Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:
|
|
- Aksel Gregers Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup Kommunes initiativer på idrætsområdet i de kommende år. Redegørelsen er et cirka 120 siders langt forslag udarbejdet i et tæt samarbejde mellem borgere, brugere og Ballerup Kommune under ledelse af idrætsforsker Laila Ottesen. Denne tekst fremhæver hovedlinierne i redegørelsen. Ønskes den fulde redegørelse kan du rette henvendelse til Kulturforvaltningen på telefon Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter: Skal kommunen fortsat støtte foreningsidrætten med økonomi og faciliteter? Skal der til gengæld for støtten stilles krav til foreningerne om en bestemt politik? Skal der foretages en anden fordeling end i dag? Skal kommunen støtte den selvorganiserede idræt og hvordan?
2 Det er i Ballerup udgangspunktet at bevare de positive elementer, som foreningsidrætten rummer. Foreningerne skal ikke måles på deres indvirkning på social- og sundhedsbudgetterne, men på deres betydning for trivsel og livskvalitet. Idrætten er i dag den største fritidsaktivitet i vores samfund, og den har enorm social, sundhedsmæssig og kulturel betydning, som værdsættes højt i Ballerup. Hvem laver vi i Ballerup Kommune idrætspolitik for? Ballerup Kommune har siden 2. Verdenskrig udviklet sig fra en lille landsby til en stor, moderne forstad med cirka indbyggere fordelt med i Ballerup by og Egebjerg, cirka i Måløv og cirka i Skovlunde. Etagebyggeri og parcelhusbyggeri er næsten ligeligt fordelt. Idrætten har spillet en central rolle i opbygningen af Ballerup Kommune, og stort set alle idrætsfaciliteter er kommunale. Der er allerede i dag forskel på idrætslivets udfoldelse i Ballerup Kommunes bydele Måløv og Skovlunde ligner større landsbyer, hvor der er få idrætsforeninger med mange medlemmer, og der er altovervejende tale om traditionelle idrætsgrene. I Ballerup er der sket en opsplitning i mindre satelitbyer, og der er derfor mange små foreninger også indenfor den samme idræt. Der er mange små foreninger med specialidrætter og set i forhold til indbyggertallet er der få foreningsmedlemmer men også en større udbredelse af selvorganiserede idrætsaktiviteter. Det er disse forhold, der er søgt taget højde for i Ballerup Kommunes idrætspolitik:
3 Overordnede idrætspolitiske principper og mål: Alle alders- og befolkningsgrupper bør have mulighed for et aktivt idrætsliv. Idrætsforeningerne og foreningslivet generelt fremmes. Idrætsudøverne sikres mulighed for deltagelse i beslutningsprocesserne. Fordeling af ressourcer og faciliteter skal hele tiden være til debat. Det er en kommunal opgave at stille faciliteter til rådighed for borgerne. Børn og ældre bør sikres mulighed for idrætsudfoldelse i deres lokale nærmiljø. Specielle faciliteter samles centralt i kommunen. Åbne faciliteter og/eller faciliteter med brugerbetaling fremmes. Hvordan kan økonomi og lovgivning bedst støtte idrætten? Det er Folkeoplysningsloven, der regulerer kommunernes støtte til folkeoplysning, der har betydning for en kommunes idrætsliv. Folkeoplysningsudvalget fordeler på idrætsområdet aktivitetsstøtte til de 0-25 årige (og i Ballerup Kommune også de over 60-årige), tildeler lokaler samt administrerer 5%-puljen. Økonomi og lovgivning:
4 Aktivitetsstøtten øges. Aktivitetsstøtten øges mest for de 6-18-årige. Foreningernes sociale arbejde støttes. Kursustilbud tilpasses den enkelte forenings særlige behov. Købe-idræt med brugerbetaling for nogle faciliteter udvikles i kommunalt regi. 5%-puljen administreres i tættere samarbejde med idrætsforeningerne. Idrætten repræsenteres stærkere i Folkeoplysningsudvalget. Idrætsaktiviteter for idrætssvage grupper fremmes via tilførsel af nye ressourcer. Hvordan skal arbejdet mellem forvaltning, politikere og idræt organiseres? Forholdet mellem forening, forvaltning og politikere har stor betydning for foreningernes daglige vilkår. Foreningernes kommunale tilskud udgør i dag mellem 25 og 50 % af de årlige indtægter, hvorfor den politiske afhængighed er større end nogensinde. En øget decentral medbestemmelse giver idrætten større indsigt i de relevante politiske beslutninger og den administrative praksis, der vedrører idrætten.
