TALEPAPIR Det talte ord gælder
|
|
- Johanne Bjerre
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 798 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Anledning: Tale vedr. samrådsspørgsmål AG Taletid: (cirka 20 min., herefter spm.) Tid og sted: Tirsdag den 22. april 2014 kl , lok [Samrådsspørgsmål AG: Vil ministeren redegøre for erfaringerne med diagnosen funktionelle lidelser, og de overvejelser erfaringerne giver ministeren anledning til? ] [Indledning] Dagens samråd handler om funktionelle lidelser, hvilke erfaringer der er på området, og hvilke overvejelser jeg som minister har i forhold til området. Jeg ved, at forebyggelses- og sundhedsudvalget er meget optaget af området og blandt andet har afholdt en høring om funktionelle lidelser her på Christiansborg i marts måned for at få belyst området. Jeg tror, at også denne høring viste, at området vedrørende funktionelle lidelser er meget komplekst. Vi taler om mennesker, der er syge med fysiske gener, men hvor en fysisk årsag er svær og ofte helt umulig at konstatere. Vi ved også, at mange patienter oplever meget lange udrednings- og behandlingsforløb som i sig selv kan være sygdomsgørende og have betydelige konsekvenser for den enkelte i forhold
2 Side 2 til for eksempel at fastholde et arbejde og opretholde et forsørgelsesgrundlag. Og ofte er der tale om lange forløb, hvor der ikke sker forbedringer eller helbredelse i forhold til symptomerne. Men vi ved samtidig, at mange patienters symptomer er blevet afhjulpet ved brug af individuelt tilpasset fysisk træning, patientuddannelse og kognitiv terapi. Og endelig ved vi, at der fra nogle sider er kritik af, at de lidelser - som hører ind under gruppen af funktionelle lidelser - i WHO s sygdomsklassifikationssystem kodes ind som psykiske lidelser. Det er det, vi ved. Altså de erfaringer der er gjort, for så vidt angår udfordringer og muligheder, når det gælder funktionelle lidelser. Med dette samråd vil vi gøre forsøget med at kaste yderligere lys på dette vigtige område. [Viden om funktionelle lidelser - sygdommen] Og hvad ved vi så fagligt set om funktionelle lidelser, Hvad er det? For at kunne svare på dette har jeg fået faglig assistance fra Sundhedsstyrelsen. Funktionelle lidelser kendetegnes ved vedholdende, fysiske symptomer, der påvirker den daglige funktionsevne og livskvalitet, og hvor symptomerne ikke kan forklares bedre ved en veldefineret somatisk eller psykisk sygdom. Der findes således ikke en oplagt forklaring på symptomerne. Årsagen til funktionelle lidelser er ikke kendt, men skyldes med stor sandsynlighed mange forskellige faktorer. Forståelsen af de
3 Side 3 funktionelle lidelser udfordrer vores klassiske tænkning om, at sygdomme enten er rent fysiske eller udelukkende psykiske. Når det handler om, hvorfor nogle mennesker lider af funktionelle lidelser, er det veldokumenteret, at psykologiske faktorer hos patienten som traumatiske livsbegivenheder, sygdomsforståelse og en øget oplevelse af fysisk og psykisk ubehag, har betydning for udvikling af disse lidelser. Samtidig er der ifølge Sundhedsstyrelsen videnskabelige undersøgelser, der tyder på, at der hos nogle mennesker med funktionelle lidelser ses strukturelle forandringer i centralnervesystemet. Funktionelle lidelser er en samle-betegnelse for flere tilstande. Der foregår forskning indenfor området, hvor der afprøves forskellige hypoteser, fx hypotese om, at infektioner eller ubalancer i immunsystemet kan være med til at forklare disse lidelser. Det er væsentligt at anerkende, at der fortsat er meget, vi ikke ved om årsager til de funktionelle lidelser og tilstande. Det er derfor vigtigt, at der løbende udvikles ny viden, så indsatsen for mennesker med funktionelle lidelser bliver god og gavnlig. [Diagnoseproblematikken] En medvirkende årsag til, at funktionelle lidelser fremstår som et komplekst område er spørgsmålet om diagnoser, og hvorfor patienter med funktionelle lidelser får en psykiatrisk diagnosekode. Det, ved jeg, også har optaget udvalget og flere borgere. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruges diagnoser til at beskrive en patients sygdomsbillede og til at afgrænse sygdomme i forhold til
4 Side 4 hinanden. En diagnose er således en beskrivelse og ikke en forklaring. Diagnosen er primært et redskab til lægefaglig kommunikation og dokumentation. Lægen skal i forhold til hver enkelt patient tage stilling til, hvilke symptomer han eller hun har, og overveje, hvilken diagnose der så er relevant og om, der er flere diagnoser, der er relevante. I nogle tilfælde stilles en diagnose som en såkaldt udelukkelsesdiagnose. Det vil sige, at andre sygdomme og diagnoser er blevet udelukket via forskellige undersøgelser. Den enkelte læge kan således godt finde, at de symptomer en patient frembyder, må karakteriseres med en anden diagnose eller med flere diagnoser, end en patient tidligere har fået. Formålet med en diagnose er blandt andet at belyse mulighederne for behandling. Diagnoser registreres ifølge WHO s internationale sygdomsklassifikation. Denne klassifikation bruges i forbindelse med registrering af sundhedsfaglige ydelser i de patientadministrative systemer og i den efterfølgende indberetning til Landspatientregistret. Alle kontakter i sundhedsvæsnet udløser en diagnosekode. En diagnosekode siger ikke nødvendigvis noget om årsagen til eller karakteren af en given sygdom. Langt fra alle tilstande er beskrevet i sygdomsklassifikationen. Den enkelte læge må således anvende de koder, der findes i systemet, selvom der ikke altid er et perfekt match. Desværre ses ofte en opfattelse af, at kun tilstande eller diagnoser, der findes med en kode i sygdomsklassifikationen, er anerkendte.
5 Side 5 Diagnosekoder skal i udgangspunktet, hverken ses som stigmatiserende eller anerkendende. Under alle omstændigheder løser vi ikke den samfundsmæssige stigmatisering af psykisk sygdom ved at undlade brug af diagnoser, når de er lægeligt velbegrundede. Det må vi løse på helt andre måder. Pointen er, at man ikke kan klassificere og kode funktionel lidelse, da det begreb ikke har sin egen kode, men er et slags samlebegreb for flere lidelser. Da der ifølge Sundhedsstyrelsen ses et betydeligt sammenfald mellem de typer af behandling, der har vist sig effektive i forhold til de forskellige sygdomme og tilstande, vi betegner som funktionelle lidelser eksempelvis kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi, er en ny samlende diagnose blevet foreslået nemlig Bodily Distress Syndrome eller på dansk: kropslig stresstilstand. Denne diagnose anvendes som en forskningsdiagnose og optræder endnu ikke i WHO s sygdomsklassifikation, og kan derfor ikke bruges til registrering. Det er normalt indenfor lægevidenskaben, at der løbende pågår en faglig og videnskabelig diskussion og udvikling af sygdomsforståelse, diagnosebegreber m.v. [Hvilken behandling] Vi ved, at mange patienter med funktionelle lidelser kan hjælpes med fysisk træning og kognitiv terapi. Desværre bliver mange fastholdt i langvarige, men ineffektive udrednings- og behandlingsforløb. Forløb som i sig selv kan gøre syg. Det skal vi undgå, da det her - som ved alle andre sygdomme - gælder, at jo senere man sætter ind, jo sværere er det også at behandle.
