Ansøgning om MILJØGODKENDELSE af Kvægbruget på Sandfeldvej Brande

Transkript

1 Ansøgning om MILJØGODKENDELSE af Kvægbruget på Sandfeldvej Brande I henhold til 12 i Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Miljøteknisk redegørelse

2 Udarbejdet af: Jysk Landbrugsrådgivning John Tranumsvej Esbjerg Ø Rådgiver: Trine Riis Jeppesen Direkte tlf

3 Indholdsfortegnelse: 1 BAGGRUND FOR MILJØGODKENDELSE DATABLAD BESKRIVELSE AF PROJEKTET MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING BELIGGENHED AFSTANDSKRAV LANDSKAB OG KULTURMILJØ DYREHOLDETS STØRRELSE FØR OG EFTER UDVIDELSEN INDRETNING FORBRUG AF VAND OG ENERGI AFFALD OPLAG AF DIESELOLIE HUSDYRGØDNING - PRODUKTION, OPBEVARING OG UDBRINGNING ENSILAGE- OG FODEROPBEVARING LUGT STØJ STØV SKADEDYR DØDE DYR LYS TRANSPORT SPILDEVAND DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD BESKYTTEDE NATUROMRÅDER OMKRING EJENDOMMEN - AMMONIAK AREALER OG HARMONI KG N OG P TILFØRT UDBRINGNINGSAREALERNE NITRAT TIL OVERFLADEVAND - VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE NITRAT TIL GRUNDVAND FOSFOR UDBRINGNINGSAREALER ØVRIGE FORHOLD BAT - AMMONIAK BAT - NITRAT BAT - FOSFOR BAT FODRINGSSTRATEGI BAT - MANAGEMENT BAT - FORBRUG AF VAND OG ENERGI BAT OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING BAT UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING EGENKONTROL FORANSTALTNINGER VED OPHØR AF PRODUKTION ALTERNATIVE MULIGHEDER

4 1 Baggrund for miljøgodkendelse 1.1 Datablad Ansøger: Peter Kragsig, Sandfeldvej 27, 7330 Brande. Tlf: / Kontaktperson: Husdyrbrugets navn og adresse: Ejerlav og matrikel nr.: Virksomhedens art: Peter Kragsig, Tlf: / , Nørremosegård, Sandfeldvej 27, 7330 Brande. 3k, m.fl. Borup By, Brande. Kvægbrug Ejendomsnummer: CHR-nummer: CVR-nummer: Konsulent: Ansøgningsskema(-er) Trine Riis Jeppesen, Jysk Landbrugsrådgivning, og (fiktiv) 4

5 1.2 Beskrivelse af projektet Peter Kragsig har søgt om miljøgodkendelse af malkekvægsproduktionen på Sandfeldvej 27, 7330 brande, på baggrund af et ønske om at udvide produktionen samt at få samlet hele sin produktion på en ejendom. Besætningen udvides fra 183 malkekøer, 43 småkalve (0-6 mdr.), 100 kvier (6-28 mdr.) og 100 tyrekalve (40-55 kg) til 300 malkekøer ( kg EKM mælk), 228 kvier (6-25 mdr.), 72 småkalve (0-6 mdr.) og 150 prod. tyrekalve (40-60 kg). I alt en udvidelse fra 266,74 til 563,02 DE. Udvidelsen sker i eksisterende stalde, samt i nye stalde. Der opføres en ny ungdyrstald på m 2, en ny velfærdsstald på ca. 360 m 2, en goldkostald på ca. 325 m 2, den eksisterende kostald udvides med 6,5 m i bredden, svarende til 600 m 2, til et foderbord og spaltegangareal, en plads til kalvehytter på 300 m 2, to plansiloer på hver 700 m 2 og en ny gyllebeholder på m 3. Derudover lovliggøres den eksisterende goldkostald på ca. 235 m 2. Eksisterende gyllebeholder på 725 m 2 nedrives. Der etableres en ny vej fra staldbygningerne mod nord til Sandfeldvej. 2 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Beliggenhed, landskab og kulturmiljø 2.1 Beliggenhed Husdyrbruget ligger på adressen Sandfeldvej 27, 7330 Brande, 1 km nordvest for Brande (nærmeste større by). Nærmeste byzone er Brande, og ligger 1,4 km sydøst for husdyrbruget, se figur 1. Nærmeste fremtidig byzone er et fremtidigt boligområde i Brande, som ligger 1 km sydøst for husdyrbruget. Nærmeste samlede bebyggelse er lokalplanlagt rekreativt område, Golfbane ved Nordlundvej, og ligger 880 m syd for husdyrbruget, se figur 1. Nærmeste nabo uden landbrugspligt, Sandfeldvej 12 er beliggende ca. 130 fra ny ungdyrstald, se figur 1. De nærmeste øvrige nabobeboelser er Sandfeldvej 8 og 16 og Nordlundvej 184, der ligger cirka 270 m nordøst, 450 m vest og 320 m syd for ejendommen. Se figur 1. 5

6 Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt Sandfeldvej 27 Samlet bebyggelse Fremtidig byzone Byzone Figur 1. Husdyrbruget i forhold til byzone, samlet bebyggelse og nærmeste naboer. 2.2 Afstandskrav Afstandskravene i henhold til 6 i Husdyrloven er overholdt, da husdyrbrugets anlæg ikke er beliggende: - indenfor et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzoneeller sommerhusområde - i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign., - i en afstand mindre end 50 m fra ovennævnte områder eller - i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse. Afstandskravene i henhold til 8 i Husdyrloven er overholdt. Det drejer sig om: - ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m) - almene vandforsyningsanlæg (50 m) - vandløb, dræn og søer (15 m) - offentlig vej og privat fællesvej (15 m) - levnedsmiddelvirksomhed (25 m) - beboelse på samme ejendom (15 m) - naboskel (30 m) 6

7 2.3 Landskab og kulturmiljø I forbindelse med udarbejdelse af ansøgningen er husdyrbrugets beliggenhed i forhold til udpegningerne i Ikast-Brande Kommunes Kommuneplan samt fredninger blevet gennemgået. Husdyrbrugets anlæg ligger indenfor - Landzone - Skovbyggelinje - Særligt værdifuldt landbrugsområde - Område med almindelige drikkevandsinteresser Der er en del sten- og jorddiger i området. Disse er hovedsageligt beliggende i markskel og langs kanten af skove og lysåbne naturområder. Der er dog ikke nogen diger i umiddelbar nærhed af anlægget det nærmeste dige ligger i et markskel ca. 170 m meter øst for den sydligste af staldbygningerne og berøres ikke af udvidelsen. Nybyggeriet sker udenfor åbeskyttelseslinje, søbeskyttelseslinje, strandbeskyttelseslinje, og beskyttelseslinje for fredede fortidsminder. Den nye ungdyrstald, velfærdsstald, goldkostald og gyllebeholder etableres i sammenhæng med det eksisterende byggeri. Mod offentlig vej er driftsområdet afskærmet med et levende hegn og bygninger. Der er generelt mange læhegn i området, hvorved de nye anlæg bliver godt afskærmet. Byggeriet opføres i samme materialer som de eksisterende driftsbygninger (o.l.) 7

8 Husdyrhold og drift 2.4 Dyreholdets størrelse før og efter udvidelsen I tabel 1 ses antal dyr før og efter udvidelsen. Besætningen består af malkekøer med opdræt (0-25 mdr.). Dyreart Malkekøer ( kg EKM mælk) Før udvidelsen Før 2007 Tabel 1. Antal dyr før og efter udvidelsen. Miljøgodkendelse 21. aug Efter udvidelsen Antal DE Antal DE Antal DE , , ,12 Småkalve (0-6 mdr.) 35 9, , ,99 Kvier (6-28 mdr.) 75 36, , Kvier (6-25 mdr.) ,94 Tyrekalve (40-55 kg) 82 0, , Tyrekalve (40-60 kg) ,96 I alt 266,74 306,70 563,02 Dyreholdet i nudrift er godkendt i miljøgodkendelse af den 21. august Indretning Oversigt over husdyrbrugets bygninger fremgår af figur 2. Udvidelsen af dyreholdet sker både i eksisterende stalde og ved at opføre en ny ungdyrstald, goldkostald, velfærdsstald og en ny plads til kalve i hytter. En del af det ansøgte nybyggeri er allerede opført, det drejer sig om halvdelen af goldkostalden. Som med denne ansøgning ønskes lovliggjort. 8

9 Figur 2. Oversigt over husdyrbrugets bygninger. Bygning 1 Eksisterende kostald på ca m 2, bygget i 2000/2004. Stalden er indrettet som sengebåsestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) og får fremover plads til 230 malkekøer. Der er installeret skrabere på spaltearealerne. Derudover udvides stalden med 6,5 m i bredden, svarende til ca. 600 m 2. Stalden udvides af hensyn til overholdelse af arealkrav i Lov om hold af malkekvæg, der opføres derfor et nyt foderbord, samt et nyt spalteareal ved foderbordet. Samlet set bliver stalden m 2. Stalden har naturlig ventilation. Bygning 2 Ny ungdyrstald på m 2. Stalden indrettes som sengebåsestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time, og får plads til 204 kvier (6-23 mdr.). Stalden bliver med naturlig ventilation. Bygning 3 Eksisterende malkestald på ca. 310 m 2. Bygning 4 og 4a Ny og eksisterende velfærdsstald. Der opføres et nyt staldafsnit til opstartshold og aflastning af syge og kælvende dyr i forbindelse med en eksisterende velfærdsstald. Det nye staldafsnit bliver på ca. 362 m 2 og det eksisterende er ca. 380 m 2. Begge stalde er eller bliver indrettet 9

10 med dybstrøelsesbokse. Der vil fremover være plads til 30 malkekøer og 12 kvier (23-25 mdr.). Bygning 5 Eksisterende ungdyrstald på ca. 160 m 2. Stalden er indrettet som en fuldspaltestald, og ændres til kalve på dybstrøelse fra 0 - ½ mdr. Bygning 6 og 6a Ny goldkostald på ca. 560 m 2. Heraf er de 234 m 2 i anvendelse i dag, og ønskes derfor lovliggjort i denne miljøgodkendelse. Stalden er og bliver indrettet med dybstrøelse i hele arealet. Der vil fremover være plads til 40 malkekøer og 12 kælvekvier (23-25 mdr.). Stalden bliver med naturlig ventilation. Bygning 7 Eksisterende kalvestald på ca. 328 m 2 og er indrettet med 5 fællesbokse og dybstrøelse i hele arealet. Der er fremover plads til 26 småkalve (1½-6 mdr.). Bygning 8 Nyt befæstet areal til kalvehytter på ca. 300 m 2. Der vil blive opsat kalvehytter med plads til i alt 40 kalve (1½- 6 mdr.) på dybstrøelse hele arealet. Bygning 9 Eksisterende maskinhus på m 2 fra Bygning 10 Eksisterende plansilo på 13 x 70 m, i alt 910 m 2. Der er i den nordlige ende etableret afløb til sprinkleranlæg og gyllebeholder (bygning 16). Bygning 11 Ny plansilo på 10 x 70 m, i alt 700 m 2. Der etableres afløb i begge ender, til sprinkleranlæg og gyllebeholder (bygning 16). Bygning 12 Ny plansilo på 10 x 70 m, i alt 700 m 2. Der etableres afløb i begge ender, til sprinkleranlæg og gyllebeholder (bygning 16). Bygning 13 Eksisterende møddingsplads og vaskeplads på 150 m 2. Bygning 14. Ny møddingsplads på 31 x 12 m inkl. 2 m randbelægning, i alt 372 m 2. Der etableres afløb til eksisterende gyllebeholder (bygning 16). Bygning 15. Nyt befæstet areal, uden afløb, overfladevand løber ud på jorden. Bygning 16 Eksisterende gyllebeholder på m 3 fra Bygning 17 Ny gyllebeholder på m 3. Bygning 18 Garage Bygning 19 Stuehus 10

11 Bygning 20 Eksisterende gyllebeholder på 725 m 3 fra Sløjfes. Figur 3. Oversigt over bygninger der slettes på husdyrbruget. Byggeriet forventes påbegyndt i 2015 og afsluttet ultimo Forventet tidsplan: År 1: Opførelse af ny velfærdsstald (bygning 4) År 2/3: Opførelse af goldkostald (bygning 6a), gyllebeholder (bygning 17) og udvidelse af kostald (bygning 1). Fjerne eksisterende gyllebeholder (bygning 20). År 3/4: Opførelse af ungdyrstald (bygning 2). År 4/5: Etablering af 2 plansiloer (bygning 11 og 12), befæstet areal til kalvehytter (bygning 8) og møddingsplads (bygning 14). Dyreholdet forventes at være i fuld produktion i år 5, pga. udvidelse med opdræt af egen avl. 11

12 2.6 Forbrug af vand og energi Ansøger har oplyst følgende anslåede årlige forbrug af vand og energi, se tabel 1. Før udvidelsen (mængde/år) Efter udvidelsen (mængde/år) Ændring (mængde/år) Ændring % Elforbrug (kwh) * Vandforbrug (m 3, stalde) ,6 Markvanding (m 3 ) ,3 Olieforbrug (l) * ,0 Tabel 1. Ejendommens forbrug af el, vand og olie. *Tallene er justeret efter faktisk forbrug. Elforbruget er inkl. forbrug til markvanding og består primært af forbrug til malkeanlæg, nedkøling af mælk, gyllepumpning, markvanding samt belysning. Bedriftens årlige elforbrug forventes at være uændret kwh. Primært pga. ændring fra stationær foderblander og mekanisk foderbord til traktordreven foderblander. Det årlige energiforbrug omfatter derudover brændstof til traktorer og andre motoriserede køretøjer. Der forventes en stigning fra l til liter dieselolie pr. år, svarende til en stigning på 23 %. Vandet til bedriften og stuehus kommer fra Brande Vandværk. Stigningen i vandforbruget skyldes en stigning i forbruget af drikkevand, som følge af det stigende dyrehold. Vandforbruget efter udvidelsen fordeler sig med m 3 til drikkevand, 162 m 3 til drikkevandsspild, m 3 til rengøring af stalde og 40 m 3 til vask af redskaber og maskiner. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi (BAT) 2.7 Affald Ansøger oplyser følgende: Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, tomme medicinglas, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). Forbrændingsegnet affald, herunder bl.a. pap, papir og plastik fra produktionen opbevares i en container, som afhentes en gang om måneden af renovationsfirmaet Brians Renovation. Ikke forbrændingsegnet affald (f.eks. eternit, glaserede fliser og tegl, imprægneret træ o.l.). Normalt forefindes der ikke ikke forbrændingsegnet affald på ejendommen, men i tilfælde af den type affald, bortskaffes det til kommunal modtagestation. Eventuelt jernaffald, bortskaffes til skrothandler. Der opbevares ingen medicinrester, tom medicinemballage eller spidse og skarpe genstande på ejendommen. Da al medicinsk behandling foretages af dyrlægen alene. 12

13 Øvrigt farligt affald som f.eks. lysstofrør, el-sparepærer, oliefiltre, batterier eller spraydåser opbevares i maskinhus. Brugte batterier tages ofte med retur af leverandør. Andet leveres til kommunal modtagestation. Olie- og kemikalieaffald Kemikalier til rengøring opbevares i tankrum i bygning 4a. Der opbevares ca. 800 liter ad gangen. Pesticider opbevares i aflåst rum i maskinhus. Der opbevares ingen pesticider på ejendommen, da alt sprøjtearbejde foretages af maskinstation. Normalt er der ikke kemikalieaffald på ejendommen, da nødvendige rengøringsmidler bruges op i ejendommens drift. Kemikalierester i forbindelse med malkeanlægget medtages af malkeanlægsfirmaet. Hvis reglerne ændres, så et kemikalie der tidligere har været benyttet på ejendommen bliver ulovligt at bruge, så bortskaffes eventuelle rester hurtigst. 2.8 Oplag af dieselolie Der forefindes en dieselolietank på liter fra Tanken er placeret i maskinhuset på fast betongulv uden afløb. 2.9 Husdyrgødning - produktion, opbevaring og udbringning Den årlige produktion af flydende husdyrgødning på Sandfeldvej 27 forventes at stige fra m 3 til m 3, og den årlige produktion af dybstrøelse forventes at stige fra 87 m 3 til m 3. Flydende husdyrgødning omfatter gylle og hvad der i øvrigt ledes til gylleanlægget i form af ensilagesaft, møddingsvand, vaskevand mv. Produktionen af husdyrgødning før og efter udvidelsen fremgår af tabel 2. Husdyrgødning Før udvidelsen (m 3 ) mgk 2007 Efter udvidelsen (m 3 ) Ændring (m 3 ) Gylle Ekstra tilløb Flydende husdyrgødning i alt Fast husdyrgødning i alt Tabel 2. Årlig produktion af husdyrgødning på Sandfeldvej 27 før og efter udvidelsen. Opbevaringsanlæg for husdyrgødning skal have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Efter de gældende regler vil dette normalt svare til 9 måneders husdyrgødningsproduktion På husdyrbruget vil der efter udvidelsen være en samlet opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning på m 3, svarende til 10,8 måneders opbevaringskapacitet. Opbevaringskapaciteten til den flydende husdyrgødning fremgår af tabel 3. Opbevaringsanlæg Før udvidelsen (m 3 ) Efter udvidelsen (m 3 ) Opførselsår/10 års beholderkontrol Gylletank /2013 Gylletank /- Gylletank 3 (ny) Gyllekanaler I alt Tabel 3. Ejendommens opbevaringskapacitet før og efter udvidelsen. 13

14 Dybstrøelse fra husdyrholdet opbevares på møddingsplads og som kompost i markstak. På husdyrbruget vil der efter udvidelsen være en samlet opbevaringskapacitet til dybstrøelse på ca. 700 m 3, svarende til ca. 5,6 måneders opbevaringskapacitet Ensilage- og foderopbevaring Bedriftens forbrug af foderstoffer til køer og opdræt er ca. 600 tons pr. år. I ansøgt drift forventes et foderforbrug på tons, en stigning på ca. 84 %. Andelen af grovfoder stiger ligeledes med ca. 84 %. Al grovfoder produceres på ejet og lejet areal. Ensilage opbevares hovedsaligt i plansiloer. Derudover opbevares ensilagen i markstakke eller som wrap-baller. Indkøbt foder opbevares i maskinhuset. 14

15 Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg 2.11 Lugt Lugt stammer fra staldene, samt fra opbevaring, transport og udbringning af husdyrgødning. I Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er fastsat det landsdækkende beskyttelsesniveau for lugt, der skal anvendes i kommunernes vurdering af, om der er væsentlige lugtgener i forbindelse med udvidelse af et husdyrbrug. Det fremgår af reglerne, at dette beskyttelsesniveau som udgangspunkt er tilstrækkeligt til at sikre omgivelserne imod væsentlige lugtgener. Ifølge beskyttelsesniveauet skal projektet overholde bestemte lugtgeneafstande, hvis længde afhænger af forskellige områders lugtfølsomhed. Lugtgeneafstandene beregnes i ansøgningssystemet efter to forskellige metoder, henholdsvis den Ny Lugtvejledning og FMKvejledningen. Det er de længste beregnede lugtgeneafstande, der skal overholdes. Ifølge beregningerne udført i ansøgningssystemet vil geneafstanden i forhold til byzone være 387 meter, samlet bebyggelse 256 meter og enkeltbolig 102 meter. Genekriterierne er overholdt, da der ikke er nabobeboelse, samlet bebyggelse eller byzone indenfor 1,2 gange geneafstanden (Se tabel 4). Ved lugtberegning regnes fra midten af de enkelte stalde. Derfor er afstanden i tabel x anderledes end i figur 1. Områdetype Geneafstand, ansøgt drift, meter Ejendommens afstand til områdetype, meter Genekriterie overholdt? Byzone (Brande) 386, Ja Samlet bebyggelse (Golfbane ved 255, Ja Nordlundvej ) Enkelt bolig (Sandfeldvej 12) 101, Ja Tabel 4. Beregnet geneafstand fra ejendommen efter planlagt udvidelse Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt. Det vurderes derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for omgivelserne Støj De væsentligste støjkilder på et husdyrbrug er malke- og køleanlæg, pumper, staldventilation, støj fra transporter, mv. Vakuumpumpe og kompressor kører hver dag året rundt, og er placeret inden døre hvilket minimerer støjgener naboer m.fl. Malkningen foregår dagligt i tidsrummene kl og kl Fodringen foregår ofte i forbindelse med malkningen, men kan i enkelte tilfælde ske udenfor de angivne tidspunkter. Foder leverancer og andre transporter medfører kun kortvarig støj. De fleste af transporterne foregår i dagtimerne. Der pumpes gylle 1-2 antal gange om ugen med en elpumpe. 15

16 Alle stalde er med naturlig ventilation, med undtagelse af malkestalden (bygning 3) og kalvestald (bygning 5), som er med mekanisk ventilation, der er i drift hele året Støv Der anvendes snittet halm eller savsmuld i sengebåsene og halm i til dybstrøelsesboksene. Da det foregår indendørs, vil eventuelle støvgener være minimale. Råvarer læses af indendørs eller i lukkede siloer, hvorved eventuelle støvgener vil være minimale. Ensilage opbevares primært i plansiloer. Der er i forbindelse med driften på ejendommen ikke væsentlige støvgener Skadedyr For at bekæmpe skadedyr, som kan være til gene for naboer og for selve ejendommen foretages regelmæssig bekæmpelse af fluer, rotter og mus. Alle udendørsarealerne samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddeligt og renholdt. Fluer på ejendommen bekæmpes ved at holde en hygiejnisk standard. Der muges en gang ugentlig i kalveboksene og velfærdsstalden, hvor det lægges på møddingspladsen, hvor det ligger overdækket og komposterer, indtil det kan lægges i markstak. Rottebekæmpelse foretages af den kommunale rottebekæmpelse Døde dyr Ansøger oplyser følgende: Døde dyr opbevares på et skyggefuldt sted, nord for ejendommen mellem den eksisterende kostald og læhegn, med fast overdækning. Placeres på et underlag, så det hæves fra jorden, og luft kan cirkulere omkring dyret. Pladsen til døde dyr er afskærmet for forbipasserende og i passende afstand fra produktionsbygninger og offentlig vej. Døde dyr tilmeldes til afhentning af DAKA senest 24 timer efter dødsfaldet er konstateret. Placering af afhentningsstedet ligger ugeneret i forhold til nabobeboelser Lys Der er kun lys i staldene, når der arbejdes. Om natten er der natsænkning af lysstyrken, således at der alene er orienteringslys om natten. Lys fra staldene ses primært fra ovenlysvinduerne og siderne i stalden. Der er udendørsbelysning på den sydlige gavl af bygning 5 og nordvestlige hjørne af maskinhus. Lyset tændes i forbindelse med at der arbejdes på pladsen, primært ved fodring og strøelse af kalve. Derudover er der små orienteringslys på østlige gavl af kostalden, som er tændt efter behov Transport Transporter forekommer i forbindelse med levering af foder, gødning, brændstof og andre forbrugsstoffer. Der sker desuden transporter i forbindelse med afhentning af levende og døde dyr, ved afhentning af mælk samt internt på bedriften. Endelig er der transporter i forbindelse med udbringning af husdyrgødning samt ved hjemtransport af afgrøder. 16

17 Transporterne fordeler sig som vist i tabel 5. Én transport svarer til både en kørsel til og fra ejendommen. Transporttype Antal transporter/år, nudrift Antal transporter/år, ansøgt drift Ændring +/- Afhentning af mælk Afhentning af levende dyr Afhentning af døde dyr Leverance af indkøbt foder Grovfoder Husdyrgødning, Fast Gylle med vogn Brændstof Affald Andet (fragtbil o.l.) Transporter i alt Tabel 5. Oversigt over det årlige antal transporter til og fra Sandfeldvej 27. Antallet af transporter, som følge af udvidelsen, forventes at stige med 307 kørsler årligt - svarende til en stigning på 54 %. De fleste af disse transporter er med gylle og hjemtransport af afgrøder og derfor vil belastningen af det øgede antal transporter være begrænset til en kort afgrænset periode i forbindelse med sæsonen for gyllekørsel og ensilering. Mælketransporterne foregår hver anden dag. Andre transporter foregår normalt i dagtimerne og på hverdage. Afhentning af mælk kan dog ske døgnet rundt i henhold til mejeriets køreplaner. Det samme gælder afhentning af levende dyr. I højsæsonen kan det være nødvendigt med transporter i weekenden og uden for normal arbejdstid. Transporter til og fra bedriften sker primært ved anvendelse af den nordlige og den sydligste indkørsel. Figur 4 viser de transportveje, der bruges i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. 17

18 Figur 4. Blå streg viser transportveje i forbindelse med udbringning af husdyrgødning Spildevand Sanitært spildevand Der er ingen sanitært spildevand fra driftsbygningerne. Processpildevand 18

19 Al processpildevand fra bedriften ledes til gylletankene. Det omfatter ca. 30 m 3 vand fra vask af maskiner, 60 m 3 overfladevand fra vaskeplads, og 147 m 3 fra møddingspladsen. Derudover er der ca m 3 vaskevand og drikkevandsspild fra staldene, som er medregnet i normen for gylleproduktion. Overfladevand Overfladevand fra eksisterende plansilo (bygning 10) og de to nye plansiloer (bygning 11 og 12), ledes til udsprinklingsanlæg. Den eksisterende opsamlingsbrønd slettes, da den er placeret hvor de to nye plansiloer skal etableres. I stedet etableres en ny og større opsamlingsbrønd, som dimensioneres til efter alle tre plansiloer. Til vand fra de nye plansiloer på m 2, samt eksisterende plansilo på 982 m 2, skal der iflg. Byggebladet Udsprinkling af overfladevand fra ensilagesilo og ensilageplads være en opsamlingsbrønd med en ½ måneds bufferkapacitet på min. 71 m 3. Pumpen der indsættes skal have en pumpekapacitet på 8 m 3 /time. I tilfælde af at der i en længere periode ikke kan udsprinkles vand på arealerne, er der indregnet 3 mdr. overfladevand i opbevaringskapaciteten. Tagvand Alt tagvand (inkl. nye bygninger) ledes til sivedræn. Disse sivedræn består af meter lange drænslanger, der er ledt væk fra bygningerne ned til en dybde af 1 m med fald. Figur 5. Afløbsplan. 19

20 2.19 Driftsforstyrrelser eller uheld Ved håndtering og opbevaring af gylle, kemikalier og olie, vil der altid være risiko for at der kan ske uheld. Beholdere kan springe læk, vogne kan vælte, igangsatte pumper kan blive glemt og der kan opstå brand. For at minimere risikoen for nedsivning af stoffer til grundvandet samt beskyttelse af det omgivende miljø, har ansøger oplyst at følgende er proceduren for håndtering af gylle, kemikalier og olie, ved uheld på husdyrbruget: Gylle: Ansøger oplyser at ved et evt. gylleudslip, vil gyllen samle sig umiddelbart omkring de to gyllebeholdere Der vil blive benyttet halmballer til at skabe en dæmning, så gyllen ikke spreder sig over et større område. Der ringes 112 Hver 10 år kontrolleres gylletanke af en autoriseret gylletank kontrollør. Minimum en gang om året kontrollere landmanden gylletanke visuel for evt. kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade kontaktes leverandør af gylletank for udbedring af skaden. Elpumper er sikret med anordning (typisk en timer), der sikrer, at pumpen slår fra, når der er oppumpet en mængde svarende til indholdet i en gyllevogn. Afbryderen er aflåst når pumpen ikke er i brug. Dyk pumpe fra fortank til gylletank, er installeret med en timer, så den stopper med at pumpe efter 15 min. Olie/kemikalier: Ved spild af kemikalier eller olie vil materialet blive forsøgt opsamlet og der ringes 112 Ved fare for forurening af nærtliggende vandmiljøer i forbindelse med sprøjtning af afgrøder ringes der 112 Ved brand på bedriften vil der blive ringet 112 og indsatslederen vil blive orienteret om lokaliteterne for opbevaring af kemikalier og olie samt andre miljøfarlige stoffer 20

21 2.20 Beskyttede naturområder omkring ejendommen - ammoniak På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udledning af luftbåret kvælstof (ammoniakfordampning). Beregninger, der er foretaget i ansøgningsprogrammet husdyrgodkendelse.dk, viser at fordampningen af ammoniak fra nudriften er kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakfordampningen på kg kvælstof pr. år. Ifølge lovgivningen skal der i forhold til et fastlagt referencestaldsystem - ske en generel reduktion på 30 % for dyreholdet i de stalde hvor indretningen ændres og for dyrehold i nye stalde. Beregninger i ansøgningsmaterialet viser at det generelle beskyttelsesniveau er overholdt. Tabel 6. Beregninger i ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk 21

22 Forudsætningerne for ammoniakemissionen i ansøgt drift er følgende: - Skrabere på spalterne i kostalden (bygning 1) - Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time i den nye ungdyrstald (bygning 2). Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Der er ca. 6,2 km fra husdyrbrugets bygninger til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde, som er Habitatområde nr. 64 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage, se figur 6. Natura 2000-område Ca. 6,2 km Ca. 1.1 km Kategori 2 - naturområde Figur 6. Nærmeste Internationale naturbeskyttelsesområde. 7 områder I henhold til 7 i Husdyrloven, er etablering, udvidelse og ændring af anlæg på husdyrbrug ikke tilladt, hvis de ligger tættere end 10 m fra eller helt eller delvist indenfor nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper. Kategori 1-natur Anlægget er beliggende ca. 6,2 km fra det nærmeste naturområde, der er omfattet af 7 stk. 1 nr. 1 i husdyrloven, og beliggende indenfor internationale naturbeskyttelsesområder, se figur 6. 22

23 Kategori 2-natur Anlægget er beliggende ca. 1,1 km fra det nærmeste naturområde, der er omfattet af 7 i stk 1 nr. 2 i husdyrloven, som omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder, se figur 6. Ansøger har foretaget beregninger, som viser, at ammoniak depositionen i ansøgt drift til nærmeste kategori 2-natur bliver 0,1 kg N/ha/år, hvilket er uændret i forhold til nudriften (se tabel 7). 3 områder Af figur 7 fremgår de områder, som indenfor en afstand af m fra anlægget er omfattet af naturbeskyttelseslovens Figur 7. 3 arealer indenfor m fra husdyrbruget (minus søer). Lysegrønne områder = potentielle ammoniak følsomme områder. Kategori 3-natur: Indenfor m fra anlægget er der 7 heder, 23 moser og 8 overdrev, se tabel 7. Indenfor m fra anlægget er der 8 potentielle ammoniakfølsomme skove. 23

24 Beregningerne, som ansøger har foretaget i ansøgningsprogrammet husdyrgodkendelse.dk, fremgår af tabel 7. Naturpunkt Kode opb. lager Naturtype Kategori Dep. før, kgn/ha Dep. efter kgn/ha Ændring, kgn/ha 1 LA Mose 3 9,8 12,3 2,5 2 LA Hede 3 0,1 0,1 0,0 3 LA Hede 3 0,2 0,2 0,0 4 LA Pot. NH 3 - følsom skov 5 LA Pot. NH 3 - følsom skov 3 0,2 0,3 0,1 3 0,2 0,4 0,2 6 LA Mose 3 0,2 0,4 0,2 7 LA Mose 3 0,5 0,9 0,4 8 LA Mose 3 1,2 2,0 0,8 9 LA Mose 3 1,5 2,3 0,8 10 LA Hede 3 1,9 2,8 0,9 11 LA Mose 3 1,6 2,3 0,7 12 LA Overdrev 3 2,2 3,0 0,8 13 LA Hede - 2 0,1 0,1 0,0 Tabel 7. Beregning af ammoniakdeposition på naturområder På baggrund af ovenstående vurderes det, at udvidelsen af dyreholdet ikke vil påvirke naturområderne væsentligt som følge af ammoniakdeposition, da merdepositionen på kategori 3 områderne og totaldepositionen på kategori 2 området, ikke overstiger 1 kg/ha. 24

25 Husdyrbrugets udbringningsarealer 2.21 Arealer og harmoni I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen skal et husdyrbrug råde over tilstrækkelige udbringningsarealer til modtagelse af den producerede husdyrgødning. Ansøger råder i henhold til ansøgningen over 312,65 ha udbringningsarealer. Arealerne fremgår af figur 8. Figur 8. Oversigt over husdyrbrugets udbringningsareal. Af udbringningsarealerne er 112,93 ha ejede og 199,56 ha forpagtede. De forpagtede arealer fordeler sig på følgende ejendomme: - 56,58 ha Engebækvej 14, 7330 Brande. 25

26 - 4,25 ha Nordlundvej 75, 7330 Brande. - 4,82 ha Nordlundvej 184, 7330 Brande. - 29,36 ha Nørregårdsvej 4, 7330 Brande. - 13,71 ha Nørregårdsvej 11, 7330 Brande. - 15,75 ha Nørregårdsvej 20, 7330 Brande. - 2,73 ha Sandfeldvej 16, 7330 Brande. - 54,64 ha Sandfeldvej 19, 7330 Brande. - 6,64 ha Sandfeldvej 35, 7330 Brande. - 11,08 ha Sandfeldvej 39, 7330 Brande. I alt 312,48 ha Den godkendte besætning udgør 563 DE. Der afsættes 31,8 DE til gylleaftalearealer. På udbringningsarealerne ønskes der udbragt husdyrgødning svarende til 1,7 DE pr. ha. Ha Afsat gødningsmængde DE Bedriftens ejede og forpagtede arealer 312,48 563,0 Gylleaftale, afsat (xxxxxxx)? - 31,8 I alt? 531,2 Tabel 8. Oversigt over afsætning af husdyrgødning Kg N og P tilført udbringningsarealerne I tabel 9 er vist den producerede mængde kvælstof (N) og fosfor (P) i nudrift og i ansøgt drift. Husdyrgødning Kg N Kg P DE Nudrift Planlagt Nudrift Planlagt Nudrift Planlagt Kvæggylle , , , ,89 268,21 424,98 Dybstrøelse 3.886, ,41 529, ,74 36,81 138,02 I alt , , , ,63 305,02 563,00 Tabel 9. Produceret mængde N og P i nudrift (2007) og i planlagt drift. Der er afsættes 31,8 DE husdyrgødning til xxxxx, se tabel 10. Af ansøgningsskemaet fremgår at der er afsat 322,97 kg N og 31,8 DE. Hvilket kun svarer til 10,2 kg N/DE. Det skyldes at der ønskes at fylde kg N op til 170 kg N/ha. Gyllemodtageren vil reelt modtage 31,8 DE kvæggylle med 2949,8 kg N. Husdyrgødning Kg N Kg P DE I alt produceret gødning , ,63 563,00 Afsat gødning til xxxxx (-) 322,97 (-)433,92 (-) 31,80 Husdyrgødning tilført ejede og forpagtede arealer , ,71 531,20 Tabel 10. Husdyrgødning tilført ejede og forpagtede udbringningsarealer i planlagt drift Nitrat til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Udvaskning Ingen af bedriftens udbringningsarealer er beliggende indenfor oplande, der er kategoriseret som nitratklasse 1, 2 eller 3. Alle bedriftens arealer er beliggende i opland til Ringkøbing Fjord, hvor der er et stigende dyretryk. Ejendommen anvender harmonikrav 1,7 DE/Ha. Nedenstående figur viser at 26

27 udvaskningen fra et planteavlsbrug er 81,5 kg N/ha, og at udvaskningen reelt er 80,4 kg N/ha. Det er opnået ved at anvende 1 % ekstra efterafgrøder. Tabel 11. Udvaskningsberegninger Lovgivningens generelle beskyttelsesniveau er derfor opfyldt Nitrat til grundvand Ingen af ejendommens udbringningsarealer er beliggende inden for områder, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Derfor er der ingen krav til udvaskning af nitrat til grundvandet fra udbringningsarealerne. Nogle af arealerne i Husdyrgodkendelse.dk er manuelt redigeret fra at være beliggende i NFI områder til ikke at være beliggende i, jf. Kortlaget Nitratfølsomme indvindingsområder seneste viden. 27

28 Figur 9. Kort over NFI-områder 28

29 2.25 Fosfor 2.26 Figur 10. Udbringningsarealernes beliggenhed i forhold til fosforklasse områder. Af ejendommens udbringningsarealer beliggende indenfor oplande til Natura 2000 vandområder der er overbelastet med fosfor, er 7,32 ha beliggende i lavbundsområde, se figur 10. Alle marker med lavbundsområder er i ansøgningen angivet som drænede. Alle arealer er i ansøgningen angivet som JB 1, som er grovsandet jord. Dermed bliver 7,32 ha klassificeret som fosforklasse II, hvor fosforoverskuddet maksimalt må være 1,8 kg P/ha i ansøgt drift. 29

30 De resterende 305,33 ha klassificeres som fosforklasse 0, hvor der ikke skal stilles krav til fosfortildelingen ud over de generelle harmoniregler. Sædskiftet er angivet som K12, hvilket er identisk med referencesædskiftet. Alle 312,65 ha af udbringningsarealerne er i ansøgningen angivet som vandet. Der er på husdyrbruget samlet vandindvindingstilladelse på m 3. Beregninger i husdyrgodkendelse.dk viser at kravet om P-overskud, er overholdt. Se nedenstående figur. Figur 11. Fosforberegning Det generelle beskyttelsesniveau for fosfor er derfor overholdt Udbringningsarealer øvrige forhold Natura2000-områder Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer er beliggende i eller i nærheden af Natura2000- områder. 7-områder Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer er beliggende i områder, som er omfattet af husdyrlovens 7. Mark nr. 86-0, 88-0, 89-0, 91-0, 92-0 og 93-0 grænser op til en hede som er kategori 2- natur. 3-områder Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer er beliggende i 3-beskyttet natur. Følgende marker grænser op til 3- beskyttet natur: 82-0, 83-0, 85-0, 86-0, 88-0, 89-0, 92-0, 93-0, 19-0, 14-0, 21-0, 22-0, 23-0, 6-0, 8-0, 38-0, 39-0, 108-0, 110-0, 109-0, 111-0, og Fredede områder Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer er beliggende i fredede områder. Mark nr ligger i nærheden af et fredet område. Fortidsminder og diger Der er ikke registreret fredede fortidsminder i tilknytning til husdyrbrugets udbringningsarealer. Der er registreret fredede diger langs markerne 62-0, 19-0, 71-0, 72-0,2-0 og Vandløb Der er ingen vandløb i husdyrbrugets udbringningsarealer. 30

31 Bedste tilgængelige teknik (BAT) Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektiv giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Jævnfør Husdyrlovens 19 skal kommunen sikre sig, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. I ansøgers BAT-beskrivelse indgår disse hovedpunkter: Ammoniak Nitrat Fosfor Fodringsstrategi Management Forbrug af vand og energi Opbevaring af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning 2.28 BAT - Ammoniak Ansøger har beregnet projektets BAT-emissionsniveau ud fra Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), se tabel 12. Antal dyr og stald 230 køer Eksisterende stald Sengestald m. spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 71 køer Ny og eksisterende stald Dybstrøelse hele arealet 204 kvier (6-23 mdr.) Ny stald Sengestald m. fast drænet gulv, 2 % hældning og skrabning hver 2. time. 24 kvier (23-25 mdr.) Ny og eksisterende stald Dybstrøelse hele arealet 72 småkalve (0-6 mdr.) Eksisterende og ny stald Dybstrøelse hele arealet 150 tyrekalve (40-55 kg) Dybstrøelse hele arealet Emissionsgrænseværdi Uden korrektion (Kg NH 3 -N/dyr) Korrigeret emissionsgrænseværdi Kg NH 3 -N/dyr Total Kg NH 3 -N for dyregruppen 9, ,00 10,04-702,80 3,99 3,99 x (((6+23) x 0,0729) + 1,93) / 4,34 = 3,71 3,15 3,15 x (((23+25) x 0,0729) + 1,93) / 4,34 = 3,94 758,61 94,58 1,89-136,08 0,82 0,82 x (((1,825 x (60-40) + 0,00605 x ((60 2 )-(40 2 ))) / 9,72 31

32 612 = 0,08 Total BAT emissionsniveau for projektet 3.955,79 Projektets reelle ammoniakemission 3.808,00 BAT-niveauet er overholdet med 147,79 Tabel 12. Beregning af projektets BAT-emissionsniveau BAT-emissionsniveauet for projektet er beregnet til kg NH 3 -N og projektets reelle ammoniakemission er på kg NH 3 -N. Projektet har således en total ammoniakemission, der er 149 kg NH 3 -N mindre end det beregnede BAT-emissionsniveau. BAT-niveauet er opnået ved at etablere den nye kviestald (bygning 2) med fast drænet gulv og ved at etablere spalteskraber i den eksisterende kostald (bygning 1). Se figur 2 for placering af bygninger BAT - Nitrat Miljøstyrelsen har i Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) fra maj 2011 redegjort for, hvorfor de vurderer, at det niveau, som er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat ved anvendelse af husdyrgødning i marken allerede er opnået via krav, som er fastsat i lovgivningen BAT - Fosfor Miljøstyrelsen har i Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) fra maj 2011 redegjort for at ophobning af fosfor i landbrugsjord er nedbragt i forbindelse med gennemførelsen af vandmiljøplanerne, og at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 80 erne. Hertil kommer, at der er mulighed for at regulere udledningen af fosfor til de udbringningsarealer, der afvander til særligt fosforfølsomme naturområder. Miljøstyrelsen vurderer derudover, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger BAT Fodringsstrategi Ensilage opbevares delvis i plansiloer med opsamling af vand, hvorved risikoen for forurening af det omkringliggende miljø mindskes. Endvidere reduceres foderspild og foderet holdes renere til fordel for dyrenes velfærd. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der tages analyser af grovfoder, og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Miljøstyrelsens vejledende BAT-standardvilkår og BREF-dokumentet behandler ikke fodringsstrategi til kvæghold. På Miljøstyrelsens Teknologiblad Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer fremgår det, at AAT-PBV-teknologien er en anerkendt teknologi til reduktion af ammoniak for kvæghold. Beregninger har vist, at det ansøgte projekt lever op til Miljøstyrelsens vejledende BATemissionsniveau for ammoniak. 32

33 2.32 BAT - Management I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Driften af mælkeproduktionen efterlever Kvalitetsprogrammet Arlagården. Hovedpunkterne i Kvalitetsprogrammet er: Mælkens sammensætning, Fødevaresikkerhed, Dyrevelfærd og Miljøhensyn. Miljøhensyn indebærer bla. affaldshåndtering, opbevaring af døde dyr, opbevaring og anvendelse af kemikalier, samt den generelle orden på bedriften. Kvalitetsprogrammet kontrolleres hvert 3. år. Hele programmet kan ses på Arlafoods hjemmeside. Hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. Brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensyntagen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. Der sikres en høj udnyttelse af næringsstoffer ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner. Herved sikres, at tildeling af kunst- og husdyrgødning sker ud fra afgrødernes behov og næringsstofnorm på den enkelte mark, således der sker mindst muligt tab til det omgivende miljø. Endvidere laves der en årlig opgørelse i form af gødningsregnskaber over at forbruget gødning ikke er større end normerne foreskriver BAT - Forbrug af vand og energi Elforbruget registreres kvartalsvis. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Med etablering af det ansøgte anlæg opnås en rationel drift, hvor flere dyr kan fodres og malkes ad gangen, hvilket medfører mindre energiforbrug pr. ko. Mælkekøleanlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma, hvorved eventuelle finindstillinger foretages, dette kan give store energibesparelser. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes ikke energi til opvarmning i stalde. Der er installeret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkøling. Varmen anvendes til at opvarme vand til vask af malkeanlæg og malkestald, samt opvarmning af staldkontor BAT Opbevaring af husdyrgødning Fast møg opbevares på møddingsplads med opsamling af vand til gylletanken. Dette minimerer udvaskningen af nitrat. Fast husdyrgødning og dybstrøelse uden daglig tilførsel overdækkes med kompostdug, presenning eller plastik, hvilket reducerer ammoniak emissionen. Dybstrøelse opbevares i markstak jf. regler for opbevaring ( 8 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på markerne ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres optagelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fosfor minimeres. 33

34 Der etableres flydelag på gylletanken for at minimere ammoniakemission, flydelaget kontrolleres månedligt og der føres logbog over kontrollen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag senest efter 14 dage, forudsat der er gylle i tanken. Tanken er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. Beregninger har vist, at det ansøgte projekt, omfattende både stalde og lagre, lever op til Miljøstyrelsens vejledende BAT-emissionsniveau for ammoniak BAT Udbringning af husdyrgødning Flydende husdyrgødning udbringes ved slangeudlægning eller nedfældning. Disse udbringningsmetoder er blandt de bedste mht. at reducere ammoniak emissionen fra det udbragte husdyrgødning. Gyllen forsures og udbringes med slanger eller nedfældes på sort jord og i græsmarker. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket medfører maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Efter udbringning af fast møg og dybstrøelse tilstræbes der nedpløjning af udbragt husdyrgødning hurtigst muligt. 34

35 3 Egenkontrol Flydelagets tilstand på gylletankene sikres via føring af logbog. Årlig efterses synlige kabler på gyllebeholdere for brud og om kabelbeskyttelse er intakt. Elforbruget registreres månedligt. Vandforbruget registreres årligt, vha. elektronisk overvågning. Foderproduktion, indkøb af foder og fodertildeling sker på grundlag af foderplanlægning. Tildeling af kunst- og husdyrgødning til markerne sker på baggrund af mark- og gødningsplaner samt ud fra afgrødernes behov på den enkelte mark. Der laves en årlig opgørelse over at forbruget af kunst- og husdyrgødning ikke er større end hvad normerne foreskriver. Der føres journal over forbruget af sprøjtemidler. 4 Foranstaltninger ved ophør af produktion Ved ophør af produktionen fra ansøgers side vil produktionen formentlig blive fortsat af en ny ejer. Hvis produktionen ophører, vil gødnings- og ensilageanlæg blive tømt og rengjort. 5 Alternative muligheder Det har været overvejet at opføre en ny kostald nord for den eksisterende kostald. Den placering er ikke muligt pga. et nærliggende naturområde mod nordøst og nord. Hvis udvidelsen ikke gennemføres, vil ejendommen i løbet af en kortere årrække ikke kunne holde trit med de stadig øgede krav til effektivisering og rationalisering, og der vil herefter ske en afvikling af bedriften. 35