Den forudgående høring er gennemført i perioden fra den 13. august til den 27. august 2018.

Transkript

1 Hvidbog samling af høringssvar fra den forudgående høring af Teknisk forundersøgelse for naturgenopretning af Nedre Suså, Rambøll, juli Den forudgående høring er gennemført i perioden fra den 13. august til den 27. august Høringssvarene er generelt meget grundige og gennemarbejdede. Hovedparten af interessenterne er direkte mod Alternativ D og en forlængelse af Torpe Kanal. Flere af interessenterne kan se Alternativ C (eller C-light med op til cm sænkning af vandspejlet i Skelby) som en mulig løsning. Andre interessenter er i mod Alternativ C, og anbefaler, at indsatsen for den tykskallede malermusling holdes til Øvre Suså. Hovedlodsejeren ved Holløse Mølle kan ikke acceptere Alternativ C eller C-light. I høringsmaterialet refereres der til mølleejerens forslag beskrevet i mail fra juni Forslaget går på, at forbedre faldet i det eksisterende omløb. En sådan ændring vil ikke give en tilstrækkelig god faunapassage, da størstedelen af vandet fortsat vil ledes over møllen. Høringssvar fra: Claus Neergaard...3 Mogens Holck...5 Preben Snedgaard, ejer af Holløse Mølle...7 Lokalrådet for Skelby-Gunderslev...8 Lokalrådet for Næstved Vestegn BredEjerLauget for Tystrup-Bavelse-Søerne...12 Naturpark Tystrup-Bavelse Støtteforening...13 Bente og Frank Bredahl...16 Sammenslutningen af Lodsejere ved Nedre Susaa...18 Sydsjællands Ørredfond...20 Danmarks Sportsfiskerforbund...21 Broby Kanoudlejning...22 Engforeningen Åbakken og Åtoften Ganges Bro...23 Øvre Suså Vandløbslaug...31 Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm...34 Søren Thomasen...35 Rasmus Nielsen...36 Lars Christensen...38 Fotos P Side 1 af 42

2 Oversigt over interessenternes holdninger til alternativerne Bemærk, at dette er en forsimplet oversigt. Nuancerne findes på de følgende sider. Tomme felter er brugt, hvor administrationen ikke har kunnet læse en tydelig holdning i høringssvaret. Interessent/forening Alternativ C Alternativ D Torpe Kanal forlængelsen Claus Neergaard Acceptabelt (C-light) Uacceptabelt Uacceptabelt Mogens Holck Acceptabelt Uacceptabelt Preben Snedgaard Uacceptabelt Uacceptabelt Lokalrådet for Skelby- Gunderslev Lokalrådet for Næstved Vestegn. BredEjerLauget for Tystrup- Bavelse-Søerne Naturpark Tystrup-Bavelse Støtteforening Acceptabelt (C-light) Foretrukne løsning Eneste brugbare løsning Færrest forringelser af faunaen Uacceptabelt Bekymring for kano og vandspejl Manglende reguleringsmulighed Urealistisk projekt Tåbeligt Dårligt signal på miljøområdet Ikke nogen god løsning Ej acceptabelt Bente og Frank Bredahl Tvivlsom løsning. Helt uacceptabelt Dårlig idé. Rens spildevandet Sammenslutningen af Lodsejere ved Nedre Susaa Sydsjællands Ørredfond Danmarks Sportsfiskerforbund Broby Kanoudlejning Engforeningen Åbakken og Åtoften Ganges Bro Kanokanal: værste naturødelæggelse Vel bedre end ingenting Risiko for manglende målopfyldelse Ej tilhænger af kanokanal Den mindst ringe af de to løsninger Mange negative konsekvenser Det bedste alternativ Denne løsning anbefales OK løsning med flere stryg. Bedre at lade være. Den mest ringe af de to løsninger Begræns i stedet udledningerne OK God idé sammen med alternativ D Direkte i mod. Uacceptabelt Øvre Suså Vandløbslaug Bedste alternativ Helt urealistisk Kan aflaste øvre Suså Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm Ikke godt nok i forhold til klima Ikke godt nok i forhold til klima Søren Thomasen Glem projektet Glem projektet Glem projektet Rasmus Nielsen Lars Christensen Ødelæggende indvirkning på kulturmiljøet C-light er en tålelig løsning Ødelæggende indvirkning på kulturmiljøet Uacceptabelt Dårlig idé P Side 2 af 42

3 Indsender af høringssvaret Generel holdning til projektet Alternativ C kanokanal/30 cm Alternativ D sænkning 70 cm Torpe Kanal forlængelsen Claus Neergaard Gunderslevvej 13 Gunderslevholm 4160 Herlufmagle cn@gunderslevholm.dk mob Hvis påstanden om, at den i 1992 etablerede faunapassage ved Holløse Mølles Slusehus nu har vist sig utidssvarende og er opbygget med for stort et fald og hvis der for alvor også samtidig besluttes at gøre en indsats for at bedre faunapassagen ved HerluftsholmBroen og Maglemølle til en tilstand, der er tilsvarende dén man vil etablere ved Holløse Mølle, finder jeg det forståeligt, at man vil udnytte muligheden for at få et tidssvarende stryg opstrøms Holløse Mølle. Om det giver bedre levevilkår for lige netop den tykskallede malermusling på strækningen fra Bavelse Bro til Holløse Bro, er jeg tvivlende overfor, men hvis den øvrige fiske-fauna har gavn af projektet, er jeg forstående for ønsket og bakker ejeren af Holløse Mølle, Preben Snedgaards forslag fra juni 2015 op, også i en udvidet version med en kanokanal startende omkring Gunderslev Bro. Jeg er dog meget imod, at Torpe Kanal forlænges til Bavelse Bro medmindre der er gjort en tilstrækkelig indsats for at bundfælde fosfor, tilbageholde organisk stof og andre fremmedstoffer samt at coli-tallet er helt nedbragt. Det vil være helt uacceptablel, at et ellers meget rent vandløb pludselig belastes med husspildevand fra flere hundrede dårligt fungerende trix- og cepticanlæg. Det er denne løsning i dens light-version (max vandspejlssænkning på 18 cm ved Skelby Vadested) som jeg kan tilslutte mig, idet det er et acceptabelt kompromis, hvor flest mister mindst. Det forudsætter imidlertid, at Preben Snedgaard accepterer forlængelse af dobbelt Suså og også får tilført tilstrækkeligt med vand til turbinen i møllen i den væsentligste del af året. Dette er efter min opfattelse et alt for voldsomt indgreb, idet: a) De negative konsekvenser på kulturmiljø (naturligt vanddreven mølledrift ved Holløse Mølle ophører) b) Store og påskønnede æstetiske oplevelser (det store, imponerende vandflade-billede ved Gunderslev Bro) falder bort c) Beskyttelsesværdige insekter (kvægmyg, guldsmede, nymfer m.m. og måske fødegrundlaget for de mange flagermus) flere gul- og rødlisteatrer - forsvinder ved så forøget vandstrøm d) Engarealer, der i dag er vandmættede vil udtørre og brænde af (udslip af N, P, CH4, CO2 og andre drivhusgasser vil øges dramatisk, når tørven iltes og udtørres) e) Kanosejladsen umuliggøres på grund af for meget fald og for lidt vanddybde f) De lovede kompenserende afgravninger vil blive ganske overordentligt kostbare, omfattende og miljøbelastende. Jeg finder tanken helt håbløs: A) det svarer til Skjern-Å-projektet og til, da jeg var barn, at man forlængede kloakrørene længere og længere ud i (Pl)Øresund, når forureningen af de københavnske strande blev for voldsom. B) Ingen af den tykskallede malermuslings værtsfisk er særligt vandrende hvis overhovedet - og dem, der måtte vandre (skybrud?) skal såmænd nok selv finde fra Torpe Kanals udløb til Bavelse Bros begyndende å- dannelse C) Projektet vil medføre betænkeligt store indgribende anlægsarbejder i Natura2000 og paragraf 3-arealer D) Det vil være alt for dyrt og voldsomt indgreb. Brug istedet pengene på P Side 3 af 42

4 at etablere 4 6 fosforsedimentationsbassiner på udvalgte steder på Torpe Kanals nederste del, så de 512 kg fosfor årligt kan reduceres betragteligt. En forlængelse af Torpe Kanal vil desuden flytte belastende fosfor, medicinrester, u-omsat organisk materiale samt coli-bakterier ned i øverste del af Nedre Suså, som i dag er af meget høj kvalitet og helt ubelastet. Kommentarer til modeller og beregningsmetoder Øvrige kommentarer Brændt-barn-skyer-ilden, hvormed jeg vil sige, at rigtig mange lodsejere, bl. a. efter projektet ved Vrangstrup Mellem Broerne men også mange andre - har konstateret, at forudgående modelberegninger oftest ikke harmonerer med de observationer, som virkeligheden efterfølgende viser. Jeg har selv deltaget i et udredningsarbejde, hvor det afsløredes, at VASPmodellen lider af den mangel, at den ikke indregner ru-hedsændringerne på vandløbets sider i Manningtalændringerne, derfor er modellen forkert. Ud af klodens vist 193 nationer er det vist kun Danmark og få andre, der kun baserer Manningtalberegningen på den hydrauliske perimeters modstand(-sændring) og ikke tager hele den våde perimeters modstand(- sændring) med. Modeller er desuden ikke bedre end de data og de forudsætninger, som indsamles og det er min opfattelse, at projektstrækningen ikke er særlig grundigt analyseret og opmålt. Der er flere bundformationer og store sten, som ikke er opmålt og det er vanskeligt at designe et vandløb, som efterfølgende opfører sig fuldstændigt som forudsat. Det manglende kendskab til bundens tilstand kommer dels til udtryk ved, at det ikke erkendes, at det er en gravet kanal fra dels anføres der en påstand om, at der findes en naturlig bund ikke én fra istiden men i stedet en kunstig fra 1807 Endelig er det min opfattelse, at de forelagte beregninger baserer sig på forudgående tidsserier over observationer over nedbør, der faldt i sidste 30-års-periode. Det er indiskutabelt, at der i de senere år og formentlig også fremover vil konstateres et helt andet nedbørsmønster i form af nedbørsmængder, nedbørsintensitet og nedbørsfordeling over året, som formentlig ikke svarer til den virkelighed, som er gældende i de opstillede modeller og beregninger. Derfor må projektet indeholde en reguleringsklausul og bibeholdelse af stemværkerne ved Holløse Mølle, så der er korrektionsmuligheder. Bibeholdes reguleringsmuligheden, bibeholdes også muligheden for at bremse vandet, så Næstved Bys lavere dele ikke kommer til at stå under vand. 1) Der er ved flere lejligheder blevet fremført, at vandløbstilstanden nedstrøms Holløse Bro anses for ideelle det bør undersøges, om noget af denne værdi kan gå tabt, hvis mølleopstemningen fjernes og bruset nedstrøms Holløse Mølle bliver mindre. 2) En ideel vandløbsstrækning mellem Bavelse Bro og Holløse Bro gør ikke vandløbet perfekt alligevel der vil stadig forekomme store døde og flade passager i områderne syd for Nåby + øst for Ladby 3) Der henvises i øvrigt til mine righoldige kommentarer til Bent Hummelmose, jævnfør navnlig mails af: kl kl kl P Side 4 af 42

5 Mogens Holck Teknisk Udvalg Næstved kommune Glumsø, den 25/ Høringssvar vedr. Suså projektet. Efter grundig behandling i følgegruppen, synes der kun at være nogen tilslutning til enten alternativ C eller D i Rambølls Tekniske Forundersøgelse (RTF). Alternativ D med en vandstandssænkning på ca. 70 cm ved Skelby giver åbenlyst de bedste vilkår for såvel malermuslingen som vandrende fisk. Men samtidig synes det at møde hård lokal modstand. Det vil medføre en markant ændring i floraen langs strækningen, en utilladelig sænkning af vandstanden i søerne på op til 35 cm, ligesom kanosejlads i perioder om sommeren vil være umuliggjort. Alternativ C med kanokanal fra Gunderslev Bro til Holløse Mølle forekommer rimelig dyr. Men der vil formodentlig kunne etableres bedre vilkår for en bestand af malermuslinger på strækningen. Skulle alternativ C nyde fremme, angiver RTF på side 57, at der ingen forbedringer vil være for habitat eller faunapassage for fisk og smådyr på strækningen opstrøms Gunderslev Bro, ligesom det på side 59 fastslås, at der ikke vil ske nogen forbedring af vandløbets egnethed som levested for malermuslingen. Der er heller ikke fundet levende eksemplarer eller skaller af malermuslinger på fra Gunderslev Bro til Bavelse sø. (Rapport: Current status on the thick-shelled river mussels side 27). Det giver derfor ingen mening ud fra et miljømæssigt synspunkt at forlænge Torpekanalen til Fuglebjerg Bro. Malermuslingen vil ikke kunne brede sig opstrøms Gunderslev Bro, ligesom argumentet om lettere vandring af værtsfisk (RTF side 61) er direkte forkert: At forlænge Torpekanalen med godt 400 m. giver ingen kortere vandring igennem søerne (ca. 8 km.) for at nå Øvre Suså. Og i øvrigt fastslås det i RTF side 59, at den evt. nye strækning af Torpekanalen vil være uegnet som habitat for malermuslingen P Side 5 af 42

