I næste uge skal vi jule lidt i emnetimerne, og vi skal selvfølgelig også lave noget juledansk og julematematik. Desuden har børnehaveklassen og 1.

Transkript

1 ULIGEUGEBREV 49 Kære Forældre. Den 20. december er sidste dag inden juleferien, hvor vi hygger, går i kirke og afslutter året med julens budskab. Der må tages godter og nissehue med i skole. Skoledagen slutter kl. ca SFOen er åben. Som tidlige nævnt tager hele personalet på pædagogisk dag mandag d. 19. Dec. Jeg har efterlyst forældre til at hjælpe med at passe skole den dag. To har meldt sig foreløbig, de skal sammen med tre vikarer klarer undervisningen den dag. Børnene har alternativt mulighed for at komme i praktik denne dag i stedet for at komme i skole f.eks. ved bedsteforældre. Tag evt. en kammerat med, men husk at meddele skolen over intra. Husk der er Luciaoptog på skolen tirsdag d. 13. december kl Første skoledag efter juleferien er d. 4. januar. Jeg ønsker Jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Hilsen Svend.

2 Indskolingen Så er vi færdige med emnet om Tanzania. Det har været rigtigt spændende, og vi ved alle meget mere om Tanzania nu, end vi gjorde før. Vi har også lavet mad fra Tanzania. Noget af det mere vellykket end andet. Det kan børnene helt sikkert fortælle meget mere om. Forleden dag dansede vi også nogle danse til morgenmotion, som også ligger inde på u-landskalender 2016 på nettet. 0. og 1. klasse har danset dem flere gange i emnetimerne og de stod absolut i front for, at vise hvordan man lige skulle gøre det. Det var rigtigt sjovt.

3 I næste uge skal vi jule lidt i emnetimerne, og vi skal selvfølgelig også lave noget juledansk og julematematik. Desuden har børnehaveklassen og 1. klasse lovet, at pynte juletræet, som skal bruges på onsdag af dagplejen m.v. i Oddense hus.

4 Det er vigtigt, at alle lige får støvsuget hylderne for biblioteksbøger, så de kan blive afleveret inden jul, og så alle kan låne godt med bøger til hyggelige stunder mellem jul og nytår. Sidste dag inden jul skal alle have en pose med til at fragte julepynt hjem i. Til slut vil vi ønske jer alle en rigtig dejlig jul og et fantastisk nytår.. når vi når dertil! Hilsen Indskolingen.

5

6 Dansk 6. klasse I dansk har vi på det sidste haft meget litteratur-arbejde. Først omkring bogen Et mærkeligt skib af Anita Krumbach. Her har eleverne hørt om den på mange måder mærkelige Elo, der bor alene med sin far. Hans mor har en ny familie og Elo føler sig meget alene. Kontaktforsøg til moderen mislykkes, ligesom det heller ikke rigtigt går med kontakten til klassekammerater og en klassekammerats familie. Elo har i sin opvækst ikke rigtig lært, hvordan man har et naturligt og almindeligt forhold til sine medmennesker. Klassen var meget optaget af bogen og meget overrasket over, hvordan mennesker med en anden baggrund kan agere. Det var noget af en øjenåbner. Siden har vi arbejdet med billedbøgerne om Garmann af Stian Hole. Her Med udgangspunkt i billeder fra bogen Garmanns Hemmelighed har eleverne skullet skrive stil. Først skulle de vælge et tema, blandt bogens mange temaer. Det kunne f.eks. være kærlighed, hemmeligheder eller venskab.

7 I klassen havde vi i forvejen gennemgået hvad genre er; eventyr, kærlighedsroman, fantasy, krimi, science fiktion osv. Så gjaldt det om at finde på en handling og bruge mindst 3 billeder fra bogen som kunne illustrere historien, man så gik i gang med at skrive. Stilen skal afleveres indskrevet i Word på computer med billeder indsat. Til juleklippedagen var 6. klasse meget aktive. Ud over at stå for serveringen af æbleskiver til hele skolen. Formåede de også at fabrikere så meget julepynt til klassen at Hanne og jeg spøger med, at det er det rene Gertrud Sand Se bare billedet her: Selv klassens flotte Slangefrise er blevet pyntet til jul:

8 Matematik 6. Klasse Vi startede november op med BRØKER, hvor begreber som forkorte, forlænge, gange mm. blev indøvet. I december har vi taget en pause med det emne for at kaste os over vinkelbegrebet og målestoksforhold. Vi har udarbejdet egne vinkelmålere, omdannet figurer i andet målestoksforhold og sluttelig kombineret de tilegnede kompetencer ved at tegne Peters cykel. (Fordi den tilfældigvis den dag var ren og pæn)

9 Torsdag målte vi højden på flagstangen med en Teodolit omsatte det til målestoksforhold 1:100 og afsatte graderne fra Teodolit. Lidt hjemmearbejde til hele familien børnene er skarpe, så lidt konkurrence.

10 God jul til alle Hilsen Hanne og Philipp

11 Vi har haft besøg af Musikambulancen og to gæve redere, så nu er samtlige instrumenter renoveret og lokalet ordnet. Det er blevet rigtigt godt og flot.

12 Tanker omkring julens budskab. Vi er nu nået til advent tid. Adventus betyder på latin han kommer. Det betyder vi ser frem til Jesu ankomst. I julesalmen Vær Velkommen, lyder det: Julenat, da vor Herre blev fød, da tændte sig lyset i mørkets skød. Lyset eller rettere kærligheden tændtes. Man kan også sige næstekærligheden blev fundet. Udtrykket næstekærlighed stammer fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner, og næstekærlighed er nu engang det bærende element i Julens budskab.

13 Lignelsen om den barmhjertige samaritaner v25 Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham:»mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?«v26 Han sagde til ham:»hvad står der i loven? Hvad læser du dér?«v27 Manden svarede:»du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.«v28 Jesus sagde:»du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.«v29 Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus:»Hvem er så min næste?«v30 Jesus svarede og sagde:»en mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. v31 Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. v32 Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. v33 Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. v34 Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. v35 Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. v36 Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?«v37 Den lovkyndige svarede:»han, som viste ham barmhjertighed.«og Jesus sagde:»gå du hen og gør ligeså!«når vi viser næstekærlighed, er det fordi vi ikke kan høre ordene, Jesus sagde og høre om, hvad Jesus gjorde, uden at vi bliver forpligtet til at gøre det samme. Det indebærer blandt andet, at vi skal gå imellem alt det, der ødelægger, og den hvis liv er truet. Vi skal i praksis vise medmenneskelighed. Vi skal være talerør for alle, der ikke kan tale for sig selv. Vi skal sikre, at socialt udsatte børn og voksne i det her land bliver set, hørt og taget alvorligt. Vi skal vise medmenneskelig omsorg, give nærvær og yde hjælp. Vi skal danne netværk med mening, indhold, nærhed og varme. Og det skal vi alt sammen, fordi vi ikke kan undgå at se, at det er det, der er brug for. Så når vi ikke kan høre ordene, Jesus sagde, og høre om, hvad Jesus gjorde, uden deraf at blive forpligtet til at gøre det samme, så lad os se på, hvad det var for nogle ord, Jesus sagde i fortællingen om den barmhjertige samaritaner?

14 En lovkyndig ville sætte Jesus på en prøve, han ville retfærdiggøre sig selv, og spurgte: Hvem er så min næste? Ordet næste hedder på hebraisk chaber, og med det navn betegnede farisæerne netop sig selv. En chaber var en, som fulgte Moseloven punktlig, især dens mange bestemmelser om renhed. Farisæerne følte sig med det navn hævet over den øvrige befolkning, som de fandt urene, men der var dog tvivlstilfælde, så derfor stillede den skriftkloge spørgsmålet: Hvem er min næste? Hvem er den rette slags? Hvem skal jeg kunne anerkende? Hvor går grænsen for mine forpligtelser? Det er vel et menneskeligt træk, vi alle kan genkende fra vor egen verden, især efter at hele verdens nød er kommet helt ind i vore stuer gennem medierne og som følge af globaliseringen. Hvor går grænsen for mine forpligtelser? Hvem er min næste? Jesus giver ikke noget teoretisk svar, som den lovkyndige forventer, men fremstiller et træk af livet, som viser at kærligheden løser gåden og klarer sagen. Kærligheden spørger ikke, hvem er min næste i håb om, at der kun er få, der er det, men kærligheden føler, her er min næste, her hvor der trænges til hjælp. Jesus viser med lignelsen, at kærlighedsbuddet gælder alle, og at farisæerne ikke kan indskrænke det, til kun at omfatte dem de mener er den rette slags. Jeg var i en årrække leder af et socialt værested for udstødte mennesker.. Der kom en bruger, som var stærkt alkoholiseret og i dyb nød. Han havde intet netværk udover værestedet. De sidste steder han måtte have lov at komme, var på biblioteket og i kirken, men nu kunne de heller ikke rumme ham mere. En våd vinterdag faldt han om på gaden ikke langt fra værestedet. Han faldt ikke i hænderne på nogle røvere, men mange års alkoholmisbrug havde slået ham omkuld. Så han lå halvdød på vejen, ude af stand til at komme op. Der var ingen, der trak hans tøj af, men nøgen og hjælpeløs så han ud, der på vejen halvdød, våd og frysende i regnen. Tilfældigvis kom en præst den samme vej, han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet, også han så ham og gik forbi.

