Forstudie til en NATURA 2000-plan

Transkript

1 PROJEKTRAPPORT 1.2 NATURA 2000-plan Forstudie til en NATURA 2000-plan Udarbejdet i anledning af Pilotprojekt Nationalpark Møn Januar 2005

2 Udgivet af: Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur og Plankontoret, februar 2005 for Pilotprojekt Nationalpark Møn Kortmateriale: 1992/KD Kort- og Martrikelstyrelsen Forfatter: Torben Hviid Margrethe K. Hejlskov Redigering: Torben Hviid Margrethe K. Hejlskov Lars Malmborg Jan Andersen Forsidefotos: Natur- og Plankontoret, Storstrøms Amt (Heden på Ulvshale) Margrethe Hejlskov (Høvblege) Lars Malmborg (Markfirben, Grønbroget Tudse, Horndrager, Østrigsk Hør) Repro og Tryk: Storstrøms Amts Trykkeri Papir Omslag: 200 g Finn Card, svanemærket Indhold: 100 g Red Label, svanemærket Oplag: 70 stk. Rapporten vil desuden blive lagt ud på følgende hjemmesider: Storstrøms Amt: Pilotprojekt Nationalpark Møn:

3 Forstudie til en Natura 2000 plan udarbejdet i anledning af Pilotprojekt Nationalpark Møn Kapitel 1 Indledning s.1 Kapitel 2 Præsentation af 20 habitat-naturtyper s.10 Kapitel 3 Ulvshale og Nyord en del af Habitatområde 147 s.31 Kortbilag og tabel over forekomster 3.1 Samlet vurdering og forslag til indsatsplan for Ulvshale Nord s Naturtype 1330 Strandeng s Naturtype 2130 Grå klit s Naturtype 2140 Klithede s Naturtype 2190 Fugtige klitlavninger s Naturtype 2250 Kystklit med Enebær s Naturtype 6230 Overdrev på sur bund s Naturtype 7210 Kær med Hvas Avneknippe s Naturtype 7230 Rigkær s.60 Kortbilag og tabel over forekomster 3.2 Samlet vurdering og forslag til indsatsplan for Ulvshale Syd s Naturtype 1330 Strandeng s Naturtype 2130 Grå klit s Naturtype 4030 Hede s Naturtype 6230 Overdrev på sur bund s Naturtype 6410 Kær med Blåtop s Naturtype 7230 Rigkær s.77 Kortbilag og tabel over forekomster 3.3 Samlet vurdering og forslag til indsatsplan for Nyord s Naturtype 1330 Strandeng s.87 Kapitel 4 Høje Møn - Habitatområde 150 s.88 Kortbilag og tabel over forekomster 4.1 Samlet vurdering og forslag til indsatsplan for Habitatområde 150 s Naturtype 6210 Overdrev på kalk (Klinteskoven Nord) s Naturtype 7140 Hængesæk s Naturtype 6120 Overdrev på kalkholdigt sand s Naturtype 6210 Overdrev på kalk (Klinteskoven Syd) s Naturtype 7230 Rigkær s Naturtype 7220 Kilder s.113 Kapitel 5 Busemarke Mose - Habitatområde 192 s.116 Kortbilag og tabel over forekomster 5.1 Samlet vurdering og forslag til indsatsplan for Habitatområde 192 s Naturtype 7210 Kær med Hvas Avneknippe s Naturtype 7230 Rigkær s.128

4 Kapitel 1 Forstudie til en Natura 2000 plan Kapitel 1 Indledning I henhold til lov om miljømål skal der i 2009 udarbejdes en plan for, hvordan der i de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) opnås gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for (se tabel 1). Denne rapport er en pilotudgave af Natura 2000 planlægning for et lille område, nemlig søgeområdet for Pilotprojekt Nationalpark Møn. Rapporten bygger på det ufuldstændige datamateriale, der haves i øjeblikket, d.v.s. en kortlægning og foreløbig tilstandsvurdering af de habitatnaturtyper i det åbne land, der skal indgå i den første basisanalyse. Naturtyper Naturtyper af fællesskabsbetydning - habitatnaturtyper Gunstig bevaringsstatus for en habitatnaturtype Land- eller vandområder, som er kendetegnet ved særlige geografiske, abiotiske eller biotiske træk, uanset om de er helt eller delvis naturlige. Levesteder indenfor EU, som: er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede, eller er tydelige eksempler på de kendetegn, der er typiske for et eller flere af de fem biogeografiske områder, der findes i EU. Er til stede når: det naturlige udbredelsesområde og de arealer, naturtypen dækker indenfor dette område, er stabile eller i udbredelse, den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse på langt sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt når bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig. Tabel 1. Relevante definitioner fra EU s habitatdirektiv. Der findes tilsvarende definitioner for habitat-arter. Side 1

5 Opdeling af habitatområderne indenfor søgeområdet Kort 0 Habitatgrænse (rød) udsnit fra KMS 1 cm kort. Side 2

6 Kapitel 1 Den endelige Natura 2000 plan skal afveje hensyn til samtlige kortlagte naturtyper, tilstedeværende arter, der er omfattet af EU s habitatdirektiv og EU s fuglebeskyttelsesdirektiv samt øvrig relevant viden (eksisterende og tilgængelig) for områderne. Som nævnt vil det i det følgende stort set kun være det foreløbige arbejde med habitatnaturtyper, der er grundlag for forslagene til indsatsplan. Af samme grund vil det være op til en videre dialog mellem myndigheder, lodsejere og bl.a. Pilotprojektet for Nationalpark Møn, hvorvidt der skal handles på nogle af forslagene eller disse skal ændres væsentligt inden den første Natura 2000 plan for området ligger færdig med udgangen af Storstrøms Amt omfatter 26 habitatområder helt eller delvis (hvis de går hen over amtsgrænsen). Langt den største del af habitatområderne er kystnære farvande, i alt er 6, 4 % af amtets landareal indenfor habitatområderne. Indenfor søgeområdet findes 2 hele og noget af et tredje habitatområde, se tabel 2. Ca. 60 af EU s 200 habitatnaturtyper findes i Danmark, ca. 46 af disse i Storstrøms Amt. Det eksakte tal kendes først, når kortlægningen af samtlige habitatnaturtyper er afsluttet. Der er ca. 13 akvatiske habitat-naturtyper, som kortlægges ved vandplanlægningen (efter vandrammedirektivet). Af de resterende er ca. 10 skovnaturtyper. Første led i udarbejdelsen af en Natura 2000 plan er en basisanalyse, hvor habitatnaturtyperne kortlægges og tilstandsvurderes. Dead-line for basisanalysen er som følge af lovændringer i forbindelse med strukturreformen fastsat til 1. juli Amterne udarbejder den første basisanalyse, hvorefter staten skal fortsætte arbejdet med at udarbejde første generation af Natura 2000 planer. Kommunerne bliver efter 2009 involveret på den måde, at de skal lave handleplaner på grundlag af anvisningerne, indsatsplanen, i Natura 2000 planen. Storstrøms Amt påbegyndte i 2004 både kortlægning af terrestriske habitatnaturtyper til basisanalysen og overvågning af udvalgte habitatnaturtyper - begge dele i regi af det nye statslige NOVANA overvågnings-program. Efter aftale med Pilotprojekt Nationalpark Møn indledtes kortlægningen af habitatnaturtyper indenfor pilotprojektets søgeområde og efter nogle justeringer blev 8 af amtets14 intensive stationer i overvågningsprogrammet ligeledes henlagt til dette område: 3 på Ulvshale (nordstranden, heden samt et kær ved Ulvshale skanse), 3 på Høje Møn (Jydelejet, Høvblege og Maglevandsfaldet) samt 2 ved Busemarke Mose (i selve mosen og Bekkasinmosen). Koncentrationen af overvågningsstationer på Møn er udtryk for at naturen her er forholdsvis velkendt, men også at der relativt (i forhold til amtet som helhed) er en mangfoldighed af naturtyper af høj kvalitet på Møn. Aftalen med Pilotprojekt Nationalpark Møn indebar også at resultaterne af årets undersøgelser på Møn skulle samles og bearbejdes på en foreløbig måde til gavn for pilotprojektet. Det sker med denne rapport. Der er kun medtaget terrestriske naturtyper i det åbne land, og ikke alle potentielt tilstedeværende habitatnaturtyper har været kortlægningspligtige til første basisanalyse. Skovnaturtyperne kortlægges i 2004 og 2005 af Skov- og Naturstyrelsen. Intentionen har været at lave en miniudgave af en færdig Natura 2000 plan for søgeområdet. Det har dog ikke helt kunnet lade sig gøre på det foreliggende grundlag. Rapporten indeholder følgende: Side 3