6 Dertil kommer, at en fjernelse af den ældre bevoksning og sivskoven vil medføre en forringelse af levesteder for ynglende flagermus og rørhøg samt en almindelig forarmelse af de landskabelige værdier. Jeg er derfor modstander af en forlængelse af Torpekanalen, idet den reelle begrundelse herfor alene er spildevandsteknisk. Det strider imod de generelle bestræbelser på at føre vandløb tilbage til naturligt løb og begrænse udledning af urenset eller dårligt renset spildevand et tilbageskridt for natur og miljø. Endelig vil jeg påpege, at konklusionen om, at en vandstandssænkningen i søerne i sommerhalvåret på cm. (RTF s. 60) ikke vurderes at ville få væsentlige negative konsekvenser for flora og fauna, er mere end tvivlsom: Med bistand fra Århus Universitet har vi i de sidste år har forbedret forholdene for den ene af de to sidste dværgternekolonier i Danmark ved ferskvand (ved Rejnstrup Holme). Ynglesuccesen er blevet markant øget på den lille sand-ø. En sænkning af vandstanden vil give land-prædatorer uhindret adgang til kolonien med det sandsynlige resultat til følge, at også denne koloni vil forgå (som det skete på Enø). Dværgternen er opført på liste 1 i EFs fuglebeskyttelsesdirektiv og skal derfor beskyttes. Med venlig hilsen Mogens Holck P Side 6 af 42

7 Preben Snedgaard, ejer af Holløse Mølle Preben Snedgaard har telefonisk den 28. august 2018 oplyst, at han ikke kan acceptere hverken Alternativ C eller Alternativ D. Han henviser i øvrigt til mail til Næstved Kommune den 1. august 2018: Kære Bent Hummelmose Det er langt fra alt af det tekniske jeg forstår og jeg forstår heller ikke, hvorfor landskabelige og kulturhistoriske værdier ikke indgår i vurderingerne. Padder, flagermus og andre naturværdier indgår i vurderingerne, men ikke kulturhistorien. Jeg kan godt forstå at malermuslingen er truet, men var der malermuslinger i Susåen for 100 år siden, for 200 år siden da Kanalen blev anlagt og for 900 år siden, da Strids Møller, Holløse Mølle og Maglemølle blev anlagt?. Jeg savner dokumentation for, at det nye projekt ikke blot er en utopisk - og dyr - drøm hos Søren Madsen. Jeg er glad for at der i kommunen/regionen ikke er en embedsmand som vil genskabe Vejl Ø, Svin Ø, Avn Ø, Præst Ø, Sor Ø og Broks Ø! Da projektet kaldes naturgenopretning har jeg meget svært ved at forstå Alternativ C hvori indgår en kunstig skabt kanokanal, som i sig selv vil være en underlig størrelse at sejle i. At holde liv i Holløse Mølle ved at pumpe vand ind til møllen virker på mig helt skudt gennem hovedet. Møllen laver grøn energi året rundt. At bruge el for at pumpe vand ind til frembringelse af naturlig grøn energi må være noget Ebberød Bank har fundet på. Hvis ændringer mellem Holløse Mølle og Skelby teoretisk set ville kunne forbedre leveforholdene for malermuslingen, hvad så med strækningen fra Holløse Mølle til Magle Mølle?. Skal der så ikke også laves radikale ændringer ved Magle Mølle for at give den tilsigtede forbedring mellem Holløse Mølle og Skelby? Jeg savner i det hele taget en overordnet vurdering af hvorfor netop malermuslingen er så betydningsfuld. Hvad med ulven, elgen, vildsvinet og bæveren som sikkert også en gang har levet langs Nedre Suså? I det hele taget har jeg endnu ikke forstået, hvorfor Næstved Kommune bruger så mange mandetimer og så mange penge til konsulentrappporter på en sag, der startede som et forureningsproblem i Torpe Kanal. Dette problem er, som jeg forstår det, slet ikke så stort som oprindelig troet. Jeg beder om en bekræftelse på modtagelse af denne mail. Venlig hilsen Preben Snedgaard P Side 7 af 42

8 Indsender af høringssvaret Lokalrådet for Skelby-Gunderslev og Susåens Miljøgruppe Generel holdning til projektet Alternativ C kanokanal/30 cm Alternativ D sænkning 70 cm Ændringer i vandløbet må ikke ske på en måde som ødelægger naturen omkring Susåen. Naturen langs Susåen kan ikke erstattes med nyetableret natur et andet sted i landet. Projektets overskrift med at skabe bedre leveforhold for den tykskallede malermusling er for så vidt i orden. Der hvor det går galt er, når malermuslingen skal tage ansvaret for alt muligt andet, som den ikke har skal til at klare. Projektet startede som et kloakprojekt, og det kommer til at hænge ved. Malermuslingen har ikke levet i Susåen mellem Holløse Mølle og Bavelse sø de de sidste 500 år. I stedet har der være andre malermuslinger og muslinger, og det er jo tydeligt vis dem, der har givet navn til byen Skelby (Kommer af Skalby eller Skielby ligesom Skielfiskør). I projektet er beskrevet hvordan åbunden ved Skelby er helt dækket af et tykt lag malermuslingeskaller, og på bredderne finder vi masser af malermuslinger. Tilsvarende er det i 1948 beskrevet at bunden ved Gunderslevholm er en skalbund. En forbedring af omløbet skal ske uden at det ødelægger den eksisterende natur omkring Susåen, dvs. vandspejlet må kun ændres ubetydeligt ved Skelby, og de våde enge mellem Skelby og Balvese Sø skal bevares. Dette er den mest acceptable løsning, men det burde være en light - løsning, hvor vandstanden ikke sænkes ved Skelby eller højst 15 cm, og hvor omløbet i Den Danneskjoldske Kanal blev forbedret, så det lever op til dagens forventninger til et omløbsstryg. I øvrigt er det helt omsonst at lave noget ved stryget ved Holløse Mølle, hvis der ikke først gøres noget ved Magle Mølle og rørene ind under Fønikskrydset i Næstved, for ikke at snakke om Næstved Havn og Kanalen. Halve løsninger er spild af penge. Det er vigtigt at kulturmiljøet omkring Holløse Mølle bevares, herunder at møllen kan producere elekticitet, ikke bare bliver en tom kulisse. Ellers kan den ikke en gang i fremtiden blive Susåens samlingssted. Det er vigtigt at bevare muligheden for at regulere vandet i Susåen. Med et reguleringsværk ved Holløse Mølle er der et meget stort potentiale for at tilbageholde vand i Tystrup Bavelse søerne, sådan at oversvømmelser i Næstved By kan undgås. I foråret stod der i Sjællandske om foråret 1968, hvor Holløse Mølle blev bedt om at holde mere vand tilbage, for at begrænse oversvømmelserne ved Næstved. Denne løsning vil give de bedste muligheder for kanosejlads på Susåen. Sænkning af vandstanden ved Skelby med 70 cm er helt uacceptabelt, og vil give et meget stort tab af vandløbsnær våd natur med rødlistearter. Der er i øvrigt så vidt vi har set slet ikke medtaget noget i rapporten omkring insekter, fugle og planter, herunder orkideerne i engene, som kommunen tidligere har ødelagt nede ved Gangesbro, i forbindelse med en hævning af vandstanden i Valmose Grøften. Torpe Kanal forlængelsen Forlængelse af Torpe Kanal er en tåbelig løsning, og helt i strid med fredningerne i området, og bør for altid tages af bordet, hvis Næstved Kommune skal anses som en naturvenlig kommune. Kommentarer Der er ikke fortaget modelleringer af vandkvaliteten, dvs. hvad der P Side 8 af 42

9 til modeller og beregningsmetoder Øvrige kommentarer sker med ilt, nitrat og fosfor og vandkvaliteten. Der er ikke foretaget beregninger i forhold til indstillingerne i muslingerapporten (reference 15 hos Rambøll) som blandt andet forslår udlægning af træer og grene i vandløbet for at elritserne får skjulesteder. Der er meget fokus på fordelingen af vand mellem omløbsstryget og Holløse Mølle. I den sammenhæng er det glemt, at fiskene vandrer ikke 100 % af tiden, så fordi der er en hændelse i en periode hvert 2. år, hvor fisken kan risikere at fare vild, så begrunder det ikke at ødelægge naturen omkring Susåen og de sammenhænge der i dag er i naturen. Der er ikke sket nogen vurdering af påvirkninger på fuglelivet. Strækningen mellem Bavelse Sø og Gunderlevholm ligger i Fuglebeskyttelsesområde. Der er ingen vurdering af påvirkningen af insekter, herunder rødlistearter. Der er ingen vurdering af påvirkningen af beskyttede planter. Der er orkideer på engene langs Susåen. For at kunne håndtere store nedbørshændelser, er det vigtigt at der er en reguleringsmulighed ved Holløse. Alternativ C har denne mulighed, men det er dårligt belyst hvordan det fungerer. Den nuværende opstemning ved Holløse er en del af økosystemet, som har udviklet sig over de sidste 800 år. Den Danneskjoldske kanal har ikke betydet meget gravning i Å-løbet. Det kan man se hvis man kigger på matrikelkortene fra 1806, altså før man etablerede kanalen i årene Det store gravearbejde på denne strækning var kammerslusen ved Holløse Mølle. Projektet har lidt af den store mangel, at ansøgningen til EU blev udfærdiget på et forkert grundlag og nogle dårlige forudsætninger. At medtage en ny kanal langs med Bavelse sø som genslyngnig af Susåen er ikke i overensstemmelse med de fysiske forhold. Du kan ikke genslynge en å hvor der ikke har været en å i år. Der er mange steder i forundersøgelsen udokumenterede fremhævelse af at løsningen på alle problemer er fjernelse af opstemningen ved Holløse Mølle. Vi har stort set ingen steder fundet nuancerede afvejninger omkring ændringer af omløbet/fortsat drift af Holløse Mølle og bevarelse af den våde natur der omkring Susåen mellem Bavelse sø og Holløse Mølle. Rapporten bærer i høj grad præg af at det at lave et vandløb hvor de vandrende fisk (laks og havørred) vil løse alle problemerne i Nedre Suså. Men det er ingen steder beskrevet, at netop de vandrende fisk vil betyde at de ikke-vandrede fisk, som den tykskallede malermusling er afhængig af, vil få dårligere forhold, fordi især elritsen konkurrerer med laks og havørred om de samme gydebanker og opvækstbetingelser. I Storå har man reddet laksen, og det er jo meget fint, men faktisk er det sket på bekostning af havørreden. Når havørreden er færdig med at gyde, så kommer laksen og skyller ørred æg og yngel væk, for at få plads til deres egen yngel. Det samme er beskrevet i Tude å hvor det er regnbueørreder som er undsluppet fra opdræt i Musholmbugten, som ødelægger bestanden af havørreder. På side 2 er der en liste over de forhold som lodsejere og interessenter har fundet problematiske. Her mangler et vigtigt punk, nemlig den terrestriske, vandløbsnære våde natur, som rummer rødliste arter som er afhængig af de eksisterede forhold. På side 5 er der citeret fra Niras rapporten fejlagtige oplysninger om Susåens størrelse, uden kilde. Oplysningerne kommer fra en googlesøgning, hvilket er underligt i en dyr rapport, hvor man bør anvende P Side 9 af 42

10 oplysningerne om Afstrømningsforhold i danske vandløb, Faglig rapport fra DMU, nr. 240, hvor Susåen er angivet som det 7. største vandløb, (7. største opland, 6. længste og 9. største vandføring). På side 8 er det angivet Det skal sikres, at forvaltningstiltagene ikke forringer andre naturværdier og at forvaltningstiltagene udføres i overensstemmeles med Natura 2000 planens udpegningsgrundlag og målsætninger. Rapporten er meget fokuseret på fordelingen af vandet mellem omløbet og mølleproduktionen. Vi anerkender, at det er væsentligt, især for nedadvandrende fisk, at vandet leder dem gennem omløbet, sådan at de ikke bliver fanget ved Holløse Mølle. Men vi savner en anerkendelse af, at det ikke har den store betydning hvordan fordelingen af vandet er ved vinter medianmaksimun, som kun optræder en gang hvert andet år i en begrænset periode. Det er de resterende 95 % af tiden som fiskene vandrer i! Når vandstanden i åen sænkes, vil bunden i ådalen tørre ud. Ådalen har ikke et jævnt fald ned til kanten af åen. De fleste steder mellem Bavelse sø og Holløse Mølle er ådalsbunden meget flad. Susåen udgør ca. 25 meter, mens der på begge sider af åen er et helt fladt område på meter. Hvis vandstanden sænkes, vil dette brede område tørre ud helt hen til åen i meget store dele af året, hvor det i dag er vådt i tilsvarende store dele af året P Side 10 af 42

11 Indsender af høringssvaret Generel holdning til projektet Alternativ C kanokanal/30 cm Alternativ D sænkning 70 cm Torpe Kanal forlængelsen Kommentarer til modeller og beregningsmetoder Øvrige kommentarer Lokalrådet for Næstved Vestegn. Lokalrådet er generelt positiv overfor projektet, hvis det betyder, at Susåen dels får et bedre vandmiljø, dels betyder at turister og lokalbefolkning stadig kan sejle i kano på åen, og fiske i søerne. Lokalrådet har dog en vis skepsis overfor projektet, forstået på den måde, at konsekvenserne ved gennemførelse synes meget usikre. Desuden anses analyser og beregninger at være så akademiske, at de kan være vanskelige for menigmand at forstå. Dette alternativ er lokalrådets foretrukne. Dette har de mindste gener for kanosejlads, samt en forbedret faunapassage ved Holløse Mølle. Lille vandstandssænkning. Dette forslag vil opstrøms fra Holløse Mølle, muligvis resultere i lave vandstande, således at kanosejlads ikke er muligt i perioder. Betydelig vandstandssænkning. Lokalrådet mener, at med de mange ejendomme i oplandet til Torpe Kanal, som i dette projekt fritager for rensekrav af spildevand, sender Næstved Kommune et dårligt signal på miljøområdet. Det sætter endvidere spørgsmålstegn ved nødvendigheden af de mange påbud om spildevandsrensning, der er givet til boligejere på landet i den øvrige del af Næstved Kommune. Det er bevist, at det urensede spildevand vil give en øget fosfor og kvælstofmængde til Nedre Suså. Det er endvidere bevist at der er øgede mængder af e-coli i vandfasen som ledes til Susåen. Projektet belyser ikke hvilken effekt det vil få for tilstanden i Karrebæk Fjord. Med forlængelsen af Torpe kanal, en kendt og øget mængde af både fosfor og kvælstof i vandsystemet, vil vandmiljøet i Karrebæk Fjord i fremtiden velsagtens blive forringet. Byrådet bør være opmærksom på, at gennemføres Torpe Kanal forlængelsen, kan det medføre en øget forurening af Karrebæk Fjord, hvilket senere kan blive en bekostelig affære. Det er ikke belyst, at en forlængelse vil gavne værtsfisk eller Tykskallet malermusling. Det beskrives som en potentiel mulighed. Man ved derfor ikke, om det har nogen effekt. Eftersom strømningerne i Bavelse sø ikke er undersøgt, mener vi forlængelsen er baseret på for løst et grundlag, og kan give store miljømæssige omkostninger. Desuden skal forlængelsen graves i et natura 2000 område. Lokalrådet For Næstved Vestegn kan derfor ikke støtte forslaget om en forlængelse af Torpe kanal. Som tidligere nævnt, anser vi analyser og baggrundsmateriale for at være noget akademisk. Med vores baggrund, har vi derfor ingen bemærkninger til dette punkt. Lokalrådet skal her til sidst bemærke, at vi ikke mener at økonomien, ved de forskellige projekter, bør være det altafgørende. Det som skal prioriteres, bør være vandmiljø, faunaen omkring åen, samt at Susåen stadig kan være attraktiv som turistmål, samt at give lokalbefolkningen nogle gode oplevelser på og omkring åen P Side 11 af 42

12 Indsender af høringssvaret BredEjerLauget for Tystrup-Bavelse-Søerne (forening) Generel holdning til projektet Alternativ C kanokanal/30 cm Alternativ D sænkning 70 cm Torpe Kanal forlængelsen Kommentarer til modeller og beregningsmetoder Øvrige kommentarer Skal der foranstaltes noget ved Holløse Mølle, må de være en betingelse, at der sker noget tilsvarende ved Herlufholm-Broen og ved Magle Mølle. Kan være udmærket med et løft til faunaen generelt Vigtigt for BredEjerLauget, at der ikke sker vandstandsstigninger, derfor er dette projekt, hvor Holløse-Mølle-sluserne bevares, det eneste brugbare. Der ønskes opretholdt en reguleringsmulighed ved Holløse Mølle, derfor duer Alternativ D ikke Iværksæt en selvstændig forbedring af Torpe Kanal ved at samle fosfor, organisk materiale og andre fremmedstoffer op før Bavelse Sø. Ingen god løsning, at forureningen eksporteres til øverste del af Nedre Suså. Der må udstedes garanti for, at vandstanden ikke stiger Tænk i helheder og løs problemerne én gang for alle og tænk på, at nedbøren muligvis bliver endnu voldsommere fremover P Side 12 af 42

13 Indsender af høringssvaret Naturpark Tystrup-Bavelse Støtteforening v/gitte Torp Olsen (formand) og Benth Micho Lange (næstformand) Generel holdning til projektet At genskabe Susåen fra Bavelse sø til Næstved, som den var før der kom opstemninger i form af vandmøller ved Strids møller, Holløse og Maglemølle, er ren utopi. Susåen har været brugt til sejlads også før vandmøllernes tid, bl.a. brugte munkene Susåen til at sejle varer op og nedad Susåen til Munkedammen i mellemste Suså (Broby Vesterskov) og herfra fragtes videre videre til Sorø kloster eller fra dette til Næstved og videre ud i Østersø-området. Kulturlandskabet i Susåens landskab har ændret sig betydeligt gennem de sidste 800 år siden første vandmøller (opstemning) og specielt landbrug og industri har påvirket hele Danmarks landskab, natur og kultur. Derfor kan man ikke genskabe Susåen som den var før vandmøllernes tid. Dette udtryk om genskabelse af Susåen er anvendt adskillige gange i de sidste 2 års debat om Mere liv i Susåen af specielt Søren Madsen, Natur-og Miljø, Næstved kommune. At skulle efterleve statens bekendtgørelser om at udledning af fosfor til søområder ikke må forekomme (her tænkes via Torpe kanal til Bavelse sø), så må der ske rensning af urenset/dårlig renset spildevand for ejendomme i stil med alle andre ejendomme, som har fået pålagt rensning af spildevand/tilslutning til kommunalt spildevandsledninger. Udvikling i Danmark og såvel også i den øvrige verden har sat sine spor og ikke alle kan genoprettes. At Tykskallet Malermusling er trængt (6 levende eksemplarer kendt ved Assendrup) er et udtryk for kulturlandets udvikling (landbrugets udvikling, kemiske påvirkninger, afvandinger/dræninger mm.) som har påvirket malermuslingens værtsfisk Hvidfinnet ferskvandsulk (uddød ca i Danmarks eneste levested - Susåen) og Elritse næsten forsvinden til minimal bestand på 2 steder i hele Suså-systemet (Sorø-Ringsted-Faxe og Næstved kommune). Kimaforhold ændrer også på naturen og faunaen. Der er lagt stor vægt på at klimamodeller indtil år 2050 varsler om større nedbørsmængder måske fordobling og vandføring i Susåen fra p.t. om til 30 kubikmeter/sek til 50 kubikmeter/sek i 10-års hændelser. Så oplever vi midt i debatten en hændelse på 3 måneder i Danmark uden nedbør og med vandstandssænkning i Susåen på cm og vandstandssænkning i Tystrup-Bavelse søerne på næsten lige så meget på tørke og med 70 dage med temperaturer på over 25 grader Celcius. I marts-april 2018 ville landbrugsejendomme have vandet til løbe hurtigere væk langs/i Susåen fordi deres marker var for våde og ikke kunne dyrkes maximalt. Mere liv i Susåen. Ja, de sidste 5-6 år er der indsamlet et stort materiale af Naturpark Tystrup-Bavelse Støtteforening om faunaen i naturparkområdet, og dette viser en stor bedring af biodiversiteten. Både indenfor insekter, fugle, pattedyr, padder og krybdyr, planter og svampe. Der tales om faunaklasser for Susåen og Torpe kanal (forekomster af vandlevende insekter fisk ect.) og den er stigende (fra 3-4 til 5-7, hvor 7 er det maximale). Et eksempel er Blåbåndet pragtvandnymfe en gulsmede-art (Gulliste-art) som i 2012 kunne ses med eksemplarer ved Susåen nær Skelby, 5-10 eksemplarer ved Holløse mølle og Holløse enge til at være regelmæssig i de meste af Susåen fra Bavelse sø til Gangesbro i 2016 og 2018 ses den med langt over 1000 eksemplarer på samme strækning af Susåen. Dette viser en forbedring af faunaklassen i Susåen. Denne forbedring for flere arter (rød-og gulliste-arter) er truet ved de kommende naturgenopretninger i Nedre Suså. Start med at prøve at rede Tykskallet malermusling der hvor den er i dag (Assendrup til Vrangstrup) og virker det, så prøv fra Holløse Mølle til P Side 13 af 42

14 Alternativ C kanokanal/30 cm Gangesbro, hvor den var indtil ca Et andet eksempel er Isfugl. For 30 år siden var Isfuglen en meget sjælden ynglefugl på Sjælland. Nu er der i de sidste 6 år registreret 8 forskellige ynglesteder i Nedre Suså, flere i Tystrup sø og 4-5 steder i Mellemste Susåen (Tamosen til Vrangstrup) og i flere mindre bække/åer med udløb til Suså-systemet i både Sorø, Ringsted, Faxe og Næstved kommune. Naturen har udviklet sig trods store ændringer i landbrug, industri og alverdens hjælpe/plejemidler. Det tager tid et se forbedringer, men de tager også tid at opdage de negative påvirkninger - Skal der ske ændringer naturgenopretning i Nedre Suså, vil vi pege på at Alternativ C med en maximal vandstandssænkning på 30 cm i Nedre Suså, er det det projekt, som giver færrest forringelse af fauna i Susåen. Skal der kunne leve tykskallet malermusling fra Skelby til Holløse mølle, er vi overvist om at det vil få trusler/dårligere levevilkår for andre arter i den nuværende fauna. Endvidere ser vi det som en trussel for invasive arter specielt Sortmundet kutling at denne fiskearter stort set får frit løb op ad Susåen til Tystrup-Bavelse søerne. Denne fiskeart sås i større antal allerede i september 2016 lige nedstrøms Holløse mølle og ganske kort tid efter nær Gunderslevbro ved Skelby og i oktober samme år ved Fuglebjergbro/Bavelse sø. Denne invasive fiskeart var i stand til at forcere stryget ved Susåens omløb ved Slusehuset/Holløse mølle med en stigning på ca. 1,6 o/oo, mod det kommende projekterede på ca. 0,6 o/oo. Det er vigtigt at Holløse Mølle og dens opstemning/turbinedrift forsat kan virke (det er Kulturarv), men også at kunne opretholde kano/kajaksejllads på Nedre Suså (hvilket Næstved kommune gør stor reklame for via Visit Næstved og andre turismetiltag). Kano sejlads i de seneste år viser mellem fartøjer. Ca. 500 af disse vedrører private kanoer/kajakker, som kommer fra stort set hele Danmark og stort set året rundt. Det skal endvidere påpeges at 10% eller mere af de private fartøjer er udenlandske turister med egne kajakker/kanoer (fra Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Belgien). Dette er endnu et plus for naturturisme og en frivillig naturformidling fra Støtteforeningen overfor disse turister samt danske kano/kajakturister, er udført ved frivilligt arbejde af Støtteforeningen. Naturformidling sker blandt for at beskytte natur/fauna men også for at give de bedste naturoplevelser og større forståelse for beskyttelse af fauna og miljø. En 4-8 meter bred kanokanal eller som vi foretrækker at kalde parallelløb vil stadig give mulighed for kanosejllads, forholdsvis stillestående vand til den vandlevende fauna og en udligning af det nuværende stryg ved Susåen omløb (Slusehuset) fra et fald på 180 cm på ca. 100 m i længde til et tilsvarende fald på op mod 2000 m længde, kan skabe mere liv (fisk og måske Tykskallet malermusling) med desværre også invasive arter. Hvad en vandstandssænkning på maksimalt 30 cm betyder, kan vi tydeligt se her i 2018, hvor vandstanden i Susåen på grund af tørke er faldet cm. Sker dette igen og med i forvejen de planlagte første 30 cm, vil der være flere steder med vandstand på 0 cm f.eks. Holløsebro og Krigshavnen i Skelby. Det er ligeledes beklageligt, når Næstved kommunes forvaltning (Søren Madsen) offentligt oplyser, at der ikke eksisterer noget omløb for Susåen ved Holløse Mølle (Daneskjoldske kanal /kammerslue-rest mm). Dette er en direkte ukorrekt oplysning og for mange giver det desværre et indtryk af utroværdighed af Næstved kommune. Inden et evt. projekt for naturgenoprettelse for Susåen vedtages/sættes i gang, bør Næstved kommune få rettet disse udtalelser til myndighederne (Naturstyrelsen) og i særdeleshed i forhold til ansøgninger i forbindelse med EU-midler i forhold P Side 14 af 42

15 Alternativ D sænkning 70 cm Torpe Kanal forlængelsen Kommentarer til modeller og beregningsmetoder Øvrige kommentarer Indsender af høringssvaret til Tykskallet Malermuslinge-projektet. Man kan ikke sætte så stort projekt i gang under falske og urigtige oplysninger/dataer. Dette projekt er urealistisk. Ingen turbinedrift ved Holløse mølle (kulturarv) og ingen sejlads mellem Skelby og Næstved kan ikke accepteres i vores tider (kultur). Endvidere til stor negativ påvirkning af våd-fauna langs Susåen (flora, insekter, fugle og dyr) samt ikke mindst svind af min. 30 ha fugtige enge langs ådalen med stor frigørelse af drivhusgasser (kuldioxid og methan) til følge. Ingen mulighed for oversvømmelsesafværgring (regulering/tilbageholdning af vand ved Holløse mølle året rundt), som vi desværre er nødt til at kunne håndtere i vort nuværende moderne samfund. En nedlæggelse af Holløse Mølle kan kun ske, hvis der udføres lignende tiltag ved Maglemølle i Næstved. At ejendomme ikke skal rense deres spildevand, som alle andre i Danmark, lyder mærkeligt. Andre er blevet påbudt tilslutning til kommunale spildevandsledninger, etablering af nedsivningsanlæg, minirenseanlæg, pilerensningsanlæg mm, så hvorfor ikke ejendomme langs Torpe kanal. At urenset/dårligt renset spildevand ikke må løbe til søer (sådan lyder lovgivningen) bør ikke omgås ved at føre spildevandet i kunstige kanaler til en eksisterende å (Susåen) og videre til kystnære område (Karrebæk fjord). Alle langs Torpe kanal som endnu ikke har tilstrækkelige rensning af deres spildevand, bør pålægges dette, som alle andre har måtte gøre eller skal have gjort inden Et kunstigt løb af Torpe kanal fra Bavelse gods til Fuglebjergbroen (enten i land langs Bavelse sø eller i en afskærmet kanal i Bavelse sø) vil være et indgreb i både landskabsfredede områder, kulturarvsområde, Habitatsområde og EF-Fuglebeskyttelsesområde og Natura2000-områder. Dette vil i givet fald ikke skabe Mere liv i Susåen med tilførelse af dårligt/urenset spildevand til Susåen. I øvrigt viser det ekstreme vejr med 3 måneders tørke her i 2018, at der ingen vandføring er i Torpe kanal under sådanne forhold Her må vi sige at projekt ikke kan accepteres og vil være et langt større indgreb i Susåen end både vandmøller og den Daneskjoldske kanal har været. Det har i hvert fald intet med en genskabelse af den oprindelige Suså. Her kan vi kun sige, at deres beregningsmetoder virker professionelle og åbne i forhold til de forskellige forslag, som lodsejere og andre interessanter er kommet med. De har været lyttende til de forskellige mulige alternativer, negative konsekvenser eller positive forhold. Hvis der skabes Mere liv i Susåen og både miljø, natur, kultur og turisme tilgodeses og forbedres, kunne man måske lege lidt med tanken om et informationscenter omkring Susåen, fauna, miljø og Tykskallet malermuslingsprojekt. Holløse Mølle er et kultarvsminde, der viser kulturen og udvikling i Susålandet. Dette kunne blive til et oplysningscenter om Susåen, sejlads, vandmøller og tykskallet malermusling evt med gennemløbsakvarium med malermuslinger og elritser, informationscenter og cafe/spisested for turister/naturintereserede. Det kan give besøgende mere indsigt i de komplekse forhold vedrørende natur, miljø og kultur. Dog mener ejeren, at det ikke er noget for ham, da det vil forstyrre hans privatliv og stedets drift mm. Tanken er luftet, men kan måske føres ud i livet i fremtiden. Der vil sikkert være behov for sådanne informationscentre for den danske befolkning. Bente og Frank Bredahl Sorøvej 471, Ganges Bro P Side 15 af 42

16 Generel holdning til projektet Alternativ C kanokanal/30 cm Alternativ D sænkning 70 cm 4700 Næstved bfb@live.dk / Der er nok ingen mennesker, der er imod tiltag til at forbedre vort miljø, hvad enten det er biologisk eller kulturmæssigt. Vi har, siden den første information om Susåprojektet kom frem både i læserbreve og noter direkte til medlemmerne af det foregående Teknisk Udvalg, udtrykt vor undren over de tiltag, som man har foreslået. Man startede med et spildevandsprojekt, som så blev lavet om til et miljøprojekt med overskriften, som anført ovenfor man kan stille sig selv det spørgsmål, hvorfor. Han man indset, at man skyder sig selv i foden og derfor omformulerer sig. Det forekommer helt ulogisk, at ville forbedre levevilkårene for en art på bekostning af andre. Man behøver ikke den store ledvogter-eksamen for at kunne se, at så drastiske ændringer i et vandmiljø, uvægerligt vil have indvirkning på andre arter i miljøet. Den tykskallede malermusling har tidligere levet i åen neden for Holløse Mølle. Hvorfor ikke søge at fremme dens levevilkår, hvor den tidligere har været; i dag er vandkvaliteten forbedret så meget efter den forurening, som i 50erne og 60erne fik muslingen til at forsvinde. Det kan vi glæde os over, men i samme åndedrag at fare frem med at skulle fjerne spærringen ved Holløse Mølle er ikke acceptabelt, og under ingen omstændigheder fornuftigt uden at fjerne spærringer længere nede ad åen, Herlufsholm broen og spærringerne ved Kranøen. Området ved Holløse Mølle har en lang historisk værdi. Det var før andre broer/overgange blev etableret, det eneste sted man kunne krydse Susåen, og man ved, at der har være mølledrift siden 1200 tallet, og man kender alle møllere siden ca Vi taler her om kulturhistorie, der vil noget, selv om Bevaringsforeningen ikke har fundet det værd at interessere sig herfor. At sænke vandstanden, uanset hvor meget der kunne blive tale om, vil have en indflydelse på de omkringliggende arealer. Det vil medføre ændringer for plante- og dyreliv i de pågældende arealer. Vi savner nærmere information om konsekvenserne herfor. Måske det vil være på tide at skynde sig langsomt og få belyst alle de usikkerheds-faktorer, der kommer på bordet, før man kaster sig ud i pengeforbrug, der kunne risikere at være dårligt anvendt (tænk Arena og lys på stadion det koster at skynde sig). Der blev i 2015 fremsendt et forslag fra ejeren af Holløse Mølle efter de første kontakter med NK forsyning og kommunens miljøfolk, som alternativ til det der siden kom frem i Niras rapporten. Det forslag forputtede sig desværre og kom først frem efter borgermødet i Herlufmagle hallen. Vi synes man alvorligt skulle tage dette forslag ind til yderligere belysning, sammen med mulighed for forbedring af levevilkår for den tykskallede maler musling, i det område den tidligere har levet i neden for Holløse Mølle. Så har man både i nedre og øvre Suså gode områder for den tykskallede malermusling. Hvorvidt en gravet kanal til kanosejlads langs med det naturlige å løb vil være en god ide, er vi ikke sikre på. Det ville jo være trist, hvis kanosejlere begynder at sammenligne det med sejlads i andedammen i Bonbon land. Hvis en sådan kanal skal give kanosejlere indtryk af at sejle på åen, skal man givet tale slyngninger, hvilket vil betyde ret store indgreb i arealerne langs med åen og formentlig ret store erstatningskrav fra lodsejerne. Har man i beregningerne taget højde for sådanne udgifter? En så stor sænkning af vandstanden finder vi helt uacceptabel, jvf. ovenfor under C. Konsekvenserne for miljøet i åen vil være uoverskuelige, og er slet ikke belyst tilstrækkeligt. Hvad indflydelse vil det have på alle andre dyre- og plantearter, som findes i vand- og engmiljøet Vi finder ikke, der kan være tale om justeringer til dette forslag P Side 16 af 42

17 Torpe Kanal forlængelsen Øvrige kommentarer Når man taler om at undgå fosfornedfældning i søerne, må man nødvendigvis kigge på kilderne til dette. Miljøfolkene har oplyst, at blot 10-20% af den fosfor man ønsker at fjerne fra Bavelse sø, kommer fra Torpe kanalen. Hvad med de øvrige 80-90%, dem vil man fortsat lade udfælde i Bavelse sø. Hvad er ideen så med at omlægge kanalen direkte til åen, og derved tilføre åen forurening af andre miljøfarlige stoffer og bakterier. Vi ved, at kanalen ofte er tørlagt, ikke blot i år, men stort set hver sommer i mere eller mindre grad. Det betyder, at ved kraftige nedbørsmængder vil kanalen blive gennemskyllet, og rense alle de ophobede stoffer og bakterier, som en bombe direkte i åen. Hvor mange fisk og muslinger vil bryde sig om en sådan miljøbombe. Hvordan vil vandmiljøet have det efter sådan en omgang rens. Der er så mange spørgsmål i relation til de fredninger og bestemmelser, der ligger på dette område. Drop tanken om at lede kanalen direkte i åen. Arbejd i stedet på at forbedre opsamling af fosfor i sedimentationsbassiner og lad lodsejerne, der udleder etablere rensningsanlæg eller gennemfør kloakering Vi ved ikke lige, hvad man mener med naturgenopretning af Susåen. Rambøll omtaler jo selv i rapporten at Suså er et af Danmarks artsrigeste vandløb med ca. 20 forskellige fiskearter og mange forskellige vandplanter. Susåsystemet har stor naturværdi, hvilket også afspejler sig i udpegningen af Susåen som en del af Natura2000 område nr. 163 Suså Udover naturværdi har Susåen også stor kultur-historisk, og turistmæssig værdi. Uanset hvad man måtte beslutte, er det et must, at alle disse værdier vægtes, så helheden omkring åen bevares. Vi ved, at fremtiden vil bringe ændrede vejrforhold, både ekstreme våde og tørre perioder. Det vil være utilgiveligt nu at lave ændringer, der på sigt forringer mulighederne for at imødegå sådanne vejrforhold, og de reguleringer som vi nødvendigvis må etablere for at styre vandmasser og manglende samme. En fjernelse af spærringen ved Holløse Mølle må nødvendigvis kræve en ny spærring ved udløb af søerne. Det vil betyde, at man ikke på Nedre Suså kan tilbageholde vand i de situationer hvor det det måtte blive nødven-digt, ex. for ikke at oversvømme Næstved by. Fra flere sider har man påpeget behovet for styring af fremtidige vandmasser, og selv om man har indregnet en fremskrevet faktor i de valgte beregningsmodeller, er der tale om modeller, som der kan stilles spørgsmål ved. Kære politikere og embedsfolk, lad os nu skynde os langsomt, og få de rigtige løsninger for Susåen, så vi også fremadrettet kan have et fantastisk område at vise frem, som en del af MÆRK NÆSTVED P Side 17 af 42

18 Indsender af høringssvaret Generel holdning til projektet Alternativ C kanokanal/30 cm Alternativ D sænkning 70 cm Torpe Kanal forlængelsen Kommentarer til modeller og beregningsmetoder Øvrige kommentarer Sammenslutningen af Lodsejere ved Nedre Susaa v/ Stig Hansen, mail stigrislev@gmail.com Lodsejerne har klare prioriteringer for Susåen: 1. Susåen er naturskabt afvanding af en stor del af Sjælland, og der skal tilsikres en god vandføringsevne og herunder for fremtidens stærkt forøgede vandmængder. 2. Lodsejerne lever i og med miljøet med Å, Ådal, natur og mølle, - og det vil vi gerne bevare. 3. Vi vægter alle hver for sig elementerne i naturen forskelligt - fugle, fisk, insekter, planter. Men generelt ønsker vi at passe på miljøet - og ser også meget gerne forbedringer. At grave en kanal langs åen er vel den værste naturødelæggelse man kan forestille sig. Det kan tages som udtryk for at man afskriver naturmiljøet på strækningen Skelby-Holløse til fordel for forbedringer i den oprindelige å. Der kan ses nogle begrænsede fordele i forhold til alternativ D, men det er ret naivt at tro at kanosejlere vil sætte pris på at sejle i en kanal. Der kan muligvis spares noget grødeskæring i åen, men man må til gengæld få store problemer i kanalen. En generel sænkning af vandstanden har (måske) en positiv effekt for visse fisk og muslinger i selve vandløbet. Men dertil kommer en lang række negative konsekvenser for engene omkring åen - for plantelivet - for udseendet af åmiljøet mm. Afgravninger i engene er kun en dårlig lappeløsning, og forøger risikoen for udvaskning af bl.a. fosfor. At Møllen ophører med at være produktiv giver bekymringer for dens fortsatte eksistens. Ikke på grund af produktionen i sig selv, men uden bliver det en død kulisse. Det kniber lidt med forståelsen for dette tiltag. Men hvis formålet er at føre forureningen uden om Bavelse Sø og direkte i Susåen må vi protestere. Bavelse Sø har en vis rensende effekt. Vil man undgå forurening af søen, bør man i stedet begrænse udledningerne af husspildevand, samt supplere med fosforsedimentationsbassiner før søen. Endnu vigtigere hvis udløbet er i åen. Interessant er det at notere sig at der ingen vandføring har været i Torpe Kanal denne sommer. Der kan næppe være meget liv tilbage. En begrænsning af opstuvning og etablering af stryg har sandsynligvis en positiv effekt på livet i vandet og åens selvrensende effekt. Men uanset modelberegninger tør ingen udtale sig om hvor stor sænkning af vandstanden ved Holløse, der er nødvendig for fx den tykskallede malermusling. Ligeledes ville det klæde projektmagerne at erkende, at der med sikkerhed kommer et sæt af utilsigtede virkninger på miljøet i området. Nedenfor Holløse forventes ingen effekt. Det er sikkert korrekt at forholdene udligner sig over tid. Men en forøget vandhastighed vil føre materiale længere ned ad åen, ligesom en begrænset opstemning vil medføre større udsving i vandstanden nedenfor. Dermed endnu vigtigere at gøre noget ved begrænsningerne i vandføringsevne ved Herlufholmbroen og Styrten. Om opstemninger. Man må gøre sig klart, at havde vi ingen opstemninger, ville man hyppigt stå over for en miljøkatastrofe. For eksempel nu. Lodsejerne ser meget gerne reguleringsmuligheder for vandføringen i åen. Man bruger det pt ikke aktivt, hvilket vi ser som en fejl. Økobalance. Naturen bruger mange år på at tilpasse sig indgreb udefra. Voldsomme indgreb har der ikke været siden Vi har begrænset P Side 18 af 42

19 tiltro til at nogen kan overskue konsekvenserne af større tiltag. Hvad opnår man og hvad ødelægger man? Og hvor lang tid går der før naturen stabiliserer sig? Begrænset model. Vi mener man skal begrænse sig til en overskuelig model. En mindre sænkning ved Holløse Mølle med tilhørende fladere stryg. Og senere tilsvarende justeringer ved Næstved. Det kan gøres uden at åløbets udseende ændres synderligt, og - tror vi - med begrænsede negative virkninger på det omgivende miljø P Side 19 af 42

20 Indsender af høringssvaret Sydsjællands Ørredfond Søren Grothe Petersen Engvej 18B, 4700 Næstved / orredfonden@gmail.com Generel holdning til projektet Alternativ C kanokanal/30 cm Alternativ D sænkning 70 cm Torpe Kanal forlængelsen Kommentarer til modeller og beregningsmetoder Øvrige kommentarer Ørredfonden er tilhænger af projektet (særligt det oprindelige). Ikke så meget af hensyn til den tykskallede malermusling men aht. den generelle forbedring af miljøtilstanden i Susåen, som vil betyde øget biodiversitet, og bedre muligheder for en ørredbestand i Susåens hovedløb, samt genkomst af hvidfinnet ferskvandsulk og elritse. Med det oprindelige forslag var en mulighed for genetablering af laksebestanden enten ved genindvandring af fejlgængere eller måske udsætninger, da Susåens oprindelige gydepladser ville blive gravet/skyllet fri af det oprindelige forslag. Større biodiversitet og bedre gyde- og opvækstforhold mellem Gunderslev Bro og Holløse Mølle. Vel bedre end ingenting. Det øgede fald vil betyde større biodiversitet pga. forbedring af vandkvaliteten på hele strækningen. Strækningen bliver også lidt længere. Større biodiversitet og bedre gyde- og opvækstforhold mellem Gunderslev Bro og Holløse Mølle. Det bedste alternativ i forhold til det oprindelige projekt. Det har vi ikke noget imod. Det skal være muligt for vandrende fisk frit at kunne vælge at svømme op i søen eller ad Torpe Kanal. En form for spærring ved udløbet af Bavelse Sø vil være helt og aldeles uacceptabelt. Ingen Vi ser meget gerne et restaureringsprojekt af Susåens nedre løb fra Herlufholmbroen. Enten i form af en fjernelse af opstemningen ved Kranøen eller etablering af et omløb igennem Rådmandshaven P Side 20 af 42

21 Indsender af høringssvaret Generel holdning til projektet Alternativ C kanokanal/30 cm Alternativ D sænkning 70 cm Torpe Kanal forlængelsen Kommentarer til modeller og beregningsmetoder Øvrige kommentarer Danmarks Sportsfiskerforbund Natur- og Miljøteamkoordinator Christian Skotte og Natur- og Miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen. Danmarks Sportsfiskerforbund vil rose Næstved kommunes initiativ med et naturgenopretningsprojekt af Nedre Suså. Vi vil opfordre Kommunen til at vælge Alternativ D, da det efter vores vurdering, er den løsning der løser de udfordringer der er for opfyldelse af vandområdeplanernes miljømål i Susåsystemet. Rambøll skriver i den tekniske forundersøgelse: Der vil sikres en væsentligt forbedret faunapassage i Suså, dog vil en væsentlig del af stuvnings-zonen opstrøms Holløse Mølle bevares (ca. 2,5 km) hvilket kan have negativ påvirkning på nogle fiskearters vandring, f.eks. ørred. Da ørred er ét af vandområdeplanernes miljø, vil der være en stor risiko for manglende målopfyldelse, hvis denne løsning vælges. DSF anbefaler denne løsning, da det er den bedste for Susåens flora og fauna og samtidigt den billigste, vil det være oplagt at det er dette alternativ, som der arbejdes videre med. Rambøll skriver: Der vil stadig være en fordeling af vand mellem Suså og Holløse Mølle hvor der skal indtages en delvandmængde til Holløse Mølle, f.eks. via en pumpe og det direkte opland. Ved denne løsning er der ikke nogen direkte forbindelse mellem Suså og Møllesøen og derfor ikke nogen risiko for fejl-vandringer. Dette er en god idé, da projektet kan udføres i kombination med Alternativ D for at sikre en potentiel hurtigere udveksling af tykskallet malermusling og værtsfisk mellem Øvre og Nedre Suså og dermed medvirke til en sikring af projektets succes. Rambøll er et velrenommeret konsulentfirma, med stor erfaring i naturgenopretning, og har udført mange fine vandløbsprojekter i Danmark. DSF anbefaler at løsning D i sammenhæng med en snarlig fjernelse af den nedstrøms beliggende Maglemølle. Herved vil vi få genskabe et i Østdanmark unikt frit flydende større vandløb, fra Næstved havn til Bavelse Sø. Alt andent er i strid med Vandrammedirektivet og dermed vandområdeplanernes krav om kontinuitet i Sjællands største vandsystem P Side 21 af 42

22 Indsender af høringssvaret Generel holdning til projektet Alternativ C kanokanal/30 cm Alternativ D sænkning 70 cm Torpe Kanal forlængelsen Broby Kanoudlejning v/peer Henrik Niemann Næstvedvej 79, 4180 Sorø Jeg er generelt for en bedre faunapassage og forbedring af miljøet i åen, men er ikke for at der ændres for meget i kulturlandskabet. Håber at den løsning der vælger tilgodeser kanosejladsen samt bevare den gode oplevelse det er at sejle på Susåen især på denne strækning med det stillestående vand og den blanke overflade. Er ikke tilhænger for dette forslag hvor der laves en kanokanal parallelt med åen dette vil give en negativ opfattelse at sejle på åen, og vil skæmme landskabet. Hvis der skal vælges en anden løsning end at bevare det oprindelige landskab, vil jeg nok vælge løsning D med flere stryg over en længere strækning, ville nok vælge at lave flere stryg helt op til Tystrup sø, for at mindske sænkningen ved Skelby, eventuelt lave nogle slyngninger, for at hæve vandspejlet. Denne løsning er jeg direkte imod. Kommentarer til modeller og beregningsmetoder Øvrige kommentarer P Side 22 af 42

23 Indsender af høringssvaret Generel holdning til projektet Engforeningen Åbakken og Åtoften Ganges Bro ved bestyrelsesmedlem Ole Nyvang, Åbakken 9 og fhv forskningschef for DHI, Jørgen Bo Nielsen, Åbakken 15, 4700 Næstved. Vi har en positiv holdning til projektets primære formål: at bidrage til bevarelse af den tykskallede malermusling, så den ikke uddør. Vi har en negativ holdning til Rambølls forslag både C og D, dels fordi de er helt unødvendige tiltag ifht projektets primære formål, dels fordi Rambølls beregninger er utilstrækkelige, hvorfor mange konsekvenser både i åen og dens bredder ved både forslag C og D ikke er tilstrækkeligt belyste. Relevante beregningsmodeller, der kan belyse nogle af disse konsekvenser, eksisterer, men de er ikke er taget i anvendelse af Rambøll. Det kan betyde at de mål, som Rambøll opstiller slet ikke nås måske tværtimod - samt de konsekvenser som tiltagene afstedkommer kan blive alvorlige både ifht floraen på bredderne samt ifht livet i Susåen. Dertil kommer, at en årsagsanalyse hvad er grunden til at fauna og flora niveauet ikke er over 5 - helt glimrer ved sit fravær. Vi skal senere begrunde ovenstående, men vores konklusion er, at projektet skal udsættes indtil forholdene er tilstrækkelig undersøgte. Der er jo heller ikke noget der haster. Så længe at åens fauna og flora niveau ligger over 4 hvad den gør og har gjort længe kræver miljøstyrelsen ingen tiltag til forbedringer. Men man kan måske også stille sig tilfreds med, at man ved alene at være fokuseret på projektets primære formål bidrager til at redde en uddøende race den tykskallede malermusling. Og så lade det være det. Og derved bevare åen som den er og som den stort set har været siden den første mølle og opstemning blev anlagt i Holløse i 1200-tallet. Vedr. projektets primære formål. Foreningen er positiv indstillet overfor projektets primære formål, som det formuleres af UC-lifes projektbeskrivelse fra 2016: The main objective of the UC LIFE Denmark project is to contribute to obtaining a favourable conservation status of the thick shelled river mussel in Denmark and in the Continental biogeographic region. Altså at bidrage til at en truet dyreart - den tykskallede malermusling opnår en gunstig bevarende bestand i Danmark. Det kræver at man finde optimale betingelser for den og dens værtsfisk levevis. Sådanne optimale betingelser er der bl.a iflg. Søren Madsen (se ref fra 21/6-17) allerede i øvre Suså på 13 km lang strækning, hvor man allerede har konkrete tiltag til udsættelse af malermuslingen og dens værtsfisk. Iflg UC life er målet nye muslinger, når projektperioden slutter 31/ Erfaringerne med malermuslingens overlevelse og udbredelse i øvre Suså kan måske efter nogle år overføres til Nedre Suså efter Holløse mølle, hvor man så kan forsøge at udsætte malermuslinger fra øvre Suså i Nedre P Side 23 af 42

24 Suså. Iflg. Søren Madsen (udtalt til ut på mødet 26/6-18) er det vurderingen, at der allerede i dag er områder i nedre Suså efter Holløse mølle, som vil være velegnede habitater for Malermuslingen, men det er ikke undersøgt i nærværende projekt, da projektstrækningen kun går til Holløse mølle. Hvilket i øvrigt synes uforklarligt. Hvorfor har man ikke medtaget en af de mest oplagte strækninger? Det skal i øvrigt her bemærkes at malermuslingerne og dens værtsfisk ikke behøver at leve i en sammenhængende strækning for at overleve. Iflg cand scient Peter Wiberg-Larsen (internationalt anerkendt biolog, tidligere ansat i miljøministeriet med særlig interesse for bl.a muslinger) er det tilstrækkeligt med 3 til 5 km samlet strækning for at en bestand kan overleve. (Iflg Powerpoint fra foredrag i Fensmark om malermuslingen 5/11-17) Dvs man kan sagtens have en bestand i øvre Suså, som ikke har forbindelse til en bestand i nedre Suså. Hvis projektets primære formål - at bevare og udbrede malermuslingenholdes for øje giver det ingen mening ikke at lade de mest oplagte habitater bl.a. nedre Suså efter Holløse mølle - indgå i projektet, men i stedet bruge mange ressourcer på at analysere og udarbejde forslag på den allermindst egnede strækning på hele Susåen ifht malermuslingens levebetingelser, nemlig strækningen mellem Bavelse sø og Holløse mølle. Der er som udgangspunkt for lidt strøm og dermed for lidt ilt og desuden er bundforholdene ikke egnede til Malermuslingens levevilkår. Og i øvrigt, er de 13 km i øvre Suså så ikke et tilstrækkeligt stor og gunstigt habitat, til at det primære formål med projektet kan siges at være opfyldt? Man kan med cand scient Peter Wiberg-Larsen, som har viden om Susåprojektet, spørge: er det overhovedet relevant og vigtigt at skabe nye levesteder på strækningen fra Tystrup-Bavelse sø til Holløse mølle? Kan man forestille sig mulige levesteder nedstrøms Holløse mølle? (Iflg føromtalte foredrag i Fensmark 5/11-17) Man må spørge: Hvad er motivet for at lave levesteder for malermuslingen i strækningen Bavelse sø og Holløse mølle, når det slet ikke er nødvendigt for malermuslingen? Man kunne få den mistanke at malermuslingen bruges som legitimering for at få fat i nogle EU midler, som så bruges til helt andre formål end det var tiltænkt nemlig til malermuslingens overlevelse. Vedr. projektes sekundære formål Når strækningen fra Bavelse sø til Holløse mølle er en del af projektet må P Side 24 af 42

25 det skyldes projektets sekundære formål: At a secondary level, the project will also benefit endangered habitat types (Annex I-listed) of the EU Habitats Directive, such as water courses of plain to montane levels and Hydrophilous tall herb fringe communities and the Annex II-listed fish, brook lamprey (Lampetra planeri), and spined loach (Cobitis taenia) hence the designation of the Suså site within the Natura 2000 network. Fordi Susåen er udpeget i EU s natura 2000 projekt, vil projektet også tilgodese truede habitatstyper som fx vandløb med flade eller stejle løb, vandstrømme omkranset af høje vækster samt truede fiskearter som fx bæklampret og pigsmerling. Det er antagelig her at projektets navn mere liv i Susåen har sin legitimitet. Men mere liv i Susåen kan man antagelig ikke få selvstændigt EU midler til. Den tykskallede malermusling skal åbenbart være en del af projektet før disse midler bevilliges. Det tænker vi må være forklaringen på, at den tykskallede malermusling absolut skal leve på den mest uegnede strækning på Susåen, selvom alle andre strækninger er tilstrækkelige og langt mere gunstige. Så vidt vi kan læse os frem til fremgår det heller ikke specifikt af EU s projektbeskrivelse, at der gives projektmidler separat til det sekundære formål. Rambølls første prioritet ifht dette sekundære formål er at fjerne opstemningen ved Holløse mølle. Det vil angiveligt give en vis effekt ifht projektets sekundære mål. Men her støder flere hensyn mod hinanden, nemlig hensynet til vandmiljøet mod hensynet til kulturarv og naturudtryk. Der har iflg lokalhistoriker Rasmus Nielsen fortløbende eksisteret en mølle og opstemning ved Holløse siden 1200-tallet. Broen over Susåen har frem til 1703 været eneste bro over nedre Suså. Udover møllen har der også været en kro og en bager i området tæt på møllen. Der er ingen tvivl om at møllen og området omkring den, har været et vigtigt mødested, madsted og opholdssted for vor forfædre helt tilbage til 1200 tallet. Stedet er helt unikt. Der findes ikke tilsvarende kulturmiljøer i Næstved kommunen. Holløse mølle og området omkring den bør bevares for eftertiden. En fjernelse af opstemningen og dermed også fjernelse af møllesøen vil reducere værdien af denne kulturarv fundamentalt. Dertil kommer at en sænkning af vandspejlet omkring bygninger vil iflg erfarne håndværkere betyde, at det træ og den mur, der derved ikke længere står under vand med tiden vil forvitre og forrådne, hvilket i værste fald kan betyde at møllen må rives ned. Så vores holdning er at kulturarvhensynet står over vandmiljøhensynet kulturarven omkring Holløse mølle vil jo aldrig kunne erstattes, hvis den spoleres nu. Vandmiljøet kan derimod forbedres uden at denne kulturarv forsvinder. (se P Side 25 af 42

26 senere) Vedr. værdien af naturudtrykket Mht naturudtrykket er det vanskeligere at afgøre hvad der vægter mest, - natursyn eller vandmiljø - mange finder fx området omkring Skelby smukt det er der, hvor man fx tager bryllupsbilleder mm hvordan vil åen og den omgivelser se ud, hvis man sænker vandspejlet mellem 30 til 70 cm? Det vil næppe bliver kønnere af det. Det er vel heller ingen tilfældighed at forsiden af bogen 100 kulturmiljøet i Næstved kommune er prydet af et billede af opstemningen og møllesøen ved Holløse mølle. Det er vel også fordi, det er et smukt billede? Alt er ikke lige. Noget er smukkere end noget andet, synes vi. Naturudtrykket har en værdi i sig selv. Så også af den grund mener vi, at det har en negativ effekt på naturudtrykket, hvis man fjerner opstemningen eller laver en betydelig sænkning af vandspejlet ved Skelby. Vedr. fjernelse af opstemningen ved Holløse mølle Det er blevet nævnt af kommunen, at man må påregne at opstemningen ved Holløse mølle pålægges fjernet, når den nye vandplanslov kommer i Da loven endnu ikke er udarbejdet, er der ingen, der kan vide det med sikkerhed, men det er nærmest utænkeligt, at der vil komme et generelt krav om at alle opstemninger i Danmark skal nedlægges af hensyn til vandmiljøet. I givet fald ville det fx betyde at dæmningerne ved Brede og Rådvad og mange andre værdifulde kulsturarvssteder i Danmark ville blive spolerede. Det vil selvfølgelig ikke ske. Vi har kontaktet miljøstyrelsen af 2 omgange for at få deres syn på det. Første gang 20/9-17: Cand.scient Bjørn Hove Kjer Jessen (BHKJ) skriver flg.: Spærringen ved Holløse mølle med spærringsnummer NYK-3184, er ikke omfattet af indsatsprogrammet for vandområdeplan Det er kommunen, der er ansvarlig for gennemførelse af vandløbsprojekter omfattet af indsatsprogrammet i vandområdeplanerne, herunder fastlægge, hvilke fysiske ændringer, der konkret kan foretages for at sikre målsætningsopfyldelse i vandløbet. Forud for gennemførsel af et konkret projekt skal kommunen udarbejde en konsekvensvurdering af indsatsen. Som en del af denne proces skal kommunen vurdere, hvorvidt indsatsen har betydning for bevarelsen af kulturminder. Kommunen skal således vurdere, om kulturhistoriske hensyn er til hinder for gennemførsel af en indsats, jf. vandløbslovens 37, stk. 3.2 og 3. MVH Bjørn Bjørn Howe Kjer Jessen cand.scient Østjylland P Side 26 af 42

27 Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Vasevej Randers NV Tlf mst@mst.dk mst.dk Med andre ord er det suverænt op til politikerne i kommunen i dag, at afgøre ud fra en konsekvensvurdering om hvorvidt og hvordan man skal beskytte kulturarv mod evt ødelæggelser ved at følge vandplanlovens mål. Vi har efterfølgende (14/8-18) haft telefonisk kontakt med Bjørn Howe Kjer Jessen (BHKJ) for at få hans vurdering af hvad den nye vandplanslov efter 2021 evt. kan indeholde mht vandafspærringer og kulturarv. BHKJ udtaler: Praksis er i dag, at man tager vidt hensyn til kulturværdier. Ofte betyder det at projekterne bliver dyrere, fordi man laver tiltag fx bræmmer, der beskytter kulturværdier. Den nye vandplanslov gældende fra 2021 til 2027 vil uden tvivl også give mulighed for at tage hensyn til kulturværdier, iflg BHKJ, alt andet vil betyde ødelæggelse af værdifulde kulturværdier og det kan BHKJ simpelt hen ikke forestille sig vil ske. Man har altid taget hensyn til kulturværdier og det vil man også fremover. Er BHKJ s utvetydige vurdering. Mao vil det fortsat være kommunens fulde ansvar at lave en konsekvensvurdering af ændring af vandløb som følge af vandplanslovens intentioner, uanset størrelse og omfang af ændringen og efter en konsekvensvurdering lade politikerne tage stilling i hvilket omfang, der skal tages hensyn til fx kulturværdier. Der vil således ikke komme et ultimativt påbud om nedlæggelse af en opstemning ved Holløse mølle, som det ellers er blevet fremført af kommunen - heller ikke i den nye vandplanslov fra Det vil altid være forbundet med et politisk valg. Ændringer af Torpe kanals løb Da Torpe kanal ikke er udpeget til et Natura 2000 område kan det ikke indgå i EU life projektet og dermed heller ikke få EU tilskud til ændringer. Dertil kommer at Torpekanalen aktuelt er tørlagt på store strækninger, hvilket vel vil betyde at det er et uegnet habit for malermuslingen. Så ifht projektets primære formål er forlængelsen af Torpe kanal, hvor mere spildevand føres ud i Susåen ikke alene irrelevant, men også i modstrid EU projektets erklærede mål om at forbedre vandmiljøet.( herom senere) Og det er vi selvfølgelig i mod, især når der findes andre muligheder, nemlig at de 226 ejendomme, som det iflg. Rambøll omhandler, selv må tage ansvar for deres spildevand og betale hvad det koster, ligesom alle andre i dette land må. Evt ved pilerensningsanlæg, som flere har held med og som vel kan finansieres ved favorable lån fra kommunen, ligesom det P Side 27 af 42

28 gøres ved installationer af fjernvarme? Alternativ C kanokanal/30 cm Alternativ D sænkning 70 cm Den mindst ringe af de to løsninger men kun fordi indgrebene er mindre end for Alternativ D. Indgrebene er ikke påkrævede for at nå det primære mål om bevarelse af den tykskallede malermusling. Indsatsen i øvre Suså er tilstrækkelig for dette mål. Såfremt man ønsker mere end dette habitat, er der bedre potentielle habitater nedstrøms for projektstrækningen, som kan bringes i spil for en langt lavere pris. Store og dyre indgreb med små positive effekter (f.eks. sker der ikke forbedringer af de fysiske forhold hele vejen op til Bavelse Sø). Selv de positive effekter i forhold til det sekundære mål om mere liv i Susåen er mest spekulative. Det er f.eks. ikke dokumenteret, om andre indsatser (f.eks. overfor næringsstofbelastning fra bredderne) vil have større effekt for livet i Susåen og dermed om en forbedring af de fysiske forhold har ringe faktisk effekt. De gennemførte undersøgelser viser negative konsekvenser for flere sjældne, brednære plantearter. Overraskelser i form af negative effekter for sjældne insekter og fuglearter er ikke usandsynlige såfremt dette alternativ iværksættes. Projektet kan reelt føre til Mindre liv i Susåen. Kanolivet får en anden karakter, når et langt stræk skal tilbringes i en kunstig kanal. Tivoli mere end naturoplevelse? Som anført andetsteds, er fremtidige krav om fjernelse af spærringer i åen ikke ubetingede. Kulturværdier skal indgå i den samlede vurdering. Samlet set er vi modstandere af dette alternativ. Såfremt man ønsker at forbedre fiskepassagen ved Holløse Mølle og eventuelt skabe en bestand af malermuslinger i nedre Suså, så kan der findes billigere løsninger med færre negative effekter for natur og friluftsliv, f.eks. i form af forlængelse af det nuværende omløbsstryg. Den mest ringe af de to løsninger med dramatiske negative effekter for kanoliv og kulturværdier. Indgrebene er ikke påkrævede for at nå det primære mål om bevarelse af den tykskallede malermusling. Indsatsen i øvre Suså er tilstrækkelig for dette mål. Såfremt man ønsker mere end dette habitat, er der bedre potentielle habitater nedstrøms for projektstrækningen, som kan bringes i spil for en langt lavere pris. Store og dyre indgreb med små positive effekter. F.eks. sker der ikke tilstrækkeligt store forbedringer af de fysiske forhold hele vejen op til Bavelse Sø til at sikre passagen af fisk til søerne og strækningen bliver ikke velegnet som habitat for malermuslingen (jvf Rambølls hovedrapport, men delvis omgået (forskønnet) i den kække bemærkning til gavn for malermuslingen i det korte resumé til Teknisk Udvalg). Selv de positive effekter i forhold til det sekundære mål om mere liv i Susåen er mest spekulative. Det er f.eks. ikke dokumenteret, om andre indsatser (f.eks. overfor næringsstofbelastning fra bredderne) vil have langt større effekt for livet i Susåen og dermed om en forbedring af de fysiske forhold har ringe faktisk effekt. De gennemførte undersøgelser viser negative konsekvenser for flere sjældne, brednære plantearter. Overraskelser i form af negative effekter for sjældne insekter og fuglearter er ikke usandsynlige såfremt dette alternativ iværksættes. Projektet kan reelt føre til Mindre liv i Susåen. Kanolivet ændres radikalt og umuliggøres på væsentlige strækninger mellem Bavelse Sø og Holløse Mølle, når vandstanden er typisk for en god sommer. Et flagskib i kommunens turistindsats sættes på spil P Side 28 af 42