6 Side 6 For patienter med funktionelle lidelser - som for alle andre patienter - er egen læge den primære behandler og indgangen til det øvrige sundhedsvæsen. Det er altså typisk egen læge, der først møder patienten, hvor patienten ofte vil præsentere lægen for fysiske problemer. Og mange af disse patienter kan også hjælpes af egen læge. Også når lægen når frem til, at der kan være tale om en funktionel lidelse. Og nu har de praktiserende lægers faglige selskab så også udarbejdet en klinisk vejledning om funktionelle symptomer og lidelser. Vejledningen samler den aktuelle viden og giver et overblik over området. Vejledningen, som er ganske omfattende, skal øge de praktiserende lægers opmærksomhed på forekomsten af funktionelle symptomer, herunder have fokus på de symptomer, som bør medføre øget udredning. I vejledningen beskrives, hvornår der er behov for at gennemføre et undersøgelsesprogram, som sikrer, at andre tilstande, der kunne være relevante for at forklare patientens symptomer, vurderes og evt. udelukkes. Altså så den praktiserende læge ikke får fejldiagnostieret en fysisk eller psykisk sygdom som en funktionel lidelse. Patienterne i almen praksis behandles ud fra den såkaldte Term-model. TERM-modellen er en behandlings- og samtalemodel, der primært er udviklet til at håndtere patienter, der er plaget af fysiske gener, og hos hvem der ikke kan påvises en klassisk defineret organisk sygdom. Formålet er at forbedre lægers evne til at identificere og kommunikere med patienter med funktionelle lidelser. Term-
7 Side 7 modellen bygger på de teorier, der ligger bag kognitiv terapi altså samtaler. Der vil selvfølgelig være patienter, hvor den praktiserende læge ikke alene kan slå fast, om der er tale om en entydig fysisk diagnose eller en funktionel lidelse. Så henviser de til specialister på sygehusene fx reumatologer eller ortopædkirurger. Der findes dog også to videnscentre for funktionelle lidelser i sygehusvæsenet. Den ene er Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på, Århus Universitetshospital, og den anden er Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center Bispebjerg. Forskningsklinikken i Århus har siden 2005 udredt og behandlet ca. 250 patienter om året. Patienterne tilbydes forskellige behandlinger, primært gruppeterapi, medicinsk behandling, mindfullnessbaseret stressreduktion og rådgivende samtaler. Klinikken har et tæt samarbejde med almen praksis og andre hospitalsafdelinger. I forhold til forskning, har afdelingen en lang række samarbejdspartnere, både inden for Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet samt forskningsinstitutioner i indog udland. Afdelingen har endvidere omfattende undervisningsaktiviteter for forskellige lægegrupper, andre fagprofessionelle samt socialsektoren. I Region Hovedstaden er der etableret et videnscenter for Funktionelle Lidelser, som primært har til opgave at bedrive forskning og udvikling. Klinikken har i 2013 haft 353 patienter, hvoraf ca. 90 har gennemført et egentligt behandlingsforløb. Klinikken tilbyder gruppebaseret kognitiv terapi og individuel terapi til patienter med kroniske smerter og patienter med sygdomsangst, samt mindfulness-grupper som supplement til de øvrige behandlinger.
8 Side 8 Herudover vil jeg også nævne, at der i Region Sjælland er oprettet Klinik for Liaisonpsykiatri med tre afdelinger i henholdsvis Køge, Roskilde og Vordingborg. Alle tre steder udreder og behandler man funktionelle lidelser. [Fagligt grundlag for oprettelse af de to videnscentre] Jeg vil lige kort opridse baggrunden for videnscentrenes opståen. Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2008 en arbejdsgruppe, som havde til formål at drøfte rammer for udredning og behandling af patienter med kronisk træthedssyndrom. Arbejdsgruppen var tværfagligt sammensat, med repræsentation fra Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Dansk Reumatologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Folkesundhed og Dansk Selskab for Almen Medicin. Arbejdet mundede ud i et oplæg til det videre arbejde, hvor der blandt andet var enighed om, at: Der er fællestræk mellem patienter med for eksempel kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, piskesmæld og irritabel tyktarm, Udredning og behandling af patienter med kronisk træthedssyndrom og andre komplekse, uafklarede tilstande kan i udgangspunktet varetages i almen praksis eller på hovedfunktionsniveau indenfor relevante specialer Viden om patienter med komplekse uafklarede tilstande bør samles 1-2 steder i landet, således at alle behandlere
9 Side 9 har mulighed for at få rådgivning fra en central, tværfaglig enhed. Oplægget blev efterfølgende drøftet i Sundhedsstyrelsens Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning. På den baggrund blev de to videnscentre etableret. [Hvordan sikrer vi den rette behandling] Danske regioner har i forbindelse med dette samråd oplyst over for mig, at det er forventningen, at funktionelle lidelser i de kommende år vil være et indsatsområde i Region Syddanmark i et tæt samarbejde mellem kommuner og almen praksis, og der foregår derfor for tiden et analysearbejde her. I forbindelse med sundhedsaftalerne , som er under udarbejdelse, indgår problemstillingen i regionens bruttoliste over mulige indsatsområder. De kommuner, der hidtil har været drøftelser med, har vist stor interesse i en indsats på området. I Region Syddanmark benytter man sig i vid udstrækning af regionens tre smerteklinikker for patienter med funktionelle lidelser, hvor de modtager behandling for kroniske smerter. Region Syddanmark har tre smerteklinikker med en samlet kapacitet på cirka patienter årligt. Jeg synes, det er glædeligt, at kommunerne i Region Syddanmark udviser interesse i området. Det er også mit indtryk, at det gælder for de fleste kommuner rundt om i landet. De fleste kommuner tilbyder forskellige patientuddannelser, som kan være meget relevante for mange patienter med funktionelle lidelser. Det drejer sig om kurserne: Lær at takle kronisk sygdom,
10 Side 10 Lær at takle kroniske smerter, Lær at takle angst og depression og Lær at takle job og sygdom. Kurserne er initieret af Komiteen for Sundhedsoplysning og udviklet på Stanford Universitet. Kurserne har veldokumenterede effekter på borgernes helbred, sundhedsadfærd og egenomsorg. [ Andre tiltag på området] Så der hvor man skal gøre en indsats for patienterne er der heldigvis også fokus herpå. Og fra centralt hold, kan der også peges på initiativer, der vil bidrage til indsatsen på området. Sundhedsstyrelsen er netop nu i færd med at udarbejde en national klinisk retningslinje, som omhandler patienter med kroniske smerter i bevægeapparatet. Retningslinjen vil give anbefalinger til relevant og tilstrækkelig diagnostik, information af patienter og evidensbaseret behandling. Herudover har regeringen bevilget penge til etablering og drift af SmerteLinjen, som er en telefonrådgivning for smertepatienter. Det er Foreningen af kroniske Smertepatienter, der i samarbejde med interesseorganisationen SmerteDanmark står for driften af SmerteLinjen. SmerteLinjen gik i luften den 1. april i år, og jeg håber, at den kan blive et attraktivt tilbud til de smerteramte, der har brug for støtte og nogen at spørge til råds.
11 Side 11 Vi har også i satspuljeaftalen for styrket indsatsen for mennesker med langvarige og kroniske smerter. Med aftalen blev der afsat 67 mio. kr. i perioden og herefter 15 mio. kr. årligt til at øge kapaciteten for behandlingen af patienter med kroniske smerter. Smerteklinikkerne er ikke målrettet funktionelle lidelser, men har givetvis patienter, hvis smerter er diffuse og kan betegnes som funktionelle. Som jeg tidligere nævnte i min tale, så anvender Region Syddanmark smerteklinikkerne i behandlingen af patienter med funktionelle lidelser. Og så har Trygfonden bevilget 10 mio. kr. til en stor undersøgelse, som skal kortlægge danskeres funktionelle lidelser. Undersøgelsen menes at være den største af sin art inden for feltet. Undersøgelsen gennemføres med Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i spidsen og i samarbejde med kliniske centre og forskningsmiljøer ved Københavns og Aarhus universiteter. Målet med undersøgelsen er at skaffe indgående kendskab til hyppigheden, sammenhængen mellem de sygdomme, der umiddelbart stritter i hver sin retning, risikofaktorer, og hvad de funktionelle lidelser betyder på sigt for den enkelte og for samfundet. De første resultater forventes tidligst om et år. Jeg ser frem til forskningsprojektets resultater med henblik på også at kunne styrke forebyggelsesdelen på dette område. Der er således iværksat en række tiltag, som både styrker indsatsen i behandlingen, og som vil give os mere viden om funktionelle lidelser til gavn for patienterne.
12 Side 12 [Sammenhængen til beskæftigelsesindsatsen og det kommunale område] Som jeg har nævnt tidligere, er der desværre erfaring med, at lange udredningsforløb for patienter med funktionelle lidelser betyder, at de mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Så udover, at patienterne er bekymrede for deres sygdom, kan de også have bekymringer i forhold til arbejdsmarkedet og dermed deres forsørgelsesgrundlag. Den kommunale indsats på både sundheds- og beskæftigelsesområdet er derfor vigtigt for disse patienter. Regeringen er meget optaget af, at alle skal have mulighed for at være en del af fællesskabet og for at forsørge sig selv og ens familie. Det gælder også borgere med funktionelle lidelser uanset om de er sygemeldte eller har en varigt betydeligt nedsat arbejdsevne som følge af funktionelle lidelser. Det er blandt andet derfor regeringen har iværksat en række reformer på beskæftigelsesområdet. Jeg har i den forbindelse indhentet bidrag fra min kollega, beskæftigelsesministeren, hvor disse reformer hører til, og jeg her blandt andet fremhæve, at fra den 1. januar 2013 er der i alle kommuner etableret rehabiliteringsteams med repræsentanter fra beskæftigelses-, sundheds-, social- og undervisningsområdet samt med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion. Målgruppen for rehabiliteringsteams er borgere, der skal have et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Formålet med rehabiliteringsteam er at sikre borgeren en tværfaglig, koordineret og helhedsorienteret indsats med fokus på