7 Kapitel 1 Opgørelse for hvert habitatområde af hvilke habitatnaturtyper, der er kortlagt. Tilstandsvurdering for hver habitatnaturtype på grundlag af de kriterier for gunstig bevaringsstatus (KGB), der er opstillet af DMU (Danmarks Miljø Undersøgelser). Driftsmæssige anbefalinger med henblik på at opnå eller vedligeholde gunstig bevaringsstatus. Rapporten indeholder derimod ikke, eller kun i meget begrænset omfang, en afvejning af de samlede naturhensyn for områderne med inddragelse af viden om rødlistearter etc. Ligeledes bygger tilstandsvurderingen på et skøn, hvor der ikke er foretaget nogen eksakt vægtning af de indikatorer, der indgår i vurderingen. DMU arbejder i øjeblikket på en fælles standard for, hvorledes dette kan gøres. Det er ikke formålet med rapporten at foretage en evaluering af metodikken til Natura 2000 planlægning, der i øvrigt fra statslig side forestilles udviklet som et standardkoncept for naturplanlægning, altså også f natur(kvalitets)-planlægning udenfor habitatområderne, svarende til COWI s naturplanlægning af området mellem Høje Møn og Ulvshale. En uundgåelig kommentar efter denne - i øvrigt meget lærerige - testkørsel af planlægningssystemet er dog, at det er vanskeligt at anvende konkrete indikatorer for gunstig bevaringsstatus, når der slet ikke bliver målt på dem i forbindelse med kortlægningen. I så henseende kommer de intensive overvågningsstationer (som der altså er 8 af, ud af i alt 49 beskrevne forekomster i denne rapport) til hjælp med enkelte eksakte opgørelser. Habitatområde Lokaliteter Antal forekomster på lokaliteten Antal kortlagte habitatnaturtyper (+ foreløbigt kortlagte) Ulvshale Nord 13 8 (+4) H 147 Præstø Fjord, Ulvshale m.v. Ulvshale Syd 13 6 (+2) Nyord 2 2 (+1) Klinteskoven Nord 3 H 150 Klinteskoven, Høje Møn Klinteskoven Syd 6 5 (+ 2) Klinteskoven Øst 8 H 192 Busemarke Mose, Råby Sø Busemarke Mose 4 2 (+1) I alt (+6) Tabel 2. Opdeling af habitatområderne indenfor søgeområdet og antallet af kortlagte (og foreløbigt kortlagte) habitatnaturtyper pr. lokalitet. Læsevejledning Rapporten er inddelt efter habitatområde og af overskuelighedsgrunde kan disse være opdelt i et mindre antal lokaliteter, se tabel 2. På grundlag af forhåndskendskab, analyse af luftfotos og besigtigelse af lokaliteterne er udbredelsen af habitatnaturtyperne indtegnet på kort som forekomster. Side 4

8 Kapitel 1 Habitatnaturtype Forekomster Samlet udbredelse i ha 1330 Strandeng Ulvshale Nord: UN 6, UN 9 og UN ,8 Ulvshale Syd: US 10 og UN 11 Nyord: NY 1 *2130 Grå / Grøn klit Ulvshale Nord: UN 2, UN 3, UN 5, UN 10 og UN 11 79,1 Ulvshale Syd: US 8 *2140 Klithede Ulvshale Nord: UN 2, UN 7 og UN 13 5, Fugtig klitlavning Ulvshale Nord: UN 2, UN 9, UN 11 og UN 13 17,2 *2250 Enebærklit Ulvshale Nord: UN 2 10, Tør hede Ulvshale Syd: US 7 9,6 *6120 Tørt overdrev på Klinteskoven Syd: KS 1 og KS 3 3,8 kalkholdigt sand *6210 Kalkoverdrev Klinteskoven Nord: KN 1 og KN 3 93,7 Klinteskoven Syd: KS 1, KS 2, KS 3, KS 4 og KS 5 *6230 Surt overdrev Ulvshale Nord: UN 3 18,7 Ulvshale Syd: US 1, US 2, US 7 og US Tidvis våd eng m. Ulvshale Syd: US 7 3,2 Blåtop 7140 Hængesæk Klinteskoven Nord: KN 2 0,9 *7210 Kær m. Hvas Ulvshale Nord: UN 1 4,4 Avneknippe Busemarke Mose: BM 3 *7220 Kilder og væld m. Klinteskoven Øst: KØ 2, KØ 3, KØ 4, KØ 5, KØ 6 og - kalkholdigt vand KØ Rigkær Ulvshale Nord: UN 4 og UN 6 21,7 Ulvshale Syd: US 3, US 5, US 6 og US 9 Nyord: NY 2 Klinteskoven Syd: KS 6 Busemarke Mose: BM 1 og BM 2 Tabel 3. Af de 18 habitatnaturtyper i åbent land, som er kortlægningspligtige til første basisanalyse, er 14 fundet indenfor søgeområdet for Pilotprojekt Nationalpark Møn. * angiver prioriterede naturtyper, d.v.s.de er af EU vurderet som udryddelsestruede og derfor omfattet af særligt bevaringsansvar er kun prioriteret når der er tale om vigtige orkidélokaliteter. En forekomst er en praktisk bestemt afgrænsning af et areal. Der kan være en eller flere habitatnaturtyper indenfor forekomsten. Der kan være habitatnaturtyper i deres rene form, i mosaik eller i blanding med andre habitatnaturtyper. En mosaik er altså en forekomst, hvor habitatnaturtyperne vokser ind imellem hinanden fordi vækstbetingelserne varierer i et komplekst mønster på et lille areal. En blanding er en forekomst, hvor karakteristiske arter for forskellige habitatnaturtyper vokser mellem hinanden og hvor der skønnes at være tale om en mellemform mellem to eller flere habitatnaturtyper. Side 5

