1. VVM og kommuneplantillæg

Transkript

1 1. VVM og kommuneplantillæg Ansøgningerne om vandindvinding fra Andelsselskabet Vandforsyning (tidl. Farum Vandværk og Værløse Kommunale Vandforsyning) er vurderet VVM-pligtige i henhold til punkt 2c i bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen (BEK. nr af 15/ ). Det betyder, at som VVM-myndighed skal udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse. plantillægget skal tilvejebringe det planmæssige grundlag for de ansøgte vandindvindinger. Den tilhørende VVM-redegørelse skal belyse og vurdere de miljø-, natur- og kulturmæssige konsekvenser af indvindingen, så projektet gennemføres med størst mulig hensyntagen til disse faktorer og deres samspil. Indkaldelse af ideer og forslag Et af formålene med VVM-processen er, at inddrage offentligheden i arbejdet. Det sker bl.a. gennem denne supplerende høringsfase på 3 uger, hvor borgere, foreninger, virksomheder og andre har mulighed for at komme med ideer og forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelsen. n har tidligere indkaldt til ideer og forslag i forbindelse med ansøgningerne om vandindvinding i april Den igangværende VVM-proces har vist, at der i den nordlige del af kommunen er behov for at etablere en ny kildeplads vest for Bregnerød Vandværk og i den sydlige del er behov for at indvinde fra en ny boring i tore Hareskov. n har vurderet, at der er tale om så væsentlige ændringer, at borgere, virksomheder og andre skal have mulighed for at komme med ideer og forslag. 1.1 Fokus i VVM-redegørelsen har blandt andet på baggrund af de tidligere indkaldelser af ideer og forslag besluttet at VVM-redegørelserne særligt skal fokusere på: Vandindvindingens påvirkning af vandløb, søer, natur og kulturarv Beskyttelse af vandløb, søer, natur og kulturarv Afvejning af beskyttelsesinteresser overfor forsyning af drikkevand amspillet mellem vandforsyninger Der er i VVM-bekendtgørelsens bilag 4 oplistet kriterier for hvad en VVM-redegørelse skal indeholde. Ud over de oplistede emner er det f.eks. samspillet mellem ovenstående faktorer, en beskrivelse af anlæggene, alternative placeringer samt ikke-tekniske resumeer. Udarbejdelsen af VVM-redegørelserne skal i videst muligt omfang tilpasses de kommende vand og naturplaner (se afsnit 1.1.2), som er i høring frem til 23. december Vandindvindingens påvirkning af vandløb, søer, natur og kulturarv Flere af vandløbene og søerne i kommunen er målsatte i statens vandplaner jf. Vandrammedirektivet, som er i høring. Det drejer sig om hovedvandopland 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord, samt hovedvandopland 2.3. Øresund. I det følgende refereres til disse målsætninger, som dog endnu ikke er endeligt vedtaget. Det forventes at ske i løbet af

2 Overfladevande - Vandløb Inden for oplandet til vandløbssystemet Mølleå-systemet ligger Lillevang Vandværk, Farum Vandværk, Bregnerød Vandværk samt Værløse Vandværk, mens kun Hareskov Vandværk ligger inden for vandløbssystemet Værebro Å-systemet, figur 1.1 og 1.2. ignaturforklaring Vandløb Rudersdal Høveltsvangsvej BREGNERØD Høveltevej Bregnerød Vandværk tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Trevangsvej Bistrupvej langerupvej Lillevang Vandværk langerupvej Bistrupvej Ryttergårdsvej FARUM Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej tavnsholtvej TAVNHOLT Vassingerødløbet Hestetangs Å Ganløsevej Hestetangsvej Nordtoftevej Farum Farum Vandværk Vandløb, Nord Fiskebæk Figur 1.1 Mølleå - vandløbssystem Farum ø Den /blk /sj Mølleåen strækker sig over ca. 40 km. Den har sit udspring i Bastrup ø og afvander til Øresund. På strækningen mellem Bastrup ø og Farum ø bliver åen kaldt Hestetangså. Hestetangså og dens tilløb Vassingerødløbet er i vandplanerne vurderet til at have en god tilstand opstrøms og en moderat tilstand længere nedstrøms. Målsætningen er, at de skal opnå god tilstand på hele strækningen. Fra Farum ø forsætter vandløbet til en og bliver på denne strækning kaldt Fiskebækå. Den nedre del af vandløbssystemet fra med Mølleåen og dens damme har en generel målsætning. Værebro Å har sit udspring ved mørmosen og løber i nordøstlig retning syd om øndersø for til sidst at afvande mod Roskilde Fjord. Hovedstadens Vandforsyning, HOFOR har flere boringer langs Tibberup Å, som formodes at påvirke åens vandføring. Tibberup Å er delvist rørlagt på den tidligere Flyvestation og fortsætter herfra over i Jonstrup Å. Efter sammenløb med Bunds Å fortsætter vandløbet til Værebro Å for at ende i Roskilde Fjord. Vandløbene beliggende i har en ringe til moderat tilstand. 2

3 stetangs Å Jonstrupvej Jonstrupvej ignaturforklaring Fiskebæk Vandløb Farum ø Egedal narevadsgrøften Bunds Å KIRKE VÆRLØE Bundsvej Kirke Værløsevej RYGET KOVBY Olaf Becks Alle Elmevej Ryetvej øndergårdsvej tiager VÆRLØE Værløse Vandværk kovgårds Alle Kollekollevej Lyngby- Taarbæk øndersø Elsevej Ballerupvej Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden JONTRUP Jonstrupvangvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej HAREKOVBY Ravnehusvej Tibberup Å Hareskov Vandværk kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose Alle Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Glads Komm Jonstrup Å Åvej Tibberup Alle Vandløb, yd Mål 1: Figur 1.2 Værebro Å - vandløbssystem m Ballerup Ringvej Ringvej B4 B4 Den /blk Potentielt kan alle vådområder indenfor de enkelte vandværkers indvindingsoplande blive påvirket af indvindingen. Påvirkningen i vandløbene ses ofte ved, at vandføringen mindskes, og i særlige tørre perioder kan vandløbet mere eller mindre udtørre. Det er svært at vurdere, hvor meget grundvand, der kan indvindes før man ser en påvirkning af vandløbet. Overfladevande - øer øndersø, Farum ø og en er nogle af de søer, der eventuelt kan blive påvirket af en indvinding fra Andelsselskabet Vandforsyning. Farum ø og øndersø har en moderat tilstand, mens har en god tilstand. Alle tre søer er badevandssøer. I henhold til vandplanerne skal de 3 søer opnå en god tilstand. Derudover er Christianshøj Grusgravs sø ved Kirke Værløse vurderet til at have høj tilstand, som skal fastholdes. Farum Vandværk indvinder grundvand fra boringer lige nord for Farum ø. HOFOR indvinder store mængder drikkevand langs øndersø. elv om HOFORs indvindinger ikke indgår som en del af denne VVM-proces, påvirker det alligevel vurderingerne, idet de er en del af den samlede påvirkning af vådområderne i. Indvinding af grundvand kan også påvirke søerne. Hvis en del af søernes vandtilførsel kommer fra grundvand, og vandtilførslen mindskes fordi grundvandet i stedet pumpes op til drikkevand, vil gennemstrømningen af vand i søerne blive reduceret. Reduktion af grundvandstilstrømningen til både store og små søer kan ændre deres tilstand i negativ retning. 3

4 pvej pvej vej vej Moser Farum ortemose og ækken ved Farum ø er to meget værdifulde moser. Farum ortemose er et stort mosekompleks, som rummer en stor og værdifuld variation af mosetyper, som bl.a. rørsump, skovsump og forskellige typer af kærsamfund. Farum ortemose har været fredet siden 1940 erne. Området ækken er beliggende syd for Farum ø. ækken er en stor mose med bl.a. hængesæk. Mosen er domineret af sphagnummosser. ignaturforklaring Mose llevangsvej llevangsvej llevangsvej llevangsvej llevangsvej llevangsvej llevangsvej llevangsvej llevangsvej Ryttergårdsvej Gam Borgme Borgme Borgme Borgme Borgme Borgme Borgme P tavnsholtvej bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken Ganløsevej Hestetangsvej Præstemose Farum ortemose Nordtoftevej Farum Farum ø Farum Vandværk Mose ved Fiskebæk Mose ved Fiskebæk ækken VÆRLØE Egedal Oremosen KIRKE VÆRLØE Bundsvej Præstesø RYGET KOVBY Kirke Værløsevej Olaf Becks Alle Elmevej Ryetvej øndergårdsvej tiager Værløse Vandværk kovgårds Alle Kollekollevej Lyngby- Taarbæk Elsevej øndersø Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Bringe mose Ballerupvej HAREKOVBY JONTRUP Jonstrupvangvej Jonstrupvangvej Figur 1.3. Udvalgte moseområder i Hareskov Vandværk kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej Ravnehusvej kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose Alle Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Åvej Moser Gladsa Komm Den /sj Oremosen ved Ganløse Ore er en botanisk værdifuld mose. Mosen er fredet og afgræsses. Bringe Mose er et større moseområde på Flyvestation Værløses areal, hvis størrelse giver den en særlig kvalitet. Ligesom de øvrige vådområder, påvirkes moserne af vandindvindingen i området. Vandstanden falder og jordlag, der før var mættet med vand, får tilført luft og ilt, hvilket medfører ændringer i mosens omsætningsforhold og biologi. Kulturarv Der er registreret talrige arkæologiske fund i vandværkernes indvindingsområder. åledes er områderne rundt om øndersø, Præstesø, i Bringe Mose og ækken udpeget som kulturarvsarealer af national og/eller regionalbetydning, ikke mindst på grund af mange forskellige slags organisk materiale i jordlagene, som her er bevaret på grund af de fugtige forhold. Disse lag kan blive påvirket af ændret vandstand. 4

5 Beskyttelse af vandløb, søer, natur og kultur Natura-2000-områder Inden for indvindingsoplandet til Andelsselskabet Vandforsyning er, Farum ø og de omkringliggende moser Vaserne, Enghave og ortemose samt sækken udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde nr Den øvre Mølleådal, og Frederiksdal kov er udpeget som EF-habitatsområde nr (der bl.a. omfatter hele det nævnte fuglebeskyttelsesområde nr. 109) og er vist på figur 1.4. Inden for disse naturbeskyttelsesområder må der ikke foretages indgreb eller iværksættes projekter, der kan påvirke de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Habitatsområder og EFfuglebeskyttelsesområder samles under betegnelsen Natura-2000 områder. EF-habitatsdirektivet indeholder regler for en særlig streng beskyttelse af dyre- og plantearter, der er optaget på bilag IV til direktivet. Reglerne gælder både indenfor og udenfor de udpegede områder. Det betyder, at et givent projekt kun må gennemføres, hvis man kan godtgøre, at det ikke skader de såkaldte bilag IV-arter Udpegning af habitat- og fuglebeskyttelsesområder er beskrevet på kov- og naturstyrelsens hjemmeside ignaturforklaring EF habitatområde rvejen Høvel Bregnerød Vandværk tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Trevangsvej Bistrupvej langerupvej Lillevang Vandværk langerupvej Bistrupvej Bistrupvej Ryttergårdsvej FARUM Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej tavnsholtvej TAVNHOLT Ganløsevej Hestetangsvej Nordtoftevej Farum Farum Vandværk Farum ø VÆRLØE Egedal KIRKE VÆRLØE Bundsvej Kirke Værløsevej RYGET KOVBY Olaf Becks Alle Elmevej Ryetvej øndergårdsvej tiager kovgårds Alle Værløse Vandværk Kollekollevej Lyngby- Taarbæk Elsevej øndersø EF habitatområder upvej Figur 1.4 Den øvre Mølleådal, og Frederiksdal kov, EF-habitatområde nr. 123, der også inkluderer EFfuglebeskyttelsesområde nr Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Den sj 5

6 Fuglebeskyttelsesområde nr. 109 er udpeget, fordi der i området forekommer ynglende rørhøg og plettet rørvagtel. Derudover er der store forekomster af troldand, stor skallesluger og de sjældne og truede arter lille flagspætte, hvinand og isfugl. EF-habitatområde nr. 123 er udpeget af hensyn til 14 forskellige naturtyper og 5 dyrearter. Naturtyperne omfatter bl.a. forskellige typer af søer og vandløb samt mosetyperne hængesæk, rigkær, tørvemoser og eller/askeskov. Arterne omfatter stor vandsalamander, lys skivevandkalv, sort kærguldsmed og to vindelsneglearter, der alle lever i tilknytning til ferskvand. Vand- og Naturplaner I henhold til miljømålsloven skal der udarbejdes vandplaner for overfladevande og for grundvandsforekomster og naturplaner for Natura-2000 områder. Det er staten, som udarbejder disse planer. Vandplanerne og de nye miljømål heri for overfladevande skal bl.a. erstatte de målsætninger, som hidtil har været en del af de amtslige regionplaner. Målet er, at alt overfladevand og grundvand mindst skal opnå en god tilstand i Det er EU som definerer hvilke mål, der skal være opfyldt for at kunne kaldes god tilstand. Det er taten, der fastlægger hvilke vandforekomster, der skal opnå god tilstand i Fastsættelse af mål og planer for naturtilstanden i Natura-2000 planer skal sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus. Udarbejdelsen af VVM-redegørelserne skal i videst muligt omfang tilpasses de mål, som vil fremgå af de kommende vand- og naturplaner. Der er derfor nødvendigt at VVM-arbejdet sker i en løbende og tæt koordinering med den statslige planlægning. Det forventes, at vandplanene kan endelig vedtages i 2. halvår af Afvejning af beskyttelsesinteresser overfor forsyning af drikkevand elvom vandforbruget målt pr. indbygger har været faldende over en årrække, og selvom vandforsyningerne har prioriteret fornyelse af rørledninger mv. med mindre spild til følge, må vandindvindingen fremover stadig forventes at have en negativ indvirkning på vand- og naturområder og arealer med kulturarv. I forbindelse med vandindvindingen sker der en grundvandssænkning i grundvandsmagasinet, som kan mindske vandføringen i vandløb samt gennemstrømningen og vandstanden i søer, vandhuller og vådområder. I de områder, hvor der har foregået en indvinding af grundvand gennem flere årtier, har grundvandssænkningen medført, at lavtliggende arealer, der tidligere var fugtige, nu er tørlagte eller veldrænede. Nogle af disse arealer er i dag bebyggede. Det betyder risiko for blød bund og vand i kældrene, hvis vandindvindingen ophører. De tidligere amter gennemførte i 2006 en risikoanalyse for den fremtidige tilstand af overfladevande og grundvandsforekomster. Den viste, at mange vandløb og søer vil have svært ved at kunne opfylde de daværende regionplanmålsætninger i Det skyldes flere årsager, men den reducerede tilstrømning af grundvand til overfladevande blev vurderet til at være en meget væsentlig faktor. 6

7 Den nødvendige vandindvinding bør derfor udføres, så man samlet set påvirker overfladevand og natur mindst muligt og i det omfang man ikke kan undgå en påvirkning at få reduceret påvirkningen af de mest værdifulde områder mest muligt. I er de fleste af naturområderne ikke alene værdifulde som en del af det åbne land, men er også omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper, eller beskyttet efter international lovgivning, Natura 2000-områder. Der vil på den baggrund i VVM-redegørelsen blive fokuseret på vandindvindingens påvirkning af vandløb, søer og moser, samt dyre- og plantearter. imuleringer med grundvandsmodeller vil være et af de væsentlige værktøjer amspillet mellem vandforsyningerne Andelsselskabet Vandforsyning og HOFOR har begge søgt om fornyelse af deres vandindvindingstilladelser. Dette giver mulighed for at koordinere den fremtidige vandindvinding i området, så der tages hensyn til både vandforsyning, miljø og natur. Planlægningen skal sikre, at den lokale vandindvinding ses i sammenhæng med den regionale vandindvinding, da indvindingerne sker fra den samme grundvandsressource. Det er Naturstyrelsen, der udarbejder VVM-redegørelsen for HOFORs regionale vandindvinding, mens det er, som udarbejder VVM-redegørelserne for Andelsselskabet Vandforsyning. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelserne for Andelsselskabet Vandforsyning, skal HOFORs ansøgte vandindvindingstilladelse tages med i betragtning, idet den samlede effekt af alle vandforsyningerne på natur- og miljøtilstanden i området skal vurderes. Når VVM-processerne er afsluttet, er det, som skal give de endelige tilladelser til vandindvinding til begge vandforsyninger. Det vil fremgå af vandindvindingstilladelserne, hvor store mængder drikkevand, de enkelte vandforsyninger må indvinde om året. 7