29 Som anført andetsteds, er fremtidige krav om fjernelse af spærringer i åen ikke ubetingede. Hensyn til kulturværdier skal indgå i den samlede vurdering. Alternativ D vil med stor sandsynlighed medføre forfald og nedlæggelse af møllen og dermed et brud på mere end 800 års mølledrift ved Holløse. Samlet set er vi ubetingede modstandere af dette alternativ, som vi anser for katastrofalt for kulturværdier og turisme i Susådalen. Torpe Kanal forlængelsen Vi har svært ved at forestille os, at dette delprojekt har andre fortalere, end de lodsejere, som måske kan slippe for at rense deres spildevand, såfremt det gennemføres. Det bør derfor behandles som et spildevandsprojekt og bør på ingen måde indgå i et projekt, som har mere liv i Susåen som målsætning. Langsigtet tvivler vi på, at projektet faktisk vil tjene selv dette spildevandsformål, idet kanalen som bekendt er udtørret nu og spildevand derfor alligevel (i alt fald delvis) må forventes at belaste Bavelse Sø. Kravene til rensning vil næppe bortfalde. Vi finder det på alle måder uacceptabelt - og i direkte modstrid med EU projektets erklærede mål - at genemføre dette delprojekt, som vil medføre belastning af Susåen og Karrebæk Fjord med husspildevand. Dette gælder uanset eventuelle kompenserende indgreb i form af bedre spildevands/fosfor-rensning andre steder. Hvis man bare kan rense lidt bedre, hvorfor gør man så ikke bare det allerede? Vi finder det også helt og fuldt uacceptabelt at ødelægge værdifuld natur i Bavelse Sø med en kunstig kanal. Vi nægter at tro, at det kan være i overensstemmelse med formål og hensigter med Natura 2000 beskyttelsen af området. Vi be r om mere liv i Susåen ikke mere spildevand! Kommentarer til modeller og beregningsmetoder Vi har ingen kommentarer til de faktisk gennemførte modelberegninger. Såfremt kommunen ønsker en second opinion med hensyn til disse, er DHI sikkert villige til at påtage sig den opgave. Vi har derimod kommentarer til modelberegninger, som ikke er gennemført: Rambølls beregninger (som bestilt af kommunen) handler udelukkende om de fysiske forhold (vandstande og strømhastigheder). Det er fuldt ud muligt også at opstille modeller for de kemiske og biologiske forhold. Hvorfor mener vi at man bør gøre det? Det bør man gøre, fordi man ønsker at forbedre vandkvaliteten i Susåen og skabe mere liv i åen. En vandkvalitetsmodel vil kunne bruges til at vurdere hvilke parametre, man skal fokusere på, for at nå dette mål. Er det (som Rambøll rapporten indirekte postulerer, men ikke dokumenterer) tilstrækkeligt at ændre de fysiske forhold, eller er det i virkeligheden helt andre forhold, der skal ændres på, hvis vi skal hæve kvaliteten af Susåen fra faunaklasse 5 til 6 eller 7? Det kunne f.eks. med stor sandsynlighed være tilledningerne af næringsstoffer fra omgivelserne, som er begrænsende for forbedringer i vandkvaliteten, og der er også andre muligheder, som man kan belyse ved hjælp af en vandkvalitetsmodel. Vi synes ikke det er forsvarligt at lave omfattende og dyre indgreb med forbedringer i vandkvaliteten som det erklærede formål, når man ikke dokumenterer effekterne på forhånd ved hjælp af de midler (modelværktøjer), som står til rådighed P Side 29 af 42

30 Øvrige kommentarer Vi vil gerne starte denne del med at benytte lejligheden til at rose forvaltningen for en forbilledlig involvering af interessenter i dette forløb. Vi håber, at den politiske behandling vil få glæde af denne inddragelse af mange interessenter og ildsjæle, der brænder for en levende Suså. Vores overordnede anbefaling vedrørende projektet er: Lad os skynde os langsomt! Lad os først se effekterne af indsatsen i Øvre Suså, før vi træffer beslutninger for Nedre Suså. Hvis indsatsen viser, at det er muligt at skabe en bæredygtig bestand af den tykskallede malermusling i Øvre Suså, så lad os gentage aktiviteten (og sikkert både bedre og billigere, nu da vi har erfaringer på området) i Nedre Suså. Lad os arbejde målrettet for mere liv i Susåen men ud fra et helhedssyn, som baserer sig på bedre viden om de biologiske såvel som de fysiske processer (vandkvalitetsmodeller) og et helhedssyn, som sikrer bevarelse af 800 års kulturarv ved Holløse Mølle og Næstveds største turistattraktion: en attraktiv kanofart. Lad os ikke diktere af frygten for mulig EU-lovgivning om fjernelse af fysiske barrierer når virkeligheden ifølge nationale myndigheder bliver, at der stadig skal laves konsekvensanalyser og tages helhedshensyn før en beslutning om fjernelse kan træffes. Lad os først tænke i forbedringer af det eksisterende omløbsstryg i stedet for et langt dyrere projekt med masser af muligheder for negative konsekvenser. Forbedringer er mulige. Lad ikke EU-projektet i sig selv styre beslutningerne! EU ønsker en bedre Suså og vil formentlig være til at få i tale, når argumenterne er gode P Side 30 af 42

31 Øvre Suså Vandløbslaug Øvre Suså Vandløbslaugs Høringssvar vedrørende: Teknisk forundersøgelse for naturgenopretning af Nedre Suså, Rambøll, juli Generelt: Vandløbslaugets holdning til Life projektets mål, at skabe bedre levevis for Susåens fauna med fokus på rødlistearten tykskaldet malermusling, er generelt positiv, såfremt de trufne løsninger bliver afvejet i forhold til hele Susåens fremtidige drift og vedligeholdelse, herunder såvel forhold til flora, fauna, turist- samt erhvervsinteresser m.m., og at dette sker under hensyn til den virkelighed den pågående klimaændring vil forårsage. I referatet fra 20/6/18 angives Rambøll Konkluderer, at projekterne ikke vil have konsekvenser for vandafledningen, hverken nedstrøms eller opstrøms. Der vil heller ikke ske nogen påvirkning ved påregnet klimafaktor. Denne konklusion finder vandløbslauget ikke dokumenteret. Life projektets foreslåede alternativer, C og D, vil påvirke hele Susåens opland, ikke blot Næstvedkommunes opland, men også de tre andre kommuner, som afleder og belaster Susåen og dens recipient Karrebæk Fjord. En beslutning om iværksættelse af Life projektet, bør derfor behandles af et oplandsråd for Susåen, hvor alle fire kommuner er repræsenteret. Dette forslag om etablering af et oplandsråd for Susåen er fremsat og under behandling af kommunerne, såvel som det indgår i det rådgivende udvalgs svar til Miljø og Fødevareministeren, som er afleveret af Henrik Høeg udvalget. Life Projektets konsekvenser for den fremtidige drift og vedligeholdelse af Susåen, vil have/har store konsekvenser for Hele Susåens vandafledning, og bør afhandles med de øvrige kommuners planer, herunder ændret kloakering, vandafledning m.m. som pågår i alle de fire kommuner. Life projektet er derfor et oplagt Projekt for et kommende oplandsråd for Susåen. Projektet foreslåede løsninger, har alle stor indvirkning på den /de fremtidige muligheder for Susåens vandafledning. Det udgangspunkt der er taget i Rambølls forslag, er tal for vandføringen ved Holløse Mølle i perioden Disse vandføringsmængder er resultatet af den styring af sluserne som er foretaget, for at holde en defineret vandstand i Bavelse sø. En ureguleret vandføring, (dvs. hvis Holløse Mølle fjernes) fra Øvre Suså via Bavelse Sø kendes ikke. Ifølge Vandområdeplanen for Sjælland 2016, pålægges kommunen at fjerne de fysiske spærringer ved såvel Magle Mølle og Holløse Mølle. LIFE projektet foreslåede løsninger imødekommer delvis dette påbud. Set i forhold til de krav det fremtidige klima vil stille/stiller, hvor langt større vandafledningsmængder skal kunne håndteres af Susåens nuværende fysiske udformning, så vil dette kunne ske omkostningslet, hvis Magle Mølle og Især Holløse mølle bevaredes og indgik i en aktiv styring af vandafledningen hen over året. Disse fysiske reguleringsmuligheder/spærringer evt. suppleret med en aktiv udnyttelse af fordelerbygværket (mellem Torpe Kanal og Susåen) vil kunne danne basis for et hydrologisk projekt for intelligent styring af Susåens vandafledning. Med erfaringerne fra 2018 er det på høje tid at P Side 31 af 42

32 der tages stilling til, hvilke af Susåens tilløb der vil/ikke bør, løbe tør om sommeren for herigennem at koncentrere indsatsen på at skabe forhold for flora og fauna, kano sejlads, erhvervsinteresser m.m.. Øvre Suså Vandløbslaug er parat som aktiv medspiller i arbejdet for at forbedre forholdene for Tykskallet Malermusling i såvel Øvre- som Nedre Suså, men det bør ske i en holistisk afvejning, til gavn for hele Susåens opland. Alternativ C-kanokanel /30cm Dette alternativ er det bedste, da det ikke helt fjerner muligheden for at sluserne ved Holløse Mølle stadig vil kunne buste vandafledningen i ekstremsituationer. Løsningen giver dog ingen mulighed for at beregne strygenes vandafledning, og dermed heller ikke mulighed for at styre vandstanden i Bavelse Sø, når strygets vandafledningsevne ikke kendes. Undertegnede har ved de afholdte møder, anmodet om en tabel over vandafledningen ved det øverste stryg i m3 /sek. i relation til vandstanden (f.eks. målt ved Bavelse Sø Udløbet ). En sådan tabel over vandafledningen vil kunne bruges til at estimere konsekvenser for oversvømmelser/vandstand i Øvre Suså beregnet ved forskellige klimascenarier. En anmodning om disse oplysninger er besvaret med at dette ikke indgik i Rambølls opgave. Alternativ D -sænkning 70 cm Denne løsning er helt urealistisk, på trods at det er det Miljø og Fødevareministeriet pålægges Kommunen i Vandrådsplan Vi har ingen heller ikke i dette alternativ D, tal for vandafledningen som beskrevet under Alternativ C, her ledes alt vand over strygene, og al mulighed for at styre vandafledningen er fjernet. Torpe Kanal forlængelsen Torpe Kanalens forlængelse kan i en fremtidig integreret løsning være yderst værdifuld ved at aflaste Øvre Susås vandafledning og dermed mindske de nuværende oversvømmelser af Øvre Suså som er konstateret i de senere år. At den også som det fremgår af Rambølls rapport vil være en mulig kortere faunavej fra og til Øvre Suså udenom Tystrup Bavelse søerne er givet. Iværksættes Intelligent styret vandafledning af Susåen vil etablering af en hydraulisk styret port i fordelerbygværket, være egnet til at hindre/mindske oversvømmelser nedstrøms i en fremtidig intelligent vandafledning. Kommentarer til modeller og beregningsmetoder Rambølls rapport og beregninger er et sobert dokument, hvor Rambøll og projektleder i hele projektforløbet har udvist vilje til forhandling med såvel lokale lodsejere og interessenter i relation til den kommunalt stillede opgave. Det er ærgerligt at udgangspunktet for beregningerne har været forkert, dvs. de målte Vandafledninger for Holløse Mølle i perioden , ikke har taget hensyn til at disse tal er et resultat af de foretagne manuelle styringer af sluserne, for at sikre et defineret vandspejlet i Bavelse sø. Øvrige kommentarer Til den kommende politiske behandling, er det nødvendigt i et så omkostningstungt projekt at sikre en løsning der er fremtidssikret, dvs. at den nuværende viden om konsekvenserne af klimaændringen inddrages for imødegå kommunale fejlinvesteringer. GEUS (2014) har beregnet at vandafledningen ved Holløse Mølle, ved en 10 års hændelse, i 2050 skal kunne afledes 15 m3/sek. mere end i 2014, dvs. vandafledningskapaciteten skal øges fra 40 m3/sek. i 2014 til 50 m3/sek. i år De nuværende sluser giver mulighed for en vis styring af vandafledningen, og dermed nogen mulighed for at holde vandspejlet i P Side 32 af 42

