Energihandlingsplan

Transkript

1 tekst&grafik Energihandlingsplan Resultater og erfaringer fra 9 års målrettet energiindsats i Kolding Kommunes bygninger Teknisk Forvaltning Nytorv 11 6 Kolding Tel teknisk@kolding.dk

2 Indhold Forord Dokumentation og inspiration Forord Dokumentation og inspiration 3 Kort&godt om Energihandlingsplan Kort&godt om Eksempler på energispareprojekter 6 Bilag 1: Energi og vandforbrug 1 Bilag 2: Økonomi i energihandlingsplanen 11 Kolding Kommune har lang tradition for at arbejde med fremme af miljøet. Her er nedbringelse af energiforbruget en vigtig hjørnesten. At det betaler sig, viser erfaringerne med Energihandlingsplan LOGO4B_VINGE Teknisk Forvaltning Kolding Kommune 27 Redaktion: Bygningsafdelingen Teknisk Forvaltning Tekstbearbejdning, fotos, layout: tekst&grafik Svanemærket tryksag Kolding Kommune tilsluttede sig i maj 1994 Aalborg Charteret europæiske byer for bæredygtighed og ønskede med vedtagelsen af en energihandlingsplan i 1997 at efterleve regeringens målsætning om reduktion af udledningen med 2 pct. inden år 25 i forhold til udledningen i Kolding Kommune var dermed en af de første kommuner, der udarbejdede en strategisk energihandlingsplan med henblik på reduktioner af forbrug af vand, el og varme og dermed også af udledningen. Ved udløbet af energihandlingsplanens arbejdsperiode i slutningen af året 26 kan vi konkludere, at der er store fordele såvel miljømæssigt som økonomisk ved at arbejde målrettet med energibesparelser. Den samlede besparelse som følge af planen udgør fremover ca. 6,3 mio. kr. årligt ekskl. moms. Det giver en årlig forrentning på hele 3 pct. af de investerede midler! Derfor denne kortfattede rapport om Energihandlingsplan til dokumentation af indsatsen og som inspiration til andre, der også ønsker at arbejde med det effektive miljøværktøj, som energibesparelser er. Kolding Kommune har en lang tradition for at arbejde målrettet med fremme af miljøet. Der er bl.a. udarbejdet en Agenda 21 plan og en omfattende vejledning om økologi i planlægning og byggeri. Dertil kommer, at Kolding Kommune indgår forpligtende samarbejder med andre om miljøfremmende tiltag. I 2 gav Kolding og en række andre kommuner hinanden håndslag på at være frontkæmpere for et bedre miljø og et mere bæredygtigt lokalsamfund. Det såkaldte Dogme 2samarbejde omfatter foruden Kolding Kommune Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, København og Malmø. I 24 tiltrådte Kolding Kommune Aalborg Commitment, der er en opfølgning på Aalborg Charteret. Kolding er medlem af ICLEI Local Governments for Sustainability, som er en verdensomspændende organisation af kommuner, der arbejder med bæredygtighed i miljøet. I Green Networksamarbejdet gør Kolding Kommune sammen med virksomheder i lokalområdet en indsats for et bedre miljø. Kolding Kommune er desuden medlem af»the Union of the Baltic Cities«, hvor byer omkring Østersøen bl.a. samarbejder om energi og miljøspørgsmål. Sidst har Kolding Kommune i august 27 indgået den såkaldte»kurveknækkeraftale«med Elsparefonden. Aftalen forpligter Kolding Kommune til at reducere sit elforbrug med 2 pct. om året i perioden Per Bødker Andersen Borgmester 2 3

3 Kort&godt om Energihandlingsplan I 1997 vedtog Kolding Byråd en energihandlingsplan, som skulle nedbringe forbruget af energi og vand samt reducere udledningen af. Målene blev allerede nået i 24, og planen fortsatte til og med 26. De energiansvarlige er et yderst vigtigt led i det samlede energiarbejde. I 1997 vedtog Kolding Byråd en energihandlingsplan for at nedbringe forbruget af energi og vand samt reducere udledningen af. Planen blev vedtaget for at leve op til kravene i Aalborgcharteret, som Kolding Kommune har tiltrådt. Målene blev nået inden for den periode, som man havde forpligtet sig til, nemlig inden udgangen af 25. Energihandlingsplanen fortsatte til og med 26 med endnu større reduktioner til følge. Målene Varmeforbruget skulle reduceres med 16,5 pct. til 18,1 kwh/m 2. Elforbruget skulle nedbringes med 13 pct. til 37 kwh/m 2. Vandforbruget skulle begrænses med 2 pct. til,628 m 3 /m 2. emissionen skulle reduceres med 2 pct. til 67,76 kg. /m 2. Alle mål blev sat i forhold til forbruget i Det skulle samtidig sikres, at der blev benyttet så lidt forurenende teknologi som muligt, og at besparelserne ikke måtte gå ud over ejendommenes funktion og komfort. Målene blev allerede nået i 24. Grafer over energiforbrug, udledning samt energiplanens økonomi fremgår af bilag 1 og 2, side 111. Forrentning på 3 pct. Den samlede besparelse som følge af planen udgør fremover ca. 6,3 mio. kr. årligt ekskl. moms. Det giver en årlig forrentning på hele 3 pct. af investeringen. Det skal understreges, at der ikke er taget hensyn til fra eller tilgåede ejendomme. Gennemgang af bygninger Ved gennemgang af kommunens ejede og lejede ejendomme skabtes en oversigt over energitilstanden i bygningerne. På den baggrund var det muligt at give et realistisk overslag over effekten af mulige energibesparelser samt de nødvendige investeringer. Analyser af låneudgifter, prisudviklinger, investeringsbehov og ønskelige mål blev sammenkørt, hvorefter det var muligt at fastlægge energihandlingsplanens varighed, udgifter og besparelsesmål. Der blev afsat 2,525 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, pilotprojekter, indhentning af ekstern ekspertise, brugeradfærdsændrende projekter m.m. I beregningseksemplet på side 9 kan ses en liste over eksempler på energispareindsatser. Tre elementer Det energibesparende arbejde i Kolding Kommune er organiseret med tre elementer: n Energistyregruppe n Energikoordinatorer n Energiansvarlige Det overordnede ansvar for udarbejdelse og gennemførelse af energihandlingsplan blev placeret i Teknisk Forvaltning ved Teknisk Direktør og det daglige arbejde blev udført af energikoordinatorfunktionen i Bygningsafdelingen. I praksis er Energihandlingsplan opdelt i årlige energihandlingsplaner af hensyn til løbende tilpasning af den samlede plan i forhold til udviklingen i energiarbejdet. Energistyregruppen Energistyregruppen er en permanent gruppe med ledende personer fra Kolding Kommunes forskellige forvaltninger, Bygningsafdelingen samt energikoordinatorer. Gruppens opgaver er at prioritere de energibesparende foranstaltninger, udarbejde og iværksætte energihandlingsplaner, udarbejde redegørelser m.m. Energikoordinatorerne Energikoordinatorerne forestår det daglige energistyringsarbejde. Derudover har de bl.a. til opgave at udarbejde oplæg til energihandlingsplaner og stå for den praktiske gennemførelse af planerne. En anden vigtig opgave for energikoordinatorerne er den løbende kontakt til de energiansvarlige, udarbejdelse af redegørelser, sikre fastholdelse af opnåede besparelser m.m. De energiansvarlige De energiansvarlige udpeges blandt medarbejderne i Kolding Kommune, således at hver ejendom har sin energiansvarlige. De har bl.a. til opgave at forestå månedlige aflæsninger og indberetninger af ejendommens energi og vandforbrug, formidle energiinformation til kolleger, medvirke til fastholdelse af opnåede resultater, medvirke til gennemførelse af energihandlingsplaner m.m. De energiansvarlige er med andre ord et yderst vigtigt led i det samlede energiarbejde. Årlig redegørelse Hvert år udfærdiges en redegørelse med oplysninger om investeringer, besparelser og tilbagebetalingstider. Samtidig fremlægges næste års eventuelle energihandlingsplan, der diskuteres og evt. revideres. Den godkendte handlingsplan er således»drejebogen«for det kommende års indsatser. Hver energihandlingsplan er opdelt i flere underpunkter, fra 21 på denne måde: n Temaprojekter n ELOprojekter n Pilotprojekter n Struktureret energistyring n Indkøb. 4 5

4 Kort&godt om Eksempler på energispareprojekter På de følgende tre sider fortælles om et kølingsprojekt i ITafdelingen, behovsstyret ventilation på en skole, etablering af jordvarmeanlæg og webbaseret energistyring Kolding Kommunes ITafdeling har til huse i byens gamle elværk fra Til venstre ses kompressordelen af det nye, hybride frikølsanlæg, som har resulteret i markante elbesparelser. Tilbagebetalingstid: 2,5 år. Installation af et avanceret jordvarmeanlæg har reduceret energiforbruget til opvarmning til en femtedel i Skovløberhuset. Tilbagebetalingstid: 8 år. Køling af serverrum Den hastige udvikling i brugen af IT modsvares af en ligseså kraftig stigning i elforbruget til computerudstyr og køling af samme. Kolding Kommunes ITafdelings køleudstyr blev etableret i 21 med mere end 5% overkapacitet til nøddrift hhv. reparation. Men allerede i 25 var kapaciteten opbrugt, og dermed kunne man heller ikke udbygge serverkapaciteten mere. Det daværende direkte køleanlæg (kompressorkøling året rundt) havde en kapacitet på ca. 32 kw køleeffekt. ITafdelingens behov blev i 25 skønnet til mindst at skulle være 6 kw. Et nyt direkte køleanlæg ville koste ca. 52. kr. ekskl. moms med et energiforbrug på ca kwh. Et»hybrid frikølsanlæg«(køling med udeluft suppleret med kompressorkøling i de varmeste måneder) ville koste ca kr. ekskl. moms, men med et energiforbrug på kun ca. 71. kwh pr år. Valget faldt på det hybride frikølsanlæg. Den endelige pris endte på 1,2 mio. kr., men til gengæld er forbruget for det sidste år nede på ca. 42. kwh. Besparelsen er på ca kwh i 26/27 svarende til 265. kr. ekskl. moms i forhold til at traditionelt direkte køleanlæg. Tilbagebetalingstiden af merprisen på 68. kr. ekskl. moms er således kun på 2,5 år under forudsætning af at tallene for 26/27 holder fremover. Skovløberhuset Det gamle skovløberhus fra 18tallet bruges til dagsudflugter af en skovbørnehavegruppe. Det havde tidligere Kolding Kommunes højeste energiforbrug pr. m 2 med ca. 25 kwh pr. m 2 (ca. 2. kwh/år), mod normalt for daginstitutioner i 21 ca. 12 kwh pr m 2. Årsagen var et gammelt oliefyr og en drift uden urstyring eller regulering i forhold til udetemperatur. Der blev udviklet et projekt med jordvarmeanlæg tilsluttet eksisterende radiatorer. Systemet var på det tidspunkt nr. 3 i Danmark med frekvensstyret kompressorhastighed. For at forbedre effektiviteten af anlægget blev det dog besluttet efter en testperiode at udskifte eksisterende radiatorer i 2 af 4 rum med større radiatorer, for at opnå lavere fremløbstemperaturer. Efter etableringen af jordvarmeanlægget, er Skovløberhusets energiforbrug nede på ca. 4. kwh pr. år i varme (=5 kwh/m 2 ). Med en investering på ca. 84. kr. ekskl. moms er tilbagebetalingstiden udregnet i 26priser ca. 8 år men reduktionen er godt 4 kg. om året. Anlægget har kørt fejlfrit, siden det blev installeret. 6 7

5 Behovsstyret ventilation På Bakkeskolen var der i mange år problemer med et underdimensioneret varmesystem, meget store yderdøre, mange kuldebroer, alt i alt en typisk 6 er bygningskonstruktion med tilsvarende installationer. På et tidspunkt blev der foretaget en beregning af investeringsbehov ved en udskiftning af varmesystemet. Beløbet rundede 2 mio. kr. ekskl. moms og udskiftningen ville medføre et merforbrug til opvarmning. I 24 foretoges en ny vurdering med henblik på behovsstyring af varme, men især ventilation. Med følere, Behovsstyring af ventilation og varme har givet store besparelser på Bakkeskolen og en tilbagebetalingstid på kun 2,8 år. fugtighedsfølere i baderum, isætning af spjæld, udbygning af automatik og CTS i øvrigt til en udgift på ca..5 mio. kr. ekskl. moms, er der i 26 i forhold til 23 opnået en besparelse på ca kwh el (= 159. kr. ekskl. moms) og ca. 63. kwh varme (=ca. 19., kr. ekskl. moms). Tilbagebetalingstid på ca. 2,8 år. Behovsstyring bliver nu i stigende grad anvendt ved nybyggeri af både børnehaver, skoler m.m. og ved større renoveringer. Så gode tilbagebetalingstider som opnået ved Bakkeskolen er dog ikke normale. Elektronisk, webbaseret energistyrings og grønt regnskabsprogram Med et nyt webbaseret program til energistyring og udarbejdelse af grønne regnskaber ønskede man dels en mere effektiv og synlig energistyring af den enkelte ejendom, dels at benytte allerede indtastede måleresultater ved udarbejdelse af de årlige grønne regnskaber. Bygningsafdelingens foregående energistyringsprogram fungerede via udsendelse og returnering af skemaer til alle institutioner og manuel indtastning. Rapportmuligheder var få, og forsinkelsen for brugerne fra returnering af skemaer til modtagelse af nyt skema samt grafer over forbrug var stor. Dertil kom et meget stort tidsforbrug til indtastning og manuel gennemgang af ca. 45 ark over de enkelte ejendommes forbrug af el, vand og varme. Kolding Kommune udfører Agenda 21arbejde og der kræves gennemført grønt regnskab for kommunens ejendomme. Før indførelsen af det webbaserede energistyringsprogram måtte man indrapportere de samme tal til Bygningsafdelingen og Miljøafdelingen. I fælleskab udviklede Bygningsafdelingen og Miljøafdelingen i samarbejde med et eksternt firma et elektronisk, webbaseret program, Green Line, der nu har været i drift i ca. 2 år. Hver ejendoms energi eller miljøansvarlige med adgang til intranet sørger for indtastninger og får efter hver indtastning forbrugsgrafer på skærmen. Det er muligt at trække mange typer rapporter og følge udviklingen både ude i ejendommene og i Bygnings og Miljøafdelingen, søge på overforbrug, energityper, emissioner m.m. Programmet udvikles løbende og kan tilpasses skiftende behov eller ønsker. Programmet er basis for årlige energiredegørelser, energihandleplaner, grønne regnskaber og udbud af leverancer af grøn el. Efter indførelsen af programmet Green Line er det blevet meget lettere for de energiansvarlige at indtaste målinger, følge energiforbruget og trække oplysninger ud til grønne regnskaber. Serviceleder Robert Hansen, Bakkeskolen har stort udbytte af to forskellige programmer i det daglige energistyringsarbejde. Dels Green Line, som er omtalt på siden her, dels et CTSprogram til styring af varme og ventilation på hans arbejdsplads. 8 9

6 Bilag 1 Energi og vandforbrug Bilag 2 Økonomi i energihandlingsplanen De opstillede mål for besparelser på energi og vand samt reduktion af udslippet blev nået inden energihandlingsplanens udløb De sidste 1 års energiforbrug og emissioner pr. m 2 i Kolding Kommune, ekskl. selvejende institutioner fremgår af graferne på denne side. emissioner kg /m 2 1, 8, 6, 4, 2, 84,7 47,7 46,51 45,34 42,7 42,23 41,34 39,62 4,62 42,89 emission I 1988 var emissionn på 84,7 kg /m 2. Reduktionen var i 26 på 51,8 5 pct. til 4,6 kg /m 2. En 4 stor del af reduktionen af emissionen skyldes dog at kraftvarmeværket 3 i Skærbæk i 1988 overgik til Naturgas i stedet 2 for som tidligere kul og olie. Målet på 42,9 kg /m 2 er beregnet 1 ud fra målet for forbrug af varme og el for at opveje den ændrede brændselskilde. Regeringens overordnede målsætning (Energi 21) om reduk tion af energiforbruget med 15 pct. og reduktion af tilhørende emission med 2 pct. er således mere end opfyldt idet den samlede reduktion er opgjort til 51,8 pct. i forhold til 1988 og 13,7 pct i forhold til , 8, 1, 6, 1, 8, 4, 8, 6, 2, 6, 4, 4, 2, ,26 Mål 2, 84,7 47,7 46,51 45,34 42,7 42,23 41,34 39,62 8, 4,62 42, ,26 Mål 84,7 47,7 46,51 45,34 42,7 42,23 41,34 39,62 4, 4,62 42,89 84,7 47,7 46,51 45,34 42,7 42,23 41,34 39,62 4,62 2, 42,89 5 Elforbrug kwh/m ,5 14,7 18,9 111,5 17,7 11,2 1,7 96,5 98,34 18,1 I 1988 var forbruget 129,5 kwh/m 2, i 26 98,34 kwh/m,5. En reduktion på 24,1 pct. Altså 8 pct.point bedre end målet, på 1,,5,5 6,,5,, ,26 Mål,785,45,43,39,38,38,36,32 4,,32,63,,785,45,43,39,38,38,36,32,32, ,26 Mål,785,45,43,39,38,38,36,322,,32,63 1,, FORRENTNING 1, PR. ÅR 84,7 47,7 46,51 45,34 42,7 42,23 41,34 39,62 4,62 42, Mål 42, , , , , , , ,792635,81 Mål 42,51 36,98 37,65 36,95 35,89 35,49 36,13 35,31 34,79 35,81 36,98 El I 1988 var forbruget 42,51 kwh/m 2, i 26 35,81 kwh/m 2. En reduktion i 26 på 15,7 pct. Altså 2,7 pct.point bedre end målet på 13 pct. reduktion. 1, 1, Varme 129,5 14,7 18,9 111,5 17,7 11,2 1,7 96,5 98,34 18,1 129,5 14,7 18,9 111,5 17,7 11,2 1,7 96,5 98,34 18,1 129,5 14,7 18,9 111,5 17,7 11,2 1,7 96,5 98,34 18,1 16,5 pct. reduktion til 18,13 kwh/m 2.,785,45,43,39,38,38,36,32,32,63 Energihandlingsplanen har været en god forretning. 1, Gennem planens 8, 6, løbetid opnåedes 4, besparelser, som 2, fremover vil udgøre 6,3 mio. kr. netto pr. år 6, ,7 1 6, FORRENTNING PR. ÅR tkr Handlingsplanens økonomi 11 2 Varmeforbrug kwh/m 2 Vandforbrug m 3 /m 2 Vand I 1988 var forbruget,785 m 3 /m 2, i 26,32 m 3 /m 2. En 1, reduktion på 58 pct. Altså 38 pct.point bedre end målet på 2 pct. reduktion til,63 m 3 /m 2. FORRENTNING PR. ÅR 5, 5, Handlingsplanens økonomi 129,5 14,7 18,9 111,5 17,7 11,2 1,7 96,5 98,34 18, tkr tkr tkr 1 Handlingsplanens økonomi Invest Rest Rest 81,2 67,4 51, , Enhed 1 Invest tkr,5 1 1 Rest tkr 5, Rest 81,2 67,4 51,5 41,5 32,2 2 8 % 5 5,785,45,43,39,38,38,36,32,32, Enhed Enhed Invest tkr Invest. Forrentning pr. år tkr Rest FORRENTNING PR. ÅR tkr Rest tkr Rest Pct. 81,2 67,4 51,5 41,5 32,2 2 8 % Rest Rest , , ,5 41, , % 6, FORRENTNING PR. ÅR t.kr , 4, 3, 2, 1,, 1, ,7 47,7 46,51 45,34 42,7 42,23 41,34 39,62 4,62 42,89 tkr SNIT ,7 SNIT Handlingsplanens økonomi 3 pct. forrentning pr. år I begyndelsen af planperioden blev de»hurtige«tiltag sat i gang. Det vil sige udskiftning til Amærkede køleskabe og frysere, udskiftning af almindelige lyspærer med sparepærer, installation af 2skylstoiletter, standsning af løbende vand fra toiletter og haner. Hertil kom instruktion af medarbejderne i energirigtig adfærd. Sidst i energihandlingsplanens forløb blev de investeringstunge og mere komplicerede projekter sat i gang. Det var renovering eller udskiftning af ventilationsanlæg, opbygning af CTSstruktur, renovering eller udskiftning af varmesystemer og lignende. De gennemsnitlige investeringer pr. år har ligget på ca. 2.2 mio. kr. ekskl. moms. Det øverste skema på siden viser investeringen år for år i forhold til restsum i den samlede pulje. Den samlede besparelse udgør fremover ca. 6,3 mio. kr. årligt ekskl. moms. Den årlige forrentning på ca. 3 tkr pct. fremgår af den nederste graf. 2 5 Handlingsplanens Handlingsplanens økonomi økonomi Handling Invest Rest 81,2 67,4 51,5 41,5 32,2 2 8