1. VVM og kommuneplantillæg

Transkript

1 1. VVM og kommuneplantillæg Ansøgningerne om vandindvinding fra Andelsselskabet Farum Vandværk og Furesø Kommunale Vandforsyning (FKV) er vurderet VVM-pligtige i henhold til punkt 2c i bilag 2 i VVMbekendtgørelsen. Det betyder, at Furesø som VVM-myndighed skal udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. plantillægget skal tilvejebringe det planmæssige grundlag for de ansøgte vandindvindinger. Den tilhørende VVM-redegørelse skal belyse og vurdere de miljø-, natur- og kulturmæssige konsekvenser af indvindingen, så projektet gennemføres med størst mulig hensyntagen til disse faktorer og deres samspil. Et af formålene med VVM-processen er, at inddrage offentligheden i arbejdet. Det sker bl.a. gennem denne høringsfase på uger, hvor borgere, foreninger, virksomheder og andre har mulighed for at komme med ideer og forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelsen. 1.1 Fokus i VVM-redegørelsen I det kommende arbejde med VVM-redegørelserne vil kommunen, som minimum fokusere på: Vandindvindingens påvirkning af vandløb, søer, natur og kulturarv Beskyttelse af vandløb, søer, natur og kulturarv Afvejning af beskyttelsesinteresser overfor forsyning af drikkevand amspillet mellem vandforsyninger Punkterne er uddybet i det følgende, med en konkretisering af hvilke overfladevande, natur- og kulturarealer, der ligger i nærheden af vandindvindingerne. Vi har på nuværende tidspunkt ikke vurderet om arealerne bliver påvirket af indvindingerne, og i givet fald hvor kraftigt. Dette skal VVM-redegørelserne hjælpe med at afklare. Der er i VVM-bekendtgørelsens bilag oplistet kriterier for hvad en VVM-redegørelse skal indeholde. Ud over de oplistede emner er det f.eks. samspillet mellem ovenstående faktorer, en beskrivelse af anlægget, alternativ placering samt et ikke-teknisk resume. Udarbejdelsen af VVM-redegørelserne skal i videst muligt omfang tilpasses de kommende vand og naturplaner (se afsnit ) som miljøcentrene er ved at udarbejde Vandindvindingens påvirkning af vandløb, søer, natur og kulturarv Flere af vandløbene og søerne i kommunen er målsatte i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. I det følgende refereres til disse målsætninger. Man skal dog være opmærksom på, at disse målsætninger kan blive ændret til andre miljømål i de kommende vandplaner, jf. Vandrammedirektivet. På nuværende tidspunkt ved kommunen ikke hvornår vandplanerne bliver offentliggjort. Overfladevande - Vandløb Inden for oplandet til vandløbssystemet Mølleå-systemet ligger Andelsselskabet Farum Vandværks 3 vandværker samt Værløse Vandværk (FKV), mens der inden for vandløbssystemet Værebro Å-systemet kun ligger Hareskov Vandværk (FKV). På figur 1.1 og 1.2 ses de to vandløbssystemer. 1

2 ignaturforklaring V andløb Hyrebakken Hyrebakken Hyrebakken Hyrebakken Hyrebakken Hyrebakken Hyrebakken Hyrebakken Hyrebakken Rudersdal Høveltsvangsvej BREGNERØD Høveltevej Bregnerød Vandværk tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Trevangsvej Bistrupvej langerupvej Lillevang Vandværk langerupvej Bistrupvej Ryttergårdsvej FARUM Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester tavnsholtvej kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken TAVNHOLT Vassingerødløbet Hestetangs Å Ganløsevej Hestetangsvej Nordtoftevej Farum Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Farum Vandværk Vandløb, Nord Figur 1.1 Mølleå - vandløbssystem Farum ø Fiskebæk Furesø Teknisk Forvaltning Den /blk /sj Mølleå strækker sig over ca. 0 km og har sit udspring i Bastrup ø og afvander til Øresund. På strækningen mellem Bastrup ø og Farum ø bliver åen kaldt Hestetangså. Hestetangså og dens tilløb Vassingerødløbet har en skærpet målsætning, da de har naturvidenskabelig interesse. Fra Farum ø forsætter vandløbet til Furesøen, og bliver på denne strækning kaldt Fiskebæk, som har en generel målsætning. Den nedre del af vandløbssystemet fra Furesø med Mølleåen og dens damme, har en generel målsætning. Værebro Å har sit udspring ved mørmosen og afvander mod Roskilde Fjord. Fra Tibberup Å s udspring ved mørmosen løber åen i nordøstlig retning syd om øndersø. KE har flere boringer langs Tibberup Å, som må antages at påvirke vandføringen i åen. Tibberup Å fortsætter i Jonstrup Å. Her er åen også påvirket af vandindvindingen. Efter sammenløb med Bunds Å fortsætter vandløbet til Værebro Å for at ende i Roskilde Fjord. Vandløbene beliggende i Furesø har en generel målsætning. 2

3 Hestetangs Å Jonstrupvej Jonstrupvej ignaturforklaring Fiskebæk Vandløb Farum ø Furesø Egedal narevadsgrøften Bunds Å KIRKE Bundsvej Kirke Værløsevej RYGET KOVBY Olaf Becks Alle Elmevej Ryetvej øndergårdsvej tiager Værløse Vandværk kovgårds Alle Kollekollevej Lyngby- Taarbæk øndersø Elsevej JONTRUP Jonstrupvangvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden HAREKOVBY Ravnehusvej Tibberup Å Hareskov Vandværk kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose Alle Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Gladsaxe Jonstrup Å Tibberup Alle Åvej Vandløb, yd Mål 1: Figur 1.2 Værebro Å - vandløbssystem m Ballerup Ringvej B Teknisk Forvaltning Den /blk Potentielt kan alle vådområder indenfor de enkelte vandværkers indvindingsoplande blive påvirket at indvindingen. Påvirkningen i vandløbene ses ofte ved at vandføringen mindskes og i særlige tørre perioder kan vandløbet mere eller mindre udtørre. Det er svært at vurdere hvor meget grundvand, der kan indvindes før man ser en påvirkning af vandløbet. Overfladevande - øer øndersø, Farum ø og Furesøen er nogle af de søer, der eventuelt kan blive påvirket af en indvinding fra Andelsselskabet Farum Vandværk og Furesø Kommunale Vandforsyning. Farum ø er generelt målsat (B) mens Furesø er målsat med en skærpet målsætning A1 og A2, som særligt naturvidenskabeligt interesseområde samt som badevandssø. øndersø er A3 målsat, dvs. den skal kunne anvendes som råvand til vandforsyning. Derudover er Christianshøj Grusgravs sø ved Kirke Værløse A1 målsat, da den har naturvidenskabelig interesse. Farum Vandværk indvinder grundvand fra boringer der står lige nord for Farum ø. Ligeledes indvinder Københavns Energi (KE) store mængder drikkevand langs øndersø. elv om KEs indvindinger ikke indgår som en del af denne VVM-proces, påvirker det alligevel vurderingerne, idet de er en del af den samlede påvirkning af vådområderne i Furesø. Indvinding af grundvand kan også påvirke søerne. Vandstanden sænkes, og hvis søerne ikke er særlig dybe, vil man kunne se at vandstanden synker og vandoverfladen dermed bliver mindre. Helt 3

4 Jonstrupvej Jonstrupvej Jonstrupvej Jonstrupvej små søer/vandhuller kan tørre ud. Reduktion af grundvandstilstrømningen til både store og små søer kan ændre deres tilstand i negativ retning. Moser Farum ortemose og ækken ved Farum ø er to meget værdifulde moser. Farum ortemose er et stort mosekompleks, som rummer en stor og værdifuld variation af mosetyper, som bl.a. rørsump, skovsump og forskellige typer af kærsamfund. Farum ortemose har været fredet siden 190 erne. Området ækken er beliggende syd for Farum ø. ækken er en stor mose med bl.a. hængesæk. Mosen er domineret af sphagnummosser. På figur 1.3 ses de omtalte moser. ignaturforklaring Mose Ganløsevej Farum ortemose Præstemose Hestetangsvej Ryttergårdsvej Nordtoftevej Farum Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Farum ø Farum Vandværk Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester tavnsholtvej Mose ved Fiskebæk Mose ved Fiskebæk kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken Furesø ækken Egedal Oremosen KIRKE Bundsvej Præstesø Kirke Værløsevej RYGET KOVBY Olaf Becks Alle Elmevej Ryetvej øndergårdsvej tiager Værløse Vandværk kovgårds Alle Kollekollevej Lyngby- Taarbæk Elsevej øndersø Bringe mose JONTRUP Jonstrupvangvej Jonstrupvangvej Figur 1.3. Udvalgte moseområder i Furesø kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden HAREKOVBY Hareskov Vandværk Ravnehusvej kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose Alle Tibberup Alle Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Gl. Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Hareskovvej Åvej Moser Gladsaxe Teknisk Forvaltning Den /sj Oremosen, som er beliggende ved Ganløse Ore, er en botanisk værdifuld mose. Mosen er fredet og afgræsses. Bringe Mose er et større moseområde på Flyvestation Værløses areal, hvis størrelse giver den en særlig kvalitet. Ligesom de øvrige vådområder, påvirkes moserne af vandindvindingen i området. Vandstanden falder og jordlag, der før var mættet med vand, får tilført luft og ilt, hvilket medfører at omsætningsforhold og biologien i mosen ændres. Kulturarv Der er registreret talrige arkæologiske fund i vandværkernes indvindingsområder. åledes er områderne rundt om øndersø, Præstesø, i Bringe Mose og ækken udpeget som kulturarvsarealer af national og/eller regionalbetydning, ikke mindst på grund af mange forskellige slags organisk

5 materiale i jordlagene, som her er bevaret på grund af de fugtige forhold. Disse lag kan blive påvirket af ændret vandstand Beskyttelse af vandløb, søer, natur og kultur Beskyttelsesområder I Furesø er der udpeget et EF-habitatområde og et EF-fuglebeskyttelsesområde med ferske vådområder, som visse steder kan blive påvirket af vandindvindingen. Inden for disse naturbeskyttelsesområder må der ikke foretages indgreb eller iværksættes projekter, der kan påvirke de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Habitatsområder og EF-fuglebeskyttelsesområder samles under betegnelsen Natura-2000 områder. EF-habitatsdirektivet indeholder herudover regler for en særlig streng beskyttelse af dyre- og plantearter, der er optaget på bilag IV til direktivet. Reglerne gælder både indenfor og udenfor de udpegede områder. Det betyder, at et givent projekt kun må gennemføres, hvis man kan godtgøre, at man ikke skader de såkaldte bilag IV-arter Udpegning af habitat- og fuglebeskyttelsesområder er beskrevet på kov- og naturstyrelsens hjemmeside Natura-2000-områder Inden for indvindingsoplandet til Andelsselskabet Farum Vandværk og Furesø Kommunale Vandforsyning er Furesø, Farum ø og de omkringliggende moser Vaserne, Enghave og sortemose samt sækken udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr Den øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal kov er udpeget som EF-habitatsområde nr (der bl.a. omfatter hele det nævnte fuglebeskyttelsesområde nr. 109) og ser vist på figur 1.. 5

6 ignaturforklaring EF habitatområde j Høveltevej Bregnerød Vandværk tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt tavnsholt Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Gydevej Trevangsvej Bistrupvej langerupvej Lillevang Vandværk langerupvej Bistrupvej Bistrupvej vangsvej j Ryttergårdsvej FARUM Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Jespersens Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Vej Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester tavnsholtvej kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken TAVNHOLT Ganløsevej Hestetangsvej Nordtoftevej Farum Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Farum Vandværk Farum ø Furesø Egedal KIRKE Bundsvej Kirke Værløsevej RYGET KOVBY Olaf Becks Alle Elmevej Ryetvej øndergårdsvej tiager kovgårds s Alle Værløse Vandværk Kollekollevej deriksborgvej deriksborgvej Lyngby- Taarbæk Elsevej øndersø EF habitatområder Figur 1. Den øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal kov, EF-habitatområde nr. 123, der også inkluderer EFfuglebeskyttelsesområde nr Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Fægyden Teknisk Forvaltning Den sj Fuglebeskyttelsesområde nr. 109 er udpeget, fordi der i området forekommer ynglende rørhøg og plette rørvagtel, men herudover er der store forekomster af troldand, stor skallesluger og de sjældne og truede arter lille flagspætte, hvinand og isfugl. EF-habitatområde nr. 123 er udpeget af hensyn til 1 forskellige naturtyper og 5 arter. Naturtyperne omfatter bl.a. forskellige typer af søer og vandløb samt mosetyperne hængesæk, rigkær, tørvemoser og eller/askeskov. Arterne omfatter stor vandsalamander, lys skivevandkalv, sort kærguldsmed og to vindelsneglearter, der alle lever i tilknytning til ferskvand. Vand- og Naturplaner I henhold til miljømålsloven skal der udarbejdes en vandplaner for overfladevande og for grundvandsforekomster og naturplaner for Natura-2000 områder. Det er staten, som udarbejder disse planer. Vandplanerne og deres nye miljømål for overfladevande skal bl.a. erstatte de målsætninger, som hidtil har været en del af de amtslige regionplaner. Målet er, at alt overfladevand og grundvand mindst skal opnå en god tilstand i Det er EU som definerer hvilke mål, der skal være opfyldt for at kunne kaldes god tilstand og det er miljøcentrene der fastlægger hvilke vandforekomster, der skal opnå god tilstand i

7 Fastsættelse af mål og planer for naturtilstanden i Natura-2000 planer skal sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus. Udarbejdelsen af VVM-redegørelserne skal i videst muligt omfang tilpasses de mål, som vil fremgå af de kommende vand- og naturplaner. Der er derfor nødvendigt at VVM-arbejdet sker i en løbende og tæt koordinering med forberedelsen af den statslige planlægning. Denne planlægning er dog forsinket, og det vides ikke pt. hvornår forslag eller vedtagne vand- og naturplaner foreligger. Det forventes, at der ligger et forslag i 2. halvår af Afvejning af beskyttelsesinteresser overfor forsyning af drikkevand elvom vandforbruget målt pr. indbygger har været faldende over en årrække, og selvom vandforsyningerne har prioriteret fornyelse af rørledninger mv. med mindre spild til følge, må vandindvindingen fremover stadig forventes at have en negativ indvirkning på vand- og naturområder og arealer med kulturarv. I forbindelse med vandindvindingen sker der en grundvandssænkning i grundvandsmagasinet, som kan mindske vandføringen i vandløb samt gennemstrømningen og vandstanden i søer, vandhuller og vådområder. I de områder hvor der har foregået en indvinding af grundvand gennem flere årtier har grundvandssænkningen medført at lavtliggende arealer, der tidligere var fugtige, nu er tørlagte eller veldrænede. Nogle af disse arealer er i dag bebyggede, således at hvis man stopper for vandindvindingen, er der risiko for blødbund og vand i kælderen. De tidligere amter gennemførte i 2006 en risikoanalyse for den fremtidige tilstand af overfladevande og grundvandsforekomster. Den viste, at mange vandløb og søer vil have svært ved at kunne opfylde de nuværende regionplanmålsætninger i Det skyldes flere årsager, men den reducerede tilstrømning af grundvand til overfladevande vil ofte være en meget væsentlig faktor. Den nødvendige vandindvinding bør derfor udføres, så man samlet set påvirker overfladevand og natur mindst muligt og i det omfang man ikke kan undgå en påvirkning at få reduceret påvirkningen af de mest værdifulde områder mest muligt. I Furesø er de fleste af naturområderne ikke alene værdifulde som en del af det åbne land, men er også omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper, eller beskyttet efter international lovgivning, Natura 2000-områder. Der vil på den baggrund i VVM-redegørelsen blive fokuseret på vandindvindingens påvirkning af vandløb, søer og moser, samt dyre- og plantearter. imuleringer med grundvandsmodeller, vil være et af de væsentlige værktøjer amspillet mellem vandforsyningerne Både Andelsselskabet Farum Vandværk, Furesø Kommunale Vandforsyning og Københavns Energi (KE) har søgt om fornyelse af deres vandindvindingstilladelser. Dette giver en god mulighed for at koordinere den fremtidige vandindvinding i området, så der tages hensyn til både vandforsyning, miljø og natur. Planlægningen skal sikre, at den lokale vandindvinding ses i sammenhæng med den regionale vandindvinding, da indvindingerne sker fra den samme grundvandsressource. 7

8 Det er Miljøcenter Roskilde, der udarbejder VVM-redegørelsen for KE s regionale vandindvinding, mens det er Furesø, som udarbejder VVM-redegørelserne for de to lokale vandforsyninger Andelsselskabet Farum Vandværk og Furesø Kommunale Vandforsyning. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelserne for Andelsselskabet Farum Vandværk og Furesø Kommunale Vandforsyning, skal KEs ansøgte vandindvindingstilladelse tages med i betragtning, idet den samlede effekt af de 3 vandforsyninger på natur- og miljøtilstanden i området skal vurderes. Efter at VVM-processen er færdig, er det Furesø, som skal give de endelige tilladelser til vandindvinding til alle 3 vandforsyninger. Det vil fremgå af vandindvindingstilladelserne hvor store mængder drikkevand, de enkelte vandforsyninger må indvinde om året. 8