Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Biologi

Transkript

1 Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Biologi Godkendt af dekanen for den 1. maj Ændringer 12 og 13 vedr. elitemodul i Geobiologi er godkendt af dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet den 7. december 2009 Ændringer til kandidatuddannelsen i Biologi med modulprofil er godkendt af dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet den 19. februar 2010 Ændringer til bacheloruddannelsen i Biologi er godkendt af dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet den 29. april Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Uddannelsens formål og kompetenceprofil Formål Kompetencer og læringsudbytte... 3 Kapitel 2: Uddannelsens adgangsforhold Adgang til bacheloruddannelsen Adgang til kandidatuddannelsen... 4 Kapitel 3: Uddannelsens faglige sammensætning Bacheloruddannelsens faglige sammensætning Tilvalgsmuligheder Tværfagligt tilvalg i Formidling Tværfagligt tilvalg i Økologi og fysiologi Tilvalg i Biologi på bachelorniveau Tilvalg i Biologisk antropologi på bachelorniveau (45 ECTS) Førsteårsprøven Den faglige sammensætning af kandidatuddannelsen med modulprofil Erhvervsrettede modulprofiler for kandidatuddannelsen Den faglige sammensætning af kandidatuddannelsen med gymnasietilvalg Tilvalgsmuligheder på kandidatniveau Tilvalg i biologi på kandidatniveau Kapitel 4: Ikrafttræden

2 Kapitel 1: Uddannelsens formål og kompetenceprofil 1 Formål Bacheloruddannelsen i Biologi kombinerer naturvidenskabelige kompetencer med moderne synsvinkler på biologi i et forskningsmæssigt og tværfagligt perspektiv. Uddannelsen omfatter teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor alle de centrale biologiske discipliner. Eksperimentelt arbejde i laboratoriet og feltarbejde er vigtige elementer for at kunne forstå sammenhænge mellem levende organismer og biologiske processer på organisme- og økosystemniveau. Kandidatuddannelsen lægger særlig vægt på levende organismers vekselvirkninger med den omgivende verden. Uddannelsen giver bred teoretisk og eksperimentel indsigt i hvorledes organismer tilpasser sig ændringer i biotiske og abiotiske miljøfaktorer. Dette opnås ved at kombinere en bred biologisk baggrund med den nyeste og mest avancerede viden inden for økologi, fysiologi, økotoksikologi eller neurobiologi. En fuld forståelse af biologiske systemer kan ikke opnås alene ud fra teori og laboratoriearbejde. Der vil derfor også være fokus på feltarbejde i en dynamisk vekselvirkning med den teoretiske viden. stk. 2 Bacheloruddannelsen i Biologi har til hovedformål at uddanne bachelorer, der har: grundlæggende kundskaber inden for det naturvidenskabelige fagområde særlig fokus på eksperimentelle og praktiske færdigheder, idet biologi i væsentlig grad er en eksperimentel disciplin kvalifikationer, der retter sig mod et videre forskningsbaseret uddannelsesforløb stk. 3 Kandidatuddannelsen i Biologi har til hovedformål at uddanne kandidater, der har: videregående og forskningsmæssige kundskaber inden for det biologiske fagområde kvalifikationer, der sigter mod at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, såvel nationalt som internationalt de nødvendige forudsætninger for et videre forskningsbaseret studium, herunder ph.d.- uddannelsen kompetence til at undervise i gymnasieskolen stk. 4 Dimittender, der har gennemført bacheloruddannelsen efter reglerne i rammestudieordningen og denne studieordning, er berettigede til at anvende titlen BSc i biologi (Engelsksprogede betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Biology) jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 14 stk. 3. stk. 5 Dimittender, der har gennemført kandidatuddannelsen efter reglerne i rammestudieordningen og denne studieordning, er berettigede til at anvende titlen Cand.scient. i biologi (Engelsksprogede betegnelse Master of Science (MSc) in Biology) jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 50 stk. 3. 2

3 2 Kompetencer og læringsudbytte På bacheloruddannelsen i Biologi i opnås viden og færdigheder, som naturligt knytter sig til fagets metoder, herunder praktisk erfaring med den brede vifte af avancerede videnskabelige metoder, der anvendes i Biologisk Instituts forskning. stk. 2 Den konkrete viden, som erhverves med en bachelorgrad i Biologi er: a) indsigt i og aktivt kendskab til biologiens grundlæggende teoretiske viden og eksperimentelle metoder b) kendskab til udvalgte aktuelle emner i biologisk forskning c) kendskab til centrale videnskabsteoretiske emner d) kendskab til de sikkerhedsmæssige aspekter af laboratoriearbejde stk. 3 De konkrete færdigheder, der erhverves med en bachelorgrad i Biologi er evnen til at: a) diskutere biologiske problemstillinger ved anvendelse af tankegange, ræsonnementer og fagudtryk fra fagets centrale discipliner b) strukturere og gennemføre eksperimentelle biologiske undersøgelser i såvel laboratoriet som i felten stk. 4 På kandidatuddannelsen opnås viden og færdigheder, der udbygger og specialiserer den viden og de færdigheder, der er opnået på bachelorstudiet. stk. 5 Den konkrete viden, som erhverves med en kandidatgrad i Biologi er: a) dyb indsigt i og aktivt kendskab til grundlæggende teoretiske begreber og eksperimentelle metoder inden for det biologiske fagområde b) indgående kendskab til emner inden for den forskning, som udføres af medarbejderne på Biologisk Institut og andre tilsvarende forskningsinstitutioner c) ekspertviden på et afgrænset forskningsfelt inden for det biologiske fagområde d) undervisningskompetence i gymnasieskolen stk. 6 De konkrete færdigheder, der erhverves med en kandidatgrad i Biologi er evne til selvstændigt at: a) perspektivere problemstillinger indenfor biologiens centrale discipliner ved anvendelse af biologiske tankegange, ræsonnementer og fagudtryk b) planlægge og udføre avancerede biologiske undersøgelser i såvel laboratoriet som i felten c) bidrage til at frembringe nye videnskabelige indsigter eller til at skabe nye anvendelser af biologiske forskningsresultater d) perspektivere faglige indsigter og belyse biologiens samspil med den historiske, kulturelle og teknologiske udvikling 3

4 Kapitel 2: Uddannelsens adgangsforhold 3 Adgang til bacheloruddannelsen Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse (adgangsgivende eksamen) samt opfyldelse af en række specifikke adgangskrav. I henhold til Adgangsbekendtgørelsens 3, er de specifikke adgangskrav følgende: Dansk niveau A Engelsk niveau B Matematik niveau A Fysik niveau B Kemi niveau B 4 Adgang til kandidatuddannelsen Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i Biologi ved Syddansk Universitet: Bacheloruddannelse i Biologi fra Syddansk Universitet, Århus Universitet samt Københavns Universitet Bacheloruddannelse i Eksperimentel biologi fra Syddansk Universitet stk. 2 Øvrige bacheloruddannelser, som i niveau, omfang og indhold kan sidestilles med ovenstående uddannelser, kan være adgangsgivende. Dette vurderes individuelt ved ansøgning til Det Naturvidenskabelige Studienævn. Studienævnet kan i forbindelse med optagelsen fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøve. Kapitel 3: Uddannelsens faglige sammensætning 5 Bacheloruddannelsens faglige sammensætning Bacheloruddannelsen med centralt fag i Biologi tager udgangspunkt i det biologiske Scienceår (Bioåret), hvor grundlæggende emner og redskaber inden for biologi, matematik og kemi præsenteres. På andet og tredje studieår undervises de studerende i grundlæggende biologiske discipliner som botanik, zoologi, fysiologi, mikrobiologi, toksikologi, økologi og populationsbiologi. Særlige fagmoduler giver en biokemisk og molekylærbiologisk tilgang. Der afsluttes med et bachelorprojekt, hvor en afgrænset videnskabelig problemstilling belyses forskningsmæssigt i både eksperimentel og teoretisk kontekst. stk. 2 Bacheloruddannelsen med et centralt fag i Biologi på 135 ECTS består af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: BB501 Biologi fra molekyle til økosystem ECTS BB502 Evolution og livets oprindelse... 5 ECTS BB503 Adfærd, miljø og faglig skrivning... 5 ECTS BB509 Mikrobiologi... 5 ECTS BB510 Økologi ECTS 4

5 BB511 Zoofysiologi ECTS BB516/BB517 Botanik og zoologi* ECTS BB520 Grundbegreber i økotoksikologi... 5 ECTS BMB503 Fundamental biokemi... 5 ECTS BMB504 Fundamental molekylærbiologi... 5 ECTS NAT501 Naturvidenskabeligt projekt ECTS NAT503 Videnskabsteori for biofagene... 5 ECTS Bachelorprojekt i biologi ECTS Konstituerende fagelementer i alt ECTS Støttefag: KE501 Grundlæggende kemi ECTS MM503 BioMat I... 5 ECTS MM504 BioMat II... 5 ECTS BMB501 Biomolekylær kemi... 5 ECTS Støttefag i alt ECTS Valgfag: Valgfrit ECTS Valgfag i alt ECTS Tilvalg: ECTS Bacheloruddannelsen i alt ECTS stk. 2 Anbefalet studieforløb for bacheloruddannelsen med centralt fag i Biologi: 3.4 Valgfrit*** 3.3 NAT503 Videnskabsteori for biofagene BB510 Økologi Bachelorprojekt BMB504 Fundamental molekylærbiologi BB520 Grundbegreber i økotoksikologi Tilvalg 2.4 BB509 Mikrobiologi BB511 Zoofysiologi 2.3 BB516*/BB517 BMB Botanik og zoologi Fundamental biokemi 2.1 Valgfrit** Tilvalg BMB501 Biomolekylær kemi NAT501 Naturvidenskabeligt projekt MM504 BioMat II Tilvalg BB503 Adfærd, miljø og faglig skrivning 5

6 1.2 BB501 Biologi fra molekyle til 1.1 økosystem MM503 BioMat I BB502 Evolution og livets oprindelse KE501 Grundlæggende kemi * BB516 Botanik er tidsmæssigt placeret i august og 1. kvartal ** Valgfrit: Afhængigt af den studerendes tilvalg og tidligere beståede kurser, vælges her mellem en individuel studieaktivitet (5 ECTS), BF502 Journalistisk skrivning (5 ECTS), BB504 Eksperimentelle metoder (5 ECTS) eller BMB502 Enzymer og membraner (5 ECTS) *** Valgfrit: Afhængigt af den studerendes tilvalg og tidligere beståede kurser, vælges her mellem en individuel studieaktivitet (5 ECTS), BB519 Terrestrisk planteøkologi (5 ECTS), BB506 Marin- og brakvandsøkologi (5 ECTS), BB507 Danske naturtyper og deres udvikling (5 ECTS) eller BB512 Population og evolution 6 Tilvalgsmuligheder Et centralt fag i Biologi på 135 ECTS skal på bachelorniveau kombineres med et af følgende tilvalg på 45 ECTS: Formidling, jf. 7 Kemi Økologi og fysiologi, jf. 9 Tilvalg på Det Humanistiske, Samfundsvidenskabelige, Sundhedsvidenskabelige eller Tekniske Fakultet Et individuelt tilrettelagt tilvalg stk. 2 Det faglige indhold samt de anbefalede studieforløb for de til enhver tid godkendte tilvalg kan ses på uddannelsens hjemmeside. stk. 3 Individuelt tilrettelagte tilvalg samt tilvalg uden for skal godkendes af Det Naturvidenskabelige Studienævn. 7 Tværfagligt tilvalg i Formidling Et centralt fag på 135 ECTS i biologi kan kombineres med et tværfagligt tilvalg i Formidling på 45 ECTS. Tilvalget i Formidling giver det nødvendige fundament for at kunne præsentere og formidle komplicerede videnskabelige problemstillinger korrekt og i et forståeligt sprog. Fokus er på formidlerens virkemidler i form af skriftlig kommunikation, audiovisuel præsentation, udstillingsteknik og pædagogik. Tilvalget i Formidling er rettet mod naturvejledning, folkeoplysning, forskning og lignende. stk. 2 Tilvalget består af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: ST503 Statistik for biologer... 5 ECTS BF502 Journalistisk skrivning... 5 ECTS BF504 Filmproduktion... 5 ECTS 6

7 BF508Journalistisk metode ECTS BF506 Udstillings- og formidlingsteknik ECTS BF507 Pædagogik og pædagogisk projekt ECTS Konstituerende fagelementer i alt ECTS stk. 3 En dimittend med tilvalg i Formidling kan: gennemføre et professionelt journalistisk interview og formidle faglig viden på skrift til en målgruppe uden for eget fagområde kende og anvende en række værktøjer til skrivning af akademiske tekster anvende audiovisuelle medieproduktioners virkemidler og fortælleteknikker redegøre for centrale pædagogiske begreber og teoridannelser og deres anvendelighed i en praktisk undervisningssituation redegøre for udstillings- og formidlingsteknikker, som benyttes af formidlere i zoologiske haver, museer og andre oplevelsescentre stk. 4 Det til enhver tid godkendte anbefalede studieforløb for et tilvalg i Formidling kan ses på uddannelsens hjemmeside. stk. 5 Tilvalget kan kun indgå i et studieforløb, hvor det centrale fag er biologi. 8 Tværfagligt tilvalg i Økologi og fysiologi Et centralt fag på 135 ECTS i biologi kan kombineres med et tværfagligt tilvalg i Økologi og fysiologi på 45 ECTS. Tilvalget i Økologi og fysiologi introducerer moderne synsvinkler på biologi via forskningsbaseret viden. Tilvalget omfatter teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor enten økologiske eller fysiologiske discipliner med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder. Feltarbejde og individuelle projekter indgår som et vigtigt element i tilvalget for at øge forståelsen af naturlige sammenhænge mellem levende organismer og biologiske processer. Tilvalget i Økologi og fysiologi er rettet mod forskning, udvikling, forvaltning, og lignende. stk. 2 For studerende optaget på tilvalget 2008 består tilvalget i økologi og fysiologi af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: ST503 Statistik for biologer... 5 ECTS BB502 Evolution og livets oprindelse... 5 ECTS BB504 Eksperimentelle metoder... 5 ECTS BB505 En organismes biologi... 5 ECTS BB513 Marine økosystemer... 5 ECTS BB521 Eksperimentel dyrefysiologi... 5 ECTS Feltkursus... 5 ECTS Valgfagsmodul ECTS Konstituerende fagelementer i alt ECTS Feltkursus: Her vælges mellem enten BB506 Marin- og brakvandsøkologi (5 ECTS) eller BB507 Danske naturtyper og deres udvikling (5 ECTS) Valgfagsmodul: Her skal vælges mellem modul 1 og modul 2 Valgfagsmodul 1: BB514 Økologisk projekt (5 ECTS) og BB519 Terrestrisk planteøkologi (5 ECTS) eller 7

8 Valgfagsmodul 2: BB518 Fysiologiske tilpasninger til miljøstress (10 ECTS) stk. 3 For studerende, der optages på tilvalget i 2009 og fremefter består tilvalget i Økologi og fysiologi af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: ST503 Statistik for biologer... 5 ECTS FY519 Elementær fysikforståelse... 5 ECTS BB504 Eksperimentelle metoder... 5 ECTS BB505 En organismes biologi... 5 ECTS BB513 Marine økosystemer... 5 ECTS BB521 Eksperimentel dyrefysiologi... 5 ECTS Feltkursus... 5 ECTS Valgfagsmodul ECTS Konstituerende fagelementer i alt ECTS Feltkursus: Her vælges mellem enten BB506 Marin- og brakvandsøkologi (5 ECTS) eller BB507 Danske naturtyper og deres udvikling (5 ECTS) Valgfagsmodul: Her skal vælges mellem modul 1 og modul 2 Valgfagsmodul 1: BB514 Økologisk projekt (5 ECTS) og BB519 Terrestrisk planteøkologi (5 ECTS) eller Valgfagsmodul 2: BB518 Fysiologiske tilpasninger til miljøstress (10 ECTS) stk. 4 En dimittend med tilvalg i Økologi og fysiologi kan: udføre basalt laboratoriearbejde i et biologisk/kemisk laboratorium, herunder arbejde sterilt med celle- og bakteriekulturer forklare de grundlæggende etiske og juridiske og praktiske principper der indgår i planlægning og udførelse af eksperimentelt arbejde med forsøgsdyr designe en undersøgelse og tilegne sig relevante informationer fra litteraturen til at belyse en biologisk problemstilling redegøre for hvorledes organismer økologisk og fysiologisk er tilpasset det omgivende miljø i relation til biotiske og abiotiske miljøfaktorer forklare grundtrækkene i samspillet mellem hydrografi og plankton-dynamik samt kende dominerende plante- og dyrearter i marine økosystemer stk. 5 ST501 Science Statistik kan vælges som erstatning for ST503 Statistik for biologer. stk. 6 Det til enhver tid godkendte anbefalede studieforløb for et tilvalg i Økologi og fysiologi kan ses på uddannelsens hjemmeside. stk. 7 Tilvalget kan kun indgå i et studieforløb, hvor det centrale fag er eksperimentel biologi (årgang 2008) eller biologi (årgang 2009 og frem). 8

9 9 Tilvalg i Biologi på bachelorniveau Et centralt fag på 135 ECTS indenfor det naturvidenskabelige fagområde kan kombineres med et tilvalg på 45 ECTS i Biologi. Tilvalget i biologi omfatter teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor en række centrale biologiske discipliner med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder. Tilvalget i Biologi er rettet mod undervisning i gymnasiet. stk. 2 Et tilvalg på 45 ECTS i Biologi består på bachelorniveau af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: ST503 Statistik for biologer... 5 ECTS BB509 Mikrobiologi... 5 ECTS BB511 Zoofysiologi ECTS BB516/BB517 Botanik og zoologi ECTS BMB502 Enzymer og membraner... 5 ECTS BMB503 Fundamental biokemi... 5 ECTS Konstituerende fagelementer i alt ECTS stk. 3 En dimittend med tilvalg i Biologi kan: kende enzymers katalytiske egenskaber og virkemåde, samt membraners opbygning og funktioner kende de grundlæggende begreber og problemstillinger vedrørende mikroorganismers evolution, biodiversitet, opbygning, udvikling og funktion kende eukaryote cellers opbygning og funktion på molekylært niveau med fokus på de metaboliske omsætningsveje i pattedyrceller og deres regulering redegøre for algers, planters og svampes grundlæggende biologi (systematik, taksonomi, evolution, anatomi, morfologi og fysiologi) redegøre for dyrerigets (invertebrater og chordater) grundlæggende biologi (klassifikation, morfologi og anatomi) forklare fysiologiske mekanismer hos dyr fra celleniveau til hele organismer stk. 4 Det til enhver tid godkendte anbefalede studieforløb for et tilvalg i Biologi kan ses på uddannelsens hjemmeside. stk. 5 Tilvalget kan ikke indgå i et studieforløb, hvor det centrale fag er biologi. stk. 6 ST501 Science Statistik kan vælges som erstatning for ST503 Statistik for biologer. 10 Tilvalg i Biologisk antropologi på bachelorniveau (45 ECTS) Et centralt fag på 135 ECTS indenfor det humanistiske fagområde kan kombineres med et tilvalg på 45 ECTS i Biologisk antropologi. Tilvalget i Biologisk antropologi introducerer teorier og arbejdsmetoder indenfor fagets område via forskningsbaseret viden. Tilvalget omfatter teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor studier af såvel recente som palæontologiske humane populationer. Praktisk humanosteologisk arbejde og individuelle projekter med et mere teoretisk indhold indgår som vigtige elementer i tilvalget, med henblik på at øge forståelsen af menneskets placering indenfor biologien og opøve en kritisk sans overfor forskningsresultater indenfor faget. Tilvalget i Biologisk antropologi er rettet mod forskning, udvikling, forvaltning, og lignende. 9

10 stk. 2 Et tilvalg på 45 ECTS i Biologisk antropologi består på bachelorniveau af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: ST503 Statistik for biologer... 5 ECTS BB502 Evolution og livets oprindelse... 5 ECTS BB522 Chordatzoologi... 5 ECTS SU504 Grundlæggende Biologisk Antropologi ECTS SU509 Projektopgave i Biologisk Antropologi ECTS Konstituerende fagelementer i alt ECTS stk. 3 En dimittend med tilvalg i Biologisk antropologi kan: udføre basalt humanosteologisk arbejde i et antropologisk laboratorium, bl.a. køns- og aldersbestemmelse og palæopatologiske observationer foretage basale populationsbaserede analyser af humant skeletmateriale, fra f.eks. middelalderkirkegårde redegøre for aspekter af menneskets biologi i en evolutionær og populationsmæssig sammenhæng, herunder adaptationer og betydningen af livshistoriekarakterer forklare grundtrækkene i menneskets demografi i en historisk sammenhæng forklare grundtrækkene i menneskets evolutionshistorie stk. 4 Det til enhver tid godkendte anbefalede studieforløb for et tilvalg i Biologisk antropologi kan ses på uddannelsens hjemmeside. stk. 5 Tilvalget er alene rette mod studerende uden for det naturvidenskabelige fagområde. 11 Førsteårsprøven Studerende skal ifølge Eksamensbekendtgørelsen bestå en førsteårsprøve. stk. 2 Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen i biologi består af følgende fagelementer på i alt 45 ECTS: BB501 Biologi fra molekyle til økosystem (10 ECTS) BB502 Evolution og livets oprindelse (5 ECTS) BB503 Adfærd, miljø og faglig skrivning (5 ECTS) KE501 Grundlæggende kemi (10 ECTS) BMB501 Biomolekylær kemi (5 ECTS) MM503 BioMat I (5 ECTS) MM504 BioMat II (5 ECTS) stk. 3 Den studerende skal senest ved udgangen af 4. kvartal på 1. år deltage i prøverne i de pågældende fagelementer (se desuden Eksamensbekendtgørelsens 24 stk. 3). Det er ikke muligt at afmelde eksaminer i førsteårskurserne. stk. 4 Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af 4. kvartal på 2. år for at man kan fortsætte uddannelsen. 10

11 12 Den faglige sammensætning af kandidatuddannelsen med modulprofil Kandidatuddannelsen med centralt fag i Biologi på 100 ECTS kombineret med en erhvervsrettet modulprofil på 20 ECTS består af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: Konstituerende fagelementer: BB808 Feltkursus i ferskvands eller marinbiologi... 5 ECTS*) Valgpakke ECTS Valgpakke ECTS Valgpakke ECTS Valgpakke ECTS Konstituerende fagelementer i alt ECTS Valgfag: Modulprofil ECTS*) Valgfrit ECTS Valgfag i alt ECTS Speciale ECTS Kandidatuddannelsen i alt ECTS *) Elitemodulet Geobiologi udgør 25 ECTS idet faget BB831 Feltkursus i Geobiologi (5 ECTS) erstatter det konstituerende 5 ECTS-fagelement BB808 Feltkursus i ferksvands- eller marinbiologi. stk. 2 Anbefalet studieforløb for kandidatuddannelsen i Biologi: BB Feltkursus i ferskvandseller marinbiologi 1.3 Valgpakke Valgpakke Valgpakke 1 Speciale Modulprofil Valgfrit Valgpakke 4 Valgpakke 1: Her vælges mellem kurserne BB809 Adfærdsbiologi (5 ECTS) og BB817 Planlægning og fortolkning af biologiske eksperimenter (5 ECTS). Valgpakke 2: Her vælges mellem kurserne BB807 Molekylær toksikologi (5 ECTS) og BB820 Risikovurdering af miljøfremmede stoffer (5 ECTS). Valgpakke 3: Her vælges mellem kurserne BB804 Biologieksperimenter, biologiformidling (5 ECTS) og BB825 Miljøkvalitet i vandløb (5 ECTS). 11

12 Valgpakke 4: Kurser der udbydes enten i 1. kvartal eller 2. kvartal: BB201 Akvatisk mikrobiel og molekylær økologi BB809 Adfærsbiologi BB810 Forskningsprojekt I BB815 Administrativ Miljøkontrol BB817 Planlægning og fortolkning af biologiske eksperimenter BB819 Øvelser i akvatisk økologi (kun for stud. uden BB510) BF803 Mundtlig formidling for naturvidenskab BB821 Økotoksikologiske begreber (kun for stud. uden BB520) BB201 Akvatisk mikrobiel og molekylær økologi 2 BB807 Molekylær toksikologi BB811 Forskningsprojekt II BB814 Biologiseminarer BB813 Anvendt elektronik og microcomputer teknik BB816 Kemisk kommunikation BB819 Øvelser i akvatisk økologi (kun for stud. uden BB510) BB820 Risikovurdering af miljøfremmede stoffer BB826 Geografiske informationssystemer (GIS) i mljø- og naturforvaltning BF801 Informationsret Valgfrit: Her kan vælges 10 ECTS frit imellem følgende kurser: Valgfriekurser Kurser der udbydes enten i 3. kvartal eller 4. kvartal: BB804 Biologieksperimenter-biologiformidling BB812 Forskningsprojekt III, 1 BB818 Praktisk anvendt proces og reguleringsteknik BB822 Matematisk miljømodellering 1 BB824 Indføring i havpattedyrs biologi BF804 Projektledelse for naturvidenskab BB828 Akvatisk kemi BB829 Akvatisk geomikrobiologi 1 BB202 Videregående økotoksikologi BB801 Naturressourceøkonomi og -forvaltning BB812 Forskningsprojekt III, 2 BB823 Lyd og hørelse BB827 Matematisk miljømodellering 2 BF802 Pressekontakt BB829 Akvatisk geomikrobiologi 2 BB830 Geobiologi 12

13 Med elitemodulet Geobiologi anbefales følgende forløb: BB831 Feltkursus i geobiologi BB804 Biologieksperimenter - biologiformidling BB807 Molekylær toksikologi BB809 Adfærdsbiologi Modul indeholdende specialet Modul profil Geobiologi Valgfrit Valgfagsmodul 13 Erhvervsrettede modulprofiler for kandidatuddannelsen Et centralt fag i Biologi på 100 ECTS skal kombineres med en erhvervsprofil på 20 ECTS i et af følgende moduler: Forskning, jf. stk. 3 Innovation og erhverv, jf. stk. 5 Miljøbiologi*, jf. stk. 7 og 8 Naturvidenskabelig formidling, jf. stk. 9 Elitemodul i Geobiologi, jf. stk. 11 stk. 2 Det til enhver tid godkendte faglige indhold af de enkelte profiler samt det anbefalede studieforløb, kan ses på fakultetets hjemmeside under profil valgmuligheder. stk. 3 Profilen i Forskning sigter mod at give den studerende et bredere og dybere kendskab til fagområdets teori og metode i et forskningsmæssigt perspektiv. Profilen kombinerer en bred naturvidenskabelig kompetence med den nyeste og mest avancerede viden inden for forskningen i det valgte fagområde med vægt på eksperimentelle metoder. Profilen i Forskning er primært rettet mod videre forskeruddannelse (Ph.d.), men vil også give særdeles relevante kvalifikationer til at varetage funktioner indenfor industri og sektorforskning. stk. 4 Med profilen i Forskning opnår kandidaten følgende kompetencer, så vedkommende kan: perspektivere fagets generelle vidensdannelse og metoder diskutere hvorledes nye og interessante problemstillinger opstår og identificeres, samt opstille strategier for videnskabelige undersøgelser af disse planlægge og gennemføre relevante undersøgelser til belysning af en afgrænset videnskabelig problemstilling formulere nye problemstillinger og undersøgelser på basis af opnåede resultater analysere og fortolke komplekse data anvende fagets videnskabelige traditioner inden for formidling og publicering 13

14 stk. 5 Profilen i Innovation & Erhverv sigter især mod at supplere den studerendes fagspecifikke og forskningsmæssige kompetencer med viden om udviklingsarbejde, patenteringer og erhvervsorganisering, med henblik på fremtidigt arbejde med udvikling og innovation indenfor erhvervsmæssige miljøer. Profilen i Innovation & Erhverv er primært rettet mod ansættelse i erhvervslivet og industriel udvikling, samt mod fremtidige iværksættere. Profilen giver desuden gode kvalifikationer inden for forskning. stk. 6 Med profilen i Innovation & Erhverv opnår kandidaten følgende kompetencer, så vedkommende kan: analysere og vurdere forskellige typer af virksomhedsorganisation bedømme de økonomiske, juridiske og patentretlige betingelser for sammenspillet mellem teknologisk forskning og produktinnovation perspektivere kravene for arbejdsprocedurer, journalføring og dokumentation inden for udviklingsarbejde Stk. 7 Profilen i Miljøbiologi inddrager især teoretisk viden vedrørende økologi og økotoksikologi, og kombinerer disse områder med tekniske og administrative kurser indenfor miljøområdet. Fokus er på offentlig og privat miljøforvaltning samt på løsning af miljøproblemer. Profilen i Miljøbiologi indeholder obligatoriske moduler i administrativ miljøkontrol, risikovurdering, miljømodellering og GIS. Undervisningen omfatter både teoretisk og eksperimentelt arbejde. Den eksperimentelle del er en kombination af laboratoriearbejde og praktisk feltarbejde. stk. 8 Profilen i Miljøbiologi er primært rettet mod miljøforvaltning og rådgivning vedrørende miljøproblemer, og giver desuden tilstrækkelige kvalifikationer til økologisk og økotoksikologisk forskning. Med profilen i Miljøbiologi opnår kandidaten følgende kompetencer, så vedkommende kan: vurdere de biologiske og økologiske konsekvenser af en miljøbelastning anvende relevante informationer om og gennemføre risikovurderinger af kemikaliers toksikologiske og økotoksikologiske skadevirkninger opstille hypoteser og modeller til beskrivelse af årsagssammenhænge perspektivere miljøproblemer og deres konsekvenser både på lokalt og globalt plan anvende og vurdere det lovmæssige grundlag for en given udnyttelse af naturen opstille løsningsmuligheder til at afhjælpe specifikke miljøproblemer formidle resultater af miljøundersøgelser til både et videnskabeligt forum og til den brede offentlighed * Kandidatuddannelser uden for Biologi vil den færdiguddannede kandidat opnå titlen: Profil i Miljøforvaltning. stk. 9 Profilen i Naturvidenskabelig formidling kombinerer kompetencerne fra den naturvidenskabelige del af kandidatstudiet med formidlings- og kommunikative moduler. Fokus er på formidlerens rolle og kontakt til det omgivende samfund primært med baggrund i medieverdenens rolle som folkeoplyser. Profilen indeholder obligatoriske moduler i mundtlig formidling, pressekontakt, projektledelse samt mediesociologi og informationsret. Profilen vil give kandidater de nødvendige redskaber til at kunne præsentere komplicerede naturvidenskabelige problemstillinger og i et korrekt og forståeligt sprog på alle niveauer. stk. 10 Profilen i Naturvidenskabelig formidling giver kvalifikationer, der primært er rettet mod ansættelse i naturcentre, museer, biologisk/medicinalindustri samt rådgivende ingeniørfirmaer, men 14

15 også som formidlere med tilknytning til skrevne såvel som audiovisuelle massemedier. Profilen giver også relevante kvalifikationer til naturvidenskabelig og kommunikativ forskning. Med profilen i Naturvidenskabelig formidling opnår kandidaten følgende kompetencer, så vedkommende kan: perspektivere resultater fra naturvidenskabelige undersøgelser og engageret formidle disse i et præcist og letforståeligt sprog med inddragelse af audiovisuelle hjælpemidler strukturere et mundtligt oplæg med indsigt i betydningen af kropssprog og stemmeføring planlægge og udføre forskellige former for pressekontakt, såvel skriftligt som mundtligt analysere et projekts faser og anvende denne til gennemførelse af projekter bedømme de juridiske, moralske og sociologiske rammer for brug af massemedier Stk. 11 Profilen i Geobiologi er et elitemodul, der sigter mod at give den studerende et dybt og alsidigt kendskab til den nye og voksende fagområde Geobiologi i et forskningsmæssigt og operativt perspektiv. Profilen kombinerer tværfaglige kompetencer mellem akvatisk kemi, geologi og biologi med den nyeste og fremmeste forskning inden for området, med vægt på eksperimentelle metoder og modellering. Profilen i Geobiologi er rettet mod videre forskeruddannelse (Ph.d.) indenfor bio- og geovidenskaberne, og giver desuden kvalifikationer til varetagelse af funktioner indenfor industri, rådgivning, sektorforskning indenfor områder som olie- og mineralefterforskning og globale biogeokemiske problemstillinger. Da profilen er et elitemodul, stilles særlige krav til optagelsen, ligesom kursusbelastningen er øget i forhold til de øvrige profiler. Forskningsprofilen består af følgende fagelementer: BB828 Akvatisk kem... 5 ECTS BB829 Akvatisk geomikrobiologi ECTS BB830 Geobiologi... 5 ECTS BB831 Feltkursus i geobiologi... 5 ECTS Forskningsprofilen i alt ECTS Profilen afviger fra de øvrige profiler jf. 12, stk. 1 & 2. Stk. 12 Med profilen i elitemodulet Geobiologi opnår kandidaten følgende kompetencer, så vedkommende kan: Perspektivere den generelle vidensdannelse og metoder i geobiologi Diskutere hvorledes nye og interessante geobiologiske problemstillinger opstår og identificeres, samt opstille hypoteser og strategier for videnskabelige undersøgelser af disse Planlægge og gennemføre relevante undersøgelser til belysning af en definerede geobiologisk problemstilling ved hjælp af eksperimenter, modellering eller dataanalyse Formulere nye problemstillinger og undersøgelser på basis af opnåede resultater Analysere og fortolke komplekse datasæt Publicere og formidle geobiologiske resultater på højt fagligt niveau Stk. 13 De til enhver tid godkendte anbefalede studieforløb for de enkelte profiler, kan ses på uddannelsens hjemmeside. 15

16 14 Den faglige sammensætning af kandidatuddannelsen med gymnasietilvalg Kandidatuddannelsen med et centralt fag i Biologi på 75 ECTS samt et tilvalg på 45 ECTS uden for det centrale fags område retter sig mod undervisning i gymnasieskolen. Kandidatuddannelsen opfylder de faglige mindstekrav, som beskrevet i Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. stk. 2 Kandidatuddannelsen består af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: BB809 Adfærdsbiologi... 5 ECTS BB804 Biologieksperimenter - biologiformidling... 5 ECTS BB807 Molekylær toksikologi... 5 ECTS BB808 Feltkursus i ferskvands eller marinbiologi... 5 ECTS NAT801 Naturvidenskabens didaktik... 5 ECTS NAT802 Fagsammenspil og modellering... 5 ECTS Projekt i biologi ECTS Speciale i biologi ECTS Konstituerende fagelementer i alt ECTS Valgfag... 5 ECTS Tilvalg ECTS Kandidatuddannelsen i alt ECTS stk. 3 Anbefalet studieforløb for kandidatuddannelsen med centralt fag i Biologi: Modul indeholdende speciale Projekt i biologi BB808 Feltkursus i ferskvands- eller marinbiologi 1.3 Valgfrit BB807 Molekylær toksikologi BB809 Adfærdsbiologi Tilvalg BB804 Biologieksperimenter - biologiformidling NAT802 Fagsammenspil og modellering NAT801 Naturvidenskabens didaktik Tilvalg 16

17 15 Tilvalgsmuligheder på kandidatniveau Et centralt fag i Biologi på 75 ECTS skal på kandidatniveau kombineres med et af følgende tilvalg på 45 ECTS fra den gymnasiale fagrække: Kemi Tilvalg på Det Humanistiske, Samfundsvidenskabelige eller Sundhedsvidenskabelige Fakultet Et individuelt tilrettelagt tilvalg stk. 2 Det faglige indhold samt de anbefalede studieforløb af de til enhver tid godkendte tilvalg kan ses på uddannelsens hjemmeside. stk. 3 Kombineres et centralt fag i Biologi med et tilvalg uden for det naturvidenskabelige fagområde, der ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag, forlænges den normerede studietid med 30 ECTS. Studietidsforlængelsen tilknyttes tilvalget, der således er på 75 ECTS. Tilvalget tilrettelægges som et individuelt forløb, der tilpasses den enkelte studerendes forudsætninger. stk. 4 Individuelt tilrettelagte tilvalg samt tilvalg uden for skal godkendes af Det Naturvidenskabelige Studienævn. 16 Tilvalg i biologi på kandidatniveau Et centralt fag på 75 ECTS indenfor det naturvidenskabelige fagområde kan på kandidatniveau kombineres med et tilvalg på 45 ECTS i biologi. Tilvalget i Biologi er rettet mod undervisning i gymnasiet. Tilvalget bygger videre på den viden og de færdigheder, der er opnået på bachelorniveau. stk. 2 For studerende med centralt fag i et andet naturvidenskabeligt fag, består et tilvalg i Biologi på 45 ECTS på kandidatniveau af følgende konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet: BB510 Økologi ECTS BB512 Population og evolution... 5 ECTS BB520 Økotoksikologi... 5 ECTS BB804 Biologieksperimenter - biologiformidling... 5 ECTS BB808 Feltkursus i ferskvands eller marinbiologi... 5 ECTS BMB504 Fundamental molekylærbiologi... 5 ECTS Konstituerende fagelementer i alt ECTS Valgfag ECTS Tilvalg i alt ECTS stk. 3 Tilvalget i biologi på kandidatniveau er tilrettelagt i henhold til Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. stk. 4 En dimittend med tilvalg i Biologi har: 17

18 en dyberegående indsigt i generelle økologiske teorier indenfor områderne: økosystemers struktur, funktion og udvikling, vandets kredsløb, samt stof- og energiomsætning i økosystemer, herunder kendskab til massebalancer og simple økologiske modeller praktisk erfaring med at planlægge, udføre, og bearbejde resultater fra et eksperimentelt feltbiologisk projekt indsigt i toksikologiens basale principper og et mere dybtgående kendskab til økotoksikologiens principper og metoder kendskab til molekylærbiologiske systemer i prokaryoter og eukaryoter erfaring med at planlægge og udføre biologiske eksperimenter med henblik på gymnasial undervisning stk. 5 Anbefalet studieforløb for tilvalg i Biologi: Centralt fag Speciale i centralt fag (30 ECTS) Valgfrit BB808 Feltkursus i ferskvands- eller marinbiologi BMB504 Fundamental molekylærbiologi BB520 Økotoksikologi BB512 Population og evolution BB804 Biologieksperimenter - biologiformidling Centralt fag 1.2 BB Økologi stk. 6 Tilvalget kan ikke indgå i et studieforløb, hvor det centrale fag er biologi. stk. 7 For studerende med centralt fag uden for det naturvidenskabelige fagområde tilrettelægges et individuelt tilvalg på 75 ECTS. Tilvalget tilrettelægges efter ansøgning til Det Naturvidenskabelige studienævn. Kapitel 4: Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft 1.september 2010 og har virkning for alle studerende, der er indskrevet fra denne dato. 5 gælder for alle studerende optaget pr. 1. september 2008 samt for studerende optaget pr. 1. september