Husdyrbruget ligger på adressen Krovej 4, 6800 Varde, 3,7 km øst for Varde og ca. 830 m vest for Næsbjerg.

Transkript

1 Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse 1 Baggrund for ansøgningen Martin Pedersen, Krovej 4, 6800 Varde søger et tillæg til sin miljøgodkendelse. Den nuværende miljøgodkendelse er meddelt den 12. marts Miljøgodkendelsen er udnyttet. Der søges til en besætning på 450 køer, tung race, 216 kvier (0-12 mdr.), 18 kvier (24-25 mdr.) og 225 producerede tyre, svarende til 705,27 dyreenheder (DE). I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet etableres en ny stald på ca. 27x65 m. Derudover etableres en ny malkestald med opsamlingsplads på ca. 23x65 m, to nye plansiloer på m 2, kalveplads på 500 m 2 og en ny gyllebeholder på m 3. Der ønskes en udnyttelsesfrist på fem år til at gennemføre de ansøgte ændringer. Der er indsendt to skemaer i husdyrgodkendelse.dk: skema nr til beregning af det generelle reduktionskrav og skema nr hvor nudriften er lig med det godkendte dyrehold i Ansøger ejer og driver også Vardevej 52, 6818 Årre. Ejendommen er godkendt til malkekvæg og opdræt. Fremover vil ejendommen kun blive benyttet til opdræt. Der indsendes en anmeldelse om skift i dyretype samtidigt med denne ansøgning. Beliggenhed, landskab og kulturmiljø 1.1 Beliggenhed Husdyrbruget ligger på adressen Krovej 4, 6800 Varde, 3,7 km øst for Varde og ca. 830 m vest for Næsbjerg. Nærmeste byzone er et rekreativt område (kommuneplanramme R01) i Næsbjerg, som ligger 830 m øst for husdyrbruget. Nærmeste samlede bebyggelse i landzone er ligeledes i Næsbjerg og ligger ca m øst for husdyrbruget. Nærmeste nabo uden landbrugspligt, Krovej 2 er beliggende ca. 107 m fra Krovej 4. De nærmeste øvrige nabobeboelser er Krovej 6 og Krovej 1, der ligger cirka 160 og 330 m øst for ejendommen. 1.2 Afstandskrav Afstandskravene i henhold til 6 i Husdyrloven er overholdt, da husdyrbrugets anlæg ikke er beliggende: - indenfor et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign., - i en afstand mindre end 50 m fra ovennævnte områder eller 1

2 - i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse. Følgende afstandskravene i henhold til 8 i husdyrloven er overholdt: - ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m) - almene vandforsyningsanlæg (50 m) - vandløb, dræn og søer (15 m) - offentlig vej og privat fællesvej (15 m) - levnedsmiddelvirksomhed (25 m) - beboelse på samme ejendom (15 m) - naboskel (30 m) Den eksisterende plansilo (bygning 10) overholder ikke afstandskravet på 30 m til naboskel. Der er i 2010 givet dispensation til etablering af plansiloen med en afstand på mindre end 30 m til naboskel. Vest for ejendommen er der et nedgravet elkabel, som løber nord/syd. Elkablets forløb vil komme i vejen for etablering af det nye malkecenter. Elkablet vil derfor blive flyttet i forbindelse med byggeriet. Jf. tinglysningen på ejendommen, kan dette foretages når der er tale om landbrugsmæssigt byggeri. 1.3 Landskab og kulturmiljø I forbindelse med sagsbehandlingen er husdyrbrugets beliggenhed i forhold til udpegningerne i Varde Kommunes Kommuneplan 2013 samt fredninger blevet gennemgået. Husdyrbrugets anlæg ligger indenfor - Landzone - Overgangslandskab - Særligt værdifuldt landbrugsområde - Område med drikkevandsinteresser - Af Kommuneplan 2013 for Varde Kommune fremgår det blandt andet, at Tilladelse til om- eller nybyggeri i det åbne land (Landzone) kan ledsages af vilkår, som sikrer, at byggeriet udformes, så de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier ikke påvirkes utilsigtet. I overgangslandskaber skal nye bygninger og anlæg, der visuelt vil opleves fra dal- eller kystlandskaber tilpasses landskabets karakter, særligt med hensyn til beplantning, placering, udformning og materialevalg. I særligt værdifulde landbrugsområder skal det sikres, at arealerne kan anvendes længst muligt til landbrugsmæssige formål før overgangen til anden anvendelse. Der er generelt mange sten- og jorddiger i området. Disse er hovedsageligt beliggende i markskel og langs kanten af skove og lysåbne naturområder. Der er dog ikke nogen diger i umiddelbar nærhed af anlægget det nærmeste dige ligger i et markskel ca. 290 m nordvest den nordligste af staldbygningerne og berøres ikke af udvidelsen. 2

3 Nybyggeriet sker udenfor å-beskyttelseslinje, sø-beskyttelseslinje, strand-beskyttelseslinje, skovbyggelinje og beskyttelseslinje for fredede fortidsminder. Syd for den eksisterende kostald etableres et nyt malkecenter med tilhørende opsamlingsplads (bygning 15) på ca. 23x65 m. Der bliver ca. 10 m i mellem malkecentret og den eksisterende stald. Øst for malkecentret etableres en ny stald til køer, højdrægtige kvier samt velfærdsafdeling (bygning 16) på ca. 27x65 m. Der bliver ligeledes ca. 10 m i mellem den nye stald og den eksisterende ungdyrstald. Vejen i mellem de eksisterende og nye bygninger vil fortsat blive brugt som intern kørselsvej. Der etableres desuden drivgange i mellem stalde og malkecentret. Derudover etableres to nye plansiloer, som bliver åbne i begge ender (bygning 18) på i alt 28x62 m (inkl. forplads). I mellem plansiloer og den nye stald etableres et befæstet areal til kalvehytter (bygning 17) på ca. 25x20 m. Der etableres desuden en ny gylletank på m 3 i tilknytning til gyllebeholderen beliggende vest for driftsbygningerne. Det nye byggeri vil blive afskærmet af eksisterende driftsbygninger mod nord, samt levende hegn mod øst, vest og syd. Den nye gyllebeholder placeres >100 m fra vandløb mod vest. Byggeriet opføres i samme materialer som de eksisterende driftsbygninger, dvs. røde sten og mørkgrå gavle. Oplevelsen af landskabet vurderes ikke at ændre sig væsentligt. Husdyrhold og drift 1.4 Dyreholdets størrelse før og efter udvidelsen I tabel 1 ses antal dyr før og efter udvidelsen. Besætningen består af malkekvæg.. Dyreart Miljøgodkendelse 2007 Miljøgodkendelse 2012 Ansøgt Antal DE Antal DE Antal DE Malkekøer, tung race , , ,03 Kvier, tung race (6-28 mdr.) , Kvier, tung race (17-28 mdr.) 88 50, Kvier, tung race (0-5 mdr.) 50 13, Kvier, tung race (0-6 mdr.) , Kvier, tung race (0-4 mdr.) ,24 Kvier, tung race (4-12 mdr.) ,97 Kvier, tung race (24-25 mdr.) ,88 Tyrekalve, tung race ( , , ,15 kg) I alt 383,98 453,92 705,27 Tabel 1. Antal dyr før og efter udvidelsen. Dyreholdet i nudrift er godkendt i miljøgodkendelse meddelt i marts Derudover er der meddelt en miljøgodkendelse i august

4 1.5 Indretning Oversigt over husdyrbrugets bygninger fremgår af figur 1. Udvidelsen af dyreholdet sker både i eksisterende stalde og ved at etablere en ny stald til køer og højdrægtige kvier og en ny kalveplads. 4

5 Figur 1. Oversigt over husdyrbrugets bygninger. 5

6 Bygning 1 Stuehus. Bygning 2 Garage og medhjælperbolig. Bygning 3 Eksisterende kalvestald. Stalden er indrettet med dybstrøelse i fællesbokse. Stalden anvendes fremover til 15 småkalve (0-4 mdr.). Der er en ventilator i stalden. Bygning 5 Eksisterende foderlade på 480 m 2 fra Der er opstillet enkeltbokse til småkalve. Der vil fremover gå 5 småkalve (0-4 mdr.). Der er naturlig ventilation i bygningen. Bygning 6 Eksisterende kostald på m 2 opført i Stalden er indrettet som sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal). I den nordlige ende er der dybstrøelsesbokse og malkestald. I stalden vil der fremadrettet gå 300 køer i sengestalden og 3 køer på dybstrøelse. Der er naturlig ventilation i stalden. Der er skrabere på spalterne. Bygning 7 Eksisterende ungdyrstald på m 2. Stalden er indrettet som sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) samt med fælles dybstrøelsesbokse. Der vil fremover gå 32 småkalve (0-4 mdr.) på dybstrøelse (hele arealet) og 144 kvier (4-12 mdr.) i sengestalden. Der er naturlig ventilation i stalden. Bygning 8 Eksisterende møddingsplads på ca. 65 m 2. Bygning 9 To plansiloer på 960 m 2 fra Bygning 10 To plansiloer på m 2 fra Bygning 11 Gyllebeholder på m 3 fra Bygning 12 Gyllebeholder på m 3 fra Bygning 13 Gyllebeholder på m 3 fra Bygning 14 Befæstet areal på 515 m 2. Bygning 15 Nyt malkecenter med opsamlingsplads på ca. 15,3x65 m. 6

7 Bygning 16 Ny stald på 29,74x107 m. Bygning 17 Ny kalveplads på ca. 25x20 m. Bygning 18 To nye plansiloer á 14x62 m (inkl. forplads). Bygning 19 Ny gyllebeholder på m 3. 7

8 1.6 Forbrug af vand og energi Ansøger har oplyst følgende anslåede årlige forbrug af vand og energi, se tabel 2. Før udvidelsen (mængde/år) Ansøgt (mængde/år) Ændring (mængde/år) Ændring % Elforbrug (kwh) % Vandforbrug (m 3, stalde) % Olieforbrug (l) % Tabel 2. Ejendommens forbrug af el, vand og olie. Elforbruget forventes at stige med 56 %. Stigningen skyldes det øgede antal dyr, og dermed stigende elforbrug til malkning, nedkøling af mælk, skrabeanlæg, belysning ol. Der er fokus på energibesparende foranstaltninger. Den nye mælkepumpe bliver frekvensstyret. Derudover er der fokus på besparelse af energi i forbindelse med belysning, mælkenedkøling ol. Varmen fra mælkekøleanlægget genanvendes til opvarmning af brugsvand i driftsbygningerne. Der er offentlig vandforsyning fra Helle Vest vandværk. Vandforbruget forventes at stige med 56 % pga. det øgede dyrehold. Vandforbruget stiger hovedsageligt pga. øget forbrug til drikkevand, rengøring, drikkevandsspild ol. Der er også fokus på vandbesparende teknikker i det nye malkecenter samt ved den fremtidige drift på ejendommen. Olieforbruget i nudrift er angivet til l årligt. Olieforbrug forventes fremover at være ca l. Dette skyldes at ansøger i dag råder over langt flere arealer, og dermed har et større dieselforbrug i forbindelse med markdriften. 1.7 Affald Ansøger oplyser følgende: Medicinrester og tom medicinemballage Eventuelle medicinrester returneres til dyrlæge eller apotek. Det er dog sjældent, at der forefindes medicinrester, i det al det indkøbte opbruges. Skarpe og spidse genstande opbevares i lukket beholder på kontoret og afleveres til dyrlæge. Erhvervsaffald Brændbart affald, herunder bl.a. pap, papir og plastik fra produktionen opbevares i 8 m 3 container, placeret ved plansiloer (bygning 9). Containeren tømmes ca. 6 gange årligt af renovationsfirmaet Marius Pedersen. Ikke-brændbart affald (f.eks. eternit, glaserede fliser og tegl, imprægneret træ ol.) forefindes normalt ikke på ejendommen, men i tilfælde af denne type affald opstår, så bortskaffes det til den kommunale genbrugsplads. Eventuelt jernaffald bortskaffes til skrothandler. 8

9 Øvrigt farligt affald som f.eks. lysstofrør, el-sparepærer, oliefiltre, batterier eller spraydåser indsamles i værksted. Brugte batterier tages ofte retur af leverandør. Andet afleveres til den kommunale modtagestation. Olie- og kemikalieaffald Der er ca. 200 liter olieaffald om året, som opbevares i tætte tromler i værkstedet (bygning 5). Rengøringsmidler og andre kemikalier bruges op. Der er derfor normalt ikke kemikalieaffald til bortskaffelse. Hvis et middel bliver ulovligt at bruge, bortskaffes resterne til den kommunale modtagestation. Olieaffaldet afhentes maks. én gang årligt af godkendt firma eller afleveres til den kommunale modtagestation. Der opbevares ikke pesticider på ejendommen da al sprøjtearbejde udføres fra Varde Landevej Oplag af diesel- og fyringsolie Ansøger oplyser følgende: Der forefindes en liter olietank på ejendommen fra Der anvendes ikke fyringsolie. Kemikalier til rengøring opbevares i malkerum. Fremover vil kemikalierne blive opbevaret i det nye malkerum. 1.9 Husdyrgødning - produktion, opbevaring og udbringning Den årlige produktion af flydende husdyrgødning på Krovej 4 forventes at stige fra m 3 til m 3, og den årlige produktion af dybstrøelse forventes at stige fra 111 m 3 til 893 m 3. Flydende husdyrgødning omfatter gylle og hvad der i øvrigt ledes til gylleanlægget i form af ensilagesaft, møddingsvand, vaskevand mv. Produktionen af husdyrgødning før og efter udvidelsen fremgår af tabel 3. Husdyrgødning Før udvidelsen (m 3 ) Ansøgt (m 3 ) Ændring (m 3 ) Gylle Ekstra tilløb Flydende husdyrgødning i alt Fast husdyrgødning i alt 111 (65 ton) 893 (525 ton) 782 (460 ton) Tabel 3. Årlig produktion af husdyrgødning på Krovej 4 før og efter udvidelsen. Opbevaringsanlæg for husdyrgødning skal have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Efter de gældende regler vil dette normalt svare til 9 måneders husdyrgødningsproduktion. 9

10 På husdyrbruget vil der efter udvidelsen være en samlet opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning på m 3, svarende til 9 måneders opbevaringskapacitet. Opbevaringskapaciteten til den flydende husdyrgødning fremgår af tabel 4. Opbevaringsanlæg Før udvidelsen (m 3 ) Efter udvidelsen (m 3 ) Byggeår / 10 års beholderkontrol Gylletank nr Gylletank nr Gylletank nr Gylletank nr Lejet beholder Skonagervej 11 Gyllekanaler og fortank I alt Tabel 4. Ejendommens opbevaringskapacitet før og efter udvidelsen. Dybstrøelse fra husdyrholdet opbevares på møddingsplads / som kompost i markstak. Markstakke etableres i henhold til den gældende lovgivning Ensilage- og foderopbevaring Ansøger oplyser følgende: Kraftfoder opbevares i en lukket udendørs silo til 13 tons foder. Øvrigt indkøbt foder opbevares i foderladen (bygning 5). Der er desuden et mindre oplag af halm og hø i foderladen. Snittet halm til strøning af sengebåse opbevares i staldene. Ensilage opbevares i ejendommens plansiloer. Der er i dag 4 udendørs plansiloer. I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet etableres to nye plansiloer på m. Afhængigt af udbyttet det enkelte år kan der forekomme opbevaring af foder i markstakke. Markstakkene etableres i henhold til den eksisterende lovgivning. Råproteinindholdet til malkekøerne er korrigeret til 159 gram råprotein pr. kg tørstof. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg 1.11 Lugt Lugt stammer fra staldene, samt fra opbevaring, transport og udbringning af husdyrgødning. Der er naturlig ventilation i alle stalde. Gyllen i staldene rundskylles 1 gang ugentligt. Overpumpning af gylle fra stald til lager vil ske i et lukket system, og foregår to gange om ugen med elpumper. Oprøring af gylle sker kun forud for udkørsel. Udbringning af gylle sker vha. gyllevogn der fyldes vha. traktorpumpe. 10

11 I Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er fastsat det landsdækkende beskyttelsesniveau for lugt, der skal anvendes i kommunernes vurdering af, om der er væsentlige lugtgener i forbindelse med udvidelse af et husdyrbrug. Det fremgår af reglerne, at dette beskyttelsesniveau som udgangspunkt er tilstrækkeligt til at sikre omgivelserne imod væsentlige lugtgener. Ifølge beskyttelsesniveauet skal projektet overholde bestemte lugtgeneafstande, hvis længde afhænger af forskellige områders lugtfølsomhed. Lugtgeneafstandene beregnes i husdyrgodkendelse.dk efter to forskellige metoder, henholdsvis den Ny Lugtvejledning og FMKvejledningen. Det er de længste beregnede lugtgeneafstande, der skal overholdes. Ifølge beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk vil geneafstanden i forhold til byzone være 463 meter, samlet bebyggelse 309 meter og enkeltbolig 111 meter. Genekriterierne er overholdt, se tabel 5). Ved lugtberegning regnes fra midten af de enkelte stalde. Tabel 5. Beregnet geneafstand fra ejendommen efter planlagt udvidelse Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt Støj Ansøger oplyser følgende: Der kan dagligt forekomme støj fra husdyrene, vakuumpumpe, kompressor til malke- og køleanlæg samt fra traktor i forbindelse med fodring af dyrene. Derudover vil der være normalt forekommende kørsel med landbrugsmaskiner og lastbiler, herunder til- og frakørsler i forbindelse med afhentning af mælk, levering af foder, kørsel med husdyrgødning, dyr, hjælpestoffer ol. Alle stalde er naturligt ventilerede. Der er derfor ikke støj fra mekaniske ventilatorer. Der malkes to gange dagligt. Ved anvendelse af den eksisterende malkestald malkes i perioderne kl og kl Både vakuumpumpe og kompressorer er placeret indendørs, og vil derfor ikke være til gene for omgivelserne. Vakuumpumpe og kompressorer til den nye malkestald vil ligeledes blive placeret indendørs. Det forventes at den samlede malketid bliver reduceret ved ibrugtagning af den nye malkestald. Der blandes foder to gange i døgnet i ca min. pr. gang. Støjgenerne herfra er søgt minimeret ved at foderblandingen foregår mellem driftsbygningerne, således at bygningerne skærmer for støjen. 11

12 1.13 Støv Ansøger oplyser følgende: På et kvægbrug er der normalt ikke støvkilder, der kan give anledning til nævneværdige gener. Støv kan forekomme ved strøning i stalde, levering af foder, transporter til- og fra husdyrbruget m.m. Strøning foregår inde i staldene med halm, snittet halm, savsmuld ol. og er ikke til gene for omgivelserne. På kraftfodersiloer er der monteret støvrør med støvsæk som støvfang. Pga. afstanden til nærmeste nabobeboelse vurderes til- og frakørsler ikke at give anledning til støvgener for naboer Skadedyr Ansøger oplyser følgende: For at bekæmpe skadedyr, som kan være til gene for naboer og for selve ejendommen, foretages regelmæssig bekæmpelse af fluer, rotter og mus. Alle udendørsarealer samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddeligt of renholdt. Fluer bekæmpes ved at vande med fluegift, som f.eks. Neporex, samt ved hyppig udmugning ved småkalvene. Rottebekæmpelse foretages systematisk på ejendommen. Der er pt. aftale om rottebekæmpelse med firmaet Nomus, som kommer 6 gange årligt Døde dyr Ansøger oplyser følgende: Døde dyr opbevares under kadaverkappe mellem gyllebeholder og skel, ca. 10 m fra skel og 60 m fra offentlig vej. Placeringen er afskærmet af læhegn og der er ingen nabobeboelse opad markskellet. De døde dyr afhentes af DAKA indenfor 24 timer efter dødsfaldet er konstateret Lys Ansøger oplyser følgende: Der forventes ikke at ske en ændring i belysningen på ejendommen Transport Transporter forekommer i forbindelse med levering af foder, gødning, brændstof og andre forbrugsstoffer. Der sker desuden transporter i forbindelse med afhentning af levende og døde dyr, ved afhentning af mælk samt internt på husdyrbruget. Endelig er der transporter i forbindelse med udbringning af husdyrgødning samt ved hjemtransport af afgrøder. Transporterne fordeler sig som vist i tabel 6. 12

13 Transporttype Antal transp./år, Antal transp./år, Nudrift Ansøgt Ændring +/- Afhentning af mælk Afhentning af levende dyr Afhentning af døde dyr Leverance af indkøbt foder Grovfoder Husdyrgødning, Fast Gylle med vogn Affald Andet (fragtbil o.l.) Transporter i alt Tabel 6. Oversigt over det årlige antal transporter til og fra Krovej 4. Mælketransporterne foregår hver dag. Andre transporter foregår normalt i dagtimerne og på hverdage. Afhentning af mælk kan dog ske døgnet rundt i henhold til mejeriets køreplaner. Det samme gælder afhentning af levende dyr. I højsæsonen kan det være nødvendigt med transporter i weekenden og uden for normal arbejdstid. Figur 2 viser de transportveje, der bruges i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Der sker ingen kørsel igennem byzone eller samlet bebyggelse. Antallet af transporter, som følge af udvidelsen, forventes at stige med 529 kørsler årligt - svarende til en stigning på 44 %. De fleste af disse transporter er med gylle / hjemtransport af afgrøder og derfor vil belastningen af det øgede antal transporter være begrænset til en kort afgrænset periode i forbindelse med sæsonen for gyllekørsel og ensilering. Figur 2. Gul streg viser transportveje i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Lyserød streg viser intern transportvej som benyttes ved flytning af dyr og kørsel med foder i mellem de to ejendomme. Vejen benyttes ligeledes ved udbringning af gylle på de sydlige arealer. 13

14 1.18 Spildevand Ansøger oplyser følgende: Sanitært spildevand Der er ingen sanitært spildevand fra de eksisterende driftsbygninger. Der forventes at blive etableret bad/toilet i den nye stald. Spildevandet vil blive ledt til eksisterende pilerensningsanlæg. Processpildevand Rengøringsvand, mælkerumsvand, drikkevandsspild ol. indgår i normerne for husdyrgødningsproduktionen og fremgår derfor af den beregnede årlige produktion af husdyrgødning. Overfladevand Der forventes følgende mængder spildevand ved den ansøgte drift: Spildevand fra eksisterende plansiloer: m 3 Spildevand fra møddingsplads: 26 m 3 Spildevand fra vask af maskiner/vaskeplads: 391 m 3 Spildevand fra nye plansiloer: m 3 Spildevand fra ny kalveplads: 350 m 3 I alt: m 3 Al overfladevand ledes til gyllebeholdere. Tagvand Tagvand fra de eksisterende driftsbygninger ledes til sivedræn. Tagvandet fra det nye malkecenter og den nye stald ledes ud på jord Driftsforstyrrelser eller uheld Ved håndtering og opbevaring af gylle, kemikalier og olie, vil der altid være risiko for at der kan ske uheld. Beholdere kan springe læk, vogne kan vælte, igangsatte pumper kan blive glemt og der kan opstå brand. For at minimere risikoen for nedsivning af stoffer til grundvandet samt beskyttelse af det omgivende miljø, har ansøger oplyst at følgende er proceduren for håndtering af gylle, kemikalier og olie, ved uheld på husdyrbruget: Håndtering af driftsforstyrrelser og uheld er uændret i forhold til beskrivelsen i miljøgodkendelsen fra Beskyttede naturområder omkring ejendommen - ammoniak På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udledning af luftbåret kvælstof (ammoniakfordampning). Beregninger, der er foretaget i husdyrgodkendelse.dk, viser at ammoniakfordampningen fra nudriften er kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion 14

15 4.718 kg kvælstof pr. år. Det ansøgte projekt medfører således en stigning i ammoniakfordampningen på kg kvælstof pr. år. Ifølge lovgivningen gælder der et krav om, at ammoniakemissionen fra udvidelser, fra nye staldanlæg og fra stalde, der renoveres skal reduceres med en vis %-del i forhold til fastlagte referencestaldsystemer. Beregninger i husdyrgodkendelse.dk viser, at det generelle beskyttelsesniveau er overholdt. Figur 3. Beregninger i husdyrgodkendelse.dk Forudsætningerne for ammoniakemissionen i ansøgt drift er følgende: 15

16 - Der er etableret skrabere på spalterne i kostalden. - Råproteinindholdet til køerne korrigeres til 159 gram pr. kg tørstof. Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) I henhold til 8 og 11 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bek. nr af 16. december 2015) skal Varde Kommunes vurdering omfatte en konkret vurdering af påvirkningen af udpegede områder og arter, jf. bekendtgørelsens 7 og 11. Der er ca. 1,4 km fra husdyrbrugets bygninger til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde, som er Habitatområde nr. 77 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Beregninger i husdyrgodkendelse.dk viser, at udvidelsen vil medføre en merdeposition til habitatområdet på 0 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveauet er overholdt. 7 områder I henhold til 7 i Husdyrloven, er etablering, udvidelse og ændring af anlæg på husdyrbrug ikke tilladt, hvis de ligger tættere end 10 m fra eller helt eller delvist indenfor nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper. Kategori 1-natur (nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder). Anlægget er beliggende ca. 1,6 km fra det nærmeste naturområde, der er omfattet af 7 stk. 1 nr. 1 i husdyrloven, og beliggende indenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om den ammoniakfølsomme Natura2000-naturtype 7150 og indgår i udpegningsgrundlaget for området. Området er kortlagt af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura 2000-planlægningen. Ansøger har i husdyrgodkendelse.dk foretaget beregninger, som viser, at ammoniakdepositionen i ansøgt drift til nærmeste kategori 1-naturområde bliver 0,0 kg N/ha/år, hvilket er uændret i forhold til nudriften. Kategori 2-natur (nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder). Anlægget er beliggende ca. 1,5 km fra det nærmeste naturområde, der er omfattet af 7 stk. 1 nr. 2 i husdyrloven, som omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om et overdrev. Ansøger har i husdyrgodkendelse.dk foretaget beregninger, som viser, at ammoniakdepositionen i ansøgt drift til nærmeste kategori 2-natur bliver 0,0 kg N/ha/år, hvilket er uændret i forhold til nudriften. Beskyttelsesniveauet er overholdt. 3 områder 16

17 Af figur 4 fremgår de områder, som indenfor en afstand af m fra anlægget er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Figur 4. 3 arealer indenfor m fra husdyrbruget. Kategori 3-natur (ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af ovenstående kategori 1 og 2) Indenfor m fra anlægget er der to moser og tre enge. Indenfor m fra anlægget er der fire potentielle ammoniakfølsomme skove. Ansøger har i husdyrgodkendelse.dk foretaget beregninger over ammoniakdepositionen på de nærmest liggende Natura 2000, Kat. 1- og Kat. 2-naturområder samt de øvrige nærmest liggende og kvælstoffølsomme naturområder. Beregningerne fremgår af tabel 7, og er foretaget ud fra den samlede udvidelse siden

18 Tabel 7. Beregning af ammoniakdeposition på vigtige naturområder Beregningerne viser at beskyttelsesniveauet for kategori 1, 2 og 3 natur er overholdt. Da beskyttelsesniveauet er overholdt, er der ikke taget stilling til, hvorvidt der er tale om ammoniakfølsomme skove eller ej. Øvrig 3-natur Indenfor m fra anlægget er der registreret fem mindre søer. Den luftbårne ammoniakdeposition fra anlægget har en meget begrænset effekt. Hovedkilden til næringsberigelse af søerne vurderes at være overfladevand fra dyrkede arealer, dels som vand, der løber på jordoverfladen til søerne, samt næringsberiget overfladevand der løber til søerne via rodzonen på dyrkede arealer. Ammoniak fra anlægget vurderes ikke at forringe naturtilstanden i 3 søerne. Husdyrbrugets udbringningsarealer 1.21 Arealer og harmoni I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen skal et husdyrbrug råde over tilstrækkelige udbringningsarealer til den producerede husdyrgødning. Ansøger råder i henhold til ansøgningen over 413,60 ha udbringningsarealer. Arealerne fremgår af figur 4. Alle arealer ligger i Varde Kommune. 18

19 Figur 4. Oversigt over husdyrbrugets udbringningsareal. Af udbringningsarealerne er 213,83 ha ejede og 199,77 ha forpagtede. De forpagtede arealer fordeler sig på følgende ejendomme: Agervigvej 36 10,77 ha Karlsgårde søvej 90 2,94 ha Skonagervej 11 29,98 ha Skonagervej 9 2,24 ha Varde Landevej 68 40,13 ha Varde Landevej 71 23,17 ha Varde Landevej 72 31,20 ha Varde Landevej 73 14,81 ha Varde Landevej 74 31,90 ha Varde Landevej 75 11,21 ha Varde Landevej 76 1,42 ha I alt Den godkendte besætning udgør 705,27 DE. 199,77 ha Ansøger ønsker at få udarbejdet sin miljøgodkendelse med to scenarier, således at han frit kan vælge det enkelte år, om han ønsker at udbringe husdyrgødning med 1,68 DE/ha eller 2,3 DE/ha. I skema er der regnet på scenariet med 1,68 DE/ha mens der er regnet på scenariet med 2,3 DE/ha i skema nr

20 Tabel 8 viser en oversigt over modtagelse og afsætning af husdyrgødning ved 1,68 DE/ha, mens tabel 9 viser en oversigt ved 2,3 DE/ha Ha Gødningsmængde DE I alt produceret 413,60 705,27 Afsat til biogas 50,72 Modtaget svinegylle Troesmosevej Varde 40,00 I alt udbragt på arealerne 694,55 Tabel 8. Oversigt over modtagelse/afsætning af husdyrgødning 1,7 DE/ha. Ha Gødningsmængde DE I alt produceret 413,60 705,27 Modtaget blandet gylle Ikke defineret leverandør 206,01 Modtaget svinegylle Troesmosevej 24 40, Varde I alt udbragt på arealerne 951,28 Tabel 9. Oversigt over modtagelse/afsætning af husdyrgødning 2,3 DE/ha Nitrat til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Scenarie 1: Udvaskning 388,63 ha af husdyrbrugets udbringningsarealer er beliggende indenfor oplande, der er kategoriseret som nitratklasse 2. Arealerne er kategoriseret som nitratklasse 2 fordi de ligger i opland til meget sårbart Natura2000 område, og har et N-reduktionspotentiale på %. For arealer der er beliggende i nitratklasse 2 gælder, at de som udgangspunkt kun må tilføres husdyrgødning svarende til 65 % af det generelle harmonitryk. Derfor angiver ansøgningen en samlet reduktionsprocent på 67,11 % for alle husdyrbrugets udbringningsarealer. Det betyder, at der uden virkemidler, maksimalt må tilføres husdyrgødning svarende til 1,13 DE/ha. Beregninger husdyrgodkendelse.dk viser, at det svarer til en maksimal udvaskning på 74,6 kg N/ha/år. Det angivne sædskifte er K4, hvilket også er identisk med referencesædskiftet. Der stilles derfor ingen krav til sædskifte. Ansøger ønsker at udbringe husdyrgødning svarende til 1,68 DE/ha. For at kunne dette, uden at overskride den maksimale udvaskning, ønsker ansøger at benytte sig af virkemidlet med at etablere flere efterafgrøder. Ved at etablere 5 % efterafgrøder udover det lovpligtige krav, viser udregninger i Husdyrgodkendelse.dk, at udvaskningen ved udbringning af 1,68 DE/ha bliver på 74,4 kg N/ha/år, hvilket er under den beregnede maksimale tilladte udvaskning. 20

21 Scenarie 2: Udvaskning 388,63 ha af husdyrbrugets udbringningsarealer er beliggende indenfor oplande, der er kategoriseret som nitratklasse 2. Arealerne er kategoriseret som nitratklasse 2 fordi de ligger i opland til meget sårbart Natura2000 område, og har et N-reduktionspotentiale på %. For arealer der er beliggende i nitratklasse 2 gælder, at de som udgangspunkt kun må tilføres husdyrgødning svarende til 65 % af det generelle harmonitryk. Derfor angiver ansøgningen en samlet reduktionsprocent på 67,11 % for alle husdyrbrugets udbringningsarealer. Det betyder, at der uden virkemidler, maksimalt må tilføres husdyrgødning svarende til 1,54 DE/ha. Beregninger i husdyrgodkendelse.dk viser, at det svarer til en maksimal udvaskning på 59,7 kg N/ha/år. Det angivne sædskifte er K12, hvilket også er identisk med referencesædskiftet. Der stilles derfor ingen krav til sædskifte. Ansøger ønsker at udbringe husdyrgødning svarende til 2,3 DE/ha. For at kunne dette, uden at overskride den maksimale udvaskning, ønsker ansøger at benytte sig af virkemidlet med at etablere flere efterafgrøder. Ved at etablere 9 % efterafgrøder udover det lovpligtige krav, viser udregninger i Husdyrgodkendelse.dk, at udvaskningen ved udbringning af 2,3 DE/ha bliver på 59,6 kg N/ha/år, hvilket er lig med den beregnede maksimale tilladte udvaskning. Ejendomme omfattet af bilag 3 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (harmonikrav på 2,3 DE/ha) kan ikke anvende ændrede sædskifter som virkemiddel men bliver pålagt K12. Det vil dog være muligt for disse brug at anvende flere efterafgrøder end kravene, hvis kravet til arealet med roer, græs og græsefterafgrøder øges tilsvarende. Således vil et krav om 9 % flere efterafgrøder være ensbetydende med, at 79 % skal dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder i stedet for det normale krav på 70 % Nitrat til grundvand Ingen af ejendommens udbringningsarealer er beliggende inden for områder, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Derfor er der ingen krav til udvaskning af nitrat til grundvandet fra udbringningsarealerne Fosfor Scenarie 1: 21

22 Scenarie 2: Bedste tilgængelige teknik (BAT) Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektiv giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Jævnfør Husdyrlovens 19 skal kommunen sikre sig, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. I Varde Kommunes vurdering af BAT indgår bl.a. BREF-dokumentet (EU-kommissionens referencedokument for BAT vedrørende intensiv hold af svin og fjerkræ) Miljøstyrelsens Teknologiliste Miljøstyrelsens Teknologiblade Miljøstyrelsens vejledende BAT-standardvilkår I Varde Kommunes BAT-vurdering indgår disse hovedpunkter: Ammoniak Nitrat Fosfor Fodringsstrategi Management Forbrug af vand og energi Opbevaring af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning I de følgende afsnit følger ansøgers oplysninger om anvendelse af BAT, samt Varde Kommunes vurdering af om ansøger lever op til det niveau, som Varde Kommune fastlægger som BATniveauet for projektet. 22

23 1.25 BAT - Ammoniak Ansøger har beregnet projektets BAT-emissionsniveau ud fra Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), se tabel 10. Tabel 10. Beregning af projektets BAT-emissionsniveau BAT-emissionsniveauet for projektet er beregnet til 4.754,65 kg NH 3 -N og projektets reelle ammoniakemission er på 4.718,38 kg NH 3 -N. Projektet har således en total ammoniakemission, der er 36,27 kg NH 3 -N mindre end det beregnede BAT-emissionsniveau. BAT-niveauet er opnået ved at etablere spalteskraber i den eksisterende kostald (bygning 2) og ved at korrigere råproteinindholdet til køerne til 159 gram råprotein pr. kg tørstof BAT - Nitrat Miljøstyrelsen har i Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for husdyrbrug fra maj 2011 redegjort for, hvorfor de vurderer, at det niveau, som er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat ved anvendelse af husdyrgødning i marken allerede er opnået via krav, som er fastsat i lovgivningen BAT - Fosfor Miljøstyrelsen har i Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for husdyrbrug fra maj 2011 redegjort for at ophobning af fosfor i landbrugsjord er nedbragt i forbindelse med gennemførelsen af vandmiljøplanerne, og at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 80 erne. Hertil kommer, at der er mulighed for at regulere udledningen af fosfor til de udbringningsarealer, der afvander til særligt fosforfølsomme naturområder. Miljøstyrelsen vurderer derudover, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger BAT Fodringsstrategi Ansøgers redegørelse: Ensilage opbevares delvis i plansiloer med opsamling af vand, hvorved risikoen for forurening af det omkringliggende miljø mindskes. Endvidere reduceres foderspild og foderet holdes renere til fordel for dyrenes velfærd. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der tages analyser af grovfoder, og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. 23

24 Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Der foretages jævnligt éndagsfoderkontrol for køerne, som opfølgning på om fodertildelingen følger planen BAT - Management Ansøgers redegørelse: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Opbevaring i plansiloer minimerer forbruget af plast i forhold til opbevaring i markstakke, derved mindskes affaldsproduktionen. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Driften af mælkeproduktionen efterlever Kvalitetsprogrammet Arlagården. Hovedpunkterne i Kvalitetsprogrammet er: Mælkens sammensætning, Fødevarersikkerhed, Dyrevelfærd og Miljøhensyn. Miljøhensyn indebærer bl.a. affaldshåndtering, opbevaring af døde dyr, opbevaring og anvendelse af kemikalier, samt den generelle orden på bedriften. Kvalitetsprogrammet kontrolleres hvert 3. år. Hele programmet kan ses på arlafoods hjemmeside. Hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. Brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensyntagen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. Der sikres en høj udnyttelse af næringsstoffer ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner. Herved sikres, at tildeling af kunst- og husdyrgødning sker ud fra afgrødernes behov og næringsstofnorm på den enkelte mark, således der sker mindst muligt tab til det omgivende miljø. Endvidere laves der en årlig opgørelse i form af gødningsregnskaber over at forbruget gødning ikke er større end normerne foreskriver BAT - Forbrug af vand og energi Ansøgers redegørelse: Vandforbruget registreres årligt. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. 24

25 Til kvæg anvendes drikkekar, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. Vaskeautomat til malkeanlæg er forsynet med vandsparer. I forbindelse med rengøring iblødsættes staldene, for at mindske forbruget af vaskevand. Til rengøringen anvendes højtryksrenser. Elforbruget registreres månedligt. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Med etablering af det ansøgte anlæg opnås en rationel drift, hvor flere dyr kan fodres og malkes ad gangen, hvilket medfører mindre energiforbrug pr. ko. Systemet til opvarmning af vand til vask af køletank og malkeanlæg justeres, dels så vandet ikke opvarmes mere end nødvendigt, og dels så den opvarmede vandmængde passer til forbruget. Mælkekøleanlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma, hvorved eventuelle finindstillinger foretages, dette kan give store energibesparelser. Der er installeret et CIP-anlæg til vask af malkeanlæg og køletank. Dette anlæg reducerer forbruget af vand, rengøringsmidler og el. Der anvendes dagslysstyrret lys i stalden, hvilket betyder, at lysstyrken i stalden reguleres i forhold til dagslyset. Udendørs belysning er dagslysstyret eller har bevægelsessensor, hvorved unødvendigt energi forbrug undgås. Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes ikke energi til opvarmning i stalde. Der er installeret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkøling. Varmen anvendes til at opvarme stuehuset, at opvarme brugsvand i stuehus og at opvarme brugsvand i driftsbygning BAT Opbevaring af husdyrgødning Ansøgers redegørelse: Fast møg opbevares på møddingsplads med opsamling af vand til gylletanken. Dette minimerer udvaskningen af nitrat. Fast husdyrgødning og dybstrøelse uden daglig tilførsel overdækkes med kompostdug, presenning eller plastik, hvilket reducerer ammoniak emissionen. Dybstrøelse opbevares i markstak jf. regler for opbevaring ( 8 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på markerne ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres optagelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fosfor minimeres. Der etableres flydelag på gylletankene for at minimere ammoniakemission, flydelaget kontrolleres månedligt og der føres logbog over kontrollen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Tanken tømmes ca. en gang årligt for indvendig inspektion. Inspektionen foretages stående uden for tanken. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag senest efter 14 dage, forudsat der er gylle i tanken. 25

26 Tanken er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke BAT Udbringning af husdyrgødning Miljøstyrelsen har i Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for husdyrbrug fra maj 2011 redegjort for, hvorfor de vurderer at den gældende lovregulering er BAT for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken, og der er derfor ikke efter Miljøstyrelsens opfattelse grundlag for at fastlægge vilkår begrundet i BAT i relation til udbringning af husdyrgødning. 2 Egenkontrol Ansøgers redegørelse: Der føres logbog over flydelaget i gyllebeholderne. Gyllebeholderne inspiceres én gang årligt. Der er faste rutiner hvor vandkar ved dyr tjekkes jævnligt. Der udarbejdes mark- og gødningsplaner. Der udarbejdes gødningsregnskab. Der indberettes sprøjtejournal. Kravene i kvalitetsprogrammet Arlagården overholdes. Der foretages 10 års beholderkontrol. 3 Foranstaltninger ved ophør af produktion Ansøgers redegørelse: Ved ophør af produktionen fra ansøgers side vil produktionen formentlig blive fortsat af en ny ejer. Hvis produktionen ophører, vil gødnings- og ensilageanlæg blive tømt og rengjort. 26