Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013

Transkript

1 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Ikke-teknisk resumé Miljøvurderingens faser Scoping (høring af berørte myndigheder) Forhold til anden planlægning scenarie Miljøstatus Miljøparametre og miljødata til grund for miljøvurderingen Miljøvurderingens detaljeringsniveau Kommuneplanens indhold og hovedformål Miljørapportens opbygning (læsevejledning) Miljøvurdering af mål og retningslinjer Bosætning Klima og energi Landbrugsplanlægning Vand Erhverv Trafikplanlægning Tekniske anlæg Miljøvurdering af rammerne Konsekvensvurdering efter habitatdirektivet Habitatområderne Bilag IV-arter Opsamling for vurdering af Bilag IV-arter Overvågningsprogram Tværgående miljøvurdering Konklusion Referencer 57 Bilag 1: Oversigt over hvad der skal miljøvurderes 58 Bilag 2: Screening mål og retningslinjer 60 Bilag 3: Screening rammer 62 Kolofon: Dato: Juli 2013 Udarbejdet af: Syddjurs Kommune, Natur & Miljø, Hovedgaden 77, 8420 Rønde Sagsbehandler: Hanne Henriksen (Faglig sparring: Rikke Stæhr Jensen). 2

3 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 1.0 Indledning Det politiske fundament for Kommuneplan for Syddjurs Kommune er planstrategien, som blev vedtaget 26. januar Planstrategien angiver retninger og mål for de politiske prioriteringer. Strategien beskriver således byrådets langsigtede borger- og udviklingsrettede visioner og målsætninger for det, Syddjurs Kommune vil gennemføre i de kommende år. Kommuneplan omsætter visionerne og målene til handlinger og planer. Syddjurs Kommune vurderer, at Kommuneplan 2013 obligatorisk er omfattet af Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer 1 (LBK nr. 936 af 24/ ). Miljøvurderingen er foretaget, og resultatet er at læse i denne rapport. I henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (Bek nr. 408 af 01/ ) er der ligeledes foretaget en vurdering af planens konsekvenser for planter og dyr optaget på Habitatdirektivets bilagsliste. 1.1 Ikke-teknisk resumé Denne miljøvurderingsrapport indeholder miljøvurderingen af Kommuneplan 2013 for Syddjurs Kommune. Der er miljøvurderet på nye mål og retningslinjer inden for følgende områder: Bosætning, Klima og Energi, Landbrugsplanlægning, Vand, Erhverv, Trafikplanlægning og Tekniske anlæg. Miljøvurderingen af mål og retningslinjer gav ikke anledning til væsentlige forslag til afbødende foranstaltninger, dog undtaget området ved Ebdrup udlagt til muligt vindmølleområde. Ligeledes er miljøvurderet på knapt 30 nye rammeområder udlagt i Kommuneplan Miljøvurderingen gav anledning til flere anbefalinger for de enkelte områder og stiller mange forslag til afbødende for anstaltninger, som kan læses i kapitel 3. De helt store udfordringer er udlæg af rammeområder i Nitratfølsomme områder (NFI) og til dels også områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), tekniske anlæg i lavbundsområder/potentielle vådområder, klimatilpasninger ift. skybrud og landskabsinteresser, men også andre arealkonflikter skaber behov for afbødende foranstaltninger. Yderligere er der vurderet ift. de særligt beskyttede arter (bilag IV-arter) og ift. internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder), og der er opstillet et forslag til overvågningsprogram Miljøvurderingens konklusioner Miljøvurderingen af mål og retningslinjer gav ikke anledning væsentlige forslag til afbødende foranstaltninger. Undtaget er dog det nye, mulige vindmølleområdet ved Ebdrup. Der er store planlægningsmæssige udfordringer ved Ebdrup pga. udpegningen af lavbundsareal, potentielt vådområde og disponeringen til klimatilpasningsløsninger. Byggeri er ikke tilladt i lavbundsområder. Udpegningen er således i modstrid med retningslinjer i Kommuneplan 13, øvrige arealudpegninger, Vandplanerne og De Statslige Interesser i Kommuneplanlægningen. For udpegningen af de særlige værdifulde landbrugsområder anbefales det fremadrettet, at indsnævre udpegningen, så arealudpegningen prioriteres endnu skarpere ift. jordbundsforhold og recipienternes robusthed. For udpegningen af de store husdyrbrug anbefales det fremadrettet, at indsnævre udpegningen så arealudpegningen prioriteres endnu skarpere ift. landskabshensyn, miljøparametre, nabohensyn og infrastruktur. Konklusionen på rammeområderne kan inddeles i fire kategorier: Områder med særlige planmæssige udfordringer (rød), områder der kan anbefales, hvis en nærmere redegørelse eller vidensgrundlag eller dispensation viser det muligt (orange), områder med mindre bemærkninger (gule) og områder uden bemærkninger (grøn). 1 Herefter omtalt som Lov om Miljøvurdering. 3

4 Af de områder, der har særlige planlægningsmæssige udfordringer er: E7 (Hornslet) pga. mange arealkonflikter B20 (Ryomgård, Nord) pga. NFI-område B7 (Thorsager) pga. NFI-område B5 (Feldballe) pga. NFI-område. Af de områder, hvor der skal udarbejdes en nærmere redegørelse eller indhentes viden eller dispensationer, før området endeligt anbefales er: B5 (Rodskov) pga. OSD, lavbund, skovbyggelinje m.v BE4 (Rodskov) pga. OSD og skovbyggelinje B2 (Eskerod) pga. lavbund, overfladevand, skovbyggelinje B3 (Eskerod) pga. lavbund, overfladevand, skovbyggelinje T3 (Hornslet) pga. OSD, skovbyggelinje m.v E5 (Følle) pga. OSD og lavbund B10 (Ugelbølle) pga. OSD og landskab E5 (Ryomgård) pga. støj, lavbund, overfladevand m.v T2 (Kolind) pga. OSD og NFI (anvendelse vurderes dog reelt ikke i strid med NFI) BE1 (Mørke) pga. NFI (dog fuldt udbygget allerede) E1 (Feldballe) pga. OSD, skovbyggelinje og håndtering af overfladevand. Herudover kræver 2.2.BE3 (Rodskov), 5.2.B6 (Pindstrup) og 10.1.BE3 (Thorsager) ligeledes dispensation fra skovbyggelinjen. Konklusionen på den foreløbige konsekvensvurdering efter habitatdirektivet er, at der med Kommuneplan 13 ikke sker væsentlige, negative effekter på arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlagene for habitatområderne. Resumé ligger også på: kommuneplan/ikke-teknisk-resume. 1.2 Miljøvurderingens faser En miljøvurdering er lige så meget en proces, som det er en konkret miljørapport. Generelt inddeles en miljøvurdering i fem faser: Første fase bruges til at fastlægge indholdet i selve miljøvurderingen (scoping) og høre berørte myndigheder for at afdække relevant viden i arbejdet med miljøvurderingen (se afsnit 1.3). Anden fase består i selve miljøvurderingen og udarbejdelsen af miljørapporten. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og en vurdering af planens sandsynlige indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset ved den forudgående scoping. Det er ligeledes her, at afbødende foranstaltninger eller anbefalinger fastlægges, og evt. tilpasninger i planens indhold foretages. Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen. Fjerde fase består i planens endelige godkendelse eller vedtagelse, planmyndighedens sammenfattende redegørelse og dennes offentliggørelse sammen med offentliggørelsen af den vedtagne plan. Femte fase er den opfølgende overvågning af planens miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med det overvågningsprogram, der fastlægges i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen med udgangspunkt i miljøvurderingen. Generelt er miljøvurderingen en proces, og der er under arbejdet med denne miljøvurdering sket en løbende justering af kommuneplanen således er eksempletvis flere rammer rettet til, så færre arealkonflikter eller miljøkonflikter opleves. Dette gælder eks. en tilretning af en ramme, så et fredskovsareal udtages, en tilretning af en ramme så beskyttet natur udtages og dermed sikres bedre beskyttelse, samt en sløjfning af et potentielt skovrejsningsområde pga. udfordringer ift. Bilag IV-arter. 1.3 Scoping (høring af berørte myndigheder) I henhold til miljøvurderingens første fase, har berørte myndigheder været hørt for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljøvurderingen af forslag til Kommuneplan Høringen har forløbet fra 11. februar til 23. marts

5 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen: Aarhus Kommune, Beredskabsstyrelsen, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Favrskov Kommune, Forsvarets bygnings- og etableringstjeneste, Fredningsnævnet for Midtjylland (østlig del), Jordbrugskommissionen for Region Midtjylland, Kulturstyrelsen, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen Aarhus, Museum Østjylland, Naturstyrelsen, Naturstyrelsen Kronjylland, Naturstyrelsen Aarhus (att; planlægger Sara Berg), NaturErhvervstyrelsen, Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Region Midt, Statens Luftfartsvæsen, Sundhedsstyrelsen, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet. Der er kun indkommet ét høringssvar i scopingfasen. Det er fra Museum Østjylland. Museet ønsker flere konkrete tiltag inden for det kulturhistoriske område: Det kunne være klare retningslinjer for bevarelse og beskyttelse af kulturarv og kulturmiljøer, synliggørelse af kulturhistorien, forbedrede adgangsforhold til kulturmiljøer og fortidsminder samt ikke mindst pleje af fortidsminder. Ifølge museet, bør Kommuneplanen generelt indeholde mere konkrete tiltag inden for det kulturhistoriske område. Syddjurs Kommune anser høringssvaret som relaterende sig til selve indholdet i kommuneplanen og ikke til indholdet i miljøvurderingen. Høringssvaret behandles derfor efter offentlighedsfasen af forslag til Kommuneplan 2013, som et høringssvar til selve kommuneplanen. 1.4 Forhold til anden planlægning Kommuneplan for Syddjurs Kommune kan findes på kommunens hjemmeside på Kommuneplanen relaterer sig til et væld af andre planer, og kan betragtes som en overordnet, samlende plan for disse øvrige planer. Der er bl.a. følgende sektorplaner tilknyttet kommuneplanen: Trafikplan 2013 for Syddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan Stiplan Spildevandsplan for Syddjurs Kommune (under udarbejdelse) Klimatilpasningsplan for Syddjurs Kommune (under udarbejdelse) Klimaplan for Syddjurs Kommune 2011 Naturkvalitetsplan for Syddjurs Kommune Lokal Agenda 21-strategi 2012 Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Varmeplan for Syddjurs Kommune 2012 Affaldsplan for Nord- og Syddjurs Kommuner Handlingsplan for bekæmpelse og forebyggelse af rotter i Syddjurs Kommune Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune Friluftsplan for Syddjurs Kommune (under udarbejdelse) Energiplan for kommunale ejendomme Diverse politiker: Sektorplan for ældreområdet, Børnepolitik, Beskæftigelsespolitik, Demens politik, Frivillighedspolitik, Erhvervspolitik, Handicappolitik, Kost politik, Økonomisk politik, Sundhedspolitik, ungdomspolitik, Politik for kultur, fritid og lokal engagement, Sektorplan for social- og voksen handicap området. Samt diverse lokalplaner, strukturplaner m.v. Alle disse planer kan findes på kommunes hjemmeside. Følgende planer er overordnet kommuneplanen, og kommuneplanen må ikke stride i mod indholdet i disse: Planstrategi for Syddjurs Kommune 2012 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Landsplanredegørelse 2010 Regionens jordbrugsanalyse Råstofplan 2012 for Region Midtjylland Regionplan 2005 (retningslinjer er midlertidigt gældende på vandområdet, indtil de statslige vandplaner er genvedtaget) Vandplan for Djursland (midlertidigt ophævet) Vandplan for Århus Bugt (midlertidigt ophævet) Vandplan for Randers Fjord (midlertidigt ophævet) Natura 2000-plan for Mols Bjerge med kystvande med tilhørende kommunal handleplan 5

6 Natura 2000-plan for Stubbe Sø med tilhørende kommunal handleplan Natura 2000-plan for Tved Kær med tilhørende kommunal handleplan Natura 2000-plan for Kaløskovene og Kaløvig med tilhørende kommunal handleplan Natura 2000-plan for Begtrup Vig og kystområder på Helgenæs med tilhørende kommunal handleplan Natura 2000-plan for Kobberhage kystarealer med tilhørende kommunal handleplan Disse planer kan ligeledes findes direkte på kommunens hjemmeside eller som linkhenvisninger. Det fremgår i øvrigt af bilag 1, hvilke emner der skal miljøvurderes i nærværende miljøvurdering scenarie scenarie for hovedstrukturdelen: 0-scenariet for hovedstrukturdelen er, at bevare retningslinjer og arealudpegninger som de står skrevet i Kommuneplan scenarie for rammerne: Udvikling betyder øget aktivitet, som vil medføre en øget miljøpåvirkning i Syddjurs Kommune såvel som andre steder. Der er et politisk ønske om at fortsætte en udvikling i befolkningstilvækst. Et realistisk alternativ til en udbygning i Syddjurs Kommune vil være en øget udbygning andre steder i Østjylland. Et sådant 0-alternativ vil ikke medføre færre miljøproblemer eller en minimering heraf men vil blot flytte dem til andre lokaliteter. En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Dette grundlag sikres bl.a. gennem denne miljøvurdering med de tilhørende anbefalinger. 1.6 Miljøstatus Den nuværende miljøstatus for hele det geografiske område, som Kommuneplan for Syddjurs Kommune 2013 dækker, vil være for omfattende at redegøre for i nærværende miljøvurdering. Der henvises derfor til kommunens og statens generelle overvågning af natur- og miljøforhold. Disse data findes på Miljøportalen og på kommunens hjemmeside. Ligeledes henvises der til diverse faglige rapporter fra DCE (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser). Yderligere henvises der til relevante sektorplaner og andre arealplaner nævnt i afsnit Miljøparametre og miljødata til grund for miljøvurderingen Miljøparametre Der er flere relevante miljøforhold, som kan blive væsentligt berørt af kommuneplanens indhold. I følgende afsnit listes de konkrete parametre, som har ligget til grund for denne miljøvurdering. Helt overordnet er de centrale miljøparametre dog (som også nævnt i bilag A til Lov om Miljøvurdering): Biologisk mangfoldighed, fauna, flora, befolkningen, menneskets sundhed, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk- og arkæologisk arv. Disse parametre er benyttet under screeningen og i scopingfasen til at indsnævre de væsentlige parametre til den endelige miljøvurdering. Dette fremgår af screeningsbilag, og vil blive uddybet i afsnit 2.0 og 3.0. Det fremgår af ovenstående, at miljøbegrebet i Lov om Miljøvurdering er et meget bredt miljøbegreb. Dette er for at sikre lovens formål om en bæredygtig udvikling Miljødata Denne miljøvurdering er lavet på baggrund af diverse geografisk relaterede data (GIS) og natur- og miljødata. Generelt findes disse data på Miljøportalen og på kommunens hjemmeside. Nedenfor ses en oversigt over de anvendte data til miljøvurderingen. 6

