Godkendelse Langeland Kommune godkender hermed som vandløbsmyndighed, at tilløbet til Bregnemoseafløbet kan rørlægges.

Transkript

1 Til lodsejerne, relevante myndigheder & interesseorganisationer Infrastruktur Fredensvej Rudkøbing Tlf Fax infra@langelandkommune.dk J. nr. 15/3403 Ref: tbpb Afgørelse om rørlægning af tilløb til Bregnemoseafløbet Langeland Kommune har modtaget et projekt fra lodsejerne om, at rørlægge et privat tilløb til Bregnemoseafløbet. Projektet er et reguleringsprojekt og er beliggende omtrent m nord for Kassebølle ved Rifbjerg Krat. Langeland Kommune har fremlagt projektet i 4 ugers offentlig høring i perioden 7. august september I denne periode har lodsejere, interesseorganisationer og andre myndigheder haft mulighed for at komme med bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag. Projektet er udarbejdet efter bestemmelserne i vandløbslovens 1 16 og 17 og skal behandles efter reglerne i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. 2. Godkendelse Langeland Kommune godkender hermed som vandløbsmyndighed, at tilløbet til Bregnemoseafløbet kan rørlægges. Godkendelsen til rørlægning meddeles efter vandløbslovens 17 at vandløb kun må reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse, Samt efter 3 samt 9, stk. 2 og kapitel 5 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. Langeland Kommune skal som vandløbsmyndighed orienteres senest 1 uge før anlægsarbejdet igangsættes og senest 1 uge efter afslutning. Et vilkår for godkendelsen er, at ansøgerne accepterer, at opgravet sand fra sandfanget udlægges på den vandløbsnære matrikel (18 c, Kassebølle By, Simmerbølle). Redegørelse Formål Formålet med projektet er, at opnå drifts- og dyrkningsmæssige fordele ved at regulere på vandløbets fysiske placering og tilstand. 1 Lovbekendtgørelse nr af 30. september 2013 af lov om vandløb 2 Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 (med senere ændringer).

2 Projektet skal ses i sammenhæng med restaureringsprojektet i Bregnemoseafløbet, der procesmæssigt kører parallelt med dette. Baggrund Ved gennemførelse af projektet fyldes en 60 m lang vandløbsstrækning op med en lerholdig jordtype og der anlægges en 40 m lang rørlægning med samme dimension, som det eksisterende rør i tilløbet. Den nye placering af vandløbet vil betyde, at tilløbet afvander til Bregnemoseafløbet ca. 40 m opstrøms det tidligere udløbspunkt. Som en del af projektet er lodsejerne indforstået med den planlagte etablering af et sandfang i Bregnemoseafløbet. Denne del håndteres i det separate og nu godkendte projekt vedrørende restaurering af Bregnemoseafløbet. Vandløbet er på den åbne strækning karakteriseret ved at være ensartet og med blød bund. Variationen vurderes af kommunen, at være ringe, og der forekommer kun sten og grusmateriale i mindre grad. Brinkerne er bevokset med dueurt og bunden bærer tydelig præg af kraftig sandvandring. Ud fra højdekurverne er oplandet beregnet til omtrent 160 ha, hvorved det vurderes, at vandløbet er vandførende det meste af året. Der er i Vandplanerne ikke fastsat miljømål for strækningen, og vandløbet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. St. 73 Fig. 1. Rørlægning med angivelse af stationering Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Langeland Kommune har jævnfør Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) foretaget en screening af, om et vandløbsreguleringsprojekt efter vandløbsloven, er VVM-pligtigt. Reguleringen omfatter etablering af en rørlægning af et tilløb til 2/7

3 Bregnemoseafløbet beliggende ca m nord for Kassebølle ved Rifbjerg Krat. Screeningen skal danne grundlag for en vurdering af, om projektet på baggrund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at reguleringen ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet og kommunen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Selve screeningsdokumentet kan udleveres ved henvendelse til Infrastruktur, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing. Afgørelsen offentliggøres på Langeland Kommunes hjemmeside med lighed for at indbringe klager over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet inden for 4 uger. Miljø- og afstrømningsmæssige konsekvenser Det vurderes, at rørlægningen ikke vil medføre konsekvenser for afvandingen af opstrøms beliggende arealer, idet det af ansøgningen fremgår, at det nye rør lægges med samme dimension, som den eksisterende rørlægning i opstrøms retning. Vandløbsmyndigheden vurderer på det foreliggende grundlag, at det afvandingsmæssige formål overstiger det miljømæssige, idet der ikke fremgår beskyttelsesinteresser af hverken direkte eller anden lovgivning 3. Ud fra den begrænsede miljøkvalitet i vandløbet, vurderer Langeland Kommune, at der er taget behørigt hensyn til miljøtilstanden. I sammenhæng med restaureringsprojektet Afgørelse om restaurering af Bregnemoseafløbet af 28. juli 2016 vurderer kommunen, at Bregnemoseafløbet samlet set vil få en bedre miljøkvalitet. Økonomi og tidsplan Ansøgerne Tania Almgren og Flemming Schou er bygherrer på projektet og afholder dermed alle udgifter til projektet. Endvidere afholder lodsejerne fremadrettet selv udgifter til vedligeholdelse af rørlægningen. Det forventes, at projektets gennemførelse koordineres med restaureringsprojektet i Bregnemoseafløbet, hvilket tidligst vil være fra 1. september Hørringssvar Langeland Kommunes forslag til regulering har efter vandløbslovens bestemmelser været udsendt i 4 ugers offentlig høring i perioden fra 7. august til 4. september Projektforslaget blev udsendt til berørte lodsejere, interessenter og berørte myndigheder. I sammen periode har projektforslaget været annonceret på kommunens hjemmeside I høringsperioden har det været muligt at komme med indsigelser eller bemærkninger til projektet. Langeland Kommune har modtaget bemærkninger fra 3 høringsberettigede til projektet (Bilag 1). Et høringssvar fra Flemming Smidt Schou og Tania Reimer Almgren omhandler forundring over manglende bemærkninger i projektet omkring udskiftning af rør i 2 overkørsler i Bregnemoseafløbet. Det er en forglemmelse fra Langeland Kommunes side. Langeland Kommune imødekommer bemærkningen og indarbejder derfor i projektet med restaurering af en udbedring af den ene overkørsel ved st. 262 i Bregnemoseafløbet, hvor der er problemer med dimensionen. Overkørslen består af en stenkiste med et indlagt betonrør, som har formindsket dimensionen og dermed vandføringsevnen. 3 Orientering om vandplanlægningens beskyttelse af vandforekomster og andet vand, Naturstyrelsen, 13. marts /7

4 Projektets anden overkørsel ved st. 498 m vurderes ikke i denne omgang at skulle skiftes, idet dimension og fald vurderes at være korrekt. Der henvises til fig. 1 i afgørelsen vedr. restaurering af Bregnemoseafløbet journalnummer 14/1261. Et andet høringssvar omhandler lodsejeres forundring over, at nærværende projekt ikke er lagt sammen med det parallelle projekt med restaurering af Bregnemoseafløbet. Langeland Kommune har vurderet, at de 2 projekter skal køres separat af følgende hensyn: 1. De 2 projekter er adskilt af forskellige formål. Projektet med rørlægning af en delstrækning af Kassebølletilløbet er et reguleringsprojekt med driftsmæssige hensyn til landbruget, mens projektet med restaurering af Bregnemoseafløbet er et naturforbedrende projekt. Da de to hensyn taler mod hinanden har det været en vurderingssag at behandle projekterne separat. Ved spørgsmål til antallet af sandfang bekræfter kommunen, at et enkelt sandfang er nok, og at dette indarbejdes i restaureringsprojektet. 2. Langeland Kommune har desuden vurderet, at der ved opdelingen har været større mulighed for at formidle projekterne klart og nøgternt for interessenterne i de respektive projekter. Dette tilmed fordi lovgivningen for de to projekter er vidt forskellig. I et høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening er der bemærkninger om, at der i den del af vandløbet, som lodsejerne ønsker rørlagt forekommer sten og grusmateriale, som potentielt danner grundlag for god vandløbsfauna. Langeland Kommune har vurderet, at det er tvivlsomt, om der potentielt kan skabes godt vandløb i Kassebølletilløbet, da hele vandløbet opstrøms er rørlagt og transporterer store mængder sand. I et andet høringssvar fra DN henvises til, at Langeland Kommune kun i særlige tilfælde giver tilladelse til rørlægning af kortere strækninger, og at rationaliseret drift og gener forbundet med randzoner i markbruget ikke hører ind under begrebet særlige tilfælde. Man skriver, at Kortere strækninger i lovens forstand er under 20 m, mens rørlagte strækninger derover betragtes som spærringer. Dertil er den påtænkte rørlægning i strid med Miljømålsloven, som sigter imod at åbne vandløb og ikke rørlægge dem. 1. Langeland Kommune arbejder for at holde vandløb åbne og værne om den langelandske natur jf. Miljømålsloven. Kommunen har i dette tilfælde lavet en konkret vurdering af, at miljøgevinsten i restaureringsprojektet overstiger tabet af en kortere strækning af et tilløb, der i forvejen er rørlagt opstrøms og transporterer en større mængder sand. 2. Kortere strækninger er i lovens forstand et vurderingsspørgsmål baseret på individuel konkret sagsbehandling. Langeland Kommune har vurderet at 60 meter i denne sag er en kortere strækning. Idet tilløbet allerede er rørlagt opstrøms den tiltænkte rørlægning forekommer der ingen spærring i vandløbet. Hermed vil den ansøgte rørlægning ikke kunne have negative konsekvenser for vandløbsflora eller fauna. Et høringssvar fra DN går på at Langelang Kommune har udeladt at fastlægge, om den pågældende strækning er omfattet af randzoneloven. Langeland Kommune erkender, at der i høringsbrevet ikke er kommenteret på, hvorvidt tilløbet er omfattet af randzoneloven. Langeland Kommune kan oplyse at den pågældende strækning var omfattet af randzoneloven, på det tidspunkt, hvor der blev givet høringssvar, men med lovens ophævelse i januar 2016 er der ikke længere randzoner langs vandløbet. 4/7

5 I et andet høringssvar er der bemærkninger vedrørende præcedenseffekten af en godkendelse af projektet. Langeland Kommune foretager individuel sagsbehandling, men arbejder generelt for at holde vandløb åbne. Kommunens udgangspunkt er at der er flere miljø-, afvandings- og klimafordele ved åbne vandløb fremfor rørlagte. Gennemførelsen af projektet vil således ikke danne præcedens for fremtidige ansøgninger om rørlægning af private vandløb. Det sidste høringssvar bemærker at vandløbet er en kultur- og naturledelinje i landskabet, der har eksisteret siden udskiftningen. Da tilløbet allerede er rørlagt opstrøms er effekten af vandløbet som ledelinje begrænset. Langeland Kommune erkender dog denne del som et tab i projektet, men har vurderet at gevindsten i restaureringsprojektet med Bregnemoseafløbet berettiger tabet. Bregnemoseafløbet løber parallelt med tilløbet med 35 meter imellem, hvor Bregnemoseafløbet vil opretholde korridoren i landskabet dog med de overkørsler, som allerede findes på både Kassebølletilløbet og Bregnemoseafløbet. Ud fra de indsendte høringssvar har Langeland Kommune justeret projektet i det omfang, at det har været muligt. Det er således kommunens vurdering, at der er afklaring på de af projektets miljømæssige gevinster, der er ved rørlægningen i form af lodsejeres accept af sandfang i det sideløbende restaureringsprojekt i Bregnemoseafløbet. Afsluttende bemærkninger På ovenstående baggrund anses rørlægningen af vandløbet foreneligt med vandløbslovens formålsparagraf, jf. 1, og der er grundlag for at Langeland Kommune kan meddele tilladelse til at gennemføre reguleringsprojektet. Klage Afgørelser efter vandløbslovens kapitel 16 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af Naturstyrelsen og andre med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer med en væsentlig interesse i afgørelsen. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen er 4 uger og regnes fra datoen for denne offentlige bekendtgørelse. Fristen udløber d. 25. august En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. 5/7

6 Rettidig indkommet klage efter 80 stk. 1 har opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Hvis denne afgørelse ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmålet være anlagt inden 6 måneder fra offentliggørelsen af denne afgørelse. Venlig hilsen Tore Benjamin Parmo Bro Mail tbpb@langelandkommune.dk Telefon Vandløbsmedarbejder 6/7

7 Kopi af brev sendt til: Lodsejere Adresse By Flemming Smidt Schou Kassebøllevej Rudkøbing Tania Reimer Almgren Rifbjerg Udflytter Rudkøbing Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmarks Naturfredningsforening, v. Nis Rattenborg, Dansk Ornitologisk Forening, Langeland v. Claus Dalsskov Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 5, 7182 Bredsten. Friluftsrådet: Kulturarvsstyrelsen, H.C.Andersens Boulevard 2,1553 København V, Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegård Petersen, Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Sportsfiskeren Langeland, Øhavsmuseet Langeland, 7/7