5 Organisering og samarbejde mellem forening, administration og politikere: Idrætten samles i én forvaltning. Der nedsættes et idrætråd med en bredere foreningsrepræsentation end idrætsudvalget. Idrætsforeningerne skal have 3 repræsentanter i Folkeoplysningsudvalget. Anvendelse af faciliteter og udbygning af eksisterende anlæg. Idrætsfaciliteter er en afgørende forudsætning for foreningernes udfoldelsesmuligheder. Ballerup Kommune råder over mange idrætsfaciliteter, der stilles gratis til foreningernes rådighed. Brugerråd er nedsat stort set alle steder så selvforvaltning er iværksat og fungerer på bedste vis. Ballerup Idrætspark er decentraliseret, så også her er mange beslutninger lagt ud til brugerne selv. Både foreningsidræt og selvorganiserede aktiviteter har behov for faciliteter. Der skal derfor i fremtiden i høj grad tænkes i både/og, når faciliteter planlægges. Organisering af eksisterende samt udbygning af de kommunale idrætsfaciliteter: Mindre lokale anlæg udbygges og åbnes for alle.
6 Klubhuse og klublokaler fastholdes som udgangspunkt for foreningernes sociale liv. Specialiserede anlæg samles i Ballerup Idrætspark. Ballerup Idrætspark udbygges til en egentlig idrætsby. Selvforvaltning fremmes bl.a. gennem styrkelse af brugerrådene. Idrætslig udfoldelse medtænkes i alle former for fysisk planlægning og vedligeholdelse af kommunens grønne områder. Boligselskaber opfordres til at medtænke idrætsfaciliteter i deres planlægning. Fremme og udvikling af foreninger og deres aktiviteter. Idrætsforeningerne er en kerneydelse i det danske kulturliv, hvor grundlovens ord om forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og foreningsfrihed tydeligt kommer til udtryk. Foreningerne er på mange måder en miniudgave af det danske samfund. Her opdrages man til fællesskab, demokrati og forpligtende samvær. Men man skal ikke være blind for, at de traditionelle foreningsværdier er under angreb for nutidens samfundstendenser, og derfor er det en vigtig at styrke, støtte og udvikle foreningsbegrebet. Udvikling af aktiviteter og foreninger: Alle der ønsker det skal have mulighed for at dyrke idræt.
7 Idrætsforeningernes kulturelle og sociale fællesskaber og netværk styrkes. Idrætsforeningernes generationsarbejde med børnene styrkes. Foreningernes forsøgs- og udviklingsarbejde støttes. Idrætsudfoldelse udenfor foreningerne styrkes. Styrkelse af den brede idræt Det er Ballerup Kommunes ønske at styrke og stimulere idrættens mangfoldighed og sikre, at man uanset alder, livsform og fysiske færdigheder har mulighed for at dyrke idræt i Ballerup Kommune. Derfor har Ballerup Kommune en række overordnede prioriteringer samt en række prioriterede satsningsområder i sin idrætspolitik: Idrætsforeninger og deres fællesskaber styrkes. Frivillige lederes indsats styrkes via en udvidet brugerindflydelse. Frivillige lederes administrative arbejde søges forenklet. Adgang til købe-idræt styrkes. Selvorganiseret motionsidræt styrkes. Idrætstilbud til ikke-idrætsaktive iværksættes.
8 Idræt for børn og unge Når det gælder børn og unge er det især vigtigt at give alsidige tilbud, som også tilgodeser psykiske og sociale behov. Følgende indsatser ønskes prioriteret. Den lokale idræt styrkes. Lokale idrætsforeninger styrkes. Der etableres åbne idrætstilbud for børn og unge. Nye konkurrence og stævneformer forsøges afprøvet. Der arbejdes for såvel bredde som elitetilbud. Foreninger anbefales at have samme træningstider for alderssvarende drenge og piger. Klublokaler danner rammen for foreningernes sociale liv. Unge inddrages i foreningsarbejdet. Rejse- og turtilskud fastholdes til børn og unge. Aktivitetstilskud til børn og unges under 18 år forøges. Bedre tilbud om motionsidræt for de årige. Fritidsklubber/ordninger oprettes i de eksisterende idrætsanlæg. Idræt for ældre Ballerup Kommune ønsker at være aktiv i planlægningen af idrætstilbud for sine ældre medborgere. Følgende overordnede prioriteringer ønskes fremmet:
9 Ældreidræt anvises idrætslokaler og klublokaler i dagtimerne. Idrætstilbud for ældre skal ligge i nærmiljøet. Der ønskes flere lokale svømmefaciliteter. Idræt på ældres præmisser. Fastholdelse af ældre i foreningsarbejdet. Kontingent der afspejler den økonomiske formåen. Ansættelse af kommunale ældreidrætsinstruktører til igangsættelse af idrætstilbud. Iværksætte hvervekampagne for at få flere ældre til at dyrke idræt. Idræt for indvandrere Det er Ballerup Kommunes opfattelse, at idrætsforeningerne kan være omdrejningspunktet i kulturmødet mellem danskere og indvandrere, netop fordi foreningslivet også er en socialisering til dansk demokratisk kultur og opbygning af fællesskaber og netværk. Følgende anbefalinger fremmes: Udarbejdelse af en flersproget folder om dansk idrætskultur i Ballerup Kommune. Styrkelse af samarbejdet med sprogskolerne omkring idræt. Foreningsvejledning om kulturmødet. Øget aktivitetstilskud for indvandrerbørn under 18 år.
