husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

Transkript

1 husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 4 Dato :00:00 Navn Mads Gårskjær Adresse Ågårdsholmvej 3 Telefon Mobil mg@energimail.dk Kort beskrivelse 2017 Tillæg. Mads Gårskjær, Ågårdsholmvej 3, Kirkeby, 7870 Roslev. Udvidelse af sohold fra 850 til 920 og smågrise.

2 1 GENERELLE FORHOLD Ejer- og driftsforhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Ikke-teknisk resumé 5 2 ANLÆGGET Dyrehold og management Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Energiforbrug Vandforbrug Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Restvand Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniaktab Påvirkning af natur BAT/Ammoniaktab 34 3 AREALERNE Markoplysninger Gødningsregnskab Nitrat (overfladevand) Nitrat (grundvand) Fosfor Ammoniak fra udbringning Gener fra udbringning 44 Bilag kort: Samlet visning (automatisk) Bilag kort: Staldafsnit og opbevaringslagre (automatisk) Side 2 / 45

3 1 Generelle Forhold 1.1 Ejer- og driftsforhold Kommunikations- adresse der bliver brugt til kommunikation mellem ansøger og sagsbehandler: Ejendomme og ejendomsnumre Navn Ejendomsnummer CVR/P nummer Overgård Adresse Postnummer By Matrikler på ejendom Overgård Ejerlav Kirkeby By, Rybjerg Kirkeby By, Rybjerg Kirkeby By, Rybjerg Kirkeby By, Rybjerg Kirkeby By, Rybjerg Kirkeby By, Rybjerg Kirkeby By, Rybjerg Kirkeby By, Rybjerg Matrikel nummer 17æ 17a 17aa 17ø 21f 3p 20n 17ab CHR på ejendom Overgård CHR Ansøger Mads Gårskjær Ågårdsholmvej Kirkeby, Roslev Tlf.nr.: Mobil: mg@energimail.dk Konsulent Landbo Limfjord v. Jan Haarbo Tlf.nr.: Mobil: Kontaktperson på bedriften Mads Gårskjær Ågårdsholmvej Roslev Tlf.nr.: Mobil: mg@energimail.dk Side 3 / 45

4 Bedriftsoplysninger Overgård Ågårdsholmvej Kirkeby, Roslev CVR nummer: : 1.2 Godkendelsespligt Ansøger har efterladt dette afsnit tomt. : 1.3 Godkendelsens omfang Ansøger har efterladt dette afsnit tomt. : Projektets omfang Beskrivelse af projektets datoer: Byggeriet går i gang når nødvendige tilladelser foreligger. Starttidspunkt for byggeriet: Sluttidspunkt for byggeriet: Starttidspunkt for driften: : Tidligere godkendelser Ansøger har efterladt dette afsnit tomt. : Side 4 / 45

5 Biaktiviteter Ansøger tekst: Stuehus og stalde opvarmes med halmfyr. : Husdyrbrugets ophør Ansøger tekst: Anlægophør for Ejendom Overgård: Gyllebeholder, fortank, gyllekanaler, tømmes/rengøres. Fodersiloer/foderrum tømmes og rengøres. Staldafsnit tømmes /rengøres. Døde dyr afhentes. Halmstakke fjernes. Olietanke tømmes. Kemikalier-medicin bortskaffes efter kommunens affaldsregulativ. Omkringliggende arealer vedligeholdes. Rotter, mus, fluer bekæmpes. : Offentlighed og høring Ansøger har efterladt dette afsnit tomt. : Ikke-teknisk resumé Projektet og dets miljømæssige konsekvenser beskrives i et ikke-teknisk resumé, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i projektet og konsekvenserne af godkendelsen af projektet. Ansøger tekst: Mads Gårskjær ejer ejendommen på Ågårdsholmvej 3, som drives med 850 søer og smågrise. Produktionen søges udvidet til 920 søer og smågrise. : Side 5 / 45

6 Side 6 / 45

7 2 Anlægget 2.1. Dyrehold og management Beskrivelse af anlægget: Husdyrbrugets samlede anlæg Oversigt over dyretyper og staldsystemer der indgår i ansøgningen Tabellen viser hvilke kombinationer af dyretyper og staldsystemer (dyrekategorier), der indgår i ansøgningen. Koden for dyretype og staldsystem (staldsystemkode) erstatter efterfølgende den fulde betegnelse. Staldsystem kode Navn på dyretype og staldsystem Nudrift/ ansøgt SvSo04 Årsso, løbe og drægtighedsstald, Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Nudrift ,48 Ansøgt ,39 SvSo01 Årsso, løbe og drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Nudrift ,40 Ansøgt ,11 SvSl04 Slagtesvin, Drænet gulv + spalter 33/67 Nudrift ,49 Ansøgt 520 2,31 SvSo09 Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Nudrift ,09 Ansøgt ,96 SvSm01 Smågrise fra 7,2 kg, Toklimastald, delvis spaltegulv Nudrift ,61 Ansøgt ,54 SvSo07 Årsso, løbe og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Nudrift 0 0,00 Ansøgt ,39 SvSl02 Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 25 49% fast gulv Nudrift 400 7,10 Ansøgt 0 0,00 Antal dyr Antal DE Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori Tabellen viser hvilke dyrekategorier, der indgår i ansøgningen i henholdsvis nudrift og ansøgt drift. Staldsystemkoder er forklaret i den ovenstående tabel.tal i kursiv er standardtal (normtal), som anvendes i beregningerne, når ansøger ikke har oplyst andet. Når et tal ikke vises i kursiv, betyder det, at ansøger har indtastet sine egne oplysninger. Staldnavn Drægtighedsstald Naturlig Godk. Staldsystem pligtig kode renovering Nudrift/ ansøgt Antal dyr Antal Stipladser Evt. vægt kg /alder mdr. Sum Nudrift 253,17 Ansøgt 375,71 Ændring alle produktioner: 122,53 Ind Ud Evt. mælkeydelse EKM /ændret fravænningsvægt i alt per årsso* Nej SvSo04 Nudrift ,00 47,48 Ansøgt ,00 43,97 Drægtighedsstald 1 Nej SvSo01 Nudrift ,00 15,19 Ansøgt ,00 14,24 Drægtighedsstald 2 Nej SvSo01 Nudrift ,00 32,29 Ansøgt ,00 10,28 SvSl04 Nudrift ,00 110,00 0,00 Ansøgt ,00 140,00 2,31 Farestald Nej SvSo09 Nudrift ,00 14,72 Ansøgt ,00 17,62 2 farestalde Nej SvSo09 Nudrift ,00 29,37 Ansøgt ,00 32,54 Klimastald 1 Nej SvSm01 Nudrift ,00 31,00 63,74 Ansøgt ,00 31,00 75,38 Ny farestald tidll. klima Nej SvSm01 Nudrift ,00 31,00 12,56 Ansøgt 0 0 7,00 31,00 0,00 SvSo09 Nudrift 0 0 0,00 0,00 Ansøgt ,00 8,13 Karentæne/gylte stald Nej SvSl04 Nudrift ,00 100,00 13,49 Ansøgt ,00 110,00 0,00 SvSo07 Nudrift 0 0 0,00 0,00 Ansøgt ,00 10,60 Farestald tidl. Nej SvSm01 Nudrift ,00 31,00 9,31 Antal DE Side 7 / 45