33 Bavelse sø, men sluserne giver samtidigt mulighed for at øge eller mindske vandafledningen fra Øvre Suså i definerede perioder over året, hvilket kan imødegå tabsgivende oversvømmelser i Øvre Suså. Øvre Suså Vandløbslaug anbefaler TU at pålægge projektledelsen, at klimasikre LIFE projektet til det kendte vandafledningsbehov i 2050, ved at inddrage relevant ekspertise. Øvre Suså Vandløbslaug kan henvise til DHI, der i forbindelse ved konferencen afholdt i 2012, med titlen Status og mulighed for at forebygge tabsgivende oversvømmelser i Susåens opland og Byer. Her holdt Hydrolog Torsten Vammen Jakobsen DHI, indlægget Udvikling af model til realtidsstyring af vandafledning fra Susåens oplande. Øvre Suså Vandløbslaug stiller sig til rådighed for projektets videre bearbejdning og forhandling. På Bestyrelsens vegne K. E. Thonke P Side 33 af 42

34 Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm Generel holdning til Susåprojektet I DOF Storstrøm ville vi med glæde have set, at kommunen havde prioriteret og haft fokus på et langt mere fremtidsperspektiveret løsningsforslag end de nu fremlagte, som er i endelig høring, og hvor fokus havde været på, at beboerne i Spragelse by alle fik kloakering og/eller septiktanke; med mulighed for at ansøge om tilskudsordninger, så alle beboere ville have økonomi til en sådan gennemførelse. Mens projektet har stået på, er der sket en udvikling af verdens viden om og ikke mindst fysiske erfaringer med klimaforandringer. Konsekvensvurderinger af fremtidige voldsomme uforudsigelige regnskyl og langvarig tørke, som vi i mild grad har set i hhv og i sommeren 2018, bliver meget aktuelle. Ser vi til nabolande, ser vi meget kraftige følger heraf med jordskred og oversvømmelser. Der er derude sket en erkendelse af, at vandløbene ud over at være natur, og som hidtil afløb for sædvanlig regn og spildevand, også er vores eneste mulighed for at regulere vandafstrømningen fra landskabet så, at vi kan tilpasse den til de øjeblikkelige forhold hurtigt. I flade Danmark, hvor de vandløbsnære tidligere fugtige, svampede arealer er pløjede og sammenkørte af tunge landbrugsredskaber gennem mange år, har den vandløbsnære jord mistet tørven og evnen til at tilbageholde vand, ligesom markerne længere fra åen er drænede og vandets vej til åerne er hurtig. I vores interne debatter i Dansk Ornitologisk Forening om Susåprojektet, når vi frem til, at Susåprojektets store interesse for den en enkelt art som Tykskallede malermusling og dens værtsfisk, er ude af trit med den virkelighed, som imens kører videre udenom, desværre. Det væsentligste i menneskenes forhold til Susåen og andre vandløb fremover er: Hvordan skal Susåens fysiske forhold indrettes, så åen kan holde meget vand og blive den ventil, vi kan regulere vandet i landskabet med. Det aspekt er slet ikke med i projektet, som jo ellers er er fint og grundigt projekt. Det er Dansk ornitologisk forening opfattelse, at dette bør have 1. prioritet, når man vælger løsning. Vi har i foreningen ikke den tekniske indsigt til at vurdere de foreslåede forløb af vandet, som er beskrevet i projektet og indvirkningen på malermusling, Elritsen og kanoer, men håber og anbefaler, at klimatilpasning fremadrettet får en høj prioritering i planlægningen og udførelsen, af hensyn til Susåens meget store opland, som skal afgive, og til Næstved by, som skal modtage alt vandet. Med venlig Hilsen DOF Storstrøm Michael Thelander Løjtoftevej Nakskov Tlf.: P Side 34 af 42

35 Indsender af høringssvaret Generel holdning til projektet Søren Thomasen Ladbyvej 76, 4700 Næstved Landmand og lodsejer lige nord for Ladby. Medlem af lodsejerforeningen for Nedre Suså. Jeg synes at det er uholdbart at bruge skatteborgernes penge (EU/DK) på dette projekt. Jeg har aldrig set Susåen i så god stand som nu, og så ren. Susåens formål nummer 1 er at lede vand væk fra markerne. Et projekt der startede som et middel til at undlade kloakering er pludselig blevet til en sag om en musling. Det er simpelthen helt hen i skoven. Projektet er sat i gang i øvre Suså, og der kan man passende fortsætte og så lade Nedre Suså i fred. Det skaber ingen værdi for naturen (ud over en lille ubetydelig musling). Fokusér hellere på afvanding af åen i en tid med store regnmængder og behov for afvanding ikke kun for landmænd men også private. Man har søgt tilskud til dette projekt fra EU, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange penge NK har brugt på dette miljøprojekt indtil nu. Det kan man så passende fortælle til dem der er påvirket af besparelser på skoler, ældre, veje osv. Et andet problem er at der er embedsmænd der ikke er uvildige i denne sag, og ikke arbejder objektivt, men prøver at fremme deres egen dagsorden. Min anbefaling : Glem projektet og fokuser på mennesker Susåen har det bedre end den har haft det i mange år, og lad os dog ikke lave om på det. Lav så venligst en regnestykke og vis borgerne i NK hvad dette har kostet. Kære politikere tag ansvar og lad ikke embedsværket styre P Side 35 af 42

36 Indsender af høringssvaret Rasmus Nielsen, Nederlandsvej 7, 4160 Herlufmagle Privatperson, lokalhistoriker Generel holdning til projektet Umiddelbart bærer hele projektet præg af projektmageri: der er nogle EUpenge, som kan bruges, hvis Næstved Kommune kan formulere et rigtigt projekt. Projektet er ikke opstået på baggrund af en i forvejen erkendt og undersøgt problemstilling, men på baggrund af mere eller mindre tænkte og skiftende problemstillinger, som kan falde ind under betingelserne for EU-midler, startende med et kloakeringsproblem ved Torpe Kanal til at blive et problem omkring tykskallet malermusling til et påstået problem omkring opstemninger af Suså. Projektet har som målsætning at skabe naturgenopretning for Nedre Suså, men hverken i Niras eller Rambølls forundersøgelser er det blevet præciseret, hvad en naturgenopretning egt. betyder. Der skrives flere steder, at det tilstræbes at vandstanden sænkes til et naturligt niveau i Nedre Suså. Hvad er et naturligt niveau? I de sidste 900 år har der været anlagt opstemninger til vandmølledrift i Suså Maglemølle ved Næstved, Holløse Mølle, Strids Møller + div. broer i tidens løb og disse opstemninger har naturen for længst lært at leve med og i og har for længst etableret et velfungerende økosystem. En naturgenopretning til et naturligt niveau i Nedre Suså er en forestilling, som ingen absolut ingen kan dokumentere eller beskrive præcist. Rambølls rapport er da også på mange parametre usikker på om, og i hvilket omfang, de foreslående ændringer i Suså vil få de tilsigtede? virkninger. Det forekommer også umiddelbart besynderligt at etablere en kunstig kanokanal i direkte tilknytning til et påstået naturgenopretningsprojekt! Holløse Mølle Holløse Mølle har eksisteret med en opdæmning af Suså til mølledrift i minimum 800 år. I starten af 1800-årene blev der ved anlæggelsen af Den Danneskjoldske Kanal skabt en kunstig ø opstrøms Holløse Mølle i den naturligt skabte møllesø i Suså. Øen blev skabt for at kunne etablere en kammersluse, der sikrede at prammene med brænde kunne ledes udenom Holløse Mølle uden at Den kgl. Privilligerede mølle mistede vand til mølledriften. Et tilsvarende anlæg med en kunstig ø, en kammersluse og et slusehus blev opført lige opstrøms for den daværende Maglemølle Vandmølle ved Næstved. Pramsejladsen startede i september 1812 og stoppede definitivt i Efter kanaldriftens ophør blev kammerslusen ved Holløse Mølle afløst af et stigbord ved slusehuset. Stigbordet blev i starten af 1990-erne erstattet af det nuværende stryg. Stryget blev anlagt med respekt for resterne af Den Danneskjoldske Kammersluse, som stadig ligger i bunden af kanalen. Holløse Mølle ligger ved et naturligt overfartssted over Suså og udgør sammen med Den Danneskjoldske Kanal et samlet kulturmiljø, som vidner om Susås placering i og betydning for den teknologiske udvikling i Danmark. De forskellige skitserede planer om markante ændringer ved og omkring Holløse Mølle og Sluseøen vil have en totalt ødelæggende indvirkning på dette enestående kulturmiljø og den natur, som har tilpasset sig disse P Side 36 af 42

37 menneskeskabte omgivelser. Afsluttende bemærkninger Er der dokumenterede miljømæssige problemer i Nedre Suså skyldes disse ikke menneskeskabte opstemninger for år siden eller for 200 siden, men må være forårsaget af menneskers handlemåde inden for de sidste 80 år. Løsningen må derfor søges i den påvirkning vi mennesker gennem de sidste generationer har påført Suså og ikke ved en påstået naturgenopretning, hvis langsigtede konsekvenser for økosystemet og kulturmiljøet ingen kender P Side 37 af 42

38 Indsender af høringssvaret Generel holdning til projektet Alternativ C kanokanal/30 cm Alternativ D sænkning 70 cm Torpe Kanal forlængelsen Kommentarer til modeller og beregningsmetoder Øvrige kommentarer Lars Christensen Slagelsevej 178, 4700 Næstved Lodsejer ved Ladby Et skoleeksempel på hvordan embedsmænd lykkedes med at manipulere med politikere og bruge mange midler på næsten ingenting. Det hele kan i store træk løses ved dem der forurener torpe kanal selv betaler for rensning af deres spildevand som alle andre og stryget ved Holløse Mølle forbedres. C light model er talelig hvis man absolut skal bruge penge og har masser af dem Nedre Suså vil ved ekstremt vejr blive oversvømmet meget mere, dyr på engene vil drukne, orkideer vil forsvinde fauna ændres. DER ER IKKE FORETAGET KONSEKVENSBEREGNINGER FOR DYR OG PLANTER PÅ ENGENE VED NEDRE SUSÅ VED NOGLE AF PLANERNE Stort anlægsarbejde i følsom natur, dårlig ide. Kan undgås med at dem der udleder spildevand i torpe kanal renser det og at HASLEV KOMMUNE STOPPER ELLER NINIMERER MAXIMALT DERES OVERUDLØBSUDLEDNING TIL SÅ FØLSOMT ÅSYSTEM SOM SUSÅEN Der er ikke foretaget konsekvensberegninger for dyr og planter på engene ved nedre suså. Der er ikke beregnet på på hvordan Susåen ville ha det hvis man forudsatte at Haslev Kommune og andre større rensningsanlæg minimerede deres overløb med feks. 90 % og spildevand til Torpe Kanal renses Det bør undersøges om det er muligt ved forbedring af stryget ved H.M og overløbsminimering fra rensningsanlæg og rensning af spildevand til Torpe Kanal af opnå den Tilføj gerne overskrifter og flere rækker. ønskede miljøeffekt Jeg vil søge erstatning hvis der gennemføres projekter der forringer værdien eller anvendelsen af vores eng P Side 38 af 42

39 Fotos Næstved Kommune har som supplement til høringssvarene modtaget følgende fotos fra Frank Breddahl, Carl Schulz og Christian Holt. Billede 1: vandstand i åen set fra broen, og Holløse Mølle til højre Billede 2: højvandsbillede fra Holløse enge med borde næsten dækket af vand Billede 3: lidt Morten Koch idyl med køer i åen P Side 39 af 42

40 Billede 4: lavvande ved Skelby, den såkaldte krigshavn Digebrud i 1988 Billeder fra Gunderslevholm bro Digebrud i 1991 Billeder af Susåen (billederne er modtaget i lille størrelse) P Side 40 af 42

41 P Side 41 af 42

42 Fotos fra Preben Snedgaard, fra digebruddet i P Side 42 af 42