'REVE Grønt Regnskab 2005 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2005 Grønt Regnskab 2005

Transkript

1 Grønt Regnskab 2005 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2005

2 Indledning Grønt Regnskab 2005 Greve bibliotek Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80 erne blev der gjort en særlig indsats for efterisolering af bygningerne og udskiftning af ressourceforbrugende lysanlæg m.m. Siden er der løbende sket udskiftning til mere energirigtigt udstyr. Siden 2000 er der igen sat ekstra fokus på energibesparelserne i kommunens bygninger, bl.a. med et projekt på direktionens virksomhedsplan om energibesparende foranstaltninger i kommunens bygninger og ejendomme. Energiprojektet skal først og fremmest sikre, at Greve Kommune kan bidrage til de energipolitiske målsætninger og internationale forpligtelser til reduktion af drivhusgasser som eks. CO2. Men med de stigende energipriser er der - som de fleste ved - mange penge at spare ved lavere energiforbrug. Projektet sætter mål om 10% lavere varme og elforbrug i 2005 i forhold til forbruget i For elforbruget alene er målet en reduktion på 14% for samme tidshorisont. Regeringen har også sat øget fokus på energibesparelser. I januar 2005 blev regeringens energihandlingsplan offentliggjort en plan der stiller store krav til energibesparelser i fremtidig drift og anlæg af bygninger. Og der er forventning om, at det offentlige går foran. Dette grønne regnskab viser status for Greve Kommunes energibesparende indsats. Regnskabet viser udviklingen af el-, varme- og vandforbruget i kommunens bygninger fra 2003 til og med 2005 dels for kommunen som ét og dels for de enkelte grupper af ejendomme, som eks. daginstitutioner, skoler m.fl. Regnskabet viser også kommunens CO 2 - emission, som kommer af forbruget af el og varme. Teknisk Forvaltning 2

3 Arbejdet med energibesparelser status på initiativer Greve Kommunes grønne regnskab for 2005 viser, at både el-, varme og vandforbruget er reduceret. I løbet af 2003, 2004 og 2005 er der gennemført en række besparelsesinitiativer og disse initiativer begynder at kunne ses på det faktiske forbrug i kommunens bygninger og ejendomme. Energibesparende initiativer Greve Kommune fik i 2001 udarbejdet et energikatalog besparelser vil først fuldt ud kunne ses på ressourceforbruget i Forbrugsudvikling og dialog På Greve Kommunes energiportal er det muligt at følge det aktuelle forbrug af el, vand og varme på de enkelte ejendomme. Forbruget kan følges i De fleste bygninger aflæser og indberetter ressourceforbruget hver måned og kan med det samme få sammenholdt forbruget med budget, tidligere års forbrug osv. De større ejendomme, hovedsageligt skolerne, har fået installeret udstyr, der automatisk aflæser ressourceforbruget time for time. På energiportalen er det muligt at følge timeforbruget på disse ejendomme. Det har allerede givet mulighed for hurtigt at finde toiletter, hvor vandet løber og bygninger med højt standby elforbrug. med en række initiativer til energiforbedringer på kommunens ejendomme. I løbet af 2003 begyndte de første initiativer at blive gennemført. I 2005 er der særligt gennemført initiativer: Opsat bevægelsesmeldere i klasserummene på ni skoler. Bevægelsesmeldere styrer, at lyset er tændt, når der er mennesker i rummet. Ny varmegenvinding på to ventilationsanlæg på en skole. Nye kedelanlæg på et plejecenter og i en klub. Automatisk slukning af computere på skolerne. Initiativerne er udført i løbet af 2005 og de forventede nøgletal og diagrammer. Energiportalen er et vigtigt redskab til at holde den konstruktive dialog mellem teknikere og de energiansvarlige om energibesparelsesmuligheder i de enkelte ejendomme i gang. Se forbruget time for time Hedebo Plejecenter har fået nyt naturgasfyr i 2005 Følg forbruget på internettet også for de enkelte ejendomme Vil du følge kommunens opdaterede forbrug af el, vand og varme, så klik ind på energiportalen: Tast brugernavn: gæst og password: 1234 ind i øverste højre hjørne og klik på login. For yderligere information kontakt Grete Knudsen tlf

4 4

5 Status på mål for energibesparelser Kommunen satte et ambitiøst mål om, at elforbruget i 2005 skulle reduceres med 14% i forhold til forbruget i Inden for perioden har det været muligt at nå en reduktion på 3,1%. Kommunens mål om reduktion af det samlede energiforbrug med 10% er ikke indfriet inden for perioden. Forbruget i 2005 er 4,8% lavere end i Ændrede forudsætninger Det har ikke været muligt at nå målsætningerne, men det var også ambitiøse mål - specielt i betragtning af hvilke investeringer der løbende er blevet gennemført på området. Men forudsæt- ningerne, der lå til grund for målsætningerne, er også ændrede: Det har vist sig at være en større udfordring end forventet at sikre, at forbruget ikke skulle stige yderligere. Der er kommet markant flere energiforbrugende apparater i bygningerne. Siden 2000 er der kommet ca flere edb-enheder og flere kommer til. Brugere af bygningerne melder også om øgede aktiviteter til møder, overnatninger m.m. Det har ikke været politisk muligt at få indført et økonomisk incitament til bedre energiadfærd blandt brugerne af kommunens bygninger et initiativ, der har vist at give markante og blivende besparelser i andre kommuner. Arbejdet med bedre energiadfærd kræver en kulturændring, der er mere tids- og ressourcekrævende. end først antaget. Dertil kommer, at flere af besparelsesinitiativerne, der er blevet udført i løbet af 2005, først vil vise sig i forbruget i 2006 og frem. Flere initiativer i fremtiden Energiprisernes høje niveau og den teknologiske udvikling giver fortsat mulighed for investeringer i energibesparende foranstaltninger. Kommunen vil som ressourcebevidst virksomhed fortsat arbejde med energibesparende tiltag og i dialog med brugerne finde nye besparelsesinitiativer. Vi vil bl.a.: Optimere de daglige energirutiner bl.a. ved at videreudvikle den eksisterende driftsinstruks, vejledning og dialog. Styrke den organisatoriske prioritering af energistyringsopgaven, bl.a. i forbindelse med den nye organisering af kommunen, som forventes at træde i kraft i Udarbejde en politik for sundt og energirigtigt byggeri i egne anlægsprojekter - som beskrevet under indsatsområdet sunde og energirigtige byggerier i Kommuneplan Gå i dialog med de andre kommuner, vi normalt sammenligner os med om muligheder for nye energibesparende initiativer, evt. som et bench marking projekt. 5

6 Elforbruget Udviklingen af elforbruget pr. m 2 er faldet de sidste to år. Nu begynder de seneste års besparelsesinitiativer for alvor at vise sig i elforbruget. Elforbruget i 2005 er 3% lavere end i I forhold til 2003 er forbruget 6% lavere. Daginstitutionerne Elforbruget er faldet markant i Det skyldes dels en god indsats på institutionerne, men også at de midlertidige pavilloner, der blev brugt i 2004, er væk. Nøgletallet for daginstitutionerne ligger på 38,77 kwh/m2. Det er lavere end landsgennemsnittet for integrerede institutioner, som er på 45,4 kwh/m2. kwh/m 2 50,00 48,00 46,00 44,00 42,00 40,00 Udviklingen i elforbruget pr. m Elforbrug pr. m2 Fritidsklubbernes forbrug er jævnt Fritidsklubberne holder generelt forbruget jævnt, men forbruget svinger, bl.a. fordi der er enkelte elopvarmede træpavilloner. Landsgennemsnittet for fritidshjem er 38,9 kwh/m2, så her er endnu et potentiale for yderligere besparelser. Idrætsanlæggene Idrætsanlæggenes øgede forbrug er dels på svømmehallen, og dels i Hundigehuset, som bruges mere, og der er installeret flere elektriske apparater. Sociale tilbud Skoler og SFO Plejecentre og ældreboliger Matrielgårde Kulturinst. Greve Rådhus Greve Rådhus har med de tekniske forbedringer ved den gennemførte ombygning fået bedre styr på elforbruget. Blandt kulturinstitutionerne er det primært Portalen og biblioteket (samme måler) som har haft lavere forbrug. Idrætsanlæg Fritidsklubber Daginstitutioner kwh/m 2 6

7 Materielgårdene har haft væsentlig højere forbrug, og det skyldes primært byggeaktiviteter i forbindelse med, at de to materielgårde skal lægges sammen. Skolernes forbrug falder stadig På skolerne er forbruget faldet med 6,3% i forhold til Det viser, at besparelsesinitiativerne er slået igennem. Skolernes forbrug i 2005 er 30,9 kwh/ m2. Landsgennemsnittet for skoler uden SFO er 22,3 kwh/m2, så her er med forbehold for SFO ernes indflydelse på forbruget et yderligere besparelsespotentiale. Små ændringer på skolerne har på grund af skolernes mange m2 stor indflydelse på det samlede forbrug. Skoler og SFO er står for 38% af det samlede forbrug. Plejecentrene og de sociale tilbud har svag stigning i forbruget, som ikke kan tilskrives specielle hændelser. Skoler og SFO 38% Fordelingen af elforbruget i 2005 Plejecentre og ældreboliger 10% Sociale tilbud 1% Daginstitutioner 8% Kulturinst. 10% Matrielgårde 2% Fritidsklubber 3% Idrætsanlæg 20% Greve Rådhus 8% SKolerne begrænser standby forbrug med automatisk slukning af computerne. Flere besparelser? Sammen med rådhuset er det stadig blandt idrætsanlæggene og kulturinstitutionerne, at det største elbesparelsespotentiale ligger. Dels er det her de højeste forbrug pr. m 2 findes, og dels udgør områderne en stor del af det samlede forbrug. Idræts- og kulturinstitutioner kan have et meget svingende forbrug til forskel fra rådhuset, som har et fast forbrugsmønster. 7

8 Varmeforbruget Varmeforbruget er inde i en positiv udvikling. I 2004 faldt forbruget med 4,3%. I 2005 er forbruget faldet yderligere 2,3 %. Faldet kan dels forklares med tekniske forbedringer, men graddagene er også faldet, på grund af en mild vinter. Hvor varmt eller koldt et år har været, vurderes på antallet af graddage. Jo flere graddage, des koldere har året været. Udviklingen i graddagene er vist på den grønne kurve i diagrammet. Generelt har vi fået bedre styr på varmeforbruget. kwh/m 2 Udviklingen i varmeforbruget pr. 150,00 145,00 140,00 135,00 130,00 125,00 120,00 115,00 110, Varmeforbrug pr. m2 - ikke klimakorrigeret Graddage antal graddage Skolerne følger temperatursvingningerne Skolerne har haft et markant fald i varmeforbruget både i 2004 og i Klimaet har med skolernes store bygningsvolumen og intensive brug stor indflydelse på forbruget på skolerne. Men med avanceret teknisk styring bliver varmeforbruget fulgt nøje, og det er derfor naturligt, at et varmere år giver lavere forbrug og omvendt. Sociale tilbud Skoler og SFO Plejecentre og ældreboliger Materielgårde Varmeforbrug pr. m2 I de sidste to år er der gennemført en række varmebesparende initiativer på specielt skolerne. Det er f.eks. installering af røggaskølere og udskiftning af varmtvandspumper, etablering af varmegenvinding på ventilationsanlæg m. m. Disse forbedringer kan ses i forbruget for Skolerne står med de mange m2 for den største andel af varmeforbruget. Kulturinst. Greve Rådhus Idrætsanlæg Fritidsklubber Daginstitutioner kwh/m 2 8

9 Forbruget stiger hos få Der er stigninger i forbruget på rådhuset, i svømmehallen og blandt fritidsklubberne. Det er vanskeligt at forklare stigningerne med andet end større aktivitetsniveau i hallerne og ændret forbrugsmønster hos brugerne. Der er små variationer i forbruget blandt kulturinstitutionerne, men generelt er der styr på varmeforbruget. Materielgårdene bruger mindre Lukning af Ågården Materielgård er påbegyndt i 2005 og flytte og byggeaktiviteterne påvirker ressourceforbruget på de to materielgårde, som PARK & VEJ råder over. Ågårdens forbrug er faldet, mens forbruget på Svejsegangen er steget. Det samlede forbrug forventes at blive reduceret, når flytningen er gennemført. Fordelingen af varmeforbruget pr. m2 Skoler og SFO 54% Sociale tilbud 1% Daginstitutioner 10% Fritidsklubber 2% Idrætsanlæg 13% Kulturinst. 7% Materielgårde 2% Plejecentre og ældreboliger 9% Greve Rådhus 2% Tjørnelyskolen har fået installeret varmegenvinding på to ventillationsanlæg. Den forventede årlige besparelse på er beregnet til ca kr/år. Uændret forbrug hos de ældre Plejecentrene og ældreboligerne holder med stram styring af automatikken et stabilt forbrugsniveau. Forbrug på enkelte ejendomme På kommunens energiportal er det muligt at følge udviklingen af det graddage-korrigerede varmeforbrug på de enkelte bygninger, dvs. forbruget korrigeret for vind og vejr. Læs mere om, hvordan du logger på energiportalen på side 3. 9

10 Vandforbruget Vandforbruget falder jævnt Kommunens ansatte er generelt blevet gode til at spare på vandet. Vandforbruget pr. m2 er i 2005 faldet med 9,5%. Forbedringerne er stort set inden for alle områder, men i de bygninger, der har fået installeret udstyr til automatisk aflæsning af timeforbruget, kan forbruget følges meget tæt. Det giver mulighed for hurtigt at finde rørbrud, spild, fejl og andet. m 3 /m 2 0,56 0,54 0,52 0,50 0,48 0,46 0,44 Udviklingen i vandforbruget pr Skolernes forbrug markant lavere Alle skoler har fået automatiske måleraflæsninger og det har givet gode besparelser på specielt skolerne, hvor de tekniske serviceledere efterhånden er blevet fortrolige med systemet. Sociale tilbud Vandforbrug pr. m2 Mindre leg med vand i 2005 Forbruget på daginstitutionerne og fritidsklubberne er også faldet, dog med visse udsving. Varme somre giver som regel et højere forbrug i specielt daginstitutionerne. Værsgo og skyl Blandt de sociale tilbud er forbruget øget. Det er i Familiehusene at forbruget er øget. Forbruget følger aktivitetsniveauet og adfærdsmønstret hos beboerne i husene. Tandklinikkerne, der også ligger under denne gruppe, har et jævnt forbrug. Kulturen svinger I gruppen med kulturinstitutioner er forbruget meget afhængigt af aktivitetsniveau og antallet af publikummer. Porta- Skoler og SFO Plejecentre og ældreboliger Materielgårde Kulturinst. Greve Rådhus Idrætsanlæg Fritidsklubber Daginstitutioner 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 m 3 /m

11 len og biblioteket har samme forbrug som sidste år, mens Greve Borgerhus og Olsbækken har et markant fald i forbruget i Tune Bibliotek og Tune Borgerhus har øget forbruget. Plejecentre og ældreboliger Blandt plejecentrene og ældreboliger er det Hedebo Plejecenter og Hundige Pensionistboliger, der har øget forbruget, men de øvrige har reduceret forbruget. Der er ikke automatisk måleraflæsning på plejecentrene. Rådhusets forbrug er i 2005 reduceret markant. Rådhuset er den lavest forbrugende enhed pr. m2. Fordelingen af vandforbruget i 2005 Fordelingen af vandforbruget i 2005 Daginstitutioner 16% Sociale tilbud 1% Skoler og SFO 31% Fritidsklubber 2% Idrætsanlæg 27% Greve Rådhus 2% Kulturinst. 5% Materielgårde 1% Plejecentre og ældreboliger 15% Endnu et fald i vandforbrug hos PARK&VEJ På PARK&VEJ s to materielgårde svinger vandforbruget som følge af virksomhedens aktivitetsniveau. Virksomheden har fået installeret automatiske måleraflæsning og det kan forklare det markant lavere forbrug i de sidste par år. Greve Svømmehal - en af de største enkeltforbrugere af vand. Motion kræver vand Idrætsanlæggene med deres mange badefaciliteter har det største forbrug pr. m2. Forbruget er jævnt dalende og det fortæller, at der er god styring af forbruget. Forbruget af vand i de kommunale bygninger er mere afhængigt af personer, deres vaner og rutiner end forbruget af varme og el. Det er stadig på skolerne, at det største forbrug skal findes. 11

12 CO 2 - emission CO2 dannes hver gang, der afbrændes fossile brændstoffer som gas, olie og kul. Det produceres derfor både ved varme- og elforbruget. CO2 virker som drivhusgas og har en væsentlig betydning for den globale opvarmning. Selvom både elforbruget og varmeforbruget er faldet i 2005, er CO2-emissionen pr. m2 øget med 6,4%. Fra 2003 til 2004 er emissionen faldet 1,5%. Kommunens muligheder for at skrue på CO2 emissionen ligger i at begrænse forbruget af el og varme. El producerer mere CO2 pr. kwh (0,6 kg CO2 /kwh) end f.eks. naturgas (0,2 kg CO2 /kwh), og derfor er CO2-emissionen mere styret af udsvingene i elforbruget. Samtidig er CO2-emissionen følsom overfor hvilket brændsel, der bliver brugt til elproduktionen. Bruges mere kul og olie, er emissionen større, end hvis produktionen kommer fra biobrændsler som eks. træpiller. CO2-emissionen pr. kwh kg CO2/m 2 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 el kan altså svinge fra år til år. CO CO2-varme emissionen pr. kwh el svinger også afhængig af handlen med el mellem Danmark og Sverige. De år, hvor Danmark køber mere el af Sverige, end vi sælger, er emissionen pr. kwh el lavere. Sveriges elproduktion baserer sig på mere CO2- neutral el som vandkraft og atomkraft. Hvem producerer CO2 Den el, der bruges i Greve Kommune, Udviklingen i CO 2 -emissionen CO2-el kommer hovedsagelig fra kraftvarmeværker, der producerer både el og varme. På den måde udnyttes brændslet mest optimalt. Alligevel påvirker elproduktionen i meget høj grad miljøet. Vi bruger stadig meget kul, olie og naturgas de såkaldte fossile brændsler til elproduktionen og disse brændsler bidrager med en stor CO2-emission. Besparelser i elforbruget har derfor stor betydning for begrænsningen af CO2- emissionen.