under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

Transkript

1 Den Europæiske Unions Tidende L 98/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 553/2006 af 23. marts 2006 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse former for fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab ( 1 ) (i det efterfølgende benævnt»grundforordningen«), særlig artikel 7, efter høring af det rådgivende udvalg, og ud fra følgende betragtninger: 1. PROCEDURE 1.1. Indledning af proceduren (1) Kommissionen offentliggjorde den 7. juli 2005 en meddelelse (i det efterfølgende benævnt»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende ( 2 ) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse former for fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam. (2) Antidumpingproceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 30. maj 2005 af European Confederation of the Footwear Industry (CEC) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 40 %, af den samlede EF-produktion af visse former for fodtøj med overdel af læder Interesserede parter og kontrolbesøg (3) Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Kina og Vietnam, de importører/forhandlere, som den vidste var berørt af sagen, repræsentanterne for de omhandlede eksportlande samt de klagende EF-producenter og deres sammenslutninger om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. (4) På grund af det store antal eksporterende producenter i Kina og Vietnam og det store antal EFproducenter blev det i indledningsmeddelelsen nævnt, at man eventuelt kunne gøre brug af stikprøver for at fastlægge dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. Det skal bemærkes, at der ikke blev valgt nogen stikprøve af EF-importører og -forhandlere, fordi de alle blev bedt om at samarbejde. ( 1 ) EFT L 56 af , s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af , s. 17). ( 2 ) EUT C 166 af , s. 14.

2 L 98/4 Den Europæiske Unions Tidende (5) For at give de kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende producenter, som den vidste var berørt af sagen, samt til myndighederne i de to omhandlede lande. (6) Kommissionen sendte spørgeskemaer til de 10 stikprøveudvalgte EF-producenter, de stikprøveudvalgte eksporterende producenter fra de omhandlede lande, alle de importører, som man vidste var berørt, og alle importører, som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev desuden sendt spørgeskemaer til de nationale fodtøjssammenslutninger i de EU-medlemsstater, hvor virksomhederne er koncentreret, for at indhente generelle oplysninger om udviklingen af deres situation, og til en forbrugersammenslutning. (7) Der blev modtaget svar på spørgeskemaerne fra 12 af de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter (én af de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter valgte dog ikke længere at samarbejde), fra fire kinesiske eksporterende producenter, der anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, fra de otte stikprøveudvalgte vietnamesiske eksporterende producenter og fra yderligere fire vietnamesiske eksporterende producenter, der anmodede om individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Der blev ligeledes modtaget svar fra de 10 stikprøveudvalgte EF-producenter og fra 39 EF-importører, der ikke var forretningsmæssigt forbundet til nogen eksporterende producent. Der blev ligeledes modtaget indlæg fra tre importørsammenslutninger. (8) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en foreløbig fastlæggelse af dumpingen, den opståede skade og de berørte fællesskabsinteresser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos: a) E F - p r o d u c e n t e r Der blev aflagt kontrolbesøg hos de 10 stikprøveudvalgte EF-producenter, som var etableret i fem forskellige medlemsstater. De stikprøveudvalgte EF-producenter og de øvrige samarbejdsvillige EFproducenter anmodede i medfør af grundforordningens artikel 19 om, at deres identitet blev holdt fortrolig, idet de gjorde gældende, at offentliggørelsen af deres identitet kunne være skadelig for dem. Nogle af disse klagende EF-producenter leverer således fodtøj til kunder i Fællesskabet, der ligeledes køber varer fra Kina og Vietnam, således at de har en direkte fordel af denne import. Disse klagere er derfor i en følsom position, eftersom visse af deres kunder kunne tage det ilde op, at de indgiver eller støtter en klage over skadelig dumping. De var derfor af den opfattelse, at de risikerede en negativ reaktion fra visse af deres kunder, f.eks. en afbrydelse af deres forretningsforbindelser. Anmodningen blev derfor imødekommet, da den var tilstrækkelig begrundet. Repræsentanterne for visse eksporterende producenter og en ikke-forretningsmæssigt forbundet importør gjorde gældende, at de ikke på passende vis kunne udøve deres ret til at forsvare sig, fordi klagernes identitet ikke var oplyst. De fremførte det argument, at de under disse omstændigheder ikke var i stand til at kontrollere, om betingelserne for klagernes søgsmålskompetence var opfyldt. Det skal imidlertid bemærkes, at den individuelle produktionsmængde for hver klager var blevet oplyst til alle de interesserede parter, således at søgsmålskompetencen kunne kontrolleres, selv om navnet på disse virksomheder var udeladt. Påstanden blev derfor afvist.

3 Den Europæiske Unions Tidende L 98/5 b) Ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importører Adidas Salomon AG, Tyskland C&J Clark International Limited, Det Forenede Kongerige George Clothing Ltd, Det Forenede Kongerige Nike European Operations BV, Nederlandene Puma AG Rudolf Dassler Sport, Tyskland Timberland Europe BV, Nederlandene c) Eksporterende producenter i Kina Apache Footwear Ltd (APE I) Apache Footwear II Ltd (APE II) FED International Corp. (FED) FuGuiNiao Shoes Development Co. Ltd (FS) Golden Step Industrial Co. Ltd (GS) Growth-Link Overseas Co. Ltd (GLO) Heng Tai Hong Wei Shoes Co. Ltd (Heng Tai) Laikong Footwear Co. Ltd (Laikong) Laitin Footwear Co. Ltd (Laitin) Poong Won Chehwa Co. Ltd (PWC) Sun Sang Kong Yuen Shoes FTY (Hui Yang) Co. Ltd (SSKY) Yue Yuen Group (Yue Yuen). d) Eksporterende producenter i Vietnam Pou Yuen Vietnam Enterprise Ltd Yuen Yuen Pou Chen Vietnam Enterprise Ltd Yuen Yuen Taekwang Vina Industrial Co. Ltd Haiphong Leather Products and Footwear Company Company N o 32 Dona Biti's IMEX Corp. Pte. Ltd Binh Tien Imex Corp. Pte. Ltd Kai Nan Joint Venture Co. Ltd

4 L 98/6 Den Europæiske Unions Tidende Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som måske ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder med henblik på fastsættelse af en normal værdi på grundlag af oplysningerne fra et referenceland, i dette tilfælde Brasilien: Bison Indústria de Calçados Ltda. Calçados Azaleia SA, H. Bettarello Curtidora e Calçados Ltda Undersøgelsesperiode (9) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2004 til 31. marts 2005 (i det efterfølgende benævnt»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra 1. januar 2001 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det efterfølgende benævnt»den omhandlede periode«). 2. DEN OMHANDLEDE VARE OG DEN SAMME VARE 2.1. Almindelige oplysninger (10) Den vare, der undersøges, er fodtøj med overdel af læder eller kunstlæder (i det efterfølgende benævnt»fodtøj med overdel af læder«), undtagen: sportsfodtøj med den i underpositionsbestemmelsen til kapitel 64 i toldnomenklaturen anvendte betydning, dvs. i) fodtøj, som er fremstillet til sportsaktiviteter, og som er forsynet med eller kan forsynes med pigge, knopper og lign., og ii) skøjtestøvler, skistøvler, fodtøj til langrend, snowboardstøvler, bryde- og boksestøvler samt cykelsko hjemmefodtøj fodtøj med beskyttelseståkappe. (11) Varedefinitionen omfatter således hovedsagelig sandaler, støvler, hverdagssko (urban footwear) og selskabssko (city shoes). i) Højteknologiske sportssko (Special Technology Athletic Footwear) (12) Forskellige eksporterende producenter og importører krævede, at visse særlige former for sportssko, andre end de ovenfor nævnte, heller ikke skulle være omfattet af varedefinitionen. Dette krav bygger på påstanden om, at denne type fodtøj og de andre typer fodtøj med overdel af læder på grund af deres særlige karakteristika ikke kan anses for at være én og samme vare. (13) Kravet gælder mere specifikt fodtøj, der er beregnet til brug i forbindelse med sportsaktiviteter, og hvor man i fremstillingen gør brug af en særlig teknologi (»Special Technology Athletic Footwear«, i det efterfølgende benævnt»staf-fodtøj«). I denne kontekst skal fodtøj beregnet til sportsaktiviteter forstås som tennissko, basketballsko, gymnastiksko, træningssko og lignende. Det pågældende fodtøj (dvs. STAF-fodtøj) er klassificeret under følgende KN-koder: ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex og ex Kravene vedrørende STAFfodtøj er blevet analyseret i detaljer. Det blev for det første konstateret, at STAF-fodtøj er meget avanceret fodtøj med særlige tekniske karakteristika, som er udformet specifikt til brug i forbindelse med sportsaktiviteter. Disse karakteristika omfatter hovedsagelig en særlig ydersål, der er udformet til at beskytte en del af idrætsudøverens hæl og forfod, og en supplerende midtersål med særlige polstringselementer eller stabiliserende elementer til stødabsorption og/eller bevægelseskontrol. Disse egenskaber er vigtige for at øge ydeevnen og undgå skader ved udøvelse af sportsaktiviteter.

5 Den Europæiske Unions Tidende L 98/7 (14) Det kræver omfattende forskning og betydelige omkostninger til design, særlige materialer og prøvning at opnå disse egenskaber. Disse yderligere omkostninger medfører som regel højere importpriser for STAF-fodtøj i forhold til andre typer fodtøj. (15) Undersøgelsen viste for det andet, at STAF-fodtøj adskiller sig fra andre typer fodtøj, eftersom i) det normalt sælges gennem andre salgskanaler, ii) det som regel opfattes anderledes af forbrugerne og har andre anvendelsesformål, og iii) importen af STAF-fodtøj har udviklet sig anderledes end for andre typer fodtøj. Disse forskelle er forklaret nærmere nedenfor. (16) Hvad angår distributionskanalerne sælges STAF-fodtøj hovedsagelig i specialiserede sportsbutikker eller for så vidt angår store mærkevarekæder eller stormagasiner i særlige afdelinger, der er forbeholdt sportsartikler. På den anden side distribueres andre typer fodtøj for det meste gennem detailbutikker med eller uden varemærke og endog supermarkeder. (17) Det forhold, at STAF-fodtøj distriberes gennem andre salgskanaler, viser også, at forbrugerne har en anden opfattelse af STAF-fodtøj end af andre typer fodtøj. Det antages med andre ord, at forbrugere af sportsartikler klart sondrer mellem fodtøj, der er specielt fremstillet til sportsaktiviteter, og andre typer fodtøj, herunder de typer hverdagsfodtøj, der ligner sportssko (fritidssko), selv om de ikke har samme karakteristika som STAF-fodtøj. Mens STAF-fodtøj kan anvendes til daglig (ikke sportsrelateret) brug ligesom andre typer fodtøj, kan disse andre typer fodtøj ikke bruges til udøvelse af sportsaktiviteter. Der er således en begrænset substitutionsgrad mellem STAF-fodtøj og ikke-staffodtøj. (18) Det fremgik desuden af undersøgelsen, at importen af STAF-fodtøj fra de omhandlede lande har udviklet sig anderledes i løbet af de seneste år i forhold til andre typer fodtøj. Mens importmængden af STAF-fodtøj faldt med 5 % i perioden fra 2003 til undersøgelsesperioden, steg importen af ikke- STAF-fodtøj med over 50 % i samme periode. Hvad angår prisudviklingen var faldet i importpriserne for STAF-fodtøj fra de omhandlede lande tydeligt mindre markant end for andre typer fodtøj: I perioden fra 2003 til undersøgelsesperioden faldt gennemsnitsprisen på STAF-fodtøj med 6 %, mens gennemsnitsprisen for andre typer fodtøj faldt med 12 %. Endelig var den gennemsnitlige importpris for STAF-fodtøj fra de omhandlede lande i undersøgelsesperioden næsten 40 % højere end den gennemsnitlige importpris for ikke-staf-fodtøj. (19) Af ovennævnte grunde, dvs. forskellene i de grundlæggende fysiske og tekniske karakteristika, salgskanaler, anvendelsesformål og forbrugernes opfattelse, konkluderes det foreløbigt, at STAF-fodtøj ikke bør være omfattet af definionen af den omhandlede vare og således ikke være omfattet af denne undersøgelse. (20) EF-erhvervsgrenen har gjort gældende, at modetendensen i de seneste år har spillet en afgørende rolle, idet sportssko er blevet bragt ind i segmentet for fritidssko. Den har ligeledes fremført det argument, at begge typer fodtøj sælges gennem samme salgskanaler, og at forbrugerne ofte køber og anvender STAF-fodtøj til andre formål end sport. EF-erhvervsgrenen er derfor af den opfattelse, at STAF-fodtøj skal være omfattet af definitionen af den omhandlede vare. (21) Selv om modetendenserne kan have haft en virkning på forbrugernes valg og præferencer, har de i denne henseende ingen virkning på et produkts grundlæggende fysiske og tekniske karakteristika, og det ændrer således ikke på ovennævnte konklusioner.

6 L 98/8 Den Europæiske Unions Tidende (22) Der henvises ligeledes til, at selv om fritidssko er blevet meget populære i de seneste år, vedrører denne tendens fritidssko generelt, især de sko, der ligner sportssko, og endog sportssko, der ikke har samme egenskaber som STAF-fodtøj. Selv om STAF-fodtøj i forbindelse med denne modetendens inden for fritidssko også kan anvendes til andre formål, end hvortil de oprindelig er beregnet, forbliver dette et meget begrænset fænomen, som ydermere ikke skal tilskrives de særlige og unikke egenskaber ved STAF-fodtøj, men mere det forhold, at de ligner fritidssko designet som sportssko. (23) Påstanden om, at modetendensen medførte et øget forbrug af STAF-fodtøj på EF-markedet bekræftes ikke af importtallene. Importen af STAF-fodtøj og således også forbruget i Fællesskabet, eftersom denne type fodtøj hovedsagelig produceres i de to omhandlede lande med kun en ubetydelig produktion i Fællesskabet er som vist ovenfor faktisk faldet i de seneste år. Det påpeges ligeledes, at EFerhvervsgrenen i sit krav henviste til alle typer sportssko, og ikke kun STAF-fodtøj, som kun blev ramt marginalt af denne generelle modetendens, fordi det som nævnt ovenfor ligner fritidssko designet som sportssko. (24) Det må dog erkendes, at STAF-fodtøj nogle gange også distribueres i ikke-specialiserede detailbutikker, og at der kan være en vis grad af konkurrence mellem STAF-fodtøj og ikke-staf-fodtøj. Men da dette forbliver inden for en begrænset mængde, anses det ikke for tilstrækkeligt til at ændre på ovenstående konklusioner. (25) En medlemsstat var imod, at STAF-fodtøj ikke blev omfattet af undersøgelsen, fordi det ville medføre en alvorlig risiko for omgåelse af foranstaltningerne. Dette bygger på den formodning, at man ikke ved en simpel fysisk kontrol er i stand til at se forskel på de forskellige typer fodtøj, og at en sådan sondring kun kan foretages ved en kemisk analyse af materialerne og tekniske prøvninger af fodtøjets mekaniske komponenter. (26) Mens det ikke kan udelukkes, at en simpel fysisk kontrol ikke altid er tilstrækkelig til at kende forskel på de forskellige typer, kan dette ikke betragtes som et gyldigt argument for ikke at udelukke STAFfodtøj. Det forhold, at det til tider kan være vanskeligt fysisk at sondre mellem forskellige typer, ændrer således ikke noget ved ovenstående konklusion om, at STAF-fodtøj bør betragtes som en anden type end det øvrige læderfodtøj. Hertil kommer, at der i mange andre tilfælde kræves mere end en fysisk kontrol for at fastslå, om et produkt eventuelt skal være omfattet af de antidumpingforanstaltninger, der iværksættes, og dette er aldrig blevet betragtet som tilstrækkeligt til at udelukke sådanne produkter fra foranstaltningernes anvendelsesområde. Kravet blev derfor afvist. (27) Endelig krævede visse interesserede parter, at alle typer sportsfodtøj, dvs. ikke kun STAF-fodtøj, skulle være udelukket fra proceduren. Dette krav bygger på samme påstande som dem, der blev fremført med henblik på at udelukke STAF-fodtøj fra undersøgelsen. Undersøgelsen viste imidlertid, at konklusionerne med hensyn til STAF-fodtøj ikke finder tilsvarende anvendelse på fodtøj, der ikke har STAFfodtøjets karakteristika. Det blev derimod konstateret, at konklusionerne fra de to ovenstående betragtninger også finder anvendelse på disse typer fodtøj, dvs. at der ikke er nogen tydelig skillelinje, og at der er direkte konkurrence mellem disse typer fodtøj og de øvrige typer. Kravet blev derfor afvist.

7 Den Europæiske Unions Tidende L 98/9 ii) Børnefodtøj (28) Det blev med henblik på denne procedure foreløbigt fastsat, at der ved børnefodtøj skal forstås fodtøj med en indvendig længde på højst 24 cm og en samlet højde af sål og hæl på højst 3 cm. Disse typer fodtøj klassificeres i øjeblikket under følgende KN-koder: ex , ex , , , , , , , , og ex Det skal i forbindelse med undersøgelsen nærmere bestemmes, om denne definition bør ændres med henblik på eventuelle definitive foranstaltninger. (29) Der henvises til, at fodtøj med en indvendig længde på højst 24 cm og en samlet højde af sål og hæl på højst 3 cm i forbindelse med en procedure vedrørende fodtøj med overdel af læder eller plast ( 3 ) ikke blev betragtet som værende omfattet af definitionen af den omhandlede vare. Dette skyldtes, at børnefodtøj og andre typer fodtøj med overdel af læder på grund af deres særlige karakteristika på daværende tidspunkt ikke blev anset for at være én og samme vare. I forbindelse med nærværende undersøgelse har Kommissionen således undersøgt, om dette fodtøj er omfattet af definitionen af den omhandlede vare, eller om det kræver en særskilt undersøgelse. (30) Der er for det første visse tekniske og fysiske forskelle mellem børnefodtøj og andre typer fodtøj. Fordi dimensionerne er mindre, er fremstillingsprocessen væsentlig anderledes, og der kræves en særlig knowhow for at fremstille mindre fodtøj, der tager højde for børneføddernes særlige fysiske karakteristika, især i forbindelse med udviklingen af muskler og knogler i barnets tidlige år. (31) For det andet sælges børnesko ofte gennem andre salgskanaler end andet fodtøj, hvilket også indikerer, at det opfattes anderledes af forbrugerne end andre typer fodtøj. Forbrugerne af børnefodtøj sondrer som regel mellem fodtøj, der er specielt udviklet til børn, og andre typer fodtøj. Hertil kommer, at markedet for børnesko i modsætning til voksensko i mindre grad synes at være påvirket af modetendenserne og lignende faktorer. I stedet fokuseres der på pris og kvalitet. Et andet forhold, der påvirker forbrugernes opfattelse af børnefodtøj er uden tvivl, at børnefodtøj på grund af børnenes fysiske udvikling udskiftes meget hurtigere end andre typer fodtøj. I denne fase af proceduren er det på grundlag af de forskellige argumenter for eller imod, at børnesko skal være omfattet af definitionen af den omhandlede vare, ikke muligt at træffe en endelig konklusion. Kommissionen besluttede derfor foreløbigt at betragte børnefodtøj som en del af den omhandlede vare, indtil der blev foretaget yderligere undersøgelser og overvejelser i den endelige fase. iii) Andre krav (32) Det blev ligeledes gjort gældende, at varedefinitionen var for bred til at kunne betragte det omfattede fodtøj som én og samme vare, eftersom den omfatter mange forskellige stilarter, materialer og kvaliteter, og at alle disse forskellige typer skal analyseres hver for sig inden for rammerne af forskellige procedurer. Dette krav bygger på den kendsgerning, at varedefinitionen omfatter 33 forskellige KN-koder, hvilket viser mangfoldigheden af produkter, og at de forskellige typer fodtøj har forskellige karakteristika, anvendelsesformål, produktionsprocesser og sælges gennem forskellige salgskanaler. ( 3 ) Rådets forordning (EF) nr. 467/98 (EFT L 60 af , s. 1).

8 L 98/10 Den Europæiske Unions Tidende (33) Antallet af forskellige KN-koder, som er omfattet af varedefinitionen, er som sådan også irrelevant for spørgsmålet om, hvorvidt varedefinitionen er for bred eller restriktiv. De relevante kriterier, der skal anvendes til at fastslå, hvorvidt en vare, der er genstand for en undersøgelse, kan betragtes som én og samme vare, dvs. de fysiske og tekniske karakteristika, beskrives nærmere ovenfor. (34) Selv om de forskellige typer fodtøj ganske vist har forskellige specifikke karakteristika, fremgik det desuden af undersøgelsen, at deres grundlæggende karakteristika, med undtagelse af STAF-fodtøj, imidlertid forbliver identiske. Det forhold, at den omhandlede vare kan fremstilles ved hjælp af forskellige processer, er desuden ikke et kriterium i sig selv, der kan give anledning til en opdeling i to eller flere separate varer. Endelig viste undersøgelsen også, at de forskellige typer af den omhandlede vare generelt bliver solgt gennem de samme salgskanaler. Mens visse specialiserede butikker eventuelt fokuserer på visse specifikke typer, sælger de fleste distributører (detailbutikker, varehuse, supermarkeder) alle de forskellige typer fodtøj for således at give deres kunder adgang til et bredt sortiment. (35) Endelig gjorde visse importører gældende, at varedefinitionen i indledningsmeddelelsen er bredere end den varedefinition, som klagerne selv har anvendt, idet de angiveligt begrænser varen til kun tre typer fodtøj. (36) Der henvises i denne henseende til, at den definition af samme vare, der anvendes i indledningsmeddelelsen, nøjagtigt afspejler den definition, der anvendes i klagen. De tre typer fodtøj, hvortil der henvises, tjener udelukkende til illustration. Det fremgår således klart af klagen, at disse tre typer repræsenterer langt størstedelen af importen fra de omhandlede lande (over 50 %). Dette kan helt klart ikke fortolkes som en begrænsning af procedurens anvendelsesområde til kun at omfatte disse tre typer. (37) På grundlag af ovenstående elementer blev påstanden om, at varedefinitionen var for bred, afvist. iv) Konklusion (38) For alle de resterende typer fodtøj, dvs. alt fodtøj med overdel af læder undtagen STAF-fodtøj, forbliver de grundlæggende karakteristika, anvendelsesformål og forbrugernes opfattelse stort set det samme, selv om de omfatter en bred vifte af stilarter og typer. (39) Ud over det forhold, at de alle har samme grundlæggende fysiske og tekniske karakteristika, er alle disse forskellige stilarter og typer i direkte indbyrdes konkurrence, og i et meget stort omfang substituerbare. Dette illustreres klart af, at der ikke er nogen tydelig skillelinje mellem de forskellige typer, dvs. at der er en vis grad af overlapning og konkurrence mellem beslægtede typer. (40) Med henblik på denne procedure og i overensstemmelse med Fællesskabets sædvanlige praksis konkluderes det således, at alle typer af den ovenfor beskrevne vare, med undtagelse af STAFfodtøj, bør betragtes som værende én og samme vare Den omhandlede vare (41) Den af undersøgelsen omhandlede vare er fodtøj med overdel af læder eller kunstlæder som beskrevet ovenfor med oprindelse i Kina og Vietnam.

9 Den Europæiske Unions Tidende L 98/11 (42) Det fremgik som tidligere nævnt af undersøgelsen, at alle typer fodtøj med overdel af læder trods forskelle i type og stilart har de samme grundlæggende fysiske og tekniske karakteristika, dvs. at udendørs fodtøj med overdel af læder grundlæggende anvendes til samme formål, og at de kan betragtes som forskellige typer af den samme vare. (43) Den omhandlede vare er derfor med henblik på denne undersøgelse fodtøj med overdel af læder, som beskrevet under»almindelige oplysninger«ovenfor, med oprindelse i Kina eller Vietnam (i det efterfølgende benævnt»den omhandlede vare«). Denne vare er i øjeblikket klassificeret under følgende KNkoder: ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex , ex og ex (44) Det skal bemærkes, at varer fra Kina, der er omfattet af ovennævnte KN-koder, indtil den 1. januar 2005 var underlagt et kvantitativt kontingent, dog med undtagelse af varer, der er omfattet af KNkoderne og ex , og fodtøj, der er beregnet til sportsaktiviteter, og hvis fremstilling kræver en særlig teknologi (STAF-fodtøj). (45) Det konkluderes derfor, at alle typer af den omhandlede vare i forbindelse med denne antidumpingprocedure anses for at være én og samme vare Den samme vare (46) Undersøgelsen viste, at den omhandlede vare og fodtøj med overdel af læder, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina eller Vietnam, og fodtøj med overdel af læder, der fremstilles og sælges i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen, havde en høj grad af lighed med hensyn til deres grundlæggende fysiske og tekniske karakteristika samt anvendelsesformål, og at de betragtes af forbrugerne som substituerbare. (47) Visse interesserede parter fremførte det argument, at fodtøj med overdel af læder, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen og sælges på EF-markedet, ikke kunne sammenlignes med den omhandlede vare. De påstod, at dette især gjorde sig gældende med hensyn til varernes forskellige kvalitet, forbrugernes forskellige opfattelser, forskellige salgskanaler og markedssegmentering. Det blev endvidere fremført, at forbrugere i Fællesskabet som regel opfatter den omhandlede vare som et billigere produkt, og at disse varer ikke nyder godt af nogen mærkeværeeffekt. (48) Undersøgelsen viste, at der var modstridende erklæringer fra importørerne i denne henseende. Mens visse importører således gjorde gældende, at den omhandlede vare som regel er af dårligere kvalitet og befinder sig inden for et andet prissegment i forhold til varer, der fremstilles i Fællesskabet, gjorde andre gældende, at det mærkevarefodtøj, der fremstilles i de omhandlede lande, importeres til højere priser end den øvrige import til ekstremt lave priser og med en formodentlig lavere kvalitet fra de samme omhandlede lande. På den anden side bekræftede undersøgelsen, at fodtøj i både lav- og højprissegmentet i Fællesskabet fremstilles og sælges gennem de samme distributionskanaler som den omhandlede vare, dvs. gennem uafhængige detailbutikker, ikke-specialiserede supermarkeder, stormagasiner osv. (49) Hertil kommer, at oprindelseslandet ikke nødvendigvis fremgår af fodtøjet, hvorfor det ofte er vanskeligt for forbrugerne at sondre mellem fodtøj, der fremstilles i de omhandlede lande, og fodtøj, der fremstilles i Fællesskabet.

10 L 98/12 Den Europæiske Unions Tidende (50) Af disse årsager konstateres det således, at fodtøj, der fremstilles i de omhandlede lande eller i Fællesskabet, uanset oprindelse konkurrerer på alle niveauer på markedet og ikke opfattes forskelligt af forbrugerne. Mens der kan være visse mindre forskelle mellem den omhandlede vare og den vare, der fremstilles i Fællesskabet, konstateres det, at disse forskelle ikke påvirker varens væsentligste grundlæggende karakteristika, egenskaber og anvendelsesformål. (51) Tilsvarende blev der heller ikke konstateret væsentlige forskelle mellem den omhandlede vare og fodtøj med overdel af læder, der fremstilles og sælges af både eksportører/producenter på deres hjemmemarked og sælges af producenter i Brasilien, der blev anvendt som referenceland med henblik på at etablere den normale værdi for de virksomheder, der ikke fik indrømmet markedsøkonomisk behandling. (52) På grundlag af ovenstående konkluderes det derfor midlertidigt, alle typer fodtøj med overdel af læder eller kunstlæder, som fremstilles og sælges i de omhandlede lande og i Brasilien, og det fodtøj, der fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen på EF-markedet, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 1, stk. 4, og i forbindelse med denne undersøgelse svarer til dem, der eksporteres til Fællesskabet fra de omhandlede lande. 3. PRØVEUDTAGNING 3.1. Udtagning af stikprøver af eksporterende producenter i Kina og Vietnam (53) På baggrund af det store antal eksporterende producenter i Kina og Vietnam blev det i indledningsmeddelelsen nævnt, at man eventuelt kunne gøre brug af stikprøver for at fastsætte dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1. (54) For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det er nødvendigt at udtage stikprøver, og i givet fald gøre dette, blev de eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og afgive grundlæggende oplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg og deres nøjagtige aktiviteter i forbindelse med produktionen af den omhandlede vare samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er involveret i produktion og/eller salg af den omhandlede vare, og redegøre for disse virksomheders aktiviteter. Der blev også rettet henvendelse til myndighederne i Kina og Vietnam Forhåndsudvælgelse af samarbejdsvillige eksporterende producenter (55) 163 virksomheder i Kina og 86 virksomheder i Vietnam gav sig til kende og indgav de ønskede oplysninger inden for tidsfristen, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Kun 154 kinesiske og 81 vietnamesiske eksporterende producenter oplyste imidlertid, at de havde eksporteret den omhandlede vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. De eksporterende producenter, der eksporterede den omhandlede vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden og gav udtryk for, at de gerne ville deltage i stikprøven, blev foreløbigt betragtet som samarbejdsvillige virksomheder og taget i betragtning ved udvælgelsen af stikprøven. (56) De eksporterende producenter, der ikke selv gav sig til kende inden for ovennævnte periode eller ikke gav de ønskede oplysninger rettidigt, blev betragtet som ikke-samarbejdsvillige virksomheder i forbindelse med undersøgelsen.

11 Den Europæiske Unions Tidende L 98/ Udvælgelse af stikprøven (57) Hvad angår Kina blev en stikprøve bestående af de fire største eksporterende producenter foreløbigt betragtet som værende i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. Dette ville have gjort det muligt at begrænse undersøgelserne og stadig opnå en passende grad af repræsentativitet. I forbindelse med høringen af de interesserede parter, der i denne sag blev repræsenteret af de kinesiske myndigheder og den relevante kinesiske producentsammenslutning, insisterede de kinesiske myndigheder imidlertid på, at der skulle føjes flere virksomheder til listen for at gøre stikprøven mere repræsentativ. Stikprøven blev herefter udvidet til 13 kinesiske eksporterende producenter, hvilket repræsenterer over 20 % af den kinesiske eksportmængde til Fællesskabet. De kinesiske myndigheder gav deres fulde tilslutning til den valgte stikprøve. (58) Hvad angår Vietnam blev en stikprøve bestående af de fire største eksporterende producenter ligeledes foreløbigt betragtet som værende i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. Men på grund af anmodningen fra de kinesiske myndigheder om at gøre den kinesiske stikprøve af eksporterende producenter mere repræsentativ, og for ikke at have en alt for stor forskel i repræsentativiteten mellem de to omhandlede lande, blev det besluttet også at øge antallet af vietnamesiske eksporterende producenter i stikprøven til otte virksomheder. Der blev i slutningen af drøftelserne med de vietnamesiske myndigheder, der var i kontakt med den vietnamesiske producentsammenslutning, opnået fuld enighed om en stikprøve på otte virksomheder fra Vietnam. (59) I henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 1, fandt følgende kriterier anvendelse ved udvælgelsen af prøven: den eksporterende producents størrelse på grundlag af eksportmængden til Fællesskabet den eksporterende producents størrelse på grundlag af salgsmængden på hjemmemarkedet. (60) Det blev med hensyn til det andet kriterium anset for vigtigt at lade stikprøven omfatte visse virksomheder med salg på hjemmemarkedet for således at have et så repræsentativt tværsnit af fodtøjsindustrien i stikprøven som muligt. Dette var især nødvendigt for at have adgang til de relevante oplysninger, hvis nogle eller alle stikprøveudvalgte ekportører opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling, om priser og omkostninger i forbindelse med produktion og salg af den omhandlede vare på de omhandlede landes hjemmemarked. Derfor blev kun de større eksporterende producenter, der ligeledes repræsenterer hovedparten af hjemmesalget, udvalgt. (61) De udvalgte virksomheder repræsenterede henholdsvis omkring 25 % og 22 % af de samarbejdsvillige kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenters eksportmængde til Fællesskabet og henholdsvis omkring 42 % og 50 % af salget på hjemmemarkedet i Kina og Vietnam, således som det blev oplyst af de samarbejdsvillige eksportører. Det forhold, at STAF-fodtøj ikke var omfattet af undersøgelsen, påvirkede ikke i nævneværdig grad stikprøvernes repræsentativitet. (62) De samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i den endelige stikprøve, blev underrettet gennem de kinesiske og vietnamesiske myndigheder om, at en eventuel antidumpingtold på deres eksporterede varer ville blive beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 6. (63) Der blev sendt spørgeskemaer til alle stikprøveudvalgte virksomheder og modtaget svar fra alle, undtagen fra en i Kina, inden for de fastsatte frister.

12 L 98/14 Den Europæiske Unions Tidende Individuel undersøgelse (64) Fire eksporterende producenter i Kina og fire eksporterende producenter i Vietnam, der ikke indgik i stikprøven, anmodede om en individuel dumpingmargen og gav alle relevante oplysninger inden for den fastsatte frist med henblik på anvendelse af grundforordningens artikel 9, stk. 6, og artikel 17, stk. 3. I lyset af stikprøvernes størrelse, der er uden fortilfælde, idet de omfattede 20 virksomheder og mange andre forretningsmæssigt forbundne parter, konkluderede Kommissionen imidlertid i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 3, at der ikke kunne indrømmes nogen individuel undersøgelse af eksporterende producenter i hverken Kina eller Vietnam, fordi dette ville være unødigt byrdefuldt og have forhindret undersøgelsen i at blive afsluttet rettidigt Udtagning af stikprøver af EF-producenter (65) Hvad angår EF-producenter udvalgte Kommissionen en stikprøve primært på grundlag af relevante EF-producenters størrelse med hensyn til produktionsmængde. Dette skete på grundlag af oplysningerne fra producenterne selv og fra deres nationale sammenslutninger. Producenternes geografiske placering blev ligeledes taget i betragtning for at opnå et så afbalanceret billede af fodtøjsindustrien som muligt. Stikprøven, der primært afspejler de forskellige producenters størrelse og betydning på markedet, afspejler således også den geografiske fordeling i Fællesskabet. De 10 producenter i stikprøven repræsenterer omkring 10 % af de klagende EF-producenters produktion. 4. DUMPING 4.1. Markedsøkonomisk behandling (66) I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina og Vietnam fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de eksporterende producenter, der findes at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), nemlig at de fremstiller og sælger samme vare på markedsøkonomiske vilkår. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder: 1) Erhvervsmæssige beslutninger skal træffes på grundlag af markedsvilkårene og uden væsentlig statslig indgriben, og omkostningerne skal afspejle markedspriserne. 2) Virksomhederne skal have ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale standarder for regnskabsføring (IAS), og som anvendes til alle formål. 3) Ingen væsentlige fordrejninger må være overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. 4) Der skal forefindes konkurs- og ejendomslove, der garanterer stabilitet og retssikkerhed. 5) Valutaomregninger skal finde sted til markedskurs. (67) Alle de stikprøveudvalgte kinesiske og vietnamesiske producenter anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsformularen herom for eksporterende producenter inden for den fastsatte frist. En kinesisk producent indleverede dog ikke en besvarelse af spørgeskemaet efter at have fået behandlet sin anmodning om markedsøkonomisk behandling. Det er under disse omstændigheder nødvendigt at fastsætte en dumpingmargen for denne producent på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Producentens anmodning om markedsøkonomisk behandling skal således betragtes som ugyldig og uden retsvirkning, og Kommissionen har kun foretaget en yderligere undersøgelse af 12 anmodninger om markedsøkonomisk behandling fra de resterende stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter. (68) For de virksomheder, der indgik i stikprøverne, indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved et besøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling.

13 Den Europæiske Unions Tidende L 98/ Afgørelse om markedsøkonomisk behandling af eksporterende producenter i Kina (69) Følgende tabel opsummerer afgørelsen for hver virksomhed med hensyn til hvert af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Virksomhed Erhvervsmæssige beslutninger Aktiver og overførsler Lovgivning Regnskabsføring Valutaomregning Konklusion Virksomhed 1 nej nej nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 2 nej ja nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 3 nej ja ja ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 4 nej nej nej nej nej Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 5 nej ja ja ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 6 nej nej nej nej nej Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 7 nej nej nej nej nej Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 8 nej nej nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 9 nej nej nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 10 nej nej nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 11 nej ja ja ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 12 nej nej nej nej nej Ingen markedsøkonomisk behandling Kilde: Kontrollerede besvarelser af spørgeskemaer fra samarbejdsvillige kinesiske eksportører. (70) De omhandlede virksomheder fik mulighed for at kommentere ovennævnte undersøgelsesresultater. Alle 12 virksomheder var uenige i de afgørelser, der var truffet, og gjorde gældende, at de burde indrømmes markedsøkonomisk behandling. (71) Det skal for det første bemærkes, at fire af de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter ikke opfyldte nogen af de fem kriterier for at opnå markedsøkonomisk behandling. Dette skyldtes, at de havde indgivet ufuldstændige oplysninger, og at det derfor ikke kunne konstateres, om de opfyldte de relevante kriterier. Kriterierne anses således for ikke at være opfyldt. (72) For det andet henvises der til, at det er Kommissionens sædvanlige praksis at undersøge, om en gruppe af forretningsmæssigt forbundne virksomheder samlet opfylder betingelserne for at få indrømmet markedsøkonomisk behandling. Hvis et datterselskab eller en anden virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren i Kina, producerer og/eller sælger den omhandlede vare, skal den forretningsmæssigt forbundne part også udfylde ansøgningsskemaet om markedsøkonomisk behandling. Da alle de fire stikprøveudvalgte eksporterende producenter, jf. betragtning 71 ovenfor, ikke opfyldte kravene i denne henseende, kunne det ikke fastslås, at disse grupper samlet opfyldte betingelserne for at få indrømmet markedsøkonomisk behandling. (73) Hvad angår det første kriterium (»Erhvervsmæssige beslutninger træffes på grundlag af markedsvilkårene og uden væsentlig statslig indgriben, og omkostningerne afspejler markedspriserne«) blev det konkluderet, at ingen af de 12 kinesiske stikprøveudvalgte eksporterende producenter kunne dokumentere, at de opfyldte dette kriterium. Årsagerne til, at det første kriterium ikke var opfyldt, var især forekomsten af salgsrestriktioner i stiftelsesoverenskomster og/eller erhvervslicenser eller i et tilfælde de fakto salgsrestriktioner for de stikprøveudvalgte virksomheder, hvilket skyldes statslig indgriben. De stikprøveudvalgte virksomheder fremførte det argument, at sådanne restriktioner er irrelevante, fordi de angiveligt er forældede og blot udgør interne, ikke-bindende virksomhedsregler. Imidlertid danner sådanne dokumenter bl.a. grundlag for, hvorledes en virksomhed handler med sine varer. De kinesiske myndigheder tillader således kun en virksomhed at udøve sine aktiviteter på grundlag af dens stiftelsesoverenskomst eller erhvervslicens, der udgør de specifikke retlige rammer for virksomheden.

14 L 98/16 Den Europæiske Unions Tidende (74) Hvad angår det andet kriterium (»Virksomhederne skal have ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale standarder for regnskabsføring, og som anvendes til alle formål«) var syv virksomheder ikke i stand til at dokumentere, at de opfyldte betingelsen i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Regnskaberne havde således betydelige mangler i disse tilfælde. For en eksportørs vedkommende viste de reviderede regnskaber f.eks. ikke den reelle værdi af aktiver og passiver til enhver tid, fordi de ikke var blevet bogført på det tidspunkt, hvor de opstod (købstidspunktet), men da betalingen fandt sted. Sådanne overtrædelser af en grundlæggende international standard for regnskabsføring, herunder periodiseringsprincippet, blev imidlertid ikke påtalt af revisorerne. Regnskaberne blev således ikke revideret i henhold til de internationale standarder for regnskabsføring (IAS). I et andet tilfælde var regnskaberne uklare, fordi vigtige bilag var ufuldstændige. Revisorerne havde heller ingen kommentater til dette. Der er ikke blevet givet nogen overbevisende forklaring på sådanne mangler. Hertil kommer, at to stikprøveudvalgte eksporterende producenter ikke fulgte deres revisorers anbefalinger med hensyn til regnskabsføring af periodiseringsbeløb, leje af jord, hensættelser til dubiøse fordringer, devaluering af faste aktiver og beholdninger i de regnskabsår, der efterfulgte revisionen, med henblik på at føre tydelige regnskaber. (75) Ni virksomheder har ikke dokumenteret, at de opfyldte det tredje kriterium (»Ingen væsentlige fordrejninger er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system«). I de sager, der interesserer os her, blev det bl.a. konstateret, at rettighederne til brug af jord eller maskineri ikke var blevet overdraget til de omhandlede eksportører på markedsøkonomiske betingelser, hvilket i høj grad medfører fordrejninger af omkostningsbilledet og den økonomiske situation, der er overført fra det ikke-markedsøkonomiske system. Visse af de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter bestred disse konstateringer. De kunne dog ikke på tilfredsstillende vis redegøre for, at de havde modtaget disse aktiver på reelle markedsøkonomiske betingelser. (76) Hvad angår det fjerde kriterium (»Der skal forefindes konkurs- og ejendomslove, der garanterer stabilitet og retssikkerhed«) blev det for de fire producenter, der ikke indgav tilstrækkelige oplysninger, konkluderet, at de i mangel af sådanne oplysninger ikke havde dokumenteret, at de opfyldte dette kriterium. (77) Endelig kunne de samme fire virksomheder ikke dokumentere, at de opfyldte det femte kriterium (»Valutakursomregninger sker til markedskursen«), fordi de ikke leverede tilstrækkelige oplysninger Afgørelse om markedsøkonomisk behandling af eksporterende producenter i Vietnam (78) Følgende tabel opsummerer afgørelsen for hver virksomhed med hensyn til hvert af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Virksomhed Erhvervsmæssige beslutninger Aktiver og overførsler Lovgivning Regnskabsføring Valutaomregning Konklusion Virksomhed 1 nej nej nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 2 nej nej nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 3 nej nej nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 4 nej nej nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 5 nej ja nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 6 nej nej nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 7 ja nej nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Virksomhed 8 ja nej nej ja ja Ingen markedsøkonomisk behandling Kilde: Kontrollerede besvarelser af spørgeskemaer fra samarbejdsvillige vietnamesiske eksportører.

15 Den Europæiske Unions Tidende L 98/17 (79) De omhandlede virksomheder fik mulighed for at kommentere ovennævnte undersøgelsesresultater. Alle otte virksomheder var uenige i de afgørelser, der var truffet, og gjorde gældende, at de burde indrømmes markedsøkonomisk behandling. (80) Hvad angår det første kriterium kunne seks virksomheder ikke dokumentere, at deres erhvervsmæssige beslutninger blev truffet på grundlag af markedsvilkårene og uden væsentlig statslig indgriben. (81) Fire af disse virksomheder er underlagt en forpligtelse til at eksportere enten hele eller en betydelig del af deres produktion. De omhandlede virksomheder fremførte, at de havde tilladelse til at sælge på deres hjemmemarked. Deres indlæg indeholdt dog ingen relevante modargumenter. Virksomhederne fremførte blot, at de frit kan anmode om en ændring af deres investeringslicens, hvis de ønsker at afsætte deres varer på hjemmemarkedet, og/eller at de kvantitative salgsrestriktioner tjener et skattemæssigt formål. Kommissionen kan i denne henseende blot konstatere, at virksomhederne tilsyneladende frit kan ophæve denne restriktion i deres investeringslicens, men at de ikke har anmodet om nogen ændringer hverken i løbet af undersøgelsesperioden eller efter. Disse virksomheder var således fortsat underlagt salgsrestriktioner og derfor ikke i stand til at træffe deres erhvervsmæsige beslutninger på grundlag af markedsvilkårene. Deres påstande blev derfor afvist. (82) Det blev med hensyn til de to resterende virksomheder konstateret, at de er fuldstændig statsejede med direkte ledelsesforbindelser til staten. Begge disse virksomheder gjorde indsigelse imod, at der skulle være en betydelig statslig indgriben, men de fremlagde ikke nogen supplerende nye argumenter til støtte for deres påstand. Deres påstande blev derfor afvist. (83) Hvad angår det andet kriterium kunne syv virksomheder ikke opfylde betingelsen i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). (84) Tre virksomheder havde ikke ingen reviderede regnskaber eller offentliggjorte årsregnskaber. For tre andre virksomheder kunne det ikke garanteres, at regnskaberne var i overensstemmelse med de internationale standarder for regnskabsføring (IAS) og anvendes til alle formål, eftersom revisorerne i de offentliggjorte årsregnskaber specifikt gjorde opmærksom på, at årsregnskaberne ikke havde til hensigt at præsentere virksomhedens økonomiske position i overensstemmelse med de principper og den praksis for regnskabsføring, der normalt anvendes i andre lande og retssystemer end Vietnam. Det blev konstateret, at dette var i strid med de internationale standarder for regnskabsføring, hvor det i begrebsrammen for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber (Framework for the preparation and Presentation of Financial Statements) bestemmes, at»formålet med årsregnskaber præsenteret til brug for offentligheden er at give information om virksomhedens økonomiske stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling, som er til nytte for en bred kreds af regnskabsbrugere ved deres økonomiske beslutningstagen«. Det bestemmes desuden i IAS 1, at enhver virksomhed, hvis årsregnskab udarbejdes i henhold til IAS, skal afgive en udtrykkelig og uforbeholden erklæring om dette i bilagene, hvilket helt klart ikke er tilfældet for disse virksomheder. (85) For to af disse virksomheder påpegede revisorerne betydelige problemer i deres rapport, og for en af disse virksomheder blev det konstateret, at revisorernes kontrol langt fra var tilstrækkelig til at sikre pålidelige regnskaber. (86) De syv omhandlede eksporterende producenter gjorde indsigelse imod disse konklusioner. Det må under henvisning til i) manglen på reviderede regnskaber for tre af virksomhederne, ii) de betydelige problemer, som revisorerne selv har påpeget i deres rapport for to af de andre virksomheder, og iii) den klare udmelding fra revisorerne for de to sidste virksomheder, hvor de i klare vendinger advarer brugerne af disse regnskaber om, at disse ikke er i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, imidlertid konstateres, at indlæggene fra disse syv virksomheder ikke indeholdt nye elementer, der kunne give Kommissionen anledning til at ændre sine konklusioner, hvorfor virksomhedernes påstande blev afvist.