Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Klik for at redigere titeltypografi i masteren"

Benjamin Jeppesen
7 år siden
Visninger:

1 Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

2 Hvem er Danmarks Sportsfiskerforbund? Paraplyorganisation for cirka lystfiskere Grøn organisation med natur- og miljøpolitisk samt fiskeripolitisk profil titeltypografi i Medlem af råd, nævn, følgegrupper med videre Har et decentralt netværk, der dækker hele landet. Samarbejder med myndigheder og landbrug om miljø og natur

3 Siden 2000 er mere end 500 lystfiskere uddannet, så de kan restaurere vandløb i samarbejde med kommuner og lodsejere. Vi har udført mere end 200 restaureringsprojekter i vandløbene siden titeltypografi i

4 Hvordan kan DSF bidrage? Forskellige interesser og mål? Ønsker og forventninger titeltypografi i Natursyn en hindring i sagsbehandlingen? Helhedssyn skal præge vandløbsindsatsen Ådal og å = Et økosystemet - biodiversitet Prioritere indsats med faglig viden Kontinuitet Brug de gode gamle virkemidler Fisk, planter og DVFI i VP Samarbejde de 5 vandveje Fokus på fisk

5 Hvordan kan Danmarks Sportsfiskerforbund bidrage i forhold til projekter i vandløb? titeltypografi i Hjælpe med at finde de gode projekter Godt lokalkendskab og god kontakt til lodsejere Faglig viden Manpower Adgang Klik til foreningspuljen for at redigere Godt fagligt netværk lokalt og nationalt

6 Natur- og fiskerimæssige interesser i forbindelse vandløbene. Har vi forskellige interesser og mål? titeltypografi i

7 Natursyn er personligt og sammensat kan det forstyrre sagsbehandlingen? Faglighed/lovgivning Arter/individer eller helheder titeltypografi i Etik Æstetik Politik Vanetænkning

8 Vandløb og ådale er et samlet økosystem. titeltypografi i Vi skal medvirke og arbejde for at sikre de bedst mulige forbedringer for pengene

9 titeltypografi i Stor diversitet af planter og dyr i den naturlige ådal, med en naturlig hydrologi. Hvis vandløbet samtidigt har sin kontinuitet, er der gode vilkår for selv- reproducerende fiskebestande

10 Fysisk varierede vandløb har højere diversitet af smådyr titeltypografi i (Nikolai Friberg Aarhus 10 Universitet)

11 Plantediversiteten er størst langs naturlige vandløb titeltypografi i (Nikolai Friberg Aarhus Universitet) 11 Baattrup-Pedersen et al. 2005

12 Genskabelse af kontinuitet ved fjernelse af spærringer er måske den vigtigste opgave Spærringer hindrer fisk og andre dyrs vandring. Spærringer reducerer strækninger i vandløb med stort biologisk potentiale De skal fjernes, hvis det er muligt konflikt med 3? titeltypografi i

13 Genskab det naturlige fald på en lang strækning, så der bliver naturlige stryg med gydegrus. Lav ikke gydebanker og stryg for stejle - så skyller gruset titeltypografi i væk og man spilder faldet Opstuvning Unaturligt stejlt Naturligt

14 Vedligehold og oprensning. Grødeskæring og regulativer Mange steder giver det ikke mening at skære grøde andre steder giver det ikke mening at lade være. titeltypografi i

15 Vandløbene skal så vidt muligt have overfladen i terræn oversvømmelser af ådale er naturlige titeltypografi i

16 Der er mange fiskearter i vandløbene men ørreden er den bedste indikatorart titeltypografi i

17 titeltypografi i

18 Vi skal huske at prioritere de rigtige vandløb. Lad os starte med de rigtige vandløb og bruge eksisterende viden. titeltypografi i Træer langs og sten i vandløbet, er billige og veldokumenterede virkemidler, der skaber variation og højere biodiversitet (Nikolai Friberg Aarhus 18 Universitet)

19 Billigt, veldokumenteret og effektivt virkemiddel: Udlægning af sten og grus Skaber variation og øger biodiversiteten Giver gydemulighed for mange fiskearter Bremser vandet og nedsætter risiko for oversvømmelser på værdifulde områder. Øger iltindholdet og åens selvrensende effekt titeltypografi i

