kommuneplan

Transkript

1 kommuneplan Del 1, Indsatser og Hovedstruktur ændringsmarkeret 1

2 Forklaring vedr. markeringer: Blåt = Redaktionelle ændringer Grønt = Ændringer på baggrund af TMU s anbefalinger Orange = Ændringer på baggrund af K & F s anbefalinger fotograf - Forsidefoto: Jesper Peitersen Min dejlige datter Ida der hygger sig med resterne af madpakken efter en dag i børnehaven den røde skole. Vinderbilledet af kommunens fotokonkurrence Gyldne Skud Alle billederne i Kommuneplanen er fra kommunens fotokonkurrence Gyldne Skud fra sommeren 2010.

3 VI SKAL SAMMEN SKABE VÆKST OG UDVIKLING

4 4

5 indhold 1. Introduktion 8 2. kommuneplanens indsatsområder Mål for udvikling De enkelte indsatsområder Uddannelse Jobvækst Bosætning og branding Hovedstruktur Rammevilkår Demografi og borgere Globalisering og internationalt samarbejde Byer og landdistrikt Bymønster og perspektivområdet Landdistrikter Kollektiv trafik Boligudbygning Erhverv Erhvervstruktur Detailhandel Uddannelse Arbejdsmarked og beskæftigelse Offentlig service Servicegeografien Dagtilbud Folkeskoler Børn og unge med særlige behov Ældreomsorg Social og handicap Sundhed Natur og miljø Natur, landskab og friluftsliv Kllima, bæredygtighed og tilpasninger Kultur og fritid Kultur og oplevelsescentre Fritid og foreningsliv 67 5

6 VI SKAL SAMMEN SKABE VÆKST OG UDVIKLING Fotograf: Ole Lysholdt Naboens ukrudt når det er smukkest 6

7 forord Med denne kommuneplan for Guldborgsund Kommune har vi revideret den forrige kommuneplan, som også var den første. Selv om det blot er 4 år siden Byrådet godkendte sin første kommuneplan, kan vi alligevel konstatere, at vi i dag står i en meget anderledes situation. De sidste 4 år har lært os meget. Vi kan nu se at den befolkningsvækst vi troede ville komme, ikke kom, tværtimod. Vi forventer en fortsat befolkningstilbagegang og en befolkningsudvikling med færre børn og unge og et stigende antal ældre. Det har derfor også været nødvendigt med tilpasninger af f.eks. vores skolestruktur og på daginstitutionsområdet. Vi havde ikke forudset en global finanskrise, eller lavkonjunkturen i Europa. Vi ved nu, at de økonomiske vilkår for kommunerne er under massivt pres, mere end nogen sinde. Vores produktionsvirksomheder er i særdeleshed kommet under hårdt pres med en forringet konkurrenceevne, finanskrise og lavkonjunktur. Men heldigvis har vi også set, at flere af vores lokale produktionsvirksomhederne er gået mod strømmen og har trukket produktion hjem og samlet den i vores kommune. Det er en tendens, der er rigtig glædelig og det viser at vores lokale erhvervsklima og rammebetingelser kan tåle en konkurrenceudsættelse. Det har også lært os, at vi skal satse endnu mere på hele tiden at forbedre vores lokale erhvervsklima. Det handler om de rammevilkår vi tilbyder vores virksomheder, det handler om hvordan vi servicerer vores virksomheder med hurtige svar og korte sagsbehandlingstider. Det handler om at den nødvendige arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer skal være til stede. Vi har også set nye muligheder, hvor vi ved at handle hurtigt bl.a. har fået planlægningstilladelse til et nyt erhvervsområde ved Nørre Alslev. Vi har sammen vist, at vi mener det alvorligt når vi fastsætter politik og laver helhedsplaner om at løfte kvaliteten i vores turistcenter Marielyst. Vi skal nu fastlægge de strategiske overordnede linjer for kommunens udvikling og vi skal fastlægge retningslinjer af mere teknisk og planmæssig karakter. Vi tager naturligvis udgangspunkt i Guldborgsund Kommunes faktuelle forhold, de erfaringer vi har fået, og vores styrker og muligheder. Men vi skal også forholde os til alle de vilkår vi arbejder under og som påvirker vores muligheder og vores dagligdag. Vi skal drive og udvikle en kommune med en forventning om en høj offentlig service for færre midler. I de næste mange år frem vil vi opleve et krydspres fra nye udfordringer, ændret demografi og den økonomiske krise samtidig med at forventningerne til kvalitet i den offentlige service stiger kombineret med at det hele skal løses for færre midler. Alt sammen nye vilkår der påvirker vores dagligdag. Det er nye vilkår og samtidig er det vilkår der ikke forsvinder efter en kortvarig periode, det kan betegnes som det nye normale. Det er nye vilkår som også kræver nye måder at løse de kommunale opgaver på. Vi skal turde nytænke. Vi skal være innovative og vi skal finde nye løsninger i et helt nyt samspil mellem det offentlige, civilsamfundet og private virksomheder. Vi skal selvfølgelig være meget opmærksomme på de vilkår vi har, men i Guldborgsund Kommune har vi også høje ambitioner og sætter væksten højt på den politiske dagsorden. Vi har høje mål om jobvækst, hvor vi arbejder målrettet for udvikling af det nye erhvervsområde ved Nørre Alslev i et offentligt/privat samarbejde. Vi arbejder for at få det optimale udbytte af de mange store anlægsinvesteringer, der i de kommende år skal gennemføres i vores landsdel. Vi vil udnytte vores turismepotentiale og løfte kvaliteten i vores turistcenter Marielyst. Vi vil styrke Nykøbing F som uddannelsesby og vi vil have flere unge gennem en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Nykøbing F. skal på alle måder styrkes som hele kommunens hovedby. Vi vil gøre det endnu mere attraktivt at bo i Guldborgsund Kommune. Vi vil gennemføre en målrettet indsats for fastholdelse og tiltrækning af borgere til Guldborgsund kommune. Vi vil styrke Nykøbing som dynamoen for hele kommunen. Vi vil som bosætningskommune være kendt på vores styrker og særkende. Hele Byrådet står bag de høje ambitioner. Ambitioner der bestemt også er realistiske. Der er også vigtigt at slå fast, at selv om vi er blevet en meget større kommune, så skal og vil vi samarbejde med vores nabokommuner og kommunerne i hele region Sjælland. Vi står i en unik situation, hvor vores grundlæggende rammevilkår ændres ved at vi kommer tættere på vores tyske naboer dels via den faste forbindelse over Femern betyder og dels via opgardering af forbindelsen og samarbejdet til Rostock. Vi har mange muligheder for vækst og udvikling, men kommunen kan ikke skabe væksten selv. Vi skal stå sammen. Vi skal alle arbejde for vækst og udvikling af denne kommune som vi holder så meget af. Med andre ord vi skal alle være gode ambassadører for Guldborgsund. John Brædder Borgmester 7

8 8 1. introduktion

9 Det politiske arbejde Borgerdialog - høring Arbejdet med kommuneplanen sker i form af revision af forrige kommuneplan. Afsættet for planlægningen er de udfordringer vi står overfor i forlængelse af den demografiske udvikling. Betydningen heraf mærkes især i landdistriktet. Derfor udarbejdedes forud for kommuneplanen en kommuneplanstrategi med fokus på landdistriktet, og parallelt hermed en landdistriktspolitik. Guldborgsund Kommune arbejder efter en række politikker og sektorplaner, der på hver sin måde er grundlag for kommuneplanen. Nogle relaterer sig primært til den kommunale service, andre til udvikling og beskyttelse af de fysiske rammer, anlæg og infrastruktur. De vigtigste planer og politikker der danner grundlag for denne kommuneplan er: Erhvervs- og Turismepolitik Landdistriktspolitik Naturpolitik Sundhedspolitik Kultur og fritidspolitik Trafiksikkerhedsplan Plan for Kollektiv trafik Energipolitik Øvrige politikker Foruden de opstillede politikker og sektorplaner er der også vigtige sammenhænge mellem kommuneplanen og følgende politikker: Børnepolitik Skolepolitik Handicappolitik Ældrepolitik inddragelse borgerdialog høring Lokal Agenda 21 Guldborgsund Kommune har givet borgere, virksomheder og andre interessenter mulighed for at bidrage til arbejdet med kommuneplanen ved den offenlige høring. Der er blevet afholdt ét traditionelt borgermøde. Desuden har LAG og Kulturelt Samråd medvirket til den offentlige høring, med afholdelse af tematiserede høringsmøder om henholdsvis landdistrikternes viklår og udvikling og Kulturen i Kommuneplanen. Forslaget har været i høring i perioden d.19 juli til d. 15. september Fokuspunkter KOMMUNEPLANENS INDHOLD Kommuneplanen indeholder både strategiske og overordnede linjer og en række udpegninger og retningslinjer af mere teknisk og planlægningsmæssig karakter. Kommuneplanen indeholder arealudpegninger og retningslinjer for arealanvendelse i det åbne land, samt vejledende administrationsgrundlag for vandløb, søer og kystvande. Kommuneplanen indeholder desuden retningslinjer for byplanlægningen, centerstruktur, udlæg af nye arealer til byudvikling samt afgrænsning af landsbyer. Konsekvenserne en række af af klimaforandringer er ligeledes en kommunal opgave at håndtere, herunder at klimasikre ny kommunal infrastruktur. Guldborgsund Kommune vil udarbejde en klimatilpasningsplan inden udgangen af Klimatilpasningsplanen vil danne grundlag for planlægning og indsats på klimaområdet internt og eksternt i kommunen, herunder hvordan der kan og skal foretages tilpasninger til de nye klimatilstande med mere nedbør og højere vandstand. Klimaplanen forventes således at få betydning for realiseringen af kommuneplanen. Som følge af, at kommuneplanstrategien er en såkaldt integreret planstrategi, hvor også Lokal Agenda 21 indgår, er der i forlængelse af kommuneplanstrategien udarbejdet en handlingsplan for Lokal Agenda 21 for kommunens arbejde med bæredygtig udvikling. 9

10 Fotograf: Jesper Peitersen I see you! - Ridder Svane lægger an til at nedlægge Ridder Lilje i duel på Middelaldercentrets Arena. 10

11 Læsevejledning Kommuneplanen er en implementeringsplan for de ovennævnte politikker, og er desuden grundlag for myndighedsvaretagelsen på en række områder. Mere konkret drejer det sig om følgende: INDSATSOMRÅDER I PLANPERIODEN KAP. 2 Indsatsområderne er byrådets generelle oplæg til den årlige budgetlægning, hvor både prioritering af anlægsmidler og midler til udvikling og understøttelse af aktiviteter kan øge kommunens attraktivitet for potentielle tilflyttere, fastboende, faste sommergæster og turister. Dette kapitel er desuden byrådets udmelding om, hvad man vil støtte lokalt i det samlede arbejde med kommunens udvikling igennem f.eks. udviklingsmidler og puljer til lokale projekter. HOVEDSTRUKTUR - PLANENS KAP. 3 Her er de overordnede sammenhænge i kommunen beskrevet. Det drejer sig især om sammenhængen mellem boligforhold, erhvervsforhold, detailhandel og offentlig service, samt kultur- og fritidsliv, som hver især er vigtige elementer i det daglige liv for borgerne. I tilknytning hertil beskrives arealudlæg (til boligformål og til erhvervsformål) samt de overordnede politiske mål, der relaterer sig til det i kommuneplanen, foruden de særlige interesser, Guldborgsund Kommune har i forhold til den statslige planlægning og prioritering på regionalt og nationalt plan. RETNINGSLINIER I kap. 4 er det planmæssige grundlag for myndighedsvaretagelsen/reguleringen på Teknik- og Miljøområdet beskrevet, herunder redegørelser og retningslinjer for afsnittene i kap. 3. Der behandles hen ved 60 emner under overskrifterne Byudvikling & Infrastruktur, Tekniske anlæg, Miljø, Fritid & Turisme, Kulturmiljøer & Fredninger og Natur og Landskaber. Af de enkelte afsnit fremgår retningslinier for myndighedsbehandlingen i kommunen, samt en redegørelse for udviklingen, forhold til lovgivning samt baggrund for retningslinierne. Retningslinjerne er kommuneplanens kap. 4, som kun findes i en digital version på kommunens hjemmeside. KOMMUNEPLANRAMMER Kommuneplanrammerne definerer arealanvendelsen i enkelte delområder og er grundlaget for udarbejdelse af lokalplaner. Rammerne er kommuneplanens kap. 5 og findes kun i en digital version på kommunens hjemmeside. oversigt over kommuneplanens indhold 2 indsatsområder 3 hovedstruktur 4 retningslinier 5 rammer 11

12 12 2. Kommuneplanens INDSATSOMRÅDER

13 2.1 mål for udvikling De indsatsområder som Byrådet i Guldborgsund Kommune ønsker at prioritere i denne planperiode er beskrevet i dette kapitel. Indsatsområderne skal ses i forhold til at nå de overordnede strategiske målsætninger for kommunen og i forhold til kommunens hovedudfordring; vores demografiske udvikling med færre borgere, færre i den erhvervsaktive alder og stigende antal ældre. Indsatsområderne skal realiseres indenfor de nye vilkår vi har for at skabe vækst og udvikling. Men det er ikke kun et kommunalt ansvar. Det er en indsats, der skal løftes i et tæt partnerskab mellem det offentlige, det private og lokale bysamfund. Samtidig skal indsatsen realiseres i tæt samarbejde med Lolland Kommune og sammen med vores fælles udviklingsorganisation Business LF, og med de internationale samarbejdspartnere i særdeleshed i den sydlige del af Østersøen. Indsatser der kræver økonomiske prioriteringer vil blive vurderet politisk og igangsat som led i den årlige budgetlægning, hvorfor nærværende forslag til indsatsområder i planperioden, også er at betragte som Byrådets generelle oplæg til udviklingstiltag i forbindelse med den årlige budgetlægning. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at den Kommunale budgetlægning er underlagt statslige krav og rammebetingelser, der skifter fra år til år, hvorfor de indsatser Byrådet ønsker at igangsætte, løbende må indpasses efter det økonomiske råderum. Indsatsområderne er udarbejdet på baggrund af byrådets temadrøftelser om de strukturelle udfordringer og strategiske satsninger for at skabe vækst og udvikling i hele kommunen. Der arbejdes med 3 prioriterede indsatsområder på baggrund af følgende 7 temaområder. 1. Uddannelse 2. Jobvækst - og de store anlægsbyggerier 3. Landdistriktsindsatsen 4. Bosætning og Branding (Vision og identitet) 5. Understøtte ildsjæle og foreninger 6. Turismeudvikling 7. Forsamlings- og aktivitetssteder DE 3 PRIORITEREDE INDSATSOMRÅDER Uddannelse: - Strategisk mål: Vi vil hæve uddannelsesniveauet Jobvækst: De store anlægsarbejder De eksisterende primære erhverv: Turisme, landbrug, produktion, transport & logistik og velfærdsteknologi. - Strategisk mål: Faldet i Kommunens befolkningstal, ønskes standset omkring 2017, og om muligt ændret til en stigning omkring 2020 Bosætning og branding: Landdistriktsindsatsen, forsamlings og samlingssteder Understøttelse af ildsjæle og foreninger. - Strategisk mål: Vi vil opnå en nettotilflytning til Guldborgsund Kommune Indsatserne bliver i det følgende afsnit nærmere uddybet og beskrevet. Men det er vigtigt at synliggøre at alle indsatserne hænger sammen og skal ses som en samlet indsats frem for enkeltstående indsatsområder. Indsatsområderne er en fokusering, opdatering og tilpasning til de nye rammevilkår vi påvirkes af, men det er også med afsæt i de 10 indsatsområder fra den foregående kommuneplan. Således at der opnås både kontinuitet og fornyelse af indsatsområderne. Uddannelse Uddannelse Jobvækst De eksisterende erhverv De store anlægsarbejder Bosætning og branding Byliv og udvikling Landdistriktet Foreninger og ildsjæle Forsamlings- og aktivitetssteder 13

14 Fotograf: Tanja Guldager Mikkelsen Glade studenter 14

15 2.2 DE ENKELTE INDSATSOMRÅDER For hvert indsatsområde er den overordnede hensigt og baggrund beskrevet. Efterfølgende er indsatsen foldet ud med forslag til handlinger der efterfølgende skal konkretiseres og realiseres UDDANNELSE AKTUEL STATUS Guldborgsund Kommune er en uddannelseskommune målt på antal uddannelses- og studiepladser og har et attraktivt studiemiljø, men samtidigt ligger kommunens uddannelsesniveau under landsgennemsnittet. Byrådet har i sin Erhvervs- og Turismepolitik formuleret følgende målsætninger Vi vil være kendt som uddannelseskommune på Lolland-Falster og Sydsjælland Vi ønsker at fastholde og videreudvikle kommunens position som uddannelseskommune Vi ønsker en stærk international profil på uddannelsesområdet BAGGRUND Kommunen har et attraktivt uddannelsestilbud, som omfatter både grundskole, mange ungdomsuddannelser og nogle videregående uddannelser samt et spændende uddannelses- og studiemiljø for unge mennesker. Desuden er der i kommunen en lang række efter- og videreuddannelsestilbud for voksne. Dette samlede, brede uddannelsestilbud skal fortsat understøttes og videreudvikles. Der er brug for at arbejde på at hæve uddannelsesniveauet yderligere bl.a. med fokus på at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne, hvilket indebærer en fælles indsats fra grundskolen med fokus på fravær og trivsel til ungdomsuddannelserne med henblik på at fastholde de unge. For at mindske frafaldet på uddannelserne er der også brug for en fælles indsats for at undgå mangel på praktikpladser. Et højt uddannelsesniveau og en velkvalificeret arbejdsstyrke, hvor mange unge mennesker som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse, og hvor virksomhederne er opmærksomme på løbende at efter- og videreuddanne deres medarbejdere, er en vigtig rammebetingelse for fortsat erhvervsudvikling på Lolland-Falster. Indsatsen skal understøtte den fælles uddannelsesstrategi for Lolland-Falster Et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 udarbejdet af Uddannelsesråd Lolland-Falster. Realiseringen vil ske i tæt samarbejde med Lolland Kommune, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne på Lolland-Falster, og med vores nabolande i Østersøen, samt med EU lande og oversøiske lande. INDSATSOMRÅDET OMFATTER BL.A. At formulere en samlende og tværfagligt orienteret politik/strategi for uddannelse, der peger på nødvendige uddannelsespolitiske initiativer, der skal sikre realiseringen af uddannelsesstrategien et uddannelsescentrum i Østersøen 2020 og med særlig fokus på, at flere unge gennemfører folkeskolen, en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Politikken/strategien indeholder f.eks. målsætningerne om: - At leve op til intentionerne i Salamanca Erklæringen, der overordnet vedrører, at alle mennesker har ret til uddannelse. - At overholde den nationale målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. - At prioritere sammenhæng i vejledningen til de unge i overgangene mellem de forskellige uddannelsestilbud. - At fremme det tværgående samarbejde om at fastholde de unge i uddannelsesmiljøet ud fra et helhedsorienteret syn på den enkelte. - At skabe et endnu mere tiltrækkende studiemiljø og dermed også tiltrække studerende udefra, herunder internationalt. - At være blandt de bedste kommuner på uddan- 15

