Afgørelse om regulering af vandløbsforhold i Lindelse Nor

Transkript

1 Erik Pilegaard Langøvej Humble Infrastruktur Fredensvej Rudkøbing Tlf Fax post@langelandkommune.dk J. nr. 18/541 Ref: tbpb Afgørelse om regulering af vandløbsforhold i Lindelse Nor Godkendelse Vandløbsmyndigheden godkender hermed, at der foretages nydræning og opsættes en pumpe på matr. nr. 52e og 52a, Havbølle By, Havbølle i Pumpelaget Lindelse Nor. Godkendelsen til at foretage dræning og opsætte en pumpe meddeles efter vandløbslovens 1 17 om at vandløb og vandstande må kun ændres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse 38 om at et privat udpumpningsanlæg til brug for afvanding ikke må etableres eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse samt efter 6 og kapitel 5 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. 2. Vandløbsmyndigheden stiller følgende vilkår for tilladelsen: Tilladelsen er gyldig i 3 år Pumpen må maksimalt have en kapacitet på 700 l /min og skal være påsat en flyder Vandløbsmyndigheden skal godkende ændring af pumpetype, og kan kræve en pumpe fjernet, hvis den ikke overholde denne afgørelses vilkår Pumpeintervallet fastsættes fra kote -3,85 til -5,85 m DVR90 Ansøger skal fremsende en færdigmelding i form af et kort med påtegnede dræn Ansøger betaler uændret den samme anpart til pumpelaget, idet der ikke bidrages med yderligere vand Dræn må ikke lægges tættere end 50 m den naturbeskyttede strandeng mod nord Kanalens bund og sider erosionssikres ved udløbet fra pumpen med sten eller lignende 1 Lovbekendtgørelse nr. 127 af Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 (med senere ændringer).

2 Formål Projektet har til formål at sørge for en tilstrækkelig afvanding af landbrugsjord, som har været vandlidende igennem længere tid. Projektbeskrivelse Ansøger har henover en femårig periode oplevet, at markerne pludseligt er blevet mere vandlidende, og der har været gentagne kraftige oversvømmelser. Figur 1: Foto af projektområdet. Billederne er hhv. nord (t.v.) og syd (t.h.) for Bogøvej. Projektområdet er beliggende på matrikel nr. 52e og 52 a Havbølle By, Humble. Ved gennemførelse af projektet lægges der nye drænledninger og drænvandet føres via en hovedledning til en pumpebrønd med en dykpumpe, se vedlagte bilag. Pumpebrønden opbygges med én pumpegrav under drænudløbet på ca. 1,5 2,0 m. Strømningsretningen vil uændret være mod syd og med udløb til Hovedkanalen. Hovedledningen (Ø200 mm PE) vil være omtrent 450 m lang med et fald på 2,5. Fra nord tilføres 7 ha på matr. Nr. 52e via et Ø160 PE rør til. Arealerne både nord og syd for Bogøvej drænes med 91 / 100 mm PE dræslange, samt et fald på 3 til enten hovedledningen eller til Ø160 tilløbet. Pumpen monteres således, at den starter ved en øvre vandstand i kote -3,85 m DVR90 og pumper herfra ned i pumpegraven ved ca. kote -5,35 til -5,85 m DVR90. Pumpen vil blive etableret med udløb til Hovedkanalen i st. 100 m, hvor der ifølge vedtægterne bør være en bundkote i -2,38 m DVR. Ved den seneste opmåling var bunden st. 74 m i kote - 2,47, hvilket betyder at den faktiske bund var lavere end bundkoten i vedtægterne. Ved st. 100 m. vil der være et topografisk opland til pumpen på omtrent 14 ha. 2/8

3 Nuværende forhold Af vedtægterne fra 1973 for Pumpelaget Lindelse-Havbølle Nor fremgår det, at pumpestationen oprindeligt blev opført med en 400 mm (300 l/s) og 300 mm (200 l/s) propelpumpe. Samlet set er pumpelagets interesseområde på 181 ha og det topografiske opland tilfører vand fra et område på 593 ha. Kanalsystemet er opbygget med diger, som sikrer landbrugsarealerne mod oversvømmelse. Drænudløb kan dog stadig betyde tilbagestuvning af vand, og dermed vandlidende arealer i opstuvningszonen. Digerne er etableret med forskellig højde. Fælles for digerne er dog, at der en stor dybde ned til vandløbsbunden. I hovedkanalen er dybden omtrent 2,5 m, i landkanalen 2 m og i nordre sidekanal 1,5 m. Station [m] Hovedkanalen -0,9-0,05-1,65-0,85 Landkanalen -0,35 * -0,70-0,1-1,3 Nordre Sidekanal -0,6** -0,6 - - Figur 2: Udvalgte digekoter i pumpelaget. * Terrænkoten er foretaget ved station 100. ** Terrænkote ved station 40. Der er ikke kendskab til, at kanalerne har været årsag til oversvømmelse grundet manglende kapacitet, men gennem drænrør forekommer der stuvning og dermed vandlidende arealer. De høje diger, og de nedgravede kanaler vurderes at have et tilstrækkeligt stort volumen til at opmagasinere det afstrømmende vand, samt at være årsagen til de manglende oversvømmelser. Afstrømningsmæssige konsekvenser I et historisk perspektiv er der ikke foretaget en arealanvendelse, som ændrer betydeligt på afstrømningsforholdene i oplandet. Der er dog et bidrag af vand fra klimaforandringerne, som tilfører mere vand om vinteren, og giver mere tilfældige samt intense regnhændelser fordelt henover året. Historisk set var projektområdet lavbundsjord med et højt organisk indhold. Med opdyrkning af jorden og sænkningen af vandspejlet blev der igangsat en nedbrydning af jorden. Nedbrydningen har betydet at den organisk jord er forsvundet og at terrænoverfladen derfor er sænket. Det er vandløbsmyndighedens vurdering, at de tiltagende vandproblemer ved projektområdet skyldes sætning af lavbundsjord ved landbrugsmæssig udnyttelse. At tørvelaget nu er omsat bekræftes af udtalelser fra lokalområdet omkring, at jorden består af sandjord. Kommunen bemærker, at man må forvente yderligere vandlidende arealer i lavbundsjordene i området. 3/8

4 Figur 3: Høje målekortsblade ( ) med udbredelse af lavbundsjord i området Ud fra DMI s Klimagrid kan der beregnes en årlig korrigeret middelnedbør på 698 mm, svarende til et nedbørsoverskud på 258 mm. Ud fra oplandsstørrelsen vil der blive pumpet ca m3 vand ud i grøften, hvilket giver en årlig tilførsel på 1,15 l/s. På Langeland har 2017 været et ekstremt vådt år, og der er faldet omtrent 10 % ekstra vand, svarende til en nedbør på ca. 770 mm. Afstrømningsdata for Fyn ligger for de kraftige regnhændelser (2 års hændelse / medianmaksimum) i intervallet 0,15-0,6 l/s*ha. De langelandske vandløb har dog væsentligt mindre opland end de fynske, og derfor vil der være både en hurtigere respons og en kraftige afstrømning. Sammenlignelige data fra et mindre vandløb ved Svendborg, og pumpelaget Bøtø Nor på i Guldborgsund Kommune viser at de store afstrømninger for en 10 års hændelse kan komme op på 0,8 l/s*ha. Vandføringen i pumpelagets kanaler vil dog være påvirket af driften på pumpestationen, og ved driftsstop vil vandføringen være nul. Såfremt at afstrømningen er større end pumpens kapacitet vil der opstuved vand i kanalerne, med vandlidende marker som en konsekvens heraf. Det er derfor vigtigt, at projektets pumpekapacitet tilpasses med pumpelagets dimensionering. Ud fra højdekoter på digerne og kanalerne har vandløbsmyndigheden foretaget en grov beregning af afstrømningen og tilsvarende vandspejle i kanalerne. Pumpestationens kapacitet svarer til en afstrømning på 500 l/s / 593 ha = 0,84 l/s*ha, hvilket må anses som dimensioneringsgrundlaget for kanalerne. Kapaciteten vurderes, at have god sammenhæng med de store afstrømninger fra pumpelaget Bøtø Nor i Guldborgsund Kommune der viser, at de store afstrømninger for en 10 års hændelse kan komme op på 0,8 l/s*ha. Projektet med omdræning har et samlet opland på 14 ha, hvilket giver en afstrømning på 12 l/s for en 10 års hændelse og ca. 1-2 l/s for en årsmiddelsituation. 4/8

5 Ansøger har ønsket en DEVOX 200 dykpumpe med en kapacitet på l/min, svarende til ca l/s. Det er vandløbsmyndigheden vurdering, at den valgte pumpe ikke vil resultere i overbelastning af kanalerne, idet den holder sig indenfor intervallet af den naturlige variation. Miljømæssige konsekvenser Der er i Vandplanerne ikke fastsat miljømål for vandløbet, og vandløbet er privat på strækningen. Vandløbsmyndigheden vurderer på det foreliggende grundlag, at det afvandingsmæssige formål overstiger det miljømæssige, idet der ikke fremgår beskyttelsesinteresser af hverken direkte eller anden lovgivning 3. Kanalernes funktion som en del af pumpelagets funktion samt kanalernes tilstand betyder ligeledes at det afvandingsmæssig forhold overstiger den miljømæssige betydning. Ud fra den begrænsede miljøkvalitet i vandløbet, vurderer Langeland Kommune, at der er taget behørigt hensyn til miljøtilstanden. Idet at dræningen og pumpningen kan have betydning for det beskyttede naturområde nord for nydræningen har kommunen bedt ansøger om, at oplyse hvilke bundkoter dræn, pumpebrønd og pumpen etableres i. Figur 4: Beskyttet natur. Lys grøn og lilla linje er beskyttet naturbeskyttelsesloven. Tynd rød linje er udpeget som internationalt Natura2000 område. Det naturbeskyttede område består af strandeng og den sydlige del af områder ligger omtrent i kote -0,5 m. De dybeste terrænkoter findes inde midt i området i omtrent kote -0,8 m. 3 Orientering om vandplanlægningens beskyttelse af vandforekomster og andet vand, Naturstyrelsen, 13. marts /8

6 Projektområdet er på jordartskort klassificeret som saltvandssand, hvilket betyder at de øvre jordlag indtil 1 m.u.t. er en vandførende maritim aflejring. Af Dansk Markdræningsguide fremgår det, at den hydrauliske sænkningstragt for dræn har en effekt omtrent (25-40 m)/2 = 12,5-25 m væk for sandjord. Figur 5: Optimal dræningsafstand I forhold til afstanden mellem drænene og strandengen er det vandløbsmyndighedens vurdering, at der ikke er en afvandingsmæssig konsekvens som kan resultere i en ændret hydrologi i strandengen. Ansøger har i forhold til dræningsdybder og drænledningernes placering oplyst at marken drænes mod syd, og at der ca. 15 m fra Hovedkanalen etableres en pumpebrønd. Terrænet heromkring ligger pumpebrønden vil ligge i kote -1,6 m DVR90. Indløbet fra hoveddrænet til pumpebrønden etableres 2,3 m.u.t. (kote -3,9 m DVR90) for at kunne få nok fald op til vejen, idet at man ved en underboring under en vej, kan forvente, at skulle ca. 10 dybere ned end forventet. Fra pumpebrønden og op til Bogøvej er der omtrent 450 m, hvilket med et fald på 2,5 betyder, at hoveddrænet ligger 1,63 m.u.t. (i kote -2,78 m DVR90). Nord for vejen lægges der forsat dræn 100 m mod nord omtrent 10 cm højere, hvilket betyder, at drænene stopper i kote -2,43 m DVR90 (1,5 m.u.t.). Det er alment kendt, at god dræningsdybde er 1 1,5 m.u.t. Herved vil drænet i kote -2,43 m DVR90, have en effekt op til kote -0,93 m DVR90. Idet de dybeste terrænpunkter i strandengen ligger herover vurderer vandløbsmyndigheden at projektet ikke har negativ indflydelse på naturtilstanden i mosen. Vurdering i forhold til Natura 2000 og Bilag IV-arter Matrikel nr. 52e og 52a Havbølle By, Humble er beliggende i Natura 2000 området Sydfynske Øhav. Natura 2000-området består af Habitatområde H111, Fuglebeskyttelsesområde F71 og Ramsarområde nr. 17. Der ansøges om dræning af vandlidende mark på de to matrikler. I nordlige del af matrikel 52e er der et areal med strandeng/mose, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Arealet er ikke kortlagt som habitatnaturtype. Idet at dræningen ikke vil påvirke hydrologien af arealer med beskyttet natur ( 3 natur) eller arealer kortlagt som habitatnaturtype, er det kommunens vurdering at det ansøgte ikke vil kun- 6/8

7 ne skade naturtyper eller arter fra udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området og derfor vil projektet ikke påvirke Natura 2000-området væsentligt. Da hydrologien ikke ændres i beskyttet natur og habitatnatur vil det ansøgte heller ikke påvirke egnede levesteder for arter opført på Habitatdirektivets Bilag IV (Bilag IV-arter). Det ansøgte vil derfor ikke skade yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter. Sagens behandling Langeland Kommune har besluttet at fremme projektet og fremlagde det i 4 ugers offentlig høring i perioden 17. januar februar I denne periode er der indkommet fire høringssvar fra pumpelagets medlemmer samt et tidligere medlem, som har en særlig interesse i sagens udfald. Høringsbemærkningerne har omhandlet bekymringer omkring forringet afvanding og forslag til ændringer. Vandløbsmyndigheden har vurderet, at bekymringerne er velbegrundede, og projektet er i samråd med ansøger blevet tilrettet. Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer: Udløbet ændres fra Nordre Sidekanal til en strømningsretning mod syd til Hovedkanalen Vandløbsmyndigheden fastsætter krav til pumpekapacitet i forhold til pumpelagets dimensioneringsgrundlag og mulighed for erosion i kanalen Høringssvarenes indhold og vandløbsmyndighedens kommentering kan ses på vedhæftet bilag. Økonomi og tidsplan Ansøgeren er Erik Pilegaard, som er bygherre på projektet og afholder alle udgifter til projektet. Fremtidige driftsudgifter til pumpen afholdes af den pågældende matrikelejer. Klagevejledning Kommunens afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i vandløbslovens kapitel 16 af den afgørelsen er rettet til eller enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Klagefristen er 4 uger fra den dato tilladelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klagefristen for denne afgørelse skal være indgivet senest den 7. maj Fremsendelse af en eventuel klage skal indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet via den digitale klageportal (Klageportalen), som der er link til på forsiden af Klageportalen ligger på og hvor der kan logges på med NEM- ID. På de nævnte hjemmesider findes vejledning om anvendelse af Klageportalen. Der skal betales et gebyr for at klage og klagen sendes herefter gennem Klageportalen til kommunen. Udfaldet af klagen kan betyde, at klageren får tilbagebetalt klagegebyret. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge 7/8

8 Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning med påført sagsnummer til Langeland Kommune, Infrastruktur, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing eller til Skriv venligst sagsnummeret i emnefeltet. Kommunen videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Såfremt sagen ønskes afprøvet hos en civil domsstol, skal den være anlagt inden 6 måneder. Venlig hilsen Tore Bro Infrastruktur Tlf.: Mail: tbpb@langelandkommune.dk Kopi af brev sendt til: Ansøger, samt formand for Pumpelaget Lindelse Nor: Erik Pilegaard Langøvej 4, 5932 Humble, aepilegaard@gmail.com Høringsparter, som har afgivet høringssvar: Roar Hansen, Michael Bay, Cathrine Jensen og Aksel Rubæk Svendborg Kommune v. Nicolai Wøldike Schmith, nicolai.woldike.schmith@svendborg.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, v. Nis Rattenborg, Langeland@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Langeland v. Claus Dalsskov langeland@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, dof@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 5, 7182 Bredsten. post@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet: sydfyn@friluftsraadet.dk Kulturarvsstyrelsen, H.C.Andersens Boulevard 2,1553 København V, post@kulturstyrelsen.dk Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig, kdi@kyst.dk Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegård Petersen, aepilegaard@gmail.com Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, nst@nst.dk Sportsfiskeren Langeland, web@sportsfiskerenlangeland.dk Øhavsmuseet Langeland, ohavsmuseet@ohavsmuseet.dk 8/8