9 Kapitel 1 For hvert habitatområde, henholdsvis lokalitet, er der fremstillet kort med angivelse af forekomsterne, der er nummereret løbende. Efter kortet findes en tabel, der viser hvilke habitatnaturtyper, der er kortlagt for hver forekomst. De registrerede habitatnaturtyper beskrives enkeltvis for hvert habitatområde eller hver lokalitet. For hver habitatnaturtype gives en oversigt over hvor mange forekomster af naturtypen, der er kortlagt indenfor lokaliteten, f 4 forekomster af rigkær (type 7230) på lokaliteten Ulvshale Syd, se den samlede oversigt i tabel 3. Kortlægningen i felten har fulgt en teknisk anvisning fra DMU. Den er tilrettelagt på grundlag af eksisterende viden om områderne, d.v.s. en formodning om, hvor bestemte naturtyper er til stede. V.h.a. kortgennemgang inden feltbesøget er det praktiske forløb i store træk tilrettelagt på forhånd. Der har ikke været resurser til egentlig eftersøgning af naturtyper og konsekvent afgrænsning af naturtyperne i felten. Derfor kan det være aktuelt at justere de afgrænsninger, der fremgår af rapporten, i forbindelse med konkret indsatsplanlægning etc. Der vil i enkelte tilfælde i rapporten være gjort opmærksom på ufuldstændig afgrænsning af naturtyperne. Med nogle ganske enkelte undtagelser (som også er nævnt i rapporten) er kortlægningen (afgrænsning og tilstandsvurdering) af de kortlægningspligtige habitatnaturtyper afsluttet i de berørte områder. Mens der for de øvrige habitatnaturtyper forestår yderligere kortlægning, jf. tabel 4. Den konkrete angivelse af de naturtype-karakteristiske arter ved gennemgangen i denne rapport bygger for de fleste forekomsters vedkommede alene på de fund, der er gjort ved kortlægningen og er følgelig ikke fuldstændig. Habitatnaturtype Forekomster Samlet udbredelse i ha *1150 Kystlaguner og strandsøer Ulvshale Nord: UN 11 59,6 Ulvshale Syd: US 10 Nyord: NY Klinter langs kysten Klinteskoven: KØ Forstrand og begyndende Ulvshale Nord: UN 12 2,7 klitdannelse 2160 Kystklit med havtorn Ulvshale Nord: UN 9 6,2 Busemarke Mose: BM Kystklit med selvsåede træer Ulvshale Nord: UN 8 1,8 og buske 5130 Enebærkrat på overdrev Ulvshale Syd: US 1, US 4 og US 7 16,0 Tabel 4. Foreløbig kortlægning af habitatnaturtyper, der ikke er kortlægningspligtige til første basisanalyse. Inkluderet i arealet med 1150, kystlaguner, er der en mindre del 1310 kvellervade, der ikke er afgrænset. * angiver prioriterede naturtyper, d.v.s. vurderet som udryddelsestruede og derfor omfattet af særligt bevaringsansvar. Side 6

10 Kapitel 1 For hver forekomst foretages en tilstandsvurdering på grundlag af de anførte KGB er (kriterier for gunstig bevaringsstatus). Kriterierne (indikatorerne) drejer sig om arealet af naturtypen, om en række forhold vedrørende struktur og funktion (f fugtighedsforhold, tilgroning og kvælstofbelastning) samt om artssammensætningen. En enkelt indikator er målt ved kortanalyse (areal), mens de øvrige er vurderet ved feltbesøg, der er foretaget i perioden maj oktober Som nævnt er data fra kortlægning suppleret i 8 tilfælde med data fra NOVANA overvågning, også i Tilstandsvurderingen er inddelt i fem trin, hvor 1 angiver den bedste tilstand. I den samlede vurdering betyder: 1 eller 2: gunstig bevaringsstatus 3, 4 eller 5: ugunstig bevaringsstatus For hver forekomst - eller samlet for naturtypen - gives anbefalinger på hvilken drift, der skal til for at vedligeholde eller skabe gunstig bevaringsstatus, som er projektets overordnede formål. I den endelige Natura 2000 plan vil der sandsynligvis blive tale om mere konkrete og målbare anvisninger, knyttet op på de enkelte kriterier for gunstig bevaringsstatus. Som nævnt skal de til den tid omsættes til kommunale handleplaner, hvis udførelse det skal være muligt at evaluere. Rapporten beskriver kun i meget ringe udstrækning, hvor der allerede i dag er initiativer i gang til forbedring af naturkvaliteten i de kortlagte forekomster. Der kan være tale om indgåede MVJordninger, LIFE-projekter med EU støtte etc. Habitatnatur og naturkvalitet Bestræbelsen på at tilgodese nogle bestemte arter og naturtyper, som ifølge EU har fællesskabsbetydning, er en del af unionens og medlemslandenes måde at efterleve internationale konventioner på. Det drejer sig bl.a. om den europæiske naturbeskyttelseskonvention (Bernkonventionen) og den globale biodiversitetskonvention (Rio-konventionen). Habitatdirektivets naturtyper er et bearbejdet udvalg af naturtyper fra det europæiske Corine-inde. Bl.a. er det udvidet med ikke biologisk definerede naturtyper (f flere kysttyper) og flere biogeografiske regioner (vedrører ikke Danmark). De naturtyper, der vurderes at have særlig fællesskabsbetydning (jf. definitioner i tabel 1) og er optaget på EU s habitatdirektiv er forsynet med et firecifret nummer, en Natura 2000 kode, efter hvilken f naturtyperne 1 er kystnaturtyper, 2 er klit-naturtyper, 4 er hede-naturtyper, 6 er overdrevs-naturtyper, 7 er mose-naturtyper etc, jf. kap. 2. En habitatnaturtype kan være meget bredt defineret og omfatte flere Corine naturtyper, der hver dækker over en specifik naturtype. F habitatnaturtype 6210 kalkoverdrev, der på europæisk plan kan opløses i en mængde (ca. 33) undertyper. Men habitatnaturtypen kan også være lige så snævert defineret som den enkelte Corine naturtype. F habitatnaturtype 6120 overdrev på tørt, kalkholdigt sand, der ikke kan opløses i yderligere undertyper. Side 7