16 nelsesområdet i Region Sjælland, f.eks. forstået som den kommune, der rykker sig hurtigst mht. antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. At gennemføre konkrete initiativer for at hæve det gennemsnitlige uddannelsesniveau i kommunen, herunder arbejde proaktivt for, at borgerne i endnu højere grad ser uddannelse som en livsnødvendig investering i fremtiden. At igangsætte konkrete udviklingstiltag til markedsføring og udvikling af Nykøbing som international uddannelses- og studieby med henblik på øget søgning og mindre frafald. At undersøge mulighederne for, og understøtte oprettelse af, et internationalt grundskoletilbud. At arbejde for etablering af ungdomsuddannelser, der kan kombineres med eliteidræts-træning. At indgå partnerskabsaftaler med uddannelses- og vidensinstitutioner samt etablere samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner om udvikling af uddannelser og viden i Guldborgsund Kommune. At afdække mulighederne for fysisk udbygning af Campus Nykøbing, herunder synergi mellem kommunale, VUC-, CELF- og UCSJ-aktiviteter m.fl. At arbejde på fastholdelse af de eksisterende uddannelser og tiltrækning af nye videregående uddannelser. At arbejde proaktivt med innovation indenfor velfærdsteknologi i tæt samspil med det private erhverv, viden- og uddannelsesinstitutioner samt finansiering. At arbejde på at minimere manglen på praktikpladser JOBVÆKST AKTUEL STATUS Et varieret og tilstrækkeligt udbud af arbejdspladser er en af forudsætningerne for at fastholde og tiltrække borgere til kommunen. Det er forskelligt om mennesker vælger at bo hvor de arbejder eller arbejde hvor de bor, eller vælger at pendle. Men Guldborgsund Kommune vil med en proaktiv offensiv indsats, skabe flere arbejdspladser inden for vores erhvervsmæssige styrkepositioner, og sikre at vi kan tilbyde et attraktivt erhvervsklima med god service og gode rammevilkår. I Byrådets Erhvervs- og Turismepolitik er der sat følgende strategiske målsætninger: Vi er en attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet med hurtig sagsbehandling af høj kvalitet. Vi udnytter de mange kommende investeringer i vores område til at skabe og fastholde jobs på Lolland-Falster. Vi er kendt som en attraktiv turistdestination med et godt værtskab. Vi udnytter vores centrale placering mellem Berlin, Hamborg og København. Indsatsen omfatter bl.a.: Velkomstdialog på tværs af brancher DE STORE ANLÆGSARBEJDER OG OFFENTLIGT UDBUD BAGGRUND I forbindelse med de store anlægsarbejder der skal gennemføres i vores landsdel, vil Guldborgsund Kommune arbejde for at flest mulige borgere og virksomheder får beskæftigelse og opgaver, herunder vores store andel af håndværks- og byggevirksomheder. Ressourceområdet Bygge/bolig er et af de store beskæftigelsesområder i Guldborgsund Kommune (jf. tabel på side 41). Der refereres specifikt til etableringen af Femernforbindelsen og en ny Storstrømsforbindelse. Herudover byggeriet af statsfængslet, udvidelse af Nykøbing F. sygehus, anlæg af havvindmølleparker og lignende større anlæg som måtte opstå. Udover de store anlægsopgaver arbejdes der målrettet på hvordan vi som offentlig virksomhed kan være en aktiv medspiller i udviklingen af de private virksomheder i forhold til at få større andele af de offentlige udbud. Indsatsen omfatter bl.a.: Etablering af nyt erhvervsområde ved Nørre Alslev Offensiv erhvervsudviklingsindsats på Nordfalster i et samspil mellem erhvervsområdet og Orehoved Havn. Etablering af en projektorganisation (offentligt/privatsamarbejde) til fremme af erhvervsudvikling af markedsføring langs motorvejskorridoren og E55. Udviklingen varetages i koordinering med de øvrige Femernkorridor-kommuner. En arbejdsmarkedsindsats, der sikrer opkvalificering af arbejdsstyrken tilpasset til de store projekters behov Understøttelse af konsortiedannelser, der kan levere til større udbud og opgaver. Understøttelse af virksomheds- og kompetenceudvikling indenfor tilbudsgivning til offentlige udbud og opgaver. Bosætningsindsats som opfølgning på en offensiv erhvervsudvikling DE EKSISTERENDE ERHVERV BAGGRUND Guldborgsund Kommune har en række erhvervsmæssige styrkepositioner og udviklingspotentialer, som vi med dette indsatsområde ønsker at udvikle. Der sættes særligt fokus på udvikling af de eksisterende erhvervsstyrker med en målrettet indsats især indenfor: Jordbrug Produktion Transport og logistik Turisme Velfærdsteknologi 16

17 Indsatsen skal realiseres i tæt samarbejde med Lolland Kommune og Business LF. Desuden vil internationalt samarbejde særligt med nabolandene i den Østersøområdet inddrages ved realiseringen af indsatsen. Inddrage Business LF i internationalt samarbejde med erhvervsorganisationer i andre lande i den sydlige Østersø. LANDBRUG OG JORDBRUG BAGGRUND Landbruget har altid haft en helt central rolle for Lolland-Falsters vækst og udvikling og udgør stadig den branche (hele ressourceområdet) med størst beskæftigelse med ca. 25 % af den samlede private beskæftigelse i Guldborgsund Kommune. Landbruget bidrager fortsat med en væsentlig del af kommunes økonomi ikke mindst når de afledte erhverv medregnes. Landbrugets udvikling og transition er fortsat i gang. Sammensætningen af afgrøder ændrer sig over tid. Samtidig udvikler landbruget sig i af retning af både energiudvikling og oplevelsesøkonomi. I Guldborgsund Kommune gælder særligt at: Roe-dyrkningen, har en særlig plads i kommunens selvforståelse, men giver også udfordringer på vejene, når roekampagnen står på. Herregårdene har en særlig plads i Lolland-Falsters historie og kultur. De er de helt store jordbesiddere, og står for en vigtig del af jordbrugets udvikling og innovation. De små jordbrug, som ofte er lokale fødevareproducenter, gårdbutikker m.v. medvirker til at skabe liv i landdistrikterne og skal ses som en del af oplevelsesøkonomien i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune har en væsentlig rolle overfor landbruget som myndighed, der både udfører kontrol og sagsbehandling ud fra gældende love og regler. Samtidigt er landbruget en vigtig partner i realiseringen af mange af kommunens målsætninger på natur-, miljø- og klimaområdet. Guldborgsund Kommune ønsker at bidrage til at vores lokale jordbrug har de bedste forudsætninger for at modernisere og udvikle sig bæredygtigt. Indsatsen skal bl.a. indeholde: Styrkelse af det forretningsmæssige sigte. Landbruget som branche, skal inkluderes i kommunens erhvervsservice for derved at styrke rådgivning og innovationstiltag med et forretningsmæssigt sigte. Fokus på vækst i nye eller specialafgrøder med høj værditilvækst og arbejdspladser i de afledte erhverv. Tidlig inddragelse/dialog og samarbejde med jordbrugserhvervet om udviklingstiltag, planlægning, arealønsker mv. Guldborgsund Kommune vil i fællesskab med branchens aktører gennemføre kampagner med sigte på en image-bearbejdning. Det skal være almindelig anerkendt at landbruget er et vigtigt og nødvendigt erhverv for kommunen. Der skal etableres et forum med alle relevante partnere, hvor der føres dialog om etableringen af såvel et stort fælles biogasanlæg på Falster, som lokale biogasanlæg på større gårde. PRODUKTION BAGGRUND Produktionserhvervet udgør en væsentlig del af den samlede private beskæftigelse i Guldborgsund Kommune. Beskæftigelsen er fordelt på mange brancher/ ressourceområder som fødevarer, energi/klima, medico/sundhed og øvrige erhverv. Det er kendetegnende for mange produktionsvirksomheder, at der er en hård global konkurrence og produktionen er derfor meget følsom mht. konkurrenceevne og lokalt erhvervsklima. Produktionserhvervet skal også ses i forhold til udvikling, innovation og iværksætteri. Der opbygges stor viden og mange afgørende kompetencer i produktionen, som har afgørende betydning for innovationen. Vi ønsker med denne indsats at sætte fokus på, og styrke, det lokale erhvervsklima med en målrettet indsats i forhold til de produktionsvilkår virksomhederne har. Vi vil tage afsæt i DI analyse af erhvervsklima, og gå i tæt dialog med Di, produktionsvirksomhederne, og Business LF for at kunne sætte så målrettet ind som muligt. INDSATSEN INDEHOLDER BL.A. Styrkelse af service- og myndighedsopgaven med én indgang og et effektivt modtageapparat for alle virksomheder Etablering af en særlig task-force til erhvervslivets større sager. Styrke dialogen med en serviceorienteret tilgang i mødet med kunden Erhvervsservice med særlig fokus på internationalisering herunder eksport, kapitalfremskaffelse og ejerskifte Tiltrække nye vækstvirksomheder til Guldborgsund Kommune Arbejde for etablering/styrkelse af erhvervsklynger Forbedre infrastrukturen i forhold til tilgængelighed TRANSPORT OG LOGISTIK BAGGRUND Transport-og logistikområdet udgør i dag et væsentligt beskæftigelsesområde, hvor der også er store udviklingsperspektiver; i særdeleshed ved det nye erhvervsområde og Cargo Syd ved Nørre Alslev og samspillet med Orehoved Havn. Opgradering af forbindelserne til Tyskland via Gedser og Femern forbindelsen via Rødby, betyder, at det nye erhvervsområde og Cargo Syd på Nordfalster kan tilbyde transporttunge virksomheder en særdeles attraktiv placering i forhold til markederne i hovedstadsområdet, Tyskland og vækstmarkederne i de østeuropæiske lande. INDSATSEN INDEHOLDER BL.A. Udvikling af nyt erhvervsområde Nørre Alslev 17

18 Gennemføre en målrettet markedsføringsindsats for erhvervsområdet med Nørre Alslev Fokuseret indsats for fremme af erhvervsudviklingen i et samspil mellem erhvervsområde Nørre Alslev og Orehoved Havn Forbedre infrastrukturen i forhold til transport af gods. Deltage i internationalt samarbejde med aktører i Nordtyskland, Rostock-området og Femern-området, for udvikling af samlede og grænseoverskridende trafikløsninger. TURISMEUDVIKLING BAGGRUND Turismen er et af Guldborgsund Kommunes væsentligste styrkepunkter med stort udviklingspotentiale. Turisme som branche bidrager med beskæftigelse til i direkte privat beskæftigelse, en årlig omsætning på 784 mio. kr. og skaber en årlig merværdi på 549 mio. kr. 37% af den samlede overnatning i Region Sjælland er på Lolland-Falster. Turismen er derfor et at de væsentlige eksisterende erhverv som kommunen vil understøtte en udvikling af. Guldborgsund Kommune understøtter initiativer, der kan styrke helårsturismen. Der skal fokuseres på bedre synliggørelse af områdets mangfoldighed af muligheder for turister. Fokus er tillige på en kvalitativ og helhedsorienteret udvikling af Marielyst som turismeknudepunkt, cykelturisme og bedre udnyttelse af sammenhængen mellem sejler- og indlandsturismen. INDSATSEN OMFATTER BL.A.: Realisering af Marielyst Helhedsplan. Helhedsplanen er udgangspunkt for en kvalitativ og helhedsorienteret udvikling af turismen i Guldborgsund Kommune, der skal bidrage til at tiltrække nye private investeringer i Marielyst. At understøtte nye initiativer, der kan styrke helårsturismen fx indenfor cykelturisme, fødevareturisme, erhvervsturisme, sejlerturisme, købstadsturisme og kulturturisme. Herunder aktiviteter, der bidrager til en højere grad af turismemæssig udnyttelse af Naturpark Maribosøerne. Udvikling og virkeliggørelse af kystoplevelser for bedre turismeudnyttelse af farvandet Guldborgsund og vore attraktive kyststrækninger Sikre at turismeaktørerne arbejder målrettet med høj turismeservice, værtskab og teknologiske løsninger. Markedsføring og synliggørelse af Guldborgsund som attraktivt feriested. Deltage i internationalt samarbejde med turismeaktører i Østersøområdet for markedsføring og udvikling af turismetilbuddene på Lolland-Falster. 18 Fotograf: Tanja Guldager Mikkelsen Der underholdes med dans, Sankt Hans aften, på slotsbryggen.

19 VELFÆRDSTEKNOLOGI BAGGRUND Den demografiske udvikling i Guldborgsund medfører et stigende antal ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Der skal derfor findes nye måder at udføre de nuværende kærneydelser på. Velfærdsteknologien er et af de primære værktøjer til at finde løsninger, der kan imødekomme det ressourcepres, som i stigende grad kan mærkes på de udgiftstunge velfærdsområder. Velfærdsteknologi er primært brugerrettede teknologier, der hjælper brugeren med en eller flere velfærdsydelser fx indenfor sikkerhed, og mobilitet i den daglige færden. Fokus for indsatsen er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme eller psykisk sygdom og borgere med handicap. Med en målrettet indsats og i et forpligtende offentligt/privat samarbejde vil vi medvirke til udvikling af velfærdsteknologi, der kan give bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer, øge den enkelte brugers grad af selvhjulpenhed, samt forbedre arbejdsforholdene for ansatte. INDSATSEN OMFATTER BL.A.: At indgå i offentlig/privat samarbejde om udvikling af nye velfærdsteknologiske løsninger At fremme teknologiske løsninger der reducere borgernes afhængighed af det offentlige At fremme nye løsninger der styrker arbejdsmiljøet Deltage i internationalt samarbejde for hjemhentning og udvikling af velfærdsteknologiske løsninger og systemer BOSÆTNING OG BRANDING AKTUEL STATUS: Befolkningsprognosen i Guldborgsund Kommune viser for de kommende år en befolkningstilbagegang. Der er i Guldborgsund Kommune et fødselsunderskud på ca årligt, samtidig oplever vi en urbanisering mod de større byer og dermed en nettofraflytning. Yderligere vil antallet af ældre over 75 år stige i årene frem, mens antallet i den erhvervsaktive alder vil falde. I forhold til flyttemønstre oplever vi også en urbanisering internt i kommunen, hvor flere end tidligere flytter mod byerne. Bosætningsindsatsen er principielt i alt hvad kommunen gør. Både ældrepleje, børnepasning, skoler, veje, arbejdsmarkedsindsatser, naturen, landskabet, byerne, kulturlivet fritidsforeningerne osv., er med til at påvirke levevilkårene og hvor attraktiv Guldborgsund er som bosætningskommune. BAGGRUND 3 af kommuneplanens temaområder samles under overskriften Bosætning og Branding. Med bosætning forstås ikke blot ny bosætning af tilflyttere. Der forstås også skabelsen af de bedst mulige rammer for et helt og rigt liv for borgere i alle aldre. Uden attraktive levevilkår kan vi ikke fastholde vores befolkningstal, eller være et attraktivt valg for de der overvejer at flytte hertil. Mange flere skal vide at der findes attraktive levevilkår i Guldborgsund Kommune. Branding handler om den måde, vi selv og andre, opfatter og omtaler stedet på - og især om at påvirke både omtale og opfattelse i en positiv retning, som har hold i virkeligheden. Vi skal derfor ikke kun sprede kendskabet, men også understøtte og udbrede de kvaliteter vi vil kendes for. I Guldborgsund Kommune bor vi ca. 50% i landdistrikter og 50% byerne. Befolkningen er ikke statisk, og derfor opretholdes de gode rammer heller ikke uden at vi tilpasser os til befolkningens bevægelser. Vi må tilpasse os til den koncentration af befolkningen, der sker i de større byer, og udtyndingen i nogle af vores landdistrikter. Der skal arbejdes med byfortætning og med en stærk og attraktiv hovedby, der kan fungere som vækstcenter og handelscentrum. Samtidig skal der arbejdes med de tomme huse i vores landsbyer. Både byerne og landdistriktet er i fokus i indsatsområdet og skal ses som hinandens forudsætninger for vækst og udvikling. Foreningslivet og Forsamlingssteder findes både i byer og på landet og indsatsområderne herfor dækker derfor hele kommunens geografi. INDSATSEN OMFATTER BL.A.: Udvikling/understøttelse af en skarp brandingstrategi som skal ses i sammenhæng med en identitets- og brandingproces, som balancerer både landdistriktets og naturens herligheder med købstæderne og hovedbyens liv. Der henvises til brandingkoncept udviklet af Business LF At udarbejde en sammenhængende bosætningsstrategi, hvor bosætning tænkes ind i forhold til en række kommunale strategier og hvor Nykøbing F. i højere grad skal fungere som vækstdynamo. Realisering af en langsigtet bosætningsindsats i tæt samspil med eksterne partnere At arbejde med den interne stolthed og egne borgere som ambassadører for Guldborgsund. At der arbejdes med byfortætning. International markedsføring i vores nabolande særligt i Tyskland og Holland af Guldborgsund Kommune som attraktivt bosætningsområde. BYLIV- OG UDVIKLING BAGGRUND For at rumme de tilbud som et helt liv kræver, skal hovedbyen Nykøbing F. kunne trække funktioner for hele kommunen og være selvbevidst i sin rolle som regionalt center, for kultur og detailhandel. Et rigt udbud af kultur og handelstilbud understøtter borgere i hele kommunen. Det handler om udvikling af hele kommunen ud fra et helhedsperspektiv med afsæt i alt det 19

20 der giver værdi og livskvalitet for borgerne uanset om det er i byerne eller landdistrikterne, hvor Guldborgsund Kommune med sine rige natur- og kulturarvsresurser har en helt unik styrkeposition. Indsatsen omfatter bl.a. At der arbejdes med byfortætning i Nykøbing by (eksempelvis ved realisering af Ydre Østerbro projektet) At der fortsat understøttes et rigt kulturliv i Nykøbing F, som signalerer byens status som regionalt center. At et levende handelsliv understøttes med investeringer og udvikling af i bymidtens fremtoning At der udarbejdes en samlet P-plan for Nykøbing F. LANDDISTRIKTSINDSATSEN BAGGRUND Kommunens landdistrikter og byer skal ses som hinandens forudsætninger for vækst og udvikling. Kommunen støtter udviklingen af landdistrikterne gennem samarbejde med landsdækkende og regionale myndigheder og interesseorganisationer indenfor landdistriktsudvikling. Kommunens nuværende indsats for landdistriktsudvikling omfatter bl.a. støtte til og tæt samarbejde med den selvstændige forening Landdistrikts Aktions- Gruppe (LAG) Guldborgsund. Guldborgsund Kommune støtter dette arbejde gennem deltagelse i foreningens bestyrelse samt ved at stille et sekretariat til rådighed for LAG Guldborgsunds administration og sagsbehandling. Dette arbejde ses som en strategisk understøttelse for udviklingen af landdistrikterne i kommunen, og som en løftestang for tiltrækning af yderligere udviklingsmidler til gavn for landdistrikterne. Guldborgsund Byråd har afsat midler til at understøtte udvikling i de lokalsamfund, der selv tager initiativ til at iværksætte udviklingstiltag på baggrund af de visioner og ønsker som lokalsamfundet selv definere. For at understøtte denne udvikling er Guldborgsund Kommune gået i samarbejde med Blomsterne Landsbyer, hvor Guldborgsund landsbyer har adgang til ressourcer, der kan understøtte lokale udviklingsplaner og konkret udvikling af de enkelte landsbyer. Yderligere er der iværksat fortælleraftner hvor kommune og landsby invitere alle byens borgere til at komme og fortælle om livet og sjælen i netop deres by. Fortællinger som resulterer i et landsbyportræt, der fortæller om livet i byen og byens historie. Alle portrætter samles i en landsbyportal, som yderligere indgå i markedsføring og tiltrækning af nye borgere. Byrådet vedtog i 2012 en landdistriktspolitik der bl.a. sætter strategiske mål at: støtte initiativer i landdistrikterne tilgængeligheden til naturen i landdistriktet er i fokus der er områder i landdistriktet, hvor landbruget skal gives plads til udvikling udvikling og formidling af kulturelle og landskabelige herligheder i landdistriktet prioriteres. INDSATSOMRÅDET OMFATTER BL.A. Fortsat at understøtte LAG Guldborgsund, dels med kontorfacilitet, dels med samarbejder om tilskud til projekter og vidensdeling Løbende udvikling af fleksible offentligt støttede transportløsninger i landdistriktet, i forhold til den aktuelle efterspørgsel. At støtte udviklingen af kommunens landdistrikter gennem samarbejde med landsdækkende og regionale myndigheder og interesseorganisationer indenfor landdistriktsudvikling, og sikre ny viden og inspiration til indsatsen, herunder inspiration fra deltagelse i internationalt samarbejde med nabolande. At landdistriktsudviklingen skal ses ud fra perspektivet om landdistrikter og byer er hinandens forudsætninger for vækst og udvikling At udviklingspuljen understøtter initiativer i landdistriktet og centerbyerne i det omfang puljen også i fremtiden, af byrådet, prioriteres opretholdt. UNDERSTØTTE ILDSJÆLE OG FORENINGER BAGGRUND Foreninger og ildsjæle udgør i dag en væsentlig ressource i Guldborgsund Kommune f.eks. er der ca. 500 foreninger. De mange frivillige løfter rigtig mange centrale og vigtige funktioner i vores lokalsamfund. De udgør en helt særlig ressource i civilsamfundet, en ressource vi skal værne om, en ressource vi skal understøtte og en ressource vi kan samarbejde med, om at finde nye måder at løse service og velfærdsydelserne på. Arbejdet udføres overvejende af det organiserede foreningsliv og af de mange frivillige hænder. Initiativerne kommer fra de mange lokale ildsjæle, hvor kommunen understøtter det frivillige initiativ med økonomiske midler, samt viden og erfaring. Samspillet mellem kommune og frivillige/civilsamfundet vil i de kommende år blive udbygget med henblik på et tættere samspil og forpligtende samarbejder. INDSATSOMRÅDET OMFATTER BL.A. at udvikle nye samarbejdsrelationer, hvor der udvikles nye løsninger på opgavevaretagelse at understøtte det frivillige initiativ, men også at stille krav at fremme en åben og tæt dialog mellem de kommunale fagområder og frivillige/civilsamfundet. At støtte lokale foreninger og organisationers internationale samarbejde i Østersøområdet, hovedsageligt med venskabsbyer At tilbyde råd og vejledning til de lokale ildsjæle og det frivillige foreningsliv At fremme samarbejdet mellem de professionelle institutioner og det frivillige foreningsliv. 20

21 UNDERSTØTTE FORSAMLINGS- OG AKTIVITETSSTEDER BAGGRUND Forsamlings- og aktivitetssteder skal ses i sammenhæng med indsatsen om et nyt samspil mellem kommune og civilsamfund, hvor vi ønsker at fremme og motivere til nye måder at løse opgaver på. De fysiske faciliteter skal være til rådighed og de udgør en væsentlig forudsætning for at understøtte lokalsamfundets sociale kapital. Der er et stort behov og rationale i at arbejde strategisk med at afprøve og indføre nye metoder, organisationsformer og nye rammer for samspillet mellem kommune, civilsamfund og den private sektor. Der er behov for at nytænke opgaveløsningen samtidig med at det kan bidrage til at udvikle lokalsamfundet. Det er vigtigt, at der sikres en åben dialog, hvor civilsamfundet inddrages tidligt i processen for at finde nye løsninger herunder også nye måder at udnytte de fysiske rammer på. INDSATSOMRÅDET OMFATTER BL.A. at skabe rammer for engagerede borgere, foreninger, ogranisationer og private virksomheders insatser. at åbne institutioner og søge nye samspilsformer i lokalsamfundet mellem kommune, borgere, foreninger, organisationer og private virksomheder. at optimere brugen af de lokale samlingssteder. Fotograf: Anne Svendsen En flok kajakroere holder frokostpause 21

22 Fotograf: Dina Falbe Black Moster Ida s Flotte mave på Nysted strand. 22

23 3. hovedstruktur 23

24 : Befolknings prognose - total rammevilkår Befolkningstal frem mod DEMOGRAFI OG BORGERE : Befolknings prognose for landdistriktet Kommuneplanlægningen og byrådets visioner skal naturligvis tage udgangspunkt i den omgivende virkelighed. Forudsætninger har ændret sig markant siden der blev skrevet kommuneplan sidst. Vi har en række udfordringer som udspringer af demografi og flyttemønstre. Befolkningenstallet bliver mindre Befolkningen bliver ældre Andelen af børn og unge falder Befolkningen flytter fra land til by Demografien har direkte betydning for kommunens økonomi. Færre borgere i den arbejdsdygtige alder betyder mindre indtægter, ligesom ændringerne i alderssammensætning og bosætningsmønstre har betydning for hvor og hvordan vi skal udbyde vores serviceopgaver og forpligtelser Landdistriktet i alt : Befolknings prognose for Nykøbing F BEFOLKNINGPROGNOSERNE Guldborgsund Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose frem mod år En prognose er af natur en forudsigelse med en vis usikkerhed. Ved udarbejdelsen tages der udgangspunkt i befolkningens adfærd baseret på statistik, og der lægges nogle antagelser ind om hvordan kommunen og makroøkonomien vil udvikle sig. Prognosen skal derfor opfattes som vores bedste gæt på hvordan det går hvis alting fortsætter som hidtil. Men vi har jo heldigvis muligheder for at påvirke resultatet i nogen grad Nykøbing området I alt Fremskrivninger af befolkningen forudsiger at befolkningstallet i Guldborgsund Kommune vil falde med ca borgere over de næste 10 år. De største fald ligger først i perioden hvor der mistes ca. 400 borgere om året. En væsentlig del af faldet i befolkningstal kommer fra landdistriktet mens hovedbyen vokser. 24

25 : befolkningsudvikling fordelt på byer : udvikling i aldersammensætning over tid Antal personer Nysted By Gedser By Sakskøbing Eskilstrup By Stubbekøbing By Væggerløse By Nørre Alslev Blandt de øvrige byer adskiller Sakskøbing sig med sin størrelse, men dog et konstant befolkningstal, mens Nørre Alslev adskiller sig med en tilvækst unge Udviklingen blandt forskellige aldersgrupper tog fart allerede omkring 2011, hvor børn, unge og den arbejdsdygtige gruppe begyndte at falde. Samtidig begyndte de unge ældre at blive flere, mens de gamle for alvor vokser i antal fra omkring år : Byernes størrelse og status * Ændring fra 1981 til 2013 Ændring fra 2007 til 2013 Status i Kommuneplan Guldborgsund Kommune i alt ,74% -3,49% Nykøbing F i alt ,68% 0,21% Hovedby Nykøbing F by ,10% -1,09% Del af Nykøbing Sundby ,42% Del af Nykøbing Nordbyen ,76% Del af Nykøbing Nysted ,75% -2,61% Centerby Nørre Alslev ,34% 0,72% Centerby Sakskøbing ,04% -4,98% Centerby Eskilstrup ,73% -2,89% Centerby Stubbekøbing ,37% -1,59% Centerby Marielyst (inkl. Nyk. Strandhuse) Landdistrikter inkl. landdistriktscentre ,14% Turismecenter ,44% -6,37% Landdistrikt Benchmarking i forhold til andre byer Maribo by ,47% 0,87% Haslev ,62% 3,82% Sorø ,58% 3,87% Vordingborg ,35% 4,89% *Der kan forekomme ændringer af byafgrænsning, da opgørelsen er ændret i

26 NYE RAMMEVILKÅR OG DE FRIVILLIGE RESSOURCER Når vi skal forholde os til den tid vi lever i og den fremtid vi planlægger for, så skal vi forstå at vi skal arbejde under det vi kalder Det nye normale. Finanskrisen der tog fart i 2008 og frem kaster fortsat skygger over økonomien, men selv om man er optimistisk og tror på at krisen letter, så har vi helt andre forudsætninger for vores økonomi end før 2008 og den højkonjunktur der prægede planlægningen og budgetlægning op til da. Vi mærker for alvor kombinationen af befolkningens ændrede alderssammensætning, det faldende befolkningstal, og et konstant nationalt pres på kommunernes økonomi. Det kræver en ændret arbejdsform i kommunerne, hvor der vil foregå en konstant tilpasning af vores service, arbejdsformer, organisering mm. Det fordrer også at borgerne er opmærksomme på hvordan de selv kan medvirke til at sikre de tilbud som er vigtige for dem. Kommunen og civilsamfundet skal få mere ud af hinanden. Tid og relationer er civilsamfundets store styrke men samtidig også den kommunale sektors store udfordring, hvorfor en øget fokusering og videreudvikling af samarbejdet er en afgørende forudsætning for at kommunen fortsat kan levere målrettet service af god kvalitet. Det er nødvendigt at afprøve nye metoder og organisationsformer, hvis det skal lykkedes at løse de nye typer opgaver som i stadig højere grad udfordrer den kommunale organisation. Guldborgsund Kommune vil tage initiativ til unddragelse af civilsamfundet og den private sektor i udviklingen af den kommunale opgaveløsning og det frivillige medborgerskab. Det kan for eksempel være at: Synliggøre og anerkende de mange eksisterende aktiviteter men også stille krav Skabe rammer for en indsats der engagerer borgere, foreninger organisationer og virksomheder Klarhed om rammer, roller og ansvar (faglighed og frivillighed) Forankring af det frivillige arbejde Inddrage frivillige/civilsamfundet i kvalitetsudvikling af de kommunale serviceområder Åbne institutionerne og øge opbakning i lokalsamfundet/ private virksomheder til hvad der foregår i de kommunale institutioner Synliggøre hvad der foregår i de kommunale institutioner overfor lokalsamfund og private virksomheder Styrke lokalsamfundet i form af netværk og øget samspil mellem forskellige grupper og personer Inddrage nye grupper af frivillige til nye opgaver Uddelegere ansvar og kompetence til lokalområde(r) på udvalgte opgaver Samarbejde kommune og civilsamfund som branding Globalisering og internationalt samarbejde Op igennem historien har det område der nu er Guldborgsund Kommune altid været præget af sin placering ud til Østersøen. I vikingetiden, valdemartiden og hanseperioden havde vi en omfattende samhandel med vores naboer langs Østersøkysten også selvom det ikke altid foregik lige fredeligt. Globaliseringen er også et vigtigt rammevilkår for Guldborgsund Kommune i dag. Globaliseringen påvirker vores virksomheders konkurrenceevne, vores arbejdsmarked og borgernes liv idet hele taget. Dette er på nogle områder en begrænsning og en trussel, men det åbner samtidigt for en række perspektiver, hvis vi griber mulighederne i internationale samarbejde rigtigt an. For at følge med og være på forkant må vi høre og se hvad der foregår i verden omkring os, være i dialog med vores naboer, præsentere vores interesser og vores kvaliteter, og modtage impulser udefra. Byrådet har derfor vedtaget en international strategi der lægger rammerne for et proaktivt og omfattende internationalt samarbejde, hvor det er visionen: at det internationale samarbejde er en integreret del af kommunens indsats for at styrke og udbygge kommunens egenart, kvaliteter og muligheder. Vi skal udnytte de muligheder og ressourcer der ligger i det internationale engagement. Det internationale samarbejde skal bidrage til at gøre os dygtigere, så kommunen bliver et endnu bedre sted at bo og arbejde for kommunens borgere, et attraktivt sted at etablere sig som erhvervsvirksomhed og et dejligt sted at besøge som turist. Det internationale arbejde er således ikke et mål i sig selv, men et middel til at understøtte den kommunale organisation som helhed og kommunens kerne-driftsområder, og dermed støtte at kommunens borgere får gavn af det internationale arbejde. På transport- og infrastrukturområdet er kommunen præget af at to europæiske transportkorridorer mødes på Nordfalster: Den vesteuropæiske korridor med Femern Bælt og Europavej E47 og den østeuropæiske korridor med Gedser Rostock forbindelsen og Europavej E55. Både over Femern Bælt og med Rostockområdet har Guldborgsund Kommune et omfattende samarbejde med tyske partnere. Også om emner som for eksempel arbejdsmarkedet, naturforvaltning, uddannelse, turismeudvikling, kultursamarbejde, ældrepleje og vedvarende energi har Guldborgsund Kommune et nært samarbejde med kommuner og institutioner i vores nabolande i Østersøområdet. 26

27 Dette samarbejde vil blive udvidet over de næste år, således at alle kommunens forvaltningsområder får mulighed for at udnytte de ressourcer der ligger i internationalt samarbejde, både med landene omkring Østersøen, og med EU-lande i øvrigt. Guldborgsund Kommune har også et begyndende samarbejde med Japan, men også med Kina. Her er fokus på erhvervsudvikling med udgangspunkt i de ressourcer hvor Lolland-Falster står stærkt, nemlig anvendelse af vedvarende energi samt offentlig forvaltning og service. Det konkrete internationale samarbejde kan gennemføres på mange måder, og kan i den enkle form være f.eks. studieture og deltagelse i internationale konferencer, eller i den mere omfattende form være deltagelse i flerårige udviklingsprojekter eller etablering af varige partnerskaber med søsterorganisationer i andre lande, f.eks. en erhvervsorganisation, et kulturhus eller en kommunal ældreforvaltning. Mål og indhold for det internationale samarbejde skal formuleres indenfor de enkelte chefområder. Det er vigtigt at holde sig for øje og erfaringen fortæller os det at internationalt samarbejde altid foregår i fællesskab med andre danske partnere. Det kan være nabokommuner, foreninger, virksomheder eller nationale institutioner. Internationalt samarbejde medfører derfor samtidigt et øget og frugtbart regionalt og nationalt samarbejde. Fotograf: Pia Nissen Himmel og hav...og en bro 27

28 Fotograf: Bodil Hansen I mormor s trygge favn sover jeg - Mille og Mormor. 28

29 3.2. byer og landdistrikt BYMØNSTER OG PERSPEKTIVOMRÅDET GEOGRAFISK ROLLEFORDELING OG PERSPEKTIVOMRÅDET I Kommuneplanstrategien er der fokuseret på en langsigtet udvikling i bymønsteret og udvikling af et perspektivområde der vil koncentrere bosætningen og bymønsteret yderligere (se kort ). Perspektivområdet dækker den centrale akse fra hovedbyen Nykøbing F og stationsbyerne Eskilstrup og Nørre Alslev, samt de primære infrastrukturer der forbinder Nordfalster mod Sjælland, hovedstadsområdet og Femernkorridoren langs Sydmotorvejen. Kommunens største erhvervskoncentrationer samt udviklingsområder er beliggende i perspektivområdet. Perspektivområdet inkluderer ligeledes en række mindre landsbyer, som i fremtiden skal prioriteres ved udbygning, så der opnås en koncentration i bosætningen, og derved større effektivitet i servicebetjeningen offentligt såvel som privat. Fra Kommuneplan videreføres den beskrevne geografiske rollefordeling som bygger på områdernes forskellige styrker. Rollefordelingen er central for, hvordan byrådet vil prioritere finansiering og medvirken i udviklingsprojekter i kommunen. Der opfordres til private initiativer i alle dele af kommunen, såfremt de ikke står i vejen for byrådets prioriteringer eller strider imod de beskyttelseshensyn, som byrådet varetager, herunder især natur- og miljøbeskyttelse. Turismen skal videreudvikles på Øst- og Sydfalster samt på Østlolland. Byerne Nysted, Gedser og Stubbekøbing har et særligt potentiale i forhold til Kultur- og Naturturisme. Marielyst er kommunens største ferie- og fritidsområde, og den gunstige udvikling dér skal understøttes. Fritidsboliger i bestående helårsboliger, er mulige i hele kommunen - dog uden for Nykøbing inkl. Nordbyen, Nørre Alslev og Sakskøbing Erhverv skal målrettet udvikles ved Nørre Alslev og den vestlige del af Sakskøbing, når det gælder de tunge erhverv. Nye service- og kontorvirksomheder skal navnlig koncentreres i sammenhængende bymiljøer i Nykøbing og øst for Sakskøbing. Kultur og uddannelse skal fortsat styrkes i kommunens hovedby og naturlige geografiske centrum, Nykøbing. Det brede foreningsliv understøttes såvel i kommunens byer som landområder. Bosætning skal særligt understøttes indenfor perspektivområdet samt i kommunens øvrige centerbyer. Det vil sige i Nykøbing Falster med dens kulturelle og handelsmæssige styrker. På Nordfalster, hvor der er relativt kort til Storkøbenhavn, og hvor Stubbekøbing har potentiale med sit købstadsmiljø og sin aktive og levende havn. Desuden i Sakskøbing, hvor havnen giver unikke muligheder for attraktive boliger ved vandet. Landsbyerne skal fortsat have mulighed for at udvikles der, hvor aktive borgere bakker op og gør en indsats. Kommunen vil arbejde for at forbedre udviklingsmulighederne i udvalgte landsbyer med hensyn til mindre erhverv. Det åbne land skal i nærheden af de større byer understøtte motion og fritidsliv for byernes borgere. Langs kysterne skal markerede stier og fysiske faciliteter understøtte turist- og fritidslivet såvel i land som på vandet. Resten af det åbne land skal deles mere skarpt op og enten forbeholdes jordbruget, der er det dominerede produktionserhverv, eller beskyttes bedre af hensyn til kommunens mange naturværdier. Der skal være fokus på de sammenhængende naturværdier, hvor større projekter som Naturpark Maribosøerne skal videreføres og et nyt Friluftsområde Guldborgsund skal udvikles. 29

30 I denne plan konkretiseres den geografiske rollefordeling blandt andet gennem et bymønster, som kategoriserer byerne og definerer deres rolle og udviklingsmuligheder. Det bærende princip i bymønsteret er, at byerne beskrives ud fra deres eksisterende størrelse og faciliteter. Derfor tages der udgangspunkt dels i byernes størrelse, dels i deres nuværende serviceudbud. Bymønsteret består af 6 kategorier: Hovedby Centerbyer Turismecenter Landdistriktscentre Større Landsbyer Landdistriktet Bymønsteret er primært med til at karakterisere byer og områder som udgangspunkt for de politiske prioriteringer. Bymønsteret afspejler det aktuelle serviceudbud i byerne. Det udgør ikke en fastlæggelse af eller krav til fordelingen af kommunal service i planperioden HOVEDBYEN - Nykøbing F Med indbyggere (primo 2013) i Nykøbing F inkl. Sundby & Nordbyen bor ca. hver tredje af kommunens borgere i kommunens hovedby. Nykøbing F fungerer som en hel by, hvor indbyggerne har mulighed for at bo, arbejde, uddanne sig og bruge deres fritid. Byen rummer forskelligartede arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, flere kulturaktiviteter, specialiseret udvalgsvarehandel og et sygehus. Byens funktioner dækker i bredt omfang behovet i et almindeligt hverdagsliv for byens indbyggere, og byens tilbud fungerer samtidig som centrum for offentlig og privat service for hele kommunen. På baggrund af byens rolle som regional handelsby og hovedby med mange funktioner og faciliteter skal der være plads til udvikling i Nykøbing inden for bosætning, erhverv, kultur mv. Dette skal sikre, at Guldborgsund Kommune også i fremtiden har et stærkt centrum, der dækker byens og oplandets behov. Byens er rolle er dog truet af, at dens størrelse kun lige netop kan oppebære det brede udbud af tilbud som byen har. Boligudbygningen i Nykøbing F skal som udgangspunkt ske gennem byomdannelse og fortættelse som er et vigtigt instrument til at fastholde og udvide kundeunderlaget for byens tilbud, for eksempel som i planerne for ydre Østerbro, hvor offentlige og private initiativer supplerer hinanden. Erhvervsmæssigt skal Nykøbing Falster kunne rumme alle typer af virksomheder. Tunge erhvervsvirksomheder med stort transportbehov skal dog fortrinsvist placeres ved Guldborgsund Kommunes erhvervsområde ved Nørre Alslev ved E55 på Nordfalster; ca. 15 km. nord for Nykøbing Falster. byernes eksisterende STYRKER skal bruges i deres udvikling CENTERBYER - Eskilstrup, Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing og Stubbekøbing Der er stor forskel på størrelsen af centerbyerne. Således har Eskilstrup indbyggere, Nysted indbyggere, Stubbekøbing indbyggere, Nørre Alslev indbyggere og Sakskøbing indbyggere (primo 2012). Fælles for disse bysamfund er, at de tilbyder dagligvare- og udvalgsvarehandel, skole, daginstitution, erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og privat service. Byerne har funktioner og tilbud, som tilfredsstiller en almindelig hverdag for byens indbyggere og dens nære opland. En væsentlig forskel i forhold til hovedbyen er et mindre udbud af kulturelle tilbud og uddannelsesmuligheder, hvor ingen centerbyerne kan tilbyde mere end folkeskoleniveau og de unge derfor bliver nødt til at søge mod andre byer efter endt grundskole. Eskilstrup adskiller sig fra de andre centerbyer ved et meget lille antal udvalgsvarebutikker og privat service, men byen ligger i perspektivområdet, ved krydset mellem de to Europaveje E 47 og E 55. Eskilstrup har med sin Regionaltogstation således et særligt udviklingspotentiale i forhold til fremtidige bosætning og erhvervsudvikling. For at understøtte byernes nuværende serviceniveau og skabe grundlag for vækst skal der fortsat være mulighed for udbygning af disse byer til såvel bolig- som erhvervsformål. Som udgangspunkt skal udbygningen ske inden for eksisterende udlæg, men hvor der mangler rummelighed udlægges nye arealer. Boligudbygningen skal foregå gennem nyudstykninger, hvor private investorer gives mulighed for at forestå udstykningen af grunde, suppleret med kommunal udstykning af byggegrunde, så der til stadighed er byggemuligheder i alle centerbyerne. I kraft af en beliggenhed ved motorvejen adskiller erhvervspotentialet i Sakskøbing, Nørre Alslev og Eskilstrup sig fra de øvrige byer. Der skal derfor være rummelighed til placering af nye større virksomheder ved Sakskøbing og Nørre Alslev primært, og ved en 30 se markeringerne på kortene på næste side

31 s kort : Det nuværende bymønster i Guldborgsund Kommune. 31

32 kort : Forventet fremtidigt bymønster, med en koncentration af bosætning inden for perspektivområdet og i centerbyerne. 32

33 fuld udnyttelser heraf, senere ved Eskilstrup. I Nysted og Stubbekøbing skal være en rummelighed i forhold til placering af mere lokalt orienteret erhverv (eksempelvis håndværkserhverv, som pga. deres størrelse og miljømæssige påvirkning bedst håndteres i et egentligt erhvervsområde). For centerbyerne, undtaget Nørre Alslev og Sakskøbing gælder, at der kan opnås tilladelse til weekendbrug af helårshuse. ikke giver grundlag for nye erhvervsområder, og nye større erhverv henvises fremover til centerbyerne. Der skal ved Gedser tages særligt hensyn til byens status som transporthavn for trafikken mod Østeuropa. Bosætningsmæssigt vil kommunen sikre det planlægningsmæssige grundlag for en fortsat udbygning af byerne gennem rammer til byvækst. Dette sikrer, at private investorer har mulighed for at investere i udstykning til ny boligbebyggelse. PERSPEKTIVOMRÅDET Perspektivområdet inkluderer hovedbyen og centerbyerne Eskilstrup og Nørre Alslev. Desuden dækker perspektivområdet et antal landsbyer som skal prioriteres særligt med hensyn til boligudbygning, for at understøtte en koncentration af bosætningen i kommunen. Perspektivområdet inkluderer de største infrastrukturer og stationsbyer. Det er således i overensstemmelse med intentionerne i Sjællandsprojektet, om prioritering af stationsbyerne og nedbringelse af kørselsbehovet for bilister. TURISMECENTER - Marielyst Marielyst er kommunens næststørste bysamfund i sommerperioden (ca beboere og gæster), mens der i vinterhalvåret er ca fastboende indbyggere. De ca sommerhuse danner grundlag for et bredt spænd af turismeerhverv, som giver området sin egen servicestruktur i form af fritidsaktivitet, detailhandel, restaurationer og serviceerhverv. Der er fortsat et stort udviklingspotentiale i Marielystområdet, hvor nye initiativer til stadighed skal fremmes. Kommunen vil arbejde for, at der til stadighed er mulighed for udstykning af nye sommerhusgrunde inden for de udlagte rammer samt tilstrækkelige udlæg af arealer til nye oplevelsesattraktioner. LANDDISTRIKTSCENTRE - GEDSER, GULDBORG, HORBELEV, IDESTRUP, KETTINGE, TOREBY, VÆGGER- LØSE, HORREBY, NØRRE VEDBY OG ØSTER ULSLEV Landdistriktscentrene spænder i bystørrelse fra Øster Ulslev (315 indbyggere) til Væggerløse (1.368 indbyggere). Landdistriktscentrene indeholder typisk nogle af de basale servicefunktioner eksempelvis, daginstitution, udvalgsvarehandel, dagligvarehandel og idrætsanlæg. Kun dele af hverdagens almindelige behov kan dog dækkes i Landdistriktscenteret, da serviceudbuddet ikke er på et niveau, der dækker alle hverdagens fornødenheder. Landdistriktscentrene kan fungere som samlingspunkter for byen og det omkringliggende landdistrikt, både for så vidt angår servicefunktioner, men også for lokalt funderede landsby-sammenslutninger, foreninger og kulturliv. Flere af landdistriktscentrene har i dag erhvervsområder med plads til lokale håndværkere og lokale forsyningsvirksomheder. Det er vurderet, byernes størrelse For alle landdistriktscentrene gælder at der kan opnås tilladelse til weekendbrug af helårshuse. STØRRE LANDSBYER - FREJLEV, GEDESBY, GRÆNGE, GUNDSLEV, GÅBENSE, HASSELØ BY, HASSELØ PLANTAGE, HERRITSLEV, HESNÆS, KARLEBY, MAGLEBRÆNDE, MAJBØLLE, MARREBÆK, MOSEBY, NAGELSTI, ORE, OREHOVED, RADSTED, SKELBY, SLEMMINGE-UDSTOLPE, SOESMARKE, STORE MUSSE, STOVBY, STUBBERUP, SYSTOFTE, SYSTOFTE SKOVBY, SØNDER KIRKEBY, TINGSTED-ØVERUP, VESTER ULSLEV, VÅBENSTED, VÅLSE, ØNSLEV, ØSTER KIPPINGE. De landsbyer, som er vist i kommuneplanens bymønster som større landsbyer, er alle landsbyer med 50 eller flere husstande (samt landsbyer, hvor der er lokalplanlagt for udviklingen eksempelvis Hesnæs pga. bevaringsinteresser). Der er stor forskel på serviceniveauet i de 33 landsbyer. Landsbyernes størrelse bevirker, at en udbygning af dem ikke vil kunne danne grundlag for et større serviceniveau. Landsbyerne skal dog fortsat have mulighed for at udvikle sig inden for deres naturlige afgrænsning gennem huludfyldning og mindre udbygning mod det åbne land. Al vækst forudsætter en konkret stillingtagen i forhold til det enkelte projekt, så interesser i forhold til landbrug og mindre erhverv afvejes. De fleste af de større landsbyer ligger i landzone, hvor der administreres efter planlovens 35 Landzonebestemmelserne, samt retningslinierne for det åbne land kapitel 4 i denne kommuneplan. For de større landsbyer gælder dog, at deres afgrænsning fremgår af kommuneplanen, se afsnit om Afgrænsede landsbyer. For de få landsbyer der rummer byzonearealer, skal fremtidig udvikling planlægges til at forblive i landzone. For alle de større landsbyer gælder at der kan opnås tilladelse til weekendbrug af helårshuse. LANDDISTRIKTET Landdistriktet; dvs. de mindre landsbyer og beboelsen i det åbne land huser godt indbyggere, svarende næsten en 3 del af kommunens indbyggere pt. Men andelen er faldende. Bosætning i landdistriktet må ske med en bevidsthed se markeringerne på kortene på forrige side 33

34 om at natur og herlighedsværdier på landet ikke opnås uden stadig større afstand til services, private såvel som offentlige. For hele landdistriktet gælder at der kan opnås tilladelse til weekendbrug af helårshuse. Levedygtige lokalsamfund De mindre landsbyer (landsbyer med mere end 20 husstande) og det åbne land ligger i landzone, hvor der administreres efter planlovens 35 Landzonebestemmelserne, som indeholdes begrænsede muligheder for nyt erhverv og nye boliger. Mulighederne er således defineret gennem lovgivningen, samt retningslinjerne for det åbne land kapitel 4 i denne kommuneplan landdistrikter Til sammenligning fremgår det af nedenstående skema, at der bor ca. dobbelt så mange i Guldborgsund Kommunes landdistrikter som der gør i landdistrikterne på landsplan. Guldborgsund Danmark Byrådet har forud for kommuneplanen vedtaget en kommuneplanstrategi med fokus landdistrikterne og bymønsteret. Byrådet har vedtaget en landdistriktspolitik med en vision for landdistrikterne der lyder: Vi bor på landet fordi vi kan li det. Dermed menes at det er et aktivt valg at bo på landet, og at der er mange positive værdier knyttet til livet på landet. Men også at der nødvendigvis er længere til andre goder, som eksempelvis offentlig service eller butikker. Landdistriktspolitikken giver en række forslag til indsatser som alle hver især vil styrke muligheden for et velfungerende liv i landdistriktet - for jordbruget, for andre erhverv og for de der bor der. LANDDISTRIKTET IKKE BARE DET, DER ER UDEN FOR BYERNE Landdistriktet defineres måske nok som det der er uden for byerne og landdistrikter kan grundlæggende beskrives som områder, hvor der er mindre befolkningstæthed, og større afstande til en række basale servicefaciliteter. Men landdistriktet kan også defineres i kraft af sine positive karakteristika. Landdistriktet er der hvor de helt store sammenhængende naturområder og naturværdier findes. Landdistriktet er kulturlandskaberne, og landdistrikterne er der hvor landbruget og skovbruget udfolder deres erhverv og bidrager til kommunens økonomi og arbejdsmarked. 71 % af kommunens areal benyttes til jordbrug. Guldborgsund Kommune definerer landdistrikterne som de 10 landdistriktscentre, de 33 større landsbyer, de mindre landsbyer samt det åbne land. Samlet vil det sige, at hele kommunen udenfor hovedbyen og centerbyerne defineres som landdistrikter. Ud fra denne definition bor knap halvdelen (46 %) af kommunens befolkning i landdistriktet. Uden for byer med 200 indbyggere Uden for byer med indbyggere Uden for hovedbyen og centerbyerne 30% (19.352) 44% (28.163) 46% (29.173) 15% ( ) 23% ( ) Tabel : Procentvis- og antalsmæssig andel af indbyggere bosiddende i landdistriktet i Guldborgsund Kommune, sammenlignet med Landstal i forhold til forskellige bystørrelser. ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR OG BASALE SERVICEFACILITETER Landdistrikter tilbyder et alternativ til livet i byerne og i forstæderne. Samtidigt bærer landdistrikterne på en vigtig lokalhistorie og en lang kulturarv, både på lokalt og nationalt niveau. Guldborgsund Kommunes landdistrikter byder på attraktive levevilkår i form af en smuk natur, et rent og trygt miljø, mulighed for ro samt en ustresset hverdag. På den anden side er landdistrikterne karakteriseret ved fravær af, eller lang afstand til en række af de basale servicefaciliteter som f.eks. børneinstitutioner, skoler og andre uddannelsestilbud, kulturtilbud og sportsfaciliteter, dagligvarebutikker, offentlig transport, lægehjælp og ældrepleje. I videst muligt omfang fastholdes de basale servicefaciliteter som grundlag for velfungerende familie og arbejdsliv, men den demografiske udvikling udhuler og udfordrer de traditionelle serviceudbud, og det er et grundvilkår at der er længere til det meste - bortset fra fuglesang og de lokale fællesskaber. Som det er tilfældet generelt i Danmark, er der også i Guldborgsund Kommune gennem de seneste årtier forsvundet et meget stort antal arbejdspladser og sket en funktionstømning af de mindre og små byer. Samtidig er der sket en centralisering af offentlig og privat service omkring centerbyerne. 34

35 Fotograf: Søren Meilvang Broen til det gyldne land - Farø broen 35

36 I denne situation er tilstedeværelsen af et velfungerende foreningsliv og netværk bl.a. med forsamlingshuse, klubhuse, fællespladser og sportspladser meget vigtigt for landdistrikterne og deres udviklingsmuligheder. Landdistrikterne i Guldborgsund Kommune er kendetegnet ved en stor selvbevidsthed blandt befolkningen og ved et stort antal lokale foreninger og organisationer. Disse fordeler sig til sport og idræt, uniformerede ungdomskorps, kultur- og borgerforeninger, politiske foreninger, interesseforeninger samt erhvervsforeninger. ERHVERV Ud af kommunens knap virksomheder (* se note) er ca virksomheder svarende til 33 % placeret i kommunens landdistrikter. Interessevaretagelsen søges blandt andet gennem deltagelse i udviklingsprojekter (baseret på EU og national medfinansiering), der viser nye muligheder for løsning af de udfordringer, som landdistrikterne står overfor mht. bevarelse af arbejdspladser, udvikling af boligformer og sikring af offentlig og privat service. Guldborgsund Kommune støtter desuden LAG-Guldborgsunds arbejde, bl.a. ved at stille et sekretariat til rådighed. Dette arbejde ses som en strategisk understøttelse for udviklingen af landdistrikterne i kommunen. Landbrug, skovbrug og fiskeri GBS landdistriktet Danmark 22% (400) 14% kollektiv trafik Produktion og forarbejdning Tabel : Fordelt på erhvervstyper i landdistriktet.* Virksomhederne i kommunens landdistrikter er langt overvejende mikrovirksomheder med 1-10 ansatte. Ofte er de etableret i forbindelse med boligen og er dermed såkaldte livstilsvirksomheder. De har en særlig rolle, idet de understøtter bosætning og dagligliv i landdistrikterne. Landbrug er traditionelt et vigtigt erhverv for Lolland- Falster. Landbrugsarealet udgør 71 % ( ha) af kommunes areal, mens ca 25 % af de i privat beskæftigelse arbejder i landbruget og afledte erhverv. I de seneste år er der sket en udvikling hen imod øget Tabel slettet 21% (380) 18% serviceerhverv 57% (1.020) 68% produktion af økologiske fødevarer og nicheproduktion af lokale kvalitetsfødevarer. I kapitel 4 defineres rammerne for administrationen af det åbne land, hvor landbruget har en væsentlig rolle. Blandt andet er der jf. kapitel Jordbrugsområder udlagt væsentlige arealer, som er reserveret til jordbrugsproduktion. I 2014 vil en ny busplan træde i kraft, som retter fokus på bedre betjening af kommunens yderområder og handelsbyer som Sakskøbing og Stubbekøbing. Busnettet bliver forenklet og nemmere at bruge. Der er fortsat på, at den kollektive trafik understøtter uddannelsessteder, både folkeskoler og ungdomsuddannelserne. Elementerne i den kollektive trafik består af: FLEXTUR Flextur er et nyt tilbud til alle borgere i kommunen, som har afløst Teletaxa-ordningen. Flextur tilbyder individuel kørsel fra adresse til adresse - i hele kommunen, og er åben for alle. Busserne kører fra kl. 6 til 23, og turen skal bestilles hos Movia senest 2 timer i forvejen. Prisen for en tur i Flextur er på samme niveau som en 2-zoners kontantbillet i den almindelige kollektive trafik. Flextur er tænkt som supplement til den øvrige kollektive trafik, og skal primært bruges af fritidsrejsende, og i de dele af kommunen der ikke har tilstrækkelig dækning af busruterne. For denne målgruppe vil Flextur være et godt alternativ til bilen, da man bliver kørt direkte til sit rejsemål uden omstigning og større afbrydelser under rejsen. Det vurderes, at værdien af Flextur er højest blandt borgere der bor i kommunens yderområde. REGIONALE OG NATIONALE INTERESSER Kommunen vil gennem påvirkning af statslig og regional planlægning sikre, at landdistrikterne gives et råderum for en fortsat bæredygtig udvikling. BYBUSNETTET Nykøbing Hele byen betjenes af to bybuslinjer, som forbinder Nykøbings forstæder som Nordbyen og Sundby med *) Tallene er baseret på virksomhedernes postnummeradresser, hvilket betyder, at en del virksomheder, der ligger lidt udenfor de fem byer, alligevel er kategoriseret som beliggende i byområder. Tallene er således lidt for små. 36

37 Nykøbings bymidte. Af hensyn til at tiltrække flere passagerer i bybusser kører busserne hver halve time fra kl. 6 til kl. 19 og en gang i timen efter kl. 19. Øvrige byer I kommunens øvrige byer kører der ikke bybusser som i Nykøbing, da byerne er væsentlig mindre end Nykøbing og uden tilstrækkelig passagerpotentiale, som giver berettigelse til bybuskørsel. Byerne betjenes af oplandsbusser, som kører hver time og kører i retning mod Nykøbing. PRIVATBANEKØRSEL Lokalbanen Lollandsbanen forbinder Nykøbing, Sakskøbing, Maribo og Nakskov. Lollandsbanen er en del af MOVIA og er en regionalt bestilt kørsel. ANDRE TOGFORBINDELSER Togtrafikken mellem Nykøbing og Rødby samt Nykøbing og København varetages af staten gennem DSB. Disse togforbindelser er af stor betydning for Guldborgsunds sammenhæng med Hovedstaden. LOKALRUTER En lokalrute kører kun indenfor kommunegrænsen, og ikke ind i nabokommuner. Guldborgsund Kommune har 12 lokalruter, som typisk betjener kommunens yderområder med kommunens centerby - Nykøbing. Kommunens lokalruter har stor samfundsmæssig betydning, da den giver folk i kommunens yderområder mulighed for at deltage ved kulturelle arrangementer i f.x. Nykøbing boligudbygning TVÆRKOMMUNALE RUTER En tværkommunal rute kører altid mellem flere kommuner, og tilbyder på denne måde kørsel uden omstigning til folk der har ærinde udenfor kommunen. Der kører to tværkommunale buslinjer i Guldborgsund Kommune. For især kommunens unge har buslinjerne stor værdi, da de kører til større uddannelsesinstitutioner i Lolland og Vordingborg Kommune. REGIONALE BUSRUTER Regionale busruter varetages af Region Sjælland og kører både indenfor og udenfor kommunerne på Sjælland. Guldborgsund Kommune har én regional buslinje linje 740 som kører mellem Gedser og Nykøbing. For erhverv og turisme har linjen stor værdi, da der ikke eksisterer andre kollektive transportmuligheder mellem Gedser havn og Nykøbing. For internationale rejsende er linje 740 et vigtigt bindeled i den kollektive trafik, da den forbinder det nordlige Tyskland med Øresundsregionen. For at sikre høj accept af ruten blandt både turister og erhvervsrejsende, er en god korrespondancen mellem busserne og færger/tog alt afgørende. Kommunen vil styrke linje 740 ved at øge samarbejdet mellem kommunen og Region Sjælland på transportområdet. På trods af et overskud i boligmassen er der fortsat behov for nybygning. Nybygningen skal først og fremmest sikre at der findes gode muligheder for at bo i en moderne tidssvarende bolig. Samtidig søges der nedrevet boliger der ikke er egnet til beboelse og som skæmmer de lokalområder de ligger i. Der peges i Kommuneplanstrategien på, at bosætning især skal understøttes inden for perspektivområdet og i centerbyerne Sakskøbing, Stubbekøbing og Nysted. I landsbyerne uden for perspektivområdet skal fortsat kunne udvikles der, hvor aktive lokale borgere bakker op og gør en indsats. Den centrale bydel i Nykøbing F. har oplevet et fald i indbyggere over en 30 årig periode, (jf. tabel ) Et sådant fald er til skade for livet i byen og aktivitetsniveauet i handelsgaderne, de kulturelle aktiviteter, restaurationslivet og det almindelige liv mellem husene. Boligudvikling i bymidten skal derfor prioriteres. Der skal foretages renoveringer, ombygninger og nye udviklingsområder skal planlægges. SKOLEKØRSEL Skolekørsel er ikke en del af den kollektive trafik. Det meste af skolekørslen i kommunen (jf. dog ovenfor) vil fremover blive tilrettelagt som lukket skolekørsel. Det vil sige, at denne kørsel ikke er tilgængelig for andre end skolebørn. ÆLDRE- OG HANDICAPKØRSEL Der foregår en del specialkørsel for ældre- og handicappede til lægebesøg, aktivitetscentre, genoptræning og beskyttede værksteder, denne transport er ikke en del af den åbne kollektive trafik. Det er dog vigtigt at tænke de ældres transportbehov ind i den kollektive trafik, idet de ældre sammen med de unge er den kollektive trafiks kernekunder. Udbygningen af kommunens boligområder består af flere indsatser, dels udlæg af bar mark til byvækst, dels byomdannelse, hvor eksisterende byområder omdannes, og endelig byfornyelse, hvor kvaliteten af eksisterende byområder højnes gennem renovering og forskønnelse af byen. Ligeledes tilstræbes der at skabe huludfyldninger i landsbyer og bymiljøer. BOLIGUDBYGNING Med udgangspunkt i bymønsteret afsnit lægges der vægt på egentlig byvækst i hovedbyen og centerbyerne, hvorfor den primære indsats i forhold til ny bosætning lægges i Nykøbing, Nørre Alslev og Eskilstrup og det omkringliggende perspektivområde samt Sakskøbing, Nysted, Stubbekøbing: 37

38 Nykøbing Falster - med dens kulturelle og handelsmæssige styrker I perspektivområdet, herunder Nørre Alslev og Eskilstrup, hvor beliggenheden på Nordfalster og ved infrastrukturer giver særlige muligheder med den relativt korte afstand til Storkøbenhavn og nærheden til erhvervsudbygning ved motorvejen. I tilknytning til de mindre landsbyer her gives særlige udbygningsmuligheder. I Sakskøbing - hvor havnen giver nogle unikke muligheder for udbygning med attraktive boliger ved vandet. Stubbekøbing og Nysted by og deres potentiale i form af købstadsmiljø og aktive og levende havnemiljøer. Vurderingen af nye udlæg til boligformål tager således udgangspunkt i de byer, hvor kommunen aktivt vil arbejde for flere byggegrunde. For at understøtte bymønsteret, er der også udlagt arealer i alle Landdistriktscentre, hvor udbygningen dog hviler på private initiativer. Af nedenstående tabel ses de fremtidige ledige arealer til boligformål. Placeringen samt de justeringer, der er foretaget i forhold til det tidligere plangrundlag, frem- Hovedbyen Nykøbing 7,6 HA Sundby 36,6 HA Nordbyen 36,7 HA Centerbyer Sakskøbing 28,2 HA Nørre Alslev 23,8 HA Stubbekøbing 18,4 ha Nysted 17,1 ha Eskilstrup 6,1 ha Landdistriktscentre Guldborg 2,6 HA Horbelev 3 HA Toreby 12,9 HA Idestrup 5,3 HA Væggerløse 3,2 HA Gedser 0,8 HA Kettinge 2,8 HA Nørre Vedby 0 HA Øster Ulslev 2,4 HA Horreby 1,9 HA ialt 209,4 HA Tabel : Opgørelse over uudnyttede arealer til byvækst. går af kapitel 4.1.2, Arealer til boligformål. Udlæggene lægger op til initiativer flere steder i kommunen. Hvornår i planperioden, der skal tages fat på de enkelte områder af kommunen, fastsættes der ikke bestemmelser for i kommuneplanen. Ligeledes er det besluttet ikke at opstille en rækkefølge for udnyttelse af arealerne. således at der huludfyldes før nye udlæg udnyttes. PERSPEKTIVAREALER Ud over de udpegede arealer er der på Hovedstrukturkortet angivet perspektivarealer, som vil kunne være interessante for byudvikling. Disse arealer angiver således, i hvilken retning byerne kunne vokse i fremtiden. Fra Guldborgsund Kommunes side ses Nordbyen og Stubbekøbing Vest som de væsentligste boligudbygnings-initiativer på nuværende tidspunkt. Af de følgende skitser fremgår de nuværende overvejelser for udnyttelsen af arealerne. BYOMDANNELSE Boligudbygningen er andet end udlæg af nye arealer. I Nykøbing og på havnen i Sakskøbing er der gennem en årrække sket en omdannelse af tidligere erhvervsarealer til boligområder. Denne vækst, som er med til at fortætte byen, er meget positiv i forhold til en bæredygtig byudvikling, hvorfor der fortsat vil blive taget initiativer til omdannelse af arealer i byerne, eksempelvis gamle erhvervsområder, der ikke længere anvendes til erhverv. Fortættelsen er ligeledes vigtig for at give plads til et kundeunderlag for alle Nykøbings handels- og kultur tilbud. Nykøbing er i stigende grad i konkurrence med andre og større handelsbyer - som eksempelvis Næstved ligesom E-handel er en stærk konkurrent til bymidtens specialbutikker. Et stærkt lokalt kundegrundlag kan understøttes med skabelsen af nye attraktive boliger i Nykøbing by ved byfortættelse. Der arbejdes i plangrundlaget med fire omdannelsesområder i Nykøbing. De fire omdannelsesområder er på vidt forskelligt stadie: Slotsbryggen er ved at være udbygget. På området ved det gamle stadion vil man permanent-gøre anvendelsen af arealerne til grønne fritidsaktiviteter. Området nord for Østerbro er foreløbig kun udpeget til byomdannelse og forventes at blive udnyttet i planperioden. Ydre Østerbro - under opstart Der vil løbende blive vurderet yderligere mulige byomdannelsesarealer, som kan bidrage til en fortætning af byerne. BY- og OMRÅDEFORNYELSE Det er byrådets ønske og mål fortsat, at igangsætte byudvikling og byomdannelse i byområder og landsbyer, hvor der er et særligt behov og samtidig et tilstedeværende bæredygtigt potentiale, især med vægt på byer inden for perspektivområdet. Det er byrådets mål at skabe en udvikling gennem en velkoordineret og integreret områdefornyelsesindsats, så vidt angår bosætning og private erhvervsinvesteringer. Det er til gavn for det enkelte byområde, og attraktive bosætningsmuligheder understøtter kommunen som helhed. Det gælder dog for alle byer og landsbyer at nybygning skal tilstræbes at ske efter et indefra og ud princip, For at rumme de tilbud som et helt liv kræver, skal hovedbyen Nykøbing F. kunne trække funktioner for 38

39 hele kommunen og være selvbevidst i sin rolle som regionalt center for kultur og handelsliv. Et rigt udbud af kultur og handelstilbud understøtter borgerne i hele kommunen. Bosætning, branding, turisme og handelsliv understøttes desuden af markante områdefornyelsesprojekter, som er gennemført Nykøbing F. Nykøbing F bymidtes stærke handels- og kulturliv og Slotsbryggens attraktive boliger og spændende byrum er gennem en helhedsorienteret indsats i samarbejde med borgerne styrket gennem særlig fokus på Slotsgadekvarteret, det bindende led mellem bymidten og Slotsbryggen. Der er her skabt nye byrum og gadeforskønnelser med trafikreguleringer og klimatiltag og deres gennemført bygningsrenoveringer. Ingen by uden liv og oplevelser! Derfor har byrummene været, og skal fortsat være rammen om arrangementer, optræden, opvisning, markeder, teater m.v. Der arbejdes på at styrke Slotsgadeforløbet, som en fortælling om byens historiegade samtidig med gennemførelse af et forskønnelsesprojekt for Slotsruinen Fars Hat. I støbeskeen er der projekter i gang til forskønnelse og forbedring af Østergågade 1-3, Lille Kirkestræde 9-11, fælles friareal forbedringer i karren Store Kirkestræde - Lille Kirkestræde. Desuden er der planlagt igangsat flere forbedringsprojekter for fælles friarealer til gavn og styrkelse af bosætningen og handelslivet. Byrådet ønsker fortsat at støtte en indsats for ejer- og andelsboliger gennem det nedsatte Bygningsforbedringsudvalg, der har kompetence til at bevilge støtte til forbedringer i bevaringsværdige ejer- og andelsboliger i byerne og boliger i landdistrikter samt til forsamlingshuse i landdistrikter. Det er målet, der fortsat skal ske en indsats gennem bygningsforbedrings-udvalget, da der herved opnås en stor effekt med få midler. Erfaringen viser, at sættes der en bygning i stand, medfører det en stigende interesse for at gennemføre istandsættelser i naboområdet og indsatsen har dermed på sigt betydning for det samlede lokalområde og derigennem på bosætningen. I forhold til udvikling af eksisterende byområder lægges der vægt på By-/områdefornyelse. Kommunen har gode erfaringer med at gennemføre byomdannelse gennem områdefornyelsesprojekter i tæt samarbejde med beboere, grundejere, erhvervsvirksomheder, organisationer, foreninger og andre interessenter. Pt. er et projekt for områdefornyelse i gang i Slotsgade-kvarteret i Nykøbing F. I planperioden vil der blive taget fat på flere mindre byer i kommunen, se mere herom i kapitel 4.1.3, By- og områdefornyelse, hvor den fremtidige prioritering er beskrevet. Kort : Skitse for Nordbyen. ALMENE BOLIGER I Guldborgsund Kommune udgør de almene boliger 15% procent af den samlede boligmasse, svarende til ca boliger. På baggrund af Almenboligloven indgår Kommuner og boligselskaber i gensidige forpligtelser, dels af økonomisk karakter og dels en forpligtelse til at stille boliger til rådighed efter en nærmere aftale. De almene boliger sikrer boligtilbud for borgere i akut boligmangel, og til ældre som visiteres til en ældrebolig. De almene boliger i Guldborgsund Kommune ligger spredt i alle dele af kommunen, og afspejler især kommunecentrene i de 6 tidligere kommuner. Der findes således almene boliger både i landsbyer, landdistriktscentre, centerbyer og hovedbyen. Driften i de almene boliger præges både af den generelle befolkningsudvikling, og den aktuelle økonomiske krise. Det betyder mindre efterspørgsel på boligerne i landsbyer, og generelt uden for Nykøbing F, ligesom de lave huspriser og huslejer i regionen gør det almindelige og frie boligmarked til en meget stærk konkurrent til den almene sektor. Kort : Områder til byomdannelse i nykøbing Der er alvorlige problemer med tomgang og underskud i enkelte afdelinger; typisk i kommunens yderområder, mens udlejningen og økonomi i de almene boliger i Nykøbing F generelt går godt. 39

40 En evt. nybygning af almene boliger vil derfor primært være relevant i og omkring Nykøbing F. Mens det vil blive relevant at undersøge behovet for og konsekvenserne af eventuelle nedrivninger i andre dele af kommunen. Guldborgsund Kommune vil udarbejde en Strategi for de Almene Boliger, og heri belyse hvilke behov der evt. er for nedrivning eller nybygning og hvor disse findes. KONDEMNERING Nedrivninger sker gennem såkaldt kondemnering. Enkelte steder i kommunen er der boligejendomme og bebyggelser, der er ubeboelige og fremstår faldefærdige og skæmmende i forhold til det omgivende fysiske miljø. Byrådet vil gøre en aktiv indsats for at hindre, at usunde boliger udlejes eller på anden måde bebos, og for at faldefærdige bygninger skæmmer omgivelserne og dermed trækker andre bygninger og omgivelser med i forfaldet. Det er målet, at alle i Guldborgsund Kommune skal have mulighed for at bo i en tidssvarende bolig og derfor skal der ske en særlig indsats med hensyn til afhjælpnings-foranstaltninger over for usunde, faldefærdige og kondemnable boliger Koncentrationen af udviklingen i kommunens byer sikrer desuden den bedste udnyttelse af de samfundsmæssige investeringer i form af infrastruktur og offentlig servicetilbud, og skaber større sikkerhed for fremtidige investeringer i privat service og boligbyggeri. En sådan udvikling er ikke mulig ved en planlægning, som forudsætter en spredning af udviklingen på landsbyniveau. Derfor peges alene på udbygning af landsbyer inden for perspektivområdet. REGIONALE OG NATIONALE INTERESSER I Sjællandsprojektet projektet lægges op til en koncentration af boligudbygningen omkring stationsbyerne. Dette hensyn varetages via perspektivområdet der netop dækker stationsbyerne på Nordfalster. Såfremt kommunerne prioriterer den fremtidige byudvikling omkring stationsbyerne vil det være nødvendigt at staten prioriterer en fortsat betjening af de pågældende regionaltogstationer. Der er med en ændring af byfornyelsesloven 2012 givet mulighed for, at byrådet aktivt kan handle og sammen med ejeren kan finde en løsning til enten udbedring af forholdene eller indgå en aftale om nedrivning. Det tilstræbes derfor at der indgås aftale med ejere af de ejendomme der vurderes kondemnable. Kommunen har dog mulighed for at udsætte beboere af helbredsmæssige årsager, og hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler skride til kondemnering. UDVIKLING OG PRIORITERING Der er værdifulde sociale og kulturelle kvaliteter knyttet til at bo og leve i mange af landsbyerne. En vigtig forudsætning for at bevare og forbedre levevilkårene i landsbyerne er, at befolkningen inden for en rimelig afstand har adgang til privat og offentlig serviceforsyning, herunder boldbaner og sportsanlæg. Dette sikres bedst ved at styrke centerbyerne i det kommunale bymønster (se kap 2). Ved en koncentration af byvækst og servicefunktioner i byerne sikres grundlaget for opretholdelsen af serviceforsyningen bedst muligt, og der skabes mulighed for, at forskellige private og offentlige funktioner kan samarbejde og drage nytte af hinanden. Der kan således skabes et miljø, der kan virke tiltrækkende for nye funktioner. 40

41 Fotograf: Jørgen Land Truelsen Nykøbing F. Sukkerfabrik 41 41

42 3.3 ERHVERV ERHVERVSSTRUKTUR Den eksisterende erhvervsstruktur i Guldborgsund Kommune er præget af landbruget og de heraf afledte erhverv, samt af håndværksvirksomheder i Bolig og bygge-brancen. Desuden er erhvervsstrukturen præget af mange små og mellemstore virksomheder. Figur viser fordelingen. ERHVERVS OG TURISMEPOLITIK Guldborgsund Byråd har i sin erhvervs- og turismepolitik sat fokus på vækst. Politikken tager udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrker som vi allerede har fordel af, og de hovedudfordringer, som vi bør løse for at udnytte vores potentialer. Erhvervs- og turismepolitikken opstiller 9 konkrete strategiske mål: Vi er en attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet med hurtig sagsbehandling af høj kvalitet. Vi udnytter de mange kommende investeringer i vores område til at skabe og fastholde jobs på Lolland-Falster. Vi er kendt som en attraktiv turistdestination med et godt værtskab Vi er kendt som uddannelseskommunen på Lolland- Falster og Sydsjælland. Vi har et godt image - borgere, virksomheder, institutioner og politikere er gode ambassadører for Lolland-Falster Vi udnytter det forretningsmæssige potentiale af 30% Andel af (og antal) privat beskæftigede fordelt på ressourceområder (2011) 25% 20% % 10% % 0% Fødevarer Turisme Møbler/beklædning Bygge/bolig Transport IT/kommunikation Energi/miljø Uoplyst Øvrige erhverv Medico/sundhed Guldborgsund Region Sjælland Kilde: Danmarks Statistik Figur Diagrammet viser andel af (og antal) privat beskæftigede fordelt på ressourceområder (2011) 42

43 Tilgængelighed Miljøklassificering (Afstandsklasser*) Godstransportens vejafhængighed Indpasning og æstetik Potentiale for udvikling Beskrivelse A-område - Blandet byområde: Handel, Kontor og Service. B-område - Erhvervsområde i byen Mellem Byområde Lav 1-3 Begrænset Byområde Mellem 1-3 Cykel/gang: Højklasset Kollektiv transport: Høj klasse Bil: Rimelig eller ringe Cykel/gang: Højklasset Kollektiv transport: God Bil: Rimelig C-område - Erhvervsområde på kanten af byen samt aflastningscenter og særligt arealkrævende varegrupper Høj Byens overgang mod det åbne land Høj 3-6 Cykel/gang: Rimelig Kollektiv transport: Rimelig Bil: God eller højklasset D-område - erhvervsområde ved det overordnede vejnet Høj Indpasses i landskabet ud fra en nutidig fortolkning. Høj 5-7 Cykel/gang: Ringe Kollektiv transport: Ringe Bil: Højklasset E-område - Lokalt Erhvervsområde Begrænset Indpasses i landskabet ud fra en nutidig fortolkning Lav 2-4 Cykel/gang: Ringe Kollektiv transport: Ringe Bil: God Tabel : Model for kategorisering af erhvervsområder. * Afstandsklasser jf. Håndbog om Miljø og Planlægning boliger og erhverv i byerne. klimaindsatsen Vi udnytter digitale løsninger til at skabe vækst i vores virksomheder, til at informere vores turister og til at uddanne vores borgere. Vi udnytter vores centrale geografiske placering mellem Berlin, Hamborg og København. Vi har mange internationale aktiviteter med henblik på at fremme erhvervsudvikling, turisme, bosætning, uddannelse, og beskæftigelse på tværs af landegrænser. ERHVERVSOMRÅDERNES STRUKTUR For at kunne rådgive erhvervsvirksomheder der ønsker råd i forhold til placeringsmuligheder i kommunen er der brug for en struktureret opdeling i erhvervsområdernes forskellige karakteristika. Erhvervsstrukturen er bygget op efter en model, der integrerer erhvervs-, miljø- og transportplanlægning, og hvor der arbejdes med fem kategorier af erhvervsområder. I henhold til denne kategorisering af de enkelte erhvervsområder kan kommunen tage imod en hvilken som helst virksomhed og være beredt i forhold til salg og nærmere planlægning ud fra både virksomhedens behov, miljø- og transportinteresser. De lokalt orienterede virksomheder, som udgør størsteparten af den nuværende erhvervsstruktur, er der naturligvis fortsat plads til. Disse mindre virksomheder vil kunne indplaceres i de mindre erhvervsområder rundt om i kommunen, og behovet for nye egnede bynære erhvervsområder til kategori A og B vil løbende blive vurderet. Opfyldelsen af målene for udviklingen af de enkelte erhvervsområder vil ske over en længere periode, dels gennem nyetableringer og relokaliseringer af virksomheder i kommunen, dels gennem ny lokalplanlægning for erhvervsområderne. På baggrund af kategoriseringen af erhvervsområderne samt nye udlæg, forventes følgende lokalplanlægning i de nærmeste år: Nordensvej nord for Nykøbing genplanlægges med det formål at flytte ikke efterspurgt udlæg til erhvervsformål til forventeligt mere relevante placeringer og udlægge yderligere areal til boligformål i området, så der kan skabes et mere sammenhængende boligområde mellem Nordbyen og Stubberup. (C-målsætning for de erhvervsarealer, der fastholdes i området). PERSPEKTIVERAREALER Ud over de udlagte rammer er der udpeget områder, hvor kommunen agter at planlægge for en udvidelse af mulighederne, hvis der opstår behov for det. Disse såkaldte perspektivområder fremgår af hovedstrukturkortet, samt kort Realiseringen af omfartsvejen omkring Nykøbing F, skal følges op med undersøgelser af og planlægning for mulige nye erhvervsudlæg i byranden langs omfartsvejen (Potentielt C-område). Planlægningen af et erhvervsområde ved Nørre Alslev, betyder at udlægget til erhverv ved Eskilstrup overgår til perspektivområde (Potentielt D-område). Orehoved - Erhvervshavnen har i sammenhæng 43

44 Kort : Med ABCDE-kategoriseringen sættes mål for udviklingen af erhvervsarealerne i Kommunen. Herved defineres hvorledes Kommunen ønsker, at det enkelte erhvervsområde udvikler sig. 44

45 med det bagvedliggende erhvervsområde et potentiale for ny erhvervsudvikling. Hvis havnen skal udvikles, kan der opstå behov for egentlige udlæg i baglandet til havnen. En evt. udvikling af dette område vil være til virksomheder med tilknytningsbehov til havnen. (Potentielt C/D-område) I landdistriktscentrene og de større landsbyer skal der være mulighed for etablering af butikker. Det er byrådets vision, at der i landdistriktscentrene kan sikres detailhandelstilbud til landdistrikterne. REGIONALE OG NATIONALE INTERESSER Udnyttelse af erhvervspotentialet i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt og den forbedret forbindelse til Tyskland og videre til vækstmarkederne i Østeuropa via Gedser er yderst væsentligt for kommunen. Det nye erhvervsområde ved Nørre Alslev er netop udlagt for at imødekomme behovet for erhvervsområder forbeholdt transporttungt erhverv og skal ses som en naturlig udvidelse af det nuværende erhvervsområde ved Nørre Alslev. Med en placering i krydset af E55 mod Gedser og E47 mod Rødby opnår virksomhederne en direkte adgang til motorvejen og nem adgang til et marked på ca. 17 mio. indbyggere indenfor en afstand på 300 KM. Endvidere forventes en væsentlig ændring af transportvejene for godstransporten på banen, og i tilknytning hertil vil Guldborgsund Kommune søge at drage nytte af mulighederne i ændrede banegodsstrømme ved tilslutning fra det eksisterende jernbanenet til kommunens væsentligste erhvervsområder, som flere steder ligger i umiddelbar nærhed til den eksisterende jernbane. Yderligere vil der blive arbejdet på yderligere samspil mellem erhvervsområderne, særligt på Nordfalster og Orehoved havn. Hermed vil mulighederne for en mere bæredygtig og klimavenlig erhvervsgodstransport blive fremmet både lokalt og nationalt DETAILHANDEL Det er byrådets vision, at Nykøbing Falster i 2025 fortsat er det regionale handelscenter i Sydøstdanmark. Derfor skal der skabes mulighed for at udbygge detailhandelen i bymidten. Hovedbyens handelsliv udgør en vigtig ressource for alle i kommunen uanset om man er bosat i i landdistriktet eller en mindre centerby. Nykøbing F skal tilbyde et varieret udvalgsvare- og specialhandels tilbud, der tilsammen skaber rammen om en oplevelse. NYKØBING FALSTER Nykøbing Falster er helt dominerende på detailhandelsområdet i Guldborgsund Kommune. Sakskøbing har den næststørste omsætning, som udgør 12 % af omsætningen i Nykøbing. Omsætningen udenfor Nykøbing udgør i alt kun ca. 35 % af omsætningen i Nykøbing. Dette understreger, at Nykøbing har en helt særlig position i kommunen og den sydlige del af Østdanmark. Analyser af den måde, hvorpå kunderne bruger detailhandlen i Nykøbing Falster, viser, at Guldborgsundcentret og området omkring gågaden er konkurrenter i forhold til de daglige, hurtige indkøb, hvorimod de supplerer hinanden på indkøbsture. På den baggrund skal detailhandlen i Nykøbing Falster ses i en sammenhæng. Hvis byrådets vision, om at Nykøbing Falster fortsat er det regionale handelscenter i Sydøstdanmark i 2015 skal opfyldes, er det nødvendigt at der arbejdes med at imødegå flere faktorer der kan true denne position. at detailhandelen generelt koncentreres i de større handelsbyer - og især Næstved er en regional konkurrent, at E handel er en stærk konkurrent til udvalgsvarebutikkerne at faldende befolkningstal truer kundegrundlaget lokalt. Nykøbing har behov for et centrum der tilbyder høj kvalitet i både oplevelsen af byrummet og udbuddet således at der skabes en samlet attraktiv oplevelse når man vælger at handle eller benytte kulturtilbud i byen. Samtidig kan byens handelsliv understøttes ved at sikre et lokalt kundegrundlag, ved byfortætning med nye attraktive boliger. CENTERBYERNE I centerbyerne har udvalgsvarebutikkerne svært ved at fastholde deres omsætning, mens dagligvarehandlen tilsyneladende er i vækst. Det skyldes, at handelen med udvalgsvarer centraliseres i de store byer. Denne udvikling kan man forsøge at imødegå ved at skabe de bedste muligheder for eksisterende og nye butikker. I nogle af centerbyerne, f.eks. Nysted og Nr. Alslev, har placering af dagligvarebutikker selv i lille afstand fra handelsgaden betydet, at udvalgsvarehandelen stor set er forsvundet. I sommerhusområdet omkring Marielyst er der en betydelig omsætning inden for dagligvarer. Dette skyldes I centerbyerne Sakskøbing, Nørre Alslev, Nysted, Stubbekøbing og Marielyst ønsker byrådet at sikre mulighed for en mindre udvidelse af detailhandelen. Dagligvarehandelen i centerbyerne skal være med til at fastholde mindre tøj- og udvalgsvarebutikker. 45

46 s Tabel : handelsstrøgenes fremtidige udstrækning i Nykøbing bymidte det store antal lejere og ejere af sommerhuse. Den helårlige åbning i dagligvarebutikkerne er med til at understøtte en længere sæson for de øvrige butikker og beværtninger. LANDDISTRIKTSCENTRENE OG DE STØRRE LANDSBYER I de større landsbyer har detailhandlen gennem de sidste år været i støt tilbagegang. Kun de største landsbyer har gennem de senere år været i stand til at fastholde en dagligvarebutik. Det er erfaringen at det ikke er den fysiske planlægning der begrænser butiksudbuddet her, men konkurrencen med de større butikker og vigende kundegrundlag. Det er byrådets håb at der kan udvikles løsninger der kan understøtte et fortsat lokalt dagligvaretilbud, der kan understøtte bosætning, særligt til de ældre borgere eller andre mindre mobile borgere. FREMTIDENS DETAILHANDEL I Guldborgsund Kommune ønsker vi, at stigningen i omsætningen bliver lagt i vores egne butikker. Det vil både gavne forbrugerne, der får flere indkøbsmuligheder, de handlende, der får bedre indtjeningsvilkår og beskæftigelsen, idet mange arbejdspladser er knyttet op på detailhandlen. Guldborgsund Kommune vil derfor sikre, at der er tilstrækkelig mulighed for at etablere detailhandelsbutikker, som kan tiltrække den forventede omsætningsstigning til Nykøbing Falster. Det vil vi gøre ved, at nye detailhandelsarealer udlægges via mindre detailhandelslokalcentre, så de kvaliteter, der kendetegner Nykøbing, fastholdes og styrkes. Samtidig vil vi styrke vores velfungerende byliv ved at fastholde butikker i stueplan i de velfungerende handelsstrøg mens vi åbner for anden anvendelse af tiloversblevne erhvervslejemål udenfor de på kortet markerede handelsstrøg. På strækningerne udenfor handelsstrøgene kan tomme butiksarealer anvendes til andre formål såsom foreninger, helårsboliger og liberalt erhverv. I Sakskøbing, Nysted, Marielyst, Nørre Alslev og Stubbekøbing skal eksisterende og nye dagligvarebutikker samles i bymidterne, så det nødvendige grundlag for udvalgsvarehandel kan skabes. For at støtte landdistrikterne vil vi skabe mulighed for etablering af enkelte dagligvarebutikker i landdistriktscentrene og de større landsbyer. E-HANDEL E-handel foregår helt uden for den fysiske planlægnings begrænsninger; men er et vigtigt element at indtænke i den fremtidige planlægning. Handelen på internettet er stærkt stigende. Den udgør en stærk konkurrent til særligt udvalgsvarebutikkerne. Men kan også opfattes som en ny mulighed for dagligvare-udbringning i områder der er dårligt forsynet. E- handelen vil betyde at behovet for butiksarealer ikke vil være helt så stort som forventet idet den tager markedsandele fra de fysiske butikker. 46

47 I tabellen nedenfor ses de fremtidige samlede rammer for etablering af detailhandel i Guldborgsund Kommune. Placeringen samt de justeringer, der er foretaget i forhold til det tidligere plangrundlag, fremgår af kapitel UDDANNELSE Mulig forøgelse af butiksarealet i m 2 Samlet butiksareal i m 2 Nykøbing bymidte Guldborgcentret Nørre Alslev Stubbekøbing Marielyst Sakskøbing Nysted lokalcentre - 17*3.000 Nordbyen Samlet Tabel : Oversigt over samlede rammer for detailhandel i bymønsteret. Rammerne lægger op til udvidelsesmuligheder i Nykøbing Falster, Sakskøbing, Nysted, Marielyst, Nørre Alslev og Stubbekøbing. På baggrund af den forventede udvikling, herunder størrelsen af den samlede ramme, er det ikke relevant at fastsætte rækkefølgebestemmelser. REGIONALE OG NATIONALE INTERESSER Udviklingen af detailhandelen sker kun på privat initiativ. Guldborgsund Kommune vil gennem planlægningen sikre en bæredygtig udvikling og ønsker at styrke bymiljøet i forbindelse med, at detailhandelen udvikles. Den største drivkraft i udviklingen af detailhandelen kommer fra de handlende og ejerne. Det er kun gennem dem, at der kan etableres nye butiksmiljøer i kommunen. Guldborgsund Kommune kan styrke rammerne for detailhandelen bl.a. gennem kulturarrangementer eller forbedring af bymiljøet. Endelig kan en dialog med handelsstandsforeninger sikre hensigtsmæssige åbningstider mm. NABOKOMMUNERNE Nabokommuner er traditionelt konkurrenter på detailhandelsområdet, men en konstruktiv dialog om den fremtidige udvikling kan være til gavn for alle borgere i kommunerne, da man på denne måde kan fastholde et realistisk detailhandelsudbud. Nykøbing har dog en særlig status i det sydøstlige Danmark. Man skal således til Næstved for at finde en by med en større omsætning end Nykøbing. Væksten i detailhandelen i de to byer har været af nogenlunde samme størrelse de senere år, hvorfor konkurrencen om kunderne fra Sydsjælland og det nordlige Falster ikke har ændret sig. Byrådet satser i sin Erhvervs- og Turismepolitik på fremtiden i form af uddannelse. Byrådet ønsker at fastholde og videreudvikle Guldborgsunds position som uddannelseskommune. Det skal bl.a. ske ved: Attraktive folkeskoler med et højt fagligt niveau En bred vifte af uddannelsestilbud, herunder også efteruddannelsesmuligheder og muligheder for videregående uddannelse Gode bomuligheder for unge Et attraktivt uddannelses- og studiemiljø, herunder Et aktivt og alsidigt kultur- og fritidsliv Nykøbing Falster er i den geografiske rollefordeling udpeget som centrum for uddannelse. Det ligger godt i tråd med Nykøbings lange tradition for at være en by med mange uddannelser. Byen har opbygget et godt image som uddannelsesby. Specielt har en bevidst indsats for at skabe et godt uddannelses- og studiemiljø med mange kultur- og fritidstilbud til unge mennesker bidraget til Nykøbings succes. I Guldborgsund Kommune finder man uddannelsestilbud lige fra grundskoleniveau over ungdomsuddannelser til mellemlange videregående uddannelser. GRUNDSKOLENIVEAU Kommunens 14 folkeskoler samt tilbud inden for private grundskoler, efterskoler mv. beskrives i afsnit Kommunen har et 10. klassecenter på en folkeskole i Nykøbing Guldborgsund Ungdomsskole er lokaliseret flere steder i kommunen og har et tæt samarbejde med de kommunale grundskoler samt ungdomsuddannelsesinstitutioner Guldborgsund Musikskole har flere lokaliteter i kommunen UNGDOMSUDDANNELSER I Guldborgsund Kommune finder man hele viften af gymnasiale uddannelser og et meget bredt udbud af erhvervsuddannelser og voksenuddannelser: Højere Handelseksamen (hhx) tilbydes på CELF (Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland- Falster) i Nykøbing. Højere Teknisk Eksamen (htx) tilbydes ligeledes på CELF i Nykøbing. Almen studentereksamen (stx) finder man på landsdelens største almene gymnasium, Nykøbing Katedralskole. Højere Forberedelseseksamen (hf) finder man også på Nykøbing Katedralskole samt på VUC Storstrøm i Nykøbing. Forberedende voksenundervisning (FVU), Almen 47

48 Fotograf: Søren Meilvang Eksamens forberedelse 48

49 voksenuddannelse (AVU), HF-enkeltfag og toårigt HF kan ligeledes tages på VUC Storstrøm i Nykøbing. Erhvervsuddannelser (EUD) inden for mange indgange: Merkantil; Mad til mennesker; Transport og logistik; Bil, fly og andre transportmidler; Bygge og anlæg; Dyr, planter og natur; Strøm, styring og IT samt Produktion og udvikling finder man på CELF i Nykøbing. Social- og sundhedsuddannelsen (EUD) samt Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) tilbydes af Social- og Sundhedsskolen i Nykøbing. PAU giver mulighed for pædagogisk arbejde med børn og unge, og social- og sundhedsuddannelsen giver mulighed for at uddanne sig til social- og sundhedshjælper (SSH) og social- og sundhedsassistent (SSA). Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU): Unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, har mulighed for at tage en særligt tilrettelagt treårig ungdomsuddannelse. Uddannelsen er ikke kompetencegivende. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) er en praktisk tilrettelagt toårig erhvervsuddannelse (EUD), som tilbydes på Multicenter Syd. VIDEREGÅENDE UDDANNELSER På professionshøjskolen Sjælland (University College Sjælland eller UCSJ) i Nykøbing Falster kan man læse til sygeplejerske, socialrådgiver eller pædagog. Professionshøjskolen har også en lang række tilbud inden for kurser og efteruddannelse. UCSJ udbyder den internationalt anerkendte Bachelor of Leisure Management (BLM) i Nykøbing Falster. På Center for Erhvervsuddannelser Lolland Falster (CELF) er der mulighed for at læse 9 tekniske erhvervsuddannelser samt teknisk gymnasium (htx) og handelsgymnasium. På ErhvervsAkademi Sjælland kan man læse markedsføringsøkonomi, multimediedesign og 25 andre videregående 2 årige uddannelser rettet mod erhvervslivet. EAS udbyder også diplom uddannelser i ledelse og bioteknologi samt procesteknologi og kemi. ØVRIGE UDDANNELSESTILBUD Musikalsk grundkursus (MGK) er et tilbud til unge, der drømmer om en karriere som professionel musiker. MGK er et tilbud til alle unge i alderen 14 til 25 år, som ønsker at forberede sig til musikkonservatoriet. Det kan kombineres med gymnasium eller hf. Guldborgsund Kommunes Sprog- og Integrationscenter er en skole for voksne herboende udlændinge. Der undervises i dansk som andetsprog. Skolen drives af Guldborgsund Kommune. Der optages kursister fra Guldborgsund og Lolland kommuner. På produktionsskolen Multicenter Syd kan unge under 25 år få afklaret deres evner og interesser inden de skal vælge uddannelse eller job. Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) tilbyder kompenserende voksenspecialundervisning i Nykøbing. Specialundervisningen gives for at begrænse eller afhjælpe generne ved et handicap. Museum Lolland-Falster er en internationalt anerkendt forskningsinstitution, hvor de har faciliteter til at huse forskere og ph.d.-studerende for de kulturhistoriske fag. REGIONALE OG NATIONALE INTERESSER Uddannelseslivet er essentielt for udviklingen på hele Lolland-Falster, herunder også bylivet i Nykøbing, hvorfor Byrådet til enhver tid arbejder for at fastholde udbuddet af uddannelser. Byrådet er således også repræsenteret i bestyrelserne for en række af uddannelsesinstitutionerne. Kommunen har desuden nedsat Uddannelsesrådet Lolland- Falster, hvor alle uddannelsesinstitutioner er repræsenteret ARBEJDSMARKED OG BESKÆFTIGELSE Demografien i Guldborgsund Kommune medfører, at der i de kommende år vil blive færre borgere i den erhvervsaktive alder. Derfor er det vigtigt, at erhvervsfrekvensen dvs. den del af de årige, som indgår i arbejdsstyrken øges. Ellers er der risiko for, at virksomhederne vil få rekrutteringsproblemer. Det vil bl.a. have en positiv indvirkning på arbejdsstyrken, hvis langtidsledigheden i kommunen reduceres. For at undgå rekrutteringsproblemer hos virksomhederne er det også væsentligt, at befolkningens uddannelsesniveau øges. Således er der i løbet af de seneste årtier blevet færre og færre job for ufaglærte, mens der er blevet flere og flere job for faglærte og personer med en videregående uddannelse. Denne fokus på uddannelse er også vigtig, hvis området skal have mest muligt ud af de kommende års store anlægsprojekter (f.eks. etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt, etablering af statsfængsel på Nordfalster og en række andre store infrastrukturprojekter i Østdanmark), uden at det får negative konsekvenser for de eksisterende virksomheder i lokalområdet. Som følge af ovennævnte situation på arbejdsmarkedet bygger byrådets beskæftigelsesplan på følgende tre udfordringer på arbejdsmarkedet: 1. Arbejdsstyrkens størrelse skal opretholdes og gerne øges 2. Uddannelsesniveauet skal øges 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Den første udfordring om, at arbejdsstyrken skal opretholdes og gerne øges, kan i høj grad ske ved at reducere sygefraværet, ved at bringe ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet, og ved at personer med begrænsninger i arbejdsevnen i højere grad inddrages i arbejdsstyrken. Arbejdsmarkedsområdet vil i den forbindelse motivere 49

50 Figur : Udvikling i arbejdsløsheden sygedagpengemodtagere til at have en god kontakt til deres arbejdsplads under sygeforløbet, da det øger sandsynligheden for, at den sygemeldte medarbejder vender tilbage til arbejdspladsen efter endt sygdom. En god kontakt mellem den sygemeldte og arbejdspladsen kan bedst bevares, hvis den sygemeldte medarbejder kan være delvis raskmeldt. For at få ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet og i højere grad inddrage personer med begrænsninger i arbejdsevnen i arbejdsstyrken, f.eks. personer med handicap, vil Guldborgsund Kommune desuden motivere virksomhederne til fortsat at gøre en stor social indsats. Det skal bl.a. ske ved at orientere virksomhederne om Jobcentrets muligheder for at finansiere hjælpemidler og personlig assistance til personer med handicap, så flest mulige personer med handicap kommer i eller forbliver i job. Den anden udfordring på arbejdsmarkedet om, at uddannelsesniveauet skal øges, skal bl.a. ske ved en helhedsorienteret indsats over for unge. Allerede i 2012 har Arbejdsmarkedsområdet haft stor succes med ungeenheden, hvor medarbejdere fra Jobcentret, Ydelsescentret, AM-Projekt og UU Lolland-Falster er samlet for at hjælpe unge kontanthjælpsmodtagere med at gå i gang med og gennemføre deres uddannelse. de beskæftigede er på uddannelse. Udover jobrotation har Guldborgsund Kommune i beskæftigelsesindsatsen også fokus på øvrige aktiveringsforløb med en høj efterfølgende beskæftigelses- og uddannelseseffekt. Guldborgsund Kommune forventer, at mere end 200 personer (beskæftigede og ledige) deltager i jobrotationsprojekter i løbet af Herudover vil kommunen også fortsætte den tidlige indsats med jobsamtaler og aktiveringsforløb for at forebygge langtidsledighed. Med henblik på at tage hånd om alle de tre nævnte udfordringer på arbejdsmarkedet prioriterer Guldborgsund Kommune også en god kontakt til virksomhederne. Derfor vil Arbejdsmarkedsområdet foretage mindst virksomhedsbesøg i De mange besøg skal bl.a. medvirke til at fremme virksomhedernes sociale ansvar og deres bevidsthed om behovet for en løbende opkvalificering af medarbejderne. På den måde skal kontakten med virksomheder bidrage til at mindske virksomhedernes risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft på kort og lang sigt. Herudover prioriterer Guldborgsund Kommune også anvendelsen af jobrotation, hvor der sker en opkvalificering af både ledige og beskæftigede. Det vil især være relevant at igangsætte jobrotation inden for brancher og fag, hvor der i løbet af de nærmeste år forventes at skulle ske rekruttering af et større antal nye medarbejdere. Netop jobrotation kan også være med til at tage hånd om den tredje udfordring på arbejdsmarkedet om at mindske risikoen for langtidsledighed. Således medfører jobrotation et kompetenceløft og efterfølgende gode jobmuligheder for de ledige, som vikarierer, mens 50

51 3.4 OFFENTLIG SERVICE Servicegeografien Den offentlige service som Guldborgsund Kommune yder til borgeren er i meget høj grad reguleret og beskrevet som `ret og pligt i lovgivning. Det gælder i høj grad på de store områder som ældreplejen, socialindsatserne, folkeskolerne, dagtilbuddene osv. Der er selvfølgelig et vist råderum for den kommunale varetagelse, og måden hvorpå opgaven udføres, hvordan der administreres og sagsbehandles på. De enkelte serviceområder beskriver herunder efter hvilke overordnede principper der arbejdes efter. Andre dele af den kommunale service er i højere grad `kan eller bør -indsatser, som gennemføres for at udvikle landsdelen både i forhold til erhvervsudvikling, turismeudvikling, og udvikling af attraktive levevilkår. Alle de servicefunktioner som den samlede offentlige service udgør, kan beskrives i relation til kommunens geografi, i en form for Servicegeografi. Figur illustrerer den servicekompleksitet der er i en kommune, i forhold til at nogle servicefunktioner kun udbydes i byerne, og skal servicere borgere fra hele kommunen, mens enkelte andre servicefunktioner, omvendt tilbydes i hele kommunens geografi. Der er servicefunktioner, der kun udbydes ét sted i kommunen, typisk i hovedbyen og typisk de meget specialiserede funktioner. Mens der er servicefunktioner som hjemmehjælp, der udbydes i hele kommunens geografi. Der er således en sammenhæng mellem en bys størrelse og antallet af de servicefunktioner der kan tilbydes. Stort antal servicefunktioner Ganske få servicefunktioner Antal af tilbud der udbydes Hovedby - Centerbyer - Landdistriktscentre - Alle vegne Få - Flere - - Mange Kun i hovedbyen Udbredt i hele kommunens geografi Geografisk udbredelse Figur : Sammenhæng mellem geografi og services udbredelse og antal. 51

52 Byerne og landdistrikterne er hinandens forudsætninger for vækst og udvikling. De skal ses som et samspil og med en gensidig afhængighed. Hovedbyen og centerbyer med mange servicefunktioner skal derfor ikke ses som værende i en konkurrencesituation med de små byer. Der er funktioner som borgere fra landdistrikterne skal til byen for at modtage, ligesom der er funktioner som borgere fra byerne må tage til landdistrikterne for at drage nytte af. Den offentlige service som Guldborgsund Kommune yder sine borgere skal ses i et helhedsperspektiv og skal udbydes der hvor det er mest hensigtsmæssigt. Figur viser sammenhængen mellem den geografiske udbredelse af servicefunktioner og antallet af services med de forskellige grader af geografisk udbredelse DAGTILBUD Dagtilbudsområdets målgruppe er alle 0-6 årige børn og deres familier i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune har pasningsgaranti, hvilket betyder at alle familier tilbydes en dagtilbudsplads senest 3 mdr. efter de har skrevet deres barn på ventelisten eller lige efter endt barselsorlov. Dagtilbudsstrukturen tilpasses den demografiske udvikling og tendensen i disse år er en stigende flytning fra landområderne til byområderne - primært til Nykøbing F. Det er politisk besluttet, at der - i videst mulig udstrækning - skal drives dagtilbud i landområderne. Presset på pladserne i byområderne kan betyde at nogen familier ikke kan tilbydes plads i deres øverst prioriterede dagtilbud. der har behov for særlige aktiviteter i forhold til deres sansemotoriske udvikling. Sprog og sansemotorik er vigtige temaer i vores forebyggende arbejde og skal bidrage til, at alle vores børn sikres bedst mulige udviklingsmuligheder, som grundlag for deres fremtidige trivsel og læring. Børn med særlige behov indgår i fællesskabet i vores dagtilbud og tilbydes støtte i deres lokale dagtilbud eller i en af Minigrupperne. Minigrupperne har gennemsnitlige tilknyttet 5 børn, tildeles en højere normering og har tilknyttet pædagogiske medarbejdere der har kompetencer til at tilrettelægge de aktiviteter den aktuelle børnegruppe har behov for. Handicappede børn med væsentlig nedsat funktionsevne tilbydes en plads i dagtilbuddet Solsikken, der er indrettet, struktureret og normeret til at arbejde med pågældende målgruppe. Pædagogikken og behandlingsarbejdet er særligt tilrettelagt udfra det enkelte barns udviklingsbeskrivelse og handleplan. Med udgangspunkt i den pædagogiske udvikling, formuleres en række politisk vedtaget indsatsområder. For er indsatsområderne: Forebyggende og tidlige indsats for de 0-3 årige Sprogstimulering og sprogvurdering Forældreinddragelse (Pilotprojekt) I perioden deltager dagtilbudsområdet og undervisningsområdet i et EU-projekt Early Change sammen med 6 EU-lande. I samarbejde med University College Sjælland udvikles og afprøves observationsmateriale der kan understøtte et tættere samarbejde i overgangen fra dagtilbud til folkeskole FolkeSkoler Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene tager udgangspunkt i Dagtilbudslovens formålsbeskrivelse om, at fremme børnenes trivsel, udvikling og læring og i Guldborgsund Kommunes børn og unge politik der bygger på begreberne: tryghed, læring, medbestemmelse, forældreinddragelse og sammenhængende støtte og overgange. Børn og Unge politikken kan læses på kommunens hjemmeside. Alle dagtilbud har såkaldte nøglepersoner (ansvarlige) der arbejder specifikt med områderne sprog og sansemotorik, som er fokusområder i dagtilbuddene. Målet med de sprogansvarlige nøglepersoner er at skabe kontinuitet fra sprogvurdering til og med handleplan samt at sikre sammenhæng mellem det enkelte barns specifikke behov for sprogstimulering og den efterfølgende indsats. Målet med de sansemotorikansvarlige nøglepersoner er at skabe et generelt sansemotorisk stimulerende miljø samt igangsætte de fornødne tiltag for børn, Guldborgsund Kommune tilbyder undervisning ud fra et inkluderende menneske- og læringssyn i kommunens folkeskoler. Ud over den kommunale folkeskole er der flere fri- og efterskoler i kommunen. De fleste folkeskoler tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens 10. klasse er samlet i 10.-klassecenteret på en folkeskole i Nykøbing. Til den enkelte folkeskole er der tilknyttet skolefritidsordninger i to aldersgrupper. For børnehaveklasse til og med 3. klasse tilbydes SFO1-ordningen, hvor der er pasningsgaranti. Ordningen starter 1. april det år, hvor barnet begynder i børnehaveklasse. For de ældre elever fra 4. klasse til og med 6. klassetilbydes SFO2- ordningen. ORGANISERING AF UNDERVISNINGEN Folkeskoleloven og de overordnede skolepolitiske mål er rammen for den enkelte skole. Skolens organisering af samarbejdet mellem klasser og klassetrin samt 52

53 Kort : Daginstitutioner i Guldborgsund Kommune - statusbillede forår

54 54 Kort : Skoler og skoledistrikter - statusbillede 2013.

55 MÅL: ET GODT LIV - UDDANNELSE TIL ALLE Skolens kerneopgave Lærings-matrix Evidens for god læring Relationer Organisering Faglighed Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1., stk. 1-3 Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Det er målet, at alle eleverne opnår kompetencer til aktivt at kunne deltage i, præge samt benytte sig af sociale fællesskaber. Det er målet, at alle eleverne opnår kendskab til sig selv samt forståelse for, hvordan han/hun virker i relation til andre. Det er nødvendigt, at alle eleverne lærer at bruge samt bidrage til faglige fællesskaber. Det er målet, at alle eleverne kan deltage aktivt og respektfuldt i demokratiet - på dets mange forskellige niveauer og i dets mange sammenhænge. Det er grundlæggende for elevernes personlige udvikling, at de opnår indsigt i metoder og måder at arbejde med sig selv på samt får forståelse for egne erkendelsesprocesser. Eleverne skal lære om samt opnå gode arbejdsvaner og arbejdsmetoder. Alle eleverne skal opleve, at undervisningen bliver organiseret på en måde, der aktivt understøtter deres læring og udvikling. Eleverne skal opnå et godt kendskab til egen samt andres kulturer, samt hvad der skaber kultur. Det er et mål, at eleverne arbejder aktivt med egen etik, moral samt værdier. Det er et mål, at eleverne opnår kendskab til andres etik, moral og værdier. Eleverne skal mødes med en høj faglighed, som udfordrer alle eleverne passende. Alle eleverne skal understøttes i deres glæde ved at lære, at være kreative, at opsøge viden samt at løse problemstillinger. Figur : Guldborgsund Kommunes skolepolitik. sammensætningen af de tilhørende lærerteams skal understøtte denne politik og fremgå af skolebestyrelsens principper. De konkrete lærerteams sammensættes under hensyntagen til medarbejdernes alsidige kompetencer. Disse kompetencer udvikles i faglige netværk, gennem medarbejdernes efter- og videreuddannelse og i forhold til den pædagogiske udvikling på skolerne. INKLUSION Guldborgsund Kommune ønsker at leve op til intentionerne i Salamanca Erklæringen, hvilket indebærer, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, således at rammer, strukturer, relationer og indhold i folkeskolen sikrer den højeste grad af livsduelighed og mulighed for uddannelse. Dette betyder, at alle elever så vidt muligt inkluderes i skolernes faglige såvel som sociale fællesskaber med henblik på at udvikle elevernes sociale, personlige og faglige kompetencer. Derudover findes der en række forskellige specialklasser og specialpædagogiske tilbud i kommunen. Den enkelte skole giver så vidt muligt: Et differentieret og inkluderende undervisningsmiljø, hvilket indbefatter holddannelse, supplerende undervisning og evt. støtte i det almene undervisningsmiljø Pædagogisk, psykologisk og faglig rådgivning og vejledning, herunder et tværfagligt netværk bestående af skolernes faglige vejledere, AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og medarbejdere fra PPC (Pædagogisk Psykologisk Center) Løsninger til de enkelte elever, der er udfordringer i undervisningsmiljøet pga. deres adfærd eller trivsel (AKT-funktionen på skolen) Specialundervisning til enkelte elever, der har behov for specialpædagogisk bistand Såfremt der er brug for mere specialiserede tilbud til enkelte elever indstilles eleverne til kommunale specialiserede udviklingscentre Hvis den demografiske udvikling i Guldborgsund Kommune fortsætter som hidtil, vil der ske et fald i skolernes elevtal frem til skoleåret 2017/2018. Skolerne i Nykøbing Falster vil generelt set have et mindre markant fald i elevtallet end kommunens øvrige skoler BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV I Guldborgsund Kommune er der børn, unge og familier der har brug for en særlig hjælp til at komme godt i gennem deres vanskeligheder. I Guldborgsund 55

56 Kommune arbejder Familierådgivningen med myndighedssagsbehandling vedr. børn og unge og sætter de nødvendige foranstaltninger i gang enten i hjemmet eller uden for hjemmet og meget ofte i samarbejde med en lang række forskellige fagpersoner ÆLDREOMSORG Enhver indsats fra Guldborgsund Kommune skal ses som et supplement til forældrenes indsats og bør ske tidligt og i sammenhæng, så begyndende vanskeligheder så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Indsatsen skal rettes mod at give alle børn og unge lige muligheder, og hjælpen vil derfor være forskellig og helt afhængig af den enkeltes behov. Arbejdet med børn og unge skal understøtte helhed og sammenhæng. På den baggrund har børn og ungepolitikken følgende målsætninger: Børn og unge skal sikres medindflydelse på anliggender, der vedrører deres egen situation Børn og unge skal forstås ud fra de relationer, som de indgår i, og der skal arbejdes ud fra et hel-hedsperspektiv på børn og familier Børn, unge og forældre skal opleve helhed og sammenhæng ved overgangene mellem dagpleje, daginstitution, skole, fritid og ungdomsuddannelse. Overgangsprocedurer skal være beskrevet og tilgængelige Børn og unge skal opleve samarbejde mellem vigtige personer i deres liv - herunder deres forældre og kommunens medarbejdere Børn og unge skal sikres en stabil og god voksenkontakt, og de skal vejledes om retten til og muligheden for at have en bisidder Støtte skal ydes tidligt og sammenhængende Der arbejdes efter principper om mindste-indgreb og nærhed. Indsatsen sker så vidt muligt i hjemmet eller i det nære miljø Vægten i indsatsen skal lægges på styrkelse af forældreansvaret Forældrene skal involveres og forpligtes i samarbejdet. Tidlig indsats defineres i Guldborgsund Kommune som så tidligt som muligt i forhold til, hvornår et barns eller et ungt menneskes behov eller problemer opstår. Det betyder, at indsatsen sættes i gang, når behovet viser sig, uanset barnets/den unges alder. En forebyggende indsats kan rettes mod børn og unge i almindelighed eller kan målrettes udvalgte grupper af børn og unge. Guldborgsund Kommune sikrer, at der er sammenhæng mellem på den ene side det generelle forebyggende arbejde for alle børn og unge og på den anden side den målrettede indsats for børn og unge med særlige behov. Sammenhængen sikres gennem et struktureret tværfagligt samarbejde. I Guldborgsund Kommune tilbydes sundhedspleje og familierådgivning til alle familier uden forudgående sagsbehandling. Byrådets lægger i sin Ældrepolitik vægt på: at yde en indsats, der opleves som en helhed og som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. at yde en indsats, der tilgodeser forskellighed i levevis. at yde en indsats, hvor nøglebegreberne er tryghed, fleksibilitet, respekt, livskvalitet, åbenhed og en hurtig indsats i forhold til borgerne. at borgerne søges gjort selvhjulpne ved træning, rådgivning og vejledning. De borgere, der ikke kan blive selvhjulpne, skal have den hjælp, de har brug for. Der lægges vægt på, at borgere med behov for hjælp: Får en værdig og omsorgsfuld helhedspleje. Mødes med respekt og tillid. Respekteres som selvstændige mennesker med forskellige behov. Bliver mødt af medarbejdere, som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov Tilbud til ældre Ældreområdet tager vare på opgaver indenfor personlig pleje, praktisk hjælp, hjemmesygepleje, visitation til pleje- og ældreboliger, madservice, genoptræning, vedligeholdelsestræning, hjælpemidler, boligændringer og andre ydelser til ældre borgere. Der arbejdes på ældreområdet ud fra kvalitetsstandarder og servicedeklarationer, der sætter rammerne for områdets aktiviteter og mål. Ældreområder har, og vil fortsat have fokus på implementering af velfærdsteknologi. Der er specielt fokus på IT og telemedicinske løsninger, der forenkler arbejdsgange og mindsker trækket på det sekundære sundhedsvæsen. Der vil de kommende år være øget fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, med sigte både på at reducere resursepresset på ældreplejen og på at nedbringe udgifter til det sekundære sundhedsvæsen. Det er afgørende for benyttelsen af ældreområdets tilbud, at kommunens infrastruktur tager højde for, at de ældre skal kunne tilgå dem med offentlige transportmidler. Udviklingstendenser Guldborgsund kommune vil de næste 10 år gennemgå en demografisk udvikling, hvor antallet af ældre vil stige voldsomt. Antallet af borgere over 75 år forventes at stige fra 5880 i 2012 til 7970 i Resursepresset forventes dog ikke at stige tilsvarende, 56

57 da der er evidens for at ældrebefolkningens behov for hjælp generelt bliver udskudt. Dette gælder dog ikke for demensområdet, hvor antallet af borgere der i varierende grad er ramt af demens forventes at stige fra i 2011 til ca i De senere år har der også været et stigende pres på sygeplejeydelser, hvilket bl.a. hænger sammen med at patienter udskrives tidligere fra sygehusene. For at imødegå den demografiske udvikling, er velfærdsteknologi et væsentligt element i ældreområdets digitaliseringsstrategi. Der satses især på telemedicinske løsninger. Der er tale om løsninger, der vil gøre det muligt at sikre udvalgte borgere den nødvendige Kort : Pleje- og ældreboliger. Statusbillede forår

58 Diagram : Antal borgere over 75 år. behandling og opfølgning ved hjælp at online kontakt med ældreplejen, praktiserende læge eller sygehuset. PLEJE- OG ÆLDREBOLIGER Guldborgsund kommune har 582 plejeboliger fordelt på 12 plejecentre og 443 ældreboliger. Kommunens 12 plejecentre ejes og drives af kommunen. Der har de senere år været faldende efterspørgsel efter pleje- og ældreboliger, hvorfor der er mange, der står tomme. Byrådet har besluttet, at nedlægge plejecentret i Eskilstrup. Det blev ligeledes besluttet at arbejde videre med en 10 årsplan for hvordan plejebolig behovet kan imødekommes både nu og i fremtiden og med en tidssvarende boligstandard. Der arbejdes med at finde alternative anvendelsesmuligheder for de mange tomme ældreboliger SOCIAL OG HANDICAP overtaget fra det tidligere Storstrøms Amt ved kommunalreformen. Samtidig har Social og Handicap udviklet nye tilbud, der modsvarer de behov der er kommet til siden kommunalreformen. Kommunen har derfor en bred vifte af tilbud, således at det er muligt i de fleste tilfælde at kunne visitere til tilbud indenfor kommunegrænsen. Borgerne kan således bibeholde nærheden til familie og netværk. Ud fra nærhedsbetragtningen ønsker Guldborgsund Kommune fortsat selv at drive tilbud med et alment pædagogisk indhold og enkelte specialiserede tilbud. Det omfatter: Lindevang - tilbud til svært adfærdsforstyrrede demente og hjerneskadede Fjordvang - tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser (sindslidelser og misbrug), alternativ boform til plejekrævende aktive misbrugere Forsorgshjemmet Saxenhøj- forsorgshjem til funktionelt hjemløse og reelt hjemløse Vedrørende andre specialer indgår Guldborgsund Kommune i samarbejdet med Rammeaftalen for kommuner beliggende i Region Sjælland, hvor der samarbejdes om hele tiden at tilpasse udbuddet af højt specialiserede tilbud til efterspørgslen. Bygningsmassen Bygningsmassen på Saxenhøj undergår i 2013 og 2014 en genopbygning efter 2 brande i Når byggeriet afsluttes primo 2014, vil alle pladser til forsorgshjemsbrugerne være med egen indgang og eget bad og toilet. Samtidig med genopbygningen af boligmassen på matriklen Saxenhøj er der igangsat en udflytning fra matriklen, dette betyder at 2 ud af 3 specialer på det psykiatriske område flyttes udenfor matriklen borgere med dobbeltdiagnoser flyttes til Kettinge og borgere med generelle sindslidelser flyttes til Nykøbing F. Udflytningen sker ud fra inklusionstankegangen. Handicaprådet har i 2013 igangsat en evaluering af Handicappolitikken som fremover vil tage udgangspunkt i 2 hovedområder: Tilgængelighed Mainstreaming af Handicapområdet De 2 hovedområder har til formål at: Skabe bedre muligheder i Guldborgsund Kommune for borgere med handicap At skabe bedre forståelse for, hvad det vil sige at have et handicap At synliggøre problemerne og dermed gøre disse borgere til en integreret del af Guldborgsund Kommunes tænkning og opgaveløsning, såvel i det enkelte område som på tværs af kommunens områder. Social og Handicapområdet i Guldborgsund Kommune består i vidt omfang af tilbud og aktiviteter, som blev SUNDHED Byrådets vision i Sundhedspolitikken er: Borgeren forener det gode liv med det sunde liv Derfor vil Guldborgsund Kommune: prioritere sundhed højt og være kendt som en sund kommune navnet GuldborgSUND forpligter skabe og støtte rammer, tilbud og indsatser til at fremme sundheden have sammenhæng mellem mål og handlinger indenfor det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde tænke sundhedsfremme og forebyggelse ind i helheder og på tværs af alle områder såvel i det private som i det offentlige 58

59 Kort : sociale tilbud 59

60 fokusere på at reducere social ulighed i sundhed Kommunen har jfv. Sundhedsloven hovedansvaret for at skabe sunde rammer og etablere forebyggende tilbud til borgerne. Begrundelsen for at placere dette ansvar i kommunen er at sundhedsfremmende og forebyggende initiativer bedst foregår i de miljøer borgerne bor og lever i. Kommunen har en naturlig tilgang til en række vigtige målgrupper for sundhedsfremme og forebyggelse, idet kommunen har direkte kontakt med mange borgere i bl.a. jobcentret, skolen, sundhedsplejen, daginstitutioner, døgninstitutioner, sygeplejen og hjemmeplejen, og er desuden arbejdsgiver for mange medarbejdere. Sundhed omhandler livskvalitet og trivsel i bred forstand og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Den enkeltes borgers sundhedstilstand er således afhængig af en lang række forhold. Borgerens individuelle livsstil og sundhedsadfærd har stor betydning for den enkeltes mulighed for at leve sundt, men mindst lige så afgørende er generelle samfundsforhold og levevilkår såsom muligheden for at kunne dyrke fysisk aktivitet i lokalområdet og i naturen, boligforhold, uddannelsesmuligheder, indkomst, arbejdsmiljø og andre miljøfaktorer. Disse forhold relaterer sig bredt til mange fagområder, hvorfor indsatser i forhold til natur, kultur, boligudbygning mv. også skal sammentænkes med en sundhedsindsats. Sundhedsloven skelner mellem den borgerrette de forebyggelse, som er kommunens ansvar og den patientrettede forebyggelse, hvor kommunen deler ansvaret med Regionen. Byrådet vedtog en Sundhedspolitik i Visionen for Sundhedspolitikken At borgeren forener det gode liv med det sunde liv. Overordnet målsætning for Sundhedspolitikken At flere borgere oplever, at have et godt liv ved at leve det sunde liv og har et godt helbred i et langt liv Tilbud indenfor sundhed Sundhed arbejder både med det sundhedsfremmende og forebyggende element ud fra evidens og de gode erfaringer. Der er målrettede sundhedstilbud indenfor KRAM områder, forebyggende hjemmebesøg, samarbejde med det frivillige sociale område og den kommunale genoptræning og vedligeholdelsestræning. Træningen foregår på et centralt træningsted i Nykøbing og på decentrale træningssteder i lokalområderne. I sundhedsområdet arbejdes der ud fra kvalitetsstandarder og ydelseskatalog, som sætter rammer for områdets aktiviteter og mål. Udvikling Sundhedsprofilen fra 2010 konkluderer at borgerne i Guldborgsund Kommune ikke adskiller sig væsentligt i forhold til øvrige borgere i Region Sjælland, hvad angår andelen af borgere, der ryger dagligt, har en risikabel alkoholadfærd, er fysisk inaktive eller spiser usundt. Guldborgsund Kommune har dog en markant større andel af svær overvægtige borgere end Regionsgennemsnittet især mænd. Der vil i de kommende år være mange udfordringer og udviklingspotentialer indenfor sundhedsområdet herunder bl.a. demografiudviklingen med øgning af antallet af ældre, flere kroniske syge med flere diagnoser, lægemangel og de stigende sundhedsudgifter herunder medfinanciering af Sundhedsvæsenet. Guldborgsund Kommune vil derfor arbejde målrettet med sundhed i det brede sundhedsperspektiv og på tværs i organisationen,hvor der vil være fokus på både sundhedsfremme og forebyggelse. Den kommunale Sundhedsprofil og Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker vil bl.a. danne grundlag for videreudvikling og prioritering af de kommunale indsatser indenfor den borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Samarbejde med Region Sjælland Jvf. Sundhedsloven deler kommunen ansvaret med Regionen vedrørende den patientrettet forebyggelse. Sundhedsaftalen for mellem Region Sjælland og de 17 kommuner i Region Sjælland danner grundlag for samarbejdet med en beskrivelse af opgave- og ansvarsplacering, samt en samarbejdsmodel, som sikrer implementering og evaluering af nuværende Sundhedsaftale og videreudvikling af en kommende Sundhedsaftale. Siden kommunesammenlægningen i 2007 er der sket en opgaveglidning mellem sygehus og kommunen. Det betyder, at kommunen løbende skal kunne tilpasse sig til nye opgaver med særlig fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne til at kunne varetage nye specialiserede opgaver. Guldborgsund Kommune anerkender Region Sjælland og det lokale sygehus i Nykøbing som vigtige samarbejdspartnere indenfor den patientrettede forebyggelse, hvor vi i det tværsektionelle samarbejde skal sikre effektive, kvalificerede og sammenhængende patientforløb herunder udvikling af det nære sundhedsvæsen.elektronisk kommunikation mellem Region og kommunen, samt velfærdsteknologi vil være nødvendige fremtidige fokusområder. Samarbejde med frivillige I Guldborgsund Kommune er der mange frivillige, som dagligt yder en stor frivillig indsats for andre borgere i kommunen. Den frivillige indsats støttes bl.a. ved diverse tilskud til frivillige aktiviteter, udlån af lokaler, drift af bygninger og økonomisk tilskud til drift af Guldborgsund Frivilligcenter. Iht. de fremtidige økonomiske udfordringer i kommunen vil civilsamfundet få en større og nødvendig rolle i fremtiden. De frivillige kan udføre opgaver, som kommunen ikke kan. Guldborgsund Kommune ønsker derfor at udvikle samspillet mellem civilsamfundet og kommunen. 60

61 Fotograf: Jørgen Land Truelsen Folk ved stranden ved Guldborgbroen 61

62 3.5 NATUR og miljø NATUR, LANDSKAB OG FRILUFTSLIV Byrådet har vedtaget en Naturpolitik, som beskriver visionerne for naturen, landskabet og friluftsliv i Guldborgsund Kommune. Byrådet vil arbejde for, at bevare, udvikle og pleje vores natur og landskaber og at genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter, så naturen og landskaberne fremover bliver et aktiv for borgere og turister i Guldborgsund Kommune, at synliggøre vore prioriteringer og arbejde for en bæredygtig udvikling i et samspil med borgere og organisationer, at kommunen påtager sig ansvaret for den biologiske mangfoldighed, og at vi vil beskytte sjældne og truede arter og bevaringskrævende naturtyper, at pleje og bevare forskellige naturområder, så vi fortsat kan værne om det unikke og autentiske, deriblandt hjemmehørende dyr og planter, at værne om de landskabsværdier, der bl.a. knytter sig til herregårdslandskaber og andre vigtige kulturskabte landskabstyper og elementer, at skabe blå og grønne korridorer, hvor naturen kan brede sig, og hvor vi kan færdes på naturens præmisser, at skabe forståelse og glæde for naturen gennem oplevelser, da naturen er central for menneskers livskvalitet. Naturen Guldborgsund Kommunes landbrugsjorder er blandt landets bedste, hvilket betyder, at kommunen forholdsmæssigt, har et af de største intensivt dyrkede landbrugsarealer. Omvendt betyder det, at Guldborgsund er en kommune, der i forhold til sit areal har de færreste arealer med beskyttet natur i Danmark. Dette skal ses i lyset af, at Danmark i forvejen er et af de lande i Europa, der forholdsmæssigt har det største opdyrkede areal og dermed er et af de lande, der har det mindste areal med beskyttet natur. For at skabe mulighed for en varieret natur og fx flere friluftsmuligheder arbejder Guldborgsund Kommune løbende på at genskabe, pleje og udvikle naturen gennem en prioritering af egne naturforvaltningsmidler, således at vi får mest natur for de forholdsvis begrænsede midler, vi har til rådighed. Derudover søger vi løbende økonomiske midler i puljer og støtteordninger under EU, Region Sjælland samt øvrige relevante fonde mv. i Danmark, for at supplere naturforvaltningsmidlerne. Kommunen har allerede fået tildelt mange økonomiske midler, hvilket medvirker til, at vi får endnu mere natur og flere faciliteter til naturtiltag og rekreative aktiviteter end, hvis vi blot havde haft vores egne midler. I december 2011 udsendte staten Natura 2000-planer for samtlige Natura 2000-områder i Danmark. Disse statslige Natura 2000-planer indeholder en række mål for naturtilstanden indenfor Natura 2000-områderne. Med udgangspunkt i disse statslige mål for naturtilstanden har kommunerne udarbejdet Natura 2000-handleplaner, der skal beskrive, hvordan man opretholder en gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter i den planperiode, der løber frem til Natura 2000-handleplanerne blev vedtaget af byrådet i november For hvert Natura 2000-område har kommunen udarbejdet en handleplan, der også indeholder initiativer som fx pleje, ekstensivering af drift, naturgenopretning mv. Handleplanernes initiativer er således målrettet i forhold til Natura 2000-områderne samt i nødvendigt omfang områder udenfor. Guldborgsund Kommune finder, at Natura 2000-planerne er et godt tiltag, hvis de kan fungere sammen med aktiviteter indenfor sundhed, turisme, lokalt erhvervsliv mv. i respekt for og i dialog med lodsejerne. Guldborgsund Kommune forventer derfor, at der etableres forretningsmæssige attraktive støtteordninger og initiativer, der fremmer lokale aktiviteter i Natura 2000-områderne. Da økonomien er altafgørende for lodsejernes medvirken, er det væsentligt med fordelagtige tilskudsordninger, da den kommunale økonomi ikke alene kan løfte opgaven. Alle kommunens initiativer i form af pleje, naturgenopretning mv. iværksattes i dialog med lodsejerne, hvil- 62

63 ket betyder, at lodsejerne udelukkende deltager, hvis de selv ønsker det. I alle tiltag arbejder kommunen på bl.a. at etablere rekreative muligheder for friluftslivet til glæde for egne borgere men også for turister. Landskabet Landskaberne og landskabskiler mellem byerne har stor betydning for oplevelsen af forskellen mellem land og by, og nærheden til værdifulde landskaber og smuk natur er af stor betydning for både større og mindre bysamfund. Samtidig indebærer den øgede interesse for kvalitet i omgivelserne et stigende pres på attraktivt og markant beliggende naturarealer uden for byerne. Landskabet i Guldborgsund Kommune er karakteriseret ved store landbrugsarealer, skove, store områder med afvandede lavbundsarealer og en lang kystlinje med både kystskrænter og lavvandede, beskyttede områder. Disse værdifulde og karakteristiske landskabselementer ønskes bevaret og udviklet, og forandringer i det åbne land skal derfor ske i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne. Landskabselementerne kan være større eller mindre i udstrækning, og nogle kan strække sig over kommunegrænser. Guldborgsund samarbejder derfor med vores nabokommuner, så varetagelsen af bevaringsværdierne i landskabet koordineres. Fx er Naturpark Maribosøerne beliggende midt på Lolland, i Lolland og Guldborgsund kommuner. Maribosøerne er et særdeles værdifuldt naturområde, da det er det eneste søområde i Danmark, som ud over at være fredet også er vildtreservat samt udpeget som Natura 2000-område (internationalt naturbeskyttelsesområde). Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune har i samarbejde med Brugerrådet for Naturpark Maribosøerne gennemført et omfattende arbejde, der har resulteret i, at Naturpark Maribosøerne, som den første naturpark i Danmark, er blevet certificeret med Charter for bæredygtig turisme under Europarc Federation i efteråret Det indebærer bl.a., at der er fokus på varetagelsen af naturinteresser samtidig med, at det lokale erhvervsliv udvikles og bakkes op side om side med, at man søger at forbedre mulighederne for turisme. I forbindelse med arbejdet er muligheder for rekreative oplevelser også blevet øget gennem forbedring af skiltning, stier og støttepunkter. Der er etableret en forening omkring Naturområde Guldborgsund, hvis hovedformål er at sætte fokus på sundets natur og kulturmiljø. Fokus er også at anvende området til rekreative formål under hensyn til natur-, miljø- og erhvervsmæssige interesser. Arbejdet skal foregå i et frivilligt samarbejde med lodsejere, brugergrupper, interesse- og turistorganisationer mv. Arbejdet med Naturområde Guldborgsund drejer sig konkret om at sikre en prioriteret, målrettet og løbende udvikling af naturområdet i og omkring Guldborgsund, der resulterer i en øget benyttelse af naturen, uden at denne tager skade; at skabe opmærksomhed om Lolland-Falsters naturperler og arbejde for en synergieffekt, der er til gavn for, natur, kulturmiljø, lokalbefolkning, erhvervsliv og Kommune, samt at respektere den traditionelle brug af området og medvirke til en nuanceret formidling. Guldborgsund Kommune støtter etableringen af foreningen og arbejdet hermed med henblik på koordination og udvikling i et frivilligt samarbejde med lodsejere, brugergrupper og interesseorganisationer, turistorganisationer m.v. Skovene udgør i dag kun 13,5 % af kommunens areal. Skovene er et meget vigtigt element i såvel den biologiske mangfoldighed, spredning af dyr og planter samt i vores friluftsliv. For at øge skovarealet er der fastholdt skovrejsningsområder i tilknytning til byerne. Hvis der rejses skov her, vil mulighederne for bynært friluftsliv og den biologiske mangfoldighed øges. Friluftslivet Guldborgsund Kommune har mange herlighedsværdier at byde på i forbindelse med friluftsliv; en smuk natur, smukke landskaber og talrige kulturseværdigheder. Særligt kendetegnende er den lange kyststrækning langs Falsters østkyst og Guldborgsund mellem Lolland og Falster, men også skovene, herregårdslandskabet og fortidsminderne er karakteristiske elementer i landskabet. Forståelsen for værdien af en smuk og varieret natur og et rent miljø kommer bedst gennem egne oplevelser. Derudover har naturoplevelser en helbredende effekt. Muligheder for friluftsliv er derfor både vigtige for sundhed og livskvalitet og for forståelsen af at beskytte naturen og landskabet. Kommunen har derfor etableret en naturvejlederordning og ansat en naturvejleder, der tilbyder borgere og turister mange og forskelligartede ture og aktiviteter i naturen såvel til lands som til vands. Derudover arbejder kommunen vedvarende på i samarbejde med lodsejerne at udbygge stisystemer, støttepunkter, primitive lejrpladser og skiltning, hvor det er muligt, så der dannes endnu flere muligheder for naturbaserede fritidsaktiviteter til glæde for borgere og turister KLIMA, BÆREDYGTIGHED OG TILPASNINGER KLIMA & BÆREDYGTIG UDVIKLING Byrådet har vedtaget en Klimaplan, som beskriver visioner og målsætninger for at bidrage til at reducere de globale udledninger af drivhusgasser. Som minimum vil kommunen opfylde de nationale og internationale mål, og vil derfor arbejde for at reducere udledningen fra kommunens samlede areal i forhold til 2008 med: 20 % pr. borger i 2020 og 30 % i Den langsigtede vision er, at kommunen som geografisk enhed er CO 2 -neutral i Byrådet finder det vigtigt, at alle bidrager til denne proces, og vil selv arbejde for: at kommunen som virksomhed reducerer udledningen af drivhusgasser med 20 % inden 2020, at kommunen som geografisk enhed er selvforsy- 63

64 nende med vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2030, at energiforbruget i bygninger reduceres med 25 % frem mod 2030, at borgere og virksomheder handler og tænker bæredygtigt i deres arbejde og daglige adfærd, at nedsætte CO 2 -belastningen fra transportsektoren, at opstarte pilotprojekter i samarbejde med interesseorganisationer og forskningsinstitutioner, at indgå flere partnerskaber på tværs af sektorer og interessegrupper, at landbruget inddrages aktivt i løsning af klimapåvirkningen, at forvaltning af natur og naturressourcer sker under hensyntagen til klimaændringer og -effekter, at vandforvaltning og håndtering af stigende vandstande og øgede nedbørsmønstre inddrages i planarbejdet og naturforvaltningen, at Klimaplanen inddrages som en helhedsplan i alle kommende kommuneplaner og lokalplaner samt relevant planarbejde, herunder Vand- og Naturplaner. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i referenceåret 2008, vil Guldborgsund Kommune frem mod første milepæl i 2020 arbejde for en omlægning til en grøn udvikling og et mere bæredygtigt samfund. For at nå de fastsatte mål fokuseres der på en række indsatsområder: Bæredygtige bygninger og grøn byudvikling Vedvarende el og varmeforsyning Grønnere transport Landbrug og skovbrug Natur og tilpasning Inden for hvert område vil en række aktører blive inddraget. Det er altafgørende at have borgernes og lokale virksomheders opbakning til indsatserne; alle er med til at påvirke klimaet gennem adfærd, handlinger og beslutninger. Formelle samarbejder og partnerskaber med aktører på området skal sikre en organiseret koordination og en større effekt af indsatsen. Både i form af mindre, kortsigtede aktiviteter og langsigtede og strategiske samarbejdsaftaler. Der skal også sættes fokus på muligheder for innovation og vækst forbundet med omstillingen til et bæredygtigt samfund. BÆREDYGTIGE BYGNINGER OG GRØN BYUDVIKLING Guldborgsund Kommunes konkrete målsætning er at energiforbruget i bygninger skal reduceres med 25 % frem mod Kommunen vil selv gå i front med energiforbedring af egne bygninger, men også borgere og virksomheder skal handle og tænke bæredygtigt indenfor egne rammer, såvel som i daglige gøremål. Som myndighed vil kommunen i det omfang det er muligt indenfor de juridiske rammebetingelser stille krav om bæredygtige løsninger indenfor bygninger og byudvikling. VEDVARENDE EL OG VARMEFORSYNING Den kollektive varmeforsyning i Guldborgsund Kommune er fortrinsvist baseret på biomasse og affald, hvorfor udledningen herfra er begrænset. Det skal derfor overvejes, om og hvordan ressourcerne kan udnyttes bedre og mere bæredygtigt, og hvordan flere forbrugere kan tilknyttes fjernvarme, særligt husstande med el- eller olieopvarmning. Som landkommune og med store kyststrækninger har Guldborgsund Kommune gode muligheder for at bidrage til en øget produktion af grøn energi ved opstilling af land- og havvindmøller. Kommunen arbejder også for lokal produktion af grøn el og varme på egne bygninger, fra fx solenergi. GRØNNERE TRANSPORT Guldborgsund Kommune står, som resten af Danmark, overfor en stor udfordring på transportområdet. Det forventes, at der sker en række teknologiske udviklinger på transportområdet, som kommunen ikke kan påvirke direkte. Guldborgsund Kommune kan dog ved at gå forrest og udnytte de nye teknologier være med til at bidrage til en reduceret CO 2 -udledning fra transportsektoren. Desuden kan kommunen arbejde for mere kollektiv transport. For at reduktionen i transportsektoren bliver mærkbar, skal alle aktører i kommunen bidrage, når teknologien har gjort det muligt og fornuftigt at udnytte disse. LANDBRUG OG SKOVBRUG Jordbruget bidrager også til udledning af drivhusgasser fra udledning af tarmgasser og gylle og fra landbrugsjord i øvrigt. Der er således et stort potentiale for reduktion i denne sektor. Det gælder også for transporten indenfor sektoren. Guldbordsund Kommune vil inddrage jordbruget aktivt i løsning og håndtering af klimaændringerne og til at nedbringe udledning af drivhusgasser. Samtidig kan land- og skovbruget bidrage til produktion af biomasse til øget vedvarende produktion af el og fjernvarme. NATUR OG TILPASNING Selvom der iværksættes indsatser for CO 2 -reduktion og omstilling til et mere bæredygtigt samfund, vil der uundgåeligt ske klimaforandringer de kommende år. Alle prognoser viser, at de næste årtier gradvist vil byde på mere regn, mere vind, højere vandstand og mere ekstremt vejr. Det vil påvirke landbrug, byggeri, skovbrug og mange andre erhverv, såvel som veje og boliger. Det vil også give ændrede livsbetingelser for planter og dyr i naturen. Der forventes bl.a. ændring i sammensætningen af arter, formodentlig nedsat biodiversitet og nye indtrængende arter når temperaturen stiger. Det er derfor vigtigt, at naturen også forberedes til de kommende klimaændringer gennem en helhedsorienteret vand- og naturforvaltning. For at komme fremtidens klimaudfordringer i forkøbet vil kommunen udarbejde en særskilt strategi samt handleplaner for klimatilpasning. Klimatilpasningsstrategien vil beskrive mål, indsatsområder og midler til at håndtere klimaforandringerne, både i byerne og det åbne land. Den skal fremover inddrages i øvrig planlægning og anlægsarbejder, således at der rettidigt tages højde for fremtidige klimaændringer. 64

65 3.6 Kultur og fritid Kultur og oplevelsescentre Byrådet har vedtaget Kultur- og Fritidspolitikken Gang i Guldborgsund, hvori der er udpeget en række indsatsområder som målsætninger for kommunens bidrag til udviklingen af kultur- og fritidslivet i kommunen. Politikken revideres regelmæssigt. Blandt indsatsområderne er: Sætte børn og unge i centrum af udviklingen og markere Guldborgsund Kommune som et attraktivt sted for børn og unge. Styrke kvaliteten i udfoldelses- og oplevelsesmulighederne. Sætte Guldborgsund Kommune på landkortet i (inter) national sammenhæng. Byrådet har vedtaget kulturpolitik for børn og unge Børn og Unge i centrum af udvikling. Politikken revideres hvert fjerde år og visionen lyder: Guldborgsund Kommune skal skabe rum til og give børn og unge mulighed for at opleve, skabe og formidle kunst og kultur med en national og international dimension. Redskaberne til fremme af indsatsområderne er Kulturog Fritidsudvalgets udviklingspuljer. Kulturudviklingen spiller en vigtig rolle som et vækstparameter for kommunens generelle udvikling. Et levende kulturliv har betydning for tiltrækning af nye borgere, erhverv og arbejdskraft. Hertil kommer mulighederne for både synliggørelse og branding af Guldborgsund Kommune gennem dynamiske kulturinstitutioner og større kulturelle begivenheder og events. Kommunen har i dag en række kultur- og oplevelsescentre. Centrene samler større og mindre kulturtilbud og andre oplevelsesmuligheder. Centrene udgør de fysiske rammer, som er centralt beliggende og tilgængelige for offentligheden. I det følgende redegøres for en række eksisterende kultur- og oplevelsescentre. UDVIKLINGSOMRÅDER (MARKERET PÅ KORT ) Fuglsang Kunstmuseum og Kulturcenter Fuglsang Området ved Herregården Fuglsang på Østlolland rummer det nyeste fyrtårn i Guldborgsund Kommune Fuglsang Kunstmuseum. Museet er et moderne center for kunst og kultur, der blev indviet 25. januar Det Classenske Fideikommis har stillet det smukke og historiske område ved Fuglsang Gods til rådighed for det unikke projekt. Der arbejdes på den næste etape af Kulturcenter Fuglsang, som skal udvikle områdets potentiale som et kulturelt center for bl.a. kunst og naturoplevelser. Hovedbygningen på Herregården Fuglsang danner base for Storstrøms Kammerensemble. CultHus I Nykøbing ligger kulturhusfælleskabet CultHus, der er kulturhusfælleskab for Kulturforsyningen, Kulturfabrikken samt Billedfabrikken. Kulturforsyningen rummer egnsteatret Masken, den traditionsrige amatørscene, Sprøjtehusteatret samt en lang række foreningsaktiviteter. Kulturfabrikken danner ramme omkring, spillested, ungdomsråd og foreningstilbud i form af øvelokaler, klatre- og skater-faciliteter. CultHus har til formål er at styrke udviklingen af byens studiemiljø og kulturtilbud for unge og studerende samt kreative og aktive borgere. Middelaldercentret Centeret er placeret i Sundby og er et forsøgs- og oplevelsescenter for historisk teknologi med levende middelaldermennesker, der bor i den fiktive købstad Sundkøbing på Østlolland. Middelaldercentret er i konstant udvikling, både af hensyn til behovet for at tiltrække publikum og for at fremme de forskningsmæssige muligheder. Centret ønsker mulighed for udvidelser og byggeaktiviteter for at sikre, at der også i fremtiden kan ske forandringer og fornyelser. Gedser I Gedser by er planlagt opført et fælles idræts- og medborgerhus indeholdende klublokale, lokaliteter til Blæksprutten, omklædnings- og badefaciliteter samt idræts- og mødesal ved idrætsanlægget, der skal rumme mulighed for samling af medborgerfunktioner målrettet lokalområdets borgere, foreninger, interessegruppe m.fl. 65

66 Kort : Faciliteter, som kommunen yder tilskud til. Samt større private initiativer. Kun institutioner som er støttet af kommunen er anført på kortet. statusbillede forår Desuden foretages en foreløbig sikring af Østersøhallen. Museum Lolland-Falster Museet er kommunens statsanerkendte kulturhistoriske museum, der gennem sine mange aktiviteter bidrager til at formidle egnens bygnings- og kulturhistorie fra istid til nutid. Museum Lolland-Falster blev dannet i 2009 gennem en sammenlægning af Guldborgsund Museum og Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Efterfølgende er også Reventlow-Museet på Vestlolland blevet en del af sammenlægningen. Hensigten med museumsfusionen er at styrke forskningen og formidlingen af områdets kulturarv. Det ny museum drives i et fælleskommunalt samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund Kommuner. Guldborgsund-Bibliotekerne Guldborgsund Kommunes Biblioteker indgår som en naturlig del af det lokale kulturliv og understøtter Guldborgsund som uddannelseskommune. Bibliotekerne giver brugerne adgang til et bredt medietilbud, 66

67 der er sammensat så bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed, og aktualitet tilgodeses. Bibliotekernes aktiviteter skal ligge tæt på borgernes nærmiljø, så børn, unge, forældregenerationen og de ældre har muligheder for at gøre brug af bibliotekernes tilbud og faglige ekspertise fritid og FORENINGSLIV Nyk. F. Teater Teatret danner ramme om en lang række større og mindre events og aktiviteter. Teatret og stedets mødelokaler kan anvendes til både traditionelle teateropførelser og revyer, serveringsteater, kongresser, generalforsamlinger, udstillinger m.v. Teatret forsøger så vidt muligt at leve op til de mangeartede krav, der i dag stilles fra brugerne med hensyn til teknik og fleksible løsningsmuligheder. Teatret MASKEN MASKEN er det lokale egnsteater i Guldborgsund Kommune. Teatret har til formål er at drive teaterog kulturformidlende virksomhed og skal medvirke til skærpelse af den kulturelle profil i Guldborgsund Kommune. Teatret producerer professionelt teater af høj kunstnerisk kvalitet for børn, unge og voksne og arrangerer desuden gæstespil, musikarrangementer, litterære caféer mv. Byrådet har vedtaget Kultur- og Fritidspolitikken Gang i Guldborgsund. Politikken revideres regelmæssigt. I Kultur- og Fritidspolitikken indgår Folkeoplysningspolitikken, der er en del af Fritidsområdet. På Fritidsområdet lægges der vægt på, at Guldborgsund Kommune vil: fortsat understøtte det frivillige foreningsliv. sikre tilstrækkelige, tidssvarende og kvalitative fysiske rammer til tidens og borgernes skiftende behov. stille faciliteter og udviklingsmuligheder til rådighed for eliteudøvere og udbygge faciliteter for breddeidræt. skabe grundlag for, at alle borgere har mulighed for bevægelse hele livet, herunder skabe samarbejde med sundhedsområdet/foreninger/skoler/daginstitutioner omkring arrangementer m.m. LOKALT OG REGIONALT SAMARBEJDE Opgaverne på kulturområdet varetages af både frivillige og professionelle aktører. Desuden samarbejder kommunen med andre kommuner bl.a. gennem regionale kulturaftaler, som er samarbejdsaftaler mellem Kulturministeriet og et antal kommuner. KULTURAFTALER Loven om kulturaftaler giver kulturministeren mulighed for at indgå frivillige kulturaftaler med kommuner. Kulturaftaler indgås for at understøtte det lokale og regionale kulturpolitiske engagement. Guldborgsund Kommune har sammen med Lolland, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns kommuner som Kulturregion Storstrøm indgået en ny 2-årig kulturaftale for perioden for perioden Formålet med aftalen er bl.a. at sikre, at alle borgere får kendskab, ejerskab og adgang til regionens mangfoldige kulturliv og kreative miljøer. Desuden skal børn, unge og ældre skal sikres mulighed for udvikling af deres kulturelle kompetencer. Fritids- og folkeoplysningsområdet i Guldborgsund Kommune støttes under Folkeoplysningsloven. I kommunen er der ca. 500 frivillige folkeoplysende foreninger og 22 folkeoplysende voksenundervisningsarrangører. Kommunen anviser egnede ledige lokaler, som tilhører kommunen eller er beliggende i kommunen til den frie folkeoplysende virksomhed. Der ydes lokale-, aktivitets-, uddannelses- og materialetilskud til frivillige folkeoplysende foreninger samt tilskud til undervisning til folkeoplysende voksenundervisning. Lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr. Dog opkræves et mindre gebyr for timer i haller og sale, for idrætsparken og for kunstgræsbanen. Gennem Kulturaftalen prioriterer de deltagende kommuner igangsætning af et antal større og velfungerende initiativer. Finansieret af en fælles kommunal kulturudviklingspulje, der matches af tilsvarende statslige udviklingsmidler, etableres et antal større udviklingsprojekter af tværkommunal karakter. Kulturaftalen indgår således som et værktøj til at fremme lokale kulturpolitiske mål, der samtidig har en regional rækkevidde. 67

68 UDVIKLINGSOMRÅDER Der er i kommunen mange og varierede fritidsfaciliteter, en del af disse er markeret på oversigtskortet. Der arbejdes løbende med nye projekter til forbedring af udbuddet på området. Projekterne realiseres af kommunen, de lokale foreninger eller private investorer. Guldborgland gl. Skole som aktivt foreningshus Der er afsat et beløb på samlet set kr. til etablering af et foreningshus på Guldborgland Skole i samarbejde med Guldborgland Idrætsforening Renovering af Nykøbing F Hallerne Nye toiletfaciliteter er flyttet fra 2013 til Der er afsat i alt kr. Fodboldbaner samt lysanlæg i Nørre Alslev Afsat kr. sammenlagt i 2013 og 2014 til 2 baner samt lysanlæg som erstatning for de baner, der blev nedlagt ved etablering af svømmehallen. Banerne er anlagt og forventes at kunne tages i brug i sommeren Lysanlægget er projekteret og etableres hen over vinteren 2013 / Idræts- og kulturhus i Gedser Østersøhallen er ligesom omklædningsfaciliteterne i Sydfalster Idrætsforenings klubhus i meget dårlig stand. Det er derfor besluttet at bygge et nyt idræts- og kulturhus til ca kr. Byggeriet påbegyndes i 2014 og forventes færdigt i Svømmecenter Falster Byrådet har i årene afsat kr. pr. år i alt kr. til renovering af Svømmecenter Falster Projektet er endnu ikke påbegyndt, men det forventes at det påbegyndes i foråret Nordfalster Svømmecenter Byrådet har afsat til en gennemgribende renovering af Nordfalster Svømmecenter Projektet er i gang og det forventes at Nordfalster Svømmecenter kan åbne i foråret Opskrivning af Lokaletilskudskontoen i 2014 og 2015 Byrådet har i årene 2014 afsat kr. og i kr. ekstra til nedbringelse af gebyrerne for lån af kommunale lokaler. Åbne haller Fritidsafdelingen opstarter i 2014 indenfor eget budget et projekt omkring åbne haller, således at borgere uden foreningstilknytning vil få adgang til hallerne i bestemte perioder. Faciliteter til talentpleje At elite og breddeidrætten har faciliteter og udviklingsmuligheder til rådighed til at udvikle, tiltrække og fastholde talenterne. Tilpasning af halkapacitet At der arbejdes for en tilpasning af halkapaciteten. Idræts Campus Byrådet har i årene afsat i alt kr. til etablering af et idrætscampus i samarbejde med de 2 fodboldklubber B.1901 og B Projektet er endnu ikke påbegyndt, men det forventes at det påbegyndes i foråret

69 Kort : Fritidsfaciliteter. Statusbillede forår

70 Fotograf: birthe leire 70