8 Staldnavn Godk. Staldsystem pligtig kode renovering Nudrift/ ansøgt Antal dyr Antal Stipladser Evt. vægt kg /alder mdr. Ind Ud Evt. mælkeydelse EKM /ændret fravænningsvægt i alt per årsso* klimastald 2 Ansøgt 0 0 7,00 31,00 0,00 SvSo09 Nudrift 0 0 0,00 0,00 Ansøgt ,00 7,66 Gl drægtighedsstald Nej SvSo01 Nudrift ,00 7,91 Ansøgt ,00 10,60 Drægtighedsstald Nej SvSo07 Nudrift 0 0 0,00 0,00 Ansøgt ,00 34,80 Klimastald Nej SvSm01 Nudrift 0 0 7,00 31,00 0,00 Ansøgt ,00 31,00 18,73 klimastald 3 Nej SvSm01 Nudrift 0 0 7,00 31,00 0,00 Ansøgt ,00 31,00 18,73 Tilbygning til klimastald 3 Nej SvSm01 Nudrift 0 0 7,00 31,00 0,00 Ansøgt ,00 31,00 40,71 Løbestald Nej SvSo04 Nudrift 0 0 0,00 0,00 Ansøgt ,00 29,42 SvSl02 Nudrift ,00 100,00 7,10 Ansøgt ,00 110,00 0,00 Sum Nudrift 253,17 Ansøgt 375,71 Ændring alle produktioner: 122,53 * Ændret fravænningsvægt i alt per årsso er beregnet efter formlen: Ændret fravænningsvægt per årsso = ((Indtastet vægt ved fravænning - 7,3) x aktuelt antal fravænnede smågrise per årsso). Hvor antal fravænnede smågrise per årsso enten er den indtastede værdi eller det aktuelle antal smågrise ifølge nyeste N-normer (dvs. systemets standardtal). Antal DE Der er ingen udegående dyr Oplysninger om mink Der er ingen mink på ejendommen. Normer for beregning af produktionseffektivitet og fodring samt oplysninger om fravænning i soproduktioner Tal i kursiv er standardtal (normtal), som anvendes i beregningerne når ansøger ikke har oplyst andet. Når et tal ikke vises i kursiv, betyder det, at ansøger har indtastet sine egne oplysninger. Staldnavn Staldsystem kode Drægtighedsstald Naturlig Nudrift / ansøgt Foder total¹ Protein² Fosfor³ Proteinprocent Antal Fravænningsvægt i mælk / kg æg fravænnede per høne fjerkræ grise per årsso / kg tilvækst per enhed fjerkræ SvSo04 Nudrift 1057,00 131,30 4,70 30,00 7,00 Ansøgt 1000,00 130,00 4,70 34,00 7,00 Drægtighedsstald 1 SvSo01 Nudrift 1057,00 131,30 4,70 30,00 7,00 Ansøgt 1000,00 130,00 4,70 34,00 7,00 Drægtighedsstald 2 SvSo01 Nudrift 1057,00 131,30 4,70 30,00 7,00 Ansøgt 1000,00 130,00 4,70 34,00 7,00 SvSl04 Nudrift 2,84 145,80 4,80 Ansøgt 2,84 145,80 4,80 Farestald SvSo09 Nudrift 453,00 131,30 4,70 30,00 7,00 Ansøgt 453,00 130,00 4,70 34,00 7,00 2 farestalde SvSo09 Nudrift 453,00 131,30 4,70 30,00 7,00 Ansøgt 453,00 130,00 4,70 34,00 7,00 Klimastald 1 SvSm01 Nudrift 1,93 163,40 5,20 Ansøgt 1,93 163,40 5,20 Ny farestald tidll. klima SvSm01 Nudrift 1,93 163,40 5,20 Ansøgt 1,93 163,40 5,20 SvSo09 Nudrift 453,00 131,30 4,70 30,00 7,00 Ansøgt 453,00 130,00 4,70 34,00 7,00 Karentæne/gylte stald SvSl04 Nudrift 2,84 145,80 4,80 Side 8 / 45

9 Staldnavn Staldsystem kode Farestald tidl. klimastald 2 Nudrift / ansøgt Foder total¹ Protein² Fosfor³ Proteinprocent Antal Fravænningsvægt i mælk / kg æg fravænnede per høne fjerkræ grise per årsso / kg tilvækst per enhed fjerkræ Ansøgt 2,84 145,80 4,80 SvSo07 Nudrift 1057,00 131,30 4,70 30,00 7,00 Ansøgt 1000,00 130,00 4,70 34,00 7,00 SvSm01 Nudrift 1,93 163,40 5,20 Ansøgt 1,93 163,40 5,20 SvSo09 Nudrift 453,00 131,30 4,70 30,00 7,00 Ansøgt 453,00 130,00 4,70 34,00 7,00 Gl drægtighedsstald SvSo01 Nudrift 1057,00 131,30 4,70 30,00 7,00 Ansøgt 1000,00 130,00 4,70 34,00 7,00 Drægtighedsstald SvSo07 Nudrift 1057,00 131,30 4,70 30,00 7,00 Ansøgt 1000,00 130,00 4,70 34,00 7,00 Klimastald SvSm01 Nudrift 1,93 163,40 5,20 Ansøgt 1,93 163,40 5,20 klimastald 3 SvSm01 Nudrift 1,93 163,40 5,20 Ansøgt 1,93 163,40 5,20 Tilbygning til klimastald 3 SvSm01 Nudrift 1,93 163,40 5,20 Ansøgt 1,93 163,40 5,20 Løbestald SvSo04 Nudrift 1057,00 131,30 4,70 30,00 7,00 Ansøgt 1000,00 130,00 4,70 34,00 7,00 SvSl02 Nudrift 2,84 145,80 4,80 Ansøgt 2,84 145,80 4,80 1) "Foder total" angiver for dyretyperne; svin, kødkvæg, tyrekalve og ungtyre samt andre dyr antal FE/dyr. For dyretyperne; malkekøer (tung race) og jersey angiver "foder total" kg. fodertørstof/årsko og for dyretyperne; mink og fjerkræ angiver "foder total" kg. foder/dyr. 2) "Protein" angiver for dyretyperne; svin, kødkvæg, tyrekalve og ungtyre samt andre dyr gram råprotein/fe. For dyretyperne; malkekøer (tung race) og jersey angiver "protein" gram råprotein/kg. fodertørstof og for dyretypen fjerkræ angiver "protein" protein % i foder. 3) "Fosfor" angiver for dyretyperne; svin, kødkvæg, tyrekalve og ungtyre samt andre dyr gram fosfor/fe. For dyretyperne; malkekøer (tung race) og jersey angiver "fosfor" gram fosfor/kg. fodertørstof og for dyretypen fjerkræ angiver "fosfor" fosfor % i foder. Management BAT. 1. Management krav: -Planer for relevant uddannelse og efteruddannelse af personale: Ejendommen er godkendt som uddannelsesplads for modul 1A landbrugselever. -Regnskab med forbrug af vand, energi, dyreantal, affald, gødning og husdyrgødning: Vandforbrug registreres ikke. Forbruget af energi og hjælpestoffer fremgår af regnskab. Forbrug af gødning og husdyrgødning af gødningsregnskabet. Dyreholdet registreres i bedriftsløsning og der laves E-kontrol. -Planer for håndtering af uheld,ulykker og utilsigtede emissioner: Der er udarbejdet beredskabsplaner, og personalet er bekendt med dem. -Reparations og vedligeholdelsesplaner for udstyr: Årlig rengøring og service på ventilationsanlæg. Kontrol af følere på ventilationsanlæg. Kontrol af el hvert 5 år. -Plan for rengøring af område og planer for minimering af gener ved udbringning af husdyrgødning: Der holdes pænt og ryddeligt overalt. Veje fejes hvis der efterlades jord og lign. Kvalitetskontrol. På bedriften er der gennemført følgende kvalitets rådgivnings besøg. 1.Code of Practice 2. Danish Der udvises: Godt landmandsskab-godt naboskab God landbrugspraksis De ansatte: På bedriften beskæftiges faste folk, der kender deres job. Pt har de mellem 3 og 7 års ancienitet. Nye folk læres op. Der lægges vægt på god orden og staldhygiejne. God management i forhold til ventilation og anvendelse af overbrusning sikrer minimal svineri i stierne. Rene stier giver lav emmision af lugt og ammoniak. Tør bund i stier og båse. Rene dyr. Rent fodersystem. (foderbord og grej) Side 9 / 45

10 Der gøres rent på pladser og ramper hvilket reducerer lugt og fluer. Bedriften gennemfører E-kontrol. Der tages foderprøver af nyt korn. Der arbejdes for en høj fodereffektivitet, hvilket giver lave emissioner af ammoniak og fosfor. Rengøring og desinficering Rengøring og desinficering for Staldafsnit Løbe - drægtighedsstald: Stalden kan ikke tømmes for dyr. Der fejes og strøes med Stalosan ved flytning af dyr. Ekstra rengøring 2 gange pr år. Rengøring og desinficering for Staldafsnit Drægtighedsstald, bilag1: Stalden kan ikke tømmes for dyr. Der fejes og strøes med Stalosan ved flytning af dyr. Ekstra rengøring 2 gange pr år. Rengøring og desinficering for Staldafsnit Drægtighedsstald bilag 3: Stalden kan ikke tømmes for dyr. Der fejes og strøes med Stalosan ved flytning af dyr. Ekstra rengøring 2 gange pr år. Rengøring og desinficering for Staldafsnit Farestald, fuldspalter: Stalden fyldes og tømmes på 1 gang og vaskes mellem hvert hold. Stierne kalkes. Rengøring og desinficering for Staldafsnit 2 farestalde, delvis spalter: Stalden fyldes og tømmes på 1 gang og vaskes mellem hvert hold Stierne kalkes Rengøring og desinficering for Staldafsnit Klimastald: Stalden vaskes og kalkning mellem hvert hold Rengøring og desinficering for Staldafsnit Klimastald, bilag 10: Stalden vaskes mellem hvert hold og stierne kalkes. Rengøring og desinficering for Staldafsnit Karentænestald: Vask og rengøring mellem hvert hold. Rengøring og desinficering for Staldafsnit Gl drægtighedsstald: Stalden kan ikke tømmes for dyr. Der fejes og strøes med Stalosan ved flytning af dyr. Ekstra rengøring 2 gange pr år. Rengøring og desinficering for Staldafsnit Ny drægtighedsstald: Stalden kan ikke tømmes for dyr. Der fejes og strøes med Stalosan ved flytning af dyr. Ekstra rengøring 2 gange pr år. Rengøring og desinficering for Staldafsnit Ny klimastald: Der vaskes med højtryksrenser mellem hvert hold. Stierne kalkes. Fodertrug mv rengøres efter behov. Rengøring og desinficering for Staldafsnit ny klimastald: Der vaskes med højtryksrenser mellem hvert hold. Stierne kalkes. Fodertrug mv rengøres efter behov. Overbrusning i svinestalde Overbrusning for Staldafsnit Løbe - drægtighedsstald: Nej Overbrusning for Staldafsnit Drægtighedsstald, bilag1:??? Overbrusning for Staldafsnit Drægtighedsstald bilag 3: Nej Overbrusning for Staldafsnit Farestald, fuldspalter: Ingen overbrusning. Overbrusning for Staldafsnit 2 farestalde, delvis spalter: Nej Overbrusning for Staldafsnit Klimastald: Lavtryks-overbrusning Overbrusning for Staldafsnit Klimastald, bilag 10: Lavtryksoverbrusning Overbrusning for Staldafsnit Karentænestald: Lavtryksoverbrusning. Overbrusning for Staldafsnit Gl drægtighedsstald: Nej Overbrusning for Staldafsnit Ny drægtighedsstald: Nej Overbrusning for Staldafsnit Ny klimastald: Lavtrysanlæg styret af klimacomputer. Overbrusning for Staldafsnit ny klimastald: Lavtrysanlæg styret af klimacomputer. Bedste tilgængelige staldteknologi Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit Løbe - drægtighedsstald: Sobokse m delvis spaltegulv. Delvis spaltegulv er BAT. I løsgående areal er der dybstrøelse. Stalden er en såkaldt velfærdsstald. Kun lys i stalden når der er personale. Naturlig ventilation. Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit Drægtighedsstald, bilag1: Sobokse m delvis spaltegulv strøes med snittet halm. Delvis spaltegulv er BAT. Kun lys i stalden når der er personale. Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit Drægtighedsstald bilag 3: Side 10 / 45

11 Delvis spaltegulv strøes m snittet halm. Delvis spaltegulv er BAT Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit Farestald, fuldspalter: Stald m fuldspaltegulv, og har derfor højere ammoniakfordampning end stald med delvis spaltegulv. Stalden er i god stand og der er ikke planer om gennemgribende renovering i den kommende 8 års periode. Gulvvarme m termostatstyring. Ikke megen brug af varmelamper: 1-2 dage pr faring Vandventil i krybberne giver minimalt vandspild Vådfodring Kun lys i stalden når der er personale Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit 2 farestalde, delvis spalter: Stalden er med delvis spaltegulv og dermed BAT. Gulvvarme m termostatstyring Ikke megen brug af varmelamper: 1-2 dage pr faring Vandventil i krybberne giver lavt vandspild. Vådfodring Kun lys i stalden når der er personale Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit Klimastald: Stalden er med delvis spaltegulv og dermed BAT. Gulvvarme m termostat. Diffus ventilation Vådfodring og vandkopper Gyllesystem m propper Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit Klimastald, bilag 10: Stalden er med delvis spaltegulv og dermed BAT. Gulvvarme m termostat. Vådfodring Dyrene drikker af vandkopper, hvilket begrænser vandspildet. Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit Karentænestald: Stalden er med fuldspaltegulv, og har derfor en højere ammoniakfordampning end en stald med delvis spaltegulv. Renoveres eller slides op? Undertryksventilation Der fodres med so-blanding. Vandventiler over vådfoderkrybbe giver lavt vandspild. Lys ca 15 min pr fodring Service på ventilation 1 gang pr år. Gyllesystem: Træk og slip Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit Klimastald, bilag 11 til farestald: To-klimastald med delvis spaltegulv og dermed BAT Gulvvarme m termostat. Diffus ventilation Vådfodring og vandkopper Gyllesystem m propper Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit Gl drægtighedsstald: Sobokse m delvis spaltegulv strøes med snittet halm. Stalden er med delvis spaltegulv og dermed BAT. Kun lys i stalden når der er personale. Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit Ny drægtighedsstald: Sobokse m delvis spaltegulv strøes med snittet halm. Stalden er med delvis spaltegulv og dermed BAT. Kun lys i stalden når der er personale. Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit Ny klimastald: Stald med delvis spaltegulv og dermed BAT. Gulvvarme m termostat. Diffus ventilation Vådfodring og vandkopper Gyllesystem m propper Bedst tilgænglig staldteknologi for Staldafsnit ny klimastald: Stald med delvis spaltegulv og dermed BAT. Gulvvarme m termostat. Diffus ventilation Vådfodring og vandkopper Gyllesystem m propper Bedste tilgængelige foderteknologi Side 11 / 45

12 Staldnavn ProduktionsID Staldsystem kode Bedste tilgængelige foderteknologi Drægtighedsstald Naturlig PR SvSo04 Drægtighedsstald 1 PR SvSo01 Vådfodring. Foderblanding indeholder 4,7 gr P og 132 gr råprot pr FE, hvilket er BAT Vandventil i krybberne giver minimalt vandspild. Drægtighedsstald 2 PR SvSo01 Vådfodring. Foderblanding indeholder 4,7 gr P og 132 gr råprot pr FE, hvilket er BAT Vandventil i krybberne giver minimalt vandspild. PR SvSl04 Farestald PR SvSo09 2 farestalde PR SvSo09 Klimastald 1 PR SvSm01 Vådfodring. Der anvendes 2 smågriseblandinger. Foderblanding indeholder i gennemsnit 5 gr P pr. FE. Vandventil i krybberne, minimerer vandspild. Ny farestald tidll. klima PR SvSm01 Vådfodring. Der anvendes 2 smågriseblandinger. Foderblanding indeholder i gennemsnit 5 gr P pr. FE. Vandventil i krybberne, minimerer vandspild. PR SvSo09 Karentæne/gylte stald PR SvSl04 PR SvSo07 Farestald tidl. klimastald 2 PR SvSm01 Vådfodring. Der anvendes 2 smågriseblandinger. Blanding 1 til de små: Foderblandingen indeholder 5,69 gr P pr FE. Ingen fytase. Blanding 2 til de større: 4,73 gr P pr kg. Der bruges fytase, 60%. Begge foderblandinger er BAT. Vandventil i krybberne, minimerer vandspild. PR SvSo09 Vådfodring. Foderblanding indeholder 4,7 gr P og 132 gr råprot pr FE, hvilket er BAT Vandventil i krybberne Gl drægtighedsstald PR SvSo01 Vådfodring. Foderblanding indeholder 4,7 gr P og 132 gr råprot pr FE, hvilket er BAT Vandventil i krybberne minimerer vandspild. Drægtighedsstald PR SvSo07 Vådfodring. Foderblanding indeholder 4,7 gr P og 125 gr råprot pr FE, hvilket er BAT Vandventil i krybberne minimerer vandspild. Klimastald PR SvSm01 klimastald 3 PR SvSm01 Vådfodring. Der anvendes 2 smågriseblandinger. Foderblanding indeholder i gennemsnit 5 gr P pr. FE. Tilbygning til klimastald 3 PR SvSm01 Løbestald PR SvSo04 PR SvSl02 Produktioner fordelt på dyrekategorier Dyrekategorier Nudrift/ansøgt drift Antal Dyreenheder Kvæg Nudrift 0,00 Ansøgt 0,00 Ændring Kvæg 0,00 Fjerkræ og andre dyr Nudrift 0,00 Ansøgt 0,00 Ændring Fjerkræ og andre dyr 0,00 Svin Nudrift 253,17 Ansøgt 375,71 Ændring Svin 122,53 Sum Nudrift 253,17 Ansøgt 375,71 Ændring I alt 122,53 : 2.2. Lokalisering I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast afstandskrav. Der skal også gøres rede for husdyrbrugets placering i landskabet. Ansøger tekst: Ny drægtighedsstald. Side 12 / 45

13 Der tilbygges en ny drægtighedsstald i forlængelse af den eksisterende. Den ene gylletank og en fortank fjernes for at skaffe plads. Der bygges i samme materialer og byggestil som det eksisterende. Bygningens areal: ca 22 x 25,5 m = 561 m2 Røde teglstens vægge med væghøjde 2,20m. Gavltrekanter: Stålplader,plastbelagte grå Tag: Eternit grå B9 Taghældning 20 grader Ny farestald og en del af klimastalden indrettes indenfor rammerne af eksisterende bygninger. Farestalden i en eksisterende karantæne/smågrisestald. Klimastalden indrettes i en eksisterende vognport samt med en tilbygning i modsatte ende. Der bygges i samme materialer og byggestil som det eksisterende. Ny gylletank: Der bygges en ny gylletank på 3000 m3. Betonelementtank m overflade i grå søsten. Ved 4 m dybde er diameteren 31 meter. Eksisterende fortank flyttes til den eksisterende-blivende gylletank. Vaskeplads. Der laves en vaskeplads ved den eksisterende løbe-drægtighedsstald. Vand fra vaskepladsen ledes til gylletank. Der er vedhæftet en situationsplan af anlægget, hvor der er indtegnet afløb for tagvand mm.. : Faste afstandskrav I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens 6 og 8. Ansøger tekst: Fra ny drægtighedsstald samt klimastald til: Ikke almene vandforsyningsanlæg : Boring 46.8 ved ejendommens stuehus ca 75 m fra drægtighedsstald. Almene vandforsyningsanlæg: Ca 3 km til Vihøj Vandværk. Vandløb: Ca 360 m til beskyttet vandløb mod vest.ca 120 m til vandløb syd for ejendommen Offentlig vej: Ca 25 m Levnedsmiddelvirksomhed: Mere end 25 m. Beboelse på samme ejendom: Ca 75 m Naboskel: Ca 60 m Nabobeboelse: Ca 190 m : Landskabet og planforhold Side 13 / 45

14 I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet. Ansøger tekst: Den nye drægtighedsstald og klimastald ligger inden for kirkebyggelinien. Fredet fortidsminde ca 1 km mod nordvest Beskyttet eng ved vandløbet ca 250 m vest for anlægget. Beskyttet overdrev ca 300 m vest for anlægget Beskyttet sø 500 m syd for anlægget. Anlægget er placeret i område med alm drikkevandsinteresser. : Energiforbrug Energiforbrug på anlæg Årligt elforbrug: El: kwh kwh kwh gns af 3 år: kwh Fyringsolie: liter liter Halmfyr installeret. Diesel: liter liter liter Energiteknologi på anlæg Varmeanlæg: Ejendommen opvarmes med halmfyr. Gulvvarme med termostat i farestalde og klimastalde. Varmelamper i farestalde bruges kun de første 1-2 døgn. Ventilation. Funki. Styring af temperatur og fugtighed. Naturlig ventilation i en drægtighedsstald. Bygninger er tætte og minimumsventilationen kan styres. Dette sikrer mindst muligt opvarmningsbehov. Årlig Rengøring og service af ventilations-anlæg. Korntørring: Hygrostatstyring af blæser. Staldvask: Iblødsætning reducerer vasketiden, og dermed også energiforbruget. Belysning: Belysning i staldene er tændt når personalet arbejder. : Side 14 / 45

15 2.3.2 Vandforbrug Vandforbrug på anlæg Årligt vandforbrug: Eget vand u. måler Vandteknologi på anlæg Dyrene drikker af vandkopper eller vand er placeret i eller over fodertrug, således at vandspild begrænses. Styring af overbrusning med vent computer. Iblødsætning af stalde reducerer vasketid og vandforbrug. Personalet kontrollerer daglig vandsystemet i staldene. Evt utætheder i vandsystemet repareres hurtigt. : Lugt Samlet resultat af lugtberegning Bebyggelse Model Ukorrigeret geneafstand ansøgt Ukorrigeret geneafstand nudrift Korrigeret geneafstand ansøgt Korrigeret geneafstand nudrift Kumulation Vægtet Bortscreenet gennemsnitsafstand Genekriterie overholdt + Yttrupvej 2 0 FMK 175,51 156,77 175,51 156,77 335,49 Ja Ja Yttrupvej 2 0 NY 384,20 301,15 345,78 271,04 330,89 Nej Nej Gl drægtighedsstald + Drægtighedsstald 1 + Karentæne/gylte stald + Drægtighedsstald 2 + Farestald tidl. klimastald 2 + Farestald + 2 farestalde + Ny farestald tidll. klima + Drægtighedsstald Naturlig NY 0,00* 0,00* 0,00* 0,00* 251,28 Nej Ja FMK 45,67 45,67 45,67 45,67 251,28 Nej Ja NY 0,00* 0,00* 0,00* 0,00* 258,66 Nej Ja FMK 70,16 67,74 70,16 67,74 258,66 Nej Ja NY 0,00* 52,57 0,00* 47,32 260,79 Nej Ja FMK 83,71 86,21 83,71 86,21 260,79 Nej Ja NY 53,18 70,97 47,86 63,88 269,11 Nej Ja FMK 101,44 118,77 101,44 118,77 267,04 Nej Ja NY 68,13 85,33 61,31 76,80 278,07 Nej Ja FMK 107,43 133,75 107,43 133,75 270,34 Nej Ja NY 97,72 113,41 87,95 102,07 286,51 Nej Ja FMK 119,38 143,53 119,38 143,53 275,76 Nej Ja NY 143,14 156,45 128,82 140,81 293,80 Nej Ja FMK 138,92 160,15 138,92 160,15 283,00 Nej Ja NY 152,82 170,49 137,54 153,44 295,31 Nej Ja FMK 143,36 176,98 143,36 176,98 284,60 Nej Ja NY 167,06 195,11 150,35 175,60 299,18 Nej Ja FMK 170,96 215,26 170,96 215,26 296,65 Nej Ja Side 15 / 45

16 + Løbestald + Drægtighedsstald + Klimastald + Klimastald 1 + klimastald 3 + Tilbygning til klimastald 3 NY 176,32 199,53 158,69 179,57 301,61 Nej Ja FMK 187,04 217,72 187,04 217,72 302,14 Nej Ja NY 187,52 199,53 168,77 179,57 304,50 Nej Ja FMK 204,61 217,72 204,61 217,72 307,54 Nej Ja NY 200,31 199,53 180,28 179,57 308,43 Nej Ja FMK 216,58 217,72 216,58 217,72 312,11 Nej Ja NY 305,59 301,15 275,03 271,04 323,77 Nej Ja FMK 277,79 278,68 277,79 278,68 328,29 Nej Ja NY 325,20 301,15 292,68 271,04 325,66 Nej Ja FMK 286,73 278,68 286,73 278,68 330,17 Nej Ja NY 384,20 301,15 345,78 271,04 330,89 Nej Nej FMK 312,00 278,68 312,00 278,68 335,32 Nej Ja + Gamstrup By, Roslev 0 FMK 555,02 495,75 555,02 495, ,81 Ja Ja 0.00* = Geneafstand kunne ikke beregnes da samlet antal dyr falder under spredningskurven. Bemærk for mink udregnes geneafstand kun med NY, hvorved FMK vil give 0.00 hvis der kun er mink i stalden. Forklaring til tabel "Samlet resultat af lugtberegning". I tabellen vises geneafstanden til den stald, der begrænser produktionen mest. For at lette overskueligheden er der tilføjet en farve til linjen, der viser begrænsningen til det indtastede nabopunkt. I oversigten prioriteres staldene i følgende rækkefølge rød, gul, hvid, grøn. Således er der aldrig røde, gule eller hvide linjer gemt, hvis linjen er markeret med grøn. Rød: Genekriterie er ikke overholdt. Gul: Genekriterie er ikke overholdt, men der kan søges om dispensation. Hvid: Stalden er ikke bortscreenet, men genekriterie er overholdt. Grøn: Afstanden til nabo er så stor, at alle stalde er bortscreenet. + Tryk på plus for at få det fulde overblik over de beregnede geneafstande til et udpeget nabopunkt. Når tabellen er foldet ud, vil staldene blive listet i en rækkefølge, således at den stald der er tættest på nabopunktet listes først, og stalden der er længst væk, listes sidst. Bebyggelsestyper Enkeltbolig Enkeltbolig forstås som en enkelt beboelsesbygning, som ikke er del af en ejendom med landbrugspligt efter landbrugslovens regler og heller ikke er ejet af driftsherren for det ansøgte anlæg. Samlet bebyggelse Ved samlet bebyggelse forstås, at der inden for en afstand af 200 meter fra en beboelsesbygning ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom. Byzone Byzone forstås som et eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde. Lugtgeneberegninger Detaljer om staldafsnit I nedenstående tabeller er de valgte bebyggelser angivet. Afstanden (m) angiver afstanden fra det vægtede punkt i staldafsnittet til den udpegende bebyggelse. Bortscreenet for ny og FMK angiver om staldafsnittet er bort screenet eller ej. Enkeltbolig: Yttrupvej 2 Staldafsnit Afstand [m] Placering grader Bortscreenet for NY Bortscreenet for FMK Gl drægtighedsstald 251,71 Ja Ja Ja Drægtighedsstald 1 264,40 Ja Ja Ja Karentæne/gylte stald 266,26 Ja Ja Ja Drægtighedsstald 2 280,64 Ja Ja Ja Farestald tidl. klimastald 2 297,96 Ja Ja Ja Farestald 299,19 Ja Ja Ja 2 farestalde 303,49 Ja Ja Ja Side 16 / 45

17 Ny farestald tidll. klima 309,13 Ja Ja Ja Drægtighedsstald Naturlig 325,59 Ja Ja Ja Løbestald 330,05 Ja Ja Ja Drægtighedsstald 334,84 Ja Ja Ja Klimastald 350,63 Ja Ja Ja Klimastald 1 353,68 Ja Ja Ja klimastald 3 358,95 Ja Ja Ja Tilbygning til klimastald 3 363,07 Ja Ja Ja Samlet bebyggelse: Yttrupvej 2 Staldafsnit Afstand [m] Placering grader Bortscreenet for NY Bortscreenet for FMK Gl drægtighedsstald 251,28 Ja Nej Nej Drægtighedsstald 1 264,09 Ja Nej Nej Karentæne/gylte stald 265,81 Ja Nej Nej Drægtighedsstald 2 280,38 Ja Nej Nej Farestald tidl. klimastald 2 297,44 Ja Nej Nej Farestald 298,82 Ja Nej Nej 2 farestalde 303,45 Ja Nej Nej Ny farestald tidll. klima 309,38 Ja Nej Nej Drægtighedsstald Naturlig 325,19 Ja Nej Nej Løbestald 329,98 Ja Nej Nej Drægtighedsstald 335,00 Ja Nej Nej Klimastald 350,04 Ja Nej Nej Klimastald 1 353,38 Ja Nej Nej klimastald 3 358,96 Ja Nej Nej Tilbygning til klimastald 3 363,26 Ja Nej Nej Byzone: Gamstrup By, Roslev Staldafsnit Afstand [m] Placering grader Bortscreenet for NY Bortscreenet for FMK Gl drægtighedsstald 2.517,94 Ja Ja Ja Karentæne/gylte stald 2.528,65 Ja Ja Ja Drægtighedsstald ,87 Ja Ja Ja Drægtighedsstald ,29 Ja Ja Ja Farestald tidl. klimastald ,17 Ja Ja Ja Farestald 2.558,78 Ja Ja Ja 2 farestalde 2.576,59 Ja Ja Ja Drægtighedsstald Naturlig 2.578,72 Ja Ja Ja Klimastald 2.588,50 Ja Ja Ja Ny farestald tidll. klima 2.593,04 Ja Ja Ja Løbestald 2.597,82 Ja Ja Ja Klimastald ,20 Ja Ja Ja Drægtighedsstald 2.612,44 Ja Ja Ja klimastald ,82 Ja Ja Ja Tilbygning til klimastald ,65 Ja Ja Ja Side 17 / 45

18 Lugtemission fra produktioner Nedenfor ses forudsætningerne til den beregnede lugtemission med værdierne LE og OU. Hvis der er anført en lugtreducerende teknologi på stald, vil dette fremgå af effekt af teknologi, og det samlede output for LE og OU ses under faktisk lugt[le][ou]. Under tabellen fremgår den vejledende konsekvenszone. Bemærk at den beregnede værdi for vejledende konsekvenszone for pelsdyr ikke er retvisende, da konsekvenszonen beregnes på grundlag af LE, og pelsdyr har ikke normtal for LE. Ansøgt drift Staldafsnit Staldsystem kode Antal dyr Antal stipladser Ton dyr på stald Antal måneder Lugt [LE] udegående Lugt [OU] Effekt af teknologi [%] Faktisk lugt [LE] Faktisk lugt [OU] Drægtighedsstald Naturlig SvSo , , ,00 0, , ,00 Drægtighedsstald 1 SvSo , , ,00 0,00 897, ,00 Drægtighedsstald 2 SvSo , ,60 768,00 0,00 633,60 768,00 SvSl , , ,00 0,00 405, ,00 Farestald SvSo , , ,00 0,00 858, ,00 2 farestalde SvSo , , ,00 0, , ,00 Klimastald 1 SvSm , , ,00 0, , ,00 Ny farestald tidll. klima Karentæne/gylte stald Farestald tidl. klimastald 2 SvSm ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SvSo , , ,00 0,00 396, ,00 SvSl ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SvSo , ,00 800,00 0,00 660,00 800,00 SvSm ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SvSo , , ,00 0,00 396, ,00 Gl drægtighedsstald SvSo , ,00 800,00 0,00 660,00 800,00 Drægtighedsstald SvSo , , ,00 0, , ,00 Klimastald SvSm , , ,00 0, , ,00 klimastald 3 SvSm , , ,00 0, , ,00 Tilbygning til klimastald 3 Løbestald SvSm , , ,00 0, , ,00 SvSo , , ,00 0, , ,00 SvSl ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SUM , , , , ,00 Vejledende konsekvenszone: 1,6 * ,60 0,6 = 789,39 meter Nudrift Staldafsnit Staldsystem kode Antal dyr Antal stipladser Ton dyr på stald Antal måneder Lugt [LE] udegående Lugt [OU] Effekt af teknologi [%] Faktisk lugt [LE] Faktisk lugt [OU] Drægtighedsstald Naturlig SvSo , , ,00 0, , ,00 Drægtighedsstald 1 SvSo , ,00 960,00 0,00 792,00 960,00 Drægtighedsstald 2 SvSo , , ,00 0, , ,00 SvSl ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Farestald SvSo , , ,00 0,00 858, ,00 2 farestalde SvSo , , ,00 0, , ,00 Klimastald 1 SvSm , , ,00 0, , ,00 Ny farestald tidll. klima SvSm , , ,00 0, , ,00 SvSo ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 18 / 45

