Rørvig Sammendrag af de lokale foreningers fælles ønsker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rørvig 2012. Sammendrag af de lokale foreningers fælles ønsker"

Transkript

1 Rørvig 2012 Sammendrag af de lokale foreningers fælles ønsker Lokalplaner, natur- og landzoneadministration Hovedvægten lægges på bevarelsen af de gamle landsby- og fiskermiljøer og bevarelsen af Rørvigs og Nakkes natur, som er af afgørende værdi for lokalsamfundet og for værdien af Rørvigs navn for Odsherred, jævnfør begrundelserne i Bilag 1. Der skal derfor ske opstramninger af lokalplanerne, dispensationerne skal ophøre og anvendelsen af "salami-metoden" skal stoppes. Overskridelser skal kræves ført tilbage til lovligt stade. Landzone og kyst Rørvigs særkende er hav- og fjordkysterne, hvor den nordøstlige del af Verdensnaturfonden er fremhævet som en af Danmarks 20 mest værdifulde kyststrækninger. Kystområderne skal bevares og må ikke skæmmes yderligere af byggeri. Også de tilbageværende åbne landområder skal bevares, og det frie udsyn fra vejene mod hav og fjord skal sikres. Den nødvendige naturpleje skal gennemføres i de fredede områder, og der skal planlægges med henblik på bevarelse af særpræg og stor biodiversitet. Reglerne for bebyggelse skal følges restriktivt i det åbne land, hvor kun helt nødvendige driftsbygninger bør opføres. Der skal ligeledes føres en restriktiv politik over for juletræsplantager og lignende afvigelser fra det traditionelle kulturlandskab. Grundejerne bør overtales til at undlade disse driftsformer. Publikums adgang til naturen skal prioriteres højt. Der skal være et attraktivt og sikkert vej- og stisystem for cykelturisme - med separering af ridestier og gang-/cyklestier. Se i øvrigt Bilag 2. Sommerhuszone Sommerhuszonen ønskes ikke udvidet, og nye sommerhusgrunde bør ikke være under 2000 m2. Der ønskes stramme regler for ejendomme i første række mod kysten og naturområderne, mens der for den øvrige dels vedkommende gælder sædvanlige regler. Det skal anbefales alle at følge NRK's hidtidige plejevejledning. Der skal være lokalplaner for alle områder, som tilpasses plejevejledningens retningslinier. Feriekolonierne ønskes bevaret som feriekolonier eller natur. Anden form for benyttelse må under ingen omstændigheder medføre øget antal etagemeter og Skansehagekoloniens ydre må ikke ændres. Se i øvrigt Bilag 3. Byzone Byzonerne skal ikke udvides yderligere. Grænsen mod det åbne land ligger fremover fast uden etablering af jordbrugsparceller. Der ønskes en rolig udvikling i byen, hvor bevarelsen af det idylliske miljø og de gamle huse er i højsædet. Fremtidige udstykninger ikke må være under 1000 m2 med kun en bolig pr. matrikel - dvs. uden tæt/lav bebyggelse. Byens grønne præg skal bevares. De nuværende byplaner strammes op og specificeres - bl.a. omkring udnyttet tagetage. Den gamle bydel er i dag højt prioriteret med særlige regler, hvor Bevaringsforeningen har høringsret. Denne høringsret og strammere regler bør udvides til også at omfatte Rørvigs "facade", dvs. Toldbodvej, havnen, kyststrækningen og grænsefladen mod det åbne land ved møllen og Højsandet. Nye grundejere skal orienteres om reglerne. Der bør udarbejdes en ny, mere specifik plan for havnen. Se i øvrigt Bilag 4 1

2 Trafikforhold Veje og trafik Trafikken skal indrettes på, at der er tale om et turistpræget lokalsamfund uden gennemfartstrafik, hvor de bløde trafikanter skal være i højsædet. Dette skal kombineres med ønsket om fortsat færgefart med små færger, hvor der er omkring biler pr. år. Trafikken på Toldbodvej skal have fartdæmpende foranstaltninger, men også trafikken på Nørrevangsvej og Østergade bør reguleres, så vejen bliver mere sikker at færdes på for de bløde trafikanter. Der ønskes etableret rigtigt fortov i begge sider af Toldbodvej uden græsarmeringssten og uden høj kantsten - gerne med bredt fortov i begge sider, så vejen bliver lidt smallere med henblik på hastighedsdæmpning. De få parkeringspladser skal være fri for parkerede lastbiler, tankvogne mm., som pt. parkeres for natten, samt søn & helligdage. Kollektiv transport Den kollektive trafik ønskes udvidet, så der er flere afgange om aftenen og i weekender. Alle skal kunne komme hjem efter en tur i biografen, de unge skal kunne deltage i aktiviteter i Nykøbing og man skal kunne komme hjem fra Rørvig Friskole/Sognegården uden først at skulle med bussen til Nykøbing. For at opnå dette kan den kollektive trafik med fordel ændres til mindre busser (mindre støj og forurening) eller telebusser, som kun kører, når der er behov. Der bør kun være en zone fra Nykøbing til Rørvig Erhverv Rørvig by skal som lokalcenter fortsat have et større supermarked, så man både vinter og sommer har mulighed for indkøb i nærmiljøet. Bortset fra lokale landbrugs-, handels- og håndværksvirksomheder skal ny erhvervsvirksomhed, som påvirker miljøet ved udseende, lyd eller lugt, generelt henvises til industriområderne ved Nykøbing eller andre steder i Odsherred. Et enkeltmands bådebyggeri og småboder er acceptable i havnen. Tilladelse til restauranter, cafeteriaer og lignende turistbetonede virksomheder skal være restriktiv for at undgå støj, lugt og "tivolisering". Renovation Der skal etableres en hensigtsmæssig balance mellem æstetik, miljø, logistik og økonomi, når renovations-systemer skal tilrettelægges. By- og sommerhuskvarterer skal ikke skæmmes af plastikskraldebøtter i forskellige farver. Avis- og flaske-containerne skal placeres mere skjult end ved selve indkørslen til Rørvig. Renovationssystemet skal tage hensyn til de sårbare veje i sommerhuskvartererne, og til at sommerhusbeboerne ikke kan sætte noget på plads efter tømning. Skole, børnehaver og tilbud til ungdommen Børnene skal så vidt muligt have udviklingsmulighed i lokalsamfundet. Der skal fortsat findes et skoletilbud i Rørvig, så børnene ikke er tvunget til at tage til Nykøbing, ligesom der stadig skal være en børnehave/vuggestue i lokalområdet. Skoleveje og stier skal have høj prioritet. Der skal være et samlingspunkt i selve Rørvig for de unge, hvor de kan mødes sommer og vinter og høre musik og få kontakt med sommerbeboernes unge. Sommeraktiviteter for børn skal bevares/udvides (Naturskolen). Service for borgerne i øvrigt Borgerne skal så vidt muligt serviceres i lokalsamfundet. Bibliotek skal fortsat findes og udvides med borgerservice et par gange om ugen, så man ikke skal tage til Nykøbing eller Højby for fornyelse af kørekort, pas etc. og kan få hjælp til udfyldelse af diverse skemaer. Inden for sundhedsområdet skal man have mulighed for hurtig hjælp ved akut sygdom og skader, herunder assistance fra akut-bil hele døgnet. Øget politiovervågning for at dæmme op for indbrud og hærværk. Sognegården skal bevares, og der skal kunne tilbydes kulturelle aktiviteter. En arbejdsgruppe er nedsat med henblik herpå. Rørvigs foreninger

3 Overvejelser omkring overordnet planlægning for Rørvig Sogn Bilag 1 Rørvig har siden slutningen af 1800-tallet været et populært feriested på grund af den særegne natur, badestrandene og den afsondrede beliggenhed. Rørvig fik tidligt tilnavnet "Sjællands Skagen" og har igennem et århundrede været et navn, som hele Odsherred kunne profitere af. Rørvig-området fangede tidligt både forskernes og fredningsmyndighedernes interesse, så mange lokaliteter er søgt sikret i tide ved fredning eller anden beskyttelse. Den hidtidige Nykøbing-Rørvig kommune var kendetegnet ved at have helårsboliger og ca sommerhuse - og ved at ligge helt i yderkanten af den sjællandske infrastruktur. Turismen var derfor ifølge den sidste kommuneplan et dominerende erhverv i området. Naturen er det helt afgørende aktiv i den sammenhæng, og det blev derfor i planen præciseret, at de besøgende skal tilbydes et område, hvor kvalitet og bæredygtighed er nøgleord. Naturområderne har en høj beskyttelsesværdi og skal bevares. Dette lokale forhold ændres ikke af kommunesammenlægningen og er således fortsat gældende i Odsherred Kommune. Rørvigs værdier er for de fleste et særpræg, som er knyttet til sognets natur og til bymiljøerne i Rørvig og Nakke. Den problematiske placering i den sjællandske infrastruktur og de forhøjede leveomkostninger, som følger af, at stedets er attraktivt for mange, må betyde, at begrundelsen for at være fastboende eller sommerhusbeboer i Rørvig i overvejende grad skyldes, at husstanden enten sætter pris på stedets værdier eller også lever af eller er knyttet til dem, der gør det. Så længe disse relativt "kortsigtede" betragtninger kan gå i spænd med vor generelle forpligtelse over for miljøet og vore efterkommere, må bevarelsen af Rørvigs værdier være i stort set alles interesse. Det medfører bl.a., at naturen ikke må skæmmes af nybyggeri, og at by- og sommerhusområder må ikke skæmmes af traditionelt tæt parcelhus- og sommerhus-klondyke, som man kan finde så mange steder. De mere detaljerede retningslinier vil derfor kunne opdeles efter lokalplanlægningens grænser for land-, by og sommerhuszoner. Byzone og sommerhusområder udgør ca. halvdelen af den gamle kommune, som er det relevante interesseområde, når Sandstrand, klit, klithede og sandflugtsplantage man opholder sig i Rørvig Sogn, der som helhed ligger i kystnærhedszone. Da sommerhusbeboerne i særlig grad trækkes hertil af kysterne, naturen og de rekreative muligheder næppe af nybyggerier uanset arkitektur og da Rørvig ikke har det store bagland, som andre sommerhusområder har, må landzoneområderne ikke reduceres eller ødelægges yderligere. Overgangen mellem by og land må fastholdes ved møllen, Nørrevang og Nakke By. Yderligere ekspansion af by- og sommerhuszone i Odsherred Kommune må placeres længere nede i Odsherred, hvor pladsen og infrastrukturen er mere velegnet hertil. Det fremgik i øvrigt allerede af NRK's lokalplanrammer, at sommerhusområderne ikke ønskedes udvidet trods statens åbning af mulighed herfor. Det er vigtigt for hele lokalsamfundet, at man ansvarsbevidst forvalter de værdier, som gennem 100 år har gjort Rørvig til et af de mest eftertragtede sommerhusområder på Sjælland. Alle må være interesserede i, at området er attraktivt for dette publikum og trækker naboområderne med i stedet for at man i bestræbelsen på at få bygget et par yderligere huse saver den gren over, man selv sidder på. Beskrivelse og forslag vedrørende de enkelte zonetyper fremgår af særskilte bilag. 3

4 Bilag 2 Landzone og kyster - Beskrivelse og forslag Naturgrundlaget og historien Nutidens Rørvig Sogn er opstået som 3 øer i stenalderhavet. Senere lå det som en enkelt ø i Isefjordens munding. De gamle kystskrænter kan stadig ses i landskabet. Af de 53 registrerede gravhøje på "øerne" er 23 stadig synlige - flest på Nakke. Først i vikingetiden blev området landfast med Odsherred som følge af den generelle landhævning og strandvoldsdannelser i sundet vest for øen. På dette tidspunkt opstod læhavnen ved Isøre sandsynligvis i en lagune ved Langesø Mose (6) med Saxos Isøre Ting i tilknytning hertil - antageligt i Paradisdalen (5). Den afsides 1200-tals kirke (11) ligger muligvis, hvor den oprindelige vej gik over draget fra fastlandet, hvorefter vejen delte sig til landsbyerne Isøre (senere Rørvig) og Nakke. Siden opstod en kraftig sandflugt fra det nydannede land, som ødelagde en del af Rørvigs jorder, inden sandet blev bremset ved dannelsen af Højsandet (16) og til sidst standset helt af Sandflugtsplantagen (18) i Rørvigs landskab er stærkt præget af denne udvikling, og kystlandskaberne mod nordøst fra Dybesø (10) over Korshage (7) til Skansehage (17) er således ganske unge landskaber, hvor naturen til stadighed ændrer sig. Ved Skansehage er der fortsat kraftig strandvoldsdannelse. Disse områder har været flittigt brugt som geologisk og botanisk forskningsområde for Københavns Universitet og er udførligt beskrevet som skoleeksempel i værket Danmarks Natur. Området er derfor nu udpeget som EU-habitatområde med henblik sikringen af disse interessante naturtyper med meget stor artsdiversitet. Fredede og beskyttede områder Vest for lagunesøen Dybesø begynder Sandflugtsplantagen. Ud mod Kattegat går den over i klithede og sandklitter ved en af Danmarks bedste badestrande med den hårdeste belastning isoleret til et mindre område ved Telegrafvejen, som er badegæsternes tilkørselsvej. En stor del af publikum går og cykler dog til stranden gennem plantagen, som derfor har et stort besøgstal. Lynghede på Korshage Nakkes syd- og østkyst med bl.a. Skredbjerg (13) henligger i højere grad som gammel stenalderkyst med små overdrev langs kysten. På vestsiden har inddæmningen af Hov Vig (14) skabt et lavvandet fuglereservat med store sivskovs- og engområder. Hov Vig og Korshage er meget vigtige områder for trækfugle. I tilknytning til fuglereservatet i Hov Vig har Skov- og Naturstyrelsen nu anlagt Nakke Skov (19) og sikret de mellemliggende overdrevsområder og enebærskoven på Slettemosegård (20). Rørvig Sogn er for 90%'s vedkommende afgrænset af vand. Her kan man finde alt fra det ofte barske Kattegat til det blide fjordlandskab og Hov Vigs vådområder. På Nørrevang og især på Nakke er der stadig agerbrug - drevet af ganske få landmænd - et typisk bakket dansk kulturlandskab med smukke udsigter over fjorden. Naturen omkring Rørvig er derfor usædvanligt righoldig og afvekslende, men uden de andre sommerhusområders store landbrugsbagland. De væsentligste flora- og 4

5 fauna-arter er beskrevet i Rørvig Naturfrednings-forenings bog "Mellem Kattegat og Isefjord". Der forligger kun en opgørelse over truede (rødlistede) arter i habitatområdet ved Korshage. Generelt er der god adgang for publikum med parkeringspladser ved naturområderne og med mange nedtrampede stier i Rørvigs magre jord. På det mere frugtbare Nakke har det været mere sparsomt med publikumsadgangen, men Fjordstien og Skov- og Naturstyrelsens indsats har vendt interessen mod de nye muligheder. Naturperler i Rørvig Sogn Korshage Flyndersø Langesø Mose Korshage (7) udgør sammen med de to lagunesøer Flyndersø (8) og Langesø Mose (6) et fredet område på 90 ha. Der blev i fredningsforslaget for Korshage i 1937 fremhævet, at det var "Sjællands eneste endnu eksisterende, sammenhængende område med uberørt hede-, klit- og strandmarksvegetation," og fredningen skete som en status quo-fredning af både landskabelige og videnskabelige grunde. Verdensnaturfonden har fremhævet kystområdet fra Flyndersø til Skansehage som et af Danmarks 20 mest værdifulde kystområder. Det smukke åbne område er et populært udflugtsmål med forskellig karakter mod Kattegat, hvor blæst og saltvand påvirker den særprægede tørbundsflora, og på den mere stille fjordside. Inden de sidste års afgræsning og rydning var de ellers smukt blomstrende rosa rugosa, tornblad og gyvel begyndt at dominere og på længere sigt true den mere sjældne bevoksning og landskabets åbne karakter. I EU-kommissionens Natura 2000-projekt indgår en række fuglebeskyttelses- og habitat-områder over hele EU, hvor udpegede arter og naturtyper skal sikres gunstige bevaringsforhold. Korshagefredningen fra og med Flyndersø til området ud for Langesø Mose samt Skansehage og Dybesø udgør sammen med hele fjordmundingen fra Flyndersø til Rørvig Havn habitatområde nr. 134, hvor en række naturtyper udpeges som beskyttede. Dette gælder således oversvømmede sandbanker, større lavvandede bugter og vige, *kystlaguner, *strandsøer, forstrand og begyndende klitdannelse, enårig vegetation på stenede strandvolde, hvid klit, *grå klit, *grønsværklit, *kystklit med enebær, *klithede, fugtig klitlavning, strandeng, rigkær, kalkrig sø med kransålalger og *kalkrig mose med hvas avneknippe (de med * mærkede har særlig prioritet). Hertil kommer ved en ny revision muligvis tidvis våd eng og flerårig vegetation på stenede strande. Amtet har ved en foreløbig opgørelse over habitatområdet i 2005 opgjort 25 plantearter, som er rødlistede, herunder 2 akut truede og 4 særligt ansvarskrævende. Desværre har et sommerhusbyggeri og en brutal afgræsning skæmmet arealet, men det sidstnævnte må antages at være af forbigående karakter, da problemet hidtil har været den stigende tilgroning. Også de to søer er groet til, så der kun ved Flyndersø er en smule vandspejl tilbage. En del af denne naturlige udvikling må gå sin gang, men det er ønskeligt at bevare de åbne klitheder og strandenge. Dette må primært som før fredningen ske ved afgræsning og slåning. Enebær og tornblad på Korshage før afgræsningen Området er et vigtigt område for trækfugle og hele fjord- mundingen udgør Natura 2000's fuglebeskyttelsesområde nr. 102 (Trækkende edderfugl, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger). Den rødryggede tornskade, som iflg. DOF trues af tilgroning i andre lande, forventes medtaget ved revisionen. Der skal derfor tages behørigt hensyn til fuglelivet - men ikke på tværs af intentionerne i fredningskendelsen og habitatsreglerne for naturtyperne på land. Kompromisset må være, at man bevarer enebær og enkelte solitærtræer - og særligt på østsiden også spredte kratgrupper. Der foreligger en godkendt plejeplan herfor, som dog ikke er overholdt for græsningens vedkommende, hvilket har ført til nedbidning af urtevegetationen og skamfering af enebær-buskene. Korshage og Flyndersø henhører under Odsherred Statsskovdistrikt, og retningslinierne for Natura 2000-området skal sortere under Statens Miljøcenter i Roskilde. 5

