Indholdsfortegnelse Side

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side Praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg Praktikkens rammer og elementer Praktik i en projektorganiseret forståelsesramme Praktikforløbet Prøven i praktik Portfolio og praktikjournal Didaktikseminar Bedømmelsesskemaer Bekendtgørelsesgrundlag Kompetencemål. Synoptisk opstillet Side 1

2 Side 2

3 Praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionssigte, og faget har en sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Studieordningen, som ramme for praktik, beskriver år for år, hvilke kompetencer den studerende skal erhverve sig i forhold til en progression i 3 praktik-perioder. I denne folder uddybes hvordan praktikarbejdet tænkes på Læreruddannelsen i Silkeborg, hvordan der kan arbejdes med praktikkens indhold og hvordan den studerende skal bedømmes i praktik. Folderen er det grundlæggende redskab for indholdet i samarbejdet mellem studerende, praktikskoler og læreruddannelse. Folderen indeholder desuden bekendtgørelse mv. som fælles baggrundsmateriale om rammen for praktikken. Ud over denne folder findes et centralt praktikredskab i form af den studerendes individuelle praktikjournal, der er den studerendes læringsog refleksionsredskab. Vi henviser endvidere til læreruddannelsens hjemmeside, hvor ovennævnte dokumenter alle findes Vi håber, at disse dokumenter kan danne basis for det vigtige samarbejde omkring læreruddannelsens formål: at uddanne professionelle lærere. Med venlig hilsen Lars Ustrup praktikleder juni 2016 Side 3

4 1. Praktikkens ramme og elementer Praktikken i læreruddannelsen udgør 30 ECTS-point fordelt på tre praktikker, som finder sted på 1., 2. og 4. årgang. Praktikken er i læreruddannelsen fordelt, så hver praktikperiode udgør 10 ECTS-point, således at der er en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III. Den studerende skal have praktik i alle sine undervisningsfag i løbet af uddannelsen. Det enkelte praktikforløb hænger således sammen med det undervisningsfag den studerende læser Praktikskolen rammesætter praktikken, så arbejdsbyrden svarer til 37 arbejdstimer pr. uge. Elementerne i praktik: Undervisningstimer med elever. Deltagelse i øvrige læreropgaver. (planlægningsmøder, teamarbejde, elevsamtaler, pædagogiske rådsmøder, forældremøder, pædagogisk udviklingsarbejde, observation af undervisning og andet). Vejledning ved praktiklærere. Evt. didaktiske temaer på modulerne Efter hver praktikperiode skal den studerende bedømmes i forhold til: 1. Praktikken på skolen. (modulevaluering) Bedømmes med Bestået/Ikke bestået på baggrund af kompetencemålenes niveau I, II eller III 2. Prøven i praktik: Hvert af niveauerne I, II, eller III i praktikken afsluttes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Første prøve er en intern og bedømmes af en praktiklærer og af den studerendes underviser i det praktikbærende undervisningsfag. Der er mødepligt til praktikkens forskellige elementer. Hvis den studerende har for stort fravær, kan han/hun ikke bestå modulet og efterfølgende heller ikke gå til prøven i praktik.. Side 4