15 Måske var det ikke en præst, måske var det ikke en levit, der gik forbi, men pæne mennesker at se på, det var de. De gik ikke bare forbi, de gik en stor bue udenom, de valgte det modsatte fortov. Her 2000 år efter at præsten og Levitten gik forbi, går vi stadig forbi. Folk får tæv på åben gade, uden nogen blander sig. Folk drikker sig ihjel på åben gade, uden nogen blander sig. Folk svigter deres børn, og det sociale system svigter, uden nogen blander sig. Ja, folk lever tit i dyb ensomhed, uden nogen blander sig år har ikke ændret noget, og netop derfor er det vigtigt igen og igen at høre og prøve at forstå Jesus budskab. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Måske var det ikke en samaritaner, men blot en almindelig borger der fik medynk med manden på gaden. I den gamle bibeloversættelse stod der ikke medynk, men at han ynkedes inderligt. Hvilket er et stærkere udtryk end medynk. I flg. Johannes Møllehave står der i den oprindelige græske tekst, at samaritaneren fik ondt i sine indvolde. Det er da en beskrivelse, man kan genkende. Bare ved tanken om at ens børn, ens ægtefælde, ens nærmeste familie eller andre man elsker skulle komme i ulykke, giver en en knugende fornemmelse i maven. Fortællingen peger på, at den fornemmelse også kan opstå overfor fremmede mennesker. Samaritaneren fik ondt i indvoldene, han fik en dyb følelse inde fra hjertet, da han så den nøgne halvdøde mand på vejen, han fik medynk med ham, han viste ham barmhjertighed, som var han en af hans nærmeste. Den overfaldne har alt det, vi forbinder med at være næsten, og vi tror, det er ham, der bliver udråbt som sådan. Men det er ikke ham, Jesus udnævner som næsten.

16 Nej, Jesus vender lignelsen på hovedet, så næsten bliver samaritaneren, altså den som hjalp. Næstebegrebet får ikke den udflydende, uforpligtende karakter, der ligger i ordene, at en hver er min næste. Næsten er man ved at øve barmhjertighed. Ved at lade samaritaneren være næsten viser Jesus, at man aldrig kan vide, om rollerne bliver byttet om, og man selv bliver den, der får brug for hjælp. Vi havde på værestedet en misbruger, der som regel altid havde en hjemløs boende på sofaen. Vi ydede ham megen omsorg til dagligt, han var en god ven, og jeg havde en aftale med ham om, at hvis jeg en dag skulle blive hjemløs, kunne jeg låne hans sofa. Det var i det øjeblik sagt med humor og varme, men vi vidste begge to, at ingen ved, hvad livet byder på, og hvordan vi i så fald reagerer. Rollerne kan byttes om alt efter, hvad livet byder os. Jeg har mødt flere mennesker, der er kommet i misbrug og nød, fordi livet har vist sig fra den mere barske side. Samaritanerne nedstammer fra de jøder, der ikke blev sendt i eksil i Babylon. Da jøderne kom tilbage, undgik de samaritanerne, fordi de i mellemtiden havde stiftet familier med deres besættere. De var således blevet fremmede og ringe agtede. Ved at lade samaritaneren være næsten udvider Jesus derved næstebegrebet til også at omfatte de fremmede mennesker, med anden tro og nationalitet, mennesker som ikke regnedes som næsten inden for den jødiske tradition. Det var altså samaritaneren og ikke præsten eller levitten, der fik medynk. Det var en fremmed på rejse, en man ikke kender, en man ikke forventer denne handling fra. Jesus ville advare om fordomme mod andre folkeslag. Jesus ville fortælle, at alle har krav på hjælp. Jesus ville fortælle, at alle skal yde hjælp uanset religion, hudfarve eller stand. Jesus ville fortælle, at vi i forhold til den nød og smerte, der møder os her i verden, alle har krav på hjælp, og at alle skal yde hjælp. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad Jesus mener om vores flygtningepolitik?

17 Hvad mener Jesus om, at vi smider flygtningene tilbage til krig og elendighed? Hvad mener Jesus om, den måde vi behandler de svageste i vores samfund på? Ja, hvad mener Jesus om, den måde vi er næste på overfor vor næste? For han sagde jo:»du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv. Gennem dette dobbelte kærlighedsbud, gør Jesus kærligheden til næsten og til sig selv, lige så vigtig som kærligheden til gud. Kærligheden til Gud må ikke blive større end kærligheden til næsten eller til én selv. Det er ikke nok at have himmelvendte øjne, hvis man ikke ser smerten blandt sine medskabninger. Livet på jorden er lige så vigtigt som livet i himlen. Vi må og skal hjælpe vor næste, hvor og hvornår der er brug for det. Næstekærlighed er at være opmærksom på andre mennesker og gøre sit bedste for at afhjælpe den smerte, som vi alle rammes af. Vi er forpligtet til at hjælpe dem i nød, vi møder på vores vej og bringe dem ind i vores nærhed, så vi kan se deres smerte, så de bliver set. Vi har pligt til at gøre de nødlidende til vores nærmeste. Når folk er nødlidende, ses de nemlig ikke så nemt. Kravet er, at vi skal løfte dem op på vores ridedyr op i lyset, hvor de kan ses, for så kan vi slet ikke lade være med at elske dem som os selv. Har vi først fået øje på dem og har hørt deres livshistorie, er det nemlig ikke så svært at forestille sig, at det kunne være os selv, der var blevet ramt af smerten. Borgeren bragte vores mand fra gaden til værestedet. Herfra fik man fat i en ambulance, og efter timers diskurteren med falckfolk, vagtlæge, forsorgshjem og sygehus, blev manden kørt hjem og båret op i sin lejlighed. Forsorgshjemmet ville ikke tage manden, fordi de mente han var syg. Sygehuset ville ikke tage manden, fordi han var fuld, og falckfolkenene kunne ikke tage ansvaret for at overlade ham til sig selv. Det blev til sidst vagtlægens ansvar. Det var i virkeligheden en mere indviklet affære end lignelsen om den barmhjertige samaritan.

18 Og nogen hjælper, fordi de får deres løn for det. Nogen gør det for den dejlige følelse, det kan give dem. Nogen gør det for at få tak. Og nogen gør det, fordi det får dem til at føle sig betydningsfulde og overlegne. Sådan er vi nu en gang indrettet som mennesker. Vi vil altid slå handler af. Giver vi noget, vil vi også have noget igen. Om ikke andet, så i hvert tilfælde tak. Men kærligheden bør være den første og vigtigste grund til at hjælpe. Sådan blev nogle af Jesu største mirakler udført uden nogen anden anledning end næstekærlighed, når Jesus så, at mennesker led. Det var spontane handlinger drevet af kærlighed. Og så skal vi jo huske at elske os selv for at kunne elske næsten. Det kan sommetider være svært, når man er samaritaner. Det er hårdt arbejde, hårdt for sjælen. Det er hårdt, når man ser dejlige mennesker drikke sig ihjel, måske fordi de i virkeligheden rummer en så stor kærlighed, at den gør dem for bløde i det her samfund. Det er hårdt, når man ser, hvordan ensomheden kan drive mennesker til selvmord eller i misbrug. Det er hårdt, når man ser den sociale arv fortsætte generation efter generation, uden at samfundet ofrer de ressourcer, der skal til for at bryde den. Det er hårdt, når man ser, at uanset hvor man vender sig hen, er folk i nød, børn, voksne og gamle, og samfundet ikke afsætter de midler, der skal til for at hjælpe. Men det er skønt at vide, at mange i vort samfund er gode samaritanere, som alle tror på kærligheden og kan få medynk med sin næste. Heldigvis er der mange, der ikke bare går forbi. Så næstekærlighed eksisterer her og nu. Så tænk på næsten, ikke mindst her op til jul, hvor vi ser frem til Jesus ankomst..

19 Dejlig er Jorden. Glædelig Juletid. Hilsen Svend.