PRÆSENTATION AF BSH. Bo og Støttecenter Herning INDLEDNING. Organisering og kultur

Transkript

1 PRÆSENTATION AF BSH INDLEDNING Bo- og Støttecenter Herning(BSH) høre under Handicap og Psykiatri i Herning Kommune og er en del af et resultatområde, som samler tre delområder: autisme, udviklingshæmning og erhvervet hjerneskade. Målgruppen i BSH er borgere med udviklingshæmning, samt i Bo støtten, også normal begavede borgere med ADHD og autismespektrum forstyrrelser. Udviklingshæmning kaldes også for mental retardering og oligofreni. Borgere med udviklingshæmning kan have tillægsdiagnoser, såsom autismespektrum forstyrrelser og kan udvikle en psykiatrisk lidelse. Det kan være alt fra depressioner til personlighedsforstyrrelser og psykoser. Organisering og kultur BSH består af en vifte af tilbud, spredt rundt i Herning Kommune og omfatter Cafe, bo støtte i eget hjem, bofællesskaber med og uden døgn, bo træning og aflastning til pårørende. Vi har to administrative medarbejdere, samt et lederteam med en centerleder og to afdelingsledere. Medarbejdergruppen er flerfaglig sammensat, bestående af Social- og sundhedsassistenter, Socialpædagoger, ergoterapeuter m.m. og vi har p.t. 77 fastansatte og et vikarkorps på ca. 35. BSH er organiseret med selvledende team, hvor der er tilknyttet en koordinatorfunktion i de team, hvor der er behov for det. Koordinatorerne har nogle konkrete socialfaglige opgaver, som er beskrevet i deres funktionsbeskrivelse. Vi arbejder med social kapital som kulturramme. Social kapital betyder, at det der foregår mellem mennesker har en værdi for organisationen. For at organisationen kan have en høj grad af social kapital, altså det der foregår mellem mennesker, er fundamentet i organisationen, de tre diamanter - tillid, samarbejde og retfærdighed. Måden vi kommunikerer med hinanden på, bygger på den anerkendende, ressourcefokuserede tilgang, som også anvendes i vores faglige tilgang til borgerne. Med en høj Social kapital på arbejdspladsen, vil vi bedre være i stand til at løfte vores kerneopgave. Den overordnede kerneopgave i Handicap og Psykiatri: Vi arbejder for, at borgere med funktionsnedsættelse så vidt muligt er selvhjulpne og selvbestemmende, så de kan leve et godt og aktivt liv, i et forpligtende socialt fællesskab. I BSH arbejder vi med kerneopgaven i de forskellige tilbuds opgaver, så der skabes overensstemmelse mellem den overordnede kerneopgave og vores kerneopgaver. 1

2 Organisationsdiagram 2

3 HANDICAP OG PSYKIATRIS MISSION OG VISION At arbejde for, at borgere med funktionsnedsættelse, så vidt muligt er selvhjulpne og selvbestemmende, så de kan leve et godt og aktivt liv, i et forpligtende socialt fællesskab. Handicap og Psykiatri har en vision om, at al støtte og omsorg tager afsæt i: Vi er i dialog med borgeren Vi møder borgeren med forventninger Vi ser og afprøver muligheder Vi understøtter omsorgsfulde fællesskaber I den konkrete praksis tager Handicap og Psykiatri afsæt i hjælp til selvhjælp og i en rehabiliterende tænkning. En tænkning der betyder, at borgeren mødes med en aktiv, involverende, ansvarsgivende og kompetenceskabende tilgang. Borgeren skal i udgangspunktet selv tage det ansvar, som borgeren magter og være en aktiv part. Aktiv både når det gælder om at få vurderet støttebehovet, men også når støtten så sættes ind. RESULTATOMRÅDETS HANDICAPSTRATEGI Ud fra Handicap og Psykiatris mission og vision, er der udarbejdet en Handicapstrategi i resultatområdet, som er pejlemærket for arbejdet med borgerne i BSH: Strategiens hovedmål er at skabe de bedst mulige indsatser for handicappede borgere. Fokusere på indsatsen over for den enkelte borger; med sigte på bedst mulig oplevet trivsel og livskvalitet Styrke koordinering og samarbejde om den samlede indsats over for den enkelte borger Styrke samarbejdet om visitation og indsats Understøtte borgerens muligheder for en sund livsstil Anvende viden og metoder, der virker Fokuserer på borgerens ønsker, behov og egne ressourcer Handicapområdet tager afsæt i, at ville skabe de bedst mulige rammer for den borgeroplevede trivsel og livskvalitet. Vores menneskesyn er, at alle mennesker er unikke, ligeværdige og har iboende kvaliteter/ressourcer, der livet igennem udvikles. Alle har brug for sociale relationer og følelsen af at være en del af et fællesskab. Tilgangen til den enkelte borger skal være respektfuld og bygge på dialog. I det konkrete møde mellem borgeren og medarbejderen går medmenneskelighed og professionalisme altid hånd i hånd. Områdets faglige tilgange og anvendte metoder har en dokumenteret effekt overfor de enkelte målgrupper. Alle tilbuddene har den neuropædagogisk tilgang som en forståelsesramme. Her tages udgangspunkt i, at viden om hjernens funktioner bliver omsat til daglig pædagogisk praksis. Målet er at fremme borgerens kompetencer via en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik. 3

4 Den overordnede faglige tilgang skal også hvile på de nationale KRAM-faktorer 1, som dermed bliver en naturlig del af borgerens handleplan. Der tages udgangspunkt i følgende fire principper: Kost er vigtig, da usund kost er en af de store syndere for udvikling af overvægt og fedme. Rygning og alkohol forårsager en lang række sygdomme, og rygere og personer, der drikker over genstandsgrænserne, kan forvente at leve kortere end gennemsnittet. Motion har en gavnlig effekt både på forebyggelse af livsstilssygdomme og for personer, der allerede har udviklet sygdomme. ARBEJDSVISION I BSH Vi vil støtte borgeren og tilbyde en faglig indsats, som bygger på individuel progression. Vi vil tage udgangspunkt i, at borgeren har ressourcer og vilje til at nå personlige mål og ønsker mest muligt indflydelse på eget liv: At borgeren får mulighed for at bruge og udvikle egne ressourcer At borgeren har medansvar og medindflydelse for mål, planer og forløb At borgeren oplever at have indflydelse på egen tilværelse At borgeren bliver delvist uafhængig af sociale tilbud At borgeren deltager i meningsfulde fællesskaber Vi vil bygge den faglige indsats på en rehabiliterende tilgang, som fremmer muligheden for, at borgeren kan opnå størst mulig grad af selvstændig funktion i samfundet. Det indbefatter både forbedring af individets kompetencer og forandring af omgivelserne. At støtten er fleksibel og tilpasses den enkelte At medarbejderne identificerer brugerens individuelle behov for vejledning og støtte At medarbejderne er fagligt opdateret og kompetente til at løse opgaven At støtten ydes, hvor borgeren har mulighed for at modtage den Vi vil skabe en organisationen med en kultur og adfærd, hvor dialog med åbenhed og respekt og tillid er en selvfølge. At der opleves sammenhæng for borgeren og medarbejderne i hverdagen At der er et dialogskabende samarbejde med borgeren, pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere m.fl. At kommunikationen er anerkendende og respektfuld At etiske værdier er i fokus i relationen FAGLIG TILGANG OG METODE I BSH 1 Kilde: Statens Institut for Folkesundhed 4

5 Med neuropædagogikkens forståelsesramme som tilgang og KRAP som pædagogisk metode er det muligt at tilbyde en helhedsorienteret kvalificeret pædagogisk støtte, så borgeren kan leve et så selvstændigt liv, med medansvar og medindflydelse, som muligt. Neuropædagogikken giver mulighed for at inddrage viden om kognitive vanskeligheder hos den enkelte borger i den pædagogiske støtte. Således at den enkeltes kognitive styrker og svagheder medtænkes i tilrettelægningen af vejledningen og relations arbejdet. Kognitive funktioner omfatter evnen til at, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer. Disse vanskeligheder inddrages såvel i planlægningen før et møde, i selve mødet og i de faglige refleksioner efterfølgende. Den enkelte borgers funktionsniveau ses som et samspil af IQ, kognitiv formåen, opvækst, tilknytningsmønstre, personlighed og evt. diagnoser. Det neuropædagogiske perspektiv bidrager med at blive bedre til at se bagom adfærd og reaktioner, stiller realistiske krav til den enkelte borger og lave løsningsmuligheder, der tager afsæt i borgerens kognitive vanskeligheder. Tilgangen til den enkelte borger er vigtig for, hvordan relations-arbejdet fungerer. Her anvender medarbejderne en positiv/anerkendende tilgang med baggrund i neuropædagogikken og KRAP, så borgeren føler sig set og forstået. KRAP s pædagogiske redskaber giver metoder til at hjælpe og støtte borgeren i at erkende egne tankemønstre og handlinger for derefter at sætte borgeren i stand til at ændre og erstatte disse med alternative tankemønstre og handlinger. Udgangspunktet for KRAP er en konstruktivistisk tilgang, der bygger på, at vi selv konstruerer vores tankegang og dermed vores virkelighed. Vil vi som professionel lave virkeligheden om for et menneske, som har konstrueret en besværlig og negativ virkelighed, er det nødvendigt at ændre tankerne. Ordene bag bogstaverne: Kognitiv eller kognition kan oversættes til tænkning/erkendelse. Ethvert menneske fortolker sine oplevelser og tænker videre ud fra fortolkningerne. Disse tanker kommer i vid udstrækning til at bestemme følelser og adfærd og dermed menneskets trivsel. Ressourcefokuseret betyder, at vi tager udgangspunkt i det, der lykkes. Der er fokus på menneskets ressourcer og på, hvordan det får brugt dem mest hensigtsmæssigt. Anerkendende betyder, at vi ser mennesker, som de, og at vi møder dem som ligeværdige. P i KRAP står for pædagogik. Det pædagogiske værktøj er at medarbejderne arbejder sammen med borgeren, hen imod at ændre/justere negative tankegange og utilsigtede mestringsstrategier. Det anerkendende og det ressourcefokuserede i metoden betyder, at vi anerkender, at mennesker gør det bedste, de kan, med de forudsætninger, de har. Kombinerer vi det kognitive med det ressourcefokuserede og det anerkendende, har vi som professionelle et redskab til at ændre en situation, som ikke fungerer. En borger, som eks. tænker, -verden er imod mig, - det kan jeg ikke, eller mangler evnen til at forstå evt. konsekvenserne af egne handlinger og valg, støttes til at lave en kognitiv omstrukturering. Man lærer/støtter borgeren at få nye tanker ved hjælp af en undersøgelse af, -hvad der i virkeligheden sker, -kan jeg selv, -hvad skal der til, for at jeg kan mv. 5

6 TILBUD TIL MÅLGRUPPEN I BSH Bofællesskabet Tietgensgade døgndækning 12 pladser efter ABL 105, stk. 2, socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 Målgruppen er borgere med udviklingshæmning og som har en udviklingsalder og nedsat funktionsniveau, der gør, at de har brug for støtte døgnet rundt. Støtteomfanget og sammensætningen varierer alt efter hvordan borgerens funktionsnedsættelse kommer til udtryk. Bofællesskabet Sabroesvej 21 pladser efter ABL 105, stk. 2, socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 Borgere der ikke kan klare sig i egen bolig med bo støtte grundet udviklingshæmning af moderat grad. Borgerne har brug for støtte og vejledning dagligt, i forhold til at opretholde en dagsrytme og struktur. Borgerne har kognitive vanskeligheder i forhold til motivation, planlægning, udførsel og problemløsning i de fleste af hverdagens opgaver. Bofællesskabet Knuthenborgvej 20 pladser efter ABL 105, stk. 2, socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 Borgere der ikke kan klare sig i egen bolig med bo-støtte grundet udviklingshæmning af moderat grad. Borgerne er fortrinsvis yngre sent udviklede, med et aktivt og udadrettet ungdomsliv. For mange, er det første gang de skal bo alene og klare at leve et voksenliv. Borgerne har brug for støtte og vejledning i forhold til at opretholde en dagsrytme og struktur. Borgerne har kognitive vanskeligheder i forhold til motivation, planlægning, udførsel og problemløsning i de fleste af hverdagens opgaver. Bofællesskabet Lindegårdsvej 9 pladser efter ABL 105, stk. 2, socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 Borgere der ikke kan klare sig i egen bolig med bo-støtte grundet udviklingshæmning af moderat til svær grad. Borgerne har brug for støtte og vejledning dagligt, i forhold til at opretholde en dagsrytme og struktur. Borgerne har kognitive vanskeligheder i forhold til motivation, planlægning, udførsel og problemløsning i de fleste af hverdagens opgaver. Bofællesskabet Sørvad 4 pladser efter ABL 105, stk. 2, socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 Borgere der ikke kan klare sig i egen bolig med bo-støtte grundet udviklingshæmning af middelsvær grad. Borgerne har brug for støtte og vejledning dagligt, i forhold til at opretholde en dagsrytme og struktur. Borgerne har kognitive vanskeligheder i forhold til motivation, planlægning, udførsel og problemløsning i de fleste af hverdagens opgaver.borgeren har svært ved at handle hensigtsmæssigt på eget initiativ og er afhængig af ydre påvirkning og omsorgsfulde omgivelser. Bofællesskabet Aulum 8 pladser efter ABL 105, stk. 2, socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 Borgere der ikke kan klare sig i egen bolig med bo-støtte grundet udviklingshæmning af middelsvær grad. Borgerne har brug for støtte og omsorg til at kunne opretholde en fornuftsbetonet hverdag. 6

7 Borgeren har svært ved at tilegne sig færdigheder de kan overføre til hverdagsfunktioner. Borgeren har svært ved at handle hensigtsmæssigt på eget initiativ og er afhængig af ydre påvirkning og omsorgsfulde omgivelser. Lindekollegiet, bo træning Midlertidigt botilbud 17 pladser efter SEL 107, 1 plads efter SEL 108, socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 Borgere hvor det reelle funktionsniveau og udviklingspotentiale ikke helt kendes. Borgeren har en lettere til moderat funktionsnedsættelse grundet udviklingshæmning. Borgeren har brug for stabile og trygge rammer for at kunne udfolde sin fulde udviklingspotentiale. Ofte har borgeren en indre motivation for at leve et normalt liv, men ikke en indsigt i egne begrænsninger og har derfor uhensigtsmæssige handle- og adfærdsmønstre. Formålet med indsatsen, er at afklare og træne borgerens kompetencer i forhold til fremtidig boform. Aflastning og afløsning i hjemmet 5 pladser efter Servicelovens 84, aflastning til pårørende Borgerne bor hjemme hos pårørende og kan komme i aflastning, både på hverdage og i weekender. Der er mulighed for oplevelser, aktiviteter og samvær med andre borgere. Stedet har en bus og grønne omgivelser i nærheden. Afløsning i hjemmet, der hvor der er brug for nogle timer i løbet af ugen i eget hjem Aflastning i aflastningsfamilie, med baggrund i individuelle behov Weekendture ved Herningsholm skolen Bo støtten Der er ca borgere i bo støtten. Socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 Der gives bo støtte efter to ordninger. Almindelig og udvidet. Gældende for begge ordninger er, at ydelsen/indsatsen er sammensat hele eller dele af følgende elementer: Vejledningen afhænger af den enkeltes borgers behov, og to forløb vil derfor aldrig være ens. Intentionen er dog altid, at få livet i egen bolig til at fungere på en måde, som borgeren selv kan acceptere og vil samarbejde omkring. Vejledningen tilbydes som vejledningssamtaler på Bo- og Støttecenter Herning, eller ved besøg i borgernes eget hjem, samt telefonopringninger, brev, eller sms. Vejledningen kan ligeledes foregå via tilbud om deltagelse i planlagte aktiviteter, på Cafeen, via gruppevejledning eller temagrupper. Cafe Aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104. Cafeen er et tilbud til borgere i målgruppen for 85 støtte i handicapområdet. Borgeren skal kunne indgå i relationer på en ordentlig og respektfuld måde, så alle besøgende kan trives i tilbuddet. Borgeren skal være selvhjulpen i den tid borgeren er i Caféen. Cafeens åbningstid: Tirsdag: 15:00 20:30 Onsdag: 15:00 20:30 Torsdag: 15:00 20:30 Fredag: 12:00 15:00 7