7 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet Grundvand Drikkevandsinteresser (OSD) Nitratfølsomme indvindingsområder og -oplande (NFI) Indvindingsoplande til almene vandværker Boringer Natur m.v. Fredskov Skovbyggelinjer 3 beskyttet natur Mulige naturområder 15-års genopdyrkningsret Fredninger Strandbeskyttelseslinje Sø- & Å-beskyttelseslinjer Natura 2000 områder Kortlægning af habitatnaturtyper Registreringer af Bilag-IV arter og potentielle levesteder Økologiske forbindelseslinjer/ spredningskorridorer Syddjurs Kommunes kortlægning af sjældne insekter og smådyr Overfladevand 3 beskyttede vandløb Målsætning af vandløb (jf. vandplaner) Målsætning af søer (jf. vandplaner) Målsætning af kystvande (jf. vandplaner) Vandløbsoplande DVFI-registreringer Skybrudskort Risikoarealer Lavbundsarealer Potentielle vådområder Pumpelag Kompensationskort til randzonerne Landskab Geologiske interesseområder Kystnærhedszonen Landskabelige interesseområder Landskabskortlægning af Syddjurs Kommune (data endnu ikke offentliggjort) Kulturhistorie Beskyttede fortidsminder Beskyttede jord- og stendiger Fortidsminde-beskyttelseslinjer Kirkebyggelinjer Bevaringsværdige kulturværdier Spildevand Spildevand i åbent land Kravoplande Spildevandsledninger Råstoffer Råstofområder Jord Jordforurening (JAR) Virksomhed FDO-risikozone Støjkonsekvensområder Høringsområder risikovirksomheder Rekreativt Badestrande og blå flag Shelterpladser Kano- og kajak ruter Stikort Kystkort Tabel 1: Oversigt over benyttede data til miljøvurderingen. 1.8 Miljøvurderingens detaljeringsniveau Idet kommuneplanen overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for blandt andet den fysiske udvikling i kommunen, skal kommuneplanforslaget derfor også miljøvurderes på dette overordnede niveau. Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet, og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægning af eksempelvis infrastruktur eller byudvikling. 1.9 Kommuneplanens indhold og hovedformål Byrådet fastlægger i kommuneplanen de overordnede mål og strategier for, hvordan kommunerne skal udvikle sig, og hvilke rammer, mål og retningslinjer, administrationen skal arbejde efter. Formålet med en kommuneplan er således, at lave en strategi og en helhedsplanlægning for kommunens udvikling de kommende 12 år. Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2013 er revideret i forhold til Syddjurs Kommuneplan 2009 på flere måder. 7

8 Det er blevet en digital plan, hvor byrådets målsætninger, retningslinjer og rammer for lokalplanlægning ligger på en hjemmeside, som findes på Derudover er der sket en revidering af udvalgte temaer med tilhørende retningslinjer og kort. Der er ligeledes sket en revidering af rammer for lokalplanlægning, hvor nye rammer er kommet til, og gamle rammer er rettet til, hvor det var naturligt. Alle væsentlige ændringer er blevet miljøvurderet. De overordnede afsnit, som indeholder byrådets målsætninger i kommuneplanen er: Bosætning og byudvikling Klima og energi Landskab og kultur Natur og land Vand Det gode liv Turisme Erhverv Infrastruktur Teknisk anlæg Under hvert afsnit er kommuneplanens temaer. F.eks. findes spredningskorridorer under afsnittet natur og vand. Til næsten alle temaer er der tilknyttet retningslinjer og generelle rammer samt kort. Retningslinjer og generelle rammer er Byrådets hensigter for de enkelte områder, og det er dem, administrationen arbejder efter i det daglige. Afsnittene og temaerne er samlet den ene del af en kommuneplan, og den omtales ofte som hoveddokumentet eller hovedstrukturen. Rammer for lokalplanlægning er den anden store del af en kommuneplan. Rammerne er specifikke udpegninger til f.eks. bolig-, erhvervs-, center- eller offentlige områder. Hvis ejerne vil anvende deres område anderledes end det nuværende, må det kun ske efter rammernes bestemmelser. Det er kommunens ansvar at sikre, at rammerne overholdes. Der er flere nye rammeudlæg, f.eks. til bolig ved Ryomgård, erhverv ved Hornslet, solcelleanlæg ved Kolind og 2 forsyningsanlæg ved henholdsvis Lime og Hornslet og mange flere. Området ved Kalø Bugt (Eskerod og Rodskov) er delvist udpeget som rammer og delvist som perspektivområde. Perspektivområderne dækker arealer, som forventes at være nødvendige udover de 12 år, som en kommuneplan dækker. Fra kan alle brugere desuden gå direkte til: Hvad gælder for min ejendom (søgning på adresse eller kort). Status på kommuneplanen (forslag, vedtaget, offentlig debat). Hvad er en kommuneplan? (Forklaring af de krav der findes til indholdet af en kommuneplan). Kommuneplantillæg (når det bliver aktuelt efter vedtagelsen af kommuneplanen). Rammer for lokalplanlægning (som før forklaret og opdelt efter distrikter). Retningslinjer og generelle rammer i kommuneplanen (en opsamling på alle afsnittene, primært tænkt til brug for administrationen). Miljøvurdering af Syddjurs Kommuneplan (Ikke teknisk resumé samt miljørapporten). Redegørelse til Syddjurs Kommuneplan (en opsamling og primært henvendt til Naturstyrelsen og yderst interesseret brugere) Miljørapportens opbygning (læsevejledning) Miljørapporten indeholder tre behandlingsafsnit. Det drejer sig om kapitel 2 om miljøvurdering af mål og retningslinjer. Kapitel 3 om miljøvurdering af rammerne i Kommuneplan 13. Samt kapitel 4, som indeholder en foreløbig konsekvensvurdering (jf. habitatdirektivet) af Kommuneplan 13. Kapitel 2 miljøvurderer på nye mål og retningslinjer i forhold til Kommuneplan De væsentlige miljøparametre behandles, og det vurderes, om der evt. er behov for afbødende foranstaltninger. Der er nye mål og retningslinjer inden for bl.a. Bosætning, Klima og Energi, Landbrugsplanlægning, Natur, Vand, Erhverv, Trafikplanlægning og Tekniske anlæg. I bilag 1 fremgår nærmere, hvilke emner der er miljøvurderet i nærværende miljøvurdering, og hvilke em- 8

9 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet ner, der ikke skal miljøvurderes i denne miljøvurdering. Miljøvurdering af Natur ses i miljøvurdering af Naturkvalitetsplan for Syddjurs Kommune Her kan blandt andet ses udpegninger af nye skovrejsningsområder, nye målsætninger for beskyttet natur m.v. Kapitel 3 miljøvurderer på knapt 30 nye (eller væsentligt ændrede) ramme-udlæg i Kommuneplan Rammerne præsenteres i en faktaboks, der indeholder resumé af rammetekst og andre faktuelle oplysninger, samt en oversigt over væsentlige miljøparametre fundet på baggrund af screeningen. Rammen vises på et kort. Herefter vurderes arealet ift. arealrestriktioner og væsentlige miljøparametre, og afslutningsvist konkluderes herpå og der gives evt. anbefalinger for arealet samt evt. forslag til afbødende foranstaltninger. Kapitel 4 indeholder den lovpligtige, foreløbige konsekvensvurdering efter habitatdirektivet af kommuneplanens indhold. I kapitel 5 omtales overvågningsprogrammet. Kapitel 6 omhandler den tværgående miljøvurdering, og kapitel 7 indeholder miljørapportens konklusioner. 9

10 2.0 Miljøvurdering af mål og retningslinjer I dette afsnit miljøvurderes de nye mål og retningslinjer i Kommuneplan De væsentlige miljøparametre er identificeret vha. en screening og scoping. I bilag 2. fremgår resultatet af denne screening for hvert tema. For hvert tema er de respektive, væsentlige miljøparametre (jf. bilag 2) nævnt. Væsentlige miljøparametre defineres som parametre, hvor der er en positiv, negativ eller mulig positiv eller mulig negativ effekt, eller hvor effekten kan være enten positiv eller negativ afhængig af den konkrete udmøntning. For hver enkelt tema foretages en vurdering, og målet/retningslinjen holdes typisk op i mod 0-scenariet, og afslutningsvist konkluderes der herpå. Der angives evt. anbefalinger eller forslag til afbødende foranstaltninger, hvor det vurderes nødvendigt. Det fremgår af bilag 1, hvilke emner der er miljøvurderet i nærværende miljøvurdering (samt øvrige oplysninger om emner, der er dækket af andre miljøvurderinger). 2.1 Bosætning Der er med Kommuneplan 2013 kommet nye, overordnede målsætninger på bosætningsområdet. Følgende af Byrådets målsætninger er helt eller delvist nye i forhold til Kommuneplan 2009: Byrådet vil fastholde kommunens nuværende borgere og tiltrække nye borgere og virksomheder. (-M) Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommunes enestående landskaber og kulturhistorie skal give områderne identitet og stedskvalitet.(+m) Byrådet vil udvikle kommunens byer med udgangspunkt i disses forskellige styrker og kvaliteter. (-M) Byrådet vil udarbejde en stærk bosætningspolitik med udgangspunkt i Syddjurs Kommunes unikke kvaliteter og nærheden til Aarhus.(+M) Byrådet vil arbejde målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen og sikre kulturoplevelser til kommunens borgere.(-m) Byrådet vil i næste planperiode foretage allerede planlagte byudviklinger samtidig med, at der i perioden arbejdes for at omsætte Kalø Bugtprojektet til kommuneplanlægning.(+m) Byrådet vil fastholde de mindre landsbysamfund. Derfor skal der bakkes op om de lokale initiativer og det foreningsliv, der stimulerer engagement i landsbyerne.(-m) Byrådet ønsker i endnu højere grad at styrke sammenhængen mellem bosætning og erhverv således, at et bredt udvalg af arbejdspladser sikres.(-m) Ikke alle målsætningerne kan siges, at de udlægger fremtidige arealdispositioner, eller har væsentlig indflydelse på miljøet, hvorfor de ikke skal miljøvurderes. Disse er angivet med (-M). Der miljøvurderes her på de målsætninger, som vurderes at have væsentlige miljøpåvirkninger angivet (+M). Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af målsætningerne ses. Der vil være positive effekter af retningslinjen på landdistrikternes udvikling. I forhold til begrænsning og gener overfor befolkningen, gener overfor befolkningen, landskab og arkitektur kan effekten være negativ, positiv eller neutral afhængig af de konkrete situationer. Der er negative effekter ift. arealforbrug. Der er mulige negative effekter ift. trafik og emissioner fra trafikken. En udvikling med udbygning og øget befolkningstilvækst vil altid have større eller mindre negative effekter på landskab, trafik, gener for befolkningen m.v. Holdes disse målsætninger op mod 0-scenariet, er alternativet, at udviklingen flytter til andre dele af regionen og rykker ud af Syddjurs Kommune. Dette vil ikke gøre nettomiljøpåvirkningen mindre, men vil blot flytte påvirkningerne. Syddjurs Kommunen vurderer derfor, at nærværende målsætninger er netto-neutrale ift. 0-scenariet. Eventuelle behov for afbødende foranstaltninger vil dog vurderes løbende i den videre detailplanlægning. 10

11 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 2.2 Klima og Energi Der er med Kommuneplan 2013 kommet nye målsætninger på Klima- og Energiområdet. Der miljøvurderes her på de målsætninger, som har væsentlige miljøpåvirkning. Kort fortalt er det, at Byrådet ønsker at øge anvendelsen af vedvarende energi, at nedsætte CO2 forbruget og fortsat at skabe mulighed for vækst trods den øgede klimaindsats. Det skal dog nævnes, at Syddjurs Kommune vedtager en klimatilpasningsplan i 2014, som bliver selvstændigt screenet eg evt. miljøvurderet. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af målsætningerne ses. Det er lidt et paradoks, at miljøvurdere på klimaområdet, fordi de effekter, der kommer af klimaindsatserne, har fokus på at begrænse skaderne og de negative effekter. Dette dels så klimaændringerne muligvis bliver mindre, end de ellers ville blive uden indsatser, og dels for at afbøde de skader der kommer af de klimaændringer, der så reelt sker. Der vil derfor være negative effekter på mange miljøparametre på baggrund af klimatilpasningerne, men disse negative effekter skal holdes op i mod de endnu værre effekter, klimaforandringerne ville medføre, uden de nuværende og kommende klimatilpasningsprojekter og -initiativer. Der er ingen tvivl om, at plante- og dyreliv og landskab vil komme under pres pga. klimaændringerne, men dette skyldes jo selve klimaændringerne og er ikke den direkte effekt af de politiske målsætninger. Der er heller ingen tvivl om, at konkrete klimatilpasningsprojekter kan have en negativ effekt på f.eks. dyr og planter, men disse effekter miljø- og konsekvensvurderes i forbindelse med de konkrete projekter. Der vil være negative effekter af klimamålsætningerne på følgende miljøparametre: gener overfor befolkningen, effekter på overfladevand og arealforbrug. Dette skal dog holdes op i mod, at hvis ikke der bliver gjort noget, vil effekterne være værre. Effekterne på grundvand kan være positive eller negative afhængig af den konkrete implementering. Effekterne på klima, energiforbrug (og muligvis genanvendelse) vil være positive. Samlet set vurderer Syddjurs Kommune, at trods de politiske målsætningers mange negative effekter, så vurderes det, at de negative effekter vil være endnu større uden disse initiativer og mål. 2.3 Landbrugsplanlægning Planlægning for hele landbrugsområdet, var en væsentlig del i de statslige interesser i kommuneplanlægningen, og har således været en del af kommuneplanstrategien. Der er dog for de særlige værdifulde landbrugsområder kun foretaget konsekvensrettelser ift. Kommuneplan 2009, hvor nye arealer til byudvikling er taget ud, og arealer uden landbrugspligt er fjernet fra udpegningen. Der miljøvurderes derfor ikke på de særlige værdifulde landbrugsområder De Store Husdyrbrug - retningslinjer De store husdyrbrug er bedrifter større end 500 dyreenheder. Der er udarbejdet et temahæfte om kommuneplanlægning for de store husdyrbrug, som kan findes på kommunens hjemmeside. Af ny retningslinje fremgår: Ved ansøgning om placering af driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug kan man imødese krav til projekttilpasninger i forhold til de vurderingskriterier*, der evt. eksisterer på arealet. * Vurderingskriterierne fremgår af temahæftet, men omfatter f.eks. nitratfølsomme indvindingsområder, indvindingsoplande til almene vandværker, fredede områder, landskabelige interesseområder, kystnærhedszonen, højspændingsledninger m.fl. En miljøvurdering skal foretages på det detaljeringsniveau, som planen eller programmet er beskrevet. Syddjurs Kommune vurderer, at retningslinjen er af så overordnet karakter, at det ikke konkret er muligt at miljøvurderer på den. Det ligger jo også implicit i retningslinjen, at vurderingen vil blive foretaget i den konkrete ansøgningssag. Dog kan knyttes en miljøvurderingsbemærkning til principperne for retningslinjen/metoden: Det bemærkes, at der via denne metode løbende tages højde for de væsentlige miljøparametre (f.eks. befolkning, sundhed, biodiversitet, landskab, luft, støj, kulturarv osv.). Således vurderes Miljøvurderingslovens formål om bæredygtig udvikling at være opfyldt, hvorfor der ikke er behov for afværgende foranstaltninger. 11

