Miljøgodkendelse. af udbringningsarealer Ørbækvej Gislev

Transkript

1 Miljøgodkendelse af udbringningsarealer Ørbækvej Gislev 16 Denne godkendelse er givet til: CVR-nr Hestehavegård ApS v. Jens Harrekilde Ørbækvej 80, 5854 Gislev. Miljøgodkendelsen gives efter 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der meddeles godkendelse til at udbringe husdyrgødning på 458,7 ha. Godkendelsens vilkår ligger inden for rammerne af bekendtgørelser, vejledninger o. lign. udgivet af Miljøministeriet. Godkendelsesdato: 20. januar 2016

2 Indhold Miljøgodkendelse... 3 Datablad... 3 Afgørelse... 4 Ikrafttræden og bortfald af miljøgodkendelsen... 5 Vilkår for miljøgodkendelsen... 5 Andre regler... 6 Retsbeskyttelse... 6 Klagevejledning... 6 Modtagere af kopi af afgørelsen... 7 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse Ikke-teknisk resumé Offentlighed Grundforhold Ansøger og ejerforhold Godkendelsespligt og godkendelsens omfang Forurening og gener fra bedriftens arealer Bedriftens arealer Drift af arealerne Gødningshåndtering Påvirkning af naturområder med ammoniak Påvirkning af overfladevand Påvirkning af grundvand Bedste tilgængelige teknik (BAT) Relevant lovgivning m.v Bilag

3 Miljøgodkendelse Datablad Ansøger, ejer og kontaktperson Hestehavegård ApS v. Jens Harrekilde Ørbækvej Gislev Tlf E-post: Bedriftens adresse Ørbækvej Gislev Ejendomsnummer CVR-nummer Godkendelsen omfatter Tilsynsmyndighed Udbringning af husdyrgødning svarende til 465,0 dyreenheder på et areal på 458,7 ha. Faaborg-Midtfyn Kommune Miljøafdelingen By, Land og Kultur Mellemgade Faaborg Tlf E-post: 3

4 Afgørelse Faaborg-Midtfyn Kommune godkender hermed udbringningen af husdyrgødning på 458,7 ha landbrugsjord, der drives under bedriften med CVR-nr , Hestehavegård ApS. v. Jens Harrekilde, Ørbækvej 80, 5854 Gislev. Godkendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriften. Miljøgodkendelsen gives efter 16 i lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). Faaborg-Midtfyn Kommune giver godkendelsen, da kommunen på baggrund af gældende lovgivning, Miljøstyrelsens vejledninger og beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem vurderer, at - ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. - udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. - projektet ikke forringer bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller skader levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. - drift af arealerne i øvrigt kan ske uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. By, Land og Kultur Mellemgade Faaborg Tlf Fax teknik@fmk.dk Sagsid P Kontakt Ida Persson Dir. tlf idges@fmk.dk Miljøgodkendelsen gives under forudsætning af, at de gældende regler på området og godkendelsens vilkår overholdes. Forudsætningerne for miljøgodkendelsen er de oplysninger, der er givet i ansøgningsmaterialet, jf. ansøgning fra Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, skemanummer , version 1 af 20. november 2015 med tilhørende bilag, samt øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, kan dette medføre, at godkendelsen helt eller delvist bortfalder. Godkendelsesdato: 20. januar 2016 Venlig hilsen Olav Bojesen Afdelingsleder Ida Persson Biolog Afgørelsen annonceres på den 20. januar 2016 Klagefristen udløber den 17. februar 2016 Søgsmålsfristen udløber den 20. juli 2016 Første revurdering påbegyndes senest 2024 Åbningstid Mandag 10:00-15:30 Tirsdag 10:00-14:00 Onsdag LUKKET Torsdag 10:00-17:00 Fredag 10:00-12:00 Telefontid Mandag-onsdag 8:00-15:30 Torsdag 8:00-17:30 Fredag 8:00-12:30 4

5 Ikrafttræden og bortfald af miljøgodkendelsen Godkendelsens vilkår gælder fra det førstkommende hele planår efter godkendelsesdatoen, dog tidligst fra det planår, hvor godkendelsen er taget i brug. Godkendelsen regnes for at være taget i brug på det tidspunkt, hvor der modtages husdyrgødning fra en husdyrproduktion, der er omfattet af en tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og hvor husdyrbrugets tilladelse eller godkendelse er taget i brug. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Vilkår for miljøgodkendelsen Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår. 1. Udbringningsarealer Inden for bedriftens ejede og forpagtede arealer må der udelukkende udbringes husdyrgødning på de 458,7 ha udbringningsarealer, der er indtegnet på bilag 1. Nye udbringningsarealer må først tages i brug, når de er anmeldt til og accepteret skriftligt af tilsynsmyndigheden. 2. Maksimal udbringning af organisk gødning På bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer må der inden for et planår udbringes husdyrgødning i form af kvæggylle (180,0 dyreenheder) og afgasset biomasse (285,0 dyreenheder), i alt svarende til maksimalt 1,01 dyreenheder/ha og 465,0 dyreenheder samt maksimalt 20,7 kg fosfor/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning, herunder spildevandsslam. 3. Ændring af gødningstype Hvis der ønskes udbragt andre typer organisk gødning end omtalt i vilkåret om maksimal udbringning af organisk gødning, skal dette anmeldes til tilsynsmyndigheden. Ændringen kan ske inden for rammerne af denne godkendelse, hvis det ikke vil medføre en øget kvælstofudvaskning og ikke på andre områder giver en væsentligt øget miljøpåvirkning. Der må ikke udbringes andre typer organisk gødning, inden det er accepteret skriftligt af tilsynsmyndigheden. 4. Efterafgrøder / reduceret kvælstofnorm Ansøger kan vælge mellem nedenstående løsninger med henblik på at reducere udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne. 1) Der skal hvert år udlægges et areal med efterafgrøder svarende til minimum 5,0 % af bedriftens efterafgrødegrundlag (ud over det generelle krav om efterafgrøder) og udnyttelsesprocenten på den afgassede biomasse skal sættes til minimum 67 % i gødningsregnskabet. Ekstra efterafgrøder skal følge de samme krav, som der er til de lovpligtige efterafgrøder, hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning, og de kan erstattes af alternative virkemidler efter de samme regler. De ekstra efterafgrøder må ikke erstattes af 100 % vinterafgrøder. Kravet om ekstra efterafgrøder skal (om muligt) skrives ind i det årlige gødningsregnskab. Eller 2) Udnyttelsesprocenten på den afgassede biomasse skal sættes til minimum 72 % i gødningsregnskabet. 5. Dokumentation for arealanvendelse Der skal altid foreligge dokumentation for, at de udbragte mængder af husdyrgødning og drift af arealerne er i overensstemmelse med vilkårene i denne godkendelse. Dette skal være i form af markog gødningsplaner, indsendte gødningsregnskaber, ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen eller lignende, gældende forpagtningsaftaler samt skriftlige aftaler om 5

