Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Transkript

1 Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade

2 Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten fra SFI søger at afdække, hvilke metoder der benyttes i botilbud for mennesker med udviklingshæmning i Region Syddanmark. Et stort antal forskellige metoder En tendens til at valg af metoder hænger sammen med hvilke fagpersoner der er ansat på botilbuddet Ingen anvendte metoder med evidens for effekten Mere eller mindre fagligt begrundede og med baggrund i forskellige fagligheder

3 Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Metoderne knytter sig ikke til en bestemt diagnose eller bestemte problematikker Metoderne der anvendes fastlægges internt i den enkelte personalegruppe eller af den enkelte borgers primære pædagogiske personale Det kan betyde lav grad af dokumentation og erfaringsopsamling og flydende og usystematisk brug af metoder De anvendte metoder indeholder kun sjældent noget med, at borgeren bygger relationer op uden for botilbuddet.

4 Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Nogle af metoderne lapper over hinanden De enkelte metoder anvendes forskelligt Listen har mere karakter af et katalog over betegnelser der er i brug end over begreber der beskriver et fagligt felt Derfor er der behov for mere begrebsdannelse og dokumentation Og behov for at udvikle området i retningen af en øget vidensbasering

5 Metoder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Metodens navn Bruges mest Bruges næstmest Anerkendende pædagogik Neuropædagogik Handleplaner ( 141) Relationspædagogik 7 24 ADL-træning 3 6 Struktur i hverdagen 8 10 Jeg støttende metoder 4 15 Total kommunikation 2 7 Det kan nytte 4 30 Social færdighedstræning 0 12 Empowerment 1 1 Sanseintegration 1 1 Gentle Teaching 1 1 Kilde: Metoder i botilbud. SFI 2015

6 De særlige udfordringer hos målgruppen er mange og kompleks Målgruppen er heterogen - ofte med flere samtidige problematikker: Nedsat kognitiv funktion og fysiske og sanse- motoriske funktionsnedsættelser epilepsi kommunikativ funktionsnedsættelse adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder øget komorbiditet i form af psykiatriske sygdomme, ADHD, Autisme Der er behov for mange forskellige metoder og indsatser for at imødekomme behovene hos målgruppen og for at kunne støtte den individuelle rehabilitering

7 Anerkendende pædagogik- teorien Tilgangen er ikke målrettet en bestemt målgruppe Tilgang, der har karakter af værdigrundlag eller menneskesyn, der betragter mennesker som de er, respekterer dem, tager dem alvorligt og har fokus på at møde alle mennesker som ligeværdige Anerkendende pædagogik lægger vægt på anerkendelse, anerkendende relationer og inklusion Den anerkendende relation bygger på selvrefleksion, ligeværdighed, empati, rummelighed, åbenhed, dialog Formålet er at fremme borgerens generelle livskvalitet: selvbestemmelse, relationer, kommunikation, retssikkerhed - at skabe positiv forandring for borgeren Axel Honnett siger at forholdet mellem mennesker udvikler selvforholdet og erkendelse hænger sammen med anerkendelse. A. Honneth: the Struggle for Recognition

8 Anerkendende pædagogik praksis Fokus på den enkelte beboer: Positiv tilgang til borgerens situation, motiver og mål Accept af borgeren og dennes mål Forpligtigelse til at finde hensigtsmæssige måder at nå borgerens mål på Fokus på gode fortællinger, ressourcer og muligheder i borgerens liv Anerkendelsen giver selvværd og identitet og grundlag for udvikling Ingen entydig måde at respondere på beboernes ønsker og behov på, men en balance der matcher beboerens ressourcer og muligheder mellem: omsorgspligt og omsorgssvigt selvstændighed og afhængighed En evaluering af et projekt i Tønde Kommune ( ): Personale: fælles fagligt sprog Beboere: kommunikativ udvikling, større tilfredshed og positivt syn på samvær med personale, stort engagement i individuelle hverdagsanliggender, men lavt i fælles beslutninger

9 Neuropædagogik - teori Målgruppen er personer, der har neuropsykologiske vanskeligheder, som er opstået på baggrund af medfødte eller erhvervede skader og funktionsnedsættelser i hjernen, herunder voksne med udviklingshæmning. Tilgangen er udviklet på baggrund af neurovidenskaben og betegnes som en forståelses- eller referenceramme for den pædagogiske indsats overfor mennesker med funktionsnedsættelser. Formålet er kognitiv rehabilitering (knyttet til hele personen og dennes relationer til omverdenen. Dækker bevidste og ubevidste processer: sansning, handling, perception, følelser, opmærksomhed, hukommelse, sprog og tænkning at understøtte og fremme gode relationer, kommunikation og læreprocesser Neuropædagogik er individuelle pædagogiske tiltag på baggrund af: En generel viden om hjernen og hjerneskader En specifik viden om den givne hjerneskade.

10 Neuropædagogik - praksis Der indhentes viden om borgeren og borgerens kontekst i en grundig og velbeskrevet udredning, der danner baggrund for pædagogisk planlægning og handling Screeningsmodel: 1. Observation 2. Livshistorie 3. Neuropædagogisk screening (Kuno Beller) Derpå er indsatsen: Udvikling af kompensationsstrategier for motoriske, kognitive og sociale færdigheder Udvikling og læring I fastsættelse af mål for indsatsen over for borgeren skal der være opmærksomhed på: person, situation, kommunikation, motivation, livshistorie, relation, reaktion og hjernens funktion Der kan være risiko for at der er større fokus på at vedligeholde end på at udvikle, jf. udredningsmodel der tager udgangspunkt i en psykologisk udviklingsalder Friis O`Donell og Willeoes Jensen: En hjerne til forskel

11 Struktur i hverdagen Målgruppen er mennesker med udviklingshæmning Der kan ikke findes en egentlig metode, der hedder struktur i hverdagen Mange tilbud angiver at de har fokus på struktur Formålet med struktur i hverdagen er at sikre overskuelighed og genkendelighed for borgerne, så de bedre kan mestre hverdagen Overskuelighed og genkendelighed giver grundlag for udvikling af kompetencer Struktur er mange ting: De fysiske rammer Hjælpemidler, ex skemaer og kalendere Velfærdsteknologi, ex tablets Støtte til en overordnet planlægning og strukturering af hverdagen eller enkelte elementer, ex. i sociale relationer, praktiske gøremål

12 Totalkommunikation Målgruppen er mennesker med begrænset taleevne, herunder personer med udviklingshæmning Totalkommunikation er ikke en metode snarere en holdning til kommunikation ( Kommunikationscenteret i Hillerød) Formålet er at borgerne skal have mulighed for at udtrykke sig, vælge og bestemme Et vigtigt element i anvendelser er at borgeren også GØR det valgmuligheder mellem forskellige kommunikationsformer og ud fra den enkeltes situation Kommunikationsformen afgøres for den enkelte med baggrund i en vurdering af hvilken form der egner sig bedst for den enkelte IT, billedsymboler, piktogrammer, billedtavler, boardmakere, tegn til tale m.m.