12 2.3.2 De Store Husdyrbrug arealudpegninger Arealudpegningerne til de store husdyrbrug kan ses af kommunens hjemmeside og af kommunens temahæfte. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af arealudpegningen ses. Der vil være positive effekter af retningslinjen på landdistrikternes udvikling. I forhold til begrænsning og gener overfor befolkningen, kan effekten være negativ, positiv eller neutral afhængig af de konkrete situationer. Der er negative effekter ift. støj, landskab, geologiske interesser, luftforurening, emissioner fra trafik og trafik. Der er mulige negative effekter ift. beskyttelseshensyn i etableringsfasen, lysforurening, terrænregulering/jordhåndtering, risiko for ulykker, arkitektoniske værdier, produkter, råstoffer og genanvendelse. En udvikling af industrimæssig karakter vil altid have større eller mindre negative effekter på natur, miljø og/eller sundhed. Holdes denne arealudpegning op mod 0-scenariet, er alternativet, at landbrugsudviklingen flytter til andre dele af regionen og rykker ud af Syddjurs Kommune. Dette vil ikke gøre nettomiljøpåvirkningen mindre, men vil blot flytte påvirkningerne. Ved udpegningen af arealer til store husdyrbrug er der foretaget en vurdering ift. areal-, natur og miljøkonflikter, og arealerne holdes op mod positive parametre så som infrastruktur, placering af biogasanlæg, og områder hvor der allerede er stor, moderne landbrugsdrift. Denne afvejning af effekter på miljøparametre er derfor indledningsvist foretaget. En hel konkret miljøvurdering vil dog blive foretaget i forbindelse med den egentlige sagsbehandling. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at væsentlige miljøparametre allerede har indgået ved arealudpegningen, og at der er foretaget en afvejning mellem de modstridende interesser. Syddjurs Kommunen vurderer derfor, at nærværende arealudpegning er bedre end 0-scenariet. Der vurderes derfor ikke behov for konkrete afbødende foranstaltninger på baggrund af udpegningen, det anbefales dog fremadrettet, at indsnævre udpegningen, så arealudpegningen kan prioriteres endnu skarpere ift. landskabshensyn, miljøparametre, nabohensyn og infrastruktur. 2.4 Vand Vandforsyningsplanen er en sektorplan til Kommuneplan 2013, og er selvstændigt screenet efter Lov om Miljøvurderinger. Ligeledes vil den kommende klimatilpasningsplan indeholde ændringer på vandområdet, der screenes og evt. miljøvurderes. De fleste ændringer på vandområdet siden 2009 er indført med vandplanerne, som er miljøvurderet af staten. Der er dog nye retningslinjer på søer, anvendelse af vandløb, søer og kystvande, potentielle vådområder, og spildevand, som her miljøvurderes. Det bemærkes, at da vandplanerne midlertidigt er ophævet, er det Regionplanens retningslinjer, der midlertidig er gældende Søer På baggrund af politisk udvalgsbehandling i 2007 er der en ny retningslinje for søerne i kommuneplanen: Der må ikke fodres eller udsættes fugle/fisk i nye søer, som kommunen meddeler tilladelse til. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af målsætningerne ses. Der vil være positive effekter af retningslinjen på planter, dyr, beskyttede arter, spredningskorridorer, beskyttede naturtyper og vandløb. Der vil være mulige positive effekter på Natura 2000 områder, naturgenopretning og fysiske påvirkninger af vandløb. I forhold til begrænsning og gener overfor befolkningen og rekreative interesser vil nogle opleve positive effekter pga. renere og mere artsrige søer, og andre vil muligvis opleve negative effekter (f.eks. jægerne og evt. lystfiskere m.v.). Ifølge denne retningslinje sikres de brede naturinteresser og beskyttede arter (f.eks. Bilag IV-arter) på bekostning af enkelte rekreative interesser. Det bemærkes, at det fortsat er tilladt at opretholde sædvanlig drift i eksisterende søer, således at retningslinjen kun gælder for nyanlagte søer. Da effekterne af retningslinjen langt overvejende er positive, vurderes der ikke behov for afbødende foranstaltninger Anvendelse af kystvande - badevandsområder Der er udpeget nye områder til badevandsområder som følge af vandplanerne. 12

13 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af udpegningerne ses. Der vil være positive effekter på sundhed, rekreative interesser, gener overfor befolkningen og landdistrikternes udvikling. Der vil være mulige positive effekter på vandløb og strandbeskyttelse. Der er ikke umiddelbart negative effekter af retningslinjen på nuværende detaljeringsniveau. Da effekterne af retningslinjen kun er positive, vurderes der ikke behov for afbødende foranstaltninger Potentielle vådområder (jf. lavbund) Der er ikke nye retningslinjer eller arealudpegninger i forhold til Kommuneplan 2009 på lavbundsarealer. Dette tema vil evt. blive påvirket af kommunens kommende klimatilpasningsplan, hvilket i så fald afføder kommuneplanstillæg og en ny miljøvurdering. Arealudpegningerne for de potentielle vådområder er de samme som i Kommuneplan Der er dog en ny retningslinje på de potentielle vådområder. Af retningslinje fremgår: Byggeri og anlæg inden for de potentielle vådområder skal som udgangspunkt undgås. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af retningslinjen ses. Der vil være positive effekter af retningslinjen på landskab, naturgenopretning og udledning af overfladevand til recipient. Der vil være mulige positive effekter på fysisk påvirkning af vandløb og arkitektoniske værdier. I forhold til begrænsning og gener overfor befolkningen og landdistrikternes udvikling, kan effekten være negativ, positiv eller neutral afhængig af de konkrete situationer. Retningslinjen kan umiddelbart sætte nogle begrænsninger over for befolkningen og landdistrikternes udvikling, da de potentielle vådområder ikke kan bebygges. Dette skal dog holdes op i mod risikoen for, at anlægget/byggeriet på sigt vil risikere at komme til at stå under vand som følge af øget nedbør, vandstandsstigninger, klimatilpasninger m.v., eller alternativt at der prioriteres naturgenopretning/kvælstoffjernende vådområder på arealet. Konsekvenserne af førstnævnte kan være større, end de negative effekter ved at områderne i dag ikke kan bebygges. De nævnte negative effekter, må derfor ses som mindre skadelige, end hvis anlægget ødelægges pga. klimaændringer m.v. Retningslinjen vurderes derfor, at være det mindst skadelige scenarie, og der vurderes ikke behov for afbødende foranstaltninger Spildevand Der er nye retningslinjer på spildevandsområdet: Afledning af regnvand til vandløb kan kun ske, hvis der ikke er andre muligheder. Regnvandsbetingede udledninger til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning til uhensigtsmæssig hydraulisk belastning (vandføring) af vandløbet. Nye eller forøgede udledninger godkendes kun, hvis udløbet neddrosles til 1-2 l/sek/red. ha. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af retningslinjerne ses. Der vil være positive effekter af retningslinjerne på vandløb, spildevand, fysisk påvirkning af vandløb og udledning af overfladevand til recipient. Der vil være negative effekter på gener for befolkning, og der vil være mulige negative effekter på arealforbrug. Retningslinjerne kan skabe negative effekter for befolkningen ift. øgede udgifter til håndtering af regnvand lokalt og til separering af spildevandet. Omvendt kan dette skabe lokale arbejdspladser. Vi står over for store udfordringer med håndtering af overfladevand fremover grundet klimaforandringer m.v. Retningslinjerne ses derfor som det mindst skadelige scenarie, hvorimod skaderne vil blive større og mere omkostningsfulde, hvis vi ikke laver disse indsatser. De konkrete indsatser effektvurderes ifm. detailplanlægningen. Der vurderes derfor ikke behov for afbødende foranstaltninger på nuværende detaljeringsniveau. 2.5 Erhverv Der er med Kommuneplan 2013 kommet nogle nye målsætninger på Erhvervsområdet, og andre er gengangere fra Kommuneplan Der miljøvurderes her på de reelt nye målsætninger, som har væsentlige miljøpåvirkning. Kort fortalt er det (mere eller mindre nye), at Byrådet ønsker at være erhvervsvenlig, styrke dialogen, udføre serviceorienteret sagsbehandling, at blive godt placeret i nationale erhvervsklimamålinger, udlægge attraktive erhvervsarealer, 13

14 at tage udgangspunkt i lokale potentialer og skabe sammenhæng mellem bosætning og erhverv. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af målsætningerne ses. Der vil være positive effekter af de politiske målsætninger på landdistrikternes udvikling. I forhold til begrænsning og gener overfor befolkningen, vil nogle opleve positive effekter (jf. erhvervslivet) og andre vil muligvis opleve negative effekter (jf. trafik, støj, emissioner m.v.). Af negative effekter er trafik, støj, luftforurening, arealforbrug, energiforbrug og materialer/råstoffer. Holdes disse effekter op mod 0-scenariet (at udviklingen sker andre steder i Østjylland), vurderes det ikke, at et sådant alternativ vil medføre færre miljøproblemer eller minimere dem men blot vil flytte dem til andre lokaliteter. En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Der skal derfor sikres god planlægning med evt. tilpasninger efter de lokale natur- og miljøforhold. Eksempelvist bør de generelle anbefalinger i nærværende miljøvurdering overholdes, og konkrete projekter effektvurderes inden de iværksættes. 2.6 Trafikplanlægning Trafikplan og Trafiksikkerhedsplan er sektorplaner til Kommuneplanen. Disse sektorplaner er omfattet af Lov om Miljøvurdering. I nærværende miljøvurdering af Kommuneplan 2013 er kun miljøvurderet på de parametre, der relaterer sig til kommuneplanen det vil sige de overordnede målsætninger for infrastrukturen samt på de fremtidige arealdispositioner til mulige nye vejanlæg Overordnede målsætninger Der er med Kommuneplan 2013 kommet nye, overordnede målsætninger på trafikområdet. Følgende af Byrådets målsætninger er helt eller delvist nye i forhold til Kommuneplan 2009: Byrådet vil arbejde for, at infrastrukturen har kapacitet til at kunne håndtere pendlere, der dagligt rejser til og fra deres arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i kommunen og i nabokommunerne. Dette gøres ved udbygning og vedligehold. Byrådet vil arbejde for, at infrastrukturen har kapacitet til at sikre virksomhederne optimale forhold for transport af varer og adgang til leverandører, samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere. Dette gøres ved udbygning og vedligehold. Byrådet vil arbejde for, at infrastrukturen har kapacitet til at håndtere og sikre en hensigtsmæssig afvikling af turisttrafikken mellem attraktioner og ferieboliger. Dette gøres ved udbygning og vedligehold. Byrådet ønsker, at den kollektive trafik skal være et alternativ til den individuelle trafik. Dette skal blandt andet ske ved at udvide letbaneprojektet til det resterende banenet i Syddjurs Kommune og ved at sikre indre sammenhæng mellem byerne og de trafikale knudepunkter såsom togstationerne og Rønde. Byrådet vil arbejde for, at antallet af lettere tilskadekomne, alvorligt tilskadekomne og dræbte skal halveres ved udgangen af år 2020 i forhold til antallene fra år Byrådet vil arbejde for at udbygge kommunens stinet med 40 km inden år 2020, og at hele stinettet gives en ensartet god kvalitet. De første fire målsætninger vurderes at have samme karakter og miljøvurderes samlet. Den 5. målsætning vurderes ikke at udlægge arealdispositioner eller at have væsentlige påvirkninger af miljø, hvorfor den ikke miljøvurderes. Sidstnævnte målsætning miljøvurderes selvstændigt. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af de fire første målsætninger ses. Der vil være positive effekter af de politiske målsætninger på landdistrikternes udvikling og handicappede. I forhold til begrænsning og gener overfor befolkningen og sundhed, vil nogle opleve positive effekter (jf. bedre infrastruktur) og andre vil muligvis opleve negative effekter (jf. øget trafik, støj, emissioner m.v.). Der er negative effekter på støj, risiko for ulykker, emissioner fra trafik, trafiksikkerhed, arealforbrug og energiforbrug. Der er mulige negative effekter på landskab, spredningskorridorer, terrænændringer og beskyttelseshensyn i anlægsfasen. 14

15 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet Holdes disse effekter op mod 0-scenariet (at udviklingen sker andre steder i Østjylland), vurderes det ikke, at et sådant 0-alternativ vil medføre færre miljøproblemer eller minimere dem men blot vil flytte dem til andre lokaliteter. En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet og væsentlige miljøparametre, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Der skal derfor sikres god planlægning med evt. tilpasninger efter de lokale natur- og miljøforhold. Eksempelvist skal de generelle anbefalinger i nærværende miljøvurdering overholdes, og konkrete projekter effektvurderes inden de iværksættes. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af den sidste målsætning ses. Der vil være positive effekter af de politiske målsætninger på landdistrikternes udvikling, gener overfor befolkningen, sundhed og friluftsliv. Der er mulige positive effekter på svage grupper. Der er mulige negative effekter på landskab, spredningskorridorer, arealforbrug og beskyttelseshensyn i anlægsfasen. Holdes disse effekter op mod 0-scenariet (at udviklingen sker andre steder i Østjylland), vurderes det ikke, at et sådant 0-alternativ vil medføre færre miljøproblemer eller minimere dem men blot vil flytte dem til andre lokaliteter. En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet og væsentlige miljøparametre, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Der skal derfor sikres god planlægning med evt. tilpasninger efter de lokale natur- og miljøforhold. Eksempelvist skal de generelle anbefalinger i nærværende miljøvurdering overholdes, og konkrete projekter effektvurderes inden de iværksættes Mulige nye vejanlæg Miljøvurderingen skal foretages på det detaljeringsniveau, som planen er udarbejdet på. Derfor miljøvurderes helt overordnet på de nye, mulige udlæg til veje, og altså ikke på konkrete vejføringer. Inden vejplanerne realiseres, kræves derfor mere detalje- Signatur Trafikveje Fremtidig vej, tracé ikke fastlagt Fremtidig vej, miljøvurderet 15

16 rede miljøvurderinger, konsekvensvurderinger, VVMplanlægning samt diverse myndighedsbehandlinger. Flere af de mulige nye vejanlæg er miljøvurderet i den tidligere kommuneplan, men der er nyplanlagte, mulige vejanlæg ved: Rønde, Ebeltoft, Hornslet, Mørke og nordsyd vejen vest om Nimtofte. Se kort side 15. Den planlagte rundkørsel i Ryomgård anses som en bagatel i denne sammenhæng, og miljøvurderes ikke. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af de nye vejanlæg ses. Der vil være positive effekter af de nye, mulige vejanlæg på landdistrikternes udvikling. Der er mulige positive effekter på svage grupper. Effekterne på gener overfor befolkningen, trafik og afvikling/begrænsning i trafik kan være positive eller negative afhængige af situationen. Der er mulige negative effekter på spredningskorridorer, vibrationer, risiko for ulykker, trafiksikkerhed og produkter, råstoffer og genanvendelse. Der er negative effekter på sundhed, landskab, terræn, emissioner fra trafik, støj, energi, arealforbrug og beskyttelseshensyn i anlægsfasen. Holdes disse effekter op mod 0-scenariet (at udviklingen sker andre steder i Østjylland), vurderes det ikke, at et sådant 0-alternativ vil medføre færre miljøproblemer eller minimere dem men blot vil flytte dem til andre lokaliteter. En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet og væsentlige miljøparametre, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Der skal derfor sikres god planlægning med evt. tilpasninger efter de lokale natur- og miljøforhold. Eksempelvist skal de generelle anbefalinger i nærværende miljøvurdering overholdes, og konkrete projekter effektvurderes inden de iværksættes Mulige nye cykelstier Miljøvurderingen skal foretages på det detaljeringsniveau, som planen er udarbejdet på. Derfor miljøvurderes helt overordnet på de nye, mulige udlæg til cykelstier, og altså ikke på konkrete stiføringer. Inden stiplanerne realiseres kræves derfor mere detaljerede Målforhold Dato Signaturforklaring Syddjurs Kommune 16 1: /6-2013

17 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet arealvurderinger, foreløbige konsekvensvurderinger, evt. VVM-screening samt diverse myndighedsbehandlinger. Der er nyplanlagte, mulige cykelstier ved: Hornslet, Rodskov, Thorsager, Ryomgård-Kolind, Balle, Ebeltoft, Sydlige Mols, Egens-Vrinners og Karlby-Skørring-Lime. Se kortet side 16. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af de nye, mulige cykelstier ses. Der vil være positive effekter af de politiske målsætninger på landdistrikternes udvikling, trafik, emissioner fra trafik, luftforurening, trafikafvikling, energiforbrug, sundhed, friluftsliv og gener for befolkningen. Der er mulige positive effekter på støj. Effekterne på produkter, råstoffer og genanvendelse kan være positive eller negative afhængige af situationen. Der er mulige negative effekter på spredningskorridorer, risiko for ulykker og trafiksikkerhed, landskab, arealforbrug og beskyttelseshensyn i anlægsfasen. Holdes disse effekter op mod 0-scenariet (at udviklingen sker andre steder i Østjylland), vurderes det ikke, at et sådant 0-alternativ vil medføre færre miljøproblemer eller minimere dem men blot vil flytte dem til andre lokaliteter. En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet og væsentlige miljøparametre, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Der skal derfor sikres god planlægning med evt. tilpasninger efter de lokale natur- og miljøforhold. Eksempelvist skal de generelle anbefalinger i nærværende miljøvurdering overholdes, og konkrete projekter effektvurderes inden de iværksættes. 2.7 Tekniske anlæg Overordnede målsætninger De fleste overordnede målsætninger ift. tekniske anlæg er allerede miljøvurderet i Kommuneplan 2009, men én målsætning, der bl.a. omhandler den digitale infrastruktur, er ny: Byrådet vil i samarbejde med relevante aktører fortsat sikre en stabil teknisk infrastruktur også i forhold til den digitale struktur. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af målet ses. Der vil være positive effekter på landdistrikternes udvikling og begrænsninger for befolkningen. Der vil være mulige positive effekter ift. svage grupper som f.eks. handicappede. Af negative effekter vil være trafik og energiforbrug. De mulige negative effekter er spredningskorridorer, landskab, emissioner fra trafik, støj, arealforbrug og anvendelse af produkter/materialer/råstoffer. Holdes disse effekter op mod 0-scenariet (at udviklingen sker andre steder i Østjylland), vurderes det ikke, at et sådant alternativ vil medføre færre miljøproblemer eller minimere dem men blot vil flytte dem til andre lokaliteter. En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der sker mest mulig hensyn til miljøet, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Der skal derfor sikres god planlægning med evt. tilpasninger efter de lokale natur- og miljøforhold. Eksempelvist skal de generelle anbefalinger i nærværende miljøvurdering overholdes, og konkrete projekter effektvurderes inden de iværksættes. Nærværende retningslinje vurderes derfor bedre end 0-scenariet, og der vurderes ikke behov for afbødende foranstaltninger, da de konkrete projekter effektvurderes inden de iværksættes. Nedenfor behandles nye retningslinjer for placering af biogasanlæg. Udlæg til biogasanlæg behandles i afsnit 3.3 og Ligeledes behandles nedenfor de nye retningslinjer for vindmøller og solcelleanlæg, samt de mulige vindmølleområder. Arealudlæg til solcelleanlæg behandles i afsnit Biogasanlæg retningslinjer Der er to nye retningslinjer for placeringer af biogasanlæg: Ved placering af fælles biogasanlæg skal der tages hensyn til husdyrgrundlaget/gylle. Placering af biogasanlæg skal ske på baggrund af den nyeste jordbrugsanalyse. Det vurderers, at retningslinjerne indarbejder de samme hensyn, hvorfor de miljøvurderes samlet. 17

18 Af screeningen bilag 2 ses de væsentlige miljøparametre. Der er kun positive effekter af retningslinjerne. Disse er energiforbrug, trafikbelastning, emissioner fra trafik og luftemissioner. Da effekterne af retningslinjen kun er positive, vurderes der ikke behov for afbødende foranstaltninger Solcelleanlæg retningslinjer Der er tre nye retningslinjer for placeringer af solcelleanlæg. Ved placering af solcelleanlæg i det åbne land bør der tages særlige hensyn til de landskabelige påvirkninger. Ved etablering af anlæg til indvinding af solenergi på bygningers tage, hvor taget har en hældning på 10 grader eller mere, bør anlægget placeres med samme hældning som taget. Anlægget bør ikke være hævet mere end 10 cm over tagfladen. Arealet af anlægget bør maksimalt udgøre 70 % af hver tagflade. Såfremt der etableres et anlæg til indvinding af solenergi eller lignende på bygninger med taghældninger på op til 10 grader, bør anlægget højest rage 1,0 m op over tagets højeste punkt, og anlægget bør placeres mindst 1 m fra tagkanten. Den første retningslinje retter sig mod større anlæg på bar mark. De to sidste retningslinjer omhandler større eller mindre anlæg på f.eks. bygningstage. Syddjurs Kommune vurderer, at kun førstnævnte retningslinje har påvirkning på væsentlige miljøparametre, hvorfor kun denne miljøvurderes. Af screeningen bilag 2 ses de væsentlige miljøparametre. Der er en positiv effekt af retningslinjen. Denne er landskab. Da effekten af retningslinjen kun er positiv, vurderes der ikke behov for afbødende foranstaltninger Vindmøller retningslinjer Der er to nye, mulige vindmølleområder og to nye retningslinjer for vindmølleområder i Kommuneplan 2013: Områder, der findes umiddelbart egnede til vindmøller fremgår af [kommuneplankortet]. Der er umiddelbart mulighed for at opstille følgende antal vindmøller i de respektive områder: Område ved Elløv Enge - op til 4 vindmøller på ma. 125m Område ved Sivested mark - op til 7 vindmøller på ma. 150m, der kan dog kun opstilles 7 vindmøller, hvis en bolig nedlægges, eller vindmølleejer selv bor der. De nye, mulige vindmølleområder i Kommuneplan 2013 behandles i afsnit og Der planlægges kun for vindmøller mellem 25 og 100 m, hvis der findes en særlig begrundelse eller behov for sådanne. Placering af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerhed på overordnede veje og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere end 1,7 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Førstnævnte retningslinje vurderes ikke at have direkte påvirkning på miljøparametre. Den sidste retningslinje miljøvurderes her. I forhold til retningslinjen om trafikhensyn ses de væsentlige miljøparametre i screeningen bilag 2. Der er positive effekter af retningslinjen på trafik, trafikafvikling, trafiksikkerhed og risiko for ulykker. Der er negative effekter på arealforbrug. Der er mulige negative effekter på landskab. Da effekterne af retningslinjen overvejende er positive, vurderes det, at det evt. øgede arealforbrug og evt. landskabspåvirkninger opvejes af de positive effekter på trafiksikkerheden. Der vurderes derfor ikke at være et behov for afbødende foranstaltninger Vindmøller arealer (Ebdrup, Elløv Enge) Der er udlagt to nye mulige vindmølleområder i Kommuneplan Disse områder er ved Ebdrup (Elløv Enge) og ved Sivested Mark. Arealudlæggene til vindmøller ved Sivested Mark skal ses som en helt overordnet ramme, og ikke en detailplanlægning af arealet. Miljøvurderingen er derfor foretaget på dette overordnede niveau til kommuneplanen, og der vil være behov for en nøjere VVM-planlægning og miljø- 18

19 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet vurdering eller screening, såfremt konkrete projekter skal realiseres på området. Der er registret følgende arealkonflikter på området. Arealet er udlagt som landskabeligt interesseområde og som lavbund. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af arealudlægget ses. Der vil være positive effekter på luftforurening og energiforbrug. Af negative effekter vil være støj, gener for befolkningen, landskab og lavbund. De mulige negative effekter er beskyttelseshensyn i anlægsfasen og arkitektoniske værdier. Det er altid en afvejning imellem modstridende interesser: I dette tilfælde vil landskabshensyn og befolkningens gener skulle afvejes i forhold til en renere energiproduktion. Den nøjere vurdering ift. lavfrekvent støj, skyggepåvirkning og visuelle påvirkninger skal foretages ifm. en VVM-redegørelse og en miljøvurdering/screening af detailplanlægningen. En etablering af tekniske anlæg eller byggeri i lavbundsområder er i modstrid med retningslinjer i Kommuneplan 13, øvrige arealudpegninger i Kommuneplan 13, vandplanerne og de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Det er således uhensigtsmæssig planlægning, da arealet er disponeret til klimatilpasningsløsninger og potentielle vådområder. Der er således særlige planlægningsmæssige udfordringer med området, da det er i modstrid med øvrige arealudlægning i kommuneplanen Vindmøller arealer (Sivested Mark) Arealudlæggene til vindmøller ved Sivested Mark skal ses som en helt overordnet ramme, og ikke en detailplanlægning af arealet. Miljøvurderingen er derfor foretaget på dette overordnede niveau til kommuneplanen, og der vil være behov for en nøjere VVMplanlægning og miljøvurdering screening såfremt konkrete projekter skal realiseres på arealet. Der er registret følgende arealkonflikter på arealet. Den vestligste spids af arealet er kortlagt med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI). Derudover er der beskyttede diger, fortidsmindebeskyttelseslinjer, bevaringsværdige kulturværdier og særlige landskabsinteresser i området. I forhold til de beskyttede diger og fortidsmindebeskyttelseslinjerne vurderes det, at en fornuftig detailplanlægning kan imødekomme eventulle effekter herpå. Ifølge scopingen i bilag 2, kan miljøeffekterne af arealudlægget ses. Der vil være positive effekter på luftforurening og energiforbrug. Af negative effekter vil være støj, gener for befolkningen, landskab, kulturmiljø og grundvand. De mulige negative effekter er beskyttelseshensyn i anlægsfasen, beskyttede diger og arkitektoniske værdier. Det er altid en afvejning imellem modstridende interesser: I dette tilfælde vil landskabshensyn, kulturmiljø og befolkningens gener skulle afvejes i forhold til en renere energiproduktion. Den nøjere vurdering ift. lavfrekvent støj, skyggepåvirkning og visuelle påvirkninger skal foretages ifbm. en VVM-redegørelse og en miljøvurdering eller screening af detailplanlægningen. På nuværende planlægningsniveau, og dermed miljøvurderingsniveau, kan området anbefales - med forbehold for nedenstående anbefalinger og vilkår. Det er i NFI tilladt at etablere boliger og mindre grundvandstruende virksomheder, men det forudsætter en nærmere redegørelse for planbehov og grundvandsbeskyttelse. Natur & Miljø vurderer dog, at et teknisk anlæg, som en vindmølle, ikke påvirker grundvandsforholdene. Anbefalinger: Det anbefales, at den vestlige spids af arealet tages ud af rammeområdet pga. NFI. Alternativt udarbejdes en nærmere redegørelse. Området kræver yderligere VVM-planlægning og evt. miljøvurdering inden projektet iværksættes. Denne detailplanlægning skal redegøre for landskabshensyn, kulturmiljø, støj, skyggepåvirkninger m.v. 19

20 3.0 Miljøvurdering af rammerne Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år, hvilket bl.a. betyder, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det forventede arealforbrug indenfor denne tidshorisont. I dette afsnit miljøvurderes de nye rammeudlæg i Kommuneplan De væsentlige miljøparametre er identificeret vha. en screening og scoping. I bilag 3. fremgår resultatet af denne screening for hvert rammeområde. For hvert rammeområde er de respektive, væsentlige miljøparametre (jf. bilag 3) nævnt i en tekstboks. Positive faktorer er nævnt med (+), og negative med(-). For hver enkelt rammeområde er nævnt nogle specifikke anbefalinger eller imødekommende foranstaltninger. Der gives ligeledes nogle generelle anbefalinger, som gælder for alle rammeområderne: Generelle anbefalinger gælder alle rammeområder (hvor relevant) 1) Arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 skal have en forsigtighedszone på mindst 10 meter til byggeri og anlæg i nye lokalplanområder. 2) I nye lokalplaner indskrives, at de maksimale befæstigelsesgrader er 50 % (dog centerområder (80 %), rekreative områder (0 %) og haveboligområde (40 %)). Dette sker som en klimatilpasningsløsning. 3) I nye lokalplanområder skal indtænkes plads til forsinkelsesbassiner o.lign. 4) Der må ikke opføres nybyggeri under kote 2,0 heller ikke i allerede planlagte områder. Eksisterende byggeri under kote 2 må fortsat udbygges/vedligeholdes. 5) I nye lokalplaner indskrives, at museet altid bør kontaktes for en prøveudgravning inden byggeri igangsættes. Udover miljøvurderingens generelle anbefalinger, er der en række centrale retningslinjer og anden regulering, som er helt fundamental, og som ligger som en forudsætning for miljøvurderingens konklusioner og anbefalinger. Disse ses nedenfor, og fremhæves her, fordi de vurderes at være af overordentlig stor betydning for den fremtidige administration af kommuneplansrammerne. Centrale retningslinjer og øvrig regulering, som har betydning for miljøvurderingen gælder generelt 1) I nye lokalplaner indskrives, at regnvand fra tagvand og befæstede arealer skal håndteres på egen grund (LAR Lokal håndtering Af Regnvand) (jf. Klimaplan). Dette sker som en klimatilpasningsløsning (retningslinje om klima og byggeri). 2) Beskyttede naturarealer kan ikke benyttes som regnvandsbassiner (jf. Naturbeskyttelsesloven). 3) Beskyttede naturarealer kan ikke benyttes til energianlæg (solceller, jordvarme, søvarme m.v.) (jf. den nuværende klagenævnspraksis). 4) Regnvandsbetingede udløb til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning til uhensigtsmæssig hydraulisk belastning (vandføring) i vandløbet. Nye eller forøgede udledninger godkendes kun, hvis udløbet neddrosles til 1-2 l/sek./red. ha (retningslinje om spildevand). 5) I forbindelse med etablering af nye eller reno vering af eksisterende fælles kloakeringssystemer, vil regnvandet som udgangspunkt blive separeret fra (retningslinje om spildevand). 6) Sokkelhøjden på nybyggeri må ikke ligge under kote 2,5 (jf. retningslinje om klima og byggeri). 7) I forbindelse med byggeri af nye boliger, skal byggeriet leve op til BR 2015 lavenergikravet (jf. Bygningsreglementet). 8) Der må ikke udlægges byggeri eller tekniske anlæg i lavbundsområder, med mindre der foreligger en konkret vurdering af over svømmelsesrisiko (retningslinje om lavbundsarealer). 20

21 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet Miljøvurderingens anbefalinger er angivet med en farvekode, der viser en kategorisering af udfordringerne ved rammeudpegningerne. Rød farvekode henviser til områder, der har særlige planlægningsmæssige udfordringer. Orange farvekode henviser til områder, der kan anbefales, hvis en nærmere redegørelse eller vidensgrundlag eller dispensation viser det muligt. Gul farvekode henviser til områder med mindre bemærkninger, og grøn farvekode henviser til områder uden væsentlige bemærkninger. 3.1 Miljøvurdering af 1.1.R11, Ebeltoft 1.1.R11 Ebeltoft Nyt rekreativt område Ca. 4 ha Sundhed (+) Dyreliv (+) Planteliv (+) Landskab (+) Beskyttet natur (+) Bilag IV (+) Naturgenopretning (+) Fortidsminder (+) Området udlægges til rekreativt område og er byzone. Området må ikke bebygges yderligere af hensyn til fredsskov, til dels fortidsminder og beskyttet natur. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er kun positive effekter af ændringerne. De positive effekter er på sundhed, dyreliv, planteliv, Bilag IV-arter, beskyttet natur, naturgenopretning, landskab og fortidsminder. Der findes en bestand af Bilag IV-arten markfirben på arealet. Den største trussel mod markfirben er tilgroning. Bestanden af markfirben forventes derfor at opnå positive effekter af en udlægning til rekreativt område med afgræsning af kreaturer, som ejer påtænker at gennemføre. Området er kortlagt som Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), men da arealet udlægges til rekreativt område, vurderes der ikke at være konflikter. Anbefalinger: Generelle anbefalinger. 21

22 3.2 Miljøvurdering af 1.9.B2, Boeslum 1.9.B2 Boeslum Nyt bolig område Ca. 0,8 ha Landdistrikternes udvikling (+) Landskab (-) Området udlægges til boligområde og skal forblive i landzone. I kommuneplanens rammetekst er beskrevet, at ny bebyggelse skal tilpasses det eksisterende bymiljø, den stedlige byggestil samt den omkringliggende bebyggelse og landskab både hvad angår placering og udformning samt materiale- og farvevalg. Området må ikke bebygges, før der er udarbejdet en lokalplan, som tager stilling til byggeriets omfang. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er en positiv effekt på landdistrikternes udvikling. Der er negativ effekt på landskab. Området er kortlagt med særlige landskabsinteresser. Det vurderes dog, at de landskabelige interesser kan varetages med rammetekstens krav om lokalplan, og kravet om at byggeriet skal tilpasses til landskab og eksisterende bymiljø. Anbefalinger: Generelle anbefalinger. 3.3 Miljøvurdering af 2.1.E7, Hornslet 2.1.E7 Hornslet Delvist nyt erhvervsområde Ca. 8 ha Landdistrikternes udvikling (+) Energi (+/-) Beskyttet natur (0/-) Bilag IV (0/-) Vandløb (0/-) Udledning til recipient (0/-) Dige (-) Skovbyggelinje (-) Fredskov (-) Landskab (-) Geologi (-) Grundvand (-) Nærmeste vandværk (-) Støj (-) Gener for befolkningen (-) Risiko for ulykker (0/-) Trafik (0/-) Emissioner fra trafik (-) Luftforurening (-) Området udlægges til erhvervsområde med miljøklasse 2-5. Området er dels i byzone og dels i landzone, dele skal overføres til byzone. Der må ikke placeres særligt recipientkrævende virksomheder eller etableres kontorer eller lignende udover de, til de enkelte virksomheder henhørende, administrationer. Området ligger indenfor et geologisk interesseområde og et område med særlig drikkevandsinteresser, derfor bør virksomheder, som håndterer stoffer, der er potentielt grundvandstruende, ikke placeres her. 22

23 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen for landdistrikternes udvikling. Effekterne på energi kan være positive eller negative afhængig af implementeringen. Der er neutrale til negative effekter på følgende miljøparametre: Vandløb, udledning til recipient, beskyttet dige, skovbyggelinje, fredskov, landskab, geologi, grundvand, nærmeste vandværk, støj, gener for befolkningen, risiko for ulykker, trafik, emissioner fra trafik og luftforurening. Der er registret en skovbyggelinje på hele arealet. Udlæg af område til erhverv giver ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet. Dele af området er kortlagt med fredskov. Fredskov må ikke permanent ryddes, og der må ikke bebygges. Staten er myndighed herpå. Udlæg af område til erhverv giver ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet. Der løber et 3 beskyttet vandløb i den sydøstlige kant af rammeområdet. Vandløbet er i dag beliggende i fredskov, men gives der dispensation herfra, vil vandløbet sandsynligvis afkaste 10 m randzone. Der er beliggende en 3 beskyttet sø på arealet. Der må ikke foretages tilstandsændringer i søen. Søens beskyttelse skal indtænkes i lokalplanen, og der skal udlægges en 10 m forsigtighedszone, hvor der ikke må bebygges. Der er registret et potentielt levested for stor vandsalamander på projektområdet i den 3 beskyttede sø. Stor vandsalamander er aldrig registret i vandhullet, men vurderes at kunne have et potentielt levested her. Kommunens biologer har eftersøgt stor vandsalamander i maj 2013 i forbindelse med rammeudlægget, men den var ikke til stede i Projektområdet berører det potentielle levested for stor vandsalamander, men da arten ikke kunne konstateres i 2013, og da den aldrig har været positivt konstateret i vandhullet, vurderes der ikke at ske væsentlig negativ effekt på mulige forekomster af stor vandsalamander med projektet. Den mulige forekomst af stor vandsalamander synes ikke at være til hinder for realisering af rammeudlæggenes projekter, men ved lokalplanlægningen bør der stilles betingelser om foranstaltninger, som sikrer artens fortsatte mulige tilstedeværelse. En betingelse er også, at der ikke udsættes ænder og fisk i vandhullerne. Der er registret mindre arealer med lavbund på området. Der må ikke bebygges i labvund, med mindre det er sandsynliggjort, at der ikke er oversvømmelsesrisiko. Ifølge skybrudskort kan op til % af arealet stå under vand. Der skal udarbejdes en strategi for håndtering af vand. Der løber et beskyttet dige i den sydvestlige del af rammeområdet. Diget skal fortsat sikres f.eks. gennem detailplanlægning ved lokalplanlægningen. Den yderste vestlige del af rammeområdet er registret med en fortidsmindebeskyttelseslinje. Der må ikke bebygges inden for denne beskyttelseslinje. Arealet er kortlagt som geologisk interesseområde og som bevaringsværdigt kulturmiljø. Lokalplanen skal tage hensyn hertil. Området er kortlagt med landskabelige interesser, og der skal laves landskabsvurderinger og visualiseringer inden endelig godkendelse af erhvervsområdet. Denne analyse kan f.eks. håndteres i den videre planlægninmg (lokalplan, miljøgodkendelse eller evt. VVM). Kommer der fremadrettet erhvervsvirksomheder på arealet, som udleder luftarter, skal Staten ind over ifm. vurderinger af påvirkninger på skoven, da Staten 23

24 er myndighed på skov. Dette kan f.eks. håndteres ifm. med miljøgodkendelse eller VVM-sag. Når det drejer sig om trafik, emissioner fra trafik, risiko for ulykker og luftforurening, vil påvirkningen ikke være anderledes på dette areal end på andre arealer. Derfor vil denne sammenholdning med 0-scenariet ikke give anledning til specifikke anbefalinger på nærværende areal, men der bør selvfølgelig arbejdes med at minimere disse påvirkninger her som alle andre steder. Det østlige område ligger indenfor OSD og delvist indenfor Tendrup Vandværks indvindingsopland (der også skal opfattes som OSD). Jf. Naturstyrelsens udmelding skal der i forbindelse med den videre planlægning og realisering af området foreligge en konkret vurdering og supplerende redegørelse for planbehov og grundvandsbeskyttelse, herunder for tiltag, der skal sikre grundvandet mod forurening såfremt der planlægges for etablering af virksomheder, der udgør en potentiel risiko for grundvandet. Dette krav vil normal blive indfriet i forbindelse med miljøgodkendelse, lokalplan eller evt. VVM-redegørelse for et konkret projekt. Der er så mange arealkonflikter på dette rammeområde, at det giver særlige planlægningsmæssige udfordringer med det nuværende vidensgrundlag. Det anbefales, at der arbejdes videre med vidensniveauet inden endelig udpegning pga. grundvandsforhold, skovbyggelinjen, fredskov, fortidsmindebeskyttelseslinje, risikoarealer v. skybrud, landskab m.fl. Anbefalinger: Generelle anbefalinger. Samt følgende specifikke anbefalinger: - Skovbyggelinjen skal iagttages, der kan ikke bebygges på arealet med mindre der gives dispensation hertil. - Der skal ansøges om dispensation fra skovloven ifh. fredsskovsnoteringen. - Vandløbet skal fortsat sikres beskyttet ved den nye arealanvendelse. - Den beskyttede sø skal fortsat sikres, og beskyttelsen skal indtænkes i lokalplanen med en 10 m forsigtighedszone omkring, hvor bebyggelse ikke er muligt. - Der skal sikres levested for stor vandsalamander - Diget skal fortsat sikres beskyttelse. - Der må ikke bebygges inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. - Der skal foreligge en redegørelse for planbehov og grundvandsbeskyttelse. - Der må ikke bebygges i lavbund, med mindre det er sandsynliggjort, at der ikke er oversvømmelses risiko. - Der skal udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand. - Landskabshensyn, geologiske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer skal sikres via lokalplanen. 3.4 Miljøvurdering af 2.1.T2, Hornslet Mindre område omdannes til bolig. Ændringen er en konsekvensrettelse efter de faktiske forhold. Da ændringen kun er på et lokalt afgrænset område, og ændringen ikke har indvirkning på væsentlige miljøparametre, skal ændringen derfor ikke miljøvurderes. 24

25 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 3.5 Miljøvurdering af 2.2.B5, Rodskov 2.2.B5 Nyt bolig område Ca. 2,4 ha Landdistrikternes udvikling (+) Skovbyggelinje (-) Nærmeste vandværk (-) Landskab (-) Lavbund (-) Håndtering af overfladevand/skybrud (-) Dige (0/-) Området udlægges til boligområde og skal overføres til byzone med lokalplan. Området skal i princippet udformes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i Ansøgning om tilladelse til planlægning i kystnærhedszonens for Kalø Bugt. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje, landskab, nærmeste vandværk, lavbund og håndtering af overfladevand. Der er mulige negative effekter på et beskyttet dige. Der er registret skovbyggelinje på dele af arealet. Ved udlæg af nyt blandet boligområde gives ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet. Der løber et beskyttet dige på arealet. Diget skal fortsat sikres f.eks. gennem detailplanlægning ved lokalplanlægningen. Området er kortlagt med særlige landskabsinteresser. Det vurderes dog, at de landskabelige interesser kan varetages med rammetekstens krav om lokalplan, og anbefalinger om, at byggeriet skal tilpasses til landskab og eksisterende bymiljø. Der er lavbundsområder i den centrale del af området. Lavbundsområder skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg, med mindre der foreligger en konkret vurdering for oversvømmelsesrisiko. Arealet kan fremadrettet komme til at stå under vand periodevist. Mindre områder af arealet vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Der skal derfor fastlægges en samlet vandforvaltningsstrategi for hele området f.eks. i forbindelse med lokalplanlægningen. Området er beliggende delvist inden for Rodskov- Eskerod vandværks indvindingsområde. Dette ligestilles med OSD-områder. I forhold til vandværkets indvindingsområde kan der kun etableres boliger, hvis der er vægtige planlægningsmæssige grunde til placeringen. Det anbefales, at der arbejdes videre med vidensniveauet pga. grundvandsforhold (OSD), landskab, lavbund, håndtering af overfladevand, beskyttet dige og skovbyggelinje. Anbefalinger: Generelle anbefalinger og følgende specifikke anbefalinger: - Der skal indhentes relevante myndighedstilladelser ift. skovbyggelinjen, førend arealet kan disponeres til byggeri. - Der skal udarbejdes en mindre redegørelse for planforhold og grundvandsinteresser. - Diget skal fortsat sikres beskyttelse. Der må ikke bebygges i lavbund, med mindre det er sandsynliggjort, at der ikke er oversvømmelses risiko. - Der skal udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand. - Lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, og der sikres en fornuftig afstand hertil, med mindre der er nærmere redegjort for oversvømmelsesrisiko. - Landskabshensyn skal sikres via lokalplanen. 25

26 3.6 Miljøvurdering af 2.2.BE3, Rodskov 2.2.BE3 Ny blandet bolig og erhverv Ca. 0,8 ha Landdistrikternes udvikling (+) Skovbyggelinje (-) Området udlægges til blandet bolig og erhverv, og skal overføres til byzone med lokalplan. Området skal i princippet udformes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i Ansøgning om tilladelse til planlægning i kystnærhedszonens for Kalø Bugt. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje. Der er registret skovbyggelinje på hele arealet. Ved udlæg af nyt blandet bolig og erhverv gives ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet. Anbefalinger: Generelle anbefalinger og følgende specifikke anbefaling: - Der skal indhentes relevante myndighedstilladelser ift. skovbyggelinjen, førend arealet kan disponeres til byggeri. 3.7 Miljøvurdering af 2.2.BE4, Rodskov 2.2.BE4 Ny blandet bolig og erhverv Ca. 0,6 ha Landdistrikternes udvikling (+) Grundvand (-) Skovbyggelinje (-) Området udlægges til blandet bolig og erhverv, og skal overføres til byzone med lokalplan. Området skal i princippet udformes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i Ansøgning om tilladelse til planlægning i kystnærhedszonens for Kalø Bugt. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand og skovbyggelinje. Der er registret skovbyggelinje på hele arealet. Ved udlæg af nyt blandet boligområde gives ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet. Området er beliggende delvist inden for Rodskov- Eskerod vandværks indvindingsområde. Dette ligestilles med OSD-områder. I forhold til vandværkets indvindingsområde kan der kun etableres mindre grundvandstruende erhverv, såfremt der ikke er alter- 26

27 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet native beliggenheder uden for OSD, og kun hvis der er vægtige planlægningsmæssige grunde til placeringen. Det anbefales, at der arbejdes videre med vidensniveauet pga. grundvandsforhold (OSD) og skovbyggelinje. Anbefalinger: Generelle anbefalinger og følgende specifikke anbefalinger: - Der skal indhentes relevante myndighedstilladelser ift. skovbyggelinjen, førend arealet kan disponeres til byggeri. - Der skal udarbejdes en mindre redegørelse for planforhold og grundvandsinteresser. - Der kan kun etableres mindre grundvandstruende virksomheder af hensyn til drikkevandsinteresserne. 3.8 Miljøvurdering af 2.2.R2, Rodskov 2.2.R2 Nyt rekreativt område Ca. 1,4 ha Landdistrikternes udvikling (+) Rekreative interesser (+) Lavbund (0/-) Håndtering af overfladevand/ skybrud (0/-) Landskab (0/-) Beskyttet natur (0/-) Vandløb (0/-) Dige (0/-) Skovbyggelinje (0/-) Området udlægges til rekreativt område og skal overføres til byzone med lokalplan. Området skal i princippet udformes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i Ansøgning om tilladelse til planlægning i kystnærhedszonens for Kalø Bugt. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling og rekreative interesser. Der er mulige negative effekter på landskab, lavbund, håndtering af overfladevand, et beskyttet dige, skovbyggelinjen, beskyttet natur og på vandløb. Der er registret skovbyggelinje på dele af arealet. Ved udlæg af nyt rekreativt område forventes der ingen væsentlige effekter på skoven, så længe arealet ikke bebygges. Der løber et beskyttet dige på arealet. Diget skal fortsat sikres f.eks. gennem detailplanlægning ved lokalplanlægningen, men der vurderes dog ikke væsentlige negative effekter på diget ved rekreativ udnyttelse af arealet. Området er kortlagt med særlige landskabsinteresser. Det vurderes dog, at de landskabelige interesser fint kan varetages ved en rekreativ udnyttelse af arealet. En mindre del af området er kortlagt som lavbundsområde. Arealudpegningen er ikke til hinder for udpegningen af området som rekreativt område. Mindre områder af arealet vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Det bør derfor indtænkes ifm. planlægningen af den rekreative udnyttelse af arealet. Der er registret en beskyttet eng i den sydlige ende af området. Der må ikke foretages tilstandsændringer i engen, uden kommunen har meddelt tilladelse hertil. Engens beskyttelse skal indtænkes i ifm. planlægningen af den rekreative udnyttelse af arealet, og der 27

28 skal udlægges en 10 m forsigtighedszone, hvor der ikke må etableres anlæg m.v. Enge kan ikke med den nuværende klagenævnspraksis benyttes som regnvandsbassin. Der løber et beskyttet vandløb i den sydlige del af området. Vandløbet skal fortsat beskyttes. Anbefalinger: Generelle anbefalinger og følgende specifikke anbefalinger: - Diget skal fortsat sikres beskyttelse. - Den rekreative udnyttelse af arealet må ikke være i strid med skovbyggelinjen, vandløbsbeskyttelsen og landskabsinteresserne. - Lavbundsarealer og områder med risiko for oversvømmelse ved skybrud bør tænkes aktivt ind i den rekreative udnyttelse af arealet. - Der skal i lokalplanen udlægges en 10 m forsigtighedszone til den beskyttede mose, hvor anlæg ikke er tilladt. 3.9 Miljøvurdering af 2.3.BE1, Eskerod 2.3.BE1 Ny blandet bolig og erhverv Ca. 0,4 ha Landdistrikternes udvikling (+) Lavbund (-) Overfladevand/ skybrud (-) Området udlægges til blandet bolig og erhverv, og skal overføres til byzone med lokalplan. Området skal i princippet udformes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i Ansøgning om tilladelse til planlægning i kystnærhedszonens for Kalø Bugt. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på lavbund og overfladevand/skybrud. Der er lavbundsområder i den vestlige del af området. Lavbundsområder skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg, med mindre der foreligger en konkretvurdering for oversvømmelsesrisiko. Arealet kan fremadrettet komme til at stå under vand periodevist. Anbefalinger: Generelle anbefalinger og følgende specifikke anbefalinger: - Lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, og der sikres en fornuftig afstand hertil, med mindre der er nærmere redegjort for oversvømmelsesrisiko. - Der skal udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand på arealet. 28

29 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 3.10 Miljøvurdering af 2.3.B2, Eskerod 2.3.B2 Nyt boligområde Ca. 1,5 ha Landdistrikternes udvikling (+) Lavbund (-) Overfladevand/ skybrud (-) Skovbyggelinje (-) Vandløb (0/-) Beskyttet natur (0/-) Området udlægges til boligområde og skal overføres til byzone med lokalplan. Området skal i princippet udformes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i Ansøgning om tilladelse til planlægning i kystnærhedszonens for Kalø Bugt. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje, lavbund og overfladevand/skybrud. Der er mulige negative effekter på beskyttet natur og vandløb. Der er et lavbundsområde i den sydøstlige del (hvor der ligger en beskyttet mose). Lavbundsområder skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg, med mindre der foreligger en konkret vurdering for oversvømmelsesrisiko. Arealet kan fremadrettet komme til at stå under vand periodevist. Mindre områder af arealet mod syd vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Der skal derfor fastlægges en samlet vandforvaltningsstrategi for hele området f.eks. i forbindelse med lokalplanlægningen. Eventuelt kan nærliggende lavbundsarealer anvendes til vandhåndtering. Den beskyttede mose kan dog ikke benyttes til regnvandsbassin med den nuværende klagenævnspraksis. Der er registret skovbyggelinje på stort set hele. Udlæg af område til erhverv giver ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet. Der er beliggende en 3 beskyttet mose sydøst på arealet. Der må ikke foretages tilstandsændringer i mosen, uden kommunen har meddelt tilladelse hertil. Mosens beskyttelse skal indtænkes i lokalplanen, og der skal udlægges en 10 m forsigtighedszone, hvor der ikke må bebygges. Moser kan ikke med den nuværende klagenævnspraksis benyttes som regnvandsbassin. Der løber et beskyttet vandløb på den østlige side af området. Der må ikke laves tilstandsændringer i vandløbet uden kommunens tilladelse. Vandløbet afkaster formodentligt en 10 m. randzone, hvilket dog kan afhænge af de konkrete forhold. Det anbefales, at der arbejdes videre med vidensniveauet ift. lavbund, skovbyggelinje og håndtering af overfladevand ifm. skybrud. Anbefalinger: Generelle anbefalinger og følgende specifikke anbefalinger: - Lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, og der bør sikres en fornuftig afstand hertil, med mindre der er nærmere redegjort for oversvømmelsesrisiko. - Der skal udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand. - Der skal indhentes relevante myndighedstilladelser ift. skovbyggelinjen, førend arealet kan disponeres til byggeri. - Der skal i lokalplanen udlægges en 10 m forsigtighedszone til den beskyttede mose, hvor byggeri og andet anlæg ikke er tilladt. - Hvis vandløbet afkaster 10 m. randzone, må denne ikke bebygges. 29

30 3.11 Miljøvurdering af 2.3.B3, Eskerod 2.3.B3 Nyt boligområde Ca. 1,7 ha Landdistrikternes udvikling (+) Lavbund (-) Overfladevand/ skybrud (-) Skovbyggelinje (-) Beskyttet natur (0/-) Området udlægges til boligområde og skal overføres til byzone med lokalplan. Området skal i princippet udformes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i Ansøgning om tilladelse til planlægning i kystnærhedszonens for Kalø Bugt. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje, lavbund og overfladevand/skybrud. Der er mulige negative effekter på beskyttet natur. Der er lavbundsområder i den centrale del (hvor der ligger en beskyttet eng) samt på andre mindre dele af området. Lavbundsområder skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg, med mindre der foreligger en konkret vurdering for oversvømmelsesrisiko. Arealet kan fremadrettet komme til at stå under vand periodevist. Mindre områder af arealet vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Der skal derfor fastlægges en samlet vandforvaltningsstrategi for hele området f.eks. i forbindelse med lokalplanlægningen. Eventuelt kan nærliggende lavbundsarealer anvendes til vandhåndtering. Den beskyttede eng kan dog ikke benyttes til regnvandsbassin med den nuværende klagenævnspraksis. Der er registret skovbyggelinje på den vestlige del af arealet. Udlæg af område til bolig giver ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet. Der er beliggende en 3 beskyttet eng midt på arealet. Der må ikke foretages tilstandsændringer i engen, uden kommunen har meddelt tilladelse hertil. Engens beskyttelse skal indtænkes i lokalplanen, og der skal udlægges en 10 m forsigtighedszone, hvor der ikke må bebygges. Engen kan ikke med den nuværende klagenævnspraksis benyttes som regnvandsbassin. Det anbefales, at der arbejdes videre med vidensniveauet ift. lavbund, skovbyggelinje og håndtering af overfladevand ifm. skybrud. Anbefalinger: Generelle anbefalinger og følgende specifikke anbefalinger: - Lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, og der bør sikres en fornuftig afstand hertil, med mindre der er nærmere redegjort for oversvømmelsesrisiko. - Der skal udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand. - Der skal indhentes relevante myndighedstilladelser ift. skovbyggelinjen, førend arealet kan disponeres til byggeri. - Der skal i lokalplanen udlægges en 10 m forsigtighedszone til den beskyttede eng, hvor byggeri og andet anlæg ikke er tilladt. 30

31 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 3.12 Miljøvurdering af 2.15.T3, Hornslet 2.15.T3 Hornslet Nyt teknisk anlæg - biogas el. lign. Ca. 13 ha Energiforbrug (+) Produkter/ genanvendelse (+) Klima (+) Luftforurening (+) Landdistrikternes udvikling (0/+) Skovbyggelinje (-) Grundvand(-) Gener overfor befolkning (-) Lugt (-) Landskab (0/-) Trafik (0/-) Bilag IV (0/-) Diger (0/-) Området udlægges til teknisk anlæg til biogas eller til andet forsyningsanlæg. Området skal forblive i landzone. Området må ikke bebygges, før der er udarbejdet en lokalplan. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter på energiforbrug, produkter/genanvendelse, klima og luftforurening. Der er mulige positive effekter på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje, grundvand, gener overfor befolkningen og lugt. Der er mulige negative effekter på trafik, bilag IV-arter, beskyttede diger og landskab. Der er registret skovbyggelinje på hele arealet. Ved udlæg af område til teknisk anlæg gives ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet. Det østlige område ligger indenfor OSD og delvist indenfor Hornslet Vandværks indvindingsopland (der også skal opfattes som OSD). Jf. Naturstyrelsens udmelding skal der i forbindelse med den videre planlægning og realisering af området foreligge en konkret vurdering og supplerende redegørelse for planbehov og grundvandsbeskyttelse, herunder for tiltag, der skal sikre grundvandet mod forurening, såfremt der planlægges for etablering af virksomheder, der udgør en potentiel risiko for grundvandet. Dette krav vil normalt blive indfriet i forbindelse med miljøgodkendelse, lokalplan eller evt. VVM-redegørelse for et konkret projekt. Der er registret lidt lavbundsarealer på området. De vurderes dog uden hindring for projektet. Der er registret spidssnudet frø vest for projektområdet. Spidssnudet frø en beskyttet bilag IV-art, men er forholdsvis almindelig i Danmark. Da projektområdet ikke berører levestedet for spidssnudet frø, vurderes der ikke at kunne ske væsentlig negativ effekt på spidssnudet frø med projektet. Der er registret et potentielt levested for stor Vandsalamander nord for projektområdet. Kommunens biologer har eftersøgt stor vandsalamander i maj 2013 i forbindelse med rammeudlægget, men den var ikke til stede i Da projektområdet ikke berører det potentielle levested for stor vandsalamander, og da arten ikke kunne konstateres i 2013, vurderes der ikke at ske væsentlig negativ effekt på stor vandsalamander med projektet. Uden for rammen ligger et beskyttet dige, som er forsvundet. Sagen er overdraget til digemyndigheden, men har ikke indflydelse på udnyttelsen af rammeområdet. Selvom området ikke er kortlagt med landskabelige interesser, skal der laves landskabsvurderinger og visualiseringer inden endelig godkendelse af forsyningsanlægget. Denne analyse kan f.eks. håndteres ifm. VVM-sagen. Ligeledes skal Staten ind over ifm. vurderinger af påvirkninger på skoven, da Staten er myndighed på 31