19 Karentæne/gylte stald Farestald tidl. klimastald 2 SvSl , , ,00 0,00 900, ,00 SvSo ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SvSm , , ,00 0, , ,00 SvSo ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Gl drægtighedsstald SvSo , ,00 800,00 0,00 660,00 800,00 Drægtighedsstald SvSo ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Klimastald SvSm ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 klimastald 3 SvSm ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilbygning til klimastald 3 Løbestald SvSm ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SvSo ,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SvSl , ,50 675,00 0,00 337,50 675,00 SUM , , , , ,00 Effekt af miljøteknologi til begrænsning af lugt Nedenfor ses de anførte lugtreducerende teknologi på stald som indgår i lugtberegningen. Staldnavn Nudrift ansøgt drift Supplerende teknologi Indtastet lugt effekt Driftstimer pr. år Resulterende reduktion % Drægtighedsstald Naturlig Ingen data. Drægtighedsstald 1 Ingen data. Drægtighedsstald 2 Ingen data. Farestald Ingen data. 2 farestalde Ingen data. Klimastald 1 Ingen data. Ny farestald tidll. klima Ingen data. Karentæne/gylte stald Ingen data. Farestald tidl. klimastald 2 Ingen data. Gl drægtighedsstald Ingen data. Drægtighedsstald Ingen data. Klimastald Ingen data. klimastald 3 Ingen data. Tilbygning til klimastald 3 Ingen data. Løbestald Ingen data. Oplysninger om ventilation (ansøgt drift) Nedenfor ses oplysninger om ventilation, disse oplysninger indgår ikke i lugtberegningen. Staldnavn Naturlig ventilation Drifts effekt % Driftstimer pr. år Højde på afkast Drægtighedsstald Naturlig Ja 100,00% 8759,00 10,00 Drægtighedsstald 1 Nej 100,00% 8750,00 0,00 Drægtighedsstald 2 Nej 100,00% 8750,00 0,00 Farestald Nej 100,00% 8750,00 0,00 2 farestalde Nej 100,00% 8750,00 0,00 Klimastald 1 Nej 100,00% 8750,00 0,00 Ny farestald tidll. klima Nej 100,00% 8750,00 0,00 Karentæne/gylte stald Nej 100,00% 8750,00 0,00 Farestald tidl. klimastald 2 Nej 100,00% 8750,00 0,00 Gl drægtighedsstald Nej 100,00% 8750,00 0,00 Drægtighedsstald Nej 100,00% 8750,00 0,00 Klimastald Nej 100,00% 8750,00 0,00 klimastald 3 Nej 100,00% 8760,00 0,00 Tilbygning til klimastald 3 Ingen data Løbestald Ingen data Afkasttype og øvrige bemærkninger Side 19 / 45

20 Nedenfor ses oplysninger om afkast, disse oplysninger indgår ikke i lugtberegningen. Staldnavn Afkast type Type og øvrige bemærkninger Drægtighedsstald Naturlig Drægtighedsstald 1 Mekanisk undertryksvetilation m vægventiler Drægtighedsstald 2 Mekanisk undertrykventilation m vægventiler Farestald 2 farestalde Klimastald 1 Ny farestald tidll. klima Karentæne/gylte stald Undertryk m vægventiler. Farestald tidl. klimastald 2 Gl drægtighedsstald Undertryksventilation m vægventiler??? Drægtighedsstald Mekanisk ndertryksventilation. Combi diffus? Klimastald Undertryk? klimastald 3 Undertryk? Tilbygning til klimastald 3 Løbestald : Støj Beskrivelse af støjkilder Støjkilder for Ejendom Overgård: Støj fra dyrene: Udlevering af grise. Dette kan kortvarigt give støj, men der er ikke naboer tæt på klimastaldene. Drægtighedsstalden m dybstrøelse er en ret åben stald m naturlig ventilation. Men drægtige søer er rolige dyr og støjer ikke. De øvrige stalde er lukkede, og støj derfor meget begrænset. Ventilation. Ventilation kører året rundt, og mest om sommeren. Men der er god afstand til naboer, og ingen har bemærket støj som et problem. Slaglemølle. Placeret indendørs i foderlade. Bygningen er lukket og derfor ingen støj. Slaglemøllens placering er vist på situationsplanen. Færdsel med traktor, redskaber, lastbiler. Gyllekørsel og omrøring. Korntørring og transport. Amerikanersilo. Tørring/køling af kornet kan også foregå om natten. Der blæses max 3 nætter om året. Beskrivelse af støjkildetiltag Støjkildetiltage for Ejendom Overgård: Foder-siloer placeret mellem 2 huse. Støjen breder sig ikke. Gyllebeholdere og amerikanersilo er placeret længst væk fra byen, og skærmet af anlæg og træer. : Side 20 / 45

21 2.4.3 Lys I dette afsnit beskrives mulige gener fra belysning på anlægget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. Ansøger tekst: Beskrivelse af belysningen for Ejendom Overgård: Der findes udvendig belysning ved vej, gårdsplads og ind/udleveringsrum. Disse lys er styret af en bevægelsesføler. Disse lys kan ikke genere naboer. Der er ingen skyggevirkninger eller reflekser der kan genere naboerne. : Fluer og skadedyr Generel beskrivelse skadedyr Skadedyr generelt for Ejendom Overgård: Der holdes orden og ryddeligt. Gulve er fejet. Vegetation langs bygninger fjernes. Huller/rørgennemføringer repareres med net/beton. Døre/Porte holdes så vidt muligt lukkede. Udmugningsanlæg/gylleanlæg sikres med plader mv Oplag af diverse sættes på paller, strøer. Beskrivelse af gener fra fluer Gener fra fluer for Ejendom Overgård: Biologisk bekæmpelse m rovfluer. Dybstrøelse: Dybstrøelse køres ud 1 gang om året. Beskrivelse af rottebekæmpelse Rotte bekæmpelse for Ejendom Overgård: Stationer til rottegift opstillet af mortalin. : Støv Ansøger har efterladt dette afsnit tomt. : Side 21 / 45

