Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse af kvægproduktionen på Solevadvej 35, 5690 Tommerup

Transkript

1 Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse af kvægproduktionen på Solevadvej 35, 5690 Tommerup EJER- OG DRIFTSFORHOLD Ejendommens adresse: Solevadvej 35, 5690 Tommerup Matr. nr.: 2m Solevad By, Verninge CVR nr.: Ejer: Ivan Schmidt Nielsen, Solevadvej 35, 5690 Tommerup Ansøger: Ivan Schmidt Nielsen, Solevadvej 35, 5690 Tommerup Tlf. nr.: Ivan Schmidt Nielsen: Konsulent: Max Jakobsen Miljørådgivning:

2 Indholdsfortegnelse Ejer- og driftsforhold Generelle forhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Ikke-teknisk resumé Anlægget Dyrehold og management Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Energi og vandforbrug Energiforbrug Vandforbrug Gener Lugt Støj fra anlæg og maskiner Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Forurening Spildevand Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniak Arealerne Udbringningsarealerne Egenkontrol Bilag 1 - Oversigt over anlægget Bilag 2 Beregning af bedriftens opbevaringskapacitet

3 1 GENERELLE FORHOLD 1.1 Godkendelsespligt Ændringen af produktionen er omfattet af 12 stk. 3 i Husdyrgodkendelsesloven. 1.2 Godkendelsens omfang Med den konkrete ansøgning søges der om tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse på landbrugsejendommen Solevadvej 35, 5690 Tommerup. Der er en eksisterende miljøgodkendelse fra Ansøgningsskema med beregninger er indsendt til Assens Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem Skema nr.: I det indsendte IT-ansøgningsskema er nudriften den produktion, der var forud for miljøgodkendelsen fra Dermed bliver der foretaget en samlet vurdering af alle udvidelser og ændringer over en 8-årig periode i henhold til 26 stk. 2 i husdyrgodkendelsesloven. 1.3 Projektets omfang Den nuværende miljøgodkendelse fra 2010 lyder på 328 årskøer og 328 årsopdræt. I miljøgodkendelsen fra 2010 er der givet tilladelse til opførsel af en ny kostald og en ny gyllebeholder. Disse bygninger opføres ikke. I stedet ansøges om nedennævnte ændringer Ansøgt dyrehold Der ansøges om et dyrehold på 180 årskøer, 200 årsopdræt (0-27 mdr.) og 90 tyrekalve (40-65 kg) i alt 340,5 dyreenheder. Nyt udendørs foderbord med gangareal På den sydøstvendte side af kostalden ansøges der om at opføre et udendørs foderbord med et overdækket gangareal til køerne. Staldsystemet på gangarealet bliver drænet gulv med ajleafløb. Bredden på gangarealet bliver ca. 4 meter og den maksimale højde bliver ca. 3,5 meter. Eksisterende svinestald ændres til kalvestald En del af den eksisterende svinestald ændres til småkalvestald med dybstrøelse. På bilag 1 er der en plantegning over driftsbygningerne. Beskrivelse af driftsbygningernes anvendelse fremgår af tabel B1. 3

4 1.3.1 Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendommen Husdyrbrugets ophør Der er ingen planer om at husdyrproduktionen skal ophøre, men det forventes at, landbrugsvirksomheden fortsat effektiviseres, optimeres og udvides i det omfang, det er krævet for at følge med udviklingen. Hvis husdyrproduktionen på ejendommen ophører, vil stalde og gødningsopbevaringsanlæg blive tømt og rengjort således, at produktionsanlægget afvikles miljømæssigt forsvarligt. Det betyder, at følgende vil blive foretaget: Overskydende husdyrgødning i kummer, kanaler og gylletanke tømmes og fjernes på forsvarlig vis. Staldene bliver rengjorte. Inventar og andet metal afhændes til skrothandler eller lign. Alt affald, der kan genbruges leveres til genbrugsstation eller lign. Affald, der ikke kan genbruges, afskaffes efter gældende regler. Der er ingen klausuler på ejendommen vedrørende fjernelse af produktionsanlæg ved et eventuelt ophør af husdyrproduktionen. 1.4 Ikke-teknisk resumé Der søges om at ændre husdyrproduktionen til 180 årskøer, 200 årsopdræt (0-27 mdr.) og 90 tyrekalve (40-65 kg) i alt 340,5 dyreenheder. Der opføres et udendørs foderbord med overdækket gangareal med et areal på ca. 100 m 2. Desuden inddrages en del af en eksisterende svinestald til småkalvestald. Udbringningsarealer og husdyrgødning Ejendommen råder over et udbringningsareal på ca. 245 ha. Der foretages ingen ændringer i udbringning af organisk gødning på egne og forpagtede arealer i forhold til miljøgodkendelsen fra Transporter I forhold til miljøgodkendelsen fra 2010 vil der ske et fald i antallet af transporter, da der er tale om en mindre produktion. Transport til og fra ejendommen sker via Solevadvej. Lugt Lugtgeneafstanden til nærmeste nabo, nærmeste samlede bebyggelse og byzone bliver, ifølge beregningerne i IT-ansøgningssystemet reduceret. Ammoniak og særlig værdifuld natur Udvidelsen overholder det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen og kravet om anvendelse af BAT (Best Available Technology). 4

5 Det ansøgte husdyrhold betyder at ammoniakemissionen falder reduceres. Der ligger et internationalt naturbeskyttelsesområde øst for ejendommen (Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å). Der ligger flere 3-beskyttede naturområder indenfor meter fra staldanlægget. Den planlagte ændring af husdyrproduktionen vil ikke medføre tilstandsændringer af de pågældende naturtyper. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og transport af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som uvæsentlige. Der forventes ikke at være forøgede gener fra støv, støj og fluer. BAT (Best Available Technology) Der er anvendt BAT i forhold til energi, vand, management, foder, staldindretning samt opbevaring af husdyrgødning. Produktionen er tilpasset Miljøstyrelsens BAT-vejledning for maksimal ammoniakemission fra stald og lager. Alternative løsninger Der er ikke overvejet alternativer til det ansøgte projekt. En ændring af husdyrproduktionen er nødvendig for at opretholde en fornuftig landbrugsvirksomhed på den pågældende ejendom. Placeringen af de ansøgte driftsbygninger er den mest hensigtsmæssige, da placeringen tilgodeser logistikken på ejendommen samtidig med, at produktionsanlægget kommer til at ligge samlet. 0-alternativ Strukturudviklingen i dansk landbrug betyder, at der kontinuerligt bliver færre, men større landbrug. De enkelte landbrugsvirksomheder har derfor brug for, hvis de vil overleve, at udvikle mere effektive og miljøvenlige driftsformer. Et 0-alternativ på Solevadvej 35 vil betyde, at der ikke sker den nødvendige udvikling med en løbende tilpasning af produktionsanlægget. Ved at ændre det eksisterende husdyrbrug sikres en fremtidig moderne driftsform, hvor der anvendes nye miljøteknologier, der nedbringer miljøbelastningen pr. produceret enhed. 5

6 2 ANLÆGGET 2.1 Dyrehold og management Management Den daglige drift søges tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således at anlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Der er stor bevågenhed omkring minimering af forbruget af ressourcer som strøm, varme, brændstof og næringsstoffer. Herudover fokuseres på reduceret ammoniakfordampning fra stalde og gødningslagre. Dette søges bl.a. opnået ved hyppig renholdelse af overflader. Endvidere fokuseres på færrest mulige lugt- og fluegener for omgivelserne. Dette søges opnået ved renholdelse af overflader som nævnt ovenfor og fluebekæmpelse i det omfang det er nødvendigt. Der foretages daglige tjek og løbende service på produktionsanlæggene. Såfremt der er behov for det, bliver der tilkaldt service til driftsanlægget, som udføres af kompetent personale. Ansøger optimerer foderblandingerne så tildelingen af N og P tilpasses dyrenes behov. Der er således stor fokus på, at husdyrgødningens indhold af næringsstoffer minimeres. I øvrigt tilrettelægges fodringen, så mængden af foderrester minimeres. Bedste tilgængelige teknologi i relation til ammoniak Miljøstyrelsen har fastlagt emissionsgrænseværdier ud fra følgende to principper: 1. Enkeltteknologier, der overstiger ca. 100 kr. per reduceret kg N indgår ikke. 2. Meromkostningerne forbundet med opfyldelse af emissionsgrænseværdierne bør ikke overstige ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Ved at anvende Miljøstyrelsens emissionsgrænseværdier kan der beregnes et BAT-niveau for ammoniakemissionen på kg NH3-N/år. Beregningerne fremgår af IT-ansøgningsskema nr For at opfylde BAT-emissionsniveauet anvendes der følgende teknologier: Ved det nye udendørs foderbord er der et gangareal med drænet gulv. I fremtiden er ca. 50 % af ædepladserne ved det udendørs foderbord. Det betyder, at halvdelen af årskøerne går på et staldsystem med dybstrøelse+drænet gulv ved foderbord. 100 % af dybstrøelsen udbringes direkte fra stald til biogasanlæg. Fortanken er med fast overdækning. Ved valg af ovenstående teknologier reduceres ammoniakfordampningen fra stalde og opbevaringsanlæg til kg NH3-N/år. Da denne ammoniakemission er mindre end det beregnede BAT-emissionsniveau, er der truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge 6

7 og begrænse forureningen fra det samlede staldanlæg ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Vedrørende beregning af ammoniakemission fra valgt staldsystem Gangarealet ved det udendørs foderbord er et staldsystem med drænet gulv og ajlerende. I den eksisterende kostald er der et staldsystem med dybstrøelse og spalter ved foderbord. Da køerne i fremtiden vil have adgang til et staldsystem med dybstrøelse samt både foderbord med spalter og foderbord med drænet gulv, er køerne fordelt på to staldsystemer i ITansøgningen. Ædepladserne ved det udendørs foderbord udgør ca. 50 % af det totale antal ædepladser. Derfor er køerne fordelt med 90 årskøer på staldsystem med dybstrøelse+spalter ved foderbord og 90 årskøer på et staldsystem med dybstrøelse+drænet gulv. Det anvendte staldsystem (dybstrøelse+drænet gulv ved foderbord) findes ikke i ITansøgningssystemet. Drænet gulv har samme ammoniakemission som et staldsystem med spalter, linespil og spalteskrabere. Der er tale om et såkaldt 4 % gulv, hvor ammoniakfordampningen fra den del, der ikke er dybstrøelse, er 4 %. Derfor er der indtastet et staldsystem i ITansøgningsskemaet bestående af dybstrøelse+spalter ved foderbord (linespil og spalteskrabere). Bedste tilgængelige foderteknologi Ansøger får taget analyser af grovfoder, og udarbejder foderplaner. I den forbindelse optimeres foderblandingerne så tildelingen af N og P tilpasses dyrenes behov. Der er stor fokus på, at husdyrgødningens indhold af næringsstoffer minimeres. I øvrigt tilrettelægges fodringen, så mængden af foderrester minimeres. Foderopbevaring Ensilagen bliver opbevaret på ensilageplads og i plansiloer. Der er afløb til gyllebeholder fra ensilageplads og plansiloer. 2.2 Lokalisering Husdyrbruget er placeret i landzonen med ca. 35 meter fra nærmeste del af staldanlægget til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (Solevadvej 39). Nærmeste byzone ligger ved Brylle ca. 2,3 km fra driftsbygningerne, mens den nærmeste samlede bebyggelse ligger ca meter fra staldanlægget. 7

8 2.2.1 Faste afstandskrav Anlæggets placering i forhold til afstandskrav jf. husdyrgodkendelseslovens kap. 2 ( 6 og 8) er angivet i nedenstående tabel 1. Afstandene er målt fra den nærmeste del af staldanlægget. Tabel 1. Afstande ift. 6 og 8. Afstandene er målt i forhold til nye anlæg. Afstand fra anlægget Afstandskrav jf. husdyrloven Ikke almene vandforsyningsanlæg >25 meter 25 meter Almene vandforsyningsanlæg >50 meter 50 meter Vandløb (herunder dræn) og søer >15 meter 15 meter Offentlig vej og privat fællesvej >10 meter 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed >25 meter 25 meter Beboelse på samme ejendom >15 meter 15 meter Nærmeste nabobeboelse uden >50 meter 50 meter landbrugspligt Samlet bebyggelse >50 meter 50 meter Nærmeste byzone/sommerhusområde >50 meter 50 meter Det vurderes at alle afstandskrav er overholdt Landskabet og planforhold Udformning af anlæg Det udendørs foderbord og gangareal bygges på den side af kostalden, der vender ind mod ejendommens øvrige bygninger. Da der samtidig er tale om et mindre byggeri med en maksimal højde på ca. 3,5 meter vurderes det, at den nye tilbygning ikke kan ses i landskabet. På den baggrund vurderes det, at det ansøgte ikke vil påvirke landskabet væsentligt. 2.3 Energi og vandforbrug Energiforbrug Nedenstående tabel 2 viser den ansøgte produktions forventede energiforbrug. Energiforbruget efter udvidelsen er baseret på ansøgers skøn. Tabel 2. Energiforbrug efter den ansøgte udvidelse. Ansøgt El (kwh) (kwh) Dieselolie liter Elforbruget går primært til gyllehåndtering, malkning og køling af mælk. Dieselolie går til maskiner i forbindelse med markbruget og den daglige drift i og omkring staldanlægget. 8

9 Anvendelse af BAT på energibesparende foranstaltninger Udendørsbelysning er kun tændt i forbindelse med daglige arbejdsgange, hvis dagslyset ikke er tilstrækkeligt. Der anvendes lavenergipærer overalt, hvor dette er muligt. Der overvejes løbende muligheder for at reducere forbruget vha. automatiske foranstaltninger. Der er naturlig ventilation i staldene, og der bruges således ikke el til ventilation. Logistikken i forbindelse med udtagning af foder er planlagt, så arbejdet giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Tilsvarende planlægges transporter med husdyrgødning at være så effektive og energibesparende som muligt. Der foretages en årlig aflæsning af elforbruget i forbindelse med årsregnskabet. Den væsentligste begrundelse for at følge med i elforbruget er at kunne optimere virksomhedens forbrug heraf. Virksomhedens elforbrug er konstant henover året, der er ingen sæsonbetonede produktionsmæssige variationer. Derfor er det tilstrækkeligt at foretage en enkelt årlig aflæsning. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF-dokumentet), er det BAT at aflæse elforbruget uden nærmere angivelse af hyppighed for aflæsning. Derfor vurderes det, at det er BAT at aflæse elforbruget en gang årligt Vandforbrug Nedenstående tabel 3 viser det estimerede vandforbrug for den ansøgte produktion. Tabel 3. Vandforbrug i nudrift og ansøgt drift. Årligt forbrug i Husdyrproduktionen Drikkevand (inkl. drikkevandsspild) Forbrug ansøgt (m 3 )* Vand til rengøring 500 Vandforbrug i alt *Vandforbruget er baseret på normtalsberegninger. Ejendommen anvender vand fra egen boring. Anvendelse af BAT - vandbesparende foranstaltninger Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. I forbindelse med gennemgang af staldene, reduceres risikoen for at eventuelt brud på drikkevandssystemet resulterer i et længerevarende spild af vand. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Vaskeanlægget til mælketank og malkeanlæg er et vandbesparende anlæg, hvor vaskevandet bliver genbrugt. 9

10 Der foretages en årlig aflæsning af vandforbruget i forbindelse med årsregnskabet. Den væsentligste begrundelse for at følge med i vandforbruget er at kunne optimere virksomhedens forbrug heraf. Virksomhedens vandforbrug er konstant henover året, der er ingen sæsonbetonede produktionsmæssige variationer. Derfor er det tilstrækkeligt at foretage en enkelt årlig aflæsning. Ifølge BREF-dokumentet, er det BAT at aflæse vandforbruget uden nærmere angivelse af hyppighed for aflæsning. Derfor vurderes det, at det er BAT at aflæse vandforbruget en gang årligt. 2.4 Gener Lugt Lugtberegninger i IT-ansøgningsskemaet viser, at der er en enkelt nabobeboelse, der ligger indenfor den beregnede lugtgeneafstand. Alle øvrige lugtgeneafstande er overholdt. Lugtgeneafstandene er målt fra et vægtet lugtcentrum af staldanlægget. Lugtberegninger fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4. Lugtgeneberegninger beregnet med Den vægtede gennemsnitsafstand til de enkelte områdetyper er målt fra et vægtet lugtcentrum af staldanlægget. Som det fremgår af tabel 4, betyder det ansøgte, at lugtgenerne reduceres i forhold til nudriften. Da der samtidig er tale om, at der kun opføres nye anlæg (udendørs foderbord med gangareal) i retningen væk fra nærmeste nabobeboelser vurderes det, at der kan gives tilladelse til det ansøgte, da gennemsnitsafstanden er større end 50 % af den beregnede lugtgeneafstand. På den baggrund vurderes der ikke at være problemer i forhold til lugt Støj fra anlæg og maskiner I forhold til vurderingerne i miljøgodkendelsen fra 2010 vil der ikke være nævneværdige forskelle på støjudfaldet fra ejendommen Lys I forhold til vurderingerne i miljøgodkendelsen fra 2010 vil der ikke være nævneværdige forskelle på lysudfaldet fra ejendommen. 10

11 2.4.4 Fluer og skadedyr I forhold til vurderingerne i miljøgodkendelsen fra 2010 sker der ingen ændringer i forhold til bekæmpelse af fluer og skadedyr Støv I forhold til vurderingerne i miljøgodkendelsen fra 2010 vil der ikke være nævneværdige forskelle på støv fra ejendommen Transport I forhold til den vurdering, der er lavet i miljøgodkendelsen fra 2010 forventes der at være et færre antal transporter p.g.a. den mindre produktion. 2.5 Forurening Spildevand I forhold til miljøgodkendelsen fra 2010 sker der ingen ændringer i forhold til håndteringen af opsamlet overfladevand. Overfladevand fra plansiloanlægget ledes til gyllebeholder Husdyrgødning og foder Gødningsproduktion og håndtering Der produceres dybstrøelse og kvæggylle på ejendommen. I tabel 4 nedenfor er der redegjort for gødningsopbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning. Al dybstrøelse udbringes enten direkte fra stald til mark eller leveres direkte fra stald til biogasanlæg. På bilag 2 er der lavet en beregning af den årlige produktion af husdyrgødning inkl. opsamlet regnvand fra befæstede arealer. Tabel 6. Opgørelse over opbevaringsanlæg på ejendommen. Gødningsopbevaringsanlæg Kapacitet (m 3 ) Gyllebeholder, Solevadvej Gyllebeholder, Solevadvej Fortank, Solevadvej Gyllekummer, Solevadvej Gylleopbevaringsanlæg i alt I henhold til 6 i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal husdyrbrug råde over opbevaringsanlæg for husdyrgødning med en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne om udbringningstidspunkter m.v. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders produktion. På bilag 1 fremgår det, at 9 måneders opbevaringskapacitet svarer til m 3. Med en samlet opbevaringskapacitet på m 3 er der kapacitet til 9,2 måneder. 11

12 På den baggrund vurderes det, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet til den ansøgte produktion. Driftsforstyrrelser og uheld I forhold til vurderingerne i miljøgodkendelsen fra 2010 sker der ingen ændringer i forhold til driftsforstyrrelser og uheld Affald og kemikalier I forhold til vurderingerne i miljøgodkendelsen fra 2010 sker der ingen ændringer i forhold til affald og kemikalier Ammoniak Ammoniakfordampning fra stald og lager Ifølge beregningerne i Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem vil der være følgende ammoniaktab fra anlægget: Før 2010 Ansøgt Ammoniakfordampning kg NH3-N kg NH3-N Som det fremgår er der tale om et fald i ammoniakemissionen fra ejendommens stalde og opbevaringsanlæg. I de efterfølgende vurderinger af ammoniakdepositionen på naturområder er der taget udgangspunkt i nudriften før Kategori 1-naturområder Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Det vurderes, at det nærmeste naturområde, der er udpegningsgrundlag for habitatområdet, er et naturområde med Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld, der ligger ca. 900 meter nordøst for driftsbygningerne. Kategori 2-naturområder Det nærmeste kategori 2 naturområde er et overdrevsområde over 2,5 ha, der ligger ca. 700 meter syd for driftsbygningerne. Kategori 3-naturområder Der ligger flere kategori 3-naturområder inden for en radius på meter af staldanlægget. Ammoniakafsætning på naturområder Den kumulative merbelastning for den samlede ammoniakemission, hvor udgangspunktet er nudriften forud for miljøgodkendelsen i 2010, er vist i tabellen nedenfor. 12

13 Der er ingen kategori 1 og 2 naturområder, der modtager en total ammoniakdeposition på over 0,3 kg NH3-N/ha/år. Alle kategori 3 naturområder modtager en mindre ammoniakdeposition som følge af den ansøgte husdyrproduktion. På ovenstående baggrund vurderes det, at den ansøgte ændring af husdyrproduktionen ikke vil medføre en tilstandsændring af sårbare naturområder. 3 AREALERNE 3.1 Udbringningsarealerne I forhold til miljøgodkendelsen fra 2010 sker der ingen ændringer af udbringningsarealerne. Der udbringes ikke mere organisk gødning på egne arealer, end der er godkendt i Der er derfor ikke redegjort yderligere for bedriftens udbringningsarealer. 4 EGENKONTROL Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, produktionsopgørelser og driftsregnskab samt egne løbende registreringer. Ansøger aflæser og registrerer forbrug af vand og el en gang årligt i forbindelse med årsregnskabet. Virksomhedens el- og vandforbrug er konstant henover året, der er ingen sæsonbetonede produktionsmæssige variationer. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 vedr. Management. 13

14 BILAG 1 - OVERSIGT OVER ANLÆGGET Figur B1: Oversigtskort over produktionsanlægget. Tabel B1: Oversigt over ejendommens anlæg i relation til figur B1. Nr. Anlæg Kapacitet/dyr på stald ad Beskrivelse 1 2 Kostald Nyt udendørs foderbord gangen 180 årskøer Dybstrøelse med spalter ved foderbord. Dybstrøelse med drænet gulv ved foderbord 3 Ungdyrstald 20 årsopdræt (4-6 mdr.) Dybstrøelse (spalter ved foderbord). 180 årsopdræt (6-27 mdr.) 4 Småkalve 30 årsopdræt (0-4 mdr.) Dybstrøelse. 5 Gyllebeholdere 2 stk. á hver m 3 Naturligt flydelag. 6 Fortank 40 m 3 Fast overdækning. 7+8 Ensilageplads/plansilo Afløb til gyllebeholder. 9 Maskinhus og halmlade 10 Halmlade 11 Udhus/lade 14

15 BILAG 2 BEREGNING AF BEDRIFTENS OPBEVARINGSKAPACITET Vedlagt som et særskilt bilag. 15