11 Kapitel 1 Fordi der er tale om udpegninger ud fra en samlet europæisk afvejning, kan det for en snæver dansk (eller i endnu højere grad regional eller lokal) betragtning undertiden undre, hvad der har fået prioritet. For eksempel kan det være svært at forstå, at almindelig østdansk natur som strandsump er omfattet af en habitatnaturtype, men ikke f mosetyper med højtvoksende star-arter, der mange steder er truet af tilgroning. Derfor bliver naturbevarende arbejde, der ligger udenfor habitatdirektivets rammer, ikke overflødiggjort med de kommende Natura 2000 planer. Hverken i områder, der kommer til at indgå i nationalparker eller naturparker, eller udenfor disse. Nogle habitatnaturtyper er principielt uafhængige af menneskelig aktivitet, f flere kystnaturtyper. Andre påvirkes eller afhænger i varierende grad af den kulturelle praksis. Et eksempel kan være et overdrevsareal, der i traditionel drift vil være omfattet af typen 6210 kalkoverdrev, men hvis driften ophører og vedplantetilgroningen overstiger 50 % enten kan falde under typen 5130, enebærkrat på overdrev, eller falde udenfor en defineret habitatnaturtype. Også enebærkrattet vil normalt på sigt forsvinde ved driftsophør. I nogle tilfælde vil det i naturplanlægningen være nødvendigt at prioritere mellem forskellige habitatnaturtyper, i ovennævnte eksempel mellem 6210 og I visse tilfælde afgøres dette spørgsmål af, at enkelte naturtyper er prioriterede i habitatdirektivet, det gælder f 6210, når der er tale om vigtige orkidélokaliteter. I andre tilfælde må der prioriteres udfra en helhedsbetragtning ved naturplanlægningen. Der kan også være tale om at prioritere mellem hensynet til en art og hensynet til en naturtype. For at finde ned til lidt mere generelle kriterier for naturkvalitet, som kan indgå i sådanne afvejninger, kan der være hjælp at hente i fire nøglekriterier, som er defineret af DMU, og som indgår i de vurderinger, der ligger bag de konkrete driftsanbefalinger. Habitatdirektivet skal fremme den biologiske mangfoldighed - både på arts- og naturtypeniveau. De nedennævnte kriterier er i en vis udstrækning bygget ind i de kriterier for gunstig bevaringsstatus, der ledsager hver enkelt habitat-naturtype (og bilag II - art). Men netop i afvejningen af konkrete indsatsforslag kan det være nyttigt at overveje kriterierne eksplicit. De findes udtrykt i den regionale politiske målsætning, jf. tabel 5. Vildhed - den frie udfoldelse af naturlige processer uden menneskelig påvirkning. Fri dynamik for vand og vind, men også i vegetationens og faunaens udvikling. Oprindelighed - uforandret natur over lange tidsrum, henholdsvis naturligt hjemmehørende arter. Kontinuitet - i tid, d..v.s. stabil drift og anden påvirkning af naturen (men dog et kortere perspektiv end ovennævnte kriterium) og i rum, d.v.s. sammenhængende naturområder, der er forudsætning f for levedygtige bestandsstørrelser. Autencitet - d.v.s. ægthed, at naturelementerne er hvad de giver sig ud for eller er konstruerede. Autencitet er måske det vanskeligste af de fire begreber. Det kan indvendes at al naturpleje er uautentisk derved at den efterligner tidligere tiders økonomisk og socialt betingede drift, men på et helt nyt - værdimæssigt - grundlag. Plejen fremkalder et landskabsbillede eller en natur, der i den forstand er kunstig. Det kan vel dårligt være anderledes og modsynspunktet er måske, at der efterhånden opstår en ny autencitet, når øget naturkvalitet bliver en politisk målsætning og præger Side 8

12 Kapitel 1 de økonomiske styringsmidler, f MVJ-ordninger. Kulturhistorien skal bruges som faglig inspiration, og ikke som musealt forbillede. Under alle omstændigheder - og set i lyset af samtlige naturkvalitets-kriterier - er det en god ide at inddrage kulturhistoriske udredninger i naturplanlægningen. I Natura 2000 planlægningen er resurserne begrænsede, men i nationalpark- og naturparkkoncepterne bør det være et fast udgangspunkt. Udvalgte mål og strategier i Storstrøms Amts Natur- og Miljøpolitik at beskytte og bevare de naturlige stofkredsløb at forbedre vilkår for planter og dyr at bevare og genskabe variationen (biodiversiteten) på individ-, arts-, biotops-, naturtype- og landskabsniveau at sikre ægthed (autencitet) og oprindeligt hjemmehørende naturelementer Tabel 5. Uddrag af Storstrøms Amts Regionplan Side 9

13 Kapitel 2 Naturplan Møn forstudie til en Natura 2000 plan Kapitel 2 Præsentation af 20 habitat-naturtyper I det følgende præsenteres de 14 habitat-naturtyper, der er kortlagt på Møn (jf tabel 2) +de 6 habitat-naturtyper, der er kortlagt foreløbigt (jf. tabel 3). Præsentationen sker i form af kopier fra håndbogen Danske Naturtyper i det europæiske Natura 2000 netværk som en introduktion til de følgende kapitlers gennemgang af resultaterne fra kortlægningen. Hver habitat-naturtype har en firecifret kode, hvor de første cifre angiver den overordnede kategori i henhold til følgende nøgle (i parentes angives hvilke naturtyper der er beskrevet efterfølgende): 1. Naturtyper i kystegne og med saltpåvirket vegetation 11. Havvand og tidevandsafhængige naturtyper (1150) 12. Havklinter og stenede strande (1230) 13. Atlantiske og kontinentale strandenge og marskområder (1330) 2. Kyst- og indlandsklitter 21. Kystklitter langs Atlanterhavs, Nordsø- og Østersøkysterne (2110, 2130, 2140, 2160, 2180 og 2190) 22. Kystklitter langs Middelhavskysterne (2250) 4. Tempererede heder og krat (4030) 5. Sclerofylkrat 51. Submediterrane og tempererede krat (5130) 6. Naturlig og delvis naturlig græsvegetation 61. Naturlig græsvegetation (6120) 62. Delvis naturlig tør græs- og kratvegetation (6210, 6230) 64. Delvis naturlige fugtige enge med høj urtevegetation (6410) 7. Høj- og lavmoser 71. Sure moser med tørvemosser (7140) 72. Kalkrige moser (7210, 7220, 7230) Side 10

14 * Kystlaguner og strandsøer 1150 * Kystlaguner * angiver naturtyper, som EU prioriterer at beskytte. 3 Kystlaguner og strandsøer er områder med mere eller mindre brakt vand, som er helt eller næsten helt adskilt fra havet af f.eks. sandbanker, rullesten eller klipper. Saltholdigheden varierer temmelig meget afhængig af nedbør, fordampning og tilførsel af havvand under storme, tilfældige vinteroversvømmelser eller tidevandsskift. Kystlaguner kan være bevoksede, men kan også være helt uden vegetation, ligesom arealet kan vokse betydeligt under oversvømmelser. Typiske arter Floraen kan mangle f.eks. på grund af forurening, men rummer ofte en eller flere af følgende arter: Vandstjernearter, kransnålalger, lav kogleaks, børstebladet vandaks, strandvandranunkel eller alm. havgræs. I smålaguner og strandsøer kan der endvidere findes korsandemad, tagrør, vandaksarter, krebseklo, dunhammerarter eller stor najade. Faunaen kan i Kystlaguner på vestlige del af Avernakø, Sydfynske Øhav. Foto: Ole Malling. visse områder rumme interessante arter af polypdyr, børsteorme, hjuldyr, bløddyr, krebsdyr eller fisk. Udbredelse Naturtypen findes adskillige steder i Danmark langs kyster, hvor havet aflejrer materiale, der lukker områder med mere stillestående vand. Eksempler på kystlaguner er Nissum Fjord i Vestjylland, Bøjden Nor på Sydfyn og Saltbæk Vig i Vestsjælland. Men også små vandsamlinger og søer afskåret fra havet f.eks. strandsøer på Saltholm og på andre strandenge hører ind under naturtypen. Side 11

15 Klinter eller klipper ved kysten 1230 Klinter med vegetation langs de atlantiske kyster og Østersøkysterne Moræneklint med rigt blomstrende vegetation. Åkrog Bugt, Sydvestfyn. Foto: Bert Wiklund. Klinter og klipper ved havet eller ganske tæt herpå. Vegetationen er mere eller mindre påvirket af beliggenheden ved kysten, f.eks. forekommer her salttålende arter. Plantesamfundene og den del, de dækker af naturtypen, er meget forskellige fra sted til sted. Forskellene skyldes graden af eksponering mod havet, geologien, klinten eller klippens form, egnen, og om arealerne har været udnyttet af mennesker. Typisk er der en zonering af plantesamfund fra havet og indefter. De stejleste skråninger nærmest havet kan være uden vegetation eller blot med laver og mosser. På toppen og på mere beskyttede dele af skråningerne findes partier med græs og urter. Længere inde i land og på mere beskyttede lokaliteter går plantesamfundene gradvist over i en blanding af mere eller mindre kystpåvirkede varianter af hede og overdrev eller i samfund med høje urter, krat eller skov. Disse varianter medregnes til naturtypen, sålænge de vokser på klinter eller klipper ved kysten og ikke mere præcist kan henføres til en anden af habitatdirektivets naturtyper. Granitklipper. Nordvestkysten, Bornholm. Foto: Søren Koustrup, Biofoto. Typiske arter Engelskgræs, hindebægerarter, strandlimurt, lægekokleare, strandvejbred, rød svingel, vild gulerod, strandkamille, skotsk lostilk, firehannet hønsetarm og hedelyng. Udbredelse Klinter findes mange steder i det danske kystlandskab i meget forskellig udformning, mens klipper næsten kun findes på Bornholm. Eksempler på naturtypen er Rubjerg Knude i Nordvestjylland, Ristinge Klint på Langeland, Gilbjerg Hoved i Nordsjælland, Møns Klint og Hammerknuden på Bornholm. Side 12

16 Strandenge 1330 Atlanterhavs-strandeng (Glauco-Puccinellietalia maritimae) 14b 14c Strandeng. Alrø, Horsens Fjord, Østjylland. Foto: Bert Wiklund. Strandenge omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet, f. eks. ved vinterstorme. De har en vegetation af salttålende græsser og urter. Naturtypen omfatter mange undertyper, f.eks. strandsump. Naturtypen findes langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning og deraf følgende erosion. Vegetation på strandeng. Alrø, Horsens Fjord, Østjylland. Foto: Bert Wiklund. Typiske arter Harril, krybhvene, rød svingel, strandannelgræs, strandmalurt, alm. kvik, stiv kvik, engelskgræs, kødet hindeknæ, rødbrun kogleaks, slap annelgræs, spydmælde, kilebægerarter, strandasters, strandbede, strandgåsefod, strandkamille, strandmælde, sandkryb, strandtrehage, strandvejbred, sumpstråarter, udspilet star og udspærret annelgræs. Udbredelse Strandenge findes især ved fjorde og vige samt langs kyster med lavvandede områder. Store, veludviklede strandenge findes i Vadehavet, Limfjorden, Isefjord og langs dele af Lollands kyster. Side 13

17 Forstrand og begyndende klitdannelser 2110 Begyndende klitdannelser 15 Klit under dannelse. Bevoksning af hjælme binder sandet. Nymindegab, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund. De første stadier i dannelse af klitter. Naturtypen består typisk af vindribber, strandvolde, hævede sandflader på den øvre strand eller forklitter ved foden af de høje klitter. Typiske arter Strandkvik, marehalm, strandarve, sand-hjælme og Østersøhjælme. Udbredelse Naturtypen findes langs kyster, der i særlig grad er udsat for havets og vindens kræfter. Den findes især langs Jyllands nord- og vestkyst, Læsø, Anholt, Vadehavsøerne, Nordsjællands kyst og Bornholms sydkyst. Side 14

18 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) * angiver naturtyper, som EU prioriterer at beskytte * Stabile kystklitter med urtevegetation (grå klit) Grønsværklit med kødkvæg. Skallerup Klit, Nordvestjylland. Foto: Bert Wiklund. Vegetation i grå klit med gul snerre. Fanø. Foto: Bert Wiklund. Stabile klitter bag den hvide klit, som har et mere eller mindre lukket dække af græsser og urter, ofte med partier af enårige arter, mosser og laver. Kalkindholdet i jorden kan variere meget, alt efter alder og udvaskning af klitterne. Naturtypen omfatter både grå klit og grønsværklit og kan indgå i mosaikvegetationer med andre klittyper, bl.a. krat i klitter og fugtige klitlavninger. Grønsværklitten er ikke så udvasket og sur som den grå klit og har det højeste antal arter. Udbredelse Hovedudbredelsen findes langs den jyske vestkyst. Eksempler på naturtypen findes ved Svinkløv og Grønne Strand i Nordvestjylland, Hanstholm Reservatet i Thy, Tisvilde i Nordsjælland og på Dueodde på Bornholm. Typiske arter Tidlig dværgbunke, blød hejre, sandstar, hønsetarmarter, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret ensian, klitkambunke, bakkeforglemmigej, markkrageklo, sand-rottehale, alm. mælkeurt, klitlimurt, klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, hundeviol, blåmunke, fåre-svingel, rød svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød storkenæb, blød storkenæb, alm. kællingetand, vellugtende gulaks, markbynke, alm. pimpinelle, engrapgræs, engelskgræs og visse arter af mos og laver. Side 15

19 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) * angiver naturtyper, som EU prioriterer at beskytte * Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum 19 Klithede, Nymindegab, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund. Vegetationen er domineret af revling, lyng eller andre dværgbuske på gamle kystklitter. Ofte er klitterne lave og jævne. Sandet er kalkfattigt grundet lang tids udvaskning. Typiske arter Sandstar, revling, farvevisse, klitvintergrøn, hedelyng, klokkelyng, alm. engelsød, alm. kællingetand, bølget bunke, sandhjælme, smalbladet høgeurt, cypresmos, kostkløvtand og trind fyrremos. Udbredelse Naturtypen findes hovedsageligt langs Jyllands nordog vestkyst. Eksempler på naturtypen findes på Skagen, Hulsig Hede syd for Skagen, Læsø og Hanstholm Reservatet. Side 16

20 Kystklitter med havtorn 2160 Klitter med Hippophaë rhamnoides 20 Klitlandskab med spredt bevoksning af havtorn. Tranum Strand, Nordvestjylland. Foto: Bert Wiklund. Kystklitter med krat eller mange buske af havtorn, ofte ledsaget af andre buske som hyld og gråris. Store sammenhængende krat af havtorn findes på steder, hvor sandet er særligt kalkrigt og kan her nå en højde på 1-2 m. Udbredelse Naturtypen findes især langs vestkysten af Nordjylland. Desuden findes den langs den øvrige jyske vestkyst, langs Limfjorden og på Møn. Typiske arter Havtorn. Side 17

21 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2180 Skovbevoksede klitter i den atlantiske, kontinentale og boreale region 22 Skov med eg, birk og røn på klit. Blåbjerg Klitplantage, Vestjylland. Foto: Bert Wiklund. Kystklitter med selvsåede bevoksninger af træarter, som kan danne skov. Træarterne skal være hjemmehørende i Danmark, inklusive skovfyr. Træerne kan vokse på klitten, i fugtige klitlavninger eller være mere eller mindre dækket af klitsand. Ung skov under opvækst og kratagtig skov af f. eks. eg, birk eller asp hører med til naturtypen. Typiske arter Artssammensætningen er meget variabel og afhængig af lokale forhold. Udbredelse Eksempler på naturtypen er løvklitterne med egekrat i Kærgård Klitplantage og Blåbjerg Egekrat i Vestjylland, ligesom der findes store arealer med birk i Læsø Klitplantage. Side 18