22 2.4.6 Transport I dette afsnit gøres der rede for til- og frakørselsforhold til husdyrbruget, mulige gener fra transporter samt eventuelle genebegrænsende tiltag Ansøger tekst: Transportbeskrivelse for Ejendom Overgård: Gylle: Gyllemængden fra bedriften stiger fra 5671 tons til xxxx tons. Maskinstation kører gylle ud. Der bruges 25 t gyllevogn. Gylle der flyttes over 10 km flyttes med lastbil. Antal læs med gyllevogn (og lastbil) forøges fra 227 læs/år til xxx læs. Foder. (nu og ansøgt) Der kommer 3 læs foder pr måned, pallevarer og løs foder. 36 transporter pr år. Der bruges eget korn til opfodring. Dette opbevares på ejendommen. Ca 200 ha dyrket mark x 6,5 tons pr ha i gns: 1300 tons svarende til 87 læs ved 15 t pr læs. Dyr.(nu og ansøgt) 2 læs smågrise hver 14 dag: 52 transporter pr år Hver 14 dage hentes 12 søer: 26 transporter pr år Døde dyr hentes hver fredag: 52 transporter pr år Brændstof. 14 transporter pr år I alt transporter nu: 494 transporter pr år I alt ansøgt: 542 pr år. Hertil kommer servicefolk og personalets transport. Kørsel med traktorer i forbindelse med markarbejde, pløjning såning sprøjtning er ikke medregnet. Denne transport uændret i forhold til nudrift. : Restvand Beskrivelse af mængde af restvand Spildevandsmængde for Ejendom Overgård: Mængde af vaskevand er beregnet i regnearket vandforbrug og gyllemængder, svin : 735 m3 pr år Mængden indgår i dyrenes gylleproduktion. Beskrivelse af tilledning af restvand Tilledning af spildevand for Ejendom Overgård: Vaskevand fra vaskeplads ledes til gyllebeholder: Anslået 40 m3 pr år Nedbør på vaskeplads: 100 m2 x 0,7 m3 vand/m2 = 70 m3 pr år Beskrivelse af afledning af restvand Afledning af spildevand for Ejendom Overgård: Husspildevand afledes til septiktank Der er ikke sanitært spildevand i stalden. Side 22 / 45

23 : Husdyrgødning og foder Oversigt over opbevaringslagre Navn på opbevaringslager Beskrivelse af opbevaringslager gylletank Fortank 1 Fortank 2 Dybstrøelse På stald køres direkte ud. Bedste tilgængelige opbevaringsteknik Navn på opbevaringslager Beskrivelse af bedste tilgængelige opbevaringsteknik gylletank Fortank 1 Fortank 2 Dybstrøelse Øvrige oplysninger om opbevaringslager Navn på opbevaringslager Nudrift Ansøgt gylletank Fortank 1 Fortank 2 Dybstrøelse Detaljer om opbevaringslagre Navn på opbevaringslager Nyt/eksisterende opbevaringslager Drifttype Lagertype Dimension Kapacitet [ton] gylletank Eksisterende Nudrift Flydende husdyrgødningslager 0,0 Ansøgt drift Flydende husdyrgødningslager 5 m, 28 m 4.400,0 Fortank 1 Eksisterende Nudrift 0,0 Ansøgt drift Gyllekanal/Fortank 5,0 Fortank 2 Eksisterende Nudrift 0,0 Ansøgt drift Flydende 5,0 husdyrgødningslager Dybstrøelse Eksisterende Nudrift Møddingsplads 1,0 Ansøgt drift Møddingsplads 1,0 Sum Nudrift 1,0 Ansøgt drift 4.411,0 Detaljer om fast lager Navn på opbevaringslager Drifttype Lagerandel fast i % Andel af dybstrøelse der køres direkte ud og pløjes ned gylletank Nudrift 0,00 0 Ansøgt 0,00 0 Fortank 1 Nudrift 0,00 0 Ansøgt 0,00 0 Fortank 2 Nudrift 0,00 0 Ansøgt 0,00 0 Side 23 / 45

24 Navn på opbevaringslager Drifttype Lagerandel fast i % Andel af dybstrøelse der køres direkte ud og pløjes ned Dybstrøelse Nudrift 100, Ansøgt 100, Detaljer om flydende lager Navn på opbevaringslager Drifttype Lagerandel Virkemiddel flydende i % gylletank Nudrift 0,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Ansøgt drift 100,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Fortank 1 Nudrift 0,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Ansøgt drift 0,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Fortank 2 Nudrift 0,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Ansøgt drift 0,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Dybstrøelse Nudrift 0,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Ansøgt drift 0,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Beskrivelse af mulige uheld Risici mulige uheld for Ejendom Overgård: 1.Marksprøjtning. Der kan opstå forurening med pesticider ved påfyldning og rengøring af marksprøjte. Spild ved utætte slanger/samlinger på sprøjten. Vinddrift af sprøjtemidler (skader på naboafgrøder, vandløb, hegn) Færdselsuheld. 2.Gylleudslip. Maskinstation kører gylle ud med gyllevogn. Omrøring af tank foretages af ejer med traktor-rører. Udslusning af gylle. Træk og slip-system. Alle stalde i samme niveau så der er ikke risiko for at oversvømme andre stalde eller forbeholder. Overpumpning fra fortank til gyllebeholder: Anlægget overholder de nye regler vedr pumper. Den ansvarlige person overvåger udslusning af gylle. Overpumpning fra gylletank til gyllevogn. Gyllevogn fyldes med sugekran. Overløb og skum løber retur til gylletank. Færdselsuheld med gyllevogn. Vælteuheld Påkørsel af gyllebeholder med traktor og gyllevogn eller gyllerører. Utæt gyllebeholder. Utætte gyllekanaler eller pumpeledninger. Sprede gylle i nærheden af vandløb. 3. Elsikkerhed : Fejlbetjening: Skilte på sikringsgrupper ok Lynnedslag 4.Udløb af olie, kemikalier Kun hvis man spilder ved ophældning eller tankning. 5. Brand. Herunder Varmt arbejde. (Vinkelsliber, svejseværk) Brandslukkere? Placering vises på situationsplan. 6. Ingen trykflasker Beskrivelse af risikominimering Minimering af risiko for Ejendom Overgård: Generelt: Der er ryddeligt hvor der arbejdes. Der gives en god instruktion. Brugsanvisninger følges. Bygninger og maskiner vedligeholdes. Der er gode adgangs- og transportveje. Kemikalier opbevares korrekt. Værnemidler bruges korrekt. Skiltning holdes i orden. Installer alarmanlæg Side 24 / 45

25 1. Marksprøjtning. Der etableres vaskeplads til påfyldning og rengøring af sprøjten. Det sikrer at spildt sprøjtevæske kan opsamles og pesticidrester ved vask ligeledes opsamles. Marksprøjtning foretages af uddannet mandskab med moderne og velholdt udstyr. Elevers omgang med pesticider foregår under opsyn. Foregår under gode vejrforhold. Kemikalier håndteres hvor evt spild kan opsamles. Sprøjten fyldes ved at suge fra buffertank og dermed er der ikke risiko for tilbageløb. At afstande til vandløb overholdes Der er opbevaringsrum for sprøjte- og rengøringsmidler. Opbevaringsrum, utilgængeligt for børn. 2. Gylleuheld. Der er afskærmning af pumpebrønde og gylletanke. Skiltning holddes i orden. Overløb fra gyllevogn løber tilbage til gylletank. Pumpning af gylle overvåges. 3. Elsikkerhed. Der foretages regelmæssige elfo-eftersyn på bedriften. Elmotorer og transmissioner efterses. Forlængerledninger bruges rigtigt. Alarm på ventilation. Virker ved for høj temperatur og fasebrud. Alarmsystem kontrolleres regelmæssig. 4. Dieselolie./Fyringsolie/Smøreolie Tanke er placeret inde. Tanken står stabilt og på et tæt underlag. Pistolen har automatisk stop. Evt spild løber ud på betongulv og kan samles op. 5. Brand. Der tages forholdsregler ved varmt arbejde( svejsning, skæring, vinkelsliber mv). Der holdes opsyn efter arbejdets ophør. Arbejdsstedet er rent og ryddeligt. Gulve holdes evt fugtige. Brandbare genstande er fjernet eller dækket til. Der er håndildslukkere til stede. Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld Minimering af gene for Ejendom Overgård: Der er udarbejdet beredskabsplaner som er vedhæftet denne ansøgning. Personalet kender anlægget og betjeningen. Personalet kender beredskabsplanerne. Vær beredt. Er førstehjælps-udstyret ved hånden, En skovl og trillebør, minilæsser, rendegraver. Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder Opbevaring af ensilage for Ejendom Overgård: Kornsiloer. Amerikanersilo fyldes med elevator,,hvilket formindsker støv. Fodersiloer m filtre Mejetærskning og transport af afgrøder kan kortvarigt give støv. : Affald og kemikalier Side 25 / 45

26 Beskrivelse af døde dyr De døde dyr er placeret ved gylletankene. Se situationsplan. Døde dyr afhentes hver fredag. I sommerperioden kan der arrangeres ekstra afhentning tirsdag hvis det skønnes nødvendig. Dyrene opbevares under overdækning. Dyr lægges på spalter så luften kan komme under dem. Dødfødte og små grise i container. Beskrivelse af fast affald Storsække/papirsække/emballage osv: Afleveres på genbrugsplads. Gl. jern til genbrug. Brugte kanyler opbevares i godkendt beholder og afleveres på genbrugsplads. Beskrivelse af pesticider Pesticider for Ejendom Overgård: Pesticider opbevares i frostfrit rum m lås pesticider mv. Placering er vist på situationsplan. Der laves en vaskeplads m afløb til gylletank ved opbevaringsrummet. Dette sikrer gode arbejdsforhold ved håndtering af pesticider og vask af sprøjten. Beskrivelse af oliekemikalier Spildolie: Servicefolk tager det med. Beskrivelse af øvrige kemikalier Øvrige kemikalier for Ejendom Overgård: Smøreolie opbevares i værksted med betongulv. Dieselolie opbevares indendørs i maskinhus. Tanken står på betongulv.tankstørrelse 1800 liter. Placering er vist på situationsplanen. Beskrivelse af egenkontrol Der etableres effektivt plantedække og efterafgrøder. Der laves markplan, gødningsplan, gødningsregnskab. Der føres journal over plantebeskyttelsesmidler. Dyreholdet registreres. Der er sundhedsrådgivningsaftale. -Kontrol Eftersyn - Vedligehold af: produktionsapparatet: Ventilation. Årlig service Vandinstallation: Vandventilernes funktion afprøves regelmæssig. Utætheder repareres. Vandventilernes ydelse kontrolleres ved nye grise i stien. El- anlæg El-fo eftersyn hvert 5.år. -Forbrug af råvarer, hjælpestoffer, energi: E- kontrol laves. -Overvågning af parametre, der har drift og sikkerhedssmæssig betydning. Gyllebeholder tilmeldes 10 års beholderkontrol. Gyllepumper checkes ved brug. Brandmateriel afprøves hvert 5 år -Procedure for vedligehold og kontrol af gene- og forureningsforanstaltninger: Der føres logbog for flydelag på gylletanke. Pumpning af gylle overvåges. Der gås en aftenrunde, hvor der kikkes til dyr og anlæg. : Ammoniaktab Resultat af beregninger på generelt ammoniakreduktionskrav Side 26 / 45

27 Overstiger græsmarksafgrøder over 25 % af totalrationen for malkekøer inklusiv opdræt? Nej Er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt? Ja Eventuel yderligere reduktion nødvendig for at opfylde kravet -524,55 kgn/år Ammoniaktab i nudift og ansøgt drift fordelt på staldsystemer og opbevaringslagre Ansøgt(kgN/år) Ammoniaktab fra staldsystemer mv. ikke omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav: 0 Ammoniaktab fra staldafsnit og lagre omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav, men eksisterende uændret produktion: 1613,67 Ammoniaktab fra husdyrproduktion omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav (etableringer udvidelser, ændringer): 1656,42 Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning: 509,35 Ammoniaktab fra lagre af fast husdyrgødning: 0,00 Resultat af beregning af den vejledende grænseværdi for ammoniaktab ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) Samlet faktisk ammoniaktab fra stald og lager i ansøgt drift (hele anlægget): 3779,43 kgn/år Samlet vejledende ammoniaktab fra hele anlægget ved anvendelse af BAT: 3868,53 kgn/år Er samlet vejledende ammoniaktab fra hele anlægget ved anvendelse af BAT overholdt?: Ja Difference mellem samlet faktisk ammoniaktab og samlet vejledende ammoniaktab ved anvendelse BAT: -89,10 kgn/år Resultat af beregninger af ammoniaktab på produktionsniveau Staldnavn Drægtighedsstald Naturlig Kode for staldsystem Ammoniaktab fra reference staldsystem kgn/år Ammoniaktab fra valgt staldsystem kgn/år Effekt af valgt staldsystem kgn/år Effekt af valgt staldsystem % Effekt af miljøteknologi kgn/år Effekt af foderoptimering m.m. kgn/år Effekt af miljøtiltag lager kgn/år Faktisk ammoniaktab fra stald og lager kgn/år SvSo04 926,83 815,08 111,75 12,06% 0,00 0,00 105,10 709,98 858,86 755,31 103,56 12,06% 0,00 119,27 84,54 551,49 Drægtighedsstald 1 SvSo01 241,37 183,40 57,97 24,02% 0,00 0,00 0,00 183,40 226,29 171,94 54,35 24,02% 0,00 27,77 0,00 144,17 Drægtighedsstald 2 SvSo01 512,91 389,72 123,19 24,02% 0,00 0,00 0,00 389,72 163,43 124,18 39,25 24,02% 0,00 20,05 0,00 104,12 SvSl04 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 48,21 45,21 3,00 6,23% 0,00 0,00 0,00 45,21 Farestald SvSo09 195,30 177,67 17,63 9,03% 0,00 0,00 0,00 177,67 234,00 212,87 21,13 9,03% 0,00 12,17 0,00 200,70 2 farestalde SvSo09 389,70 354,52 35,18 9,03% 0,00 0,00 0,00 354,52 432,00 393,00 39,00 9,03% 0,00 22,47 0,00 370,53 Klimastald 1 SvSm01 599,49 480,98 118,51 19,77% 0,00 0,00 0,00 480,98 708,89 568,75 140,13 19,77% 0,00 0,00 0,00 568,75 Ny farestald tidll. klima Karentæne/gylte stald Farestald tidl. klimastald 2 SvSm01 118,15 94,79 23,36 19,77% 0,00 0,00 0,00 94,79 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 SvSo09 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 108,00 98,25 9,75 9,03% 0,00 5,62 0,00 92,63 SvSl04 229,56 219,11 10,45 4,55% 0,00 0,00 0,00 219,11 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 SvSo07 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 168,46 152,67 15,78 9,37% 0,00 24,63 0,00 128,04 SvSm01 87,52 70,22 17,30 19,77% 0,00 0,00 0,00 70,22 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 SvSo09 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 101,70 92,52 9,18 9,03% 0,00 5,29 0,00 87,23 Gl drægtighedsstald SvSo01 125,71 95,52 30,19 24,02% 0,00 0,00 0,00 95,52 168,46 128,00 40,46 24,02% 0,00 20,67 0,00 107,33 Drægtighedsstald SvSo07 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 553,14 501,32 51,83 9,37% 0,00 80,89 0,00 420,43 Klimastald SvSm01 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 176,13 141,31 34,82 19,77% 0,00 0,00 0,00 141,31 klimastald 3 SvSm01 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 176,13 141,31 34,82 19,77% 0,00 0,00 0,00 141,31 Tilbygning til klimastald 3 SvSm01 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 382,89 307,20 75,69 19,77% 0,00 0,00 0,00 307,20 Løbestald SvSo04 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 574,63 505,35 69,29 12,06% 0,00 79,80 56,56 368,98 SvSl02 120,82 95,75 25,07 20,75% 0,00 0,00 0,00 95,75 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00 Side 27 / 45