Planprodukter. Kommuneplanstrategi. Kommuneplan. Lokalplan. 3. semester, By-, Energi- & Miljøplanlægning Aalborg Universitet, 2013

Transkript

1 Planprodukter 3. semester, By-, Energi- & Miljøplanlægning Aalborg Universitet, 2013 Kommuneplanstrategi Kommuneplan Lokalplan Gruppe: LBEM3_ AAL Alexander K. Sejbjerg, Johannes K. Madsen, Line P. Pedersen, Louise U. Nielsen, Louise H. Tackmann, Rikke S. Petersen

2

3 Indledning og læsevejledning Med baggrund i by- og kommuneanalysen af Holstebro og SWOT-analyser er der blevet udarbejdet hhv. en kommuneplanstrategi, en kommuneplan og en lokalplan. Disse illustrerer, hvordan Holstebro Kommune kan udvikles således at der integreres flere grønne og blå strukturer, herunder også grønne korridorer. Planprodukterne er i hierarkisk rækkefølge efter Planloven, hvor der på baggrund af kommuneplanstrategien besluttes, hvorledes kommuneplanen skal revideres. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af kommuneplanen. Kommuneplanstrategien og kommuneplanen er reviderede, mens lokalplanen er lavet fra bunden. Kommuneplanstrategien og kommuneplanen er revideret efter følgende principper: - Hvor der er slettet ord eller tekstdele er disse markeret med rødt. - Hvor der er tilføjet ord eller tekstdele er disse markeret med grønt. - I de kapitler hvor noget er ændret, er de dele af kapitlet der menes at have relevans for ændringerne, medtaget. Alt andet er udeladt. - For at give en nem reference til den originale kommuneplanstrategi/kommuneplan er de oprindelige sidetal beholdt. De står i højre side med sort. - De sidetal som er gældende for dette dokument er centreret nederst på siden og står med grønt. Indholdsfortegnelse Kommuneplanstrategi..5 Kommuneplan..21 Lokalplan 65

4

5 Revideret kommuneplanstrategi 5/87

6 Holstebro City og nord for City Hovedtema 1 Holstebro City har i en lang årrække været klart defineret af cityringen. Dette område er med tiden stort set udbygget, og der er kun mulighed for mindre ændringer. Det er derfor nødvendigt for en fortsat udvikling af byen at finde alternative udbygningsmuligheder nær City. Nord for City har udviklingen medført en udflytning af erhverv på Slagteriet, Hostrups, Stationsvejsområdet og Nørreport. Disse områder er store udviklingspotentialer og udgør derved de nordlige omdannelsesområder. Holstebro Kommune har påbegyndt udarbejdelsen af en Cityplan, der bliver et redskab for udviklingen af det eksisterende City samt de nordlige omdannelsesområder. Planstrategien er Byrådets overordnede mål for udviklingen i Cityplanens områder. Bygning på slagterigrunden. Det vil Byrådet Cityplanens område skal være præget af mangfoldighed og bymæssighed og være et aktivt centrum for handel, serviceerhverv, boliger, uddannelser og kultur med muligheder for liv på forskellige tidspunkter af døgnet. Byrummene skal styrkes og udbygges som det netværk, der binder byen sammen og er grundlag for det offentlige byliv. City og de nordlige omdannelsesområder skal udvikle sig forskelligt. De skal have hver sin karakter, supplere hinanden både arkitektonisk og funktionelt og afspejle alle facetter af bylivet. Der skal skabes smukke omgivelser med høj arkitektonisk kvalitet. Planlægningen skal være miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig. Det sætter vi igang Der skal være et bredt udbud af boligformer for forskellige borgere børnefamilier, studerende, ældre, par, singler osv. der på forskellige måder bidrager til bylivet. Den nærmere fordeling og prioritering af boligtyper skal ske med udgangspunkt i de karakteristika og muligheder, der findes i de forskellige områder. Der skal være en bred sammensætning af erhvervstyper, så de eksisterende erhverv kan udvikles og udvides, samtidig med at de suppleres med andre typer, f.eks. kreative erhverv, små virksomheder m.fl. Lokaliseringen af de forskellige erhvervstyper skal fastlægges med henblik på at skabe synergier både virksomhederne imellem samt mellem virksomhederne og byen som helhed. Kulturlivet skal bredes ud, så flere aspekter af kulturen bliver synlige i bybilledet, f.eks. ungdomskulturen, sports- og fritidsaktiviteter m.fl. Det mangfoldige kulturliv skal gives fysisk rum i byen. Detailhandlen skal fastholdes og udbygges med udgangspunkt i den eksisterende koncentration af butikker i gågadenettet herunder et kommende butikscenter i Enghaven. Der skal gives plads til en større udvalgsvarebutik (> m2), og placeringen af møbelforretninger skal vurderes. Uddannelsesinstitutioner skal gives udvidelsesmuligheder og udvikles i samspil med det øvrige byliv, så der opstår synergi. Der skal fastlægges muligheder for en udbygning omkring VIA og rammer for et aktivt studentermiljø, der er en del af byens liv. Byrum og bygninger Der skal sikres et sammenhængende netværk af fleksible, multifunktionelle og forskelligartede byrum. Byrummene skal også bidrage til at forbinde 5/109 6/87

7 byområder på tværs af barrierer både visuelt og som fysiske forbindelser. De forskellige typer af byrum skal placeres på en måde, så der kommer synergi mellem rummene og deres anvendelse. Nye byrum skal i højere grad indeholde grønne og blå elementer (beplantning og vand) for at skabe rekreative muligheder og give visuel karakter, samtidig med at der gives mulighed for bæredygtige tiltag i forhold til f.eks. nedsivning af overfladevand. Nybyggeri skal understøtte oplevelsen af kvalitative byrum og give værdi på det enkelte sted og i byen som helhed. Nye bygninger skal udføres i et samtidigt formsprog og have en tydelig karakter, der bidrager positivt til omgivelserne. Trafik og parkering Trafikbetjeningen af de forskellige områder og funktioner i City skal søges optimeret inden for de eksisterende fysiske rammer. I de nordlige omdannelsesområder skal der sikres en tilstrækkelig trafikbetjening i forhold til de store udbygningsmuligheder. Der skal være gode cykelforbindelser og parkeringsmuligheder også med det formål at flytte trafikanter fra biltrafik til cykeltrafik. Derfor skal cykelruterne optimeres og der skal sikres en hensigtsmæssig placering og fordeling af cykelparkeringspladser. Det skal vurderes, hvad der er et tilstrækkeligt antal parkeringspladser i forhold til alle byens funktioner og hvordan parkeringskapaciteten udnyttes optimalt. Parkeringsnormerne skal justeres i forhold til både funktioner og placering i samspil med en prioritering af andre parkeringsregulerende redskaber. Derudover skal placeringen af parkeringshuse fastlægges. Baggrund - muligheder og udfordringer City og de nordlige omdannelsesområder skal udvikles som et attraktivt og dynamisk centrum for kommunen og landsdelen. Der er brug for nye erhvervstyper, nye boligtyper, nye aldersgrupper, nye kulturtilbud osv. som et led i udviklingen af et mangfoldigt byliv. City og de nordlige omdannelsesområder skal derfor udvikles med forskellig karakter og identitet - med mulighed for at supplere hinanden både arkitektonisk og funktionelt. City City har i en lang årrække været klart defineret af Cityringen med udgangspunkt i middelalderens gadestruktur. Denne struktur er med tiden i store træk udfyldt, og der kan ikke bygges nyt, uden at eksisterende byggeri skal nedrives. Det er centralt for Byrådet at give handels- og erhvervslivet gode betingelser. Det er en balancegang at give byggemuligheder, udvikle gode byrum, sikre parkeringspladser og afvikle trafikken i en bymidte, som stort set er fuldt udbygget. Det er derfor afgørende at udpege og prioritere de steder i byen, hvor nybyggeri vil tilføre værdi og skabe mere byliv. Nørreport bliver bindeleddet mellem de to bydele og kræver en særlig opmærksomhed. Politigården, Retsbygningen og Postomdelingen er i spil i forhold til en udflytning eller en omdannelse på stedet. Det muliggør en markant omdannelse af området. Området nord for City Lukningen af Slagteriet og erhverv langs Stationsvej og ved Hostrups giver mulighed for udvikling af en helt ny bydel nord for City. Slagteriet skal over tid udbygges og omdannes med udgangspunkt i nogle af de mest bevaringsværdige byrum og bygninger. Disse bygninger er placeret omkring et gaderum fra før slagteriet blev bygget, og det er denne rygrad med den helt særlige og intense stemning, der skal bygges videre på. Der er endvidere et stort potentiale i at etablere nye byrum som supplement til de eksisterende. Slagteriet er Holstebros 7/87 6/109

8 mulighed for at give rum til det anderledes en mulighed for at kunne byde på noget mere end de traditionelle handelsgader og byrum, som fungerer rigtig godt i City. På den måde kan Holstebro skabe rum for alle sider af kulturlivet. At give bydelen et liv fra starten ved at skabe nogle midlertidige aktiviteter i de eksisterende byrum og bygninger kan være med til at gøre området attraktivt for kommende virksomheder og brugere af området. I forlængelse af Cityplanens strategier vil Byrådet i 2012, i samarbejde med Realdania, udskrive en byplankonkurrence for Slagteriet. De forventede interessante bud på en plan for området skal angive en fysisk struktur og en strategi for udviklingen af området. Hostrups-området Hostrups er et område, hvor udviklingen allerede er igangsat med etableringen af Arenaen. Udtjente erhvervsbygninger i området skal nedrives og give plads til nybyggeri. Der er brug for en omdannelse af området, så stedet tilføres karakter. Stationsvej er en vigtig indfaldsvej til City og den vigtigste indfaldsvej til de nordlige omdannelsesområder. Udformningen af Stationsvej skal derfor ske, så der bliver en smuk bygade og samtidig giver udviklingsmuligheder for trafikknudepunktet ved Banegården og rutebilstationen. Omdannelse og nybyggeri samt den generelt voksende trafikmængde betyder et øget pres på parkeringspladserne. Traditionelt er der indrettet parkering på terræn, men der er ikke længere plads nok i City og hvis der skal sikres attraktive byggemuligheder i omdannelsesområderne, skal der også her findes alternativer. Redegørelse Cityplan - se redegørelse her 7/109 8/87

9 Forside Kommuneplanstrategi 2011 Holstebro City og nord for City Kort City og nord for City City-områdernes afgrænsning 9/87

10 Byudvikling, byggeri og bynatur Hovedtema 2 Dette afsnit omhandler en række temaer, der har stor betydning for byudviklingen i Holstebro Kommune i årene fremover. Det drejer sig om større udlæg af arealer til nye boligområder, nyt sommerhusområde og ændringer i detailhandelen. Afsnittet handler også om, hvordan Byrådet vil arbejde for en bæredygtig udvikling i kommunen som virksomhed. Det vil Byrådet Arbejde for en mere bæredygtig og klimavenlig byudvikling, hvor bynaturen er en integreret del af byrummet Udlægge ca. 38 ha. areal til boliger i et område ved Herningvej mellem Søndre Plantage og rundkørslen ved Halgårdvej. Udlægge arealer til boliger i omdannelsesområderne nord for city I Idom udlægges areal til boliger i et område mellem Idomlundvej og Idom Kirkevej. I Råsted udlægges et areal, på 6 ha, til boliger mellemm byen og Ringkøbingvej. Udlægge arealer på ca. 40 ha til sommerhusformål øst for Ejsingholmvej. Etablere butikscenter på ca m2 i Enghaven. Etablere tre udvalgsvarebutikker på over m2 i Holstebro og én udvalgsvarebutik i Vinderup på over m2. Foretage en vurdering af rummeligheden af særligt pladskrævende varegrupper, etablering af møbelforretninger, udvidelse af bydelscentret ved Banetoften og butiksbetjening af nye boligområder. Det sætter vi igang I Holstebro by skal byggeriet fordeles jævnt i flere retninger for at udnytte eksisterende kommunal service og infrastruktur optimalt. Byerne skal udvikle sig indefra. Den klare grænse mellem by og land fastholdes, og der økonomiseres med inddragelse af åbent land. Nye boligområder på bar mark skal være tættere end tidligere, en tæthed der opfordrer til at bygge i to etager - det vil sige mere end 10 boliger pr. ha. incl. fælles grønne områder, støjvolde og regnvandsbassiner. Det skal undersøges, om der skal udlægges areal til erhverv i forbindelse med boligområdet, der udlægges ved Herningvej. Der skal løbende arbejdes for at naturen integreres bedre i byrummet. Det skal højne kvaliteten i byrummene både i forhold til, hvordan de pågældende rum opleves og deres funktion f.eks. ved lokal afledning af regnvand(lar). Kommunen skal arbejde for at integrere LAR på kommunens arealer, samt opfordre borgerne til at anvende LAR-løsninger på egne grunde. I nye boligområder skal der så vidt muligt satses på blå og grønne kiler, der kan afhjælpe de øgede regnmængder, samt tilføre områderne større rekreativ værdi. Det kan f.eks. ske ved lokal afledning af regnvand ved nedsivning eller ved etablering af lokale søer og grøfter. Udlæg af arealer til bebyggelse skal ske på arealer, der ikke er oversvømmelsestruede. Kommunen skal kortlægge grønne og blå strukturer, samt muligheden for at binde disse sammen via grønne korridorer. Dette kan med fordel kombineres med bedre muligheder for cykel og gangtrafik. Kommunen skal medvirke til, at så mange nye bygninger som muligt opføres som lavenergibebyggelse. Fremtidens boligbyggeri skal være sundt, bæredygtigt og energisparende. Kombinationsmulighederne mellem tog, regional bus, bybus, cykel og privatbil skal fremmes, så kollektiv trafik samt gang- og cykeltrafik øges. 10/87

11 Kommunens ejendomme Driften af kommunale ejendomme skal organiseres, så de økonomiske ressourcer anvendes rationelt og optimalt, så flest mulige miljømæssige gevinster kan opnås. Kommunale bygninger skal være demonstrationsprojekter for miljørigtige løsninger, der kan bidrage til kommunens styrkepositioner inden for energiog miljøområdet. Anlæg og drift af de grønne områder skal ske så miljøbevidst som muligt. Grundlaget for en miljø- og ressourcebevidst drift af grønne områder er en god planlægning i projekterings- og anlægsfasen. 11/109 Detailhandel Byrådet vil lade foretage en nærmere vurdering af følgende områder: Rummeligheden i kommuneplanens fem områder i Holstebro til særligt pladskrævende varegrupper; hvor meget af den er forbrugt, og er der behov for flere eller for færre, bedre tilgængelige områder? Muligheden for etablering af møbelforretninger i City, aflastningsområdet (Nyholmcentret) og områderne til særligt pladskrævende varegrupper, herunder evt. reservation af ønskelige placeringer. Udvidelse af bydelscenteret ved Banetoften i Holstebro for dels at styrke vareforsyningen i området, dels at bidrage til bygningsfornyelse i området. Butiksbetjening af Døesvej kvarteret. Butiksbetjening af Hornshøj området - behovet skal også vurderes i forhold til nærmeste omgivende boligområder, Mejrup Kirkeby m.v. Butiksbetjening af de nye boligkvarterer ved Alstrupvej. Butiksbetjening af de nye boligkvarterer ved Tvis i forbindelse med byudvikling. Baggrund - muligheder og udfordringer Forudsætninger for planlægningen En lang række politikker og planer ligger til grund for planstrategien. Regeringens landsplanredegørelse for 2010, Grøn Vækst, klimapolitik m.v. og Region Midtjyllands regionale udviklingsplan har alle betydning for planstrategi og kommuneplanlægning. Holstebro Byråds egne politikker og planer spiller også en rolle i formuleringen af planstrategiens målsætninger og strategier. Naturpolitikken, Klimaplanen og den strategiske energiplan er vigtige i denne sammenhæng. Byrådets planer på klimaområdet beskrives nærmere i afsnittet om erhvervsudvikling. Landsplanredegørelsen peger på, at vi i fremtiden skal bo mere tæt og dermed energivenligt og at vi bruger for meget jord til byggeri og veje. Vi skal forsøge at undgå så store afstande i byerne, at afhængigheden af bilen bliver afgørende for befolkningens udfoldelsesmuligheder. Selv om vi lever i en egn af landet, hvor der i princippet er plads nok, skal vi alligevel spare på forbruget af jord til byformål. Holstebro er klimakommune og har forpligtet sig til at arbejde for en klimavenlig udvikling på alle fronter. I de større byer er erfaringen, at byboliger i flere etager er eftertragtede, hvis der er gode friarealer og/eller store altaner. Alt sammen så tæt på byens tilbud, at man kan komme omkring til fods eller på cykel. Der er behov for eksperimenter i fuld skala, der viser at en tættere by kan indeholde de samme kvaliteter, som findes attraktive ved de åbne parcelhusområder. 11/87

12 Byudvikling I Holstebro vil der kunne ske en byudvikling både indad og udad. Indad ved at bygge boliger i de nordlige omdannelsesområder, som ligger midt i byen med gåafstand til kollektiv trafik og indkøb. Når der bygges attraktive byboliger, til alle aldersgrupper, centralt i Holstebro by kan det medføre mindre efterspørgsel på byggegrunde i udkanten af byen og i andre dele af kommunen. Erfaringen viser dog, at en stor del af boligtilvæksten i Holstebro vil blive på bar mark i byens kant. Der er allerede udlagt arealer i Kommuneplanen, så byen kan vokse videre vestpå i området mellem Idrætscenter Vest og Krunderup på arealerne til spejderlandslejr i Derved vil der stadig komme børn i de eksisterende daginstitutioner og skoler i den vestlige bydel. Der er i forvejen udlagt større arealer til boliger i Holstebro i Hornshøjområdet og Mejrup-Halgård-Tvis. Der udlægges areal til boliger i et område ved Herningvej mellem Søndre Plantage og rundkørslen ved Halgårdvej, som en del af boligområdet Halgård. Området er i dag i kommuneplanen udlagt til offentlige formål. Det skal undersøges, om der skal udlægges areal til erhverv i forbindelse med boligområdet. Det prioriteres højt, at der etableres gang- og cykelstiforbindelser fra boligområderne til både nære og fjerne mål. Boligområderne skal så vidt muligt være af en størrelse og beliggenhed, der giver mulighed for adgang til en dagligvarebutik inden for gangeller cykelafstand. Overordnet integreres bynaturen i kommuneplanstrategien, hvilket kommer til udtryk gennem en målsætning om at bynaturen skal integreres mere i bybilledet. Dette er både for at give byrummene større rekreativ værdi, fordi det gavner sundheden for de mennesker der færdes i området, da vi ved at grønt er godt for bl.a. stressniveau, giver bedre mulighed for, og motiverer til, motion. Derudover vil det styrke biodiversiteten i byen. Det er desuden med til at højne oplevelsen i området. LAR-løsninger er en af måderne at integrere naturen i byen på, som også afhjælper problemer med store nedbørsmængder og oversvømmelse. Dette er relevant i alle områder, såvel nye som eksisterende. LAR vil gavne klimatilpasning samt give beboerne i områderne bedre grønne områder både med hensyn til sundheden og biodiversiteten, da f.eks. padder får bedre vilkår i forbindelse med visse LAR-løsninger. Kommunen skal feje for egen dør ved selv at integrere LAR-løsninger på egne områder, og herved være et forbillede for borgerne og inspirere dem ved at vise, hvordan løsninger kan fungere i praksis. En bedre sammenhæng mellem byens grønne områder vil styrke de enkelte områder, hvis der gives bedre mulighed for at dyrene kan bevæge sig imellem områderne. Det vil også give et bedre forløb gennem byen, hvor borgerne kan udfolde sig rekreativt. Særligt hvis det kombineres med en udbyggelse af mulighederne for gang og cykeltrafik, kan det bidrage til at borgerne får mere natur ind i deres daglige transport. Det kan desuden være en fordel at inddrage LAR-løsninger når der anlægges grønne korridorer, da de bidrager til det rekreative element, og det vil være en oplagt måde at integrere LAR-løsninger i den eksisterende by på. I områdecentrene Ulfborg og Vinderup er der udlagt nok arealer til boliger. I lokalcentrene er der med undtagelse af enkelte byer udlagt nok arealer til boliger. I Idom overvejes det at ændre udbygningsretningen for boliger fra et område vest for Estrupvej til et område mellem Idomlundvej og Idom Kirkevej. I kommuneplanen skal der udlægges et areal på ca. 39,6 ha. til sommerhusformål øst for Ejsingholmvej og det eksisterende sommerhusområde ved Ejsingholm. Der må maksimalt udstykkes 135 sommerhusgrunde. Det sker på baggrund af Miljøministeriets landsplandirektiv fra oktober 2010 for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i Region Midtjylland, Region Sjælland og Bornholm. 12/109 12/87

13 Ved at fremme kombinationsmulighederne mellem tog, regional bus, bybus, cykel og privatbil kan kollektiv trafik samt gang- og cykeltrafik øges. Der arbejdes kontinuerligt med at fremme den kollektive, gående og cyklende trafik f.eks. ved at udlægge korte og velbeliggende stier og særlige kørebaner til busser. Ved anlæggelse af stier til bløde trafikanter indtænkes muligheden for at etablere grønne korridorer, som kan anvendes til oplevelsesrige rekreative forløb for borgerne og spredningskorridorer for byens dyr og planter. Endvidere arbejdes der med at øge trafiksikkerheden gennem hastighedsbegrænsninger og trafiksaneringer. Detailhandel Holstebro kommunes detailhandelsstruktur vurderes til i hovedtræk at være robust og dækkende. Byrådets overordnede mål for detailhandel er derfor uændrede. I enkelte områder kan det derimod være hensigtsmæssigt at ændre kommuneplanen enten på baggrund af ny lovgivning eller i takt med de ændringer i bosætningen, som byudviklingen er udtryk for. Det kan også være for aktivt at fremme en fornyelse af udpegede byområder ved hjælp af den kapital, som ejendomsinvestorer og butikssektoren er i stand til at rejse. Byrådet vil derfor arbejde for at gøre det muligt at etablere tre udvalgsvarebutikker på over m² i Holstebro og én udvalgsvarebutik på over m² i Vinderup. Ud fra pladsmæssige betragtninger overvejes de tre i Holstebro fordelt som én i bymidten og to i Nyholm-området. Klimatilpasning Klimaændringer og ekstremregn er én af udfordringerne i den fremtidige byplanlægning. Der forventes f.eks. flere voldsomme regnhændelser. Ved i fremtiden at satse mere på blå og grønne kiler i byen er der mulighed for at etablere lokale klimaløsninger, der afhjælper de øgede regnmængder. Det kan f.eks. ske ved at genanvende regnvand eller ved lokal afledning af regnvand ved nedsivning eller etablering af lokale søer og grøfter i nye såvel som eksisterende områder, hvilket også vil gavne friluftslivet, sundheden og biodiversiteten. Redegørelse Boligområder - udbygningsområder - se redegørelse her Detailhandelsplanlægning - se redegørelse her 13/109 13/87

14 Erhvervsudvikling og klima Hovedtema 3 Dette afsnit handler om erhvervspolitik, erhvervsudvikling og infrastruktur, arealer til nye erhvervsområder og klimapolitik. Kommuneplanlægningen kan ikke i sig selv sikre, at der vil ske en erhvervsudvikling, men den kan sikre at de fysiske rammer er på plads, så grundlaget for en positiv erhvervsudvikling er til stede. Klimaområdet er et mål i sig selv, men det rummer også et betydeligt erhvervsudviklingspotentiale. Det vil Byrådet Cleantech-erhverv og greentecherhverv skal fremmes. Klimaplanen og den strategiske energiplan skal bruges til at skabe erhvervsrelateret vækst. De erhvervsmæssige styrkepositioner inden for energi og miljø skal udvikles og brandes. Holstebro Kommune skal blive førende inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Den vedvarende energiandel i kommunen skal øges. Erhverv og kreativitet - synergien skal styrkes og udvikles - mulighederne for at bygge på de mange kreative erhvervsmæssige kompetencer, som er et resultat af Holstebro som kulturby, skal undersøges og opbygges i de kommende år. Tiltrække flere højtuddannede for at styrke erhvevslivet. Turismen skal styrkes i samarbejde med erhvervsliv, organisationer og regionale og nationale turismeselskaber. Der udlægges i alt 110 ha til erhvervsudvikling i Holstebro by. De eksisterende arealer suppleres med yderligere 50 ha i den nordlige bydel, ved Nupark og Søndergårdområdet. Motorvejen på strækningen Holstebro nord til Herning skal realiseres og tilgængeligheden med fly og tog, skal forbedres. Holstebro skal videreudvikles som et konkurrencedygtigt knudepunkt for den kollektive trafik til og fra Nordvestjylland. Det sætter vi igang Fokus på erhvervspolitikkens fire hovedopgaver: rammevilkår, indsatsområder, erhvervsservice samt regionalt og nationalt samarbejde inden for Erhverv og Turisme. Rammevilkår: De erhvervsmæssige grundvilkår - infrastruktur og servicetilbud - skal vedvarende optimeres. Der skal hele tiden være et alsidigt udbud af erhvervsgrunde i Holstebro, Vinderup og Ulfborg. Blandt rammevilkårene for erhvervsudviklingen er tilgængelighed og attraktive bolig-, natur-, uddannelses-, kultur- og handelsmiljøer, da det er rammerne for et godt liv. Samarbejde: Der skal i erhvervsudviklingen ses ud over kommunegrænserne på hele det vestjyske område. Det skal bl.a. ske ved at sætte fokus på offentlige investeringer i området, tiltrækning af højt uddannet arbejdskraft og generelt at brande området tydeligere. Her har Holstebro Kommune med den relativt pæne vækst i Holstebro en opgave i fortsat at være drivkraft for områdets udvikling. Indsatsområder: Holstebro Kommune vil arbejde for at styrke netværk mellem private og offentlige aktører på energi- og miljøområdet med henblik på udvikling af partnerskaber og samarbejder. Det skal arbejdes for at sikre, at alle relevante led i værdikæden fra udvikling, testfaciliteter og produktion er til stede og har gode vilkår i området. Samarbejde og partnerskaber med kommuner, energisektoren, erhvervsliv, ClimateCircle, forskningsinstitutioner og interesseorganisationer skal udvikles for at fremme en bæredygtig udvikling i almindelighed og reduktion 14/87

15 af CO 2 udledningen i særdeleshed. Holstebro Kommune vil fortsat videreudvikle området fødevarer og sundhed i et samarbejde mellem private og offentlige interessenter både i og uden for kommunen. Det skal bl.a. ske ved at udnytte synergien i mangfoldigheden af initiativer på området. Der skal oprettes et forum for virksomheder, uddannelser og kreative institutioner/foreninger, hvorved synergien kan styrkes og udvikles. Det kan både være i fysisk form eller på en hjemmeside. Der skal udarbejdes en plan over, hvordan der kan tiltrækkes flere mellemlange videregående uddannelser og lange videregående uddannelser til Holstebro. Turisterhvervet Udnytte de potentialer der ligger i synergierne mellem vores erhvervsliv, handelslivet og turismen. Et særligt fokus område er at sikre at turisme og handel understøtter hinanden. Der skal skabes turistfyrtårne, der bygger på regionens og lokalområdets styrkepositioner. Det skal bl.a. ske ved at udnytte det store potentiale omkring udvikling af havnemiljøerne ved Thorsminde og Handbjerg samt ved den eksisterende kommunale havn i Struer. Motorvejens linjeføring Der skal fortsat arbejdes intenst på at få motorvejen ført til Holstebro Nord - øst om Holstebro by. Når motorvejen føres øst om Holstebro, skal erhvervsområder i den nordlige del af byen udvikles ud mod motorvejen. Der udlægges ca. 21 ha nord for Søndergårdområdet med facade til motorvejen og der udlægges ca. 20 ha ved Hjermvej også med facade til motorvejen. Nupark udvides med 12 ha mod nordvest. Erhvervsområdet ved Herningvej i Tvis skal fortsat udvikles, men forventeligt i et langsommere tempo når motorvejen føres øst om byen. Området reduceres med 35 ha, men der vil stadig være en restrummelighed på 15 ha i kommuneplanperioden. Den østlige del (ved Hodsagervej i Mejrup) kan på sigt udvikles ud til motorvejen. Gennemkørende trafik på Ringvejen i Holstebro skal ledes uden om byen. Gennemkørende trafik i Holstebro, mellem Lemvig og Rute 18, ledes uden om byen. Kollektiv trafik Der skal arbejdes for en forbedret togdrift, så afstanden i tid forkortes til Hovedstadsområdet og det østjyske bybånd. De kollektive trafiksystemer skal samordnes, gøres gennemskuelig og der skal være højere frekvens, bedre stationer og servicefaciliteter. Der skal arbejdes for at etablere trinbræt i Tvis. Der samarbejdes med DSB om en helhedsplan for Stationsvejsområdet herunder sammenhæng mellem rutebilstation og banegård, omlægning af rutebilstationen til en moderne busterminal og koordinering af de forskellige trafikarter. Baggrund - muligheder og udfordringer Holstebros rolle i erhvervsudviklingen Udgangspunktet for de seneste års erhvervsudvikling har været en positiv vækst, men krisen har betydet, at der i væsentligt omfang er lukket produktionsarbejdspladser. Beskæftigelsen er altså generelt udfordret. Den globale konkurrence er øget, og det har aktualiseret behovet for, at den traditionelle 15/87

16 erhvervsstruktur omstilles og i højere grad bygger på ny viden og teknologi - uanset om dette er inden for det primære erhverv eller højteknologiske brancher. En analyse af væksten i de mellemstore byer viser, at Holstebro er blandt de mellemstore byer, der bidrager relativt pænt til den samlede vækst i Danmark. Kilder til væksten er blandt andet højt kvalificerede tilflyttere, men i høj grad skyldes den væksten i produktiviteten i de eksisterende virksomheder. Det peger på, at der fremadrettet skal være fokus på fortsat at tiltrække højtuddannede samt på at sikre rammevilkårene for produktiviteten. Ved at tiltrække lange videregående uddannelser til kommunen, øges chancen for at flere højtuddannede forbliver bosiddende i kommunen, til fordel for erhvervslivet. Oprettelsen af videregående uddannelser kan ske ved først at udbygge antallet af mellemlange videregående uddannelser, f.eks. i samarbejde med VIA University College. Dette kan gøre kommunen mere attraktiv for de lange videregående uddannelser. Disse uddannelser kunne med fordel være indenfor brancher, hvor erhvervslivet i kommunen står stærkt, f.eks. bioteknologi. De lave regionale og statslige offentlige investeringer i området er med til at presse områdets konkurrencevilkår. Der er derfor brug for en fælles indsats og en positiv indstilling til forandringer og udvikling i og af Holstebro. Holstebro har en rolle som dynamo for området. Der er behov for, at der sættes fokus på hele det vestjyske område, og i samarbejde med de øvrige kommuner er det nødvendigt at markere området tydeligere. Det er her Holstebro i stigende grad har og fortsat vil skulle påtage sig en opgave i at være drivkraft for områdets udvikling. 21/109 Erhvervspolitikken Erhvervspolitikken har fokus på fire hovedopgaver, der skal ses i sammenhæng med hinanden: 1. Rammevilkår: Bl.a. motorvej, attraktiv arbejdskraft, kommunal service og myndighedsbetjening, samarbejde og ved at fortælle den gode historie. 2. Indsatsområder: Bl.a. Fødevareområdet, Climate Circle, samspillet mellem erhverv og kultur samt udvikling af de kreative kompetencer. 3. Erhvervsservice: Understøtte netværk, iværksætteri, innovation og videndeling i små og mellemstore virksomheder sammen med relevante samarbejdspartnere herunder Nupark. 4. Regionalt og nationalt samarbejde inden for Erhverv og Turisme herunder fremme ekstern medfinansiering af projekter og initiativer. Turisme Regioner og kommuner skal i samarbejde med erhvervslivet udbygge og styrke fundamentet for at skabe innovation i produktudvikling i turismen gennem de regionale turismeselskaber og destinationer. For at styrke turismen i yderområderne er der brug for at udvikle og modne fyrtårne i turistlandskabet eksempelvis i form af innovative attraktioner, der bygger på regionens / lokalområdets egne profiler, når det gælder kultur, historie, erhverv mv. Udviklingen og modningen af turismefyrtårne skal bygge på regionale partnerskaber, der skal bestå af private og offentlige aktører. Fødevarer og sundhed Fødevarer er et område, hvor der er et stærkt udgangspunkt og det skal udnyttes i de kommende år. Inden for sundhedsområdet er der også mange arbejdspladser i kommunen. Knap 7000 af kommunens borgere er beskæftiget i fødevare- og sundhedsfag. Det udgør en betydelig kompetenceklynge at skabe vækst ud fra. For 16/87

17 at skabe nye arbejdspladser i kommunen er der allerede i samarbejde mellem private og offentlige parter taget en række initiativer, hvor fødevare- og sundhedssektoren kombineres. Der skal fortløbende være fokus på at videreudvikle og skabe synergi inden for området. Infrastruktur og erhvervsudvikling Tilgængeligheden til Vestjylland og Holstebro med hurtige og sikre forbindelser i regionen, nationalt og internationalt er vigtig for konkurrencekraften og en forudsætning for erhvervsudvikling, turisme og bosætning. Det gælder for trafikarterne fly, tog og bil. Rute 18 Holstebro-Herning-Vejle er blandt de vejstrækninger, hvor der er flaskehalsog sikkerhedsproblemer, hvilket er hæmmende for den samlede regionale udvikling. Som et led i den tidligere regerings transportpolitik blev det besluttet at gennemføre en forundersøgelse af forlængelse af motorvejen Vejle-Herning-Holstebro inklusive analyser af alternative ringvejsløsninger ved Holstebro herunder en forlængelse af motorvejen til Holstebro Nord. Der er igangsat en VVM-redegørelse, der ligger klar i Motorvejen til Holstebro Nord vil være af stor betydning for de kommende års udvikling i hele Nordvestjylland. Motorvejen vil udgøre det transportmæssige grundlag for at kvalificeret arbejdskraft kan pendle ind og ud, at produktionen kan distribueres just in time og at turismen kan udvikles. Områdets erhvervsliv er afhængigt af en effektiv infrastruktur og et Danmark i Balance kræver et effektiv motorvejsnet, der når ud i de hjørner af Danmark, hvor virksomhederne er placeret. Samtidig med, at passagertallet i togene de fleste steder i regionen har været stigende, har det vestjyske område lidt under dårligt og nedslidt banenet, men i 2010 blev skinnerne på strækningen Holstebro Herning samt Holstebro Struer udskiftet, hvilket har givet et serviceløft med hensyn til øget hastighed og større driftsikkerhed. 22/109 Holstebro, Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner har fået udarbejdet en analyse Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland et forslag til en regional strategi sept Baggrunden for arbejdet er, at der ikke er en klar strategi for jernbanenettet i Vestjylland ud over modernisering af skinnelegemet og signalsystemerne. Strategien skal også ses i lyset af det øgede konkurrencepres en færdiggørelse af motorvejsnettet vil medføre. I analysen beskrives en række mulige tiltag, der bl.a. handler om at styrke sammenhængskraften med det øvrige Danmark. Det skal gøres mere attraktivt at tage toget for pendlere, uddannelsessøgende, borgere og turister. Det kan ske med bedre skinnenet, flere tog, bedre stationer, bedre tilbringerforhold med bus og kortere rejsetid. Strategien kan være med til at fremme Holstebros rolle som knudepunkt for den kollektive trafik i vores del af regionen. Der samarbejdes med DSB om en helhedsplan for Stationsvejområdet. Samarbejdet indbefatter også omlægning af rutebilstationen til en moderne busterminal. Arbejdet med helhedsplanen vil overordnet tage udgangspunkt i den bedst mulige koordinering af busser, tog, cykeltrafik og biltrafik. I den forbindelse vil der ligeledes komme et øget samarbejde mellem Rutebilstationen og Banegården f.eks. med hensyn til ventefaciliteter. 17/87

18 Klima Klimakommisionen har udarbejdet en rapport, der beskriver hvordan Danmark på længere sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossil energi. Klimakommisionen foreslår følgende tiltag: Energieffektivitet (f.eks. bedre isolering af bygninger) % af energiforbruget skal dækkes af el mod 20 % i dag Havvindmøller bliver centrale el skal forbruges mere fleksibelt Biomasse får en stor rolle, bl.a. som backup for vindmøller Solvarme, geotermi og varmepumper kan bidrage til at levere energi til fjernvarmen Biler skal kunne køre på en kombination af batterier og biobrændstoffer Disse tiltag giver en lang række muligheder for erhvervslivet med et globalt marked med stærkt stigende efterspørgsel på innovative løsninger. S-R-SF regeringen vil - i følge regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen - skærpe kravene til energieffektivisering og anvendelse af vedvarende energikilder. Klima i Holstebro Kommune Holstebro Kommune satser i sine planer og i praksis på nedsættelse af CO 2-udslippet ved brugen af energieffektiviseringer og vedvarende energi. Energiog klimaregnskabet for Holstebro Kommune viser, at andelen af vedvarende energi er på 39 %, hvilket er højt i forhold til resten af Region Midtjylland. CO 2 - udledningen er også lav i forhold til landsgennemsnittet. De positive tal skyldes overvejende, at der i energiproduktionen i Holstebro (Måbjergværket) og i Ulfborg-Vembområdet anvendes en forholdsvis stor andel af CO 2-neutrale brændsler (biomasse, affald, halm og flis). Holstebro Kommunes Klimaplan beskriver en række mål og handlinger inden for klimatilpasning, energiproduktion, energiforbrug, transport og natur. Holstebro Kommune er klimakommune i et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, hvormed kommunen har forpligtet sig til at reducere CO 2 -udledningen for virksomheden Holstebro Kommune med 2 % hvert år frem til 2025 (basisår 2008). Udledningen skal være faldet med 30 % i 2025 altså en maksimum udledning på tons CO 2. Den samlede CO 2 udledning i kommunen skal ligeledes reduceres med 2 % om året indtil /109 Holstebro Kommune er med i samarbejdet ClimateCircle sammen med Dong Energy, Vestforsyning, Nomi, Nupark og Maabjerg BioEnergy. Samarbejdet har til formål at øge anvendelsen af vedvarende energi med henblik på nedsættelse af CO 2-udslippet og at skabe erhvervsrelateret vækst. I Climate Circle regi er der udarbejdet en strategisk energiplan, hvori der opstilles to fremtidsscenarier et uden specielle lokale tiltag og et hvor erhvervene i Holstebro Kommune kan blive førende inden for energiteknologi. I Climate-Circle regi vil der blive udarbejdet en energiplan, der detaljeret gør rede for hvilke projekter, der skal gennemføres for at nå målene i den strategiske energiplan. Maabjerg BioEnergy er et anlæg for bioenergi, der fra 2012 vil være i stand til at håndtere store mængder gylle og affald fra fødevareindustrien, som igennem en kompliceret proces bliver omdannet til varme, elektricitet og forskellige næringsstoffer, som evt. kan anvendes til videresalg. Ved siden af bioenergianlægget arbejdes der på at få opført et anlæg til produktion af bioethanol, der kan anvendes som erstatning eller supplement til benzin eller diesel. 18/87

19 Vestforsyning m.fl. har igangsat udviklingsprojektet Maabjerg Energy Concept ud fra et helhedssyn, der bygger på vedvarende energi. Projektet indeholder følgende elementer: Opførelse af Måbjerg Bioethanol et 2. generations bioethanol-anlæg Udbygning af Måbjerg Bioenergy til melasse fra bioethanol-anlægget Afbrænding af fiber fra biogasproduktion og lignin fra ethanolfremstillingen i Måbjergværket Opførelse af Måbjerg Hydrogen bl.a. til overskudsstrøm fra vindmøller Opførelse af Måbjerg Renescience adskillelse af husholdningsaffald i en organisk del til bioforgasning og en fast del til afbrænding Regionsrådet lægger bl.a. i den kommende regionale udviklingsplan vægt på klimatilpasning og via Vækstforum er det muligt at søge midler til at fremme udviklingen af regionen som energi- og miljøteknologisk foregangsregion. Der er altså rigtig mange lokalt baserede initiativer og samarbejder at bygge på, når CO 2-udslippet skal nedsættes. Clean-tech og green-tech erhverv Holstebro Kommune vil arbejde for en erhvervsudvikling, hvor energi- og miljøhensyn samt økonomisk rentabilitet går op i en højere enhed. Derudover vil der i rådgivning m.v. blive sat fokus på cleantech-området. Ingeniørforeningen IDA definerer cleantech som produkter og services, som øger og forbedrer ydeevne, produktivitet eller effektivitet, samtidig med at materiale- og ressourceforbrug, affald og forurening formindskes. Det er en branche, der går på tværs af eksisterende brancher og består af både store og små virksomheder, lav- og højteknologiske produkter og services m.m. Clean-tech erhverv skal ikke forveksles med green-tech erhverv, der af Holstebro Kommune defineres som erhverv og organisationer, der arbejder med affald og genanvendelse, energibesparelser, energiproduktion, vedvarende energi, bølge-, sol- og vindenergi, geotermi, jordvarme, spildevand, biomasse, bioethanol, brint, el m.v. I Holstebro Kommune er der sat fokus på at udnytte den erhvervs- og vidensmæssige styrkeposition inden for udnyttelse af affald og biomasse til energi til at skabe yderligere erhvervsmæssig vækst i den nordvestlige del af regionen. Redegørelse Erhvervsudvikling - se redegørelse her Erhvervsområder - udbygningsområder - se redegørelse her Klima og bæredygtig udvikling - se redegørelse her Vindmøller - se redegørelse her 24/109 19/87

20 20/87

21 Revideret kommuneplan 21/87

22 Bæredygtig udvikling og sundhed Mål Handling En reduktion af CO2 på 2 % om året indtil 2025 Øge den vedvarende energiandel, der i dag ligger på 45 %. Den højeste i Region Midtjylland. Feje for egen dør ved at arbejde for en bæredygtig udvikling i de kommunale virksomheder. Yde hjælp til selvhjælp til at fremme en bæredygtig udvikling hos erhvervslivet og til borgerne i boligområderne. Byrådet vil i den kommende periode øge den bæredygtige indsats og det skal stadigvæk ske i samarbejde med borgerne og erhvervslivet. Byrådet vil arbejde videre med at kommunens egne aktiviteter løbende skal videreudvikles i en mere bæredygtig retning. Byrådet vil aktivt arbejde for at fremme den biologiske mangfoldighed i naturområder, såvel som i byområder. Byrådet vil arbejde for en bedre integration af bynaturen i byrummene. Bekymring for klimaforandringer og interessen for bæredygtig udvikling øges i takt med de usædvanlige vejrfænomener og beretninger om indlandsisens afsmeltning. Set med et bredt miljøbegreb så er en bæredygtig udvikling tæt forbundet med befolkningens sundhed og velvære. Byrådet har derfor valgt at den lokal Agenda 21 strategi, der handler om bæredygtig udvikling og sundhed, skal være det tværgående overordnede tema for kommuneplanen, hvor strategien omsættes til handling. Herved sikres også det nødvendige samspil om miljøbeslutninger i de enkelte forvaltningsområder. Agenda 21 I forhold til lovgivningen er kommunen forpligtiget til at udarbejde en lokal Agenda 21 strategi. En strategi for en bæredygtig udvikling. En udvikling hvor forandring og vækst sker uden forringelse af natur og miljø. Begrebet Agenda 21 blev skabt af FN i 1992 i Rio, og det betyder dagsorden for det 21. århundrede. I Johannesburg blev der i 2002 fulgt op på topmødet i Rio hvor stats og regeringslederne og de lokale myndigheder blev opfordret til at arbejde sammen med borgerne om at skabe en lokal Agenda 21 en lokal dagsorden for bæredygtig udvikling. 22/87

23 Helt overordnet lægger lovgivningen vægt på at kommunen skal fremme et bæredygtigt samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Det er lige præcis det vi i Holstebro Kommune kalder kommuneplanlægning og har praktiseret siden planlovens oprindelse. 9/445 Byrådet vil sikre at der arbejdes videre med hovedpunkterne i kommuneplanens indsatsområder for den bæredygtige udvikling, og det drejer sig om at der skal arbejdes videre på følgende områder: Mindskelse af miljøbelastningen. Energiregnskab Kommunen har sammen med 14 andre kommuner i regionen udarbejdet et energiregnskab for hele kommunen, både erhverv, transport, private husholdninger og offentlige bygninger. Energiregnskabet har vist at Holstebro Kommune ligger i front, med en alternativ energiprocent på 45, hvilket ikke mindst skyldes Måbjerg Værket der er et kraft varmeanlæg hvis primære energikilder er affald og biomasse. Byrådet vil følge energiregnskabet op med en energihandlingsplan der kan pege på hvilken indsats der er mest hensigtsmæssig i forhold til energibesparelser, mindskelse af CO2 udledning og hvordan den alternative energiudnyttelse, gennem udnyttelse af vedvarende lokale energiressourcer som biomasse, gylle, vindkraft m.v. kan øges. Klimakommune Byrådet har den 9. december 2008 besluttet, at Holstebro Kommune skal være Klimakommune og har derfor tilsluttet sig Danmarks Naturfredningsforenings mål for klimakommuner. Når en kommune bliver klimakommune forpligter kommunen sig til en årlig reduktion af kommunens CO2 udledning på mindst to procent om året indtil 2025 samt en række krav til dokumentation. Dels skal der udarbejdes en statusrapport over den nuværende CO2 udledning, dels skal der udarbejdes en klima*handlingsplan der fortæller hvad Byrådet vil gøre for at nå målet. Kommunens vindmølleplan der skal forøge vindenergiproduktionen med 50 % og projektet Måbjerg Bioenergy, der omdanner gylle til biogas er to projekter der virkelig kan være med til at øge den alternative energiudnyttelse og dermed begrænse CO2 udledningen væsentligt. 23/87

24 Gennem Vestforsyning, som kommunen er medejer af, arbejdes der med energi og miljøprojekter der fremmer en bæredygtig udvikling, de to væsentligste projekter er lige nu: 1. Måbjerg Bioenergy: Omdanner landbrugets gylle til biogas og fast gødning der kan doceres således at vandløbene skånes for tilførsel af næringsstoffer. 2. Brintteknologien: Forsøg med produktion af brint kombineret med biogas kan sikre alternativ energiforsyning når der ikke er vind eller sol. Der arbejdes med lagring af alternativ energi i brintform. 10/445 24/87

25 Energimærkningsordningen energistyring Der er i 2009 afsat midler til gennemførelse af en energimærkning af kommunens bygninger. Det er en statusopgørelse der fortæller om hvilken energimæssig tilstand kommunens bygningsmasse er i. Byrådet vil følge op på energimærkningen ved udarbejdelse af en handleplan, der dels fortæller hvor der er energibesparelser at hente. Der skal lægges op til en prioritering der fortæller hvor de umiddelbare energibesparelser ligger, de lavt hængende frugter, og samtidig hvor der er de største økonomiske gevinster at hente. Handleplanen på energiområdet er det første led i en samlet miljøstyring af kommunens egne bygninger. Internt i kommunen arbejdes der ligeledes med indførelsen af en grøn indkøbspolitik. Den fælles indkøbsportal skal over tid sikre at flere og flere af kommunens indkøb bliver varegrupper der er produceret under forhold der ikke belaster miljøet. Der arbejdes også på en bæredygtig udvikling i kommunens projektering og anlægs og byggeprojekter. I kommunens byggemodninger arbejdes der mod anvendelse af genbrugsmaterialer eller materialer der ikke belaster miljøet. Det kommunale byggeri, renovering såvel som nybyggeri, sikres en vedvarende fokusering på en optimal energi og ressourceudnyttelse. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Nye udbygningsområder i Holstebro by fordeles ligeligt på tre udbygningsretninger, nord, øst og syd. Der bygges på den måde videre på allerede eksisterende infrastruktur samt de offentlige funktioner som skoler og institutioner. En planlægning der giver mulighed for en decentral bosætning med et højt serviceniveau giver ligeledes en optimal udnyttelse af den eksisterende infrastruktur og de fysiske og sociale ressourcer der er til stede i lokalområderne. Det er byrådets mål at byomdannelsen skal sikre en højere og tættere by der begrænser arealforbruget og genanvender eksisterende infrastrukturanlæg. Den tætte by skal sikre en større blanding af byfunktioner. Det strategiske trafikknudepunkt omkring banegården skal udvikles med baggrund i en helhedsplan. 11/445 25/87

26 Kombinationsmulighederne mellem trafikarterne tog, regional bus, bybus, cykel og privatbil skal forøges, således at den kollektive trafik fremmes sammen med gang og cykeltrafikken. Link til "Byomdannelse og kvalitet" Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale agenda 21 arbejde. Inden for energi og miljøområderne har kommunerne i det nordvestlige Jylland gennem de sidste mere end 20 år stået for en meget fremsynet planlægning, teknologisk og organisatorisk udvikling. Politisk har det betydet, at man tidligere end andre så energimæssige ressourcer i affald og biomasse fra landbrug, skovbrug, husholdninger og industri. Strukturelt har man valgt, at oplandsbyerne blev energiforsynet på samme vilkår som hovedbyen, hvilket har medført, at en decentral bosætning med højt serviceniveau er fastholdt. Teknisk har det betydet, at området konstant har været på forkant med udvikling og anvendelse af nye metoder / teknologier til at omsætte disse ressourcer til energi til gavn for miljø og klima. Erhvervsmæssigt har dette dannet grundlag for en hastig voksende erhvervsklynge med en stor koncentration af videnmedarbejdere placeret i direkte sammenhæng med Vestforsyning, Nomi og Måbjergværket. Fremme af biologisk mangfoldighed. Byrådet har underskrevet CountDown 2010 erklæringen om at stoppe tabet af biodiversitet i Kommunen er opmærksom på, at en stor del af den samlede biologiske mangfoldighed lever udenfor de udpegede Internationale Naturbeskyttelsesområder. Mange vigtige bestande af dyr og planter vil således ikke være beskyttet via de kommende Natura 2000 planer og derfor arbejdes der på at øge og forbedre naturindholdet i de øvrige naturområder, herunder bynatur. Bedre integration af bynaturen i byrummene. Byrådet arbejder for at fremme integrationen af bynaturen i byrummene. Mere natur i byrummene vil give bedre vilkår for dyr og planter, der kan leve i en bymæssig sammenhæng og dermed fremme biodiversiteten. Mere natur i bybilledet bidrager også til menneskers sundhed, da det vides at natur har en positiv effekt på f.eks. stress, og natur i byen desuden giver et bedre mikroklima. Redegørelse Link til redegørelse 12/445 26/87

27 Redegørelse Bæredygtighed Overordnet tema Kommunens sundhedspolitik afspejler, at vi er bevidste om, hvordan vi bruger vores ressourcer, og at miljøpåvirkninger og sundhed hænger sammen. Kommunen prioriterer højt at støtte initiativer og nytænkning, der fremmer sundhed, velvære og forebyggelse. Kommunens vision fremhæver sundhed og velvære som et af de indsatsområder der, sammen med den miljømæssige bæredygtighed, skal være særlig fokus på. Byrådet har derfor valgt at temaet bæredygtig udvikling, sundhed og velvære skal være det gennemgående overordnede tema for kommuneplanstrategien. Regeringens forslag til strategi Grønt ansvar er regeringens seneste udspil fra juni 2007 til en debat om en dansk strategi for en bæredygtig udvikling. Regeringen pointerer at det er af afgørende betydning at alle i samfundet både staten, erhvervslivet, den enkelte borger, kommunerne og organisationerne vedkender sig et ansvar for den bæredygtige udvikling. Strategien peger på de væsentligste udfordringer omkring klimaforandringer, transport, bæredygtige byer, et sundt og sikkert miljø, natur, affald og internationalt samarbejde og peger på de løsninger og initiativer der har betydning for arbejdet med miljømæssig bæredygtighed. De globale klimaforandringer Ifølge FN s klimapanel (IPCC) er det meget sandsynligt, at den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede primært skyldes de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Den globale middeltemperatur er steget 0,8 C siden slutningen af 1800 tallet. Den globale opvarmning foregår hurtigere nu end tidligere observeret. Globalt er 1998 det hidtil varmeste år efterfulgt af 2002 og 2003, og det forudses, at 2007 kan slå varmerekorden. Middeltemperaturen i Danmark er nu 1,5 C højere end i 1870, og nedbøren er steget med 15 %. Bekymring for klimaforandringer En meningsmåling udarbejdet af ugebrevet A4 viser at kampen mod klimaforandringerne er et af de vigtigste politiske temaer der optager befolkningen. Interesse for bæredygtig udvikling øges i takt med de usædvanlige vejrfænomener og beretninger om indlandsisens afsmeltning. 13/445 27/87

28 Energipolitik Regeringens energistrategi fremlægger en vision om at Danmark på lang sigt skal frigøre sig fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Anvendelsen af vedvarende energi skal fordobles til at udgøre mindst 30 % og det samlede energiforbrug må ikke stige inden Målet er en mere sikker og miljømæssig bedre fremtidig energiforsyning. Transport Den tendens til afkobling af økonomisk vækst og energiforbrug i Danmark, som generelt gør sig gældende, omfatter endnu ikke transportsektoren. Transportsektoren er samlet set vokset i takt med den økonomiske vækst siden begyndelsen af 1990 erne. Antallet af personbiler er vokset fra ca. 1,6 mio. i 1990 til næsten 2 mio. i 2006, og personbiler tegner sig for ca. 80 % af persontransporten. Den internationale flytrafik er også steget betydeligt inden for de sidste 15 år, og en af konsekvenserne heraf er, at udslippet af drivhusgasser fra flytransport i Europa er steget med 87 % fra 1990 til Bæredygtige byer I Danmark bor ca. 86 % af befolkningen i byerne, og samtidig findes ca. 89 % af landets arbejdspladser i byerne. Byerne står for en betydelig del af drivhusgasudledningen. De store byer er økonomiens dynamoer. Byer skaber på den ene side ophobning af miljøproblemer og på den anden side mulighed for effektive og økonomiske løsninger på miljøproblemerne. Regeringen vil støtte byudvikling i retning af mere kompakte byer og ønsker at undgå utilsigtet byspredning i det åbne land for blandt andet herigennem at reducere transport og energibehovet og give mulighed for en miljørigtig forvaltning af byens ressourcestrømme. Sundt og sikkert miljø Regeringen lægger op til at vi skal have et sundt og sikkert miljø i Danmark og globalt. Kemikalier spredes f.eks. på tværs af landegrænser ikke blot gennem handel med varer, men også via miljøet og kræver derfor en international indsats. Vi skal sikre, at vores livskvalitet og sundhed i stadig mindre grad påvirkes af forurening fra produkter, luftforurening, støj og kemikalier. Naturen Generelt er biodiversiteten under pres, og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne i det åbne land, i skovene og på havet, er derfor en central udfordring i Danmark såvel som globalt. Det moderne samfund har behov for mere natur som modsætning til den fortsatte urbanisering. Udviklingen af byer og infrastruktur har gjort 14/445 28/87

29 et stort indhug i det åbne land. Sammen med strukturudviklingen og specialiseringen i landbruget betyder det, at der er mindre rum til beskyttelse af biodiversiteten og som rekreativt areal for befolkningen. Affald I Danmark producerer vi ca. 14 mio. tons affald om året og mængderne stiger i takt med danskernes øgede forbrug. Vi står derfor overfor en betydelig udfordring, hvis vi skal sikre en fortsat miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet. Det betyder bl.a., at vi fortsat skal udnytte så meget af affaldet som muligt, så de ressourcer, der er i affaldet, ikke går tabt. Internationalt samarbejde Det er en grundlæggende udfordring at sikre en bæredygtig udvikling i en tid, hvor verdensøkonomien vokser, den globale samhandel øges, og presset på naturens ressourcer forstærkes samtidig med, at mere end en milliard mennesker lever for under én dollar om dagen. Globaliseringen af markedet har skabt hidtil usete muligheder for at virksomheder flytter hele eller dele af produktionen til andre verdensdele. Dermed er der skabt grobund for en ny international arbejdsdeling og nye globale miljøudfordringer, der stiller krav til bæredygtige løsninger. Bæredygtig udvikling i Holstebro Holstebro Kommune vil, i den lokale miljøpolitik, forholde sig til borgernes bekymring, den seneste forskning og de forskellige udspil fra regeringen. En lang række miljøopgaver er lovbundne og skal løses af kommunens Teknik og Miljø afdeling. Agenda 21 aktiviteter kan være med til at sikre en helhed i arbejdet med at skabe en bæredygtig udvikling. Forvaltningen foretager miljøtilsyn af industri og landbrug og tager sig i øvrigt af miljøgener generelt. Projekter VVM screenes og der tages stilling til om der skal udarbejdes en vurdering af projektets virkning på miljøet. I forbindelse med alle planer, specielt lokalplaner, foretages der en miljøvurdering af planerne. De statslige miljøcentre skaber grundlaget for handleplanerne på NATURA 2000 naturområderne og vandplanerne som kommunen skal realisere. På affaldsområdet, spildevandsområdet og forsyningsområderne, el, vand og varme, er der en række forsyningsvirksomheder som i samarbejde med kommunen sikrer en bæredygtig udvikling på disse områder. Kommunen har ikke noget statistisk datagrundlag der kan dokumentere at der rent faktisk er sket miljømæssige forbedringer. Kommunen har tidligere, gennem en årrække, udarbejdet grønne nøgletal sammen med Herning, Ikast, Silkeborg, Skive, Viborg og 15/445 29/87

30 Videbæk for at kunne sammenligne udviklingen, ressourceforbruget og miljøbelastningen. Det er en aktivitet der forventes genoptaget, således at det kan dokumenteres at de bæredygtige tiltag virker. Byrådets mål Det har været Byrådets mål i den gældende kommuneplan at: Jordens ressourcer skal forvaltes med omhu, miljøbelastninger skal undgås eller minimeres, der skal spares på forbruget af naturressourcer i almindelighed og af ikke fornyelige naturressourcer i særdeleshed. Bæredygtig udvikling skal bygge på menneskets naturlige adfærd og behov, at der skal være balance mellem anvendelse af de økonomiske ressourcer og minimering af miljøbelastninger og ressourceforbrug. Strategien skal omfatte følgende 5 indsatsområder: Lovkrav 1. Mindskelse af miljøbelastningen. 2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse. 3. Fremme af biologisk mangfoldighed. 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde. 5. Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. I forhold til lovgivningen er kommunen forpligtiget til at udarbejde en Agenda 21 strategi. En strategi for en bæredygtig udvikling. En udvikling hvor forandring og vækst sker uden forringelse af natur og miljø I de hidtidige kommuneplaner har der været forskellige indfaldsvinkler på temaet bæredygtig udvikling. I Holstebro Kommune har den bæredygtige udvikling, Agenda 21 strategien, bestået af tre bærende søjler. Vi vil feje for egen dør ved at arbejde for en bæredygtig udvikling i vore egne kommunale virksomheder. Vi vil yde hjælp til selvhjælp til at fremme en bæredygtig udvikling hos borgerne i boligområderne. Vi vil yde hjælp til selvhjælp hos erhvervslivet og dets virksomheder. 16/445 30/87

31 Borgerne og den bæredygtige udvikling Der har i modsætning til målsætningen ikke været afsat ressourcer i form af mandskab (viden og vejledning) og økonomisk støtte til folkelige projekter med agenda 21 perspektiv. Der arbejdes fortløbende med at begrænse trafikkens miljømæssige gener mest muligt og der arbejdes ligeledes med at øge trafiksikkerheden gennem hastighedsbegrænsninger og trafiksaneringer. Kampagnen Vi cykler til arbejde har de seneste år været gennemført indenfor den kommunale virksomhed. Kommunen som planlæggende myndighed Holstebro Byråd har i sin bypolitiske vision i Masterplan Holstebro beskrevet, at man vil fremme bæredygtig vækst, erhvervsudvikling og byudvikling. I følge Masterplanen er Holstebro i 2030 en bæredygtig by med gode forhold for bløde trafikanter, god kollektiv trafik, en effektiv afvikling af biltrafikken og god udformning af trafikanlæggene. Byrådet har i perioden arbejdet for at fremme byomdannelse og i den forbindelse arbejdet med at bygge tættere og højere i city. Der arbejdes kontinuerligt med at fremme kollektiv, gående og cyklende trafik, ved for eksempel at udlægge korte, direkte og velbeliggende stier og særlige kørebaner til busser. Der arbejdes ligeledes vedvarende med at fremme integration af bynatur i byrummene. Ved anlæggelse af stier til bløde trafikanter indtænkes muligheden for at etablere grønne korridorer, mellem de grønne områder, som kan anvendes til oplevelsesrige rekreative forløb for borgerne og spredningskorridorer for byens dyr og planter. I byudviklingsplanlægningen arbejdes der med at placere nye byområder og byfunktioner i forhold til eksisterende byområder og byfunktioner på en økonomisk hensigtsmæssig måde, der sikrer en bæredygtig udnyttelse af infrastrukturen. Byrådet har via spildevandsplanlægningen arbejdet for at opfylde de fastsatte målsætninger for vandkvaliteten og sikre gode livsbetingelser for dyr og planter i vandløb og søer. Forsyningsselskabet Vestforsyning står for driften af spildevandsanlæggene. Vestforsyning er et forsyningsselskab som tager sig af forsyningsopgaver inden for el, vand, varme og spildevand. Selskabet tager sig foruden driften også af serviceydelser og bæredygtig rådgivning og udvikling af områderne. Ved nye fjernvarmeprojekter, f.eks. ved udvidelse af forsyningsområdet for fjernvarme eller naturgas, bliver projektets energi, miljø, samfunds og selskabsøkonomiske konsekvenser vurderet. Foruden Vestforsyning er der et par mindre varmeværker og gasselskaber der forsyner Vinderup, Ulfborg og mindre byer i kommunen med varme. 31/87

32 På el, vand og varmeområdet oplyses om forskellige spareråd på selskabets hjemmeside og ved kampagner med jævne mellemrum. Vestforsyning behandler spildevandet for hele Holstebro Kommune, mens el og vandforsyningen foregår i konkurrence med andre større og mindre selskaber. 17/445 Affald Affaldsplanen sikrer at genanvendelsen fremmes og dernæst at energien i affaldet udnyttes. Affald til deponering begrænses mest muligt. NVRaffald i/s tager sig af alt affald fra private husstande. NVR er en forkortelse for NordVestjysk Renovationsfællesskab i/s og er et nyt fælleskommunalt affaldssamarbejde mellem Holstebro, Lemvig og Struer kommuner. Affaldsselskabet Nomi i/s tager sig af erhvervsaffaldet. Nomi i/s er et fælleskommunalt affalds og miljøsamarbejde mellem Holstebro og Struer kommuner. Selskaberne står for en bæredygtig drift og udvikling af affaldsområdet. Grønne indkøb Byrådet har haft intentioner om en grøn indkøbspolitik. Der har dog ikke været arbejdet systematisk for at nedsætte miljøbelastningen og fremme udvikling og anvendelse af mindre miljøbelastende produkter og tjenesteydelser. Kommunalt byggeri Der er arbejdet systematisk med at indføre energistyring i alle kommunale bygninger. I kommunale byggeopgaver og større renoveringsopgaver arbejdes der med begrænsning af energiforbruget gennem energirigtig projektering. De kommunale institutioner og administrationer er forpligtet til at købe A mærkede produkter, når der indkøbes energiforbrugende produkter. 32/87

33 Grønne områder Anlæg og drift af de grønne områder sker på en så miljøbevidst måde som muligt. Grundlaget for en miljø og ressourcebevidst drift af grønne områder er en god planlægning i projekterings og anlægsfasen. Erhvervslivet og den bæredygtige udvikling I forbindelse med tilsyn på virksomheder og landbrug tilstræbes det at nedtone den kontrollerende rolle til fordel for en mere vejledende og samarbejdende rolle hjælp til selvhjælp. Der arbejdes med at styrke samarbejdet mellem Miljøafdelingen og de øvrige beboere i Nupark om erhvervslivets miljøforhold. Det gælder organisationer som Nordvestjysk Erhvervscenter, affaldsselskabet Nomi i/s og Vestforsyning a/s. 18/445 Biologisk mangfoldighed I Holstebro Kommune er der store arealer med skove, heder, ådale og andre naturområder, som ikke dyrkes eller kun anvendes til ekstensiv afgræsning. Disse områder har allerede i større eller mindre omfang et alsidigt dyre og planteliv. Der har i planperioden været arbejdet med at fremme den biologiske mangfoldighed ved: At mindske brugen af pesticider. At mindske tilledning af næringsstoffer til vandløb. Kommunen foretager kun gødskning på sportspladser og i parker. At skabe varierede områder ved varieret vedligeholdelse, bl.a. ekstensiv afgræsning ved hjælp af kreaturer eller får. Miljøvenlig maskinbehandling af naturområder. At anlægge nye grønne områder, der udformes varieret, så de indgår som en spændende del af vore omgivelser, når der udstykkes nye bolig og erhvervsområder. Miljøvenlig vedligeholdelse af vandløb. At genskabe naturligt varierede forhold i vandløb. Disse tiltag fortsættes, og der sættes nu også fokus på at fremme den biologiske mangfoldighed ved at: Integrere bynaturen bedre i byrummene Arbejde med grønne korridorer mellem de grønne områder i byerne. Skabe flere blå strukturer i byerne f.eks. ved øget anvendelse af lokal afledning af regnvand. 33/87

34 Internationalt samarbejde Det er en grundlæggende udfordring at sikre en bæredygtig udvikling i en tid, hvor verdensøkonomien vokser, den globale samhandel øges, og presset på naturens ressourcer forstærkes samtidig med, at mere end en milliard mennesker lever for under én dollar om dagen. Globaliseringen af markedet har skabt hidtil usete muligheder for at virksomheder flytter hele eller dele af produktionen til andre verdensdele. Dermed er der skabt grobund for en ny international arbejdsdeling og nye globale miljøudfordringer, der stiller krav til bæredygtige løsninger. Bæredygtig udvikling i Holstebro Holstebro Kommune vil, i den lokale miljøpolitik, forholde sig til borgernes bekymring, den seneste forskning og de forskellige udspil fra regeringen. En lang række miljøopgaver er lovbundne og skal løses af kommunens Teknik og Miljø afdeling. Agenda 21 aktiviteter kan være med til at sikre en helhed i arbejdet med at skabe en bæredygtig udvikling. Forvaltningen foretager miljøtilsyn af industri og landbrug og tager sig i øvrigt af miljøgener generelt. Projekter VVM screenes og der tages stilling til om der skal udarbejdes en vurdering af projektets virkning på miljøet. I forbindelse med alle planer, specielt lokalplaner, foretages der en miljøvurdering af planerne. 19/445 De statslige miljøcentre skaber grundlaget for handleplanerne på NATURA 2000 naturområderne og vandplanerne som kommunen skal realisere. På affaldsområdet, spildevandsområdet og forsyningsområderne, el, vand og varme, er der en række forsyningsvirksomheder som i samarbejde med kommunen sikrer en bæredygtig udvikling på disse områder. Kommunen har ikke noget statistisk datagrundlag der kan dokumenterer at der rent faktisk er sket miljømæssige forbedringer. Kommunen har tidligere, gennem en årrrække, udarbejdet grønne nøgletal sammen med Herning, Ikast, Silkeborg, Skive, Viborg og Videbæk for at kunne sammenligne udviklingen ressourceforbruget og miljøbelastningen. Det er en aktivitet der forventes genoptaget, således at det kan dokumenteres at de bæredygtige tiltag virker. 20/445 34/87

35 Byomdannelse og kvalitet Mål Bymidten skal være præget af mangfoldighed og styrkes som aktiv handels, service, erhvervs, uddannelses og kulturcenter. Infrastrukturen skal sikre høj tilgængelighed til midtbyen og en begrænset miljøbelastning. Byernes rekreative byrum skal forbedres. Bynaturen skal være af høj kvalitet, så der skabes byrum, hvor det er rart at færdes for mennesker, og hvor dyre- og plantelivet har gode vilkår. Byomdannelsen i Holstebro Kommune skal sikre attraktive og aktive byer og bydele som er en vigtig del af den helhed, der gør byen til et populært sted at leve. Byomdannelse med kvalitet handler om at skabe smukke omgivelser med høj arkitektonisk kvalitet i alle byer og bydele. Fremme en bæredygtig byudvikling gennem begrænsning af arealudlæg og fremme genanvendelsen af byområder gennem byomdannelse. Hver bydel har sine karaktertræk og byomdannelse skal tilstræbes at videreudvikle områdernes kvaliteter, særpræg og lokal identitet. Kommunen vil sikre attraktive ungdoms- og studieboliger tæt på uddannelsesinstitutioner til studerende. Kort Hovedstruktur og rammer Handling Byrådet ønsker at byomdannelsen får en mere central placering i planlægningen. Byomdannelsen og byudviklingen af de centrale bydele skal være med til at fremme et alsidigt byliv, attraktive byrum, høj kvalitet og større bæredygtighed. Holstebro by Byrådet vil satse på at styrke Holstebro bymidte som handels og kulturcentrum for den nordvestlige del af regionen. Der satses på 3 omdannelsesområder: City indenfor Cityringen, bydelen mellem Skivevej og Struervej, trekanten mellem Døesvej og Thorsvej. Ligeledes satses der på en omdannelse af indfaldsvejene "byens ansigt" eller "velkomst udtryk". En forskønnelse der går ud på rummelig opstramning og højnelse af den arkitektoniske kvalitet omkring Herningvej, Viborgvej, Stationsvej, Nørrebrogade, Frøjkvej og Skjernvej. Lukningen af Slagteriet og erhverv langs Stationsvej og ved Hostrups giver mulighed for udvikling af en helt ny bydel nord for City. 35/87

36 Slagteriet skal over tid udbygges og omdannes med udgangspunkt i nogle af de mest bevaringsværdige byrum og bygninger på området. Disse bygninger er placeret omkring et gaderum fra før slagteriet blev bygget, og det er denne rygrad med den helt særlige og intense stemning, der skal bygges videre på. Der er endvidere et stort potentiale i at etablere nye byrum som supplement til de eksisterende. 27/445 Slagteriet er Holstebros mulighed for at give rum til det anderledes en mulighed for at kunne byde på noget mere end de traditionelle handelsgader og byrum, som fungerer rigtig godt i City. På den måde kan Holstebro skabe rum for alle sider af kulturlivet. At give bydelen liv fra starten ved at skabe nogle midlertidige aktiviteter i de eksisterende byrum og bygninger kan være med til at gøre området attraktivt for kommende virksomheder og andre brugere af området. 36/87

37 En højere og tættere by flere funktioner En bæredygtig bystruktur handler om de sammenhænge, der er mellem det sociale liv, byens fysiske struktur, udformning, bebyggelsestæthed, vejnet og grønne områder på den ene side og forurening og miljøbelastning på den anden side. Det er byrådets mål at byomdannelsen skal sikre en højere og tættere by der begrænser arealforbruget og genanvende eksisterende infrastrukturanlæg. Den tætte by skal sikre en større blanding af byfunktioner som butikker, erhverv, boliger og institutioner, hvilket er med til på en gang både at øge og begrænse trafikbelastningen. Det strategiske trafikknudepunkt omkring banegården skal udvikles med baggrund i en helhedsplan. Kombinationsmulighederne mellem trafikarterne tog, regional bus, bybus, cykel og privatbil skal forøges, således at den kollektive trafik fremmes sammen med gang og cykeltrafikken. En bæredygtig by indeholder også grønne og blå strukturer og bynatur af høj kvalitet. Bynaturen skal have flere funktioner. Både rekreativitet og biodiversitet skal styrkes, ligesom det skal udnyttes at de grønne og blå strukturer kan bidrage til håndteringen af store mængder regnvand i form af f.eks. lokal afledning af regnvand (LAR). Dette gælder både for nye og eksisterende områder. En mere naturrig by - kvalitet i bynaturen Bynaturen er den natur som borgeren kommer i kontakt med under sin daglige færdsel i byen. Bynatur er den natur borgeren enten aktivt opsøger, f.eks. ved at gå hen i en park eller et grønt område, eller den natur der en integreret del af det område borgeren færdes i til dagligt. Bynaturen beskrives bl.a. ved brug af begrebet blå og grønne strukturer og dækker dermed både over parker og vejtræer, og også over søer, åer og andre typer vandmiljø. For at styrke sammenhængen, mellem de eksisterende grønne områder i Holstebro by, udpeges områder, hvor der kan etableres grønne korridorer mellem de grønne områder. Grønne områder, der bliver forbundet af grønne korridorer, kaldes grønne centerområder(se kortmateriale). Disse vil både gavne biodiversiteten i byen, idet dyrelivet får lettere ved at sprede sig imellem områderne, og færdselsmulighederne for de gående og cyklende, samt forbedre deres oplevelse ved give dem mulighed for at færdes i et sammenhængende grønt forløb. Det kan desuden være en fordel at inddrage LAR-løsninger når der anlægges grønne korridorer, da de bidrager til det rekreative element, og det vil være en oplagt måde at integrere LAR-løsninger i den eksisterende by. Dette gælder ikke mindst langs Storå, hvor det skal sikres at der er adgang til åen gennem hele byen, og der skal etableres en sammenhængende offentlig sti langs Storå gennem hele byen. Hvor det er muligt skal der også sikres sigtelinjer til Storå. Derved sikres at flest mulige borgere får glæde af Storå, der udgør en vigtig kulturel og naturmæssig værdi i Holstebro. 37/87

38 Der skal udarbejdes en grøn strukturplan som konkretiserer, hvordan de grønne korridorer kan implementeres, herunder udbyggelsen af de grønne centerområder. En smukkere by arkitektonisk kvalitet Bykvalitet handler om en smuk by, attraktive rekreative arealer, en dynamisk og oplevelsesrig bymidte, spændende byggeri og attraktive byrum med høj arkitektonisk kvalitet. Byrådet vil derfor satse på at fremme spændende arkitektur, gadebelægninger, byinventar og landskabets indpasning i byen. Der skal udarbejdes en grøn strukturplan der synliggør og styrker den grønne struktur og anviser nye tværgående sammenhænge, der kan give oplevelsesrige rekreative forløb. 28/445 Der ønskes gennemført attraktive centralt beliggende byboliger på et bæredygtigt grundlag. Byens rumlige opbygning er afgørende for byens identitet. Det er her man oplever byen og bylivet. Der er stadig behov for modernisering og opstramning af byens miljø blandt andet med nye belægninger, smukkere facader og skilte samt mere sammenhængende bygningshøjder. Der skal udarbejdes en arkitekturpolitik en vedvarende proces der konstant fokuserer på god arkitektur. Politikken skal udformes og udvikles i stadig dialog med byggeriets aktører og interessenter. Redegørelse Link til redegørelse 29/445 38/87

39 Redegørelse Byomdannelse og kvalitet Udfordringer Øget regional konkurrence mellem byerne øger kravene til kvalitet i boliger, erhvervsbetingelser samt handels og kulturtilbud. Et attraktivt og spændende bymiljø har stor betydning for den erhvervsmæssige udvikling, herunder turisme, og mulighed for at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft. Befolkningen vil i stigende grad efterspørge oplevelser, når de er i byen. Tidligere erhvervsområder og mange ældre produktionsvirksomheder, der ligger omgivet af boliger, flytter ud i erhvervsområder, hvor der ikke er miljøkonflikter i forhold til naboer. Bygningerne vil enten blive overtaget af nye innovative virksomheder, som ikke belaster miljøet, eller overgå til boligformål. Den demografiske udvikling med flere indbyggere herunder flere ældre borgere giver øget efterspørgsel af bynære boliger. Der vil ske en fortætning i de centrale bydele. På grund af stigende grundpriser vil der opstå et ønske om at udnytte arealerne mere intensivt. På detailhandelsområdet går udviklingen i retning af at specialbutikker søger en så central placering i byen som muligt, mens varehuse og lignende vil søge at placere sig så tæt som muligt på det overordnede vejnet. Regeringens mål er at der skabes og bevares levende og varierede bymidter og der satses på byomdannelse bl.a. af tidligere erhvervsområder således at der skabes blandede byområder med boliger, erhverv, centerfunktioner, institutioner og rekreative arealer. Bykvalitet og byomdannelse Begrebet bykvalitet dækker over en smuk by, spændende rum mellem husene, god arkitektur, grønne områder der kan bruges, attraktive boliger, alsidig blanding af byfunktioner kort sagt et godt sted at være. Byen omdannes hele tiden. Det går som regel langsomt, men over tid sker der klare forandringer. Byomdannelsen er en fortløbende proces. I dynamiske byer sker det forholdsvis hurtigt og i stagnerende byer langsomt. Erfaringen viser, at det kan give en både smuk og funktionel by, hvis der er en overordnet styring på udviklingen. Byomdannelse foregår mest dynamisk i Holstebro og i et langsommere tempo i områdecentrene Vinderup og Ulfborg. Byomdannelse foregår i langt mindre omfang i landsbyerne, men bykvalitet inddrages også i landsbyernes videre udvikling. Byrådet vil styre byomdannelsen i Holstebro by og byerne Vinderup og Ulfborg, til gavn for bybilledet, borgerne og erhvervslivet. Det er selvsagt en kompleks opgave. Den omfatter bl.a. stillingtagen til boliger, erhverv, trafik, parkering, arkitektur, grønne områder m.m. 30/445 39/87

40 Visualisering af visioner Langsigtede visioner og en visualisering af udviklingsmulighederne i omdannelsesområderne skal være med til at skabe arkitektonisk kvalitet og dialog med borgerne og grundejerne. Visualiseringen skal være med til at markedsføre byerne i forhold til investorerne. Holstebro skal markedsføres i forhold til investorer i konkurrence med regionens øvrige byer. Vinderup og Ulfborg skal markedsføres i forhold til mere lokale investorer. Det er af stor betydning at byomdannelsen tager udgangspunkt i byens struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Det skal tilstræbes at videreudvikle områdernes kvaliteter, særpræg og lokal identitet. Byomdannelsen skal være en kvalitativ proces hvor der skabes funktionelle og visuelle arkitektoniske helheder. Holstebro by I Holstebro by er der fokuseret på byomdannelse i tre områder i City indenfor Cityringen, i bydelen mellem Stationsvej og Skivevej og i trekanten mellem Døesvej og Thorsvej. I Holstebro by er det et spørgsmål om at styre byomdannelsen kvalitativt i forhold til byens struktur og arkitektur. City indenfor Cityringen Bybilledet er i dag præget af bygningshøjder på mellem to og tre etager, en blanding af traditionel arkitektur og modernisme, store arealer som bruges til parkering og et intenst byliv koncentreret på Nørregade og Store Torv. Bygningsmassen anvendes til butikker, kontorer, liberale erhverv, lidt håndværk samt boliger. Denne blandede anvendelse kaldes under ét for centerformål. Holstebro City midtbyplan I kommuneplanen er oplistet en lang række forhold om hvordan Holstebro City skal udvikle sig, en liste over ønsker der, hvis de skal realiseres, kræver en koordinering. Der er et udpræget behov for en midtbyplan der analyserer rummeligheden og visualiserer den bybygning der er nødvendig for at skabe den tætte og levende by. Ifølge kommuneplanen skal Holstebro City være et levende og smukt center for handel, for erhvervstyper som ikke er miljøbelastende, for bosætning og for et frodigt kultur og fritidsliv. Byens specielle topografi skal tydeliggøres med ådalens brinker og med Storå midt i byen. Der skal gøres en særlig indsats for, at Storå bliver en integreret og aktiverende del af bymidten til rekreation, bosætning, indkøb og kultur. City skal rumme nye vidensbaserede serviceerhverv og iværksættermiljøer. Cityområdet skal udvides til også at omfatte dele af Stationsvejkvarteret, hvor der er et stort byomdannelsespotentiale. De halvåbne karreer lukkes, så arrene efter gadegennembrud i 31/445 40/87

41 1960 erne kan heles. I tætte byområder afløses brugen af bebyggelsesprocenter som målestok for tæthed, af en højde og dybde, der må bygges i. Den øgede bebyggelseshøjde skal først og fremmest give plads til flere boliger, så der kan opretholdes et levende og trygt miljø døgnet rundt. Kommunen vil sikre opførelsen af attraktive ungdoms- og studieboliger, for på den måde at tiltrække flere studerende til bl.a. videregående uddannelser. Kommunen vil holde øje med udviklingen og undgå overskud af boliger. Behovet er dækket lige nu for boliger, men hvis antallet af studerende stiger kan der opstå problemer med for få ungdomsboliger. Der skal sættes fokus på de grønne og rekreative aspekter af byfortætningen ved, at den eventuelt øgede tæthed modsvares af bedre udeopholdsarealer. Der skal skabes byrum, som giver plads til liv og aktivitet i bymidten. Det offentlige rum skal i stigende grad præges af inventar og belægninger i topkvalitet. Parkeringsanlæg på terræn skal begrænses. I stedet skal den nødvendige parkeringskapacitet tilvejebringes ved omfordeling mellem lang og korttidsparkering, ændrede parkeringsnormer samt ved at tilføre flere p pladser i hus eller i kælder. Gennemførte projekter: Sct. Pouls Plads boligbebyggelse på Enghaveskråningen. Dansens Teater er færdig etableret. Kirkepladsen er færdig etableret. Å projektet på strækningen fra Brotorvet og til Sønderbro er under etablering. Nørreportcentret har afsluttet en udvidelse og etablering af et parkeringshus. 41/87

42 Der kan forventes en større byomdannelse her i de kommende år og på det lange sigt skal området med slagteriet tænkes ind i udviklingen for området. Der forventes en større byomdannelse de kommende år. Der er udarbejdet en cityplan for byomdannelsesområderne nord for city. Langs Stationsvej skal der udvikles et centerområde med plads til boliger, butikker og innovative kontorerhverv. Bydelen skal i øvrigt have et løft med vægten på boliger. 32/445 I takt med at udtjente erhvervsbygninger gøres ledige, skal grundene ryddes og bebygges med boliger. Boligbebyggelserne kan opføres i én til tre etager, men slagterigrunden skal som udgangspunkt bygges i to til fire etager. Dog er der mulighed for enkelte bygninger i én etage f.eks. fælleshuse eller enkeltstående mindre bygninger. Der kan arbejdes med at udlægge et areal til et grønt fritidsområde vest for Skivevej i sammenhæng med Holbergshaven. Der skal udarbejdes en helhedsplan for området der tager stilling til hvilken skala de enkelte områder kan opbygges i og hvilke typer af funktioner det er hensigtsmæssigt at integrere i området. 33/445. Arkitekturpolitik I kommuneplanen lægger Byrådet op til at der skal udarbejdes en arkitekturpolitik. Den skal bl.a. understøtte kommunens kulturpolitiske profil. En facadevejledning til private ejere og bygherrer har været gældende i Holstebro City og der har ligeledes været en facadevejledning for handelsgaderne Nørregade og Søndergade i Vinderup by. En designmanual for indretning af offentlige byrum med byinventar og en skilteplan vedrørende offentlig vejvisnings og serviceskiltning har været gældende for Holstebro i mange år. Vejledningerne har alle noget med kvaliteten i vore fysiske omgivelser at gøre. Der er endvidere en præmieringsordning for gode og smukke bygninger mv. i Holstebro Kommune. Lokalplanen for Søparken i Holstebro og lokalplanen for Nupark er fulgt op af arkitekturvejledninger. Arkitekturpolitikken skal virkeliggøres via kommunens forskellige roller som myndighed, støttegiver og bygherre. Arkitekturpolitikken skal anvendes i det daglige samarbejde mellem borgere og forvaltning. 42/87

43 Der kan f.eks. udarbejdes temahæfter med arkitekturpolitiske emner og der skal generelt ske en formidling til og en dialog med byggeriets parter, handelsstanden og andre, der i hverdagen øver direkte indflydelse på, hvordan byen opleves. Der har endnu ikke været mulighed for at udarbejde en arkitekturpolitik. En arkitekturpolitik skal startes op og skal fremover være en løbende proces der forholder sig til kvalitet i nye tendenser. Byernes rekreative områder Blandt de centralt beliggende parker er lystanlægget den væsentligste. Det er en velplejet park, hvor der om sommeren afholdes en lang række forskellige arrangementer. Om vinteren er der skøjtebane på Mølledammen. De grønne kiler Som det fremgår af masterplanen er byens grønne kiler enestående og bidrager til at give byen sit helt eget særpræg. Kilerne, herunder arealerne omkring Storåen, bør styrkes og gøres tilgængelig med stier, således at de kan anvendes rekreativt med stigende intensitet ind mod bykernen og faldende intensitet ud mod det åbne land. En grøn strukturplan kan synliggøre og styrke den grønne struktur og anvise nye tværgående sammenhænge, der kan give oplevelsesrige rekreative forløb. Ligeledes kan der arbejdes med at skabe forbindelser til eksisterende og nye bynære skove. 35/445 43/87

44 Erhverv Mål Sikre rammerne for et stærkt erhvervs og handelsliv og de gode arbejdspladser. Derfor er der en åben dialog og et forpligtende samarbejde med erhvervs og handelslivet. Arbejde for at sikre høj kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet. Derfor skal der være en stigende bosætning i kommunen. Tiltrække flere højt uddannede til kommunen for at styrke erhvervslivet. Arbejde for udvikling af områdets styrkepositioner. Derfor samarbejdes bl.a. på klimaområdet om formidling og tiltrækning af nye virksomheder og medarbejdere. Vækstiværksætter området styrkes. Samlet er der et øget antal nye arbejdspladser i Holstebro Kommune. Nupark Handling Erhvervslivet i Holstebro Kommune har samlet set klaret sig godt i de senere år. Det vil vi bygge videre på og lægge vægt på en høj grad af åben dialog og etablering af forpligtende samarbejder. Holstebro Kommune vil således i fællesskab med private erhvervsvirksomheder og andre aktører, arbejde med hvilke midler der bedst vil fremme, at vi sammen kan nå målene. Der er brug for handlekraft og sammenhold og en høj overlægger. Nørreport Centret Holstebro skal have flere og gode arbejdspladser og bygge på den rummelighed som eksisterer i området. Uddannelse er også et meget højt prioriteret område, men det er beskrevet i et selvstændigt afsnit. For at udvikle og styrke synergien mellem virksomheder, uddannelser og kreative institutioner/foreninger, skal der oprettes et forum hvor disse kan hjælpe og inspirere hinanden. Dette kan evt. være som en del af Uddannelsesrådets arbejde. Bosætning Kommunens rolle er, at sikre gode rammebetingelser for erhvervslivet. Et af de vigtigste forhold udover motorvejen er arbejdskraft. Her sætter Holstebro Kommune fokus på bosætning, herunder særlig tiltrækning af høj kvalificeret arbejdskraft. Det er vigtigt, at Holstebro Kommune påtager sig en rolle som dynamo for hele området. Vi ved at kultur og handelslivet har stor betydning for bosætning. Færch Plast Derfor vil der blive fokuseret på nye muligheder for at bygge på den kulturelle profil, det gode handelsliv og samtidig skabe nye handelsmuligheder og oplevelser. 44/87

45 Dråben af kultur skal også bruges i erhvervslivet. De mange gode rammer som byen allerede i dag kan tilbyde og som vil blive udviklet yderligere i de kommende år skal formidles til både kommunens egne borgere og borgere udenfor Holstebro. De gode historier skal fortælles der skal være en stolthed over at være i Holstebro. 63/445 Erhvervsklynger Holstebro har flere styrkeområder f.eks. fødevarer og klima andre områder er under opbygning. På udvalgte styrkeområder skal der sættes ekstra ind, og sammen med Erhvervsråd og Nupark skal der arbejdes med iværksættere og vækstiværksættere. Redegørelse Link til redegørelse 64/445 45/87

46 Redegørelse Erhverv Erhvervsudvikling Der har i de seneste år været en positiv vækst i erhvervslivet i Holstebro Kommune. Værditilvæksten i det private erhvervsliv har været over landsgennemsnittet. Der har været en rekord lav ledighed, både absolut og relativt. Det er derfor en stor udfordring at skaffe arbejdskraft til området. Presset på arbejdsmarkedet er taget af sammen med den økonomiske afmatning i årene fra 2008 og frem, men der er og vil også i de kommende år være et stort behov for højtuddannet arbejdskraft til området og på særlige fagområder. Det kræver et særligt fokus at tiltrække højtuddannede, selv om Holstebro her har et forspring i forhold til vores naboer. Traditionel erhvervsstruktur Behovet for højtkvalificeret arbejdskraft skal ses i sammenhæng med øget krav til erhvervslivets omstilling til vidensbaserede arbejdspladser, uanset om dette er inden for det primære erhverv eller højteknologiske brancher. Der er en meget traditionel erhvervsstruktur, og globaliseringen betyder en øget konkurrence. Det har betydning for erhvervets indtjening. Det viser sammenligninger af niveauet for værdiskabelse i det private erhvervsliv. Selv om væksten i området er over gennemsnittet er niveauet i absolutte tal lavere end i de østlige egne af landet. Der er derfor behov for fortsat at sikre omstilling til nye vækstområder og vidensbaserede arbejdspladser. Mange af vores iværksættere i kommunen har vækst, men uden for Nupark er den lavere end hos deres nabo kollegaer, og de bygger i høj grad på traditionelle områder med lav eksport og vidensindhold. De lave regionale og statslige offentlige investeringer i området er med til at presse områdets konkurrencevilkår. Der er derfor brug for en fælles indsats og positiv indstilling til forandringer og udvikling i og af Holstebro. Nupark Et af trækplastrene for den højtuddannede arbejdskraft som er i området i dag har været udviklingen i Nupark. Nupark blev bygget i 2003 med et areal på m2, det er siden udvidet og omfatter i dag m2, og alt er udlejet. Der er i alt 75 virksomheder, hvoraf mange iværksættere særligt inden for området miljø og energi. I Nupark er også placeret VIFU, der fra 2009 vil have ansvar for et nationalt innovationsnetværk på fødevareområdet. Nupark er i 2008 blevet evalueret sammen med landets øvrige udviklingsparker og er vurderet til at være landets tredje bedste udviklingspark i Danmark. Det betyder, at der i dag er en større vækst blandt virksomhederne i Nupark end blandt virksomheder der ikke er i udviklingsparker, men også en større vækst end i virksomheder i andre udviklingsparker i Danmark. 65/445 46/87

47 Handelsliv Holstebro handelsliv har modtaget flere priser i de sidste år. I 2007 som Danmarks bedste handelsby og i 2008 som den smukkeste handelsby. Flere handelsanalyser viser, at handelslivet i Holstebro er i stand til at tiltrække et meget stort opland, og ligger i toppen af danske handelsbyer. Fremover bliver det dog vigtigt, at handelslivet ikke kun består af indkøbsmuligheder, men også krydres med oplevelser. Her er der gode muligheder for at bruge kulturbyens muligheder som afsæt. Der er mange nye aktiviteter i gang omkring kirkepladsen, åen gennem byen med mere. Ny kommunal rolle på erhvervsområdet Holstebro Kommunes indsats på erhvervsområdet er under tilpasning i disse år. Med Kommunalreformen og den ny lov om erhvervsfremme fra 2006, har kommunerne fået et større ansvar og råderum for den erhvervspolitiske indsats i samarbejde med en række regionale spillere i udviklingen af et mere enstrenget erhvervsfremmesystem. Kommunen har ansvaret for den lokale og regionale erhvervsservice til virksomheder og iværksættere. Endvidere deltager kommunerne i det regionale vækstforum, som varetager den regionale vækst og erhvervsudvikling i samarbejde med erhvervslivet, viden og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og Region Midtjylland. Holstebro har også en rolle som dynamo for området. Der er behov for at der sættes fokus på hele det vestjyske område og i samarbejde med de øvrige kommuner er det nødvendigt at markere området tydeligere. Der er her Holstebro i stigende grad har og fortsat vil skulle påtage sig en opgave i at være drivkraft for områdets udvikling. Partnere i erhvervsfremme En del af kommunens erhvervsfremme indsats er udliciteret til Erhvervsrådet. Samarbejdet reguleres gennem en resultatkontrakt. Erhvervsrådet tager sig af blandt andet rådgivning af iværksættere og tiltrækning af arbejdskraft. Erhvervsrådet er fælles med Struer og Lemvig og har til huse i Nupark. Væksthus Midtjylland Er der tale om specialiseret rådgivning til virksomheder med særlige vækstambitioner, henvises til Væksthus Midtjylland. Væksthuset er etableret i fællesskab af Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen og har hovedkontor i Århus og en afdeling i Herning. Fra Holstebro har 44 virksomheder modtaget rådgivning. Det er en pæn andel af de vejledte målt på indbyggertal. Der er klare tegn på, at virksomheder og iværksættere der modtager rådgivning har en bedre overlevelsesrate og større vækst. Den specialiserede service dækker over f eks. eksportfremme, investeringsfremme med mere. 66/445 47/87

48 Der er også international rådgivning at hente hos Central Denmark EU Office, der har til huse i Bruxelles. Det er etableret i fællesskab mellem regionen og de 19 kommuner. Der er mulighed for at hente rådgivning om EU systemet, muligheder for EU finansiering, EU netværk og erfaringsudveksling med andre EU virksomheder. De bistår med arrangement af møder og markedsføring. Det regionale samarbejde Som en del af Region Midtjyllands indsats på erhvervsområdet har det regionale vækstforum vedtaget tre megasatsninger: fødevarer, sundhed og erhverv samt miljø og energi. Det er tre styrkeområder i regionen og Holstebro Kommune har løbende fokus på muligheden for at indgå i det regionale samarbejde omkring disse megasatsninger og øvrige projekter i regionen. Kommunen deltager i et samarbejde med Lemvig, Struer og Erhvervsrådet om at styrke områdets involvering i megasatsningerne og vækstforum. Der er løbende et tæt samarbejde med nabokommunerne omkring den strategiske udvikling af området, projekter og kommunale forhold i øvrigt. Det finder bl.a. sted i Nordvestjyllandssamarbejdet, i landsdelscenter Midt Vest og i borgmesterbysamarbejdet. De større kommuner betyder dog, at borgmestersamarbejdet i dag også foregår nationalt og aktiviteterne i de regionale fora er derfor blevet begrænset i de senere år. Ny erhvervspolitik Som en konsekvens af kommunens nye rolle og som en opfølgning på Byrådets vision er en ny erhvervspolitik under udarbejdelse. Der har i 2008 været tilrettelagt en proces, hvor over 50 erhvervsledere er blevet involveret i at sætte rammen for erhvervspolitikken. Der har været afholdt interview og seminarer, der har været med til at pege på en række indsatsområder som vil blive bearbejdet i samarbejde med erhvervslivets aktører og kommunen. Erhvervspolitik er i dag mere end traditionel erhvervssamarbejde. Det handler i høj grad om rammebetingelser og bosætning. Erhvervslivet har selv peget på uddannelsestilbud, infrastruktur, tiltrækning af arbejdskraft og handelslivet samt øget fællesskab og en positiv og optimistisk tilgang til udviklingen som nogle af de vigtigste rammebetingelser for dem. Det handler om at udvikle Holstebro, byen, stationsbyerne, landsbyerne og erhvervslivet i samspil. De lokale udviklingsplaner for landsbyerne er således en del af udviklingen af rammerne for et godt erhvervsliv. Rammen om det gode arbejdsliv og de gode arbejdspladser er også vigtig. Virksomhederne har peget på, at de menneskelige faktorer skal tænkes med. Det er de gode arbejdspladser som er med til at skabe et godt omdømme. Virksomhederne har således peget på en klar opgave i at tiltrække 67/445 48/87

49 højtuddannet arbejdskraft til alle brancher. Energi og miljø Inden for energi og miljøområderne har kommunerne i det nordvestlige Jylland gennem de sidste mere end 20 år stået for en meget fremsynet planlægning, teknologisk og organisatorisk udvikling. Politisk har det betydet, at man tidligere end andre så energimæssige ressourcer i affald og biomasse fra landbrug, skovbrug, husholdninger og industri. Strukturelt har man valgt, at oplandsbyerne blev energiforsynet på samme vilkår som hovedbyen, hvilket har medført, at en decentral bosætning med højt serviceniveau er fastholdt. Teknisk har det betydet, at området konstant har været på forkant med udvikling og anvendelse af nye metoder/teknologier til at omsætte disse ressourcer til energi til gavn for miljø og klima. Erhvervsmæssigt har dette dannet grundlag for en hastigt voksende erhvervsklynge med en stor koncentration af videnmedarbejdere placeret i direkte sammenhæng med Vestforsyning, Nomi og Måbjergværket. Fødevarer Fødevarer er ligeledes et område, hvor der er et stærkt udgangspunkt som skal udnyttes de kommende år. Der er en stort antal producenter og store fødevarevirksomheder i området og ikke mindst VIFU som vidensinstitution. Endelig skal nævnes iværksættere som et fortsat højt prioriteret område, hvor kommune, erhvervsliv og de særlige aktører skal spille sammen om at give vores iværksættere de bedste vilkår og skabe en tilknytning til området. 68/445 49/87

50 Uddannelse Mål Holstebro er og skal fremover være en levende uddannelsesby, der har flere alsidige og attraktive muligheder for uddannelser at vælge imellem. Holstebros position som center for videregående uddannelser i Midt og Vestjylland skal fortsat udbygges. Innovation og videreuddannelse skal være en naturlig del af erhvervs og uddannelsesmiljøet i Holstebro. Det skal være attraktivt at tage en uddannelse i Holstebro, hvilket indebærer flere forhold: 1. Der skal være et varieret og relevant udbud af spændende uddannelser med undervisning af høj kvalitet i hele uddannelsessystemet målrettet børn, unge og voksne 2. Der skal være et godt studiemiljø, hvor både de faglige og sociale rammer er i fokus. 3. Det skal være nemt for studerende at bosætte sig i byen eller pendle til Holstebro. Handling Talentudvikling Byrådet har og vil fortsat fremme talentudvikling og innovation i de forskellige uddannelsesmuligheder i Holstebro. Der er i dag muligheder inden for musik, billedkunst, dans, scenekunst og idræt i et samarbejde med ungdomsuddannelserne og kulturinstitutionerne i kommunen. Byrådet vil sammen med relevante aktører også fremme talentudvikling på andre områder end kultur. Det kan være inden for de almene, tekniske og merkantile uddannelser i såvel grundskolen som i efter og videreuddannelsessystemet. 50/87

51 Uddannelsesråd Byrådet har etableret Holstebro Uddannelsesråd, hvor uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og kommunen i fællesskab tager initiativer, der skal fremme udvikling og markedsføring af Holstebro som en attraktiv uddannelsesby i Midt og Vestjylland. 75/445 For at udvikle og styrke synergien mellem virksomheder, uddannelser og kreative institutioner/foreninger, skal der oprettes et forum, hvor disse kan hjælpe og inspirere hinanden. Dette kan evt. være som en del af Uddannelsesrådets arbejde. Byrådet vil i dialog med uddannelsesrådet arbejde for, at Holstebros position som regional uddannelsesby fortsat styrkes de kommende år. Videregående uddannelse Byrådet vil fortsætte samarbejdet med VIA University College om at sikre optimale rammebetingelser for tilgængelighed og kvalitet i nuværende og nye muligheder for videregående uddannelser i Midt og Vestjylland. Der skal oprettes flere videregående uddannelser i Holstebro Kommune. Der satses på både mellemlange og lange videregående uddannelser. Dette vil medvirke til et højere antal af højtuddannede som erhvervslivet efterspørger. Oprettelsen af videregående uddannelser kan ske ved først at udbygge antallet af mellemlange videregående uddannelser, f.eks. i samarbejde med VIA University College. Dette kan gøre kommunen mere attraktiv for de lange videregående uddannelser. I denne sammenhæng kan der oprettes et samarbejde med et af landets allerede eksisterende universiteter. Disse uddannelser kunne med fordel være indenfor brancher, hvor erhvervslivet i kommunen står stærkt, f.eks.bioteknologi. Efteruddannelse og kompetenceudvikling Kompetenceudvikling af voksne i den erhvervsaktive del af befolkningen er afgørende for at sikre virksomhedernes konkurrenceevne i takt med globalisering og omstilling fra traditionel industri til mere videnbaseret produktion og serviceerhverv. Byrådet vil sammen med aktørerne inden for voksen og efteruddannelsessystemet forsat arbejde for at fremme kompetenceudvikling og beskæftigelsen i den private og offentlige sektor. 51/87

52 Samarbejde Byrådet vil arbejde for at styrke samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne og udviske institutionelle grænser inden for disse uddannelser i Holstebro. Det gælder erhvervsuddannelse, der veksler mellem skole og praktik eller gymnasiale uddannelser, som giver adgang til en videregående uddannelse. Derudover vil byrådet arbejde for at skabe mere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, både ift. de gymnasiale og de videregående uddannelser. Dette vil både give de studerende indsigt i erhvervslivet og give erhvervslivet mulighed for at samle inspiration og kreativitet samt mulighed for at reklamere for sine arbejdspladser. Boliger Byrådet har et løbende samarbejde med boligselskaberne om at sikre et passende udbud af tidssvarende boliger til studerende. Kommunen vil i byomdannelsesprojekter sikre areal til attraktive studieboliger, og arbejde på at skabe et godt studiemiljø i forbindelse med studieboliger, hvor der også er plads til rekreation. Studiemiljø Mødesteder for unge, musikspillested og øvelokaler for vækstlaget er muligheder, som Byrådet vil arbejde med i fremtiden for at sikre et attraktivt studiemiljø med kultur og fritidsaktiviteter. Redegørelse Link til redegørelse 76/445 52/87

53 Redegørelse Uddannelse Uddannelse og fremtidens vækstmuligheder En stor og veluddannet arbejdsstyrke er en af flere afgørende forudsætninger for den fremtidige vækst. Fortsat udvikling af et velfungerende uddannelsessystem er derfor en af de centrale udfordringer for at sikre det danske velfærdssamfund. Den erhvervsaktive del af befolkningen falder de kommende år. Samtidig betyder globalisering, at flere og flere arbejdspladser flytter til lavtlønsområder i udlandet. Udflytningen rammer især ufaglærte jobs i industrien, som udgør en stor del af erhvervsstrukturen i Midt og Vestjylland. Konkurrenceevnen i vores område afhænger af, at der sker en omstilling fra traditionel fremstillingsvirksomhed til mere videnbaseret produktion og flere jobs i serviceerhvervene. Vores udfordringer er derfor at fremme en erhvervsudvikling, som i højere grad end i dag baseres på viden og kompetenceudvikling af medarbejdere i både den private og offentlige sektor. Uddannelse spiller således en helt afgørende rolle for fremtidens vækstmuligheder. Det gælder uddannelse lige fra de første år i grundskolen til de efterfølgende muligheder for ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og efteruddannelse. Holstebro har i dag flere forskellige og attraktive muligheder for uddannelser på disse områder. Og det er disse muligheder, som fortsat skal udbygges og styrke uddannelsesbyen Holstebro de kommende år. Ungdomsuddannelser I dag er det muligt at tage flere forskellige ungdomsuddannelser i Holstebro. Enten som en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skole og praktik eller en gymnasial uddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse. De gymnasiale uddannelser omfatter almen studentereksamen, hf, hhx eller htx. Uddannelserne foregår i dag på flere forskellige institutioner, der er placeret ved siden af hinanden tæt på bycentret. Byrådet vil arbejde for at styrke samarbejdet mellem skolerne og udviske institutionelle grænser inden for ungdomsuddannelserne i Holstebro. Talentudvikling Der er flere forskellige talentuddannelser i Holstebro enten i kombination med en ungdomsuddannelse eller som et selvstændigt uddannelsesforløb. De aktuelle muligheder er inden for musik, billedkunst, dans og scenekunst og foregår sammen med relevante kulturinstitutioner i kommunen. Ligeledes er det muligt at dyrke idræt på højt niveau samtidig med, at de unge tager en uddannelse i Holstebro. Udviklingen af talenter er også integreret som et tilbud til børn i grundskolen. Orkesterefterskolen for klassisk musik og Den 77/445 53/87

54 Kongelige Balletskole i Holstebro er således to helt særlige eksempler på, hvordan Byrådet har og fortsat ønsker at fremme talentudvikling og innovation i de forskellige uddannelsesmuligheder i Holstebro. Videregående uddannelser Holstebro har flere videregående uddannelser i regi af erhvervsakademiet på Holstebro Tekniske Skole og Holstebro Handelsskole samt velfærdsuddannelserne på VIA University College Campus Holstebro. VIA University College er en professionshøjskole, som uddanner pædagogiske, social og sundhedsfaglige professionsbachelorer i region Midtjylland. Endvidere har VIA flere videregående uddannelser på det tekniske og merkantile område. Det forventes, at flere af uddannelserne på erhvervsakademierne også bliver en del af VIA som led i reformer på uddannelsesområdet. Campus Holstebro omfatter i dag uddannelserne til pædagog, socialrådgiver, ergo og fysioterapeut og sygeplejerske. Den er etableret i 2006 som en ny og moderne uddannelsesinstitution, der samler de videregående velfærdsuddannelser centralt i byen tæt på de regionale trafikforbindelser og boliger til studerende. Der er skabt et flerfagligt og attraktivt studiemiljø med helt klare fordele for studerende og undervisere. Campus Holstebro er derfor godt rustet til de fremtidige udfordringer med at tiltrække studerende og medarbejdere. Byrådet vil fortsætte samarbejdet med VIA University College om at sikre optimale rammebetingelser for tilgængelighed og kvalitet i nuværende og nye muligheder for videregående uddannelser i Midt og Vestjylland. Holstebro Uddannelsesråd og dialog med aktører på uddannelsesområdet Dialog er nøgleordet for Byrådets indsats for at styrke for uddannelsesbyen Holstebro. Byrådet har etableret Holstebro Uddannelsesråd, hvor uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og kommunen i fællesskab tager initiativer, der skal fremme udvikling og markedsføring af Holstebro som en attraktiv uddannelsesby. Boliger til studerende Holstebro Kommune har lavet en aftale med de almene boligselskaber om boliggaranti for studerende. Samtidig er der et løbende samarbejde med boligselskaberne om at sikre et passende udbud af tidssvarende boliger til studerende, hvor der er plads til rekreation. Holstebro Sportscollege er et eksempel på, hvordan studiemiljøet kan kombineres med gode sociale rammer. Her er det muligt at tage en ungdomsuddannelse samtidig med, at de unge bor sammen og dyrker flere former for eliteidræt. Studiemiljø Byrådet har fokus på, at et godt studiemiljø er afgørende for en attraktiv uddannelsesby. Forskellige muligheder for kultur og 78/445 54/87

55 fritidsaktiviteter og musikalske oplevelser skal bidrage til udviklingen af ungdomsmiljøet i Holstebro. Mødesteder for unge, musikspillested og øvelokaler for vækstlaget er muligheder, som byrådet vil arbejde med i fremtiden. Transport Samlet set er mere end studerende og medarbejdere tilknyttet uddannelsesinstitutionerne i Holstebro. En stor del af de studerende pendler dagligt til byen fra et stort opland. Byrådet vil sammen med de relevante aktører arbejde for, at de kollektive trafikforbindelser fungerer optimalt og sikrer god tilgængelighed til uddannelserne i Holstebro. 79/445 55/87

56 Cityplan Cityområdet omfatter middelalderbykernen med tilstødende større bygninger og arealer langs ydersiden af Cityringen. Det er de tidligere kommunale værker ved Helgolandsgade og Sygehuset. Det er også arelaerne langs Stationsvej mellem baneterrænet og Godthåbsvej og ud til Ringvejen omkring Hostrupsvej. Kortbilag 1 Hovedstruktur og Rammer Udviklingsplan for cityområdet Byrådet vil udarbejde en plan for, hvordan City skal udvikles de kommende år. Det er for at undgå uheldige "hovsaløsninger" i en meget kompleks sammenhæng. Cityplanen skal indeholde de politiske mål for byudviklingen bygningshøjder, bygningstæthed, arkitektur, trafik, parkering, belysning, opholdsraealer. Cityplanen skal også indeholde en rammeplan for, hvordan det fysiske udtryk ønskes at blive for de ovennævnte emner. Kortbilag 2 Detailhandelsområder Cityplanen vil indgå som et tillæg til kommuneplan 2009 i form af en temarevision med revideret hovedstruktur, rækkefølgeplan og ændrede rammer for lokalplaner. Den vil foreligge i Tabel Fremtidig butiksramme og max. butiksstørrelser Boligområde ved Ewaldsvej Status for City Som et nødvendigt grundlag for cityplanen skal der foretages analyser af det udgangspunkt som planen tager afsæt i. Det vil sige: Analyse af hvor mange m2 etageareal der er for hver anvendelsestype, butikker, boliger, kontorerhverv, forlystelser og opholdsarealer. Analyse af befolkningssammensætningen nu. Analyse af den historiske og nutidige bygningssammensætning. Analyse af den nuværende trafikstruktur og vejhierarki. Beabejdning af den eksisterende parkeringsanalyse. Analyse af de grønne og belagte opholdsarealer hvor, hvor store og til hvad. Den Gl. Godsbanegård 121/445 56/87

57 Herefter kan der udarbejdes nogle overordnede strategier for udnyttelse af de muligheder der kan udledes af analyserne. Mål City skal udvikles til et dynamisk centrum for Nordvestjyllands kulturliv og shoppingliv. City skal indeholde flere boliger, der passer til fremtidens byliv. City skal være ramme om nye erhvervstyper, der kan ligge tæt på boliger. City skal være ramme om et sundt og godt butiksliv. City skal udvikles med ny arkitektur af god kvalitet, der samtidig respekterer byens historie. City skal trafikbetjenes på en måde, der ikke belaster miljøet. City skal være et rart og trygt område at færdes i til fods. City skal være et dejlig område at opholde sig, når man kommer på besøg som kunde eller turist. Cityareal analysen skal bruges til en prioritering mellem boliger, butik og kontorerhverv. Cityplanen På baggrund af strategi og mål vil Cityplanen forholdsvis groft vise, hvor og hvad der kan bygges, hvor højt og tæt, hvor der kan laves nye opholdsarealer, hvordan trafikken kan afvikles og parkeringen løses. Som en del af Cityplanen er der igangsat et projekt om byomdannelse af Stationsvejkvarteret fra Nørreport i syd til Ringvejen i nord. Her bliver der, blandt andet, taget stilling til placering og bygningsvolumen for en ny retsbygning, ny politigård og ny erhvervsbebyggelse langs banen nord for banegården. Der er mange interesser i hvordan City skal bruges og formes, og Byrådet vil derfor inddrage såvel interessegrupper som befolkningen i bred forstand i arbejdet inden planen vedtages. Den grovmaskede disponering vil levne muligheder for, at udfylde de givne rammer med detaljerede og arkitektonisk tilpassede projekter efterhånden som behov og ønsker opstår. Udflytning og lukning af erhvervsfunktioner giver potentiale for en dynamisk byudvikling, hvor byomdannelse kan supplere det eksisterende City. Cityplanen omfatter Nørreport, Stationsvejområdet, Hostrups og Slagterigrunden. Målene med Cityplanen er: - Omdannelse i City: Omdannelsen i centrum skal give mulighed for anden form for anvendelse end den anvendelse, der normalt sker i udkanten af byen. 57/87

58 - En mangfoldig helhed: Omdannelse skal bidrage til en by med mangfoldighed i forhold til bl.a. anvendelse, hvor handel, serviceerhverv, boliger, uddannelse og kultur forenes, og der er liv og aktivitet på alle tidspunkter af døgnet. - En bæredygtig fremtid: Omdannelsen skal ske efter bæredygtighedsprincippet som forener det miljømæssige, det sociale og det økonomiske aspekt, hvor bl.a. bygninger genbruges, og hvor der er fokus på håndteringen af regnvand. - Nye bydele, der supplerer City: Omdannelsen skal supplere City som hermed styrkes. Bydelene skal have forskellige karakterer der supplerer hinanden. - Sammenhængende bydele: Omdannelsen skal bidrage til at nedbryde barrierer, ved at sikre sammenhæng mellem de forskellige bydele. Storåen skal indgå som en ressource der bidrager til unikke oplevelser og skal fungere som en åre, der skaber sammenhæng og integrerer naturen i byen. Mangfoldighed skal danne grundlag for en by, der kan rumme sociale og aldersmæssige forskelle. Herforuden skal byen også rumme biologisk mangfoldighed. Omdannelsen skal medvirke til en udvikling, hvor ophold, aktiviteter og oplevelser prioriteres højt som en integreret del af byrummene. Et godt byrum er bl.a. et rekreativt byrum, hvor der er plads til eftertænksomhed. Slagterigrunden skal være byrummet, hvor der tør eksperimenteres, og hvor der tør genbruges, og hvor der gennem materialevalget og udformningen opfordres til kreativitet. Grønne og blå strukturer skal både hver for sig og sammen bidrage til en imødekommende, levende og rekreativ bymidte og er samtidig vigtige i håndteringen af den stigende regnmængde grundet klimaforandringer. De grønne og blå strukturer skal være gennemgående elementer, og der skal eksperimenteres med de grønne og blå strukturer, specielt på Slagterigrunden. 122/445 58/87

59 Grønne områder Status Byen har enestående naturlige forudsætninger for et varieret fritids og friluftsliv. Først og fremmest formet af sidste istid med Storådalen mellem Skovbjerg Bakkeø mod syd og isebræens opholdslinie med morænelandskabet mod nord. Bynaturen, der omgiver borgeren i hverdagen, er også vigtig. Bynaturen er den natur, som borgeren kommer i kontakt med under sin daglige færdsel i byen. Det drejer sig både om den natur borgeren aktivt opsøger, f.eks. ved at gå hen i en park eller et grønt område, og den natur, der en integreret del af det område borgeren færdes i til dagligt. Liden Kirstens Allè De grønne fritidsområder skal plejes. Derfor er de delt op i fem plejeniveauer efter hvor intensivt/ekstensivt de skal plejes: Natur, landskab, bymæssig, park, have. Disse fem niveauer er beskrevet i Kommunes plejeplaner, der ligger til grund for udliciteringen af det praktiske arbejde. I forbindelse med nye byudviklingsområder planlægges der også offentlige grønne arealer, så de kan blive til gavn og glæde for hele befolkningen. Et eksempel er Sletten, hvor der er planlagt og plantet 32 ha. skov, som kan bruges både af beboerne og af hele befolkningen. Nye byudviklingsområder vil også komme til at indeholde offentlige grønne områder. Ligeledes arbejdes der for at naturen i højere grad integreres i de eksisterende områder. Regnvandsbassin ved Nupark Liden Kirstens Allè Nordvest, Alstrup Da den vestlige bydel "Flyvepladsen" blev planlagt i slutningen af 1960'erne stillede man ikke samme krav til fælles grønne friarealer som i dag. Derfor er det forholdsvis sparsomt med grønne områder i en bydel med over indbyggere. 59/87

60 Blandt andet derfor blev der vedtaget et nyt skovrejsningsområde vest for bydelen i den tidligere kommuneplan. Dette område på 98 ha. ligger mellem Jernbanen mod Vemb og Vilhelmborgsvej. Det genenmskæres af Ellebækken og det bruges allerede til flere fritidsaktiviteter som hundetræning og skydebane. Kommunen har opkøbt nogle ejendomme i området, men der skal opkøbes en del flere arealer i de kommende år. Skoven bliver den grønne ramme omkring fritidsområdet, hvor mange forskellige fritidsaktiviteter skal kunne foregå. Det overvejes at bruge noget af arealet til at lægge overskudsjord ud, så landskabet bliver formgivet og får et mere afvekslende indhold, end den flade smeltevandsslette, der udgør området i dag. Der skal være lysninger i skoven og langs Ellebæk skal der være åbne engdrag. 129/445 Nord for skovrejsningsområdet planlægges der en ny bydel "Alstrup", mellem Vilhelmsborgvej, Idrætscenter Vest og en kommende forlængelse af Nordre Ringvej ud til Krunderup. Midt i området ligger der en række fredede bronzealderhøje herunder langdyssen "Langemette". Lidt nord for Langemette har der tidligere ligget en sø, der nu er drænet væk. Grundvandsspejlet ligger dog kun lidt under terræn, så søen kan genskabes i forbindelse med etableringen af den nye bydel. Disse to rekreative områder, bronzealderhøje og sø, kan blive det grønne og blå midtpunkt i den nye bydel. Ellebækken løber også igennem området. Nordøst, Hornshøj I den nye bydel Hornshøj er der i vinderforslaget fra byplankonkurrncen i 2007 indarbejdet en grøn og en blå struktur. I området, der stiger ca. 30 meter mod nord, ligger der en del mindre dødishuller med småsøer og der løber nogle mindre vandløb, der er rørlagte. Et større vandløb, Lægård Bæk, løber igennem områdets vestlige del. Det er planen, at disse vandløb skal frilægges og sammen med småsøerne skal indgå i en blå struktur i bydelen. Omkring dem bliver der dels grønne områder for beboerne, dels offentlige grønne områder. Områderne bliver forbundet med et net af grusstier og ridestier. 60/87

61 Sydøst, Halgård og Tvis Det er planen at byen også skal udvikle sig mod syd øst mellem Halgård og Tvis og mellem Herningvej og Jernbanen. Her ligger Halgård Bæk, som en fremtidig naturgenoprettet bæk, som et blåt bånd midt igennem de kommende bydele. På sigt er det tanken at lade et grønt naturområde, på tværs af byudviklingsretningen, danne en naturlig grænse mellem Tvis og Holstebro. Langs Halgård bæk skal der anlægges en rekreativ sti, der skal føres igennem helt ud til Vandkraftsøen. Storådalen Storåen og Vandkraftsøen udgør rygraden i det rekreative fritidsliv i Holstebro. Der er allerede anlagt store grønne områder på begge sider af åen og søen. Fra øst mod vest kan nævnes Tvis Mølle, fårefoldene 130/445 ved Tingagervej, Sletten, Folkeparken, engen og Lunden på hver sin side af åen, stiforløb ind gennem byen, nye opholdsarealer i den centrale by ved Musikteatret, sti videre ud til Vængerne og den nye golfbane. På sigt vil der blive anlagt sti fra Mejrup mod øst til Saustrup Å, en gangbro over Storå og gangbro gennem rørsumpen på den anden side, samt sti langs sydsiden tilbage til Tvis Møllevej. Så kan man gå hele turen på ca. 14 km. rundt om Vandkraftsøen. 131/445 61/87

62 Kortmateriale 62/87

63 Grønne og blå strukturer Kortet viser fremtidens blå og grønne strukturer i Holstebro by, samt centerområder for grønne strukturer. Kortet skal give en ide om udviklingen i de grønne og blå strukturer i de kommende år og viser derfor ikke den eksakte placering af de grønne korridorer, men blot en skitse over udviklingen. Det er derfor en langsigtet plan, da gennemførsel af planen vil tage mange år. Formålet med de grønne og blå strukturer er, at få landskabet ind i byen, skabe transportmuligheder for dyr og mennesker mellem områderne samt øge kvaliteten og mængden af bynatur. De grønne cirkler på kortmaterialet symboliserer særlige områder, centerområder, hvor de grønne strukturer mødes. Nogle af centerområderne er dog ikke fuldt udviklede og gennem fremtidig planlægning skal disse centre styrkes, så der opnås flere centre med bynatur. Disse grønne centerområder skal forbindes med grønne korridorer, således at både mennesker og dyr for så vidt muligt kan bevæge sig frit mellem centrene, uden at møde større barrierer. Nogle af disse korridorer er eksisterende i større eller mindre grad i dag, mens andre korridorer skal opbygges. Byen har 3 eksisterende blå kiler og disse kiler skal udvikles i fremtiden. Flere steder langs de blå kiler mangler der grønne korridorer i dag, og i fremtiden skal de grønne korridorer forløbe side om side med de blå kiler. Dette vil skabe nogle meget markante og frodige kiler, som trækker landskabet helt ind i byen. 63/87

64 Kommuneplanramme 35.BE.01 Status Vedtaget Plannummer 35.BE.01 Område Holstbro Anvendelse generelt Blandede byfuktioner Bebyggelsesprocent Højst 80 % Etageantal Højst 4 Bygningshøjde Højst 15 meter Anvendelse Boligformål, erhvervsformål, offentlige formål og rekreative formål Bebyggelsens karakter Åben/høj, tæt/høj, etagebebyggelse. Boligers opholdsareal skal svare til mindst 20 % af byggefeltets areal, og kan placeres på dæk, tagterrasser eller som taghaver Parkeringspladser Biler: Parkeringspladser placeres under terræn. 1 parkeringsplads pr. bolig ved etagebyggeri mv., 1 parkeringsplads for hver 3. bolig/værelse ved kollegie-, ungdomsboliger, og 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal til erhverv mv.. Cykler: 3 parkeringspladser pr. bolig ved etagebyggeri mv., 1½ parkeringsplads for hver kollegie- eller ungdomsbolig og 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal til erhverv. Zoneforhold Byzone Lokalplan Lokalplan nr /87