22 F ugtige klitlavninger 2190 Fugtige klitlavninger 23 Klitsø. Vandplasken ved Kærsgård Strand, Nordvestjylland. Foto: Bert Wiklund. Fugtige eller vanddækkede klitlavninger rummer mange plantearter. Naturtypen er meget varieret og særegen og omfatter en række forskellige undertyper såsom klitsøer, rørsumpe i klitlavninger, fugtige græs- og sivbevoksede områder og kær. Naturtypen trues, når grundvandstanden sænkes. Krat af gråris betragtes som en selvstændig naturtype (naturtype 2170), selvom de også findes i klitlavninger. Typiske arter I klitsøer vandplanter som kransnålalger, hestehale og vandaks. I rørsump tagrør, strandkogleaks og andre store halvgræsser. I klitlavninger på fugtigt sand tudsesiv, tusindgyldenarter, søpryd og vandnavle. I kær rig- og fattigkærsurter og græsser samt gråris og evt. rosmarinpil. I lidt tørrere klitlavninger diverse engog overdrevsarter samt gråris. Udbredelse Naturtypen findes hovedsageligt i klitområder langs den jyske vestkyst. Eksempler på naturtypen findes ved Skagen, Vandplasken i Nordvestjylland, Hanstholm Reservatet i Thy og på Fanø. Side 19

23 * Kystklitter med enebær 2250 * Kystklitter med Juniperus spp. * angiver naturtyper, som EU prioriterer at beskytte. 24 Klitlandskab med større sammenhængende bevoksninger af ene. Tranum Strand, Nordvestjylland. Foto: Bert Wiklund. Kystklitter med krat eller mange buske af enebær. Typiske arter Ene. Udbredelse Naturtypen forekommer spredt på mindre arealer, hyppigst i Vest- og Nordjylland. Eksempler på naturtypen findes ved Vandplasken, Skallerup Klit og Rødhus Klit i Nordvestjylland. Klitter ved Kærsgård Strand, Nordvestjylland med klit domineret af ene. Foto: Bert Wiklund. Side 20

24 Tørre dværgbusksamfund (heder) 4030 Europæiske tørre heder 36 Hedeflade med lyng og revling. Harrild Hede, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund. Vegetation domineret af dværgbuske, som trives under tørre forhold. Natur-typen udvikles oftest på sandet og udvasket, næringsfattig og sur jord. Vegetationen udvikles bedst i egne med ret høj nedbør. Typiske arter Dværgbuske som hedelyng, revling, tyttebær, hedemelbærris, engelsk visse, tysk visse og håret visse. Udbredelse Naturtypen findes hovedsageligt på sandede og næringsfattige jorde i Vest-, Midt- og Nordjylland og enkelte steder på mindre arealer i det østlige Danmark. Den havde tidligere en langt større udbredelse og nåede sin største udbredelse omkring slutningen af 1700 tallet med et areal på ca km 2 svarende til ca. 1/6 af Danmarks areal. I dag findes kun 1/10 tilbage. Eksempler på naturtypen er Hjelm Hede og Lønborg Hede i Vestjylland og Kongenshus Hede, Gjern Bakker og Kongssø Hede i Midtjylland. Side 21

25 Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter 5130 Juniperus communis vegetation på heder eller kalkrige græsarealer 37 Tæt bestand af ene. Rye Sønderskov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund. Enebærkrat på heder, skrænter eller overdrev. Naturtypen findes oftest, hvor kreaturer har afgræsset området og skabt mulighed for, at enebær kan spire og gro. Naturtypen kan på længere sigt blive skygget ihjel af træer, hvis der ikke sker en vis afgræsning. Typiske arter Ene, hvidtjørn, arter af rose og slåen. Udbredelse Naturtypen forekommer spredt og fåtalligt på hedeog overdrevsområder i det meste af Danmark. Eksempler på naturtypen er Enebærstykket i Rold Skov i Himmerland, dele af Nielstrup Hede på Djursland, bakker ved Salten Langsø i Midtjylland og dele af Jydelejet på Møn. Side 22

26 * Meget tør overdrevseller skræntvegetation på kalkholdigt sand * angiver naturtyper, som EU prioriterer at beskytte * Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund Et særligt plantesamfund knyttet til meget tør, varm kalkholdig sandjord, ofte på sydvendte skrænter. Græsning er ofte ikke nødvendig for at opretholde naturtypen, fordi den lette og løse jord ved erosion holder vegetationen åben. Naturtypen kan forekomme i tilknytning til indlandsklitter. Typiske arter Purløg, sandkarse, skræntstar, bakkenellike, gul evighedsblomst, brudurt, klit-kambunke, knopnellike, femhannet hønsetarm, vårvikke, sandrottehale, udspærret dværgbunke, stribet kløver, vårgæslingeblomst, rank forglemmigej, keglelimurt, klitlimurt og baltisk svingel. Udbredelse Naturtypen findes enkelte steder i de tørreste og varmeste dele af Danmark f. eks. på sydvendte skrænter på Røsnæs i Vestsjælland, Helgenæs på Djursland og på Sydbornholm. Blomstrende bidende stenurt i tør skrænt- vegetation. Fejrup, Helgenæs, Djursland. Foto: Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser. Side 23

27 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund ( * vigtige orkidélokaliteter) * angiver naturtyper, som EU prioriterer at beskytte Delvis naturlig tør græs- og kratvegetation på kalk (Festuco Brometalia) (* vigtige orkidélokaliteter) 39 Kalkrigt overdrev med mange arter af orkidéer. I forgrunden ses stor gøgeurt. Jydelejet, Møn. Foto: Bert Wiklund. Overdrevsvegetation på mere eller mindre kalkrig jordbund samt krat, som er vokset frem på sådanne overdrev. Vegetationens sammensætning afhænger af jordbund, fugtighed og eksponering. Der er således mange variationer, bl.a. undertyper på skrænter eller med mange orkidéer. Naturtypen er oftest afhængig af græsning. Hvis græsning stopper, kan naturtypen med tiden ændre sig til skov. Naturtypen er prioriteret, hvis den rummer en vigtig orkidéforekomst. Det vil sige indeholder mange arter af orkidéer, eller indeholder en vigtig bestand af mindst en orkidé, som ikke er almindelig i landet, eller indeholder en eller flere arter af orkidéer, som anses for sjældne i landet. Typiske arter Rundbælg, stivhåret kalkkarse, bakkestilkaks, nøgleblomstret klokke, vårstar, bakketidsel, stor knopurt, dansk kambunke, stivhåret borst, seglsneglebælg, tyndakset gøgeurt, salepgøgeurt, stor gøgeurt, bakkegøgeurt, hulkravet kodriver, blodstillende bibernelle, dueskabiose og opret hejre. Følgende mere almindelige arter er typiske for naturtypen: alm. hundegræs, blågrøn star, alm. brunelle, hvid okseøje, lav tidsel, dunet vejbred, vild hør og ene. Udbredelse Naturtypen findes spredt over størstedelen af landet, dog sjælden vest for israndslinien. Eksempler på naturtypen findes på Jernhatten og Glatved Strand på Djursland, i Ejby Ådal i Hornsherred og i Jydelejet og på Høvblege på Møn. Side 24

28 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund * angiver naturtyper, som EU prioriterer at beskytte * Artsrig græsvegetation med Nardus på silicium jordbund i bjergegne (og områder neden for bjergene i det kontinentale Europa) Græs- eller urtedomineret vegetation på mere eller mindre sur bund med en ret høj og intakt rigdom af arter. Flerårige planter dominerer, ofte med buske og krat. Vegetationen kan være sammensat på varierende måde, men et fællestræk er, at der længe har været en ret ekstensiv driftsform. Floraen må ikke have taget varig skade af omlægning, gødskning, sprøjtning eller anden slags intensiv drift af jorden. Typiske arter Karakterplanter er en eller flere af følgende: kattefod, guldblomme, lyngstar, bleg star, hirsestar, fåresvingel, lyngsnerre, klokkeensian, prikbladet perikon, plettet kongepen, kratfladbælg, hvid sækspore, katteskæg, mosetroldurt, bakkegøgelilje, almindelig mælkeurt, tormentil, lægeærenpris eller hundeviol. Følgende mere almindelige arter kan findes i eller ligefrem dominere naturtypen: pillestar, bølget bunke, tandbælg, vellugtende gulaks, rød svingel, smalbladet rapgræs eller bjergrørhvene. Udbredelse Naturtypen findes mange steder, men ofte på små og isolerede arealer, som er tilbage, efter at opdyrkning, sprøjtning og gødskning har ødelagt størstedelen af Surt overdrev. Skibtved ved Sæby, Nordjylland. Foto: Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser. naturtypen. Naturtypen findes bl.a. på Fur i Limfjorden, på mange overdrev i det midtjyske søhøjland og øvrige Midtjylland, i Mols Bjerge på Djursland, i Rødme Svinehaver på Fyn og på sletten i Jægersborg Dyrehave i Nordsjælland. Side 25

29 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6410 Molinia enge på kalkrige, tørveholdige eller ler- og siltrige jorde (Molinion caeruleae) Eng- og kærsamfund, som udvikles på steder med svingende grundvandstand. Der er meget lidt nitrat og fosfat til rådighed for planterne, og naturtypen findes typisk, hvor der er ekstensiv græsning eller slåning. På kalkrig bund udvikles artsrige samfund med arter fra rigkær (se naturtype 7230), mens der på kalkfattig bund ses meget blåtop og siv. Typiske arter På kalkrig bund: Blåtop, blågrøn star, almindelig star, pilealant, strandnellike, butblomstret siv, melet kodriver, seline, engskær og kantbælg. På kalkfattig bund: Blåtop, engviol, rank viol, sumpsnerre, knopsiv, spidsblomstret siv, slangetunge, kærhøgeskæg, mangeblomstret frytle, opret potentil, liggende potentil, sumpkællingetand, bakkenellike og bleg star. Udbredelse Naturtypen forekommer spredt over landet, men hyppigst i den vestlige del. Eksempler på naturtypen findes i Hanstholmreservatet i Thy, Sepstrup Sande og Harrild Hede i Midtjylland, Kallesmærsk Hede i Vestjylland, Urup Dam på Fyn og i Sengeløse Mose på Sjælland. Eng med blåtop. Gejlbjerg, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund. Side 26

30 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7140 Overgangstyper af moser og hængesæk Troldsø med mosdomineret hængesæk. Palsgård Skov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund. Hundsø. I forgrunden ses hængesæk af bukkeblad. Velling Skov, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund. Denne naturtypes fællestræk er, at den dannes flydende i vandskorpen af søer eller vandhuller. Efterhånden kan hængesækken vokse sig så tyk på grund af tørvedannelse, at den kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Mosser udgør ofte en væsentlig del af vegetationen, og i sene stadier af naturtypens naturlige udvikling indvandrer buske og træer. Udbredelse Naturtypen findes fåtalligt og spredt på mindre arealer i Danmark. Den forekommer mest i den vestlige del af landet. Eksempler på naturtypen findes i Store Økssø i Rold Skov i Himmerland, Hundsø i Velling Skov i Midtjylland, Bøllemose i Jægersborg Hegn i Nordsjælland, i Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved København og i Hjortesø på Midtsjælland. Typiske arter Hvid næbfrø, næbstar, trådstar, blomstersiv, kragefod, dyndstar, bukkeblad, grenet star, kærdueurt, fin kæruld, trindstænglet star, hjertelæbe, mygblomst, brun næbfrø, eng-troldurt og flere sphagnum- og andre mosarter. Side 27

31 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe * angiver naturtyper, som EU prioriterer at beskytte * Kalkrige lavmoser med Cladium mariscus og arter af Caricion davallianae 48 Mose med hvas avneknippe. Gulstav Mose, Sydlangeland. Foto: Anders Tvevad, Biofoto. Plantesamfund med dominans af hvas avneknippe langs bredden af søer eller i uudnyttede eller ekstensivt udnyttede enge eller moser. Små partier af rigkær (se naturtype 7230) sammen med avneknippen hører med til naturtypen. Naturtypen udvikles som regel på kalkrig bund. Typiske arter Hvas avneknippe. Udbredelse Sjælden naturtype i Danmark. Hyppigst findes den i den østlige del af landet f.eks. i Busemarke Mose på Møn og i Ølene på Bornholm. Side 28

32 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand * angiver naturtyper, som EU prioriterer at beskytte * Kalkaflejrende vældmoser med tufdannelser (Cratoneurion) Kilder, væld og vældvegetation, hvor kildevandet er kalkholdigt (hårdt). Sådanne kilder aflejrer i større eller mindre grad kalk (tuf) omkring kilden. Kilderne er oftest meget små af udstrækning og punkt- eller linieformede. Vegetationen domineres typisk af mosser. Naturtypen findes i forskellige miljøer f.eks. i skov eller i åbent land. Den kan indgå i forbindelse med moser, kær, vegetation i klippesprækker, heder og kalkrige overdrev. For at bevare naturtypen er det nødvendigt at bevare dens omgivelser og hele det vandsystem, som kilden eller kilderne er en del af. Typiske arter Vibefedt, langakset star, krognæbstar, elfenbenspadderok, grov tufmos, alm. tufmos, blank seglmos, stor kuglekapsel, sumpendeknop og andre mosarter. Endvidere kan følgende planter indikere kildevand: vandkarse, sideskærm, milturter og vinget perikon. Udbredelse Naturtypen forekommer kun få steder og med et meget lille areal. Eksempler på naturtypen er Blåkilderne i Rold Skov i Himmerland, kilder i Yding Skov og Grejsdal i Østjylland samt kilder i Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved København. Kilde med rig vækst af mosser. Ravnkilde, Rold Skov, Nordjylland. Foto: Bert Wiklund. Side 29

