1 Overvågning af habitatnaturtyper
LIFE14 NAT/DK/000012 Raised Bogs in Denmark Delprojekt 2 Holmegaard Mose Action D1 Overvågning af habitatnaturtyper Baseline overvågning efterår 2016 Naturstyrelsen Hannenovvej 22 Egehus Tingsted 4800
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs merePilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov
Pilotprojekt Forslag til en handleplan for Rold Skov N18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Habitatområde nr. 20 Fuglebeskyttelsesområder nr. 3 og 4 8748 h Ca. 600 private ejere 5 statslige og 2 kommunale
Læs mereGammelmosen i Vangede
Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv
Læs mereFeltkendetegn for terner (yngledragter)
Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereLære om kendetegn for vildt Dykænder
Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereBlomsterformer. Materialeegenskaber. Rund form. Eksempler på blomster med kompakt rund form. Rund luftig form
Blomsterformer Der er 3 grundformer, rund, trekantet og firkantet. Rund form Mange blomster har en rund form. Selv om de har samme form kan de variere meget. Hvis de er kompakte som her, kan de tåle tætte
Læs mereVåd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
Læs mereFacadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs mereBilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov
Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov Naturtype Tålegrænse Kg N/ha/år Differentiering Kg N/ha/år Overdrev 10-25 sure overdrev 10-20, kalkholdige
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereHæklet Rudolf. Forkortelser: Mr: Magisk ring Lm: Luftmaske M: Maske Fm: Fastmaske Km: Kædemaske Hstm: Halvstangmaske Stgm: Stangmaske
Materialer: Hæklenål nr. 2,5 Rainbow Cotton 8/4 1 sæt sikkerhedsøjne 8 mm 4 træperler 12 mm Bamsefyld Plastgranulat Mål: Ca. 10 cm uden ben. Køb garnet her: http://shop.hobbii.dk/haeklet-rudolf Forbrug:
Læs mereSNUP IDEEN - GRATIS MØNSTER
SNUP IDEEN - GRATIS MØNSTER SKOVALF I HOBBYFILT Find flere gratis mønstre på stof2000.dk Materialer: 140 cm gørn hobbyfilt 4 træperler 12 mm 70 cm lædersnøre 2 mm 75x10 cm imiteret skind, vintage look,
Læs mereA-lympiade 21. november 2008 Af: Hanan Abdel-Rahman, Anders Gram-Hanssen, Thor Bjørn Andersen og Laura Pettrine Madsen, 2.v, Helsingør Gymnasium
Evacuation Af: Hanan Abdel-Rahman, Anders Gram-Hanssen, 1 Final Assignment: Opgave 6 Kære Amberhavn Universitets Bestyrelse Ud fra jeres bygnings kriterier, har vi udarbejdet en evakueringsplan, der fortæller,
Læs merePointskema GDS Udgave 2, 2014. Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil.
Pointskema GDS Udgave 2, 2014 Hundens Navn: Chip nummer: Født: Ejer: Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil. 1 og 2: Bredt hoved, stramme læber, næseparti for bred. 3 og 4:Ikke
Læs mereArealberegninger af terrestriske habitattyper
Arealberegninger af terrestriske habitattyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. marts 2017 Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBryologkredsens forårsekskursion til området nær Hvalsø, Midtsjælland, 4.-6. maj 2012 I Mos-Jensens spor: 100 år efter
Bryologkredsens forårsekskursion til området nær Hvalsø, Midtsjælland, 4.-6. maj 2012 I Mos-Jensens spor: 100 år efter Deltagere Mette K. Due Irina Goldberg Jan Larsen Torben Hviid Klaus Andersen Annebeth
Læs mereStof / metervarer - efterår 2014. KreStoffer. Stof / garn / mønstre / tilbehør / syskole METERVARER
KreStoffer Stof / garn / mønstre / tilbehør / syskole METERVARER Efterår 2014 1 Bomuld - ensfarvet denim look En lækker metervare i bomuld, polyester og lycra i ensfarvet denim look - strækstof - God til
Læs mereBiologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing Mose 2016 Aktion A1 og dele af D1 i Delområde 1 - Løvenholm
Biologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing Mose 2016 Aktion A1 og dele af D1 i Delområde 1 - Løvenholm LIFE14 NAT/DK/000012 Acronym: LIFEraisedbogs Biologiske og geologiske undersøgelser af Gjesing
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?
ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand
Læs mereKortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge
Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Opret kobjælde ved Trehøje Firblad og vorterod i småbiotop på Mols 1 Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Resume
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mere91300 SOFT COTTON A K I J H B D E F C G
91300 SOFT COTTON A K I J H B F D E C G Version 1 91300 FRUGTER TIL BØRNENES DESERTBORD GARNOPLYSNING Järbo Garn AB Tlf. +46 26-27 30 30 E-mail info@jarbo.se FLERE OPSKRIFTER Se Järbo Garns hjemmeside
Læs mereHvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.
Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged
Læs mereGamle kontakter. Hvad kan man skifte til
Gamle kontakter Hvad kan man skifte til Når du vil skifte fra gammelt til nyt Der er flere fordele ved at udskifte gamle afbrydere og stikkontakter. Du opnår en mere sikker og tidssvarende installation,
Læs mereGØR VERDEN STOR MED TILLÆGSORD
T2 GØR VERDEN STOR MED TILLÆGSORD FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Parvis - Ordkort til hhv. 2. og 3. kl. - 4 skilte med kategorier - Arbejdsark (kopi/www) At træne elevernes evne til at forstå og
Læs mereByggevejledning. Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset.
Parcelhusvej 1 og 3 Byggevejledning Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Huset du ser i vejledningen er Parcelhusvej 1, men fremgangsmåden er den samme til Parcelhusvej
Læs mereRegistrering af 3 områder i Gentofte Kommune
Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.
Læs mereNi Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)
Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige
Læs mereFARVER PÅ SPROGET LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE
FARVER PÅ SPROGET LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE Træning af farverne inkl. bøjningsformerne ift. køn, bestemthed, tal og grader. Mere varieret ordforråd og kulør på sproget + dannelse af korte
Læs mereHøjde cm Løv Store frodige og halvblanke Blomst Violetblå med sortrød ganeplet Måned Ultimo maj
Storblomstrende Rhododendron Storblomstrende Rhododendron kendetegnes først og fremmest ved de store mørkegrønne blade og store sammensatte blomster. De blomstrer fortrinsvis fra midt i maj til sidst i
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs mereE 4. Tips til farvetilpasning. Teknisk information. Kontrol af farver
Kontrol af farver For at kunne lave et godt reparationsarbejde, er det ind i mellem nødvendigt at tone på en farve, lave udsprøjtning eller polere på den gammel lak. Derfor er en nøje sammenligning mellem
Læs mereArbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger
Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereGolfbaner og vand Søer og vand
Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød
Læs mereSCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører
SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding
Læs meresmykker vinter 2010 Malouca smykkedesign Fenrisgade 1, 5. th. 2200 København N tel. 2621 2809 linda_jensen@me.com Danske Bank 0252-4205655706
smykker vinter 2010 Malouca smykkedesign Fenrisgade 1, 5. th. 2200 København N tel. 2621 2809 linda_jensen@me.com Danske Bank 0252-4205655706 Dodningehoveder halskæder + vedhæng Vedhæng til halskæde med
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mere- et undervisningsmateriale til dansk som andetsprog
- et undervisningsmateriale til dansk som andetsprog De følgende sider er et uddrag fra kopimaterialet Fart på dansk Ord og begreber med CL. Materialet henvender sig til elever i hele skoleforløbet. Fart
Læs mereKropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.
Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen
Læs merepå efterskolen DE SLIDTE GANGE MED NEUTRAL MALING ER BLEVET AFLØST AF ET FRISK PUST MED KLARE FARVER OG GEOMETRISKE MØNSTRE PÅ
stram på efterskolen DE SLIDTE GANGE MED NEUTRAL MALING ER BLEVET AFLØST AF ET FRISK PUST MED KLARE FARVER OG GEOMETRISKE MØNSTRE PÅ GULVE OG VÆGGE PÅ RINGE FRI- OG EFTERSKOLE PÅ FYN. 38 DeFarver Tekst:
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereGenopretning i Portlandmosen
Genopretning i Portlandmosen Aalborg Universitet - Geografi - Christoffer Kirk - Henriette Rantzau Almtorp - Marvin B. S. Meyer - Mia Rix Genopretning i Portlandmosen Tema: Landskabet - dynamik og processer
Læs mereForslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede
Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereVandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler
NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereDit lokalområde. Hej med dig!
Dit lokalområde Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?
ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand
Læs mereOm brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet
Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Esben Alfort Brugen af farvetermer i dansk, som det skrives på internettet, viser, at bestemte farver kan modificeres eller sammensættes for en mere
Læs mere