10 Idræt for handicappede Ballerup Kommune forsøger i alle forhold at stille handicappede lige med andre borgere også i forhold til mulighed for at dyrke idræt. Derfor følgende prioriteringer: Handicapvenlige adgangsforhold ved ny- og ombygninger. East Kilbride Badet udbygges med et varmtvandsbassin. Vejledning om handicappede elevers deltagelse i skolernes idrætsundervisning. Øget samarbejde mellem amt og kommune vedrørende handicapidræt. Idræt for eliten Eliteidræt er bestemt af menneskelige ressourcer, men selvfølgelig også af faciliteter og økonomi. Der er stor forskel på præmisserne for de enkelte foreningers elitearbejde også lokalt. Det er Ballerup Kommunes opfattelse, at man skal tage medansvar for elitens betingelser i kommunen og hermed også medansvar for den overordnede prioritering, der naturligt må foregå. Ikke alle kan få andel i midler målrettet elitearbejdet. Følgende anbefales: At Team Ballerup oprettes. At prioritere eliteindsatsen på udvalgte idrætsgrene.
11 Samarbejde med skoleidrætten Handleplan for idræt på skoleområdet beskriver og prioriterer indsatsen i skoleregi. Den frivillige idræt bør dog indgå i et snævert samarbejde med skoleidrætten for at sikre den bedst mulige formidling af foreningsidrætten i skolen. På skoleområdet anbefales følgende prioriteringer: Mindst 4 timers ugentlig idræt på alle klassetrin. Idrætslinie i 10. Klasse. Fortsat uddannelse af idrætslærere. Styrkelse af samarbejde ml. skole- og foreningsidræt. Undersøge skolebørnenes idrætsvaner i Ballerup. Idrætspraktik for skolernes ældste klasser.
Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35
Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning, frivillighed og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning, frivillighed og fritidsaktiviteter
Læs mereIDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012
IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. er der i budget
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter: Ballerup Idrætsby bestående af Ballerup- og
Læs mereIdrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune
Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. viser følgende for
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereHaderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING
Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING ÅRETS BREDDEIDRÆTSKOMMUNE 2023 Haderslev kom i mål fordi man i 2017 turde satse på ny struktur indenfor breddeidrætten? Haderslev
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereIndhold. Idrætsstrategi Del 1 Rammerne for idrætten 5. Del 2 Målet med idrætten 14. Del 3 Mennesket i idrætten 17
Idrætsstrategi Indhold Idrætsstrategi 2014-2017 3 Del 1 Rammerne for idrætten 5 Del 2 Målet med idrætten 14 Del 3 Mennesket i idrætten 17 2 Idrætsstrategi 2014-2017 Byrådet vedtog på mødet den 1. oktober
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereIshøj Kommune Idrætspolitik
Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Forord Der har igennem flere år været et ønske om at få udarbejdet en idrætspolitik for Ishøj Kommune, der kan fungere som et effektivt styringsredskab, der kan
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik
KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereIndhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16
Idrætspolitik Indhold Idrætspolitik 4 Del 1 Rammerne for idrætten 7 Del 2 Målet med idrætten 10 Del 3 Mennesket i idrætten 16 3 Idrætspolitik I Sønderborg Kommune satser vi på både breddeidræt og eliteidræt.
