Parkourinstallation bygget af elementer fra industrien i Randers

Transkript

1 Parkourinstallation bygget af elementer fra industrien i Randers (Idéskitse lavet af parkourinstruktør og HTX studerende Alerxander Harvey, RgF) Industrikultur og ungekultur i lokal forankring... 2 Formål... 2 Målgrupper... 2 Baggrund... 3 Unge og parkourkulturen i Randers... 3 Kulturarven og Randers identitet som industriby... 3 Parkourinstallation som bidrag til bymiljø og stedsidentitet... 3 Konkret om anlægget... 4 Samarbejde om forankring af projektet... 4 Involvering af andre udøvere og foreninger i resten af landet... 4 Tiltrækning af nye målgrupper

2 Industrikultur og ungekultur i lokal forankring Randers Gymnastiske Forening, Randers Ungdomsskoles Grejbank og Randers Kommune arbejder sammen om etablering af et flerfunktionelt parkouranlæg. Anlægget skal nytænke parkouranlægs design, være et helt unikt alternativ for byens og landets unge parkourudøvere, og samtidig bære kreativt præg af en lokal forankring i byens historie som gammel industriby. Projektet bygger på at skabe synlighed om den industri, som i mange år har været en del af Randers bys DNA. Derfor vil vi lave et parkouranlæg af elementer fra byens industri som eksempelvis vindmøllevinger, jernbaneskinner, møllestene, pullerter fra havnen, Randers Reb og andre tilsvarende elementer. Formål Formålet med parkouranlægget er på en ny og unik måde at inspirere til bevægelsesaktivitet og øge interessen blandt børn og unge for gadeidræt som kropsligt udtryk. Hensigten er at invitere parkour som bevægelseskultur og dens mange udøvere ind i bybilledet, og samtidig skabe en installation, der skal træde ind i den kulturelle byplanlægning med udgangspunkt i lokal historie og identitet. Sammentænkningen af disse formål skal udmunde i et kreativt design, som vil udvikles i et samarbejde i mellem lokale og frivillige kræfter og Randers Kommune, og bestå af elementer fra den tidligere og nuværende lokalindustri med tilknytning til Randers og omegn. Eksempelvis vil man kunne bevæge sig på vindmøllevinger, jernbaneskinner, toghjul, traktordæk, pullerter fra havnen, møllesten og Randers Reb. Anlægget vil samtidig leve op til den kommende nye parkourstandard for sikkerhedskrav (Dansk Standard) og, med et multifunktionelt design, appellere til en bred målgruppe af friluftsaktive, herunder eksempelvis også crossfittere. Ud over det unikke design, vil anlægget også bryde med tendensen blandt mange af landets øvrige parkourinstallationer med manglende integration i bymiljø og en for snævert defineret sværhedsgrad. Dette anlæg vil fremstå meget autentisk og spændende. Anlægget skal med nye typer udfordringer motivere en bred målgruppe af udøvere med varierende forudsætninger og udnytte potentialet i den dynamik, som parkourkultur og levende by sammen kan danne ramme om. En synergi, der særligt skal give børn og unge mod på at prøve kræfter med gadeidrætten og styrke oplevelsen af Randes som et levende bymiljø. Med anlæggets beliggenhed er det derudover et ønske at udvide Randers byliv geografisk såvel som kulturelt, knytte havnesiden endnu tættere sammen med byens centrum og komplementere dens øvrige aktivitetsanlæg. I den forbindelse vil anlægget være i tråd med kommunens vision, Byen til Vandet, der blandt andet har til formål at knytte Randers by og dets vandområde tættere sammen i en helhedstænkning af kulturel oplevelse såvel som infrastruktur og klimatilpasning. Målgrupper Børn, unge og voksne fra Randers og andre dele af landet, som mangler et alternativ til fodbold og fitness og som tiltrækkes af anlæggets specielle design og anderledes udfordring. Turister og besøgende, som mødes af et levende bybillede og som kreativt stifter bekendtskab med Randers historie, industri og virksomhed. Foreninger og uorganiserede i alle aldre, der med forskellige aktivitetsformål kan nyde godt af anlæggets udfoldelsesmuligheder og inspirerende udfordringer. 2

3 Baggrund Unge og parkourkulturen i Randers Som organiseret aktivitetskultur har parkour været at finde i Randers i 6 år og har i den tid været i en rivende udvikling. Det lokale parkourmiljø i Randers og omegn er organiseret i Randers gymnastiske Forening og tæller ca. 140 udøvere i alderen 4-22 år, som undervises af 9 frivillige instruktører. Undervisningen finder sted både i RGF Hallen og i bymiljøet. Randers er således allerede platform for en meget solid parkourkultur og en ny facilitet som denne vil om noget positionere Randers blandt landets bedste parkourdestinationer. Randers Kommune har tidligere ydet tilskud til foreningens anskaffelse af større mobile og stationære træningsstativer, men parkour har hidtil ikke haft rammerne til at finde indpas som en levende del af bymiljøet. Det er i den forbindelse et aktivt ønske fra både det lokale parkourmiljø og kommunen, at introducere parkourudøvere og bybillede for hinanden og drage fordel af deres samspil; nyt liv til ungeidræt og kultur og til Randers som en by af kulturelle oplevelser med lokal identitet. Faktisk opstod ideen om industriparkour hos de topengagerede og aktive parkourudøvere i RgF. Kulturarven og Randers identitet som industriby Da jernbanen nåede Randers fra Århus i 1862 blev det startskuddet til en helt ny epoke i byens udvikling. Der blev skabt nye muligheder for afsætning af varer og byens industri voksede hastigt frem. Foretagsomme forretningsmænd i byen udnyttede de nye afsætningsmuligheder og inden for få år blev skabt store virksomheder som Dronningborg Maskinfabrik, Randers Rebslageri, Scandia og Svineslagteriet. De følgende år voksede byens befolkning da arbejderne flyttede fra land til by og søgte job i de nye industrier. De næste omkring 100 år blev industrien byens vigtigste grundlag og Randers blev ikke uden grund kaldt for arbejdernes by. De mange tilflyttere til de nye industrier havde behov for boliger, så hele byen ændrede også udseende i disse år, da den voksede uden for middelalderrammerne og blev en moderne storby. Med denne historie som en af Danmarks vigtigste industribyer har Randers traditionelt været kædet sammen med en række større virksomheder, der har bidraget til at tegne Randers identitet og udvikling. Denne kulturarv - historien og dens særlige tilknytning til byen - ønskes fremvist på en innovativ og kunstnerisk inspirerende måde. Projektet griber her fat i den kulturarv, som typisk forsvinder, når industribygningerne rages ned. Målet indgår som en del af den kulturelle byplanlægning, der samlet set skal invitere til brugerinddragelse og skabe rammerne om en levende by. En sammentænkning af både industrihistoriens, stedsidentitet og en voksende bevægelseskulturs kunstneriske udfoldelse vil danne et unikt alternativ for både Randers som by, kulturen som udtryksform, og gadeidrætten som fællesrum. Parkourinstallation som bidrag til bymiljø og stedsidentitet Selvom parkour som idrætsform oprindeligt udsprang i bymiljø, er flertallet af landets parkourfaciliteter ikke situeret i bybilledet. Placeringen af et multifunktionelt anlæg i Randers vil ikke blot knytte by og havneside tættere sammen og udvide byens centrum som livligt opholds- og fællesrum; at tænke parkour og by sammen understøtter samtidig den tiltrækning, som gadeidrætten har for særligt børn og unge, hvor frihed, fantasi og nedbrydning af fysiske grænser er væsentlige elementer i læringsprocessen. Netop ved at inddrage fysiske elementer som eksempelvis vindmøllevinger bidrager vi samtidigt i høj grad til, at børn og unge, der ellers ikke ser sig selv som parkourudøvere, vil lade sige inspirere af disse elementer og få lyst og mod til at springe op på dem. På samme måde som børn over hele verden sjældent går forbi et trappetrin uden, at de lige skal op på det. Det er den energi og dynamik, vi ønsker at give plads til og sætte fri. Designet skal åbne op for, at man her godt kan give sig i kast med udstyret uden på forhånd have stiftet 3

4 bekendtskab med parkourkulturen eller være en avanceret udøver. Det kræver noget større selvtillid for en nybegynder at kaste sig ud i et klassisk parkourmiljø, hvorimod disse elementer jo blot er et trappetrin. Konkret om anlægget Tilblivelsen af anlægget sker gennem en inddragelse af unge aktive og kommende brugere af anlægget. Parkourudøvere og instruktører har allerede fundet og afprøvet flere af de elementer, der skal opstilles. Der er tale om elementer, som af forskellige årsager ikke længere er i anvendelse og som derfor i langt de fleste tilfælde er blevet doneret til projektet. Dertil vil også være enkelte traditionelle elementer for at sikre et komplet undervisningsmiljø. Det gælder eksempelvis 6 brugte vindmøllevinger på hhv. 12 og 24 meter. Der er også betonklodser, som skulle have været anvendt til opklodsning af de nye IC4 tog. Og det gælder støbte møllesten, togskinner og pullerter fra havnen, som ikke længere er i anvendelse. Et enkelt element bliver designet og produceret specielt til anlægget idet der er tale om et element, som i sin form skal fungere som en togvogn, man kan kravle op på og igennem. For at opfylde sikkerhedskrav og for at anlægget opnår et æstetisk flot udtryk, da er det nødvendigt at bearbejde elementerne. Det gælder eksempelvis sandblæsning og efterfølgende maling af rustne jernbaneskinner, afblænding af huller og åbninger i vindmøllevingerne, montering af forankringspunkter osv. Dertil kommer bearbejdning af underlaget jf. sikkerhedsstandarden. Projektet tænker derfor ingeniørrådgivning og værkstedsbearbejdning ind ligesom arkitektonisk bistand er en forudsætning. Dansk Standard har i dette forår udgivet en ny standard for parkour (DSF/EN16899). Det er efter denne standard, at vi ønsker det nye anlæg sikkerhedsgodkendt. Samarbejde om forankring af projektet Involvering af andre udøvere og foreninger i resten af landet I parkouren er mange vant til at tage rundt i landet og udforske de forskellige parkouranlæg, idet der er tale om en sport, hvor man som udøver er meget søgende efter nye tips og tricks, da alle har sit eget bevægelsesmønster. Signe Højbjerre Larsen fra Syddansk Universitet taler sågar om parkourturisme henover landegrænser. De traditionelle anlæg bygges af elementer, som udøverne møder i mange anlæg. Her vil alle elementer være nye og uudforskede. Med dette anlæg er det muligt at lave parkoursamlinger (jams), hvor de unge inviterer deltagere fra hele landet til at komme og tjekke denne anderledes facilitet ud. Randers gymnastiske Forening vil lave aftaler med undervisere fra de nærmeste større byer Århus og Aalborg, så foreningerne kan sparre og få varieret deres undervisning. Anlægget vil blive promoveret på den nationale spotmap og aktiviteter vil blive slået op på den nationale facebookside som når ud til over børn og unge landet over. 4

5 Tiltrækning af nye målgrupper Tronholmparken ligger placeret uhyre centralt klods op ad Randers Bro, der dagligt passeres af ikke færre end biler. På samme bro kører også alle bybusser fra Randers Syd samt rutebiler fra Djursland og Århus. Om man passerer Randers Bro i bil, bus, på cykel eller som gående, så vil man ikke kunne undgå at se denne ikoniske installation. Passerer man om natten, vil man i månelyset opleve anlægget som en kulturhistorisk skulptur. Passerer man om dagen vil den transformere sig om til en levende installation som var den selv i bevægelse. Tronholmparken er ikke en egentlig idrætspark og her er således ingen fodboldanlæg. Det er en park med mulighed for ophold, leg, familie- og bevægelsesaktiviteter. I parken kommer også mange selvorganiserede og uorganiserede og vi kan se, at opmærksomheden og brugen af parken er i fortsat vækst qua den konstante udvikling, vi har parken i. Her kommer således folk, som ikke på forhånd går efter et parkourmiljø. Randers gymnastiske Forening vil tilbyde workshops og prøvetræninger, hvor man kan give sig i kast med at svinge og hoppe på livet løs. En QR kode vil henvise til et online medie med aktuelle træningstider. Randers gymnastiske Forening har et professionelt samarbejde med folkeskoler om mere bevægelse i idrætstimerne. Flere skoler benytter allerede Tronholmparken til sport og bevægelse og foreningen vil bruge dette anlæg til at understøtte dette samarbejde. Det er særlig aktuelt nu, hvor parkour indgår i idræt, der er et udtrækningsfag i niendeklasses folkeskoleeksamen. Randers Produktionsskole og Randers gymnastiske Forening vil indgå et samarbejde med henblik på at uddanne eleverne på skolens adventurelinje i parkour. Skolen har en adventurelinje, hvor eleverne oplæres i at afvikle events for bl.a. daginstitutioner. En del af undervisningen foregår i netop Tronholmparken på parkens øvrige bevægelses- og idrætselementer. Randers Produktionsskole har til huse i gåafstand fra Tronholmparken og skolens elever passerer til skolen gennem parken morgen og aften enten til fods, på cykel eller knallert. Produktionsskolen er et tilbud til unge under 25 år, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse og dette projekt vil i høj grad støtte op om de udsatte unge på adventurelinjen. Randers Ungdomsskole vil tilsvarende oprette parkourhold med udgangspunkt dette anlæg. Med støtte til dette projekt vil Nordea-fonden være med til at sætte lys på Randers bys industrihistorie og kulturarv og samtidig sende den danske parkourkultur for børn og unge i en helt ny og spændene retning. Randers 11. maj Kontaktperson: Birgitte Strøbeck , bsp@randers.dk 5