13 Side 13 beskæftigelse og uddannelse, så borgerne får de bedste betingelser for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig har kommunerne fået et nyt redskab i beskæftigelsesindsatsen i form af ressourceforløb. Ressourceforløb er målrettet mennesker med komplekse problemer ud over ledighed for eksempel funktionelle lidelser. I ressourceforløb kan borgere over en periode på 1 til 5 år få udviklet deres arbejdsevne. Indsatsen kan bestå af tilbud efter beskæftigelseslovgivningen samt indsats efter anden lovgivning, herunder social- eller sundhedslovgivningen. Regeringen har den 18. december 2013 med udgangspunkt i regeringens udspil til en sygedagpengereform indgået Aftale om en reform af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats. Med aftalen sikres sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under deres sygdomsforløb. Centralt for aftalen er også, at indsatsen forbedres, så sygemeldte får en tidlig målrettet indsats, og sygemeldte med komplekse problemer får en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Endvidere indgår det bl.a. i aftalen, at den enkelte borger får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de tilfælde, hvor kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene som følge af manglende deltagelse i behandling. Den enkelte sygemeldte får således ret til at sige fra overfor behandling uden at skulle frygte at miste sit forsørgelsesgrundlag. Endelig vil jeg gerne understrege, som beskæftigelsesministeren har gjort i anden sammenhæng over for Folketinget, at der selvfølgelig tilkendes førtidspension til de mennesker, hvor der ikke er andre muligheder, fordi deres arbejdsevne permanent er me-
14 Side 14 get begrænset, eller fordi de er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres. [Afrunding] Erfaringerne viser, som jeg sagde indledningsvist, at funktionelle lidelser er et komplekst område, både når det gælder årsager og indsatser. Men det er som for alle sygdomme - et sundhedsfagligt spørgsmål, hvordan forskellige symptomer og tilstande skal undersøges, diagnosticeres og behandles. Hvis der er faglig tvivl og forskellige faglige opfattelser, må de søges afklaret gennem fortsat forskning og debat på fagligt, videnskabeligt grundlag. Det kan og skal ikke afgøres politisk. Det er derfor vigtigt, at de lægelige miljøer holder sig opdateret med faglig viden og den rette behandling. Jeg synes, der er sat meget i gang på området blandt andet med styrkelsen af indsatsen i almen praksis med vejledningen fra Dansk Selskab for Almen Medicin. Oprettelsen af forskningsklinikker har betydet en væsentlig styrkelse af vores viden om behandlingen af de svære tilfælde af de funktionelle lidelser, samtidig med at efteruddannelse af lægerne og vejledningen til øvrige hospitalsafdelinger er blevet styrket. Den kommende retningslinje fra Sundhedsstyrelsen om kroniske smerter i bevægeapparatet vil bidrage yderligere til en bedre indsats for målgruppen.
15 Side 15 Jeg vil gerne understrege, at det er regionerne, der har ansvaret for, at der er relevante og sammenhængende behandlingstilbud til deres borgere og for at sikre den tilstrækkelige kapacitet. Praksisplaner og sundhedsaftaler, som de nye regionsråd og kommunalbestyrelser netop nu har fokus på, skal være med til at understøtte dette, og det kan gøres på forskellig måde. Det viser eksemplet fra Region Syddanmark, hvor smerteklinikkerne anvendes som en del af behandlingstilbuddet. For patienter med funktionelle lidelser, er den regionale og kommunale forpligtelse til at sikre og samarbejde om en effektiv og koordineret indsats for borgerne afgørende. Langvarige, ikkeeffektive udredningsforløb, hvor patinterne også risikerer at miste deres arbejde og dermed forsørgelsesgrundlag, skal undgås. Det skal bl.a. også de kommunale patientuddannelser og de nye initiativer i beskæftigelsesindsatsen, regeringen sammen med flere af Folketingets partier har iværksat, også bidrage til, at vi undgår. Tak for ordet.
Nye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereDet er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereOverlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk
N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet
Læs mereSamrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereReformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19.
Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion Oplæg ved Anne Thuen, den 19. december 2012 Disposition Kort om baggrund for reformen Indholdet i reformen
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereT A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereKommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark
- Revideret den 19. november 2018 Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2018 nye anbefalinger
Læs mereRegionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen, REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereAnsøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst
Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom
Læs mereslet ikke burde være på kontanthjælp.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 406 Offentligt T A L E 19. april 2018 Samrådstale om "Flere skal med" og kontanthjælpsloft 2. maj 2018 J.nr. Center for Arbejdsmarkedspolitik
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm.
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 473 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Medlemmer af SUU, medier, offentlighed Samråd AG om Respirationscenter
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.
TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereUdkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013
Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 429 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 429 Offentligt Spørgsmål til sundhedsminister Nick Hækkerup efter samrådet om funktionelle lidelser, stillet at Fb-gruppen Menneskesynet bag
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs mereHvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor
Læs mereTALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed
Læs mereog 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren
Læs mereressourceforløb, fleks
Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereReformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013
Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013 Reformens vigtigste sigtelinjer Flere unge skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for førtidspension Borgeren skal medinddrages
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: 10. februar 2010, kl , lokale 1-117
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 646 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Restudvalg Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø Ca. 12 min. Tid og
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs mereLær at tackle job og sygdom
Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. REU (Alm. del) samrådsspørgsmål AY-AÆ og AÅ
Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1100 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Retsudvalg REU (Alm. del) samrådsspørgsmål AY-AÆ
Læs mereS 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a
Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 955 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd SUU alm. del spm AÆ og BP Samrådsspørgsmål AÆ Ministrene
Læs mereSamrådsspørgsmål CC Hvilke eventuelle initiativer har regeringen planlagt, såfremt ministeriets
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 629 Offentligt T A L E Samrådstale vedr. spm. CA, CB, CC og CD om 225- timersreglen (Det talte ord gælder) Samrådsspørgsmål CA Ministeren
Læs mereFørtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune
Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest
Læs mereDet er på tide at tage de funktionelle lidelser alvorligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 55 Offentligt 1 1. november 2016 Til Sundheds- og Ældreministeren Folketingets sundheds- og ældreudvalg Danske Regioner KL Det er på tide at tage de
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereNOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved
NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereMultisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereSamrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt T A L E 05-10-2017 Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 J.nr. 2017-5813 CAL
Læs mereFællesmøde TSS og TSP Rehabilitering af borgere med komplekse forløb
Fællesmøde TSS og TSP Rehabilitering af borgere med komplekse forløb 10 år siden den første sundhedsaftale 1.0.. Med fokus på den gode udskrivning af komplekse borgere, forebyggelse for at forhindre genindlæggelser,
Læs mereBetingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 193 Bilag 1 Offentligt 29. JANUAR 2018 7520659 SFS/ATAB Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension 1. INDLEDNING
Læs mereSamrådstale TUV Center for Arbejdsmarkedspolitik
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt T A L E 12. oktober 2017 Samrådstale TUV Center for Arbejdsmarkedspolitik Samrådsspørgsmål T Hvor stor en andel borgere
Læs mereBeskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Læs mereOplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere
Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale
Læs mereMinisterens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.
Læs mereSnitflade mellem ressourceforløb og førtidspension
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Snitflade mellem ressourceforløb og førtidspension Belyst ud fra lovgivningen og Ankestyrelsens og domstolenes praksis Ankechef Pernille
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereStatus på Reform om fleksjob og førtidspension. Af Anette Perós, Fagkonsulent og Tovholder i rehabiliteringsteamet
Status på Reform om fleksjob og førtidspension Af Anette Perós, Fagkonsulent og Tovholder i rehabiliteringsteamet Arbejdsmarked 9. december 2016 Aktivitetsparate opdeles i 3 indsatsgrupper UngeGuiden:
Læs mereKort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1
Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder
Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2014-15 71 Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPBGB Sags nr.: 1406454 Dok. Nr.:
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereNy sygedagpengereform
Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs mereZ½TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AB, AC og AD (om vindmøller og. helbredsgener) (ca. 15 min. Samrådet er uden bagkant)
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 741 Offentligt Z½TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Samråd AB,
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 954 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret med: SPOLD, MEDINT, JURPSYK, SUNDØK Sagsnr.:
Læs mereREKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme
Læs mereRESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse
RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereForlig om en reform af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
18. december 2013 Forlig mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Forlig om
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mere1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereRessourceforløb 40 år +
Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende
Læs mereNotat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør
Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereTemadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse
Temadrøftelse 2018 Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereSundhedskoordinator og Klinisk Funktion
Opstartskonference 22.11.2012 Beskæftigelsesregion Syd Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion Kenneth Kibsgård Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region
Læs mereAarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen
Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen Case Søren, først i trediverne Ballademager som barn I dag stærkt
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mere