5 2. Praktik i projektorganiseret forståelsesramme Praktikken er karakteriseret ved at forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen indgår i ét samlet forløb at forløbet tilrettelægges og gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem studerende og deres lærere at den studerende (praktikgruppen) med udgangspunkt i årgangens kompetenceniveau formulerer undersøgelsesspørgsmål af almen betydning og skriver en praktikopgave på baggrund af studiearbejdet forud for og i praktikperioden. Formålet med projektet er, at den studerende, gennem arbejdet med udvalgte videns og færdighedsmål indenfor praktikkens kompetencemål, kan beskrive, analysere og vurdere egen og andres undervisning. Praktikken gennemføres som et projekt, der er kendetegnet ved at være Problemorienteret/undersøgende Praktikgruppen (den studerende) formulerer en række undersøgelsesspørgsmål som omdrejningspunkt for praktikarbejdet. Undersøgelsesspørgsmålene skal sigte mod, at den studerende opnår en dybere indsigt i udvalgte dele af praktikarbejdet. Med udgangspunkt i de undersøgelsesspørgsmålene laves en problemformulering som udgangspunkt for praktikopgaven. Deltagerstyret Praktikgruppen har ejerskab til og ansvar for projektets proces, indhold og resultat. Ejerskab og ansvar er et fællesanliggende for projektgruppens deltagere. Vedtagelser vedrørende projektet er et resultat af forhandlinger i projektgruppen. Eksemplarisk Projektet beskæftiger sig med forhold af almen betydning. Det skal vise ud over sig selv. Den viden, der erhverves gennem projektarbejdet, skal have transferværdi, dvs. at den skal være anvendelig i en bredere sammenhæng inden for lærerprofessionen. Side 5

6 Produktorienteret Arbejdet skal munde ud i en fremstilling i denne sammenhæng en praktikopgave. Den viden, som projektet har genereret, skal opsamles og vurderes i prøven i praktik. Praktikopgaven sigter mod at forberede den studerende til at skrive professionsbacheloropgaven. Tværfaglig Belysningen af de formulerede undersøgelsesspørgsmål hentes fra praktikkens kompetenceområder. Der arbejdes overordnet med kompetencemålene fra praktikken med perspektiver til sammenhængen mellem praksis, undervisningsfag og LG. 3. Praktikforløbet Faget praktik har fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes lærerfaglige læring og udvikling. Gennem øvelse, refleksion, samarbejde og perspektivering sætter praktikken fokus på to centrale kompetencer: en praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning og læreprocesser, klasseledelse, og almene læreropgaver en analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge og vurdere egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Praktikken skal indeholde en personlighedsudviklende dimension, hvor den studerendes engagement, ansvarlighed, udviklingsparathed og kommunikations- og samarbejdsevne indgår i udviklingen af lærerprofessionalisme. Fokus på kompetencemål i praktik underbygger disse pointer Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i relation til praktikkens kompetencemål. Side 6

7 Det samlede praktikforløb er på hver årgang organiseret som ét sammenhængende forløb i tre faser: forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen, hvor de studerende arbejder eksemplarisk med samspillet mellem de tre former for faglighed, der kommer til udtryk i faget praktik, lærerens grundfaglighed (LG) og undervisningsfag. I hvert af de tre studieår, hvor der er praktik, formulerer den studerende sine forventninger til udbyttet af praktikperioden på skolen og sender et forventningsbrev til skolens praktikkoordinator. Forberedelsen De studerendes forberedelse af praktikken sker i et samarbejde med deres undervisere i uddannelsen og praktiklærerne som en integreret del af studiet. I forberedelsesarbejdet indgår: I samarbejde med underviserne i læreruddannelsen at de studerende formulerer undersøgelsesspørgsmål/en problemformulering med udgangspunkt i praktikkens kompetencemål. (Spørgsmål som de ønsker at søge indsigt i gennem studier og undersøgelser på praktikskolen) at de afklarer hvilken undersøgelsesmetode, de vil benytte at de afklarer betingelser for efterbehandling af praktikken, herunder udarbejdelse af en praktikopgave som grundlag for praktikprøven. Problemformuleringen skal tage udgangspunkt i praktikkens kompetencemål og relateres til de studerendes konkrete praktikarbejde på skolen. I samarbejde med praktiklærerne at de studerende gennemgår uddannelsesplanen for det pågældende praktikniveau med praktiklæreren eller koordinatoren at de studerende udarbejder planer for undervisningen med begrundelser for valg af mål, indhold, organisering, hjælpemidler mm. at de studerende modtager før-vejledning med udgangspunkt i fremlagte planer og praktikkens kompetencemål med henblik på justering og afklaring af planlægningsgrundlaget. Side 7

8 Før-vejledningen er fremadrettet med den hensigt, at få de studerende til at sætte ord på de tanker, de gør sig om undervisning i forhold til læseplaner og elevers læreprocesser, og at få dem til at reflektere over lærerprofessionen. Introduktion I første studieår er de studerende i dagpraktik på skolen én dag om ugen i 5 uger for derved gradvist at blive introduceret til skolen, skolekulturen og lærerprofessionen. Dagpraktikken foregår én dag om ugen, fem uger i træk. Med støtte fra praktiklærere og underviserne i læreruddannelsen skal dagpraktikdagene bidrage til: at de studerende retter opmærksomheden mod lærerprofessionen og skolens virke at styrke sammenhængen mellem undervisningen i læreruddannelsen og lærerprofessionens udfordringer at styrke forudsætningerne for et udbytterigt praktikforløb og et konstruktivt samarbejde mellem studerende og skole. De fem praktikdage tilrettelægges og gennemføres af praktikskolen i samarbejde med læreruddannelsen med udgangspunkt i praktikkens kompetencemål: 1. Didaktik 2. Klasseledelse 3. Relationsarbejde De efterfølgende studieår er de studerende i forpraktik på skolen 2 dage forud for den egentlige praktikperiode. Gennemførelsen I hvert studieår skal praktikken på skolen bidrage til de studerendes læring og udvikling af lærerprofessionalisme i overensstemmelse med de beskrevne kompetencemål. De studerende kan fastholder deres erfaringer med undervisning, deltagelse i almene læreropgaver, samarbejde og vejledning ved at anvende en portfolio - eller ved brug af andre erfaringsopsamlingsmetoder. Som en integreret del af undervisningen på skolen arbejder de studerende med deres praktikprojekt; den problemstilling, de ønsker at skaffe sig dybere Side 8

9 indsigt i. Det sker hovedsageligt gennem iagttagelser, episodebeskrivelser, interview, spørgeskemaundersøgelser og indsamling af elevprodukter i forbindelse med undervisning og andet lærerarbejde. Introsamtale Ved begyndelsen af praktikperioden på skolen har de studerende en samtale med skolens praktikkoordinator eller skoleledelsen om mål for årgangens praktik og rammer for praktikarbejdet på skolen. Samtalen tager udgangspunkt i de studerendes forventningsbreve til skolen og har til hensigt at skabe forudsætninger for et vellykket praktikforløb, herunder indvie de studerende i skolens kultur og udveksle forventninger og krav til praktikarbejdet. Skolens uddannelsesplan. Skolen har udarbejdet en uddannelsesplan, der danner afsæt for en rammesætning og forventningsafklaring før praktikkens start. Praktikportalen Den løbende kommunikation mellem den studerende og praktiklærerne foregår på praktikportalen. Portalen er således en fælles platform for samarbejdet mellem den studerende og skolen. Midtvejsstatus Senest midtvejs i praktikperioden på skolen skal den enkelte studerende på grundlag af iagttagelser og samarbejdserfaringer modtage en fremadrettet vejledning om arbejdet i sidste del af praktikperioden. Vejledningen foregår med den primære praktiklærer. Særlig statussamtale Skolen skal indkalde den studerende og en underviser eller leder fra uddannelsen til en særlig statussamtale, hvis vurderingen ifm midtvejsstatus er, at den studerende ved praktikkens afslutning er i risiko for at blive indstillet til negativ bedømmelse. Afslutning Ved praktikperiodens afslutning skal skolen vurdere, om den studerende har gennemført praktikken indstille til læreruddannelsen, om den studerende skal bestå eller ikke-bestå årgangens praktik udlevere indstillingen til den enkelte studerende og begrunde denne i forbindelse med en slutevaluering. indkalde de studerende til en afsluttende samtale om praktikforløbet på Side 9