6 I Langesø Mose er der bl.a. ellesump, men de hidtidige enge skal bevares åbne ved landbrugsdrift. Odsherred Statsskov-distrikt plejer området nord for Korshage Fjordvej, hvor man bl.a. finder orkideen plettet gøgeurt. Hele det fredede område syd for denne vej er privatejet. Fremtidig indsats: Naturpleje ved afgræsning, slåning og fældning. Der kræves en bedre afvejning af naturplejen, hvor de åbne områder bevares ved en mere hensynsfuld afgræsning end nu - Rosa rugosa og tornblad skal bekæmpes, evt. maskinelt - Plejeplaner skal også etableres for private områder ved Langesø Mose, hvor SFL-områderne visse steder er begyndt at springe i skov. Fredningsbestemmelserne bør generelt moderniseres omkring Langesø Mose. Skansehage Materialevandringen langs Kattegatkysten, som tidligere lukkede lagunerne, går i dag ned langs Rørvigs østkyst. Skansehage (17) er derfor dannet som en sandodde ned i Isefjorden indenfor de seneste år. Indtil op i 1900-tallet voksede den i længden, men nu vokser den i bredden i stedet. Der dannes således hele tiden nyt land. Området er i regionplanen karakteriseret som strandeng, men der er tale om en stor variation på grund af de hyppige geologiske ændringer. Området er interessant som studieobjekt, men er også populært blandt publikum - især da der også er badestrand og mulighed for opankring af lystbåde. Skansehage indgår som Korshage i det store habitatområde omkring fjordmundingen. Området hører under Odsherred Statsskovdistrikt. Skansehage er opkaldt efter områdets gamle skanser i fjordmundingen, hvor kun Napoleonskrigenes skanser kan ses i landskabet i dag fra feriekolonien og ud til batteriet ved hagens rod. Området herfra og ind mod Isøre Ting er udpeget som "kulturarvsområde af national betydning". Fremtidig indsats: Naturpleje, således at området ikke springer i skov - Bekæmpelse af rosa rugosa. Dybesø Sandflugtsplantagen Dybesø (10) er ligesom Flyndersø og Langesø Mose et havområde, som er blevet afsnøret af strandvoldene langs kysten. Søen og dens bredder er fredet som status quo-fredning. Selve søen er desuden en del af habitatområdet omtalt under Korshage. Dybesø ejes af et privat konsortium. En kun 75 meter bred tange adskiller søen fra Kattegat. RNF ejer en del af tangen, og denne grund holdes åben for offentligheden. Tangen er ved flere lejligheder blevet kystsikret. RNF ejer tillige Solfaldshøj på den gamle kystskrænt øst for søen ved siden af det tidligere strandhotel, Missionskurstedet. Herfra får man et godt indtryk af lagunen og den smalle tange ud mod havet bagved, men der sker en kraftig tilgroning i disse år trods fældning. Sivskoven på søens vestside grænser op til Sandflugtsplantagen (18), som nu er statsskov. Plantagen drives med et minimum af indgreb efter fældningen af nogle skæmmende granplantninger. Plantagen er i dag en smuk lys blandingsskov med dominans af skovfyr og østrigsk fyr mange steder. Fra klitheden bag klitterne rejser plantagen sig med lave hårdføre fyrrearter som bjergfyr og bagved østrigsk fyr. Yderst ved Dybesø set fra Solfaldshøj Dybesø, hvor der er stenstrand uden klitter, afskærmes skoven af et tæt slåenkrat. Den smalle klithede er forholdsvis sjælden på Sjælland, men den trues af bjergfyr og rosa rugosa. Fremtidig indsats: Naturpleje (træfældning) på østbredden af Dybesø, hvor udsigten holdes åben set fra vejen med enkelte solitærtræer og krat fra rastepladsen i syd til RNF s grund i nord - Desuden løbende træfældning foran Solfaldshøj, hvor naboerne hidtil har tilladt fældning - Eventuelt reetablere nogle af de tidligere mosehuller og etablere lysninger ved markante klitformationer inde i plantagens gamle sandflugtsområde - Den kraftigt tiltagende vækst af rosa rugosa i klitterne bør bekæmpes, og spredningen af plantagens fyrretræer ud over klitheden standses. 6

7 Højsandet Højsandet (1-16) er en op til 15 m. høj og 1,5 km. lang indlandsklit, som går tværs over halvøen. Den er dannet i tallet, da sandflugten begyndte at dække gærderne ind mod Nørrevang. Bønderne satte nye gærder ovenpå, og efterhånden steg klitten til den nuværende højde. Den indgår i Regionplanen som særligt værdifuldt beskyttelsesområde og hører til Odsherreds Skovdistrikt. Tidligere var der en vid udsigt fra toppen, men i dag er den bevokset med en blandet naturskov. Da klitten består af sand, er den øvre sti stabiliseret ved udlægning af flis. Klitten er enestående af sin art. Fremtidig indsats: Vedligeholdelse af stien, så klitten ikke nedslides - Eventuelt bringe et stabilt afsnit tilbage til det tidligere åbne udseende. Selve udsigten kan næppe genetableres på grund af sommerhusområdernes høje træer. Skredbjerg Hele kyststrækningen fra Rørvig By og næsten ned til Nakkehage (12-15) er i regionplanen kategoriseret som "landskabeligt og naturmæssigt kerneområde" med beskyttede overdrev flere steder. Fjordstien går gennem en del af dette område. Det smukke Skredbjerg (13) med et åbent klintparti er en markant del af den kystprofil, man ser fra Rørvig. Skredbjerg ligger fredeligt og afsondret med publikumsadgang fra Fjordstien, som lige før Skredbjerg drejer ind over halvøen. Skredbjerg blev fredet i 1946 med henblik på bevarelsen af floraen på skråningen og engen nedenfor. Den ophørte afgræsning har medført, at hele skråningen nu er bevokset med slåenkrat. Også engen nedenfor er begyndt at springe i skov. Stedet er privatejet. Fremtidig indsats: Naturgenopretning og -pleje i nogle afsnit af hensyn til den fredede flora på den åbne skrænt og på engen - Planlagt trampesti på Gråmosegård føres til stranden og vedligeholdes af kommunen. Fjordstien mod Skredbjerg Hov Vig - Slettemosegård Nakke Skov Hov Vig (14) er inddæmmet med en lavere vandstand end fjorden sammen med Ringholms landbrugsarealer. Området består af åbent lavt vand, sivskove og våde enge. Det er en af Sjællands vigtigste lokaliteter for yngle- og trækfugle - og ligesom fjordmundingen Natura 2000-område med hensyn til hvinand og skeand. Vigen og dens bredder er afspærrede som statsligt fuglereservat med offentlig adgang via Fjordstien, som passerer tværs gennem reservatet over en dæmning. Her er også det ene af 2 fugletårne placeret. På begge sider ligger skov. Midt på Nakke ligger den nyplantede statsskov, Nakke Skov (19), med sognets højeste punkt, Mårbjerg, i det nuværende sydlige skovbryn. På sydsiden henligger skråningerne som afgræsset overdrev, så udsigten over fjordlandskabet stadig kan nydes fra udflugtspunktet på toppen. Skoven består hovedsageligt af løvtræer i modsætning til områderne ved Kattegat. Mellem Nakke Skov og Hov Vig har Skov- og Naturstyrelsen Hov Vig med skarvkolonien opkøbt Slettemosegård (20), som bl.a. har en for Sjælland usædvanlig stor enebærskov nede ved kysten. Det meste af Slettemosegård henligger som kvægafgræsset overdrev med gang- og ridestier. Tværs hen over området har man genetableret den gamle Møllebæk og en række kær - et fortsættende arbejde, som med tiden vil øge artsdiversiteten væsentligt i området. F remtidig indsats: Slettemosegård og sydskråningerne ved Nakke Skov vedligeholdes som åbent overdrev ved afgræsning - Rosa rugosa skal holdes nede ved stien langs kysten - En cykelsti som forlængelse af Fjordstien op til Sletterhøjvej er ønskelig. Det samme gælder en gang- eller trampesti-forbindelse mellem Slettemosegård-området og Rishøjvej ved kysten. 7

8 Nakkes åbne landskab Nakkeland indgår i regionplanen som en del af det "større uforstyrrede landskab" i Isefjordens vestside - dvs. over 100 km2 upåvirket af tekniske anlæg. Her kan fjordlandskabets skønhed og stilhed stadig opleves. På landevejen, som byder på en rundtur ud over hele halvøen, er der kun lokal trafik, så vejen både kan benyttes af gående og cyklister. Herfra er der stadig mange steder en storslået udsigt over Isefjorden og Hov Vig. På østsiden er der flere steder gennemført frivillige fredninger af udsigt (12) og mod sommerhusudstykning (15), men udsigterne er stadig ikke sikret tilstrækkeligt. RNF er tilhænger af skovrejsning generelt, men de offentlige ressourcer til træplantning bør anvendes andre steder, hvor der ikke er så meget skov som i Rørvig Sogn - og slet ikke på bekostning af værdifulde landskaber. I nordvesthjørnet og ved Fjordstien ved Skredbjerg er der juletræsplantager, hvor en del af træerne nu er 2-4 meter høje, så udsigten forsvinder. Fremtidig indsats: Udsigt fra Mårbjerg på Nakke "Skovrejsning uønsket" på alle områder, som ikke allerede er skov - Juletræsplantager fjernes eller der gennemføres straks myndighedsindgreb, når reglerne overskrides. Fremtidig indsats generelt Regler for sommerhuse langs kyster og naturo mråder De seneste års kraftige reaktioner på sommerhusbyggerier ud til kysten ved Korshage og Skansehage har vist behovet for en opstramning af reglerne for byggeri og anlæg ud til kysten via lokalplaner. RNF har sammen med Danmarks Naturfredningsforening foreslået nogle generelle retningslinier vedrørende grunde langs kysten. Nykøbing-Rørvig Byråd indsatte derfor i november 2005 i Kommuneplanens "Rammer for lokalplaners indhold" følgende bestemmelser: "Landskabelige kvaliteter og værdifuld vegetation skal søges bevaret. Hensynet til de landskabelige kvaliteter gælder i særlig grad de ejendomme, der grænser op til kysten og dens åbne bagland eller til de fredede områder, hvor bevoksningens og terrænets karakter ud mod naturområderne skal bevares. På disse ejendomme gælder tillige, at der ved alt byggeri skal anvendes mørke naturfarver og så vidt muligt ureflekterende materialer." Disse retningslinier bør hurtigst muligt indarbejdes i lokalplanerne, og der bør være lokalplaner for alle sommer- langs husområder kysten. Sikring af de åbne udsigter De tilbageværende åbne udsigter fra landevejene rundt i området og "Danmarks Midtpunkt" bør sikres i det omfang, det er muligt, ved udsigtsfredninger, forbud mod skovtilplantning og restriktiv overholdelse af reglerne for juletræsplantninger på landbrugspligtig jord, som kun må dyrkes ved kort omdrift (fældning i 10. kalenderår). Plantager kan ikke anlægges inden for strandbeskyttelseslinien. Juletræsplantage ved Fjordstien 2000 og

9 Naturpleje Der bør fastlægges plejeplaner omkring alle fredede områder og beskyttede naturtyper i øvrigt. Desuden skal lodsejerne rådgives om pleje af de øvrige områder, hvor sommerhusområderne rummer mulighed for mange arter, hvis de holdes mere lysåbne. Nykøbing-Rørvig Kommune har udarbejdet en udmærket plejevejledning. Odsherred Statsskovdistrikt og Odsherred Kommune skal løbende foretage den nødvendige vedligeholdelse af offentlige og beskyttede arealer i henhold til plejeplanerne og fredningsdeklarationernes hensigter. Sammenhængende stinet Gang- og cykelstier skal i videst muligt omfang kobles sammen i et sammenhængende stinet, som også omfatter hele Nakke. Der skal også være muligheder for ridning, men det skal i den forbindelse sikres, at hestene ikke ødelægger cyklisternes muligheder. G røftekanter Der bør tilrettelægges en pleje af grøftekanterne, som i videst muligt omfang tilgodeser deres afvekslende flora. Det er et spørgsmål, som har givet anledning til mange diskussioner i Rørvig. Grøftekanterne kan være med til spredning af arterne. På billedeksemplet fra Nakke ses den positive effekt, hvis kommunens slåmaskine ikke når helt ind til marken. Grøftekant på Nakke efter "mislykket" slåning Litteratur Rørvig Naturfredningsforening: Mellem Kattegat og Isefjord, Rørvigs natur og kulturhistorie, Artikler om fredning, landskabsudvikling, flora, fauna og naturpleje af Bo Bræstrup, Arne Hedegaard Andersen, Troels Brandt, Jack Rømer, Jens Böcher, Thomas Møller, Klaus Bjerre, Lasse Braae, Palle Graubæk, Poul-Erik Fuglesang og Jørgen Stoltz. Danmarks Naturfredningsforening, Politikens Forlag: Danmarks Fredede områder, 2001, af Poul Erik Harritz. Nykøbing Rørvig Kommune: Kommuneplan Vestsjællands Amt: Regionplan , samt oplysninger Politikens Forlag: Danmarks Natur, bd.4, 1980, redigeret af A. Nørrevang & J. Lundø. Fredningsbestemmelser. Rørvig Naturfredningsforenings eng ved Langesø Mose 9

10 Sommerhuszone - Beskrivelse og forslag Bilag 3 Sommerhusområderne henligger i høj grad som nåle- eller blandingsskov, der mange steder trænger til udtynding. En del af grundene er relativt store, så sommerhusområderne kan være væsentlige naturbiotoper i sig selv. Ved Korshage og Skansehage har man bevaret nogle af de lyngområder, som i sin tid prægede det meste af Rørvig. Det skal via lokalplaner og vejledning sikres, at grundene ikke udvikler sig til små parcelhushaver, og der bør være lokalplaner for alle sommerhusområder. Nykøbing-Rørvig Kommune havde udarbejdet en tilfredsstillende vejledning, og lokalplanerne bør indrettes så de svarer til denne vejlednings retningslinier. Der skal være særlige regler for ejendomme, der ligger op til kyst- og andre naturområder, så bebyggelsen påvirker naturen mindst muligt både visuelt og miljømæssigt i øvrigt. Der skal snarest udarbejdes lokalplan for alle sommerhusområder langs kysten i overensstemmelse med NRK's lokalplanramme, og der skal foretages opstramninger både i planer og praksis, så man undgår utilsigtede byggerier som ved Korshage og Skansehagevej. Senere skal der være lokalplaner for alle sommerhusområder. Nye udstykninger bør ikke være under 2000 m2 pr. grund, og maksimumhøjden for nye sommerhuse skal være 5 meter. I det omfang politikerne ikke mener, at de generelle regler og formålsparagraffer i lokalplanerne er klare nok til at blive fulgt i praksis, må reglerne specificeres yderligere. 10

11 Byzone - Beskrivelse og forslag Bilag 4 I begge landsbyer genfinder man de gamle landsbymiljøer om end det tidligere fiskerleje i Rørvig er kraftigt udbygget. Selv om udviklingen ved Rørvig havn går hurtigt, finder man stadig den fredede Lodsoldmandsgård, hvor kunstnere som Steffens, Kyhn, Mols og Drachmann skabte den tradition, som trak de første turister til Rørvigs særprægede natur. Disse miljøer er stadig meget væsentlige for oplevelsen af Rørvig, uanset om man er turist, sommerhusbeboer eller fastboende. Lokalplanlægningen tager i særlig grad hensyn til disse bevaringsværdige miljøer i Rørvigs Byområdes Lokalplan 50 afsnit A, C og G, samt Nakke Landsbys Lokalplan 84. Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn, som skal høres i afsnit A, C og G, har udarbejdet en registrant over bygningerne og belønner god vedligeholdelse. En tilsvarende registrant er ved at blive udarbejdet for Nakke Landsby. Rørvig Havn er opstået ved Isefjordens toldsted fra tallet, som siden blev lodsernes base. Lodsoldermandsgården er fredet. Også haven og bevoksningen omkring gården, som var det eneste sted med større træer for 150 år siden, er sikret ved en frivillig fredning, som dog ikke er overholdt fuldt ud. Lodsoldermandsgården har i en årrække været restauration og pensionat. Hovedparten af den øvrige bebyggelse ligger i afsnit B. Her har overtrædelser af lokalplanen og dispensationer medført en uheldig udvikling, som kræver opstramninger. Den del af området, som ligger langs Toldbodvej og kysten, bør udskilles i et særskilt område, som behandles på samme måde som afsnit A - herunder med høringsret for Bevaringsforeningen. Særligt her bør lokalplanen strammes, da det er en del af turistområdet og fjordlandskabet - dvs. Rørvigs facade over for turisterne. Lodsoldermandsgården Muligheden for tæt-lav bebyggelse med 400 m2 pr. bolig skal udgå af lokalplanen, ligesom der bør fastlægges klarere regler for byggeskik ved udnyttet tagetage. Fremtidige udstykninger bør ikke være under m2 med en bolig pr. matrikel. Nye købere af bevaringsværdige huse skal informeres om begrænsninger vedr. ændringer og tilbygninger. Landsbyerne var en integreret del af kulturlandskabet. Grænsefladen mellem byerne og naturområderne har derfor væsentlig interesse. Afsnit B indeholder i pkt en bestemmelse om, at arealet mellem Fjordstien og fjorden skal henligge som naturområde, hvilket skal håndhæves. Hertil kommer evt. etablering nye særregler for den yderste række huse, jfr. ovenfor. Bygrænsen ved møllen og Nørrevang skal fastholdes, så byen ikke successivt udvikler sig med nybyggerkvarterer eller jordbrugsparceller med spredt skurbyggeri. Der er ikke begrundelse for at oprette jordbrugsparceller i Rørvig Sogn. Rørvig Mølle ligger på Søndervang i tilknytning til den gamle bydel omkring den rørlagte bybæk. Møllen ejes af RNF, som i 1997 også opkøbte den omkringliggende mark. På marken er nu tinglyst en frivillig fredning, da møllen ligger med udsigt over fjordlandskabet. Desværre har Nykøbing Rørvig Kommune solgt Møllegårdens område vest for møllen til nybyggeri. Også grenpladsen syd for møllen er problematisk. Foreningerne vil udarbejde forslag om en samlet løsning for Rørvig Havn. Der bør bl.a. være strammere regler for byggeri og skure i havnen, som dog gerne må være en arbejdende havn med helårsbeskæftiget bådebygger og små 11

12 værksteder - med respekt for turisten og sejlerfolket. Der er fra nogle sider ønsker om faste boder sommeren igennem på det eksisterende parkeringsareal eller en del heraf, mens bilerne henvises til græsarealet eller det resterende areal. Der skal ikke gives dispensationer fra lokalplanerne, men de bør med jævne mellemrum revurderes. Rørvigs regler er sammenholdt med et par ældre fiskerlejer som Sønder Ho (Fanø nr. 19) og Troense (Svendborg nr. 386). Sammenholdelsen viste, at en kraftig opstramning vil kunne forsvares, selv om disse steder har flere fredede bygninger. 12

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Kystsikring fra Flyndersø til Korshage

Kystsikring fra Flyndersø til Korshage Notat fra Danmarks Naturfredningsforening Odsherred og Rørvig By og Land (tidl. Rørvig Naturfredningsforening) Kystsikring fra Flyndersø til Korshage Natura 2000-området fra Flyndersø til Korshage: Hovedområderne

Læs mere

Natura 2000-handleplan Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H134

Natura 2000-handleplan Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H134 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Natura 2000-område nr. 153 Habitatområde H134 Fuglebeskyttelsesområde F102 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Havet og kysten

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 1 til byggeri

Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 1 til byggeri Anne Skovbro og Jacob Martin Andersen Wilhelm Marstrands Gade 26 2100 København Ø Sendt til e-mail: jacobmedc@hotmail.com Den 6. august 2015 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

LOKALPLAN 14.06 for Karlslunde Skov

LOKALPLAN 14.06 for Karlslunde Skov LOKALPLAN 14.06 for Karlslunde Skov Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. Greve kommune Holmeagervej

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand Kobæk Strand kystbeskyttelsesudvalg Notat sendes med mail til hele udvalget efter aftale med Ole Holst. Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Tlf.: 58 57 36 00 chjor@slagelse.dk www.slagelse.dk 11. juni 2009

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lokalplanens redegørelse

Lokalplanens redegørelse Lokalplan for et område til offentligt formål STRØBYSKOLEN og STRØBYHALLEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Side Lokalplanens baggrund 3 Skitseforslag til udvidelse af Strøbyskolen 5 Tillæg

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. 1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv.

Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv. Natur & Miljø 10. juni 2014 Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv. Dette notat beskriver de bindinger mv., der gælder for forsvarets arealer på Hyby Fælled. Notatet er udarbejdet gennem

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret NOTAT Til: Rette vedkommende Fra: Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation Emne: Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret 14. september 2016 S-20160503-0897 D-20160906-505538 QA's Amager Fælled Kvarteret

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde , Parkovsminde Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Miljø-screening af forslag til lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør

Miljø-screening af forslag til lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Miljø-screening af forslag til lokalplan 1.127 Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Tillæg til Planstrategi 2016 Den moderniserede planlov giver nye muligheder for udpegning af udviklingsområder

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Ærø Kommune Statene 1 5970 Ærøskøbing Att.: Susanne Chemnitz Frederiksen Det åbne land J.nr. NST-4132-492-00078 Ref. tinsa Den 24. september 2015 Sendt pr. e-mail til: scf@aeroekommune.dk Dispensation

Læs mere

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE BL01. i Øster Oksby

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE BL01. i Øster Oksby Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - februar 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette

Læs mere

Vi giver landzonetilladelse til udvidelse af badeværelse på dit sommerhus som ansøgt.

Vi giver landzonetilladelse til udvidelse af badeværelse på dit sommerhus som ansøgt. Finn Ole Frydensberg Polarvej 12 2900 Hellerup E-mail: aquilo@aquilo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato

Læs mere

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01. i Øster Oksby

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01. i Øster Oksby Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

Nymindegab. Lønne. Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013

Nymindegab. Lønne. Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013 Nymindegab Lønne Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af:

Læs mere

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen

Læs mere

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm NOTAT Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Ansøgers oplysninger:

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere