Tillæg til miljøgodkendelse

Transkript

1 Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbrug Klarningvej Ringe 11 Denne tillægsgodkendelse er givet til: CVR-nr Gitte Hansen og Jens Erik Hansen Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup. Miljøgodkendelsen gives efter 11 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der meddeles godkendelse til ændring af svineproduktion på Klarningvej 4 samt til at udbringe husdyrgødning på 247,4 ha. Godkendelsens vilkår ligger inden for rammerne af bekendtgørelser, vejledninger o. lign. udgivet af Miljøministeriet. Godkendelsesdato: 17. september 2014

2 Indhold Tillæg til miljøgodkendelse... 3 Datablad... 3 Afgørelse... 4 Ændring af vilkår for miljøgodkendelsen... 5 Klagevejledning... 7 Modtagere af kopi af afgørelsen... 7 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse Ikke-teknisk resumé Offentlighed Grundforhold Godkendelsespligt og godkendelsens omfang Udnyttelsesfrist Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, afstandskrav m.v Landskabelige hensyn Husdyrbrugets anlæg Produktion Indretning Drift af husdyrbrugets anlæg Gødningsproduktion og -opbevaring Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Påvirkning af naturområder med ammoniak Påvirkning af naboer Uheld og driftsforstyrrelser Forurening og gener fra bedriftens arealer Bedriftens arealer Drift af arealerne Gødningsproduktion og -håndtering Påvirkning af naturområder med ammoniak Påvirkning af overfladevand Påvirkning af grundvand Bedste tilgængelige teknik (BAT) Egenkontrol Relevant lovgivning m.v Kortbilag Bilag 1 (samlede vilkår for husdyrbruget) Bilag 2 (høringssvar fra Svendborg Kommune)

3 Tillæg til miljøgodkendelse Datablad Ansøger, ejer og kontaktperson Husdyrbrugets navn og adresse Gitte Hansen og Jens Erik Hansen Kværndrup Vænge Kværndrup Tlf Mobil E-post: Klarninggård Klarningvej 4 Snarup 5750 Ringe Ejendomsnummer Matrikelnumre Virksomhedens art 8a, Snarup By, Krarup m.fl. Svinebrug CHR-nummer CVR-nummer Tillægsgodkendelsen omfatter Ændring af svineproduktion til en årlig produktion på smågrise (7,2-30 kg) og slagtesvin ( kg), svarende til 185,1 dyreenheder med den på godkendelsestidspunktet gældende omregningsfaktor. Udbringning af husdyrgødning svarende til 345,4 dyreenheder på et areal på 247,4 ha. Tilsynsmyndighed Faaborg-Midtfyn Kommune Miljøafdelingen Teknik Mellemgade Faaborg Tlf E-post: teknik@fmk.dk 3

4 Afgørelse Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tillæg til Miljøgodkendelse af husdyrproduktion, Klarningvej 4, 5750 Ringe af 10. november Tillægsgodkendelsen omfatter ændring af husdyrproduktionen på Klarningvej 4, 5750 Ringe, samt udbringning af husdyrgødning på 247,4 ha landbrugsjord tilhørende bedriften. Godkendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriften, CVR-nr (Gitte Hansen og Jens Erik Hansen). Med meddelelse af denne tillægsgodkendelse ophæves arealvilkårene (vilkår 30-38) i Miljøgodkendelse af husdyrproduktion og udbringningsarealer, Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup af 27. september Teknik - Miljøafdelingen Mellemgade Faaborg Tlf Fax teknik@fmk.dk Miljøgodkendelsen gives efter 11, stk. 3, i husdyrloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Faaborg-Midtfyn Kommune giver godkendelsen, da kommunen på baggrund af gældende lovgivning, Miljøstyrelsens vejledninger og beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem vurderer, at - ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. - indretning og drift af husdyrbruget, herunder udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne, kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. - projektet ikke forringer bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller skader levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. - husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne Sagsid P Kontakt Jacob Sterup Dir. tlf jaste@fmk.dk Tillægsgodkendelsen gives under forudsætning af, at de gældende regler på området og godkendelsens vilkår overholdes. Forudsætningerne for miljøgodkendelsen er de oplysninger, der er givet i ansøgningsmaterialet, jf. ansøgning fra Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, skemanummer , version 1 af 25. juni 2014 med tilhørende bilag, samt øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent. Godkendelsesdato: 17. september 2014 Venlig hilsen Olav Bojesen Afdelingsleder Jacob Sterup Biolog Afgørelsen annonceres på den 18. september 2014 Klagefristen udløber den 16. oktober 2014 kl. 14:00 Søgsmålsfristen udløber den 18. marts 2015 Åbningstid Mandag 10:00-15:30 Tirsdag 10:00-14:00 Onsdag LUKKET Torsdag 10:00-17:00 Fredag 10:00-12:00 Telefontid Mandag-onsdag 8:00-15:30 Torsdag 8:00-17:30 Fredag 8:00-12:30 4

5 Ændring af vilkår for miljøgodkendelsen I forbindelse med denne tillægsgodkendelse sker der de nedenfor gennemgåede ændringer af vilkårene i Miljøgodkendelse af husdyrproduktion, Klarningvej 4, 5750 Ringe af 10. november De samlede vilkår for husdyrbruget, der gælder efter ændringerne, ses i bilag 1 til denne tillægsgodkendelse. Vilkårene i denne tillægsgodkendelse gælder fra det tidspunkt, hvor godkendelsen er taget i brug, medmindre et senere tidspunkt er angivet i det enkelte vilkår. Godkendelsen regnes for at være taget i brug på det tidspunkt, hvor en godkendelsespligtig ændring eller udvidelse af husdyrbruget er påbegyndt. Dette vil eksempelvis sige det tidspunkt, hvor der påbegyndes opførelse af et nyt staldanlæg eller opbevaringsanlæg, eller hvor dyreholdet ændres således, at det ikke længere svarer til den allerede tilladte produktion. Den aktuelle tillægsgodkendelse omfatter følgende godkendelsespligtige ændringer: Udvidelse af smågrise- og slagtesvineproduktion (til mere end smågrise/år og mere end 500 slagtesvin/år). Hvis godkendelsen ønskes benyttet, skal dette ske inden for udnyttelsesfristen, jf. vilkåret om udnyttelse af godkendelsen. Hvis godkendelsen ikke eller kun delvist tages i brug, vil godkendelsen helt eller delvist bortfalde. Hvis godkendelsen, efter at være taget i brug, ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. I forbindelse med denne tillægsgodkendelse sker der følgende ændringer af vilkår: Vilkår 3, 4, 29 og 31 i den gældende godkendelse erstattes af nedenstående vilkår, og vilkår 29a, 29b, 29c og 29d indsættes som nye vilkår. Herudover bortfalder vilkår Produktionens omfang Godkendelsen omfatter et svinehold med en årlig produktion på maksimalt smågrise (7,2-30 kg) og slagtesvin ( kg). Dyreholdet svarer til 185,1 dyreenheder med den på godkendelsestidspunktet gældende omregningsfaktor. 4. Udnyttelse af godkendelsen Fristen for udnyttelse af tillægsgodkendelsen er to år regnet fra godkendelsesdatoen. Hvis godkendelsen ikke er udnyttet fuldt ud senest på dette tidspunkt, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er udnyttet. Arealanvendelse 29. Udbringningsarealer Inden for bedriftens ejede og forpagtede arealer må der udelukkende udbringes husdyrgødning på de 247,4 ha udbringningsarealer, der er indtegnet på kortbilag 1. Nye udbringningsarealer må først tages i brug, når de er anmeldt til og accepteret skriftligt af tilsynsmyndigheden. 29a. Maksimal udbringning af organisk gødning På bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer må der inden for et planår udbringes husdyrgødning i form af svinegylle og dybstrøelse svarende til maksimalt 1,40 dyreenheder/ha og 345,4 dyreenheder i alt samt maksimalt 34,1 kg fosfor/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning, herunder spildevandsslam. 29b. Ændring af gødningstype Hvis der ønskes udbragt andre typer organisk gødning end omtalt i vilkåret om maksimal udbringning af organisk gødning, skal dette anmeldes til tilsynsmyndigheden. Ændringen kan ske inden for rammerne af denne godkendelse, hvis det ikke vil medføre en øget kvælstofudvaskning og ikke på andre områder giver en væsentligt øget miljøpåvirkning. Der må ikke udbringes andre typer organisk gødning, inden det er accepteret skriftligt af tilsynsmyndigheden. 5

6 29c. Aftalearealer Der må årligt afleveres husdyrgødning fra bedriften til andre bedrifter svarende til mængden i nedenstående tabel. Mængdeangivelsen i tabellen må ikke overskrides for nogen af de angivne modtagere af husdyrgødning, medmindre afsætning af en større mængde husdyrgødning kan ske i overensstemmelse med miljøgodkendelsen for den pågældende modtager. CVR-nr. Navn og adresse Mængde Kim Kromann Jørgensen, Nørregårdsvej 23, 5771 Stenstrup 145,0 DE Henning Lerche Hansen, Mullerupvej 1, 5772 Kværndrup 3,0 DE Frede Nyholm Jensen, Mullerupvej 8, 5772 Kværndrup 17,0 DE Ikærgård v/flemming Møldrup Jensen, Mullerupvej 21, 5772 Kværndrup 74,0 DE Jack Foged Holding ApS, Fangelvej 98, 5672 Broby 54,0 DE I alt 292,0 DE Husdyrgødningen må kun udbringes på arealer, der er omfattet af de pågældende modtageres miljøgodkendelse. Der må ikke afleveres husdyrgødning til andre bedrifter eller til udbringning på andre arealer, jf. dog de gældende regler om udskiftning af udbringningsarealer. Dog må husdyrgødning fra husdyrbruget Dyrebjergvej 7 udbringes på arealer, der ikke er omfattet af en miljøgodkendelse efter husdyrloven. Hvis husdyrgødning til aftalearealer leveres udbragt, skal udbringningen ske i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i miljøgodkendelsen for de pågældende arealer. 29d. Efterafgrøder / reduceret kvælstofnorm / sædskifte Bedriften kan vælge mellem nedenstående løsninger med henblik på at reducere udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne. 1) 6,0 % efterafgrøder ud over den lovpligtige andel samt tilførslen af kvælstof nedsat 1,5 % i forhold til Plantedirektoratets normtal. 2) Sædskiftet S6 (med mindst 10 % frøgræs). 3) 6,0 % efterafgrøder ud over den lovpligtige andel samt udbringning af husdyrgødning reduceret til 1,20 DE. 4) Tilførslen af kvælstof nedsat 6,0 % i forhold til Plantedirektoratets normtal. Der er følgende nærmere krav til ovennævnte tiltag: Efterafgrøder Ekstra efterafgrøder skal følge de samme krav, som der er til de lovpligtige efterafgrøder, hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning, og de kan erstattes af alternative virkemidler efter de samme regler. De ekstra efterafgrøder må ikke erstattes af 100 % vinterafgrøder. Kravet om ekstra efterafgrøder skal (om muligt) skrives ind i det årlige gødningsregnskab. Sædskiftet S6 Anvendes denne løsning, skal der hvert år dyrkes frøgræs på minimum 10 % af bedriftens udbringningsarealer, og der må maksimalt være ærter på 10 % af bedriftens udbringningsarealer. Reduktion af kvælstofudvaskningen kan evt. gennemføres på anden måde, hvis det forudgående dokumenteres over for tilsynsmyndigheden gennem beregninger i eller tilsvarende, at dette ikke vil resultere i en større kvælstofudvaskning, end der er ved en af de nævnte muligheder. 6

7 31. Dokumentation Virksomheden skal altid kunne dokumentere, at produktionsomfang, udbragte mængder af husdyrgødning og drift af arealerne er inden for godkendelsens rammer. Til dette formål skal som minimum følgende dokumenter opbevares for de fem seneste år/planår, de skal kunne forevises ved tilsyn, og de skal indsendes til tilsynsmyndigheden på forlangende: Husdyrindberetning Regnskaber for solgte dyr / slagteriafregninger Mark- og gødningsplan Forpagtningsaftaler Indsendt gødningsregnskab inkl. kvitteringer for overførte mængder husdyrgødning Skriftlige aftaler om levering af husdyrgødning Regnskabsbilag fra destruktionsanlæg for døde dyr Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøger, Sundhedsstyrelsen, enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagen samt forskellige foreninger og organisationer (jf. kapitel 7 i husdyrloven). En klage skal være skriftlig og sendes til Faaborg-Midtfyn Kommune, helst på mail til teknik@fmk.dk med kopi til jaste@fmk.dk, alternativt som brev til Miljøafdelingen, Mellemgade 15, 5600 Faaborg. Vi skal have modtaget klagen inden for kommunens åbningstid senest 4 uger efter, at afgørelsen har været offentligt annonceret. Vi giver ansøger besked, hvis afgørelsen påklages. Senest tre uger efter klagefristens udløb videresender vi klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med vore bemærkninger til sagen og klagepunkterne. Vore bemærkninger sendes også til klagesagens parter. Der skal betales et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet for at få behandlet en klage. Natur- og Miljøklagenævnet sender en opkrævning på gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen og i visse andre tilfælde. For mere information, se Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Hvis afgørelsen udnyttes i klageperioden, eller mens en eventuel klage behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, sker dette på ansøgers egen regning og risiko. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, afgørelsen har været offentligt annonceret. Modtagere af kopi af afgørelsen Gitte Hansen og Jens Erik Hansen, Kværndrup Vænge 17, 5750 Ringe. E-post: tisselhave@hotmail.com Centrovice v/mette Larsen Baadegaard. E-post: mlb@centrovice.dk Svendborg Kommune, Natur og Miljø. E-post: kulturogplan@svendborg.dk Sundhedsstyrelsen. E-post: syd@sst.dk Danmarks Fiskeriforening. E-post: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen af Danmark. E-post: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet. E-post: fbr@fbr.dk Danmarks Naturfredningsforening. E-post: dnfaaborg-midtfyn-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Faaborg-Midtfyn v/lisbeth Ravn. E-post: lisbethsamsoravn@gmail.com Danmarks Sportsfiskerforbund. E-post: post@sportsfiskerforbundet.dk 7

8 Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Frode Thorhauge. E-post: Dansk Ornitologisk Forening. E-post: Det Økologiske Råd. E-post: 8

9 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Denne tillægsgodkendelse er opdelt i to hovedafsnit. Første del udgøres af selve godkendelsen med de vilkår, Faaborg-Midtfyn Kommune stiller vedrørende indretning og drift af virksomheden. Anden del er den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Her er ejendommen og arealerne beskrevet nærmere, og der er redegjort for den påvirkning, virksomheden forventes at have på omgivelserne. Desuden er der redegjort for, om husdyrbruget lever op til husdyrlovens 1 krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering danner grundlag for de vilkår for virksomhedens indretning og drift, der meddeles i godkendelsen. Vilkårene skal medvirke til at sikre, - at indretning og drift af husdyrbruget og arealerne sker i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og den miljøtekniske beskrivelse og vurdering - at yderligere miljøkrav, fastsat på grundlag af kommunens vurdering, overholdes - at risikoen for, at der forekommer forurening eller gener ud over de forventede ifølge miljøvurderingen, nedsættes. Udgangspunktet for den miljøtekniske beskrivelse og vurdering, og dermed godkendelsen, er den ansøgning om miljøgodkendelse, der er indsendt gennem Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, samt øvrige oplysninger indsendt eller givet af ansøger eller ansøgers konsulent. 1. Resumé og samlet vurdering 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse Gitte Hansen og Jens Erik Hansen, Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, har ansøgt om ændring af miljøgodkendelsen af husdyrbruget på Klarningvej 4, 5750 Ringe. Der er søgt om en ændret sammensætning af dyreholdet. Der sker også ændringer i driften af arealerne. Arealdriften har ikke tidligere været omfattet af miljøgodkendelsen af Klarningvej 4, men har i stedet været en del af miljøgodkendelsen af ansøgers anden husdyrproduktion på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup. Ansøgningen om ændring af miljøgodkendelsen er indsendt til Faaborg-Midtfyn Kommune gennem Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, første gang den 25. juni Ansøgningen har skemanummer i it-ansøgningssystemet. Faaborg-Midtfyn Kommune har afgjort sagen på baggrund af den sidst indsendte version af ansøgningen, version 1 af 25. juni It-ansøgningssystemet har foretaget en række beregninger af miljøpåvirkningerne fra husdyrbrugets anlæg og arealer. Disse beregninger har sammen med ansøgningens øvrige oplysninger udgjort grundlaget for kommunens miljøvurdering og afgørelse. 1.2 Ikke-teknisk resumé Gitte Hansen og Jens Erik Hansen har søgt om at ændre sammensætningen af svineproduktionen på Klarningvej 4. Der skal ikke længere være søer på ejendommen, mens antallet af smågrise og slagtesvin til gengæld øges. Opgjort i dyreenheder reduceres dyreholdet lidt i forhold til det hidtidige dyrehold. Der opføres ikke nyt byggeri i forbindelse med ændringerne. Lugtemissionen fra husdyrbruget falder i forbindelse med ændringerne i dyreholdet. Geneafstanden (ukorrigeret) i forhold til enkeltboliger uden landbrugspligt bliver 162 m efter udvidelsen, og der er ca. 300 m til nærmeste nabo. Heller ikke boliger i samlet bebyggelse eller byzone bliver påvirket med lugt over genekriteriet. Heller ikke på andre område forventes ændringerne at give øgede gener for naboer. 1 Bekendtgørelse nr af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). 9

10 Ændringerne af dyreholdet medfører et fald i ammoniaktabet fra husdyrbruget, og påvirkningen af næringsstoffølsomme naturområder i nærheden af husdyrbruget reduceres dermed. Der har ikke været behov for særlige tiltag for at leve op til kravene om anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi. Husdyrgødningen udbringes på i alt 247,4 ha ejede/forpagtede arealer samt på aftalearealer. Der udbringes husdyrgødning svarende til op mod 1,40 dyreenheder/ha på egne arealer. For at reducere kvælstofudvaskningen fra arealerne etableres ekstra efterafgrøder ud over de generelle krav. Alternativt reduceres kvælstofgødskningen. Faaborg-Midtfyn Kommune har vurderet, at der kan meddeles tillæg til miljøgodkendelsen af husdyrbruget på Klarningvej 4. Kommunen vurderer, at når godkendelsens vilkår overholdes, - har ansøger truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. - kan indretning og drift af husdyrbruget, herunder udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne, ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. - forringer projektet ikke bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller skader levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. - kan husdyrbruget i øvrigt drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. 1.3 Offentlighed I forbindelse med sagen er der ikke foretaget partshøring af naboer, idet ændringerne vurderes at være af underordnet betydning for naboerne. 2. september 2014: Udkast til afgørelse sendt i høring hos ansøger og ansøgers konsulent, der ikke havde bemærkninger. 2. Grundforhold 2.1 Godkendelsespligt og godkendelsens omfang Husdyrbrug med over 75 dyreenheder må ikke etableres, udvides eller ændres, før der er meddelt godkendelse heraf efter 11 eller 12 i husdyrloven, jf. 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2. Første gang der meddeles godkendelse efter husdyrlovens 11 eller 12, skal godkendelsen omfatte hele anlægget og bedriftens arealer, jf. husdyrlovens 103. Hvis der afsættes husdyrgødning til arealer på andre bedrifter, skal også disse arealer vurderes i forbindelse med godkendelsen. I denne sag kræves en ændring (tillæg) af den gældende miljøgodkendelse, da dyreholdet ændres. Desuden kræves en ændring af vilkårene for arealdriften, da udbringningsarealet er reduceret og fosforindholdet i den udbragte husdyrgødning øges. Husdyrbruget skal godkendes efter husdyrlovens 11, stk. 3, idet der er tale om en godkendelsespligtig ændring af et eksisterende husdyrbrug over 75 og under 250 dyreenheder, der allerede er godkendt efter husdyrloven. 2.2 Udnyttelsesfrist Kommunen skal fastsætte en frist for udnyttelse af godkendelsen. Fristen bør normalt ikke sættes til senere end to år fra godkendelsesdatoen, og omfatter godkendelsen planlagte udvidelser eller ændringer, bør 2 Bekendtgørelse nr af 4. oktober 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen). 10

11 fristen for at udnytte denne del af godkendelsen ikke overstige fem år fra godkendelsesdatoen, jf. husdyrlovens 33. I denne sag gives en frist på to år til at udnytte tillægsgodkendelsen, da der ikke er særlige grunde til at give en længere udnyttelsesfrist end de to år, der normalt skal gives ifølge husdyrloven. Hvis godkendelsen, efter at være taget i brug, ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år (jf. husdyrlovens 33, stk. 3). 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, afstandskrav m.v. Husdyrbruget på Klarningvej 4 er placeret i landzone ca. 2,2 km syd for Snarup. Husdyrbrugets beliggenhed i forhold til de nærmeste naboer fremgår af figur 3.1. Figur 3.1. Oversigtskort over husdyrbrugets beliggenhed i forhold til de nærmeste naboer. Jf. 6 i husdyrloven må der ikke ske udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse. Alle eksisterende stalde og gødningsopbevaringsanlæg ligger væsentligt mere end 50 m fra nærmeste nabobeboelse. Afstanden fra beboelsesbygningen på Klarningvej 2 til nærmeste gyllebeholder er ca. 267 m. Der opføres ikke nyt byggeri på husdyrbruget i forbindelse med tillægsgodkendelsen, så en vurdering i forhold til øvrige afstandskrav, byggelinjer m.v. er ikke relevant. 11

12 3.2 Landskabelige hensyn Ikke relevant, da der ikke opføres nyt byggeri i forbindelse med tillægsgodkendelsen. 4. Husdyrbrugets anlæg 4.1 Produktion Der ønskes en ændring af svineproduktionen på Klarningvej 4, således at der fremover ikke længere vil være søer på ejensommen. Til gengæld øges antallet af smågrise og slagtesvin/polte. Det samlede dyrehold ændres fra 194,7 til 185,1 dyreenheder. Fordelingen på dyretyper pr. 1. januar 2007 samt i nudrift og ansøgt drift fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1. Oversigt over tilladt dyrehold, hhv. pr. 1. januar 2007, i nudrift og ansøgt drift. Dyrehold pr. 1/1-07 Nudrift Ansøgt drift Dyretype Antal Dyreenheder Antal Dyreenheder Antal Dyreenheder Årssøer, drægtige , ,8 Årssøer, farende ,0 Smågrise (7,2-30 kg) , , ,9 Slagtesvin ( kg a ) , , ,2 I alt 181,4 194,7 185,1 a Vægtintervallet for slagtesvin er ikke det samme ved de forskellige tilladelser. Pr. 1/1-07 var det kg, i ansøgt drift er det kg. 4.2 Indretning En oversigt over husdyrbrugets stalde fremgår af figur 4.1. I tabel 4.2 er de enkelte staldafsnit gennemgået nærmere, hvad angår staldindretning og dyrehold, hhv. pr. 1. januar 2007 og i ansøgt drift. Der sker ikke bygningsmæssige ændringer i forbindelse med tillægsgodkendelsen. Figur 4.1. Oversigtskort over husdyrbrugets stalde. 12

13 Tabel 4.2. Ansøgers oplysninger om staldindretning og sammensætning af dyreholdet pr. 1. januar 2007 (nudrift i itansøgningen) og ansøgt drift. Staldnumre henviser til figur 4.1. Dyr (stipladser) Dyreenheder Staldnr. Staldtype Dyretype Pr. 1/ Ansøgt Før / efter Løbe- og drægtighedsstald. Søer, årsdyr 146 (400) 0 23,7 / 0 Løsgående, delvis spaltegulv Toklimastald, delvis spaltegulv Smågrise (400) Delvis spaltegulv, % fast gulv Løbe- og drægtighedsstald. Løsgående, delvis spaltegulv Farestald. Kassestier, delvis spaltegulv Toklimastald, delvis spaltegulv Fuldspaltegulv Toklimastald, delvis spaltegulv Ny stald, opført på baggrund af godkendelse fra 2008 Delvis spaltegulv, % fast gulv Nedrevet staldbygning Slagtesvin / polte (1.635) 17,7 / 45, (400) (267) 38,2 / 28,2 Søer, årsdyr 154 (210) 0 25,0 / 0 Søer, årsdyr 300 (68) 0 21,0 / 0 Smågrise (7-12 kg nudrift, 7,2-30 kg ansøgt) Smågrise (12-30 kg) Smågrise (7,2-30 kg) (350) (1.635) 3,3 / 45, (350) 0 12,2 / (2.400) 0 / 66,4 Slagtesvin (400) 0 40,3 / 0 Dyreenheder i alt 181,4 / 185,1 4.3 Drift af husdyrbrugets anlæg For en beskrivelse af dette henvises til miljøgodkendelsen af 10. november Eneste ændring i forbindelse med denne tillægsgodkendelse er, at tiltag vedrørende fodring bortfalder. Fodringstiltag var primært aktuelt for søerne, der nu ikke længere skal være på ejendommen. 4.4 Gødningsproduktion og -opbevaring Husdyrbrugets opbevaringsanlæg til husdyrgødning udgøres af to gyllebeholdere på i alt ca m³. I tabel 4.3 er der lavet en opgørelse over den årlige produktion af husdyrgødning. Tabel 4.3. Opgørelse af gødningsproduktion beregnet efter normtal for husdyrgødning for 2013 ( Staldsystem Antal og dyretype Gylle (t/dyr) Gylle i alt (t) Delvis spaltegulv slagtesvin 0, (25-49 % fast) ( kg) Toklimastald, delvis smågrise 0, spaltegulv (7,2-30 kg) I alt Der kan på baggrund af ovenstående beregnes en opbevaringskapacitet på ejendommen på (4.460 / 5.210) * 12 = 10,3 måneder. I henhold til 6 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 skal husdyrbrug råde over opbevaringsanlæg for husdyrgødning med en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med 3 Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). 13

14 reglerne om udbringningstidspunkter m.v. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer i den aktuelle sag, at virksomheden skal råde over mindst 9 måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning for at leve op til husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Kommunen vurderer i denne sag, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen. 5. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg 5.1 Påvirkning af naturområder med ammoniak Fra husdyrbrugets anlæg sker der en belastning af naturområder, især nær husdyrbruget, med luftbåren ammoniak. De ændringer, der sker i forbindelse med tillægsgodkendelsen, medfører et fald i ammoniakemissionen fra husdyrbruget. Ifølge it-ansøgningen (hvor udgangspunktet er den tilladte produktion pr. 1. januar 2007) falder ammoniaktabet fra til kg kvælstof/år. I miljøgodkendelsen fra 2008 blev der beregnet en ammoniakemission på kg kvælstof/år, så også i forhold til dette udgangspunkt er der et fald i ammoniakemissionen. Da der sker et fald i ammoniaktabet i forhold til det hidtil godkendte, er der ikke behov for en ny vurdering af påvirkningen af naturområder. Nærmeste naturområder, der er såkaldt kategori 1- eller 2-natur (jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, nr. 4), ligger godt 1 km fra husdyrbruget. I it-ansøgningssystemet er det beregnet, hvorvidt den ansøgte produktion lever op til husdyrlovens generelle ammoniakreduktionskrav. Ifølge beregningerne er husdyrlovens reduktionskrav overholdt. Ammoniaktabet er reduceret med 61 kg kvælstof/år mere end, hvad der var nødvendigt for at opfylde kravet. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at husdyrbruget lever op til husdyrlovens krav vedrørende ammoniakemission. 5.2 Påvirkning af naboer Kommunen skal ved vurderingen af en ansøgning sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, jf. 19 i husdyrloven, og kommunen skal tage hensyn til begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener), jf. 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter 27 hhv. 29. Lugt Lugtemissionen fra husdyrbruget falder som følge af ændringerne i dyreholdet. I forbindelse med miljøgodkendelsen fra 2008 blev der beregnet en geneafstand i forhold til enkeltbolig på 162 m. I den nye itansøgning beregnes denne geneafstand til 158 m. Nærmeste nabobeboelse ligger ca. 300 m fra staldene. Da der sker et fald i lugtemissionen, er der ikke behov for nogen nærmere vurdering af lugt fra husdyrbruget Øvrige forhold (støj, støv, fluer, lysgener m.v.) Der sker ikke i forbindelse med tillægsgodkendelsen ændringer, der forventes at give øgede gener for naboer i form af støj, støv, fluer, lys eller andre miljøforhold. 5.3 Uheld og driftsforstyrrelser Der sker ikke i forbindelse med tillægsgodkendelsen ændringer, der kan give anledning til en øget risiko for forurening i forbindelse med uheld og driftsforstyrrelser. 14

15 6. Forurening og gener fra bedriftens arealer 6.1 Bedriftens arealer Godkendelsen omfatter samtlige arealer, der ejes eller forpagtes af bedriften på godkendelsestidspunktet. Ud af bedriftens ejede og forpagtede arealer er der søgt om godkendelse af i alt 247,4 ha til udbringning af husdyrgødning. Størsteparten af arealet ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune, resten i Svendborg Kommune. En oversigt over de ejede og forpagtede udbringningsarealer fremgår af tabel 6.1 samt kortbilag 1. Tabel 6.1. Diverse oplysninger om de ejede og forpagtede arealer (areal, dræn- og vandingsforhold, jordbundstype, sædskifte/referencesædskifte, placering inden for nitrat- og fosforklasser samt grundvandsfølsomme (nitratfølsomme) områder). Navn Nitratklasse (ha) Grund- Fosforklasse (ha) Areal JB- Ref. Drænet Vandet Sædskifte vand (ha) type sædskifte (ha) 1-0 # 9,26 Ja JB7 Nej S2 S2 0* 9,26* 0* 0* 0 9, # 7,04 Ja JB7 Nej S2 S2 0* 7,04* 0* 0* 0 7, ,77 Ja JB7 Nej S2 S2 0, ,48 0 5, # 1,91 Ja JB6 Nej S2 S2 0* 1,91* 0* 0* 0 1, # 16,33 Ja JB7 Nej S2 S2 0* 16,33* 0* 0* 0 16,28 0 0, # 8,39 Ja JB5 Nej S2 S2 0* 8,39* 0* 0* 0 8, a # 3,62 Ja JB7 Nej S2 S2 0* 3,62* 0* 0* 0 3, b # 0,77 Ja JB7 Nej S2 S2 0* 0,77* 0* 0* 0 0, # 2,96 Ja JB6 Nej S2 S2 0* 2,96* 0* 0* 0 2, # 11,65 Ja JB6 Nej S2 S2 0* 11,65* 0* 0* 0 11, # 4,77 Ja JB6 Nej S2 S2 0* 4,77* 0* 0* 0 4, # 20,61 Ja JB5 Nej S2 S2 0* 20,61* 0* 0* 0 20, # 3,87 Ja JB6 Nej S2 S2 0* 3,87* 0* 0* 0 3, # 26,16 Ja JB6 Nej S2 S2 0* 26,16* 0* 0* 0 26, # 6,72 Ja JB6 Nej S2 S2 0* 6,72* 0* 0* 0 6, ,74 Ja JB6 Nej S2 S , ,40 8, ,56 Ja JB5 Nej S2 S2 24, ,75 24, ,22 Ja JB5 Nej S2 S2 3, , ,92 Ja JB5 Nej S2 S2 4, , ,28 Ja JB5 Nej S2 S2 0, ,23 6, ,11 11, ,43 Nej JB4 Nej S4 S4 0, ,99 7,16 8, ,14 Nej JB4 Nej S4 S4 0, ,31 0,83 1, ,22 Nej JB4 Nej S4 S4 0, ,86 1,22 1, ,64 Nej JB4 Nej S4 S , , ,02 Nej JB4 Nej S4 S ,02 0 5, ,78 Ja JB7 Nej S2 S2 12, , ,44 Ja JB7 Nej S2 S2 12, , a 8,36 Nej JB4 Nej S4 S ,36 0 8, b 1,29 Nej JB4 Nej S4 S4 0, ,21 0 1, b # 0,85 Ja JB6 Nej S2 S2 0* 0,85* 0* 0* 0 0, c # 0,72 Ja JB6 Nej S2 S2 0* 0,72* 0* 0* 0 0, Total 247,43 59,96 125, ,85 20,42 226,36 0 1,55 19,52 # Marker, der er manuelt markeret til at skulle leve op til udvaskning svarende til et plantebrug. * Marker, der er manuelt markeret til at ligge i en anden nitratklasse end det fremgår af kortværket til I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat regler vedrørende udbringning af husdyrgødning på risikoarealer med hensyn til overfladeafstrømning (f.eks. skrånende marker langs vandløb eller søer). Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på den baggrund, at der i forbindelse med miljøgodkendelser ikke er behov for en særlig vurdering og særlige vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning på risikoarealer (jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 8. marts 2013 i sag NMK ). Der ønskes desuden afsat husdyrgødning til aftalearealer, der drives under fem andre bedrifter. De fire bedrifter har alle arealer i Faaborg-Midtfyn Kommune, mens den femte bedrift udelukkende har arealer i Svendborg Kommune. Alle fem bedrifter har fået udarbejdet miljøgodkendelser efter husdyrlovens 16, inden meddelelse af denne godkendelse, og de kan dermed anvendes som aftalearealer. 15

16 Desuden vil husdyrgødning svarende til mindst 55,7 dyreenheder blive afsat til en (endnu) ukendt modtager. Denne husdyrgødning vil blive afsat fra ansøgers svineproduktion på Dyrebjergvej 7, der ikke er omfattet af en tilladelse eller godkendelse efter husdyrloven. Derfor kræves ikke miljøgodkendelse af de arealer, der skal modtage denne husdyrgødning. 6.2 Drift af arealerne Ansøger har ønsket at kunne vælge mellem flere forskellige tiltag med henblik på at begrænse nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne: 1) 6,0 % efterafgrøder ud over den lovpligtige andel samt tilførslen af kvælstof nedsat 1,5 % i forhold til normtallene. 2) Sædskiftet S6 (med mindst 10 % frøgræs). 3) 6,0 % efterafgrøder ud over den lovpligtige andel samt udbringning af husdyrgødning reduceret til 1,20 DE. 4) Tilførslen af kvælstof nedsat 6,0 % i forhold til normtallene. Er der ikke valgt et specifikt sædskifte, beregner it-ansøgningssystemet kvælstofudvaskning og fosforfraførsel ud fra referencesædskiftet for den pågældende bedrift. Referencesædskiftet afhænger bl.a. af bedriftstype (kvæg-, svine- eller plantebrug) og jordbundsforhold (sandjord eller lerjord). Data for de forskellige sædskifter, herunder udvaskningsindeks, fremgår af notatet Standardsædskifter og referencesædskifter 4 fra Miljøministeriet. Fosforfraførslen afhænger ud over af sædskiftet af jordtype, samt, hvis der er tale om sandjord, om afgrøderne vandes 5. Der stilles vilkår om, at arealerne drives i overensstemmelse med en af de beskrevne løsninger. 6.3 Gødningsproduktion og -håndtering Der indgår tre ejendomme med husdyrproduktion i bedriften: Klarningvej 4, Kværndrup Vænge 17 og Dyrebjergvej 7. En del af husdyrgødningen bliver afsat via gylleaftaler. Det samlede gødningsregnskab for ansøgt drift fremgår af tabel 6.2. Tabel 6.2. Gødningsregnskab for den samlede bedrift i ansøgt drift. Gødningstype Kvælstof Fosfor Dyreenheder Produceret gødningsmængde - Klarningvej 4, Ringe Svinegylle kg kg 185,1 DE - Kværndrup Vænge 17, Kværndrup Svinegylle kg kg 325,2 DE Dybstrøelse kg kg 42,5 DE - Dyrebjergvej 7, Kværndrup Svinegylle kg kg 141,4 DE Afsat gødningsmængde - CVR-nr , Kim Kromann Jørgensen, Nørregårdsvej 23, 5771 Svinegylle kg kg 145,0 DE Stenstrup - CVR-nr , Henning Lerche Hansen, Mullerupvej 1, 5772 Kværndrup Svinegylle 278 kg 68 kg 3,0 DE - CVR-nr , Frede Nyholm Jensen, Mullerupvej 8, 5772 Kværndrup Svinegylle kg 383 kg 17,0 DE - CVR-nr , Ikærgård v/flemming Møldrup Jensen, Mullerupvej Svinegylle kg kg 74,0 DE 21, 5772 Kværndrup - CVR-nr , Jack Foged Holding ApS, Fangelvej 98, 5672 Broby Svinegylle kg kg 54,0 DE - Ukendt modtager Svinegylle kg kg 55,7 DE 4 Standardsædskifter og referencesædskifter. Notat fra Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 8. februar Fosforbortførsel med afgrøder i Standardsædskifter. Notat. Finn P. Vinther, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. 16

17 Udbragt på bedriften Svinegylle kg kg 303,0 DE Dybstrøelse kg kg 42,5 DE Udbragt på bedriften i alt kg kg 345,4 DE I nudrift bliver der ifølge it-ansøgningen i alt udbragt husdyrgødning i form af svinegylle fra 344,0 dyreenheder ( kg N og kg P) på bedriftens arealer. 6.4 Påvirkning af naturområder med ammoniak Udbringning af husdyrgødning i nærheden af naturområder kan belaste disse med luftbåren ammoniak, jf. afsnit 5.1 om påvirkning af naturområder med ammoniak fra husdyrbrugets anlæg. Ammoniaktabet ved udbringning af husdyrgødning afhænger af flere forskellige faktorer, herunder typen af husdyrgødning, udbringningsmetode, afgrøder på marken og vejrforhold i forbindelse med udbringningen. Normalt regner man med, at 9-10 % af gødningens kvælstofindhold fordamper som ammoniak i forbindelse med udbringningen. Retsgrundlag Udbringning af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Heri er der blandt andet krav om, at udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og på marker med fodergræs skal ske ved nedfældning. I selve husdyrloven er der ikke direkte lagt op til, at kommunen i forbindelse med tilladelser og godkendelser skal vurdere belastningen med ammoniak fra udbringning af husdyrgødning. Dog skal kommunen i henhold til husdyrloven sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, herunder i strid med internationale forpligtelser, jf. 19, og kommunen skal tage hensyn til beskyttelse af naturområder, jf. 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter 27 hhv. 29. Desuden kan der ved administration af husdyrloven ikke gives tilladelse eller godkendelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på bilag IV i Habitatdirektivet, jf. 11 i habitatbekendtgørelsen. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning til husdyrloven skal kommunen vurdere, om ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning kan medføre en væsentlig påvirkning af naturområder. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis 6 er der som udgangspunkt ikke risiko for tilstandsændringer af naturområder (der kan være levesteder for bilag IV-arter) som følge af markdriften. Efter nævnets vurdering kan der dog forekomme situationer, hvor ændringer i markdriften medfører, at der er risiko for tilstandsændringer. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis markdriften ændres fra gødskning med kunstgødning til gødskning med husdyrgødning, eller hvis mængden af udbragt husdyrgødning forøges. Naturområder nær udbringningsarealerne Nedenfor er opsummeret de internationale naturbeskyttelsesområder, A- og B-målsatte moser og overdrev (jf. Kommuneplan 2013) samt stævningsskove, der ligger mindre end 100 m fra udbringningsarealerne. Naturområderne fremgår også af kortbilag 1. Internationale naturbeskyttelsesområder En af de marker, der indgår i udbringningsarealet, støder op til det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (habitatområde nr. H98). Der er dog ikke ammoniakfølsomme naturtyper inden for den nærmeste del af habitatområdet, og der er i det hele taget langt (ca m) fra marker til ammoniakfølsomme naturtyper inden for Natura 2000-områder. Andre ammoniakfølsomme naturområder Flere af markerne støder op til eller ligger nær højt målsatte (A- eller B-målsatte), ammoniakfølsomme naturområder (moser og overdrev). 6 Se f.eks. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 31. januar 2013 i sag NMK

18 Der er ikke konstateret væsentlige overlap mellem områder, der er registreret som 3-områder af Faaborg- Midtfyn Kommune, og de ansøgte udbringningsarealer. Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering I den aktuelle sag sker der ikke væsentligt forøget udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealerne, og der tages ikke nye udbringningsarealer i brug, som støder op til sårbar natur. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på den baggrund, at der ikke skal stilles særlige vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning. Svendborg Kommune er blevet hørt vedrørende arealerne i Svendborg Kommune. De har ikke ønsket særlige vilkår vedrørende ammoniakpåvirkning fra udbringningsarealerne. Høringssvaret ses i bilag Påvirkning af overfladevand Udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne vil kunne påvirke de vandområder (recipienter), som arealerne afvander til. Retsgrundlag Husdyrloven stiller krav vedrørende fosforoverskud og nitratudvaskning, når udbringningsarealerne ligger i oplandet til udvalgte sårbare vandområder. Med hensyn til nitratudvaskning stilles særlige krav i visse dele af oplandene til sårbare vandområder, hvis reduktionspotentialet fra rodzonen til vandområdet er lavt. Med hensyn til fosfor stilles alene særlige krav, når der desuden er tale om lavbundsarealer eller drænet lerjord med fosfortal over 4. De nærmere krav fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. De områder, hvor husdyrloven stiller særlige krav med hensyn til nitrat eller fosfor, fremgår af kortværk på Danmarks Arealinformation 7. I henhold til husdyrloven skal kommunen desuden sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, herunder i strid med internationale forpligtelser, jf. 19, og kommunen skal tage hensyn til beskyttelse af overfladevand, jf. 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter 27 hhv. 29. I henhold til 7 i habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse til projekter, der i sig selv eller sammen med andre kan skade et Natura 2000-område. Ved EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 (Waddenzee-dommen) er der fastlagt principper for habitatvurderinger. I dommen fastslås således, at gennemførelse af en nærmere konsekvensvurdering af et projekts miljøpåvirkning af et EF-habitatområde er betinget af, at der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområdet væsentligt, at en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt, og at et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning. Ifølge dommen indebærer en konsekvensvurdering, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektet godkendes under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Sagens oplysninger Beskrivelse af recipienter 7 Se kortværk over nitratklasser og fosforklasser på Danmarks Arealinformation, under Husdyrgodkendelse. 18

19 Bedriftens 247,4 ha udbringningsareal er fordelt på tre oplande: Seden Strand/Odense Fjord ca. 62 ha, Langelandssund ca. 126 ha og Nakkebølle Fjord ca. 60 ha. Seden Strand/Odense Fjord Seden Strand og den nordvestlige del af Odense Fjord er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Fjord (EU-habitat- og EU-fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Odense Fjord er i Landsplandirektivets (tidligere Regionplan 2005-) recipientkvalitetsplan målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Den nordvestlige del af fjorden har en højere målsætning som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Udpegningsgrundlaget for EU-habitatområdet Odense Fjord omfatter naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, vandløb med vandplanter, våde dværgbusksamfund med klokkelyng, tørre dværgbusksamfund (heder), enekrat på heder, overdrev eller skrænter, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær samt bøgeskove på muldbund. Udpegningsgrundlaget for EU-fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord omfatter ynglende liste I-arter (havterne, splitterne, rørhøg og klyde) samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, toppet skallesluger, stor skallesluger og blishøne. Seden Strand/Odense Fjord er sårbar over for tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. Langelandssund Oplandet til Langelandssund er en del af oplandet til Storebælt. Den nordlige del af Langelandssund er en del af Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen (habitatområde H100 og fuglebeskyttelsesområderne F71 og F98). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. I forslag til Vandplan for hovedvandopland 1.14 Storebælt har alle delvandoplande målsætningen god økologisk tilstand. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er marsvin og naturtypen rev. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er en ynglende liste I-arter (splitterne) samt store forekomster af rastende ederfugl. Storebælt er sårbart over for tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler. Oplandet til Langelandssund er desuden en del af oplandet til Det sydfynske Øhav. Den centrale del af Det sydfynske Øhav udgør Natura 2000-område nr. 127 (Ramsarområde R17, habitatområde H111 og fuglebeskyttelsesområde F71). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. I forslag til Vandplan for hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav har alle delvandoplande målsætningen god økologisk tilstand. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er arterne skæv vindelsnegl, sump vindelsnegl, stor vandsalamander, klokkefrø samt naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, klinter eller klipper ved kysten, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, 19

20 stabile kystklitter med urteagtig vegetation, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, vandløb med vandplanter, meget tør overdrevseller skræntvegetation på kalkholdigt sand, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet og Ramsarområdet er ynglende liste I-arter (rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel, engsnarre, klyde, almindelig ryle, brushane, splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne og mosehornugle) samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, ederfugl, havlit, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. Det sydfynske Øhav er sårbart over for tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler. Nakkebølle Fjord Oplandet til Nakkebølle Fjord, der er en del af Ringsgård Bassin, er en del af oplandet til Det sydfynske Øhav. Se beskrivelse ovenfor. Kvælstof I den aktuelle sag ligger en del af udbringningsarealerne inden for nitratklasse 1-3 (se tabel 6.1). Dette betyder, at enten må der udbringes mindre husdyrgødning, end harmonireglerne giver mulighed for, alternativt skal der gennemføres særlige tiltag for at reducere kvælstofudvaskningen. Det bemærkes, at arealerne i oplandet til Langelandssund er manuelt flyttet til nitratklasse 1 i it-ansøgningssystemet. Arealerne afvander direkte til Natura 2000-området Centrale Storebælt og Vresen. Natura 2000-området er udpeget efter, at kortværket i it-ansøgningssystemet senest er blevet opdateret, så derfor er arealerne ikke automatisk placeret i korrekt nitratklasse. Den maksimalt tilladte udbringning af husdyrgødning uden særlige tiltag (DE max ) er i it-ansøgningen beregnet til 1,12 DE/ha. Der er ansøgt om udbringning af op til 1,40 DE/ha. Der er derfor valgt tiltag til at begrænse kvælstofudvaskningen (se afsnit 6.2, Drift af arealerne ). I den aktuelle sag ligger en del af udbringningsarealerne desuden inden for et vandområdeopland, hvor dyretrykket har været stigende siden For at undgå en væsentlig påvirkning af dette vandområde, er det for arealerne inden for dette opland valgt, at kvælstofudvaskningen maksimalt må svare til udvaskningen fra et plantebrug. Nøgletal vedr. kvælstofudvaskning til overfladevand i ansøgt drift (jf. beregninger fra it-ansøgningssystemet): Maksimal tilladt kvælstofudvaskning (på baggrund af indplacering i nitratklasser): 47,7 kg N/ha/år Maksimal tilladt kvælstofudvaskning (på baggrund af indplacering i nitratklasser samt krav om udvaskning svarende til plantebrug): 45,7 kg N/ha/år Kvælstofudvaskning i ansøgt projekt: 45,7 kg N/ha/år Idet kvælstofudvaskningen for det valgte projekt ikke er større end den maksimalt tilladte kvælstofudvaskning, er husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Var bedriftens arealer drevet som et plantebrug uden udbringning af husdyrgødning, ville kvælstofudvaskningen ifølge it-ansøgningssystemets beregninger være 44,3 kg N/ha/år. Udbringning af husdyrgødning giver dermed i den aktuelle sag anledning til en merudvaskning på 1,4 kg N/ha/år. Den samlede årlige udvaskning af nitrat fra udbringningsarealerne som følge af udbringning af husdyrgødning bliver ca. 346 kg kvælstof. På baggrund af de kvælstofreduktionspotentialer, der er målt eller beregnet på oplandsniveau (jf. Statens kort over kvælstofreduktionspotentialer 8 ), og de beregnede udvaskningstal, kan den omtrentlige merudledning af kvælstof (som følge af udbringning af husdyrgødning) til vandområderne beregnes (jf. tabel 6.3): Merudledning = Merudvaskning fra rodzonen (pga. husdyrgødning) x areal x (100 % - reduktionspotentiale) 8 Kan findes på Danmarks Arealinformation, under Husdyrgodkendelse. 20