6 levering af husdyrgødning. Dokumentationen skal opbevares for de fem seneste planår, skal kunne forevises ved tilsyn og skal indsendes til kommunen på forlangende. Andre regler Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Ændring af udbringningsarealer Udskiftning af bedriftens udbringningsarealer skal anmeldes til kommunen, jf. 25 og 26 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen; bek. nr. 44. af af 11. januar 2016). Ændringer skal anmeldes til kommunen inden planårets begyndelse den 1. august. Nye arealer kan erstatte arealer i denne godkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Kommunen skal i hvert tilfælde vurdere, om ændringerne kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringer må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret dem. Anmeldelse skal udarbejdes og indsendes til kommunen via eller på et andet digitalt system, der opfylder kravene, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 6, stk. 5. Miljøuheld Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand skal virksomheden straks alarmere alarmcentralen på tlf Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin eller kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens miljøafdeling kontaktes telefonisk i åbningstiden (tlf ). Ved tvivlstilfælde skal virksomheden kontakte alarmcentralen på tlf Retsbeskyttelse Denne miljøgodkendelse er ikke omfattet af reglerne om 8 års retsbeskyttelse, jf. 40 i husdyrloven. Kommunen kan meddele påbud efter 39 i husdyrloven, hvis udbringning af husdyrgødning medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening eller en nærliggende risiko for dette. Miljøgodkendelsen skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Første revurdering skal ske efter 8 år. Kommunen tager initiativ til dette ved at sende et oplæg til indehaveren af godkendelsen om kommunens foreløbige overvejelser om revurderingen. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøger, Sundhedsstyrelsen, enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagen samt forskellige foreninger og organisationer (jf. kapitel 7 i husdyrloven). Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Her logger du på, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen og i visse andre tilfælde. For mere information, se Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 6

7 Klagen skal være indgivet senest 4 uger efter, at afgørelsen er blevet offentligt annonceret. Vi giver ansøger besked, hvis afgørelsen påklages. Senest tre uger efter klagefristens udløb videresender vi klagen til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet sammen med vore bemærkninger til sagen og klagepunkterne. Vore bemærkninger sendes også til klagesagens parter. En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Hvis afgørelsen udnyttes i klageperioden, eller mens en eventuel klage behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, sker dette på ansøgers egen regning og risiko. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, afgørelsen har været offentligt annonceret. Modtagere af kopi af afgørelsen Hestehavegård ApS. v. Jens Harrekilde, Ørbækvej 80, 5854 Gislev. E-post: info@jersey.dk Max Jakobsen Miljørådgivning. E-post: mjb@maxjakobsen.eu Henrik Terkelsen, Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg Sydfyn Svendborg Kommune. E-post: kulturogplan@svendborg.dk Nyborg Kommune. E-post: teknik-miljoeafdelingen@nyborg.dk Sundhedsstyrelsen (syd@sst.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen af Danmark (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Forbrugerrådet (fbr@fbr.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dnfaaborg-midtfyn-sager@dn.dk) Danmarks Naturfredningsforening Faaborg-Midtfyn v/lisbeth Ravn (lisbethsamsoravn@gmail.com) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Frode Thorhauge (frodethorhauge@stofanet.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk) Det Økologiske Råd (husdyr@ecocouncil.dk) 7

8 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering danner grundlag for de vilkår, der meddeles i godkendelsen. Udgangspunktet for den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er ansøgningen om miljøgodkendelse, der er indsendt gennem Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, skemanummer , version 1 af 20. november 2015 med tilhørende bilag, samt øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent. Vurderingen skal belyse, hvilke miljømæssige konsekvenser det ansøgte projekt vil kunne forventes at have på omgivelserne. Desuden skal den belyse, om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, opfylder husdyrlovens 1 krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. 1. Resumé og samlet vurdering 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse Hestehavegård ApS. v. Jens Harrekilde, Ørbækvej 80, 5854 Gislev, har ansøgt om miljøgodkendelse af udbringningsarealer, der drives under CVR-nr Miljøgodkendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriften. Der er søgt om godkendelse til at udbringe husdyrgødning fra 465,0 dyreenheder på 458,7 ha ejet/forpagtet areal (svarende til 1,01 dyreenheder/ha). Ca. 331,2 ha af arealerne ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune mens ca. 124,6 ha ligger i Svendborg Kommune og ca. 2,9 ha ligger i Nyborg Kommune. Baggrunden for ansøgningen er, at et areal (31,1 ha), der blev givet godkendelse til i forbindelse med en 16 ansøgning den 17. august 2015, udgår og dyretrykket på de resterende arealer derfor øges. Derudover ønsker ejer at modtage husdyrgødning fra Henrik Terkelsen, Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg Sydfyn, CVRnr Henrik Terkelsen har søgt Svendborg Kommune om miljøgodkendelse af en malkekvægsproduktion på Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg Sydfyn, efter 12 i husdyrloven. Ejer har med arealgodkendelse af 17. august 2015 allerede godkendelse til at modtage husdyrgødning fra husdyrbruget på Bøllemosevej 21, men denne mængde ønskes øget fra 150 dyreenheder til 180 dyreenheder. Med disse ændringer kræves miljøgodkendelse af alle de arealer, hvor der udbringes husdyrgødning fra bedriften, og udbringning af husdyrgødning vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Faaborg-Midtfyn Kommune gennem Miljøstyrelsens itansøgningssystem, første gang den 20. november Ansøgningen har skemanummer i it-ansøgningssystemet. Faaborg-Midtfyn Kommune har afgjort sagen på baggrund af den sidst indsendte version af ansøgningen, version 1 af 20. november It-ansøgningssystemet har foretaget en række beregninger af miljøpåvirkningerne fra bedriftens arealer. Disse beregninger har sammen med ansøgningens øvrige oplysninger udgjort grundlaget for kommunens miljøvurdering og afgørelse. 1.2 Ikke-teknisk resumé Husdyrgødningen udbringes på i alt 458,7 ejede/forpagtede arealer. Der udbringes husdyrgødning svarende til op mod 1,01 dyreenheder/ha. For at reducere kvælstofudvaskningen fra arealerne etableres 5,0 % ekstra efterafgrøder ud over de generelle krav og udnyttelsesprocenten på den afgassede biomasse sættes til mindst 67 %. Alternativt sættes udnyttelsesprocenten på den afgassede biomasse til mindst 72 %. Kvælstofudvaskningen er beregnet til 52,1 kg kvælstof/ha/år, mens nitratudvaskningen til grundvandet inden for de nitratfølsomme indvindingsområder er beregnet til ca mg nitrat/l. 1 Bekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). 8

9 Faaborg-Midtfyn Kommune har vurderet, at der kan meddeles miljøgodkendelse af udbringningsarealerne, der drives under CVR-nr (Hestehavegård ApS. v. Jens Harrekilde). Kommunen vurderer, at når godkendelsens vilkår overholdes, - har ansøger truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. - kan udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne, ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. - forringer projektet ikke bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller skader levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. 1.3 Offentlighed Faaborg-Midtfyn Kommune har vurderet, at det i denne sag ikke har været relevant at gennemføre partshøring, og Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at sagen er af underordnet betydning for naboer. Svendborg Kommune og Nyborg Kommune er i forbindelse med arealgodkendelsen af 17. august 2015 blevet hørt angående arealer, der ligger i disse kommuner. De to kommuner stillede i den forbindelse ikke vilkår ud over de lovpligtige. Derfor er nærværende sag ikke sendt i ny høring hos Svendborg Kommune og Nyborg Kommune. 12. januar 2016: Udkast til afgørelse sendt i høring hos ansøger. Der var i den forbindelse ingen bemærkninger til udkastet. 2. Grundforhold 2.1 Ansøger og ejerforhold Oplysninger om ansøger og ejerforhold er her vurderet med henblik på at sikre, at ansvaret for, at virksomheden indrettes og drives i overensstemmelse med den meddelte godkendelse, er rettet mod den korrekte juridiske enhed. Virksomheden, der driver arealerne, ifølge NaturErhvervstyrelsens register over støtteansøgere: CVR-nr , Hestehavegård ApS v. Jens Harrekilde. Virksomhedens navn og adresse er ifølge CVR: Hestehavegård ApS, Ørbækvej 80, 5854 Gislev. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer ud fra ovenstående oplysninger, at miljøgodkendelsen er rettet mod den korrekte juridiske person. 2.2 Godkendelsespligt og godkendelsens omfang Husdyrbrug med en tilladelse eller godkendelse efter husdyrloven må ikke afsætte husdyrgødning til markarealer hos tredjemand, hvis dette kan påvirke miljøet væsentligt (jf. husdyrlovens 26), medmindre arealerne er godkendt efter 16 i husdyrloven. I denne sag kræves miljøgodkendelse, da et areal, der indgik i 16 godkendelsen af 17. august 2015 udgår. Derudover kræves miljøgodkendelse, da ejer ønsker at modtage husdyrgødning fra Henrik Terkelsen, Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg Sydfyn, der skal have en miljøgodkendelse efter 12 i husdyrloven. Ejer har med arealgodkendelse af 17. august 2015 allerede godkendelse til at modtage husdyrgødning fra husdyrbruget på Bøllemosevej 21, men denne mængde ønskes øget fra 150 dyreenheder til 180 dyreenheder. Hestehavegård ApS v. Jens Harrekilde skal have en godkendelse efter husdyrlovens 16. Godkendelsen skal omfatte alle de arealer, der drives under bedriften (CVR-nr ). 9

10 3. Forurening og gener fra bedriftens arealer 3.1 Bedriftens arealer Godkendelsen omfatter samtlige arealer, der ejes eller forpagtes af bedriften på godkendelsestidspunktet. Ud af bedriftens ejede og forpagtede arealer er der søgt om godkendelse af i alt 458,7 ha til udbringning af husdyrgødning. Ca. 331,2 ha af arealerne ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune mens ca. 124,6 ha ligger i Svendborg Kommune og ca. 2,9 ha ligger i Nyborg Kommune. I forbindelse med miljøgodkendelsen af 17. august 2015 blev Svendborg Kommune og Nyborg Kommune hørt, og begge kommuner vurderede, at der ikke skulle stilles skærpede vilkår i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på disse arealer. En oversigt over de ejede og forpagtede udbringningsarealer fremgår af tabel 3.1 samt bilag 1. Tabel 3.1. Diverse oplysninger om de ejede og forpagtede arealer (areal, dræn- og vandingsforhold, jordbundstype, sædskifte/referencesædskifte, placering inden for nitrat- og fosforklasser samt grundvandsfølsomme (nitratfølsomme) områder). Navn Ref. Nitratklasse (ha) Grund- Fosforklasse (ha) Areal JB- Sæd- Dræn Vandet sæd- vand (ha) type skifte skifte (ha) ,67 Ja JB5 Nej K2 K2 14,67 0,00 0,00 0,00 6,94 14,67 0,00 0,00 0, ,51 Ja JB5 Nej K2 K2 0,51 0,00 0,00 0,00 0,51 0,51 0,00 0,00 0, ,31 Ja JB5 Nej K2 K2 30,31 0,00 0,00 0,00 0,00 30,31 0,00 0,00 0, ,51 Ja JB5 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 1,51 0,00 0,00 0,00 0,00 1, ,50 Ja JB4 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 12,50 0,00 12,50 0,00 0,00 0, ,04 Ja JB4 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 1,04 0,00 1,04 0,00 0,00 0, ,40 Ja JB4 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 4,40 0,00 4,40 0,00 0,00 0, ,43 Ja JB4 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 1,43 0,00 1,43 0,00 0,00 0, ,80 Ja JB11 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 0,80 0,00 0,00 0,00 0,80 0, ,68 Ja JB5 Nej K2 K2 0,00 0,00 8,68 0,00 1,82 0,00 0,00 0,00 8, ,20 Ja JB5 Nej K2 K2 63,20 0,00 0,00 0,00 18,57 63,20 0,00 0,00 0, ,97 Ja JB5 Nej K2 K2 10,97 0,00 0,00 0,00 0,00 10,97 0,00 0,00 0, ,50 Ja JB5 Nej K2 K2 4,50 0,00 0,00 0,00 0,00 4,50 0,00 0,00 0, ,05 Ja JB5 Nej K2 K2 14,05 0,00 0,00 0,00 0,00 14,05 0,00 0,00 0, c 25,46 Ja JB5 Nej K2 K2 25,46 0,00 0,00 0,00 3,85 25,46 0,00 0,00 0, b 2,40 Ja JB5 Nej K2 K2 0,00 0,00 2,40 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 2, a 8,45 Ja JB5 Nej K2 K2 8,45 0,00 0,00 0,00 0,00 8,45 0,00 0,00 0, b 1,47 Ja JB5 Nej K2 K2 1,47 0,00 0,00 0,00 0,00 1,47 0,00 0,00 0, a 8,82 Ja JB5 Nej K2 K2 8,82 0,00 0,00 0,00 0,00 8,82 0,00 0,00 0, b 5,81 Ja JB5 Nej K2 K2 5,81 0,00 0,00 0,00 0,00 5,81 0,00 0,00 0, c 6,90 Ja JB5 Nej K2 K2 6,90 0,00 0,00 0,00 0,00 6,90 0,00 0,00 0, a 4,20 Ja JB4 Nej K2 K2 4,20 0,00 0,00 0,00 4,17 4,20 0,00 0,00 0, b 4,98 Ja JB4 Nej K2 K2 4,98 0,00 0,00 0,00 0,26 4,98 0,00 0,00 0, ,85 Ja JB5 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,51 4,34 3,17 0,00 0,00 0,00 4, ,01 Ja JB5 Nej K2 K2 0,00 0,00 10,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 10, ,97 Ja JB5 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 4,97 4,97 0,00 0,00 0,00 4, ,67 Ja JB5 Nej K2 K2 0,00 0,00 36,93 2,74 3,78 0,00 0,00 0,40 39, ,15 Ja JB5 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 3,15 0,40 0,00 0,00 0,00 3, ,37 Ja JB5 Nej K13 K13 0,37 0,00 0,00 0,00 0,00 0,37 0,00 0,00 0, ,77 Ja JB5 Nej K13 K13 0,77 0,00 0,00 0,00 0,00 0,77 0,00 0,00 0, ,90 Ja JB5 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 2,90 0,00 0,00 0,00 0,00 2, ,00 Ja JB5 Nej K2 K2 4,00 0,00 0,00 0,00 0,00 4,00 0,00 0,00 0, ,00 Ja JB5 Nej K2 K2 33,00 0,00 0,00 0,00 22,25 33,00 0,00 0,00 0, ,25 Ja JB5 Nej K2 K2 14,25 0,00 0,00 0,00 0,00 14,25 0,00 0,00 0, ,35 Ja JB5 Nej K2 K2 0,35 0,00 0,00 0,00 0,00 0,35 0,00 0,00 0, ,75 Ja JB5 Nej K2 K2 14,75 0,00 0,00 0,00 0,00 14,75 0,00 0,00 0, a 1,33 Ja JB5 Nej K2 K2 1,33 0,00 0,00 0,00 0,84 1,33 0,00 0,00 0, b 2,62 Ja JB4 Nej K2 K2 2,62 0,00 0,00 0,00 2,29 2,62 0,00 0,00 0, a 2,51 Ja JB5 Nej K2 K2 0,08 0,00 2,43 0,00 0,00 0,08 0,00 0,00 2, a 5,70 Ja JB4 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 5,70 0,00 5,70 0,00 0,00 0, b 3,70 Ja JB4 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 3,70 0,00 3,70 0,00 0,00 0, c 2,30 Ja JB4 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 2,30 0,00 2,30 0,00 0,00 0, a 15,55 Ja JB4 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 15,55 0,00 15,55 0,00 0,00 0, b 3,32 Ja JB4 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 3,32 0,00 3,32 0,00 0,00 0, a 10,23 Ja JB4 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 10,23 0,00 10,23 0,00 0,00 0, b 1,35 Ja JB4 Nej K2 K2 0,00 0,00 0,00 1,35 0,00 1,35 0,00 0,00 0,00 10

11 41-0a 13,63 Ja JB5 Nej K2 K2 13,63 0,00 0,00 0,00 0,00 13,63 0,00 0,00 0, b 2,23 Ja JB5 Nej K2 K2 2,23 0,00 0,00 0,00 0,00 2,23 0,00 0,00 0, ,06 Ja JB5 Nej K2 K2 2,74 0,00 1,59 13,72 0,00 2,74 0,00 0,00 15, ,07 Ja JB5 Nej K2 K2 3,52 0,00 2,55 0,00 0,00 3,52 0,00 0,00 2,55 Total 458, 7 297,95 0,00 65,11 95,65 73,84 359,47 0,00 1,20 98,04 I ansøgningen er det oplyst, at ca. 73,3 ha af udbringningsarealerne består af lerblandet sandjord, mens ca. 384,6 ha er sandblandet lerjord og ca. 0,8 ha er humusjord. Dette stemmer stort set overens med kortet over jordbundstyper fra Dansk Jordbrugsforskning 2. Mark 11-0b er dog i ansøgningsmaterialet noteret som lerblandet sandjord, hvor størstedelen af marken i kortet over jordbundstyper er registreret som sandblandet lerjord. Vi vurderer dog, at fejlregistreringen af arealet på ca. 5 ha ikke vil have betydning for denne godkendelse, da marken ligger i et oplandet til et vandområde, der ikke er følsomt over for fosfor. Det oplyses desuden, at alle marker er drænede, og at ingen marker vandes. Vi har ikke vurderet, hvorvidt udbringningsarealerne omfatter risikoarealer med hensyn til overfladeafstrømning (f.eks. skrånende marker langs vandløb eller søer). I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat regler vedrørende udbringning af husdyrgødning på risikoarealer. Vi vurderer på den baggrund, at der i forbindelse med miljøgodkendelser ikke er behov for en særlig vurdering og særlige vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning på eventuelle risikoarealer (jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 8. marts 2013 i sag NMK ). Til orientering kan oplyses, at der på mark 01-0, 06-0, 22-0, 32-0a og mellem mark 05-0 og 11-0 er registret beskyttede diger, der ser ud til at være inddraget i marken. Faaborg-Midtfyn Kommune har derfor kontaktet Kulturstyrelsen, der er myndighed på dette område. 3.2 Drift af arealerne Ansøger har ønsket at kunne vælge mellem flere forskellige tiltag med henblik på at begrænse nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne: 1) 5,0 % efterafgrøder ud over den lovpligtige andel og udnyttelsesprocenten på den afgassede biomasse sættes til minimum 67 % eller 2) udnyttelsesprocenten på den afgassede biomasse sættes til minimum 72 %. It-ansøgningssystemet beregner kvælstofudvaskning og fosforfraførsel ud fra referencesædskiftet for den pågældende bedrift (medmindre der er valgt et specifikt sædskifte i ansøgningen). Referencesædskiftet afhænger bl.a. af bedriftstype (kvæg-, svine- eller plantebrug) og jordbundsforhold (sandjord eller lerjord). Data for de forskellige sædskifter, herunder udvaskningsindeks, fremgår af notatet Standardsædskifter og referencesædskifter 3 fra Miljøministeriet. Fosforfraførslen afhænger ud over af sædskiftet af jordtype, samt, hvis der er tale om sandjord, om afgrøderne vandes 4. Der stilles vilkår om, at arealerne drives i overensstemmelse med en af de beskrevne løsninger. 3.3 Gødningshåndtering Der er en tilladt malkekvægsproduktion på bedriften på 190 stk. jerseykøer med opdræt, samt 8 stk. ammekøer. Dette svarer til 285 dyreenheder. Al ejendommens egen husdyrgødning køres til biogasanlæg, og der modtages en tilsvarende mængde retur til udbringning på bedriftens arealer. Dertil modtages 2 Kortværket over jordbundstyper kan ses på under Jordbund. 3 Standardsædskifter og referencesædskifter. Notat fra Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 8. februar Fosforbortførsel med afgrøder i Standardsædskifter. Notat. Finn P. Vinther, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. 11

12 kvæggylle fra en anden bedrift, svarende til i alt 180 dyreenheder. Det samlede gødningsregnskab for ansøgt drift fremgår af tabel 3.2 (næste side). Tabel 3.2. Gødningsregnskab for den samlede bedrift i ansøgt drift. Gødningstype Kvælstof Fosfor Dyreenheder Produceret gødningsmængde - Ørbækvej 80, 5854 Gislev Afgasset biomasse kg kg 285 DE Tilført gødningsmængde - CVR-nr , Henrik Terkelsen, Bøllemosevej 21, 5892 Gudbjerg Sydfyn Kvæggylle kg kg 180 DE Udbragt på bedriften i alt kg kg 465 DE I nudrift udbringes husdyrgødning i form af dybstrøelse og kvæggylle svarende til 282,0 dyreenheder ( kg N og kg P). 3.4 Påvirkning af naturområder med ammoniak Udbringning af husdyrgødning i nærheden af naturområder kan belaste disse med luftbåren ammoniak. Ammoniaktabet ved udbringning af husdyrgødning afhænger af flere forskellige faktorer, herunder typen af husdyrgødning, udbringningsmetode, afgrøder på marken og vejrforhold i forbindelse med udbringningen. Normalt regner man med, at 9-10 % af gødningens kvælstofindhold fordamper som ammoniak i forbindelse med udbringningen. Retsgrundlag Udbringning af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Heri er der blandt andet krav om, at udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og på marker med fodergræs skal ske ved nedfældning. I selve husdyrloven er der ikke direkte lagt op til, at kommunen i forbindelse med tilladelser og godkendelser skal vurdere belastningen med ammoniak fra udbringning af husdyrgødning. Dog skal kommunen i henhold til husdyrloven sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, herunder i strid med internationale forpligtelser, jf. 19, og kommunen skal tage hensyn til beskyttelse af naturområder, jf. 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter 27 hhv. 29. Desuden kan der ved administration af husdyrloven ikke gives tilladelse eller godkendelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på bilag IV i Habitatdirektivet, jf. 11 i habitatbekendtgørelsen. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning til husdyrloven skal kommunen vurdere, om ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning kan medføre en væsentlig påvirkning af naturområder. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis 5 er der som udgangspunkt ikke risiko for tilstandsændringer af naturområder (der kan være levesteder for bilag IV-arter) som følge af markdriften. Efter nævnets vurdering kan der dog forekomme situationer, hvor ændringer i markdriften medfører, at der er risiko for tilstandsændringer. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis markdriften ændres fra gødskning med kunstgødning til gødskning med husdyrgødning, eller hvis mængden af udbragt husdyrgødning forøges. Naturområder nær udbringningsarealerne Nedenfor er opsummeret de internationale naturbeskyttelsesområder samt A- og B-målsatte moser og overdrev (jf. Kommuneplan 2013), der ligger mindre end 100 m fra udbringningsarealerne. Naturområderne fremgår også af bilag 1. Internationale naturbeskyttelsesområder 5 Se f.eks. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 31. januar 2013 i sag NMK

13 Der er over 6 km fra udbringningsarealer til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Centrale Storebælt og Vresen). Andre ammoniakfølsomme naturområder Mark nr. 35-0a og 36-0 støder op til et A-målsat moseområde sydøst for Ryslinge. Moseområdet består ifølge data fra en besigtigelse den 28. september 2010 af 100 % mose og kær (fugtig krat og rigkær). Ligeledes støder markerne op til et A-målsat overdrev nordøst for Nørremark, der ifølge data fra en besigtigelse den 28. september 2010 består af 100 % surt overdrev (kalkoverdrev). Mark nr grænser op til et B-målsat moseområde ved Sandholtgård. Moseområdet består ifølge data fra en besigtigelse den 24. august 2010 af mose og kær (fugtigt krat og rigkær). Mark nr grænser op til det B-målsatte moseområde Bromade. Moseområdet består ifølge data fra en besigtigelse den 24. juni 1992 af 33 % skov, 33 % rigkær og 33 % kalkrig mose. Flere af udbringningsarealerne støder op til ammoniakfølsomme skove. Der er ikke konstateret væsentlige overlap mellem områder, der er registreret som 3-områder og de ansøgte udbringningsarealer. Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering I den aktuelle sag sker der ikke væsentligt forøget udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealerne, og der tages ikke nye udbringningsarealer i brug, som støder op til sårbar natur. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på den baggrund, at der ikke skal stilles særlige vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning. 3.5 Påvirkning af overfladevand Udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne vil kunne påvirke de vandområder (recipienter), som arealerne afvander til. Retsgrundlag Husdyrloven stiller krav vedrørende fosforoverskud og nitratudvaskning, når udbringningsarealerne ligger i oplandet til udvalgte sårbare vandområder. Med hensyn til nitratudvaskning stilles særlige krav i visse dele af oplandene til sårbare vandområder, hvis reduktionspotentialet fra rodzonen til vandområdet er lavt. Med hensyn til fosfor stilles alene særlige krav, når der desuden er tale om lavbundsarealer eller drænet lerjord med fosfortal over 4. De nærmere krav fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. De områder, hvor husdyrloven stiller særlige krav med hensyn til nitrat eller fosfor, fremgår af kortværk på Danmarks Arealinformation 6. I henhold til husdyrloven skal kommunen desuden sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, herunder i strid med internationale forpligtelser, jf. 19, og kommunen skal tage hensyn til beskyttelse af overfladevand, jf. 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter 27 hhv. 29. I henhold til 7 i habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse til projekter, der i sig selv eller sammen med andre kan skade et Natura 2000-område. Ved EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 (Waddenzee-dommen) er der fastlagt principper for habitatvurderinger. I dommen fastslås således, at gennemførelse af en nærmere konsekvensvurdering af et projekts miljøpåvirkning af et EF-habitatområde er betinget af, at der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområdet væsentligt, at en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt, og at et projekt anses 6 Se kortværk over nitratklasser og fosforklasser på Danmarks Arealinformation, under Husdyrgodkendelse. 13

14 for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning. Ifølge dommen indebærer en konsekvensvurdering, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektet godkendes under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Sagens oplysninger Beskrivelse af recipienter Bedriftens udbringningsarealer ligger i oplandet til Seden Strand/Odense Fjord (ca. 96 ha), Holckenhavn Fjord (ca. 65 ha) og Langelandssund (ca. 298 ha). Seden Strand/Odense Fjord Seden Strand og den nordvestlige del af Odense Fjord er en del af Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord (habitatområde H98 og fuglebeskyttelsesområde F75). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. I Vandplan for hovedvandopland 1.13 Odense Fjord 7 har både Seden Strand og den ydre del af Odense Fjord målsætningen god økologisk tilstand. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet Odense Fjord omfatter arten skæv vindelsnegl og naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, vandløb med vandplanter, våde dværgbusksamfund med klokkelyng, tørre dværgbusksamfund (heder), enekrat på heder, overdrev eller skrænter, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, bøgeskove på muldbund samt egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord omfatter ynglende liste I-arter (rørhøg, klyde, splitterne, havterne og fjordterne) samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, toppet skallesluger og blishøne. Seden Strand/Odense Fjord er sårbar over for tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler. Holckenhavn Fjord Holckenhavn Fjord er et lavvandet nor med et begrænset vandskifte med Nyborg Fjord og en vanddybde på under 2 meter. Fjorden er stærkt næringsstofpåvirket og med periodevise iltsvind. Vandområdet er i Landsplandirektivets recipientkvalitetsplan målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri samt, hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Holckenhavn Fjord er sårbar over for tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. Det vurderes, at en merbelastning med næringsstoffer af vandområderne vil være i strid med målsætningen for områderne. Opfyldelse af målsætningen forudsætter, at der fortsat sættes ind over for den diffuse afstrømning af såvel kvælstof som fosfor fra landbruget i oplandet til fjorden. 7 Vandplan Odense Fjord. Hovedvandopland Vanddistrikt Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, rev

15 I Vandplan for hovedvandopland 1.14 Storebælt 8 har alle delvandoplande målsætningen god økologisk tilstand. Langelandssund Oplandet til Langelandssund er en del af oplandet til Storebælt. Den nordlige del af Langelandssund er en del af Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen (habitatområde H100 og fuglebeskyttelsesområderne F71 og F98). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er marsvin og naturtypen rev. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er en ynglende liste I-arter (splitterne) samt store forekomster af rastende ederfugl. Storebælt er sårbart over for tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler. Oplandet til Langelandssund er desuden en del af oplandet til Det sydfynske Øhav. Den centrale del af Det sydfynske Øhav udgør Natura 2000-område nr. 127 (Ramsarområde R17, habitatområde H111 og fuglebeskyttelsesområde F71). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. I Vandplan for hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav har alle delvandoplande målsætningen god økologisk tilstand. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er arterne skæv vindelsnegl, sump vindelsnegl, stor vandsalamander, klokkefrø samt naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, klinter eller klipper ved kysten, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig vegetation, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, vandløb med vandplanter, meget tør overdrevseller skræntvegetation på kalkholdigt sand, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet og Ramsarområdet er ynglende liste I-arter (rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel, engsnarre, klyde, almindelig ryle, brushane, splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne og mosehornugle) samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, ederfugl, havlit, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. Det sydfynske Øhav er sårbart over for tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler. Kvælstof I den aktuelle sag ligger en del af udbringningsarealerne (160,8 ha) inden for nitratklasse 1-3 (se tabel 3.1). Dette betyder, at enten må der udbringes mindre husdyrgødning, end harmonireglerne giver mulighed for, alternativt skal der gennemføres særlige tiltag for at reducere kvælstofudvaskningen. Den maksimalt tilladte udbringning af husdyrgødning uden særlige tiltag (DEmax) er i it-ansøgningen beregnet til 1,33 DE/ha. Der er ansøgt om udbringning af op til 1,01 DE/ha. Kvælstofudvaskningen reduceres ved følgende tiltag (se afsnit 6.2, Drift af arealerne ): 8 Vandplan Storebælt. Hovedvandopland Vanddistrikt Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen,

16 1) Der etableres et sædskifte på 5,0 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige og udnyttelsesprocenten af den afgassede biomasse sættes til minimum 67 % eller 2) udnyttelsesprocenten på det afgassede biomasse sættes til minimum 72 %. Tiltaget, hvor den afgassede biomasse sættes til minimum 72 %, resulterer i den højeste reelle udvaskning. Nøgletal vedr. kvælstofudvaskning til overfladevand i ansøgt drift (jf. beregninger fra it-ansøgningssystemet): Maksimal tilladt kvælstofudvaskning (på baggrund af indplacering i nitratklasser): 53,7 kg N/ha/år Kvælstofudvaskning i ansøgt projekt: 52,3 kg N/ha/år Idet kvælstofudvaskningen for det valgte projekt ikke er større end den maksimalt tilladte kvælstofudvaskning, er husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Var bedriftens arealer drevet som et plantebrug uden udbringning af husdyrgødning, ville kvælstofudvaskningen ifølge it-ansøgningssystemets beregninger være 44,1 kg N/ha/år. Udbringning af husdyrgødning giver dermed i den aktuelle sag anledning til en merudvaskning på 8,2 kg N/ha/år. Den samlede årlige udvaskning af nitrat fra udbringningsarealerne som følge af udbringning af husdyrgødning bliver ca kg kvælstof (458,7 ha * 8,2 kg N/ha). På baggrund af de kvælstofreduktionspotentialer, der er målt eller beregnet på oplandsniveau (jf. Statens kort over kvælstofreduktionspotentialer 9 ), og de beregnede udvaskningstal, kan den omtrentlige merudledning af kvælstof (som følge af udbringning af husdyrgødning) til vandområderne beregnes (jf. tabel 6.3): Merudledning = Merudvaskning fra rodzonen (pga. husdyrgødning) x areal x (100 % - reduktionspotentiale) Tabel 6.3. Omtrentlig merudledning af kvælstof til vandområder fra bedriftens udbringningsarealer som følge af udbringning af husdyrgødning, jf. beregninger i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem og reduktionspotentialer angivet på Statens kort over kvælstofreduktionspotentialer. Recipient Areal Reduktionspotentiale Udledning pr. år Seden Strand/Odense Fjord via Odense Å 96 ha 0-50 % kg kvælstof Holckenhavn Fjord 65 ha % kg kvælstof Langelandssund 298 ha 0-50 % kg kvælstof I alt kg kvælstof Fosfor Fosforbalancen på udbringningsarealerne er forskellen mellem fosfor tilført med gødning og fosfor fraført med afgrøderne. Mængden af fosfor, der fraføres med afgrøderne, afhænger af det aktuelle sædskifte, jordbundsforhold samt, hvis der er tale om sandjord, om afgrøderne vandes. Det tilladte fosforoverskud afhænger af, hvilket vandområde, arealerne afvander til, samt drænforhold, jordbundstype og mængden af fosfor udbragt hidtil. Nøgletal vedr. fosforbalancen i ansøgt drift (jf. beregninger fra it-ansøgningssystemet): Fosfor tilført: 20,7 kg P/ha/år Fosfor fraført: 22,2 kg P/ha/år Fosforoverskud: -1,5 kg P/ha/år Maksimalt tilladt fosforoverskud: 7,8 kg P/ha/år Idet det ansøgte fosforoverskud ikke overstiger det maksimalt tilladte fosforoverskud, er husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering Kvælstof Ifølge beregningerne i it-ansøgningssystemet er husdyrlovens beskyttelsesniveau vedrørende kvælstofudvaskning til overfladevand overholdt i den aktuelle sag. 9 Kan findes på Danmarks Arealinformation, under Husdyrgodkendelse. 16

17 I forbindelse med miljøgodkendelser efter husdyrloven skal kommunen desuden vurdere, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. 7 i habitatbekendtgørelsen. I den aktuelle sag ligger alle udbringningsarealer i oplande til Natura områderne Odense Fjord (96 ha) og Centrale Storebælt og Vresen (fordelt på oplandene til Holckenhavn Fjord (65 ha) og Langelandssund (298 ha)). Miljøstyrelsen har fastlagt afskæringskriterier for, hvornår miljøgodkendelser af husdyrbrug kan skade overfladevande pga. nitratudvaskning. Kriteriet for, at et projekt sammen med andre planer og projekter ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande, er, at antal dyreenheder i det aktuelle opland, ikke har været stigende siden 1. januar Statsforvaltningen har offentliggjort tal for udviklingen i antallet af dyreenheder i de enkelte kystoplande siden Af denne opgørelse fremgår det, at antallet af dyreenheder i oplandet til Seden Strand/Odense Fjord fra 2007 til 2015 er faldet fra til dyreenheder. I oplandet til Holckenhavn Fjord er antallet af dyreenheder faldet fra til , mens det i oplandet til Langelandssund er faldet fra i 2007 til i Odense Kommune har i 2013 meddelt godkendelse til udvidelse af kapaciteten på Fangel Bioenergi. Denne udvidelse er beregnet til at give en merudvaskning på ca. 8,4 ton N/år til Odense Fjord (og ca. 1,8 ton N/år til Holckenhavn Fjord). Desuden har Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015 godkendt etablering af et biogasanlæg på Midtfyn, hvilket er beregnet til at give en merudvaskning på ca. 15 ton N/år til Odense Fjord. Faaborg- Midtfyn Kommune har derudover ikke kendskab til andre kilder opstået siden 2007, som har givet anledning til en væsentligt øget nitratudvaskning. Faldet i antal dyreenheder er så stort, at det samlede billede ikke ændres af merpåvirkningen fra udvidelse/etablering af de nævnte biogasanlæg. Miljøstyrelsens afskæringskriterium er altså opfyldt i denne sag. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at husdyrbruget sammen med andre planer og projekter ikke vil kunne skade Natura 2000-området, da Miljøstyrelsens afskæringskriterium er opfyldt. Miljøstyrelsens afskæringskriterium for, at et projekt i sig selv ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande, er, at nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 % af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland. Dog skal udvaskningen være mindre end 1 %, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin, og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen vil udbringning af husdyrgødning normalt højst kunne bidrage med 20 % af udvaskningen fra dyrkede arealer. For at det ansøgte (udbringningen af husdyrgødning) skal kunne bidrage med over 1 % af den samlede nitratudvaskning til et vandområde, skal det dermed omfatte mere end ca. 5 % af det pågældende opland. Tabel 3.4. Udbringningsarealernes andel af det samlede opland til de berørte vandområder. Recipient Samlet opland Areal i opland Andel af opland Odense Fjord (indre del) ha 96 ha 0,09 % Holckenhavn Fjord ha 65 ha 0,29 % Langelandssund ha 298 ha 1,1 % De ansøgte udbringningsarealer udgør ikke mere end 5 % af nogen af de berørte oplande, jf. tabel 3.4. Dermed kan projektet i sig selv ikke medføre en skadesvirkning på overfladevande, jf. Miljøstyrelsens vejledning. Fosfor En fortsat nettotilførsel af fosfor vil på sigt medføre en risiko for, at der udvaskes fosfor til vandmiljøet. Risikoen for udvaskning af fosfor fra udbringningsarealerne afhænger bl.a. af jordens fosfortal. Fosfortallet er et udtryk for jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor. Hvis fosfortallene på udbringningsarealerne er tilstrækkeligt lave, er der dog en begrænset risiko for, at der vil ske udvaskning af fosfor fra arealerne. 10 Se 17

18 Ved fosfortal på 2-4 er jordens fosforindhold tilstrækkelig højt til, at det ikke vil være nødvendigt at tilføre mere fosfor, end der fraføres med planterne. Ved fosfortal over 6 vil der være en kraftigt forøget risiko for udvaskning af fosfor fra arealerne 11. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at det af hensyn til bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen og i husdyrlovens 19 og 23 kan være problematisk at give godkendelse til et projekt, der omfatter et væsentligt fosforoverskud på arealer i oplandet til et vandområde, hvor målsætningen for området ikke er opfyldt på grund af for store tilførsler af næringsstoffer. Den tilgængelige forskningsbaserede viden med hensyn til fosforudvaskning er begrænset, hvorfor der efter vores opfattelse bør udvises forsigtighed med at tillade en overskudstilførsel af fosfor. Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor stiller krav vedrørende fosforoverskuddet på drænede lerjorde med høje fosfortal (samt på lavbundsarealer) i oplandene til Natura 2000-vandområder (og visse andre vandområder), der er overbelastede med fosfor. Dermed begrænses risikoen for udvaskning af fosfor til sårbare områder. Natur- og Miljøklagenævnet har i efteråret 2012 fastlagt en praksis vedrørende fosfor 12. Nævnet finder, at det generelle beskyttelsesniveau suppleret med adgangen til at fastsætte skærpede vilkår gør op med reguleringen af fosforoverskuddet. Vi vurderer i den aktuelle sag, at husdyrlovens beskyttelsesniveau vedrørende fosfor er overholdt, og vi har ikke fundet grundlag for at stille skærpede vilkår. Med hensyn til påvirkning af Natura 2000-områder, hvad angår udvaskning af fosfor, vurderer Faaborg- Midtfyn Kommune, at der ikke er risiko for, at projektet i sig selv eller sammen med andre planer eller projekter kan påvirke Natura 2000-området Odense Fjord (indre del), Centrale Storebælt og Vresen og det Centrale Storebælt og Vresen via Langelandssund væsentligt, idet 1) antallet af dyreenheder i de aktuelle oplande er faldende (jf. afsnittet om kvælstof) 2) husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau er overholdt. 3.6 Påvirkning af grundvand Nitratudvaskningen til grundvand skal kun vurderes i forhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau (jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt D, nr. 2), hvis der ligger udbringningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). I den aktuelle sag ligger ca. 73,8 ha af de ansøgte udbringningsarealer inden for nitratfølsomme indvindingsområder (fig. 3.1 og 3.2 næste side). Af disse ligger ca. 26,0 i Svendborg Kommune. 11 Tab af fosfor fra landbrugsjord til vandmiljøet. DJF-rapport. Markbrug nr. 34, oktober Jf. bl.a. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse NMK af 8. oktober

19 Figur 3.1. Udbringningsarealer (røde markeringer) i nitratfølsomme indvindingsområder (skraveret område) i Faaborg- Midtfyn Kommune. Figur 3.2. Udbringningsarealer (røde markeringer) i nitratfølsomme indvindingsområder (skraveret område) i Svendborg Kommune. I henhold til det generelle beskyttelsesniveau må der ikke ske en merudvaskning, hvis udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter i efter-situationen. Ifølge beregninger i Miljøstyrelsens it- 19

20 ansøgningssystem er udvaskningen fra de pågældende marker mellem 60 og 63 mg nitrat pr. l i eftersituationen, hvilket svarer til udvaskningen i nudriften. Herudover afhænger vurderingen af, hvilken af følgende situationer, der er tale om: 1) Der er foretaget zonering (statslig kortlægning) af området samt udarbejdet en indsatsplan for området. 2) Der er hverken foretaget zonering (statslig kortlægning) af området eller udarbejdet en indsatsplan for området. 3) Der er foretaget zonering (statslig kortlægning) af området, men ikke udarbejdet en indsatsplan for området. I den aktuelle sag er der tale om situation 3. I denne situation skal det konkret vurderes, om der skal stilles yderligere krav vedrørende udvaskningen til grundvand. Der er ikke aktuelle problemer med nitrat i grundvandet i området, og Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på den baggrund, at der ikke skal stilles yderligere krav. Ligeledes vurderede Svendborg Kommune i forbindelse med arealgodkendelsen af 17. august 2015, at det ikke var nødvendigt at stille særlige vilkår for nitrat til grundvandet, så længe det kunne dokumenteres, at udvaskningen af nitrat ikke øges. Dette forhold er stadig gældende for nærværende ansøgning. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer ud fra ovenstående, at husdyrlovens beskyttelsesniveau vedrørende nitratudvaskning til grundvand er overholdt. 4. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Kommunen skal ved vurderingen af en ansøgning sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved hjælp af bedste tilgængelige teknik, jf. 19 i husdyrloven. I ansøgningen er der ikke nogen nærmere redegørelse for anvendelse af BAT i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. I Miljøstyrelsens notater vedrørende vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik står der følgende: For så vidt angår BAT i relation til udbringning af husdyrgødning på arealerne er det Miljøstyrelsens opfattelse, at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, er BAT. Miljøstyrelsen har derfor ikke udarbejdet vejledende emissionsgrænseværdier for nitratudvaskning og ammoniakemission i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. På denne baggrund er det Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering, at der ikke er grundlag for at stille særlige vilkår. 5. Relevant lovgivning m.v. I dette afsnit gives en kort oversigt over love og bekendtgørelser m.v., der er særlig relevante i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug og udbringningsarealer. Husdyrloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (og tilhørende vejledning) fastsætter rammerne for behandlingen af ansøgninger om miljøgodkendelse m.v. Dette angår blandt andet hvilke forhold, kommunen skal vurdere, samt beskyttelsesniveauer for de miljøpåvirkninger, der er fra husdyrbruget. Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). Lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen). Bek. nr. 44. af 11. januar Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Version 2.0, digital vejledning, tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside, 20

21 Husdyrgødningsbekendtgørelsen fastsætter generelle regler for indretningen af husdyrbrug og anvendelse af husdyrgødning. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Bek. nr af 26. november Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen fastsætter regler for beskyttelse af Natura 2000-områder samt særligt sårbare arter. EF-direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Bek. nr. 408 af 1. maj

22 Bilag 1 22