10 skolen. Den studerende skal have gennemført praktikken for at kunne blive indstillet til bedømmelse. Indstilling til læreruddannelsen om bedømmelse udfærdiges på et særligt elektronisk skema (Bedømmelsesskema), som udleveres til den studerende ved praktikperiodens afslutning. Skolen afgiver sin bedømmelse bestået/ikke bestået i praktikportalen for praktikken. Inden de studerende afslutter praktikken på skolen, indkalder skolens praktikkoordinator de studerende til et evalueringsmøde om studieforløbet på skolen. 4. Efterbehandlingen og prøven i praktik Hvert studieår afsluttes det samlede praktikforløb ved, at de studerende i et særligt tilrettelagte studieforløb og under vejledning af deres undervisere bearbejder, sammenholder og perspektiverer deres erfaringer fra praktikkens forberedelse og gennemførelse. I dette arbejde indgår de studerendes praktikprojekt med at skaffe sig dybere indsigt i en undervisningsrelateret problemstilling af almen betydning. De studerende skriver en praktikopgave, hvori de undersøger deres problemformulering under anvendelse af deres empiri og valgte teoretiske ramme for projektet. Ud fra faglig og didaktisk teori begrunder og reflekterer de over udvalgte dele af deres undervisningsforløb Prøven i praktik Praktikken på hvert af de 3 niveauer afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7- trins skalaen. Praktikprøven på 1. niveau bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af læreruddannelsen samt en ekstern censor. Som udgangspunkt for prøven skal den studerende formulere en problemstilling og udarbejde en praktikopgave på maks. 5 normalsider, der sammen med evt. medbragt datamateriale, elevplaner, forældrebreve mv. illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Det medbragte materiale er alene grundlag for Side 10

11 prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven derimod indgår i bedømmelsen. Ved praktikprøven demonstrerer den studerende sin praktiske og teoretiske indsigt, viden og refleksioner i forhold til kompetencemålene på det aktuelle praktikniveau. Samtlige praktikprøver afholdes på Læreruddannelsen og så vidt muligt som gruppeprøver med deltagelse af 2 3 studerende. 5. Portfolio og praktikjournal Den studerende kan, som en del af deres praktikportfolio skrive en praktikjournal. Praktikjournalen tjener til at skabe sammenhæng mellem de enkelte praktikforløb og bidrager til at sikre progression i faget. Praktikjournalen kan inddrages i praktiklærerens før-vejledning af den studerende. Praktikporteføljen er den studerendes samling af udarbejdede undervisningsforløb, materialelister, videooptagelser, eksempler på årsplaner og elevplaner, elevarbejder mm., som afspejler praktikforløbene hver for sig og samlet. Praktiklærerne kan gennem de studerende få adgang til deres portefølje. 6. Didaktiske temaer. I tilknytning til praktikken er der mulighed for at etablere fora, hvor studerende, undervisere og praktiklærere i fællesskab kan drøfte didaktiske temaer. Temaerne tilrettelægges således, at praksiserfaringer i videst muligt omfang kommer til at fungere som grundlag og ressource for de studerendes teoretiske studiearbejde, og således, at udviklingsarbejder og forskningsresultater i videst muligt omfang inddrages i fordybelsesarbejdet. Side 11

12 7. Begrundelsesskemaer PRAKTIKVEJLEDNING - INDHOLD Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 8. Om praktik i bekendtgørelsen. 4 uddannelsen består af følgende 3) praktik svarende til 30 ECTS-point. 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3. Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed. Stk. 3. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken Pr ofessionshøjskolen godkender de pr aktikskoler, der indgår i pr aktiksamarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. 19 Hvert af niveauerne I, II, III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7-trinsskalaen. Stk. 2. To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. Stk. 3. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Side 17

18 9. Kompetencemål PRAKTIKVEJLEDNING - INDHOLD Side 18

19 Side 19

20 Side 20