32 skov. Dette drejer sig f.eks. om vurdering af effekter af ammoniakpåvirkninger på skoven. Dette kan også håndteres ifm. med VVM-sagen. Det anbefales, at der arbejdes videre med vidensniveauet - primært pga. grundvandsforhold og sekundært pga. skovbyggelinjen og lugtforhold. Anbefalinger: Generelle anbefalinger. Samt følgende specifikke anbefalinger: - Skovbyggelinjen skal iagttages, der kan ikke bebygges på arealet med mindre der gives dispensation hertil. - Der skal foreligge en mindre redegørelse for planbehov og grundvandsbeskyttelse Miljøvurdering af 3.1.E5, Følle 3.1.E5, Følle Delvist nyt erhvervsområde Ca. 20 ha Landdistrikternes udvikling (+) Grundvand (-) Nærmeste vandværk (-) Geologiske interesser (-) Området udlægges til erhvervsområde. Området overføres til byzone ved lokalplanlægningen. Området får miljøklasse 1 til 4. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand, nærmeste vandværk og geologiske interesser. Der er lavbundsområder i det nordvestlige hjørne af området. Lavbundsområder skal friholdes for byggeri og tekniske anlæg. Arealet kan fremadrettet komme til at stå under vand periodevist. Vandløbet i den nordøstlige del af rammen afkaster sandsynligvis en 10 m randzone, som skal friholdes for byggeri og anlæg. Området er kortlagt som geologisk interesseområde, og lokalplanen bør forholde sig hertil. Områdets vestlige del er indvindingsopland til Rønde Vandværk. Indvindingsområder sidestilles med OSDområder. I indvindingsområder til vandværker er det tilladt at etablere mindre grundvandstruende virksomheder, hvis der ikke er alternative beliggenheder uden for indvindingsoplandet, og hvis der er vægtige planlægningshensyn. Der skal dog redegøres herfor. Det anbefales, at der arbejdes videre med vidensniveauet inden endelig udpegning i kommuneplanen primært pga. grundvandsforhold (OSD) og lavbund. Anbefalinger: Generelle anbefalinger og følgende specifikke anbefalinger: - Lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, og der sikres en fornuftig afstand hertil. - En randzone på 10 m friholdes fra vandløbet i nordøstlig del af rammen. - Lokalplanen bør forholde sig til, at arealet er kortlagt som geologisk interesseområde. - Der skal redegøres for planforhold og grundvandsinteresser. - Der kan kun etableres mindre grundvandstruende virksomheder af hensyn til indvindingsområdet. 32

33 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 3.14 Miljøvurdering af 3.2.B10, Ugelbølle 3.2.B10 Ugelbølle Nyt boligområde Ca. 16 ha Landdistrikternes udvikling (+) Området udlægges til blandet boligområde. Området skal overføres til byzone. Grundvand (-) Nærmeste vandværk (-) Landskab (-) Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand, nærmeste vandværk og landskab. Områdets sydlige del er kortlagt som landskabeligt interesseområde, og lokalplanen bør forholde sig hertil. Området ved Ugelbølle ligger indenfor Følle Strand Vandværks indvindingsopland, ligesom en marginal del af området ved Følle ligger inde i Rønde Vandværks indvindingsopland. For begge områder gælder, at det er tilladt at etablere boliger. Den planlagte arealanvendelse konflikter således ikke mod områdets grundvandsinteresser, såfremt der er vægtige planlægningsmæssige hensyn for den pågældende placering. Anbefalinger: Generelle anbefalinger og følgende specifikke anbefalinger: - Lokalplanen bør forholde sig til, at arealet er kortlagt som landskabeligt interesseområde. - Der skal laves en mindre redegørelse for planforhold og grundvandsinteresser 33

34 3.15 Miljøvurdering af 4.10.BE15, Thorup 4.10.BE15 Thorup Nyt blandet bolig og erhverv Ca. 2 ha Landdistrikternes udvikling (+) Landskab (-) Området udlægges til blandet bolig og erhverv. Området får miljøklasse 1-3. Området forbliver i landzone og er et landsbyområde. Af rammeteksten fremgår, at ny bebyggelse eller ændringer af bygninger skal tilpasses det eksisterende bymiljø, den stedlige byggestil samt den omkringliggende bebyggelse og landskab både hvad angår placering og udformning samt materiale- og farvevalg. Under hensyn til synlighed og landsbyens byggestil kan der i særlige tilfælde gives tilladelse til 2 etager. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på landskab. Inden for rammeområdet var oprindeligt medtaget en beskyttet sø. I forbindelse med arbejdet med miljøvurderingen, blev rammen minimeret, så den beskyttede sø ikke længere indgik i rammen, for at beskytte søen mod påvirkninger fra fremtidigt byggeri. De landskabelige interesser vurderes varetaget med rammeteksten og fremtidige byggetilladelser samt øvrig planlægning og myndighedsbehandling. Anbefalinger: Generelle anbefalinger. 34

35 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 3.16 Miljøvurdering af 5.1.B20, Ryomgård Nord 5.1.B20 Ryomgård Nyt Blandet boligområde Ca. 21,5 ha Landdistrikternes udvikling (+) Fysisk påvirkning af vandløb (0/-) Dige (0/-) Grundvand (-) Nærmeste vandværk (-) Udledning af overfladevand til vandløb (-) Området udlægges til blandet boligformål, og området skal overføres til byzone. Området skal i princippet udformes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i Helhedsplan plan nord for Ryomgård. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand, nærmeste vandværk og udledning af overfladevand til vandløb. De mulige negative effekter er på fysisk påvirkning af vandløb og beskyttet dige. En del af den nordøstlige spids af rammeområdet medtog tidligere et lille fredskovområde. I forbindelse med arbejdet med miljøvurderingen, er rammen minimeret, så fredskovsområdet ikke længere indgår i rammeområdet. Fredskoven afkaster ikke skovbyggelinje, da fredskoven er mindre end 20 ha. Der løber et beskyttet dige langs den vestlige del af området. Digets beskyttelse skal fortsat sikres. Mindre områder af arealet vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Der skal derfor fastlægges en samlet vandforvaltningsstrategi for det hele området f.eks. i forbindelse med lokalplanlægningen. Eventuelt kan nærliggende lavbundsarealer anvendes til vandhåndtering. Området ligger delvist i OSD og NFI. Der kan kun gives tilladelse til byggeri, såfremt der er vægtige planlægningsmæssige argumenter herfor, at der ikke er alternative beliggenheder udenfor NFI, og hvis en nærmere redegørelse viser det muligt. Redegørelsen skal fremgå af kommuneplanen og skal omfatte hele kommunens OSD og indvindingsoplande. Der skal som minimum beskrives vægtning af de statslige interesser, bymønstre i forhold til OSD og indvindingsoplande, det særlige behov for udlæg i OSD og indvindingsoplande, restrummelighed samt muligheden for alternative placeringer samt mange flere krav beskrevet i Naturstyrelsens notat om vandplanernes retningslinje 40 og 41. Der skal udarbejdes en redegørelse ift. OSD og NFI, og redegørelsen skal vise det muligt at sikre grundvandet. Der skal udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand. Anbefalinger: Generelle anbefalinger særligt anbefaling nr. 3 samt central retningslinje nr. 4. Samt følgende specifikke anbefalinger: - Det beskyttede dige skal sikres. - Der skal laves en strategi for vandhåndtering på arealet f.eks. ifm. lokalplanen. - Der skal udarbejdes en redegørelse ift. OSD og NFI. - Parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. - Befæstelsesgraden skal minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse. - Regnvands og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi. - Regnvandsbassiner kan etableres, såfremt de etableres med tæt membran. - Tage kan anlægges som grønne tage. - Stier etableres med permeable belægninger. 35

36 3.17 Miljøvurdering af 5.1.B21, Ryomgård Vest 5.1.B21 Ryomgård Nyt blandet boligområde Ca. 10 ha Landdistrikternes udvikling (+) Udledning af overfladevand til recipient (0/-) Bilag IV (0/-) Beskyttet dige (0/-) Området udlægges til blandet bolig. Området overføres til byzone med lokalplanen. Området må ikke bebygges før udarbejdelse af en lokalplan, som skal tage stilling til byggeriets omfang. Der er desuden udarbejdet en helhedsplan til inspiration. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. De mulige negative effekter er på udledning af overfladevand til recipient, markfirben (bilag IV) og beskyttet dige. Der løber et beskyttet dige hen over arealet. Den påtænkte udnyttelse til boligområde er ikke i strid hermed, når blot lokalplanen indarbejder hensyn til sikringen af diget. Der er registret et potentielt levested for markfirben i rammeområdet og lige udenfor. Kommunen har ikke på nuværende kunnet endeligt be- eller afkræfte, om markfirben reelt er til stede på arealet, men ud fra en vurdering af, om levestedet er egnet, og om arten er i området, er det muligt, at arten findes på arealet, eller kan komme i nærmere fremtid. Der er lavet en foreløbig konsekvensvurdering heraf (se også kp ). Lokalplan og senere byggetilladelser må ikke meddeles, hvis de kan være til skade for markfirben. Lokalplanen bør sikre beskyttelsen af markfirben på arealet. Mindre områder af arealet vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Der skal derfor fastlægges en samlet vandforvaltningsstrategi for hele området f.eks. i forbindelse med lokalplanlægningen. Eventuelt kan nærliggende lavbundsarealer anvendes til vandhåndtering. Anbefalinger: Generelle anbefalinger særligt nr. 3. Samt følgende specifikke anbefalinger: - Det beskyttede dige skal sikres - Det potentielle levested for markfirben skal sikres (med mindre det afvises, at markfirben lever eller raster på stedet). Lokalplanen skal sikre beskyttelseshensyn for markfirben. - Der skal laves en strategi for vandhåndtering på arealet f.eks. ifm. lokalplanen. 36

37 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 3.18 Miljøvurdering af 5.1.E5, Ryomgård 5.1.E5 Ryomgård Nyt erhvervsområde Ca. 1 ha Landdistrikternes udvikling (+) Vandløb (+/-) Fysisk påvirkning af vandløb (+/-) Området udlægges til erhverv med miljøklasse 1-4. Området er i byzone. Geologiske interesser (-) Støj (-) Bilag IV (0/-) Beskyttet dige (0/-) Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Effekterne på vandløb og fysisk påvirkning på vandløb kan være enten positive eller negative afhængig af implementeringen. Der er negative effekter på støj og på geologiske interesseområder. De mulige negative effekter er på markfirben (bilag IV) og beskyttet dige. Der løber et beskyttet dige hen over arealet. Den påtænkte udnyttelse til erhvervsområde er ikke i strid hermed, når blot der i evt. aktiviteter indarbejdes hensyn til sikringen af diget. Der er i dag et enkelt gennembrud i diget, som sikrer transportveje. Dele af arealet er kortlagt som geologisk interesseområde. Lokalplanen bør tage hensyn hertil. Det vurderes, da området allerede er udbygget i byzone, at påvirkningen ved udlæg til erhvervsområde vil være af mindre betydning. Der er registreret et potentielt levested for markfirben lige udenfor rammeområdet. Kommunen kan ikke på nuværende endeligt be- eller afkræfte, om markfirben reelt er til stede på arealet, men ud fra en vurdering af, om levestedet er egnet, og om arten er i området, er det muligt, at arten findes på arealet, eller kan komme i nærmere fremtid. Der er lavet en foreløbig konsekvensvurdering heraf (se også kp ). Lokalplan og senere byggetilladelser m.v. må ikke meddeles, hvis de kan være til skade for markfirben. Ved udarbejdelse af lokalplan skal markfirben sikres på arealet. Der skal i lokalplanen sættes vilkår ift. støj. Hele den sydlige del af området, lige uden for rammeområdet, vil if. skybrudskort kunne risikere at komme til at stå under vand. Der skal derfor fastlægges en samlet vandforvaltningsstrategi for hele området f.eks. i forbindelse med lokalplanlægningen. Eventuelt kan nærliggende lavbundsarealer anvendes til vandhåndtering. Lige syd for rammeområdet er kortlagt lavbund med stor risiko for okkerudledning. Der bør derfor udarbejdes en samlet strategi for håndtering af overfladevand på arealet, som sikrer mindst mulig okkerudledning. Der må ikke bebygges i lavbund, med mindre det er sandsynliggjort, at der ikke er oversvømmelsesrisiko. Der er ifølge Vandplanerne lagt op til, at det rørlagte vandløb, der løber vest for arealet, skal fritlægges. Initiativer på området må ikke stride mod muligheden for at fritlægge vandløbet. Anbefalinger: Generelle anbefalinger særligt nr. 3, samt centrale retningslinjer nr. 4 og 8. Samt følgende specifikke anbefalinger: - Det beskyttede dige skal sikres. - Det potentielle levested (lige uden for rammen) for markfirben skal sikres (med mindre det kan afvises, at markfirben lever eller raster på stedet). Evt. Lokalplan skal sikre beskyttelseshensyn for markfirben. - Lokalplanen skal fastsætte vilkår for støj. - Der bør laves en strategi for vandhåndtering på 37

38 og lige udenfor arealet f.eks. ifm. evt. lokalplan. Denne strategi skal indarbejde hensyn til: Fritlæggelse af vandløbet Lavbundsarealer med risiko for stor okkerudledning Områder der står under vand ved skybrud o.lign. At virksomhedens drift er forenelig med ovenstående udfordringer. Det vurderes, at de mange anbefalinger og hensyn sikres bedst gennem udarbejdelse af en lokalplan for området Miljøvurdering af 5.2.B6, Pindstrup 5.2.B6 Pindstrup Nyt blandet boligområde Ca. 2 ha Landdistrikternes udvikling (+) Skovbyggelinje (-) Kirker og kirkebyggelinje (0/-) Beskyttet natur (0/-) Området udlægges til blandet boligområde. Området skal overføres til byzone. Ifølge rammeteksten skal en byggelinje sikre vejens eksisterende forløb. Der skal ligeledes etableres levende hegn som afgrænsning mod indsigtskilen til kirken. Byggeriet må ikke overstige 8,5 m. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje. De mulige negative effekter er på beskyttet natur samt kirker og kirkebyggelinjer. Der er registret skovbyggelinje på hele arealet. Ved udlæg af nyt blandet boligområde gives ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet. Der er en kirkebyggelinje på arealet. Rammeteksten sikrer afbødende foranstaltninger med levende hegn som afgrænsning mod indsigtskilen ind til kirken, samt at byggeri ikke må overstige 8,5 m. Det vurderes derfor, at hensynet til kirkebyggelinjen er iagttaget på baggrund af rammeteksten. Langs med rammen er registret en eng beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det bør sikres, at påvirkninger ind på arealet ikke medfører en tilstandsændring af engen. Der bør derfor indføres en forsigtighedszone på mindst 10 meter fra byggeri og ind til engen. Anbefalinger: Generelle anbefalinger særligt nr. 1. Samt følgende specifikke anbefalinger: - Skovbyggelinjen skal iagttages, der kan ikke bebygges på arealet med mindre der gives dispensation hertil. - Der bør derfor indføres en forsigtighedszone på mindst 10 meter fra byggeri og ind til engen. 38