20 Vi skal tænke i helheder, være faglige og starte en dialog tidligt i projektforløbene. Kommunerne skal inddrage fiskeeksperter fra DTU-Aqua (fiskeplejekonsulenter) når projekter omhandler fisk. Så øges biodiversiteten i vandløb og ådal. titeltypografi i (samtidig med at klimaudfordringer håndteres og landbrugsdriften bevares? )

21 Tænk i helheder: Marginaljorde/lavninger omkring søer og arealer langs de naturlige vandløb bør tilbage til engdrift og årstidsoversvømmelser. Vi kan nedbringe hyppigheden af oversvømmelser nedstrøms (sikre byer, infrastruktur og værdifuld landbrugsjord), og få et større naturindhold og stabile systemer i og omkring vandløb og søer. Dyrkningsmæssigt Klik for at er disse redigere arealer ikke så interessante titeltypografi for landbruget de i er usikre og kan med fordel anvendes til afgræsning og natur

22 Klimatilpasning som en ekstra gevinst, der skal tænkes med ind i naturgenopretningen: Amerikanske undersøgelser viser, at planlagte oversvømmelser opstrøms Klik for i et vandløbssystem at redigere halverer titeltypografi oversvømmelsesrisikoen i i et fire gange større areal nedstrøms

23 OG Svampen skal genopstå! Moser og enge skal igen være svampen, der holder på vandet. Det forsinker vandet ned gennem vandsystemet, da svampen langsomt afgiver vandet igen. Det nedsætter risikoen for oversvømmelser nedstrøms og medvirker til at sikre en konstant vandføring. titeltypografi i Laksepremiere ved Sneum Å

24 titeltypografi i

25 Samarbejde lokalt, regionalt og nationalt Skabe et fælles forståelsesgrundlag Ida Aukens 5 vandveje startet på Lykkesholm: titeltypografi i 1. Vidensgrundlaget fællesskab om fakta. 2. Virkemidlerne målrettes, hvor der er den største effekt 3. Finansieringen samtænke projekter f.eks med klimatilpasning, så vi får mere ud af pengene. 4. Det folkelige engagement lokal forankring og medejerskab (giv de lokale indflydelse) 5. Samarbejde og rollefordeling åbenhed, forpligtende dialog og fælles vilje til at vælge de bedste løsninger Arbejdet i vandløbsforum

26 DSF ønsker: titeltypografi i Vandråd i alle kommuner Ida Auken tidligere miljøminister: De første vandplaner blev lavet af den tidligere regering uden nogen form for inddragelse af omverdenen. Det vil jeg lave om på, og derfor skal der i de næste vandområdeplaner kunne oprettes lokale vandråd, som kan komme med forslag til forbedringer af vandmiljøet. Jeg synes, det giver god mening, at de lokale organisationer og foreninger giver deres besyv med, når det handler om lokale vandløb

27 Ida Auken: Vandrådene kan diskutere, hvad der giver mest mening i det enkelte vandløb. Er det fjernelse af spærringer i åen, genslyngninger eller noget helt tredje. Det skal de være med til at vurdere, så vi i sidste ende får den bedst mulige løsning. titeltypografi i

28 I næste vandplanperiode er der 3 miljømål der skal være opfyldt i vandløb før målopfyldelse: Smådyr (DVFI), planter og fisk. Der bør tænke i helheder i diskussioner om virkemidler. Vi ved hvad der virker! Ændret vedligeholdelse er IKKE med i VP 2. Regulativerne Klik for skal at revideres redigere giver det mening titeltypografi at skære grøden alle steder? i Kan miljømål planter opfyldes uden ændret vedligehold? Vi ØNSKER Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger inddraget, samt klimatilpasningsplaner og lokal erfaring og ikke mindst faglig viden og fiskene

29 Fisk skal naturligvis tænkes med i projekterne Fordi det er et formelt krav. Fordi Fisketegnsmidlerne bidrager med 20 mio. kr. og dobles af EU titeltypografi i Fordi fisk bliver måleparameter i den VP 2 i Fordi sidst men ikke mindst: Det kan betale sig! Mindst mellem 18 og 65 fisker. Lystfiskeriet omsætter for 3 mia. kr. og skaber grundlag for arbejdspladser. Og potentialet er stort Hver fanget havørred og laks har en værdi mellem kr. