Juli Miljøvurdering

Transkript

1 Juli 2009 Miljøvurdering - Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2009

2 Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009 Titel : Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009 Dato : Juli 2009 Udarbejdet af : Syddjurs Kommune Natur & Miljø Hovedgaden 77 DK-8410 Rønde Sagsbehandlere : Hanne Henriksen, Lars Dyhrberg Bruun, Morten Hundahl Rådgiver : Plankonsulenterne Lindgaard ApS Side - 1 -

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund Miljøvurderingens indhold Sammenfatning Biodiversitet, fauna, flora Vand Luftemissioner Klimatiske forhold Landskab Befolkning og sundhed Trafik Kulturarv og arkitektur Miljøvurdering af de enkelte rammeudlæg Miljøvurdering af 1.1.B29, Ebeltoft Miljøvurdering af område 1.1.B30, Ebeltoft Miljøvurdering af 1.1.B24, Ebeltoft Miljøvurdering af 1.1.B25, Ebeltoft Miljøvurdering af 1.1.B27, Ebeltoft Miljøvurdering af 1.1.E8, Ebeltoft Færgehavn Miljøvurdering af 1.1.O9, Ebeltoft Miljøvurdering af 1.1.R8, Ebeltoft Miljøvurdering af 1.1.R9, Ebeltoft Færgehavn Miljøvurdering af 1.12.R11, Ebeltoft Miljøvurdering af 2.1.B B31, Hornslet Miljøvurdering af 2.1.E3, Hornslet Miljøvurdering af 2.1.E7, Hornslet Miljøvurdering af 2.2.B4, Rodskov Miljøvurdering af 2.11.E1, Hornslet Miljøvurdering af 3.1.E5, Rønde Miljøvurdering af 4.1.B6, Knebel Miljøvurdering af 4.1.B7, Knebel Miljøvurdering af 5.1.B19, Ryomgård Miljøvurdering af 5.1.B17, Ryomgård Miljøvurdering af 5.1.BE1, Ryomgård Miljøvurdering af 6.1.B16, Kolind Miljøvurdering af 6.1.BE1, Kolind Miljøvurdering af 6.1.BE2, Kolind Miljøvurdering af 6.1.R5, Kolind Miljøvurdering af 6.1.R6, Kolind Miljøvurdering af 6.1.R7, Kolind Miljøvurdering af 7.1.B3, Lime Miljøvurdering af 8.2.B3, Balle Miljøvurdering af 8.2.BE3, Balle Miljøvurdering af 9.1.B10, Mørke Miljøvurdering af 9.1.B11, Mørke Miljøvurdering af 10.1.B5, Thorsager Side - 2 -

4 3.34 Miljøvurdering af 10.1.B7, Thorsager Miljøvurdering af 11.1.B2, Feldballe Miljøvurdering af 12.1.B8, Nimtofte Miljøvurdering af 12.1.BE4, Nimtofte Miljøvurdering af R9, Nimtofte Miljøvurdering af R10, Nimtofte Miljøvurdering af 4.12.R, Skødshoved Miljøvurdering af planforslagets hovedstruktur Planforslagets påvirkning af miljøforhold Biodiversitet, fauna, flora Vand Luftemissioner Klimatiske forhold Landskab Befolkning og sundhed Trafik Kulturarv og arkitektur Miljøvurdering af Kommuneplanforslaget i forhold til Habitatsdirektivet Habitatsområderne Bilag IV arter Flagermus Markfirben Mulige konflikter til kommuneplanen og afhjælpning Odder Stor vandsalamander Løgfrø Mygblomst Spidssnudet frø Strandtudse Opsamling for vurdering af Bilag IV-arter Referencer Side - 3 -

5 1 Indledning og baggrund Syddjurs Kommuneplan 2009 er den første kommuneplan i den nye storkommune. Indtil dens endelige godkendelse er gældende planlægning Regionplan 2005 for det tidligere Århus Amt samt kommuneplanerne for de 4 kommuner, der med kommunalreformen blev til Syddjurs Kommune: Ebeltoft Kommune, Rønde Kommune, Rosenholm Kommune og Midtdjurs Kommune. Den nye kommuneplan skal miljøvurderes i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. (Lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Vurderingen er foretaget af udkast til Forslag til Kommuneplan Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Ifølge loven skal miljøvurderingen omfatte en vurdering af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Miljøvurderingsloven har et meget bredt miljøbegreb. Det omfatter alt lige fra den biologiske mangefold over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv. 1.1 Miljøvurderingens indhold Denne rapport indeholder en miljøvurdering af Syddjurs Kommunes forslag til Kommuneplan Følgende indgår i miljøvurderingen: Ændringer af gældende kommuneplaner for så vidt angår de arealudlæg som Syddjurs Kommune har tilføjet i forhold til de gældende kommuneplaner for tidligere Ebeltoft, Rosenholm, Rønde og Midtdjurs kommuner (inkl. kommuneplantillæg). Miljøvurdering af kommuneplanforslagets hovedstruktur Konsekvensvurdering af kommuneplanforslaget i forhold til Habitatsdirektivets krav. Rammeområderne er søgt vurderet for de relevante påvirkninger, der kan forudsiges med den viden vi har i dag. Der er hovedsageligt vurderet i forhold til planlægningsmæssige bindinger samt de beskyttelsesforhold, der gælder for rammeområderne. Ved den senere og detaljerede lokalplanlægning skal der foretages en screening til afgørelse af om lokalplanen skal miljøvurderes. Det fremgår af denne rapport hvilke miljøparametre, der er indgået i vurderingen. Side - 4 -

6 Mindre rammeudlæg i den udbyggede by og landsbyafgrænsninger er ikke blevet miljøvurderet. Byudvikling, ny infrastruktur, fritidsanlæg m.v. hænger sammen med ønsket om vækst i kommunen. Denne vækst medfører aktiviteter, der uundgåeligt medfører en øget påvirkning af miljøet. Uanset hvilke arealer der inddrages og hvilke teknologier, der anvendes til frembringelse af væksten vil indgrebene påvirke miljøet. Såfremt aktiviteterne - med henblik på begrænsning af miljøpåvirkningen - bremses i Syddjurs Kommune, vil væksten med tilhørende miljøpåvirkning blot finde sted andre østjyske kommuner. Miljøvurderingens formål er således ikke at hindre væksten i en kommune, men at få den til at foregå på en sådan måde, at der ikke sker væsentlige øgede belastninger af miljøet. Planløsninger, der vurderes at medføre en uacceptabel påvirkning af miljøet bør fravælges. Miljøvurderingen er opdelt i en miljøvurdering af kommuneplanens hovedstruktur og en miljøvurdering af planens rammer for nye arealudlæg. Miljøvurderingen af planforslagets hovedstruktur er udført efter vurderingen er foretaget af forslagets rammer. Der er gennemført en scoping med høring af relevante parter i foråret Kommunen modtog ingen bemærkninger. Kommuneplanforslagets betydning for hver af de nedenstående miljøparametre vurderes. Der søges svar på spørgsmål som: Hvilken betydning får kommuneplanen for faunaen i Syddjurs Kommune, for indbyggernes sundhed, for luftforureningen, osv. Følgende miljøparametre indgår i denne miljøvurdering: Natur og miljø: Vand, luft, jordbund, klimatiske forhold, biodiversitet, fauna, flora, landskab, ressourceforbrug. Sundhed: Befolkning, menneskers sundhed. Sociale og økonomiske forhold: Materielle goder, kulturarv, arkitektonisk arv og arkæologisk arv. Miljøvurderingen af rammerne er i alt væsentligt sket ved fremdragning af de planlægningsmæssige bindinger og de beskyttelsesforhold, der gælder for områderne. Såfremt rammeudpegningerne fastholdes, kan vurderingerne således også anvendes til at udpege de parametre, der bør iagttages ved lokalplanlægningen til sin tid. Som bilag til miljøvurderingen bringes den foreløbige vurdering af planforslagets påvirkning af habitatområderne, som kommunen i henhold til habitatdirektivet har udarbejdet. Det skal nævnes, at Miljøministeriet i forbindelse med udpegningen har miljøvurderet Nationalpark Mols Bjerge. Dette område omfattes derfor ikke af nærværende miljøvurdering af kommuneplanforslaget, men det kan nævnes, at forslaget ikke strider mod planlægningszonerne i nationalparken. Side - 5 -

7 2 Sammenfatning Denne sammenfatning udgør det ikke-tekniske resumé af miljøvurderingen. Forslaget til Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune er miljøvurderet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. (Lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er opdelt i en miljøvurdering af principperne bag kommuneplanens hovedstruktur og en miljøvurdering af planens rammer for nye arealudlæg. Miljøvurderingen af planforslagets hovedstruktur er udført efter vurderingen er foretaget af forslagets rammer. Endvidere er planforslaget blevet vurderet i henhold til Habitatdirektivet, fordi der findes Natura 2000-områder i kommunen med krav til særlige beskyttelsesforanstaltninger. Følgende miljøparametre har indgået i miljøvurderingen: Natur og miljø: Vand, luft, jordbund, klimatiske forhold, biodiversitet, fauna, flora, landskab, ressourceforbrug. Sundhed: Befolkning, menneskers sundhed. Sociale og økonomiske forhold: Materielle goder, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Biodiversitet, fauna, flora Det vurderes at kommuneplanforslaget ikke har nogen væsentlig indvirkning på bilag IV-arter eller arter eller naturtyper, der er udpegningsgrundlaget for de 6 habitatområder i Syddjurs Kommune. Denne overordnede vurdering forudsætter, at der i den videre planlægning foretages videre undersøgelser og i givet fald træffes foranstaltninger til imødegåelse af uheldige påvirkninger: Den biologiske mangfoldighed skal også bevares uden for habitatområderne. Syddjurs har nogle af landets mest artrige faunaer af smådyr og insekter knyttet til heder, overdrev og sandmarker, herunder især tørre, sandede arealer ved Thorsager, på Mols og ved Ebeltoft. Langt hovedparten af de nye byvækstområder er placeret på nuværende landbrugsjord, hvor mangfoldigheden er beskeden, men enkelte arealudlæg på sandede jorder (syd for Ebeltoft og ved Thorsager) kan være i konflikt med mangfoldighedshensynet. Kommuneplanforslaget lægger op til, at nuværende spærringer af spredningskorridorer ad åre skal fjernes og at korridorer ikke må gennemskæres med mindre der etableres faunapassage. Side - 6 -

8 Vand Temaet vand omfatter grundvand, drikkevand, søer, vandløb, kystvande og spildevand. Kommuneplanforslaget fastsætter ikke nye retningslinier for anvendelse af vandløb, søer, og kystvande, fordi nye retningslinier skal udarbejdes med udgangspunkt i de statslige vandplaner, som først forventes vedtaget ved udgangen af Planen viderefører regionplanens udpegning af områder med drikkevandsinteresser og retningslinier for grundvandsbeskyttelse. På nuværende tidspunkt kan Kommuneplanforslagets intentioner om byvækst kun vurderes overordnet i forhold til de fortsatte muligheder for at bevare en god drikkevandskvalitet, fordi data- og beslutningsgrundlaget ikke er tilstede. I Syddjurs Kommuneplan er udlagt enkelte boligudbygninger i områder med særlige drikkevandsinteresser. Udlægget er betinget af at nærmere undersøgelser viser, at lerlaget er tilstrækkeligt tykt til beskyttelse af drikkevandsressourcen. Der skal i sådanne områder således altid ske en nærmere konkret vurdering af, om byudvikling er problematisk. Syddjurs Kommune arbejder dog målrettet på at få tilvejebragt et planlægnings- og beslutningsgrundlag således at beskyttelsen af grundvandet kommer i fokus. I de kommende år vil Staten desuden kortlægge grundvandsmagasinerne og deres lerbeskyttelse i en del af kommunen, hvilket også vil bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget. Luftemissioner Kommuneplanforslagets bidrag til luftemissioner er vanskelige at indkredse. Emissionerne knytter sig altovervejende til opvarmningsform, elproduktion og til trafikken. Det er målet at Syddjurs Kommune vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energikilder og reducere udledningen af CO 2. Kommuneplanforslaget fastlægger ikke konkrete bestemmelser for opfyldelsen af dette mål, og konsekvenserne afhænger derfor af, hvordan hensynet til klimaet indarbejdes i den fremtidige planlægning og administration. Klimatiske forhold Syddjurs Kommune vil arbejde for at tilvejebringe en klimatilpasningsplan inden udgangen af denne planperioden, og vil i øvrigt lægge sig op ad regeringens klimatilpasningsstrategi. Men også helt konkret tages højde for klimaændringerne. I retningslinien bestemmes således, at der ikke må opføres nybyggeri på arealer, som ligger under kote 2,0. Kommuneplanforslaget søger hermed at tage begyndende højde for de ændrede klimatiske planforudsætninger. Side - 7 -

9 Landskab Syddjurs Kommune rummer mange smukke landskaber, eller områder af særlig landskabelig interesse, som betegnelsen er i Regionplan Der skal sikres en god balance mellem beskyttelsen og benyttelsen af det åbne land. Kommuneplanforslaget tager udgangspunkt i at afbalancere disse interesser. Befolkning og sundhed Kommuneplanen har betydning for befolkningens levevilkår og psykiske sundhed, selvom om kun få er bevidste om denne sammenhæng. Kommuneplanens realisering vil som følge af de opførte boligtyper understøtte befolkningssammensætningen i kommunen. I den vestlige del af kommunen med mange unge familier vil efterspørgslen pege mod parcelhusformen, mens der mod øst med en overvægt af ældre vil være behov for tæt-lave boligbebyggelser og lejligheder. Der peges i kommuneplanforslaget på, at en mindre del af en ny boligbebyggelse altid bør opføres som alment byggeri. Med kommuneplanen understøttes det bymønster, som vi kender i dag, med vægten lagt på udviklingen af kommunens 5 hovedbyer. Menneskers sundhed kan betegnes som bestående af individuel sundhed, social trivsel, tryghed og sikkerhed. I den fysiske planlægning skal derfor indtænkes let adgang til friluftsliv (motion) og rekreation, minimering af støj og luftforurening, trafiksikkerhed, rent drikkevand, m.v. Syddjurs Kommune lægger i planforslaget vægt på disse forhold. Der skal igennem alle byudviklingsområder føres en cykelsti. Der stilles krav til friarealstørrelse i boligområder og meget mere. Sundhedshensynet tilgodeses således i kommuneplanforslaget. Trafik Kommunen sætter som mål, at boliger, virksomheder og fritidsfaciliteter placeres sådan, at transportarbejdet minimeres og således, at man nemt kan nå frem uden bil. Flere trafikmål vil uanset placering forøge det samlede transportarbejde i kommunen. Stigningen er i kommuneplanforslaget søgt imødegået ved udlæg af erhvervsområder i den vestlige del af kommunen. Herfra er der let varetransport via motorvejsnettet, ligesom arbejdspladserne kan nås af et stort pendlingsopland, både i personbil, rutebil og med jernbane (Grenå-banen). Endvidere er en række boligområder udlagt, så beboerne kan benytte jernbanen (Eskerod, Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind. Ligeledes bør rutebilbetjeningen af bybåndet Rodskov- Ugelbølle-Rønde-Vrinners-Knebel-Tved holde en høj standard. Side - 8 -

10 Biltransport til skole forsøges minimeret med etablering af et udbredt trafiksikkert stinet. Med skolelukninger bliver der dog nu længere til skole for en del skolebørn. En generel forudsætning for anvendelse af cykelstier er, at de er vedligeholdte. Det er en erfaring, at daglige cykelstrækninger ikke bør være længere end 5 km, hvilket gør det vanskeligt i landdistrikter at nå ret mange mål på cykel. Det er en retningslinie i kommuneplanforslaget, at der i al planlægning skal tænkes i forbedret trafiksikkerhed. Syddjurs Kommune har ladet udarbejde en trafiksikkerhedsplan. Målet i denne er at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til Støj er uønsket lyd. De fleste opfatter lyde fra køretøjers motorer og dæk som støj. Øgning af trafikken i et område vil derfor også medføre støj. Der udlægges som hovedregel ikke boligområder, hvor støjnormer ikke kan overholdes. Støjgener ved eksisterende boliger søges dæmpet ved etablering af støjskærm. Kulturarv og arkitektur Syddjurs Kommune er rig på kulturhistorie, der manifesterer sig i form af minder i det åbne land og bygningsanlæg i byerne. I kommuneplanforslaget tilkendegives, at Syddjurs Kommune vil beskytte bevaringsværdige bygninger, egnstypiske kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder. Kommuneplanforslagets udlæg til byudvikling respekterer disse hensyn. Hvad angår fremtiden vil kommunen i den kommende planperiode udarbejde en arkitekturpolitik. Formålet vil være at sikre kvaliteten i arkitekturen ved nybyggeri gennem rammebestemmelser for arkitektur på stedet. Den suppleres af oversigter over acceptabelt byrumsinventar. Arkitekturpolitikken skal være en del af planlægningen. Side - 9 -

11 3 Miljøvurdering af de enkelte rammeudlæg 3.1 Miljøvurdering af 1.1.B29, Ebeltoft 1.1.B29 EBELTOFT Boligområde ved Carl Th. Dreyers Vej 13, 25 ha Landskab Fredskov Fortidsmindebeskyttelse Natur Grundvand Beskrivelse af området Der er foreslået udlagt godt 13 ha til et nyt boligområde ved Carl Th. Dreyers Vej imellem parcelhuskvarteret ved Skovskadevej og Flygtningelandsbyen. Arealet er kuperet og delvis bevokset med skov. Heraf er en del belagt med fredskovspligt. En del af arealet har i dag karakter af uberørt natur med rumdannelser i landskabet. En del heraf er overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er registreret markfirben på stedet, - en art, som er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV. Lige uden for arealets vestgrænse findes 2 fortidsminder, hvis beskyttelseszoner rækker ind over rammearealet. Arealet er i sin helhed omfattet af skovbyggelinie. Arealet ligger oven på et indvindingsområde til et vandværk. Vurdering Mange af de mulige byudviklingsområder omkring Ebeltoft By er karakteriseret ved at være landskabs- og naturområder. Det kan således være vanskeligt at pege på nye områder til byudvikling, som ikke konflikter med landskabs- og naturinteresser. Nærværende område er ingen undtagelse. Det er en del af en bred grøn kile, som rækker sig helt ind mod byens centrum med de 2 folkeskoler. Man kan måske betegne kilen som en af byens lunger. Kilen er i dag udelukkende bebygget med enkelte samlede bebyggelser rettet mod den brede offentlighed, såsom den Europæiske Filmhøjskole, Entreprenørhøjskolen, og Flygtningelandsbyen. Side

12 At bebygge kilen med individuel boligbebyggelse vil være et brud på denne planlægning, med mindre boligbebyggelsen ønskes opfattet som en udvidelse af Skovskadevej-kvarteret. Den del, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, kan ikke bebygges uden særskilt dispensation. Lokalisering af rammeudlæg 1.1.B29 Det må i det lys, såfremt området fastholdes til boligbebyggelse, anbefales, at det udnyttes ekstensivt og gerne med punktvis placerede tæt-lave boligprojekter. Afbødende foranstaltninger Der bør i lokalplanen kræves arkitektur og materialevalg som er tilpasset de grønne omgivelser. Ikke kun det fredskovbelagte areal, men det bevoksede område i sin helhed bør holdes fri for bebyggelse, ligesom 100 meter beskyttelseszonerne omkring fortidsminderne mod vest skal friholdes. Praksis er, at der kun kan forventes dispensation fra 300 meter skovbyggelinien ind til en afstand på ca. 30 meter fra skovbrynet. Det bør af rammebestemmelserne fremgå, at der skal foretages en aktuel registrering af markfirben i området, og i givet fald træffes afværgeforanstaltninger. Side

13 Eventuelle bestande af markfirben bør overvåges. Såfremt der registreres markfirben, bør etablering af åbne skrænter overvejes. I anlægsfasen kan der blive tale om at opsætte midlertidige paddehegn. Behovet for evt. grundvandsbeskyttende foranstaltninger bør undersøges nærmere. 3.2 Miljøvurdering af område 1.1.B30, Ebeltoft 1.1.B30 EBELTOFT Boligområde ved Egsmarklund Landskab/kysten Arkitektur Beskrivelse af området Der er tale om et landzoneareal, som oprindeligt blev bebygget med sommerhuse på grund af den attraktive beliggenhed tæt på kysten. Igennem de senere år er der i landzoneadministrationen meddelt tilladelse til en del helårshuse i området. Kommunen ønsker det overført til helårsbosætning med henblik på overensstemmelse mellem faktisk anvendelse og administrationsgrundlag. Lokalisering af rammeudlæg 1.1.B30 Side

14 Vurdering Det vurderes ikke, at miljøparametre påvirkes væsentligt som følge af ændret administrationsgrundlag fra landzone til lokalplan for helårsområde i byzone, da området er bebygget. I rammen bør det overvejes at bestemme, at bebyggelser i første række langs Kystvejen skal holdes nede på det flade areal ved vejen og ikke flyttes op ad kystskrænten. Formålet er at hindre, at skrænten med dens krone sløres yderligere. Endvidere bør der stilles krav om tilpasset arkitektur, især ved fornyelser af den nævnte husrække og ved opførelse af boliger i første række oven for skrænten. 3.3 Miljøvurdering af 1.1.B24, Ebeltoft 1.1.B24 EBELTOFT Boligområde ved Søhusvej 5,6 ha Omfatter 3-område Natur Nyt udlæg under 1.1.B24 Grundvand Beskrivelse af området Arealet, der har en udstrækning på 5,6 ha, ligger i mosaiklandskabet af skovområder og åbne landskabsrum syd for Ebeltoft. Såvel den vestlige del som den østlige er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3: Beskyttede naturtyper. Der er tale om overdrevsarealer, som omslutter rammeområdet. Der er registreret markfirben i nærheden, - en art, som er beskyttet i henhold til habitatdirektivets bilag IV. Arealet er i sin helhed omfattet af naturbeskyttelseslovens 17 (skovbyggelinien). Det foreslåede rammeområde ligger i et vandværks indvindingsopland et område med særlige drikkevandsinteresser. Det er tillige omfattet af gældende regionplans bestemmelser for geologiske interesseområder. Endelig skal nævnes, at arealet formelt set er en del af kystnærhedszonen. Vurdering Nærværende rammeområde er en fortsættelse af en påbegyndt byudvikling syd for Ebeltoft. Med videreførelsen i denne retning bevæger byudviklingen sig ned i områder, hvor en række andre interesser trænger sig på. Side

15 Det foreslåede boligområde ligger omsluttet af 3-arealer naturarealer, som i den regionale naturkvalitetsplan er tildelt B-målsætning. Det er naturområder, hvor der er gode muligheder for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtypelokaliteter. Der søges kanaliseret økonomiske midler til plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen Lokalisering af rammeudlæg 1.1.B24. I den gældende regionplans bestemmelser for geologiske interesseområder fastslås, at byggeriog anlægsarbejder, der kan sløre landskabets dannelsesformer så vidt muligt skal undgås i sådanne områder. Ved mange byområder er det vanskeligt helt at undgå byvækst inden for vandværkers indvindingsområder og inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Forinden fastlæggelse til byudvikling bør det undersøges, om lerlagstykkelsen på stedet er tilstrækkelig til at beskytte drikkevandet i undergrunden. Det skal bemærkes, at praksis er, at der kun kan forventes dispensation fra 300 meter skovbyggelinien ind til en afstand på ca. 30 meter fra skovbrynet. Når hertil kommer, at de beskyttede naturtyper ikke må berøres, bliver restarealet til boligbyggeri forholdsvis lille. På den baggrund og under henvisning til de mange restriktioner, kan det overvejes om rammeområdet bør udgå. Side

16 Afbødende foranstaltninger Såfremt rammeudlægget fastholdes, bør det af rammebestemmelserne fremgå, at der skal foretages en aktuel registrering af markfirben i området, og i givet fald træffes afværgeforanstaltninger. Såfremt der registreres markfirben, bør etablering af åbne skrænter overvejes. I anlægsfasen kan der blive tale om at opsætte midlertidige paddehegn. Af hensyn til vandkvaliteten i vandværkets indvindingsområde skal behovet for evt. grundvandsbeskyttende foranstaltninger undersøges nærmere. Der bør ikke meddeles dispensation til boligudbygning af arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens Miljøvurdering af 1.1.B25, Ebeltoft 1.1.B25 EBELTOFT Boligområde ved Færgevejen 7,6 ha Trafikstøj Drikkevand Nyt udlæg under 1.1.B25 Beskrivelse af området Ved Færgevejen foreslås udlagt et 7,6 ha stort område til boligbebyggelse. Forslaget er en del af en planlægningsstrategi, gående ud på, at arealer på vestsiden af Færgevejen ud mod Færgehavnen anvendes til byudvikling. Første trin var Tolløkkeudstykningen og nærværende rammeområde følger nu. Området er omfattet af følgende arealrestriktioner: Skovbyggelinien, som dækker ca. 2/3 af arealet og en 300 meter beskyttelsesområde omkring en vandboring ved Færgevejen. Desuden bør opmærksomheden miljømæssigt rettes mod støjgener fra fra færgetrafikken til Molslinien. Det skal nævnes, at arealet formelt set er en del af kystnærhedszonen. Vurdering Området indgår i en byudviklingsstrategi. Det har en god tilgængelighed. Årsdøgntrafikken på denne strækning af Færgevejen angives af Vejdirektoratet til at være beskedne biler. Belastningen optræder i ryk i takt med indkomne og afgående færger. Side

17 En overslagsmæssig støjberegning giver som resultat, at afstandsdæmpningen af støjen fra denne trafik i en afstand på ca. 40 meter fra vejmidte falder til 55 db(a), som er normen for udendørs opholdsarealer. Ønskes der bebyggelse og opholdsarealer tættere på vejen, fx 20 meter fra vejmidte, skal der etableres en 2 meter høj støjvold eller skærm.. Lokalisering af rammeudlæg 1.1.B25 Det bør indgå i rammebestemmelserne, at der skal træffes foranstaltninger til dæmpning af støjgenerne. Inden for beskyttelsesområdet omkring vandboringen skal behovet for evt. grundvandsbeskyttende foranstaltninger undersøges nærmere. Forholdet bør belyses nærmere som en del af lokalplanlægningen. Det er praksis, at der kun kan forventes dispensation fra 300 meter skovbyggelinien ind til en afstand på ca. 30 meter fra skovbrynet. Imidlertid her denne restriktion ikke stor betydning for områdets udnyttelse. Der synes derudover ikke at være landskabs- eller naturinteresser knyttet til området. Arealet vurderes som miljømæssigt egnet til boligudbygning. Udviklingen af kvaliteten af vandværksvandet bør følges. Side

18 3.5 Miljøvurdering af 1.1.B27, Ebeltoft 1.1.B27 EBELTOFT Boligområde ved Æblelunden Landskab Natur Landskab Beskrivelse af området Det drejer sig om et mindre areal på ca. ½ ha, der indgår som en del af Æblelundsområdet. Vurdering Dette område rummer store landskabsmæssige værdier. Sin begrænsede størrelse til trods vil en bebyggelse virke som en uplanlagt afspærring af den grønne kile, der ligger i åben forbindelse til Røndevej. En udnyttelse af området vil påvirke det grønne miljø på stedet uheldigt med mindre at hensynet til landskabet og naturen bliver indarbejdet i lokalplanen. Lokalisering af rammeudlæg 1.1.B27 Side

19 3.6 Miljøvurdering af 1.1.E8, Ebeltoft Færgehavn 1.1.E8 EBELTOFT Erhvervsområde nær Ebeltoft Færgehavn 4,1 ha Drikkevand Beskrivelse af området Der udlægges et ca. 4 ha stort areal langs Færgevejen til erhvervsformål. Udlægget sker i forlængelse af planstrategien om anvendelse af de nære arealer vest for Færgevejen til byudvikling. Den nordligste del af udlægget ligger inden for en 300 meter kildepladszone omkring en almen drikkevandsboring. Arealet ligger i kystnærhedszonen, men er i gældende regionplan udpeget som muligt byvækstområde. Lokalisering af rammeudlæg 1.1.E8 Side

20 Vurdering Der skal af rammebestemmelserne fremgå, at i den nordligste del af rammeområdet inden for 300 meter beskyttelsen omkring vandboringen ikke tillades etableret virksomheder, som håndterer potentielt grundvandsforurenende stoffer. Forholdet bør belyses nærmere som en del af lokalplanplanlægningen. Der synes ikke at være landskabs- eller naturinteresser knyttet til området. Arealet vurderes i øvrigt som miljømæssigt egnet til udbygning til erhvervsformål. 3.7 Miljøvurdering af 1.1.O9, Ebeltoft 1.1.O9 EBELTOFT Offentligt område ved Dråbyvej Ca. 15 ha Landskab Natur Beskrivelse af området Det omkring 15 ha store område foreslås udlagt til anvendelse til offentlige formål. Karakteren af det offentlige formål er ikke angivet, men der påregnes opførelse af bygningsanlæg. Det maximale etageantal er angivet til 2 og den maximale bygningshøjde til 8,5 meter. Lokalisering af rammeudlæg 1.1.O9 Side

21 Området byder på landskabs- og naturmæssige kvaliteter. Ca. halvdelen af området er bevokset. Den nordligste trediedel er et lavbundsområde, som skyder tunger ned i midterområdet. Et større delområde mod syd samt 3 mindre delområder mod nord er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet naturtype/mose) og er i gældende regionplan tildelt B-målsætning. Det er naturområder, hvor der er gode muligheder for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtypelokaliteter. Endelig er en større del af rammeområdet omfattet af skovbyggelinie. Vurdering Det store areal ligger bynært og tilgængeligt med deraf følgende reduceret transport for brugere af kommende faciliteter. En sikring af arealet til gavn for almenheden er planlægningsmæssigt forudseende. Som følge af områdets naturkvaliteter, bør det kun udnyttes ekstensivt. Der bør være tale om offentlige byggerier i et parklignende landskab. Med dette udtryk kan der opnås en gensidig berigelse mellem naturkvaliteter og bygningsanlæg. Som udgangspunkt bør anvendelsen ikke berøre 3-beskyttede områder, men der bør foretages en vurdering af 3 arealernes aktuelle værdi med henblik på en afvejning. Endvidere bør skovbrynenes værdi vurderes. Der kan under henvisning til den ekstensive udnyttelse blive tale om enkeltstående dispensationer fra denne byggelinie fremfor en generel ophævelse. 3.8 Miljøvurdering af 1.1.R8, Ebeltoft 1.1.R8 EBELTOFT Rekreativt område langs Ebeltoft Færgevej Naturområde Beskrivelse af området Et ca. 150 meter bredt areal langs Færgevejen ud for Rådhuset er udlagt til et rekreativt, grønt område. Arealet må ikke bebygges, men skal henlægge som naturområde. Side

22 Lokalisering af rammeudlæg 1.1.R8 Vurdering Den sydligste del af området er i gældende regionplan registreret som en beskyttet naturtype efter naturbeskyttelseslovens 3. I den regionale naturkvalitetsplan er tildelt B-målsætning. Det er naturområder, hvor der er gode muligheder for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtypelokaliteter. Rammeområdet er en udbredelse af denne hensigt til arealerne nord for. Arealanvendelse tjener samtidig som en afstandsbuffer for støjudsendelsen fra Færgevejen, så de ansatte i bagvedliggende bygninger ikke generes af trafikstøj. Det vurderes således at der er tale om en god miljømæssig forbedring. 3.9 Miljøvurdering af 1.1.R9, Ebeltoft Færgehavn 1.1.R9 EBELTOFT Rekreativt område Ebeltoft Færgehavn Ca. 15 ha Tæt på Habitatområde Strandbeskyttelse Kystlandskab Side

23 Beskrivelse af området Arealet foreslås udlagt til rekreativt område som f.eks. vandsport. Som supplerende muligheder nævnes andre maritime aktiviteter, kur og wellness. Endvidere påregnes stiforbindelse til stranden. Over halvdelen af arealet er omfattet af 300-meter strandbeskyttelseslinien (naturbeskyttelseslovens 15) Lokalisering af rammeudlæg 1.1.R9 Vurdering Strandbeskyttelseslinien regnes som den mest restriktive beskyttelseslinie i Danmark. Der kan ikke påregnes dispensation fra denne beskyttelseslinie til nogen form for indgreb til de påtænkte aktiviteter på denne del af arealet, måske med undtagelse af nævnte stiforbindelse. Rammeområdet ligger i sin helhed i kystnærhedszonen. Begrundelsen for kystnær beliggenhed synes at være til stede for en del af aktiviteterne. I rammens bestemmelser bør kræves en visualisering, som gør det muligt at vurdere den visuelle påvirkning af kystlandskabet på grundlag af krav om tilpasset udformning og materialevalg. Side

24 Det bør sikres, at aktiviteter, der udspringer fra området, ikke påvirker habitatområde 231, Kobberhages kystarealer. En af de sjældne naturtyper, som beskyttes her er: Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund. Denne naturtype er meget sårbar over for publikums færden. Stier m.v. bør ikke tilskynde til færdsel/træningsture i dette område. Det skal bemærkes, at de påtænkte aktiviteter i området må siges at fremme befolkningens sundhed Miljøvurdering af 1.12.R11, Ebeltoft 1.12.R11 EBELTOFT Rekreativt område mellem kyst og sommerhuse på Ebeltoft Odden Vest Områdets specielle naturkvaliteter skal bevares og styrkes Må ikke bebygges Kystarealerne mellem kystlinien og sommerhusbebyggelsen søges sikret for almenheden gennem udlæg til rekreativt område. Ingen miljømæssige bemærkninger. Lokalisering af rammeudlæg 1.12.R11 Side

25 3.11 Miljøvurdering af 2.1.B B31, Hornslet 2.1.B30 HORNS- LET Boligområde Vendehøj ved Asylvej Se helhedsplanen for Vendehøj 2.1.B31 HORNS- LET Boligområde Vendehøj Syd Se helhedsplanen for Vendehøj Lokalisering af rammeudlæg 2.1.B30 Side

26 Lokalisering af rammeudlæg 2.1.B31 Beskrivelse af områder Foranstående forslag til udlæg af 2 rammeområder i sydøstlig retning fra Hornslet er et led i realiseringen af en helhedsplan for et større byudviklingsområde. Planen bygger på en plantilgang omfattende stor adgang til det omkringliggende landskab og sikring af indsigtslinier fra omgivelserne ind til byen. Der opereres med en blød overgang mellem by og landskab, hvor byen faser ud og naturen tager over. De arealer, hvorpå boligområderne etableres, er landbrugsjorder. Jorderne er ikke omfattet af miljømæssige bindinger. Vurdering Arealanvendelsen vurderes som miljømæssigt uproblematisk. Da udlæggene på grund af landskabs- og naturinteresser udgør grænsen for byudviklingsretningen mod sydøst, vurderes det som væsentligt, at helhedsplanens intentioner om overgangen fra by til landskab sikres på en præcis måde i rammebestemmelserne. Side

27 3.12 Miljøvurdering af 2.1.E3, Hornslet 2.1.E3 HORNS- Erhvervsområde vest for Løgtenvej Ca. 7 ha Beskyttelseslinier LET Beskrivelse af området Der udlægges et ca. 7 ha stort areal på vestsiden af Løgtenvej til erhverv med udstillingsbehov og til detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper. Der vil blive stillet krav til erhvervsbygningernes facadearkitektur. I områdets vestgrænse løber et vandløb, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, og den sydligste halvdel af arealet er omfattet af skovbyggelinie. Området er i sin helhed et geologisk interesseområde. Det grænser mod vest op til indvindingsoplandet for et vandværk. Lokalisering af rammeudlæg 2.1.E3 Side

28 Vurdering Der er tale om et trafikalt tilgængeligt areal, som til formålet er velbeliggende. Den sydligste del, som er omfattet af skovbyggelinien, kommer tæt på et landskabeligt interesseområde og på skovparcellerne, der regnes som bevaringsværdige kulturmiljøer. Det bør overvejes, om området bør beskæres mod syd for at skabe afstand til disse miljømæssige kvaliteter. Denne sydligste del af arealet er da også i et større skovrejsningsområde på tværs af Løgtenvej, jfr. gældende regionplan Miljøvurdering af 2.1.E7, Hornslet 2.1.E7 HORNS- Erhvervsområde syd for Hornbjergvej Ca. 20 ha Beskyttelseslinier Drikkevand Ny under (2.1.E5) LET Lokalisering af rammeudlæg 2.1.E7 Side

29 Beskrivelse af området Til udbygning af industriområdet omkring Hornbjergvej er udlagt et rammeområde på ca. 20 ha. Området ligger i sin helhed ovenpå særlige drikkevandsinteresser, ligesom den allerede udbyggede del af industriområdet. Der forløber en spredningskorridor for vilde dyr i områdets sydlige grænse. Så godt som hele arealet er betegnet som geologisk interesseområde, og den østlige del af udlægget er omfattet af skovbyggelinien. Vurdering Det skal af rammebestemmelserne fremgå, at der ikke tillades etableret virksomheder, som håndterer potentielt grundvandsforurenende stoffer. Det bør som en del af lokalplanplanlægningen fastlægges hvilke typer virksomheder, der kan lokaliseres i området under iagttagelse af risikoen for forurening af drikkevandsreservoiret. Da rammeområdet ligger relativt yderligt i den 300 meter zone, som skovbyggelinien dækker, forudsættes at denne kan ophæves inden for rammeområdet. Afbødende foranstaltninger Det bør overvejes at træffe foranstaltninger, så spredningskorridoren ikke indskrænkes, men tværtimod forbedres. Dette bør fremgå af rammebestemmelserne Miljøvurdering af 2.2.B4, Rodskov 2.2.B4 Rodskov Boligområde nordøst for Rodskovvej Ændret anvendelse Anvendelsen af rammeområdet foreslås ændret fra erhverv til et blandet boligområde. Dette afføder ikke miljømæssige bemærkninger. Side

30 Lokalisering af rammeudlæg 2.2.B Miljøvurdering af 2.11.E1, Hornslet 2.11.E1 HORNS- Erhvervsområde ved Eskerod Ca. 30 ha Trafik Arkitektur Ny videnpark LET Beskrivelse af området Der foreslås udlagt et rammeområde på omkring 30 ha til anvendelse for erhverv i miljøklasse 1-4. Det er beliggende mellem Landevejen og motortrafikvejen ved Eskerod og er p.t. i landbrugsmæssig drift. Arealerne mod Landevejen forbeholdes miljøklasserne 1 og 2. Her vil blive stillet krav til den arkitektoniske udformning. Inde i området ligger en mindre 3-beskyttet eng, der ikke tillades påvirket af anvendelsen.. Den vestlige spids af området mellem de 2 trafikårer er efter gældende regionplan betegnet som landskabeligt interesseområde. Stort set samme område er omfattet af skovbyggelinie. Side

31 Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Lokalisering af rammeudlæg 2.11.E1 Vurdering Området er foreslået etableret som en forlængelse af Århus Kommunes erhvervsområde langs Grenåvej. Miljømæssigt kan der ikke rejses de store indvendinger da området i forvejen er domineret af de store trafikanlæg. Det skal vurderes om trafikstøjen overstiger normerne for de ønskede erhvervstyper. Trafikalt betragtet er udlægget velplaceret ved de to overordnede veje. Dette forhold betyder også, at det landskabelige interesseområde mod vest kan tænkes at være af begrænset værdi. Dette bør i en videre planlægning belyses nærmere. For at sikre kvaliteten af udbygningen bør der i rammerne og senere i lokalplanlægningen stilles forholdsvis høje krav til den arkitektoniske kvalitet af nybyggerierne Miljøvurdering af 3.1.E5, Rønde 3.1.E5 RØNDE Erhvervsområde nord for Følle Ca 6 ha En forlængelse af erhvervsområde (3.1.E5) Side

32 Beskrivelse af området Langs Randersvej ud mod en udfletning til motortrafikvejen udlægges at ca. 6 ha stort område til anvendelse til erhvervsformål. Udlægget sker i naturlig forlængelse af rammeområde 1.E.6 i gældende Rønde Kommuneplan. Vurdering Rammeudlægget er velplaceret hvad angår tilgængelighed for individuel biltrafik, hvilket minimerer transportarbejdet med de deraf følgende gener. Det nordøstlige hjørne berøres af et større landskabeligt interesseområde. Berøringen er så perifer, at den ingen miljømæssig betydning får for områdets udnyttelse. Lokalisering af rammeudlæg 3.1.E Miljøvurdering af 4.1.B6, Knebel 4.1.B6 KNEBEL Boligområde Knebel Øst 5,09 ha Natur Tæt på habitatområde Side

33 Drikkevand Beskrivelse af området Der foreslås udlagt et ca. 5 ha stort areal i Knebels sydøstlige udkant til boligformål. Arealet har ikke været dyrket i en række år. Det ligger som helhed inden for en 300 meter beskyttelseszone om en nitratfølsom drikkevandsboring. I gældende regionplan er det en del af et større område af særlig geologisk interesse. Lokalisering af rammeudlæg 4.1.B6 Arealet har sin sydøstlige grænse fælles med habitatområde 186: Mols Bjerge, som er landskabsfredet og som er en central del af Nationalpark Mols Bjerge. Arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 17 (skovbyggelinie). Et vandhul på arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Side

34 Vurdering Det er praksis, at der kun kan forventes dispensation fra 300 meter skovbyggelinien ind til en afstand på ca. 30 meter fra skovbrynet. Udlægget har dog en afstand på mere end 50 meter til skovbrynet, og skovbeskyttelseslinien er derfor ikke nødvendigvis til hinder for udnyttelsen. Det tilgrænsende habitatområde er heller ikke i konflikt med rammeudlægget, da de arter og naturtyper, som habitatområdet er udpeget for, forekommer længere inde i området og derfor ikke berøres af den planlagte anvendelse. Fastholdes udlægget bør der træffes foranstaltninger til sikring mod forurening af vandindvindingsområdet, herunder pesticidforbud Miljøvurdering af 4.1.B7, Knebel 4.1.B7 KNEBEL Boligområde Knebel Nord 3,04 ha Kystnærhed Landskab Beskrivelse af området Kommuneplanforslaget omfatter for Knebel tillige et ca. 3 ha stort areal beliggende ved byens nordvestlige grænse. I gældende kommuneplans rammer er størsteparten af arealet udlagt til erhvervsformål. Denne anvendelse er tillige fastlagt i en lokalplan, men aldrig udnyttet. Anvendelsen ønskes ændret til boligformål. Området ligger inden for 3 km kystnærhedszonen i øvrigt ligesom Knebel by i sin helhed. Dertil ligger en del af arealet i et område, der i gældende Regionplan 2005 er betegnet som værende af særlig landskabelig interesse, ligesom det støder op til 2 beskyttede jorddiger (det ene dog af meget ny dato). Side

35 Lokalisering af rammeudlæg 4.1.B7 Vurdering Knebel er en lokalby med få udbygningsmuligheder, da byen ligger klemt inde mellem habitatområde Mols Bjerge og kystlinien langs Knebel Vig. Det er derfor ligesom ved Ebeltoft By - vanskeligt at pege på inddragelse af arealer til byudvikling, som ikke er omfattet af planbindinger og bestemmelser om beskyttelse af omgivelserne. Et landskabeligt interesseområde er ikke en forbudszone, men en planlægningszone, hvor hensynet til det landskabelige skal have høj prioritet i planlægningen. Forslaget til udlægget til boliger ligger i naturlig forlængelse af den nyere boligudbygning i Knebel, hvis afgrænsning følger den nye 300-meter strandbeskyttelseslinie. For de dele af en kommende boligbebyggelse, der vil kunne ses fra kystlinien, bør der i rammen stilles krav til bebyggelsens placering og nærmere udformning i form af landskabstilpasset arkitektur. Side

36 3.19 Miljøvurdering af 5.1.B19, Ryomgård 5.1.B19 RYOM- GÅRD Boligområde ved Marienhoffvej 2,51 ha Kulturmiljø Beskrivelse af området Udlægget omfatter arealet med den gamle gård Marienhoffgården hvorfra der i tidens løb er sket en række udstykninger. Det er hensigten, at det gennem planlægning skal sikres, at plandispositioner tæt på gårdens bygninger respekterer det kulturmiljø, som er repræsenteret på stedet. Vurdering Sikring af gårdmiljøet er en miljømæssig positiv disposition, som bør uddybes i rammebestemmelserne, fx hvad angår eventuelt nyt byggeris placering og udformning. Der synes ikke at foreligge andre forhold af miljømæssig betydning. Lokalisering af rammeudlæg 5.1.B19 Side

37 3.20 Miljøvurdering af 5.1.B17, Ryomgård 5.1.B17 RYOM- GÅRD Boligområde ved Søparken og syd for Frederikslundvej 5,42 ha Grundvand Skovbyggelinie Under (5.1.B17) Beskrivelse af området Syd for Frederikslundvej udlægges i østlig forlængelse af Søparken et ca. 5,5 ha stort område til boligformål. Området ligger i et nitratfølsomt indvindingsopland for en drikkevandsboring og er omfattet af skovbyggelinie. Lokalisering af rammeudlæg 5.1.B17 Side

38 Vurdering Behovet for grundvandsbeskyttende foranstaltninger skal belyses nærmere som en del af lokalplanlægningen. Da det udlagte område grænser helt op til det skovbryn, der afkaster skovbyggelinie, er det sandsynligt, at en mindre del af området ikke tillades bebygget, men i stedet anvendes til rekreative formål for bebyggelsen Miljøvurdering af 5.1.BE1, Ryomgård 5.1.BE1 RYOM- GÅRD Bl. bolig/erhverv i Ryomgård Vest Trafikstøj Beskrivelse af området Der er tale om et område, der er reserveret til blandet bolig/erhverv med god tilgængelighed. Der synes ikke at være forhold af miljømæssig betydning. Lokalisering af rammeudlæg 5.1.BE1 Side

39 3.22 Miljøvurdering af 6.1.B16, Kolind 6.1.B16 KOLIND Boligområde ved Gl. Kolind øst 8,3 ha Bykant Beskrivelse af området Byudviklingsretningen ved Kolind er foreslået flyttet fra vestlig retning til østlig med et rammeudlæg på godt 8 ha til boligformål. Lokalisering af rammeudlæg 6.1.B16 Vurdering Arealet er ikke omfattet af miljømæssige bindinger. Der er tale om placering i en forholdsvis kort afstand til bycentrum og jernbanestation, hvilket muliggør en nedsættelse af ressourceforbruget til transport i forbindelse med indkøb og arbejde. Rammen bør omfatte en bestemmelse om at støj fra jernbanen skal iagttages ved boligområdets udformning. Arkitektonisk bør områdets udnyttelse understøtte Kolind s klare bykant mod nord. Side

40 3.23 Miljøvurdering af 6.1.BE1, Kolind 6.1.BE1 KOLIND Bl. bolig/erhverv i Gl. Kolind ved Nødagervej Grundvand Udlægget er en hensigtsmæssig opstramning og sikring af dette bygningsmiljø. Området vestlige del ligger ovenpå et indvindingsopland for drikkevand. Det må sikres, at der ikke tillades aktiviteter i det blandede område, som forurener eller belaster grundvandet. Ellers ingen miljømæssige bemærkninger. Lokalisering af rammeudlæg 6.1.BE Miljøvurdering af 6.1.BE2, Kolind 6.1.BE2 KOLIND Bl. bolig/erhverv i Gl. Kolind 3,73 ha Grundvand Å beskyttelseslinie Side

41 Området, som er bebygget, ligger ovenpå et indvindingsopland for drikkevand. Det må sikres, at der ikke tillades aktiviteter i det blandede område, som forurener eller belaster grundvandet. Den vestligste halvdel af arealet ligger inden for en 150 meter å-beskyttelseslinie langs Mårup Å. Rammebestemmelser bør sikre, at nye bygninger ud mod Å-dalen, der betegnes som et muligt naturområde, tilpasser sig dette naturområde. Lokalisering af rammeudlæg 6.1.BE Miljøvurdering af 6.1.R5, Kolind 6.1.R5 KOLIND Rekreativt område til kolonihaver ved Dyrskuepladsen Støj Sundhed Landskab Side

42 Beskrivelse af området Der foreslås udlagt et mindre areal ved siden af den gamle dyrskueplads til kolonihaver. Arealet er i gældende Regionplan 2005 betegnet som et landskabeligt interesseområde og som et muligt naturområde som en del af Ryom Ådal. Lokalisering af rammeudlæg 6.1.R5 Vurdering Med Frellingsvejs etablering er arealet blevet afskåret fra landskabs- og naturhelheden og har som sådan begrænset værdi. En udnyttelse til kolonihaver vil have en positiv effekt på befolkningens sundhed. Det skal ved støjdæmpning sikres, at trafikstøjen fra Frellingvej overholder normerne Miljøvurdering af 6.1.R6, Kolind 6.1.R6 KOLIND Rekreativt område til kolonihaver, Åparken Sundhed Å beskyttelseslinie Grundvand Natur Side

43 Beskrivelse af området Ligeledes foreslås et kolonihaveudlæg i Å-parken. Arealet her er i regionplanen omfattet af bestemmelser om drikkevandsbeskyttelse og muligt naturområde. Desuden ligger det inden for å-beskyttelseslinien. Lokalisering af rammeudlæg 6.1.R6 Vurdering Selvom kolonihaveudlægget begrænser det mulige naturområde med en stribe, synes udlægget til kolonihaver at kunne eksistere i samklang med denne type interesser. Udlæg til kolonihaver må ses som et principielt miljømæssigt gode. Det vurderes dog, at det udlagte areal bør beskæres, således at der skabes afstand til åbredden med stiadgang for offentligheden, ligesom en nem adgang til Simonsens Sø for offentligheden på tværs af kolonihaveområdet bør sikres Miljøvurdering af 6.1.R7, Kolind 6.1.R7 KOLIND Rekreativt område langs Mårup Å Natur Sundhed Å beskyttelseslinie Side

44 Lokalisering af rammeudlæg 6.1.R7 Beskrivelse af området Umiddelbart syd for jernbanelinien foreslås udlagt et større areal til rekreativt, grønt område. Halvdelen af arealet udgøres af de beskyttede naturtyper, eng og mose (naturbeskyttelsesloven 3). Det er betegnet som et naturareal med B-målsætning, hvilket vil sige, at der er gode muligheder for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtypelokaliteter. Over halvdelen af arealet er omfattet af 150 meter å-beskyttelseslinien omkring Mårup Å. Vurdering Udlæg til rekreativt område er en måde at sikre, at området ikke bebygges, og udlægget bidrager således til at miljømæssige målsætninger for området kan nås Miljøvurdering af 7.1.B3, Lime 7.1.B3 LIME Boligområde langs Hovedgaden Side

45 Ingen miljømæssige bemærkninger til dette udlæg. Lokalisering af rammeudlæg 7.1.B Miljøvurdering af 8.2.B3, Balle 8.2.B3 BALLE Boligområde ved Gråkærsvej Ingen miljømæssige bemærkninger til dette udlæg. Side

46 Lokalisering af rammeudlæg 8.2.B Miljøvurdering af 8.2.BE3, Balle 8.2.BE3 BALLE Blandet bolig og erhverv til jordbrugsparceller i Balle Ingen miljømæssige bemærkninger til dette udlæg. Side

47 Lokalisering af rammeudlæg 8.1.BE Miljøvurdering af 9.1.B10, Mørke 9.1.B10 MØRKE Byomdannelse ved Stationsvej Kulturmiljø Arkitektur Jordforurening Beskrivelse af området Et område i Mørke langs Stationsvej nær jernbanen Århus-Grenå er i forslag til Syddjurs Kommuneplan 2009 udlagt til boligformål (tæt-lav og etageejendomme). Området er et tidligere erhvervsområde med bl.a. en nu nedlagt møbelfabrik. Bygningerne fra erhvervsanvendelsen findes endnu. Nogle af dem kan umiddelbart vurderes som bevaringsværdige, ligesom miljøet i området er specielt i form af rester af haveanlæg med gamle træer. Side

48 Vurdering I miljømæssig henseende vurderes en byomdannelse af den foreslåede karakter positivt. Det er principielt en ressourcemæssig fordel at udnytte ledigblevne arealer i den eksisterende by til fornyet anvendelse fremfor at inddrage bar mark til byudvikling. Herved spares på arealressourcerne. Lokalisering af rammeudlæg 9.1.B10 Det konkrete udlæg udmærker sig endvidere ved at være beliggende nær en jernbanestation. Anskaffelse af bil nr. 2 kan herved undgåes for nogle familier, og den miljøvenlige kollektive trafik kan erstatte en del af biltransportarbejdet. Det specielle kulturmiljø i området bør inspirere bebyggelsesplanen og arkitekturen. Der bør fastlægges rammebestemmelser herom. Ligeledes skal støj fra jernbanen beregnes, ligesom der skal ske en vurdering af forureningen i den del af området, der er registreret som potentielt jordforurenet. Side