39 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 3.20 Miljøvurdering af 6.12.R4, Nødager 6.12.R4 Nødager Nyt rekreativt område, campingplads Ca. 7 ha Landdistrikternes udvikling (+) Rekreative interesser (+) Fredskov (-) Fortidsminde-beskyttelseslinje (-) Kirkebyggelinje (0/-) Området udlægges til rekreativt område til campingplads. Området skal forblive i landzone. Der kan opføres et mindre antal bygninger til brug for pladsens drift. Læhegn mod vest skal bevares. Skrænten ned mod Nødager landsby samt fortidsmindet i nord og beskyttelseszonen omkring, må ikke benyttes til liggepladser af nogen art eller til byggeri. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling og rekreative interesser. Der er negative effekter på fredskov og fortidsmindebeskyttelseslinje. Der er en mulig negativ effekt på kirkebyggelinjen. Der er en fredskovsregistrering lige op ad rammen. Fredskoven afkaster ikke skovbyggelinje, og da selve rammen er uden for fredsskoven, vurderes påvirkningen ikke at være så væsentlig, at der kræves afbødende foranstaltninger. Dele af arealet er registret med kirkebyggelinje. Her er tale om skrænten ned mod Nødager, hvor liggepladser og byggeri ikke er tilladt. Der vurderes således ikke at være konflikt med kirkebyggelinjen. Den nordlige del af arealet er beskyttet af en fortidsmindebeskyttelseslinje. Da rammeteksten forbyder liggepladser her, vurderes der ikke behov for yderligere afbødende foranstaltninger. Den sydlige del af arealet vil if. skybrudskort kunne risikere at stå under vand i perioder med meget nedbør. Pladsens indretning bør tage hensyn hertil. Anbefalinger: Generelle anbefalinger. Samt følgende specifikke anbefaling: - Pladsens indretning bør tage hensyn til risikoen for vandlidende arealer mod syd. 39

40 3.21 Miljøvurdering af 6.15.T2, Kolind 6.15.T2 Kolind Teknisk anlæg Ca. 5 ha Energiforbrug (+) Luftforurening (+) Grundvand (-) Arealforbrug (0/-) Landskab (0/-) Terræn/ jordhåndtering (0/-) Der ønskes udlagt et teknisk området til forsyningsanlæg (solcelleanlæg) på bar mark. Anlægget må ma være 2,5 m højt, og området skal indhegnes. Der skal etableres skærmende beplantning mod vest, nord og øst for at dæmpe indblik til anlægget. Området skal forblive i landzone. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af arealudlægget på energiforbrug og luftemissioner. Der er negative effekter på grundvandsinteresser. Der er mulige negative effekter på arealforbrug, landskab og terræn/ jordhåndtering. Området er ikke kortlagt med særlige landskabsinteresser, så det vurderes, at påvirkningen på landskab håndteres med den afskærmende beplantning og mahøjden på 2,5 m. Eventuelle terrænændringer håndteres med landzonebestemmelserne, og eventuelle jordflytninger håndteres med jordflytningsloven. Området er kortlagt som OSD og NFI. Det er i NFI tilladt at etablere boliger og mindre grundvandstruende virksomheder, men det forudsætter en nærmere redegørelse for planbehov og grundvandsbeskyttelse. Natur & Miljø bemærker dog, at der på nuværende vidensgrundlag ikke synes at være grundvandsinteresser tilstede, som strider mod brugen af arealet til solcelleanlæg faktisk kan brugen af arealet til solceller være mere grundvandsbeskyttende end en almindelig landbrugsdrift. Men Staten kræver en nærmere redegørelse herfor. Anbefalinger: Det anbefales, at der udarbejdes en nærmere redegørelse. Viser en nærmere redegørelse, at et forsyningsanlæg er muligt, skal følgende vilkår overholdes: - Parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. - Befæstelsesgraden skal minimeres og afstemmes efter behovet for grundvandsdannelse. - Stier etableres med permeable belægninger. - Ved etablering og drift af solcelleanlægget bør der ikke benyttes sprøjtegifte eller gødning på grønsværen, da disse arealer i så fald ikke længere udgør den primære drift. Herved øges grundvandsbeskyttelsen. 40

41 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 3.22 Miljøvurdering af 7.15.T2, Lime 7.15.T2 Lime Nyt biogasanlæg Ca. 22 ha Energiforbrug (+) Produkter/ genanvendelse (+) Klima (+) Luftforurening (+) Landdistrikternes udvikling (0/+) Gener overfor befolkning (-) Lugt (-) Landskab (0/-) Trafik (0/-) Området udlægges til teknisk anlæg og må kun anvendes til et biogasanlæg. Det skal forblive i landzone. Området må ikke bebygges, før der er udarbejdet en lokalplan. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter på energiforbrug, produkter/ genanvendelse, klima og luftforurening. Der er mulige positive effekter på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på gener overfor befolkningen og lugt. Der er mulige negative effekter på trafik og landskab. Der er ingen væsentlige arealrestriktioner på arealet. De negative effekter, miljøvurderingen viser, relaterer sig alene til driften af et biogasanlæg, og ikke til særlige udfordringer ift. placeringen. Det er et national-politisk ønske, at der skal udlægges arealer til biogasområder. Der er ingen specifikke miljømæssige udfordringer ved denne placering af et biogasanlæg, blot de generelle gener ved driften af et biogasanlæg. Et konkret projekt vil kræve lokalplanlægning, miljøvurdering og VVM-redegørelse. Selvom området ikke er kortlagt med landskabelige interesser, skal der laves landskabsvurderinger og visualiseringer inden endelig godkendelse af forsyningsanlægget. Denne analyse kan f.eks. håndteres ifm. VVM-sagen. Anbefalinger: Generelle anbefalinger Miljøvurdering af 8.9.B2, Hyllested Skovgårde 8.9.B2 Hyllested Skovgårde Nyt boligområde Ca. 0,3 ha Landdistrikternes udvikling (+) Området udlægges til bolig område og skal forblive i landzone Geologiske interesser (0/-) Landskab (0/-) Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter på landdistrikternes udvikling. Der er mulige negative effekter på geologiske interesseområder og landskab. Området er udpeget med særlige landskabsintere ser samt geologiske interesseområder. Det vurderes, at rammeudlægget ligger så godt i forlængelse af eksisterende bebyggelse, at påvirkningen på landskab og geologiske interesser vil være minimale. Anbefalinger: Generelle anbefalinger. 41

42 3.24 Miljøvurdering af 9.1.BE1, Mørke 9.1.B1 Mørke Blandet bolig og erhverv Ca. 6 ha Landdistrikternes udvikling (+) Grundvand (-) Nærmeste vandværk (-) Jordforurening (-) Ændring af rammehøjde. Byggehøjden hæves med mulighed for 3 etager. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand og nærmeste vandværk. Arealet, der i dag allerede er fuldt udbygget, er beliggende inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indvindingsområde for Mørke Stationsby Vandværk. Naturstyrelsen kræver en dybdegående redegørelse for planforhold og grundvandsbeskyttelse i NFI-områder. Da området i dag allerede er fuld udbygget, kan der føres dialog med Naturstyrelsen om, om en mindre redegørelse er tilstrækkelig. Flere dele af området vil if. skybrudskort ligge under vand ved skybrud. Det anbefales derfor at udarbejde en strategi for håndtering af overfladevand. Flere mindre dele af rammeområdet er kortlagt med jordforurening. Der skal tages højde for dette i de enkelte byggeansøgninger m.v. Anbefalinger: Generelle anbefalinger. Samt følgende specifikke anbefalinger: - Der skal udarbejdes en redegørelse for planforhold og sikringen af grundvandsbeskyttelsen. - Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. - Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere. - Befæstelsesgraden skal minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse. - Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi. - Der bør udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand. 42

43 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 3.25 Miljøvurdering af 10.1.BE1, Thorsager 10.1.BE3 Udvidet blandet bolig og erhverv til butiksformål Ca. 0,5 ha Landdistrikternes udvikling (+) Skovbyggelinje (-) Overfladevand (-) Området ændres fra offentligt område til blandet bolig og erhverv, med det formål at gøre det muligt at placere en dagligvarebutik på op til 1000m 2. Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje og overfladevand. Der er registret skovbyggelinje på hele arealet. Ved udlæg af areal til udvidet blandet bolig og erhverv gives ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet. Store dele af området vil if. skybrudskort ligge under vand ved skybrud. Det anbefales derfor, at udarbejde en strategi for håndtering af overfladevand. Det anbefales, at der arbejdes videre med vidensniveauet ift. skovbyggelinjen og håndtering af overfladevand ifm. skybrud. Anbefalinger: Generelle anbefalinger. Samt følgende specifikke anbefalinger: - Skovbyggelinjen skal iagttages, der kan ikke bebygges på arealet med mindre der gives dispensation hertil. - Der skal udarbejdes en strategi for håndtering af overfladevand. 43

44 3.26 Miljøvurdering af 10.1.B7, Thorsager 10.1.B7 Thorsager Delvist nyt blandet boligområde Ca. 3 ha Landdistrikternes udvikling (+) Området udlægges til blandet boligområde. Området ligger i byzone. Grundvand (-) Nærmeste vandværk (-) Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand og nærmeste vandværk. Området er beliggende inden for nitratfølsomt område (NFI) og inden for indvindingsopland til Thorsager Ny Vandværk. Der kan kun gives tilladelse til byggeri, såfremt der er vægtige planlægningsmæssige argumenter herfor, og der ikke er alternative beliggenheder udenfor NFI, samt en nærmere redegørelse viser det muligt. Redegørelsen skal fremgå af kommuneplanen og skal omfatte hele kommunens OSD og indvindingsoplande. Der skal som minimum beskrives vægtning af de statslige interesser, bymønstre i forhold til OSD og indvindingsoplande, det særlige behov for udlæg i OSD og indvindingsoplande, restrummelighed samt muligheden for alternative placeringer samt mange flere krav beskrevet i Naturstyrelsens notat om vandplanernes retningslinje 40 og 41. Der skal udarbejdes en redegørelse ift. OSD og NFI, og redegørelsen skal vise det muligt at sikre grundvandet. Der skal udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand. Anbefalinger: Generelle anbefalinger. Samt følgende specifikke anbefalinger: - Der skal udarbejdes en redegørelse for planforhold og sikringen af grundvandsbeskyttelsen. - Parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. - Befæstelsesgraden skal minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse. - Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi. - Regnvandsbassiner kan etableres, såfremt de etableres med tæt membran. - Tage kan anlægges som grønne tage. - Stier etableres med permeable belægninger. 44

45 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013 samt konsekvensvurdering efter habitatdirektivet 3.27 Miljøvurdering af 11.1.B5, Feldballe 11.1.B5 Feldballe Boligområde Ca. 3,5 ha Landdistrikternes udvikling (+) Området udlægges til boligområde. Området skal overføres til byzone. Grundvand (-) Nærmeste vandværk (-) Geologisk interesseområde (-) Støj (-) Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på grundvand, nærmeste vandværk, geologisk interesseområder og støj. Støj fra Ebeltoftvej kan blive en væsentlig miljøparameter. Der bør derfor indtænkes støjdæmpende foranstaltninger ifm. udarbejdelse af lokalplan. Den sydlige og nordlige del af rammeområdet kan if. skybrudskort komme til at stå under vand. Der bør udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen. Området er kortlagt som geologisk interesseområde, og lokalplanen bør forholde sig hertil. Området er beliggende inden for nitratfølsomt område (NFI) og inden for indvindingsopland til Feldballe Vandværk. Der kan kun gives tilladelse til byggeri, såfremt der er vægtige planlægningsmæssige argumenter herfor, og der ikke er alternative beliggenheder udenfor NFI, samt en nærmere redegørelse viser det muligt. Redegørelsen skal fremgå af kommuneplanen og skal omfatte hele kommunens OSD og indvindingsoplande. Der skal som minimum beskrives vægtning af de statslige interesser, bymønstre i forhold til OSD og indvindingsoplande, det særlige behov for udlæg i OSD og indvindingsoplande, restrummelighed samt muligheden for alternative placeringer samt mange flere krav beskrevet i Naturstyrelsens notat om vandplanernes retningslinje 40 og 41. Der skal udarbejdes en redegørelse ift. OSD og NFI, og redegørelsen skal vise det muligt at sikre grundvandet. Der skal udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand. Anbefalinger: Generelle anbefalinger. Samt følgende specifikke anbefalinger: - Der skal udarbejdes en redegørelse for planforhold og sikringen af grundvandsbeskyttelsen. - Parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. - Befæstelsesgraden skal minimeres og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse. - Regnvands og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi. - Regnvandsbassiner kan etableres, såfremt de etableres med tæt membran. - Tage kan anlægges som grønne tage. - Stier etableres med permeable belægninger. - Lokalplanen skal indarbejde støjdæmpende foranstaltninger. - Der skal udarbejdes en strategi for håndtering at overfladevand. 45

46 3.28 Miljøvurdering af 11.1.E1, Feldballe 11.1.E1 Feldballe Erhvervsområde Ca. 2,5 ha Landdistrikternes udvikling (+) Skovbyggelinje (-) Grundvand (-) Geologisk interesseområde (-) Udledning til recipient/skybrud (-) Området udlægges til erhvervsområde med miljøklasse 1-3. Dele af området skal overføres til byzone. Området skal have karakter som et beplantet område med bebyggelse. Beplantet læbælte mod Ebeltoftvej skal bibeholdes. 20 % af den enkelte grund bør ligge hen som natur/skov Af screeningen bilag 3 ses de væsentlige miljøparametre. Der er positive effekter af udpegningen på landdistrikternes udvikling. Der er negative effekter på skovbyggelinje, geologisk interesseområde, grundvand og skybrud. Der er registret skovbyggelinje på den sydøstlige del af arealet (ca. 20 % af arealet). Ved udlæg af område til erhverv gives ikke en berettiget forventning om, at arealet kan bebygges, førend relevante dispensationer er indhentet. Området er kortlagt som geologisk interesseområde, og lokalplanen bør forholde sig hertil. Den 40 % af rammeområdet kan if. skybrudskort komme til at stå under vand. Dette er så stor en del af det samlede rammeområde, at brugen bør genovervejes, eller alternativt indrette rammen herefter. Der bør som minimum udarbejdes en plan for håndtering af overfladevand, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen. Halvdelen af rammeområdet er kortlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I forhold til OSD-området kan der kun etableres mindre grundvandstruende erhverv, såfremt der ikke er alternative beliggenheder uden for OSD, og kun hvis der er vægtige planlægningsmæssige grunde til placeringen. Anbefalinger: Generelle anbefalinger. Samt følgende specifikke anbefalinger: - Skovbyggelinjen skal iagttages, der kan ikke bebygges på arealet med mindre der gives dispensation hertil. - Der skal udarbejdes en mindre redegørelse i forhold til planforhold og grundvandsbeskyttelse. Der skal udarbejdes en strategi for håndtering at overfladevand, eller ramme skal justeres, da 40 % af arealet kan risikere at komme til at stå under vand. Det anbefales, at der arbejdes videre med vidensniveauet pga. grundvandsforhold (OSD), bilag IV, skovbyggelinjen og håndtering af overfladevand ifm. skybrud. 46