Læs mereRevidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik
Revidering af Ballerup Kommunes Ungdomspolitik 2002-2005 Ballerup Kommune, Det Ungdomspolitiske Udvalg September 2002 Layout: Sussi Bensimon Fotos: Janne Schwaner Tryk: T & T Oplag: 750 Informationer kan
Læs mereNotat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune
Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har engageret Idrættens Analyseinstitut (IDAN) og Center for forskning i Idræt, Sundhed
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereDanske Idrætsforeninger (DIF)
Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereIDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE ET LIV MED IDRÆT OG BEVÆGELSE Et væsentligt grundlag for et godt og sundt liv er en mangfoldighed af tilbud om aktiv deltagelse i kommunens mange forskellige
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereUdvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.
Notat Sagsnr.: 2015/0015559 Dato: 30. marts 2016 Titel: Notat om udarbejdelse af idrætsstrategien Sagsbehandler: Olai Birch Specialkonsulent Baggrund Forarbejdet med idrætsstrategien blev sat i gang i
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereIdræt i udsatte boligområder
Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereNotat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave
Kultur & Fritidscenter Notat 22. november 2011 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201100655 Idrætspolitik dec 11 høringsudgave - klj Idrætspolitik
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereNye stier i den kommunale idrætspolitik
Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE
ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereKultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dat Vedtaget i Fanø Byråd den (dato) Udarbejdelsen af en ny politik Udarbejdelsen af den nye Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik
Læs mereAnalyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop
Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune Resultat af borgerworkshop 24.08.2015 Borgerworkshop d. 24. aug. 2015 Den 24. August afholdt Aabenraa Kommune en åben workshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereByrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Analyse af fremtidig organisering af Folkeoplysningsområdet. Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs merePolitik for Idræts- og Fritidsudvalgets område i Furesø Kommune
Idræts- og Fritidsunderudvalget i Furesø Kommune Politik for Idræts- og Fritidsudvalgets område i Furesø Kommune 1. Furesø Kommunes politik for Idræts- og Fritidsområdet side 2 2. Furesø Kommunes idrætspolitik
Læs mereArbejdsgrundlag for Rudersdal Idrætsråd November 2009. Rudersdal Idrætsråd Strategiplan 2010-12
Arbejdsgrundlag for Rudersdal Idrætsråd November 2009 Rudersdal Idrætsråd Strategiplan 2010-12 Godkendt af bestyrelsen den 19. november 2009 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Forord og
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereFrivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.
Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk
Læs mereFolkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken
Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken Formålet med politikken er at sætte rammer og mål for folkeoplysningen og
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereForenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik
Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mereIDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN
Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,
Læs mereIdræt og bevægelse til alle
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFolkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
Læs mereKommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?
Kommunale facilitetspolitikker Hvad, hvorfor, hvordan? DISPOSITION Hvorfor politik, strategi plan for idrætsfaciliteter? Hvad er en facilitetspolitikog strategi? Hvordan kommer vi i gang? Hvad betyder
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereFAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET
FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet
Læs mereKommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?
Kommunale facilitetspolitikker Hvad, hvorfor, hvordan? DISPOSITION Hvorfor politik, strategi plan for idrætsfaciliteter? Hvad er en facilitetspolitik- og strategi? Hvordan kommer vi i gang? Samarbejde
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereOffentlig støtte til idrætsaktiviteter
Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Folkeoplysningspolitik i Struer Kommune Efter Folkeoplysningslovens 34 vedtager og offentliggør
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereBestyrelsens årsberetning for 2010 for Rudersdal Idrætsråd 7. Marts 2011
Bestyrelsens årsberetning for 2010 for Rudersdal Idrætsråd 7. Marts 2011 1. Foreningsundersøgelsen Vi kan med glæde konstatere, at samarbejdet med Rudersdal Kommune både hvad angår det politiske system
Læs mereForord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller
Læs mereIdrætsstrategi
Idrætsstrategi 2016-2018 Kultur- og Idrætsudvalget i Valby Lokaludvalg har vedtaget at udarbejde en idrætsstrategi for Valby, for at afdække, hvordan vi bedst kan støtte udviklingen af idrætslivet. Udvalget
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereBalance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.
Læs mereFuresø Kommune Idræts- og Fritidsunderudvalget. Politik for Idræts- og Fritidsudvalgets område
Furesø Kommune Idræts- og Fritidsunderudvalget Politik for Idræts- og Fritidsudvalgets område Politik for Idræts- og Fritidsudvalgets område i Furesø Kommune 1. Politik for idræts- og fritidsområdet 5
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereIdrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.
Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. 5 temaer Borgeren i centrum Frivillige vs. professionelle De frivillige skal støttes i deres initiativer. Der skal være opbakning fra
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mereALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK
LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord
Læs mereIdrætspolitik kan den gøre en forskel?
Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,
Læs mere