33 Rigkær 7230 Alkaliske lavmoser Rigkær med majgøgeurt. Område ved Skjern Å, Midtjylland. Foto: Bert Wiklund. Moser og enge med konstant vandmættet jordbund, hvor grundvandet er mere eller mindre kalkholdigt, således at den særlige rigkærsvegetation opstår. Med græsning eller slåning er vegetationen åben og lavtvoksende som regel med mange små starer og mosser. Uden græsning eller slåning udvikles mere højtvoksende og tilgroede typer, som efterhånden ændres til krat eller sumpskov. En sjælden variant er ekstremrigkær, som findes på særligt kalkrig bund. Det er en naturtype, der er gået voldsomt tilbage, og som er forsvundet mange steder. fåblomstret kogleaks, leverurt, kærsvovlrod, hjortetrøst, engrørhvene, tagrør samt en række mosser. Udbredelse Naturtypen findes spredt på mindre arealer i størstedelen af landet, dog kun få steder vest for isens hovedstilstandslinie. Eksempler på naturtypen er kær ved Kielstrup Sø, Tved Kær på Djursland, Småsøerne ved Bastrup Sø i Nordsjælland, Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved København, Vasby Mose nær Roskilde Fjord samt Bastemose på Bornholm. Typiske arter Sort skæne, rustskæne, diverse stararter, bredbladet kæruld, butblomstret siv, kødfarvet gøgeurt, purpurgøgeurt, mygblomst, pukkellæbe, sumphullæbe, vibefedt, melet kodriver, fladtrykt kogleaks, Side 30

34 Kapitel 3 Naturplan Møn forstudie til en Natura 2000 plan Kapitel 3 Ulvshale og Nyord - en del af Habitatområde 147 Ulvshale og Nyord er landskabeligt noget enestående - og alligevel karakteristisk i Storstrøms Amt, nemlig dynamisk kystnatur. Fælles for halvøen Ulvshale og øen Nyord er dels et landskabeligt udgangspunkt i moræneknolde, som isen efterlod for små år siden (Hegnede Bakker og højlandet på Nyord), dels at hovedparten af områderne udgøres af nyt marint forland - afsat af havet i efter-istiden. Ved at sammenligne kort 1, 2 og 3 ses at landskabet omformes så hurtigt at det tydeligt kan aflæses med kortenes intervaller på år. Den mest iøjnefaldende ændring, nemlig af Vedelen på den inderste del af Ulvshale, skyldes dog menneskelig indgriben. Det meste af Ulvshale er dannet af flintesten, som er frigjort fra havets nedbrydning af Møns Klint og derefter transporteret af en kraftig vestgående strøm langs Møns nordkyst. Flintestenene er aflejret i strandvolde, der ligger i parallelle eller vifteformede bånd fra Hegnede og vestover. Nyord og sydsiden af Ulvshale er strandenge bygget op af finere sediment, som er aflejret i det langsommere strømmende vand, der har rundet Ulvshale. Ulvshale og Nyord har bortset fra de nævnte moræneknolde - landbrugsmæssigt fra gammel tid især haft værdi som græsningsland. I runde tal er 2/3 af Nyord og 1/2 af Ulvshale lavbund, hovedsageligt strandeng, som traditionelt er blevet udnyttet til græsning og høslæt. Med undtagelse af den sydlige del af Ulvshale hører området til de naturmæssigt mindst omformede i Storstrøms Amt. Dette hænger ikke mindst sammen med en række fredninger gennem det meste af 100 år. Landskabsfredning I alt 6 landskabsfredninger er det blevet til siden den fredningen af Ulvshale skov i 1929, der var den første landskabsfredning i Storstrøms Amt. Niels Peter Andreasen har givet en udmærket oversigt i hæftet Ulvshale Nyord, Natur og fugleliv (Fugleværnsfonden 1985), som ses herunder (bemærk: årstallet for den første fredning er 1929 og ikke 1919). Det generelle indhold i fredningerne er at stengravning, afvanding og bebyggelse forbydes. Den tidlige skovfredning er problematisk i dag fordi den forbyder den oprindelige driftsform, nemlig græsning (se afsnit 3.1 forslag til indsatsplan pkt 1). Side 31

35 Kapitel 3 Vildtreservat Efter en treårig forsøgsordning blev der i 1993 indført permanente reservatbestemmelser. Vildtreservat Ulvshale-Nyord omfatter ca. 100 km2 i Bøgestrømmen og Stege Bugt, heraf ca. 20 km2 med totalt jagtforbud i og ved Hegnede Bugt, se kort og reservatbestemmelser på Side 32

36 Kapitel 3 Indførelsen af vildtreservatet har bevirket at det lavvandede område ved Ulvshale-Nyord har udviklet sig til et af de områder i hele landet med størst koncentration af vandfugle. Særligt rastende bestande af svømmeænder og gæs er vokset kraftigt, ikke bare i det jagtfri område, men også i naboområderne. Fuglebeskyttelse Den nordlige del af Habitatområde 147, der bl.a. omfatter Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor, er næsten identisk med Ramsarområde 22, der igen er fuldstændig sammenfaldende med Fugleskyttelsesområde 89. Udpegningsgrundlaget for F 89 er liste I arterne (d.v.s. ynglefugle): Rørhøg, Klyde, Brushane, Splitterne, Havterne og Dværgterne. Samt trækfuglearterne Knopsvane, Sangsvane, Troldand, Hvinand, Toppet Skallesluger, Stor Skallesluger og Blishøne. Hvilke er aktuelle? Kortlægning efter habitatdirektivet Habitatområde 147 er udpeget på grundlag af ikke mindre end 33 forskellige habitatnaturtyper og enkelte habitatarter. De 33 habitatnaturtyper er opregnet som foreløbigt udpegningsgrundlag. Gennem kortlægningen i forbindelse med basisanalyserne til Natura 2000 planerne skal det mere eksakt fastslås hvilke habitatnaturtyper, der findes i området, og hvor. Arterne vil ligeledes blive undersøgt over en længere årrække som led i Novana-programmet. De arter fra habitatdirektivets bilag II, der er udpegningsgrundlag for H 147 er Skæv Vindelsnegl, Stor Vandsalamander, Spættet Sæl og Mygblomst. Kun Mygblomst har været omfattet af et overvågningsprogram i 2004, og arten er ikke kendt fra Ulvshale - Nyord. Stor Vandsalamander og muligvis Skæv Vindelsnegl kan forekomme, men der haves ikke nyere oplysninger. Spættet Sæl holder til på øer og holme, der ikke indgår i denne rapport. Derudover er Ulvshale og Nyord levested eller potentielt levested for nogle bilag IV arter, d.v.s. arter som skal beskyttes i henhold til habitatdirektivet, men som ikke er udpegningsgrundlag for habitatområderne. Det drejer sig især om padde- og krybdyrarter: Spidssnudet Frø, Springfrø, Strandtudse, Grønbroget Tudse og Markfirben. Endvidere om flagermusearter og arter af vindelsnegl, hvis udbredelse endnu er ufuldstændigt undersøgt. Kortlægningen af naturtyper viser at nordsiden af Ulvshale (lokaliteten Ulvshale Nord) er karakteriseret ved meget klitnatur. Det er den senest dannede del af halvøen, hvor førneopbygningen på den altovervejende del af den kortlagte habitatnatur er uhyre beskeden, fra slet ingenting (d.v.s. den bare strandvold eller klit) til få cm organisk materiale. Sydsiden af Ulvshale (lokaliteten Ulvshale Syd) udgøres af de ældste dele af strandvoldssystemet og udenpå dem unge aflejringer af finkornet sediment langs den beskyttede kyst. Sidstnævnte fremstår som strandeng og strandsump, førstnævnte hvor der er habitatnatur - som en mosaik af hede- og overdrevstyper. Side 33