Idrætspolitik og strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrætspolitik og strategi"

Transkript

1 Idrætspolitik og strategi

2 Forord Vi ved alle, at idræt og motion er dannende og vanedannende. Det giver fysisk og psykisk velvære at røre sig, og det øger sundheden og giver os derved et længere og bedre liv. Idræt skaber fællesskaber og er socialt og samtidig mægtig sjovt. Med andre ord er og bliver idræt og bevægelse sundt for både sjæl og legeme og dermed også for byen Albertslund - for idræt ansporer til fælles leg, anstrengelse og samarbejde, En idrætspolitik med en god strategi og handleplan indeholder brugbare visioner for udviklingen af kommunale rammer for idrætsaktiviteter i Albertslund Kommune, både for organiserede og for selvorganiserede aktiviteter. Albertslund Kommune ønsker med en idrætspolitik og tilhørende progressiv strategi at få et værdibaseret redskab for kommunalpolitikere og medarbejdere til at føre visioner og indsatser om idræt og motion ud i livet, så borgerne får mulighed for og motiveres til at dyrke idræt og motion. Og det gælder både elite og bredde. Elite for det er gode historier og spændende for byen at have dygtige idrætsfolk og stærke rollemodeller. Bredde fordi breddeidrætten udover det helt alment sunde og gode har en social dimension, som består af dens formidable evne til at skabe social sammenhængskraft. Idræt forener desuden mennesker med forskellig baggrund i forpligtende fællesskaber. Utallige danskere over hele landet har i idrætsforeningerne lært grundlæggende værdier, normer og spilleregler. Idræt udgør i den forstand et væsentligt kulturbærende lag i samfundet. Og på grund af alle disse gevinster, vil Albertslund Kommune gerne være kendt som en breddeidrætskommune med rummelighed for alle og fokus på den enkelte. Steen Christiansen Borgmester Side 2 af 11

3 Indholdsfortegnelse Politik for idrætsområdet... 4 Vision Sundhed og fritidsvaner... 8 Frivillig arbejdskraft i idrætsforeningerne... 8 Tværgående initiativer sundhed og socialt arbejde... 8 Forebyggelse og børns trivsel... 9 Børn og idræt... 9 Bredde, elite og branding Breddeidræt Eliteidræt Branding Livet i byen, begivenheder i landskabet Tekst: Borgerne, Idrætsrådet og Albertslund Kommune Foto: Albertslund Kommune Oplag: Side 3 af 11

4 Politik for idrætsområdet I Albertslund Kommune er strategien Forstad på Forkant pejlemærke og retningslinje for alt arbejde i den kommunale forvaltning. Derfor tager alle kommunens politikker udgangspunkt i visionen for byen og således også Politik og strategi for Idrætsområdet. Med udgangspunkt i denne vision for Albertslund, der handler om alle områder i kommunens virke: børn, kultur, miljø, sundhed, idræt, natur, boliger og byrum, erhverv, klima, service mm. er denne politik og strategi både forvaltningers, udvalgs og brugeres indspark til at komme visionen nær på idrætsområdet. Foreningsidrætten er den vigtigste idrætsform i denne politik. Det er i foreninger at børn, unge og voksne sammen skaber gode oplevelser med idræt baseret på frivillig og aktiv deltagelse. I foreningsidrætten i Albertslund findes i nogen grad eliteidrætsudøvere, men ofte praktiserer individuelle udøvere deres eliteidræt på specialiserede anlæg og i eliteorienterede foreninger hvor som helst derfor også i andre kommuner end Albertslund. Den selvorganiserede idræt finder sted på såkaldt bevægelsesklare områder i kommunen, det være sig græsmarker, skovarealer, stier eller bakketoppe. Denne type idræt er ofte enten leg eller motionsbetonet og finder sted på tidspunkter, der passer ind i de idrætsaktives hverdag. Med til den selvorganiserede idræt regnes også den idræt, der foregår hos kommercielle idrætsudbydere og i kommercielle idrætsfaciliteter. Disse tre grupperinger inden for idrætten stiller forskellige krav til understøttelse. Udover de tre nævnte idrætsområder er idrætten væsentligst repræsenteret ved idræt i skoler og institutioner og ved særlige forebyggende/ rehabiliterende sundhedsinitiativer. Politikkens indhold Politik og strategi for idrætsområdet omhandler primært foreningsidrætten, eliteidrætten og den selvorganiserede idræt i Albertslund Kommune. Den er en konkretisering i forhold til kommunens idrætsliv under Folkeoplysningspolitikken og skal ses i forhold til øvrige beslægtede politikker: for Kulturområdet - Kulturpolitikken (og Folkeoplysningspolitikken); for Børneområdet Bevægelsesstrategien; for Integrationsområdet Integrationspolitikken; og for Sundhedsområdet Sundhedspolitikken, Forebyggelsesstrategien og Ældrepolitikken samt Handicappolitikken. Politik og strategi for idrætsområdet er en følge af budgetforlig 2011, men også en konsekvens af den nye folkeoplysningslov fra juli 2011, der dikterer en specifik Folkeoplysningspolitik ved indgangen til Og som sådan supplerer de to politikker hinanden som opfølgning på og ajourføring af den i Albertslund Kommune gældende Idræts- og folkeoplysningspolitik fra 2006, der alligevel skulle revideres i Nærværende politik og strategi har år 2020 som pejlemærke i fremtiden og revideres løbende i henhold til udvikling, muligheder og behov. Side 4 af 11

5 Idrætspolitikken definerer, at der er fem områder, der samlet set skal afgrænse idrætsstrategien og tematisere dens opbygning - med vision, strategiske temaer og målsætninger samt en tilknyttet handleplan. Samtidig placerer den også idrætsstrategien i forhold til tilgrænsende politiker og strategier. Denne publikation rummer altså dels en idrætspolitik med afsnit om fælles visioner og rammer for idrætsområdet og dels en kort afgrænsning af strategiområdet, og derudover er der en selvstændig strategi for forskellige aktivitetsområder. Idrætsstrategi Strategien er således opbygget omkring den fælles vision og opdelt i 5 områdetemaer, der foldes ud i teksten. Idrætspolitikken forbinder derfor strategien til de tre idrætsområder - breddeidræt i foreninger, eliteidræt og selvorganiseret idræt - institutioner og skoler samt sundhedsområdet. På tværs af disse områder er udviklet fem nye, åbnende overskrifter i fem temaer for strategien. Og målet er såre enkelt: bevægelse skal tænkes så meget som muligt ind i alle facetter af det kommunale arbejde, for at alle borgere uanset niveau kan opleve fællesskab, glæde og bæredygtig livskvalitet ved idræt. Og derfor er der inden for politikkens afgrænsning specificeret hosstående fem temaer for en idrætsstrategi, der med åbne titler muliggør tænkning på tværs og helhedsorienteret energi. Temaerne bevæger sig rundt om visionen og idrætspolitikkens rammer, og temaerne strukturerer en idrætsstrategi med tilhørende handleplan. Side 5 af 11

6 Albertslund skal være en levende og aktiv by, hvor vi bevæges med begejstring og hvor alle idrættens elementer ind tænkes for at give de bedste muligheder for det gode liv og byens vækst. Vi vil have en by, hvor den enkelte borger ung som gammel i en idrætsforening, alene eller i en selvorganiseret gruppe har de bedst tænkelige muligheder for at udøve motions- eller idrætsaktiviteter på bredde- og eliteniveau. Vi ønsker derfor at skabe et idræts- og bevægelsesmiljø i Albertslund Kommune, hvor idræt og bevægelse bliver fremmet gennem relationer i kommunale institutioner f.eks. børneinstitutioner, skoler, plejeboliger mm., i byens rum hvor fx stier inviterer til motion, belysning gør det muligt at færdes på alle tider og ved at tilbyde et godt udbud af specifikke idrætsfaciliteter samt gennem at understøtte borgernes, herunder foreningers, muligheder og kompetencer til at indgå i, udvikle og muliggøre fysisk udfyldelse og leg til egen og andres glæde. Implementering Der udarbejdes handleplaner for de enkelte temaer i en samlet handlingsplan, bl.a. på baggrund af den borgerinddragelse ved fyraftensmøder der har fundet sted i vinteren Handlingsplanen operationaliserer den mulige indsats inden for de fem temaer. Herunder er der specielt lagt vægt på frivillighed og brugerindflydelse. Idrætsstrategien bygger på oplysninger om den organiserede idræt, rapporten om kommunens idrætsfaciliteter udarbejdet af Center for Idræt og Arkitektur, Idræts- og fritidsstrategien fra 2006 samt Idrætsrådets og Kulturforvaltningens to debatmøder med borgerne i vinteren Strategien skal omsætte idrætspolitikken fra ord til handling og give klare retningslinjer for de fremtidige idrætslige indsatsområder, som vil medvirke til, at kommunens borgere finder Albertslund et attraktivt sted at bo. Herunder aktivt at medvirke til at skabe det rette miljø, rum og læring for at tilgodese det sundhedsmæssige, sociale og demokratiske aspekt i en kulturel kontekst. Strategien ses i sammenhæng med og idrætsmæssig overbygning til kommunens sundhedspolitik, naturplan, fritidspolitik, handicappolitik og bevægelsesstrategi mm. Sammenhæng mellem de enkelte livsfaser, foreninger, virksomheder, skoler og institutioner samt udsatte grupper er af vital betydning for at skabe rammerne for et bæredygtigt, attraktivt og nyskabende fysisk aktivt liv i Albertslund. Idrætten medvirker helt automatisk til det. Som en forudsætning for en velfungerende og motiverende idrætspolitik og strategi, kræver det at Albertslund har tidssvarende, spændende og inspirerende faciliteter at gøre brug af. Brugen af faciliteterne skal være fleksible og intelligente, således foreninger, borgere m.fl. Kan booke sig, når tid og rådighed for dem er rigtig. Samarbejde på tværs mellem kommunens forskellige områder spiller en afgørende rolle for fremtidens fokus på sundhedsfremme og motionsmuligheder. Side 6 af 11

7 Lokaler og baner er rammefaciliteter, rum, men kommunen, foreninger og andre brugere faciliterer i fællesskab disse rum, og den tanke kan forfines. Rum forstås både bogstaveligt fysiske faciliteter og i overført forstand, dvs. mentalt rum, overskud til. Det organiserede idrætsliv finder sted i kommunens idrætsanlæg. De nye aktiviteters bæredygtighed og popularitet skal inddrages i vurderingen af nødvendigheden af at etablere faciliteter til aktiviteten. I tilfælde hvor det ikke prioriteres at etablere faciliteter til nye aktiviteter, skal Kultur- og Fritidsforvaltningen aktivt medvirke til at etablere kontakt til foreninger i nabokommuner, der har de nødvendige faciliteter. Ligeledes skal forvaltningen understøtte lignende henvendelser fra nabokommuner. Samarbejde og fælles udnyttelse og drift af idrætsfaciliteter på tværs af organisatoriske og kommunale grænser skal tilstræbes. Albertslund er en forholdsvis lille kommune og derfor vil man heller ikke kunne finde alle idrætsgrene her i byen. Heldigvis ligger Albertslund omkranset af en række kommuner som sammen med de nære faciliteter i Albertslund giver gode muligheder for fysisk udfoldelse, og der skal aktivt arbejdes på at samarbejde tværkommunalt. Kommunens idrætsfaciliteter er borgerens og skabt til at blive benyttet. Og alle mulige pladser kan være aktivitetscentre, således fx også skolegårde uden for skoletiden, således at der sikres en høj udnyttelsesgrad til gavn for så mange som muligt. Alle rum skal tænkes med bevægelse og være potentielle aktivitetscentre Fysiske faciliteter skal forsøges udbygget i samarbejde med andre kommuner, da ingen mindre kommuner i dag har råd til at udbygge i større grad selv Der skal arbejdes for idrætsbevidsthed alle skal have mentalt rum til motion Derfor vil vi: Understøtte muligheden for åbne haller og spontan idræt lokalt Tydeliggøre Albertslund Stadion som kommunens idrætscentrum Skabe mulighed for samtidighed, således at der på tværs af alle aldre kan dyrkes idræt i fællesskab Side 7 af 11

8 En ny tendens er, at voksne og især de over 60- årige dyrker meget mere idræt end tidligere. Ældreidrætten er i eksplosiv vækst. Den positive fysiske og mentale sundhedseffekt af idrætsaktiviteter for ældre er velkendt, og i takt med at pensionsalderen bliver længere i kraft af den øgede gennemsnitlige levetid, bliver det endnu mere vigtigt at understøtte ældres aktive livsførelse for at bevare og udbygge sociale netværk samt at styrke den forebyggende sundhedsindsats for denne aldersgruppe. Flere af de hurtigst voksende idrætsaktiviteter er ikke forankret i foreningslivet, men finder sted på selvvalgte tidspunkter på selvvalgte steder/faciliteter. De er selvorganiserede. Frivillig arbejdskraft i idrætsforeningerne Værdien af de frivillige lederes arbejde kan ikke understreges nok. Det frivillige organisatoriske og praktiske arbejde bør understøttes så vidt muligt. Dels i form af relevante og udviklende kursustilbud af høj kvalitet, dels ved kommunal bistand til drift og udvikling af foreningernes tilbud, fx ved en ny foreningsportal og virtuelle muligheder for både administration, kommunikation og reklame. Med foreningernes frivillige har vi en betydelig specialiseret idrætsfaglig kompetence, der kan udnyttes til at tilrettelægge og afvikle undervisningsforløb i skoler og institutioner, fx inden for svømning og anden specialidræt. Tværgående initiativer sundhed og socialt arbejde Foreninger afspejler befolkningen i det nærområde hvor de har deres virke. I Albertslund Kommune er befolkningen mangfoldig og der findes foreningsaktive borgere fra alle samfundslag og med meget forskellig kulturel baggrund med lige så forskellig sundhedstilstand. Handicappede skal indgå i idrætten i det omfang, deres handicap gør det muligt. I de tilfælde, hvor der skal gives et specialtilbud, gøres det så vidt muligt og i samarbejde med DHIF s idrætskonsulent. Når det drejer sig om højt specialiserede tilbud, bør der indgås samarbejde med nærliggende kommuner for at samle tilstrækkeligt store grupper til, at aktiviteten kan afvikles. I Albertslund Kommune skal borgere med handicap naturligvis kunne indgå i raskidrætten eller tilbydes aktiviteter i samarbejde med nærliggende kommuner. Det skal være attraktivt at bruge sin fritid til frivilligt arbejde i idrætsforeningerne Rammerne i den foreningsbaserede idræt skal udnyttes til målrettede sociale og sundhedsfremmende tiltag Derfor vil vi: Oprette en portal for alle foreninger, der skal støtte administrativt og fremme synligheden af idræts- og foreningslivet Arbejde for at alle foreninger får en plan for rekruttering og fastholdelse af frivillige Støtte foreninger, som er udfordret demografisk, socialt og sundhedsmæssigt Side 8 af 11

9 Børn og idræt De idrætsaktive børn i Danmark bliver mere aktive og er medlemmer i flere idrætsforeninger. De inaktive børn bliver mere inaktive. Det har ligeledes været tilfældet i en årrække, at børn i års alderen forsvinder ud af idrætsforeningerne. Og derfor er det nødvendigt, at der i Albertslund Kommune er et bredt udbud af idrætsaktiviteter, og særlige aktiviteter for idrætsuvante børn skal støttes samtidig med, at initiativer, der kan mindske frafaldet i idrætsforeningerne blandt de 13-16årige, skal sættes i gang. Børn og unge, der ikke deltager i det organiserede fritidsliv, er ofte marginaliserede i samfundet. Der skal etableres en forenings-pasordning, som kan give disse børn og unge en mulighed for at få en aktiv fritid og indgå i sociale fællesskaber. Frafaldet af børn i foreningslivet skal mindskes og initiativer der fastholder og øger deltagelsen skal efterstræbes Der skal være større sammenhæng mellem børn og unges professionelle fritidsliv i SFO er og klubber, og det frivillige fritidsliv i foreningerne Derfor vil vi: Foreninger skal komme til SFO er og klubber - og SFO er og klubber skal komme til foreningerne gennem struktureret samarbejde Arbejde på at etablere en foreningspasordning, fx i kombination med børnenes bold 1, der sikrer børn deltagelse i foreninger uanset kontingent Arbejde på at udvikle et foreningsbaseret klippekortstilbud målrettet teenagere 1 Børnenes Bold er et koncept, der giver fx 5 bolde til barnet i løbet af de 7 første skoleår. Hver bold med nogle idrætsaktiviteter/-boldspil tilknyttet. Side 9 af 11

10 res elitesatsninger efter konkret ansøgning. De nærmere betingelser for tilskuddet er fastlagt af Kommunalbestyrelsen. Albertslund Kommune skal være kendt som en idrætskommune. Breddeidræt Vi ønsker, at så mange som muligt har et aktivt liv med idræt og bevægelse. Breddeidrætten er genstand for alle de forudgående visioner for idrætslivet i Albertslund. Og breddeidræt dyrkes typisk for samværets skyld, for motionens eller sportens egen skyld eller naturligvis for legens skyld. Breddeidræt er og bliver fundamentet og dynamikken i enhver idræt, og det er gennem breddeidrætten af det store social netværk og arbejde kan foregå. Eliteidræt Til gengæld er eliteidræt godt som branding. Og det er også eliteidrætten der rent sportsligt kan fremvise de største rollemodeller, et faktum der skal anvendes målrettet for netop at styrke rekruttering og fastholdelse til breddeidrætten. Og i øvrigt til bare at få motion på dagsordenen. Eliteidræt kan defineres på flere niveauer, fx international elite, national elite, regional elite og kommunal elite. Inden for eliteidrætten stiger kravene til faciliteternes specifikationer i takt med niveauet. Det er ikke en ambition, at Albertslund Kommune skal stille eliteidrætsegnede faciliteter til rådighed for en bredere vifte af idrætsgrene. Men efter en nærmere analyse kan det vurderes, om det skal prioriteres at understøtte et fåtal af idrætsgrenes eliteaktiviteter med de nødvendige faciliteter. Samtidig skal det fortsat være muligt for foreninger og enkeltudøvere at opnå økonomisk tilskud til de- Branding Albertslund Kommune ønsker at være en by, hvor nye familier vil slå sig ned og trives, og hvor alle byens borgere har en høj livskvalitet. Idræt og mulighederne for motion skal derfor medvirke til at brande byen som en by med rigtig mange muligheder og mange tilbud i bæredygtige foreninger. Årets familieby og breddeidrætskommune kan være titler der automatisk knyttes til Albertslund på baggrund af de mange gode forhold der brander byen som rig på kreativ kapital, herunder masser af gode idrætsmuligheder og sociale netværk i foreningslivet, ikke mindst i idrætsforeningerne. Fællesskaber og samarbejder med andre kommuner skal styrkes og fremmes, for at så mange som muligt skal have mulighed for at dyrke idræt Albertslund skal brandes som breddeidrætskommune og som familieby med gode muligheder for idræt Elite skal støttes som lokomotiv for bredden Derfor vil vi: Frisætte foreninger til at koncentrere sig om deres kerneaktiviteter ved at lette foreningernes administration Arbejde med positiv særbehandling af de foreninger, der kan og vil Fortælle de gode historier om idrættens rollemodeller og forbilleder i kommunen Side 10 af 11

11 Albertslund Kommune skal understøtte og intensivere udviklingen af byrummet og landskabet i samarbejde med lokale interessenter, så de animerer til bevægelse. Dette gælder fx skolegårde, grønne områder, bymidte, fællesarealer og legepladser. Udviklingen skal spille sammen med en indsats for at få kommunens borgere til i højere grad at bruge deres nærområder aktivt og højne udnyttelsesgraden af kommunens idrætsfaciliteter og skabe øget adgang for uorganiserede til faciliteterne. Der er mange flotte arrangementer i Albertslund. Store stævner afvikles professionelt, og mange tusinde idrætsudøvere er hvert år optaget af og engageret i begivenheder rundt omkring i kommunen, der rækker langt ud over kommunens grænser. Alt fra håndbold, fodbold, svømning og gymnastik til krolf, golf og e-sport engagerer masser af mennesker. Og det skal styrkes og promoveres mest muligt. Blandt andet ved også at afsøge flere muligheder for samarbejde med private aktører. Grønne områder, bymidte og pladser, skolegårde og legepladser skal animere til bevægelse Idrætsbegivenheder og events skal understøttes og medvirke til branding af kommunen Synliggørelse skaber indre sammenhængskraft og ydre gennemslagskraft Derfor vil vi: Motion og bevægelse tænkes med i alle anlæg og renoveringsopgaver af byens bygninger og pladser Skabe mulighed for at børn, unge og voksne kan dyrke idræt samtidig Brande events i samarbejde med de mange foreninger, der laver stævner, løb og turneringer Side 11 af 11

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Aftale om talentklasser i idræt

Aftale om talentklasser i idræt Den 20. november 2012 Aarhus Kommune i Aarhus Kommune Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Aftalens parter og indhold Denne aftale om talentklasser i idræt er indgået mellem

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

2-3. JUNI 2012 ALBERTSLUND CUP 2012 POWERED BY:

2-3. JUNI 2012 ALBERTSLUND CUP 2012 POWERED BY: 2-3. JUNI 2012 ALBERTSLUND CUP 2012 POWERED BY: VELKOMMEN TIL ALBERTSLUND CUP 2012 2. OG 3. JUNI Vi ved alle, at idræt og motion er dannende og vanedannende. Det giver fysisk og psykisk velvære at røre

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

MARTS 2009 KONKLUSIONER OG FORSLAG IDRÆT FOR ALLE. BREDDEIDRÆTSUDVALGETS RAPPORT konklusioner og forslag

MARTS 2009 KONKLUSIONER OG FORSLAG IDRÆT FOR ALLE. BREDDEIDRÆTSUDVALGETS RAPPORT konklusioner og forslag MARTS 2009 KONKLUSIONER OG FORSLAG WWW.KUM.DK IDRÆT FOR ALLE BREDDEIDRÆTSUDVALGETS RAPPORT konklusioner og forslag IDRÆT FOR ALLE BREDDEIDRÆTSUDVALGETS RAPPORT - konklusioner og forslag 2 IDRÆT FOR ALLE

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab ØG Eliteidræt Eliteidræt, faglighed og fællesskab Eliteidræt, faglighed og fællesskab vildmedfoto.dk På Øregård brænder vi for idræt. Og vi vil skabe de bedste rammer for vores elever både fagligt og socialt,

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

S i d e 1. Århus Frederiksberg Odense Aalborg Viborg. Materialet er indsamlet via de 5 idrætssamvirkers hjemmesider.

S i d e 1. Århus Frederiksberg Odense Aalborg Viborg. Materialet er indsamlet via de 5 idrætssamvirkers hjemmesider. S i d e 1 5 eksempler på idrætssamvirker På det afsluttende møde i idrætsgruppen blev vi enige om overordnet at undersøge opbygningen af Idrætssamvirker 5 steder i Danmark. Det blev følgende steder: Århus

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6 EVÆGELSES OLITIK VENDBORG ØRN & UNGE 0-16 ÅR Bevægelsespolitikken er udarbejdet af Svendborg Kommune/ Foto: Torben Sørensen og Thomas Gaarde Madsen/ Layout: Thomas Gaarde Madsen Tryk: Svendborg Kommune/

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Start- og udviklingspuljen. 4 Formål.. 4 Hvad gives

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune Præsentation Bolde i luften Idræts SFO Udfordringer Vision Idræts foreninger Idræts SFO Skoler Team Danmark Hillerød Kommune Breddeidræt

Læs mere

Keld Jensen, formand for SIFA og Folkeoplysningsudvalget Aalborg Kommune

Keld Jensen, formand for SIFA og Folkeoplysningsudvalget Aalborg Kommune Keld Jensen, formand for SIFA og Folkeoplysningsudvalget Aalborg Kommune Forudsætning for et godt resultat : Alene er vi intet -sammen er vi stærke! I Aalborg har vi skabt en kultur for at løfte tingene

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Partnerskaber mellem foreningslivet og kommunen om løsning af konkrete opgaver Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Partnerskaber mellem foreningslivet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Holstebro

Læs mere

Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse. 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd.

Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse. 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd. Resultater af DHF s Efterskoleundersøgelse 2013 / sammenfatning v. Anne Søndergård, cand.pæd. Formålet Medlemstallet hos de 14-18-årige falder drastisk Efterskolernes rolle Anbefalinger til de involverede

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Rudersdal Idrætsråd November 2009. Rudersdal Idrætsråd Strategiplan 2010-12

Arbejdsgrundlag for Rudersdal Idrætsråd November 2009. Rudersdal Idrætsråd Strategiplan 2010-12 Arbejdsgrundlag for Rudersdal Idrætsråd November 2009 Rudersdal Idrætsråd Strategiplan 2010-12 Godkendt af bestyrelsen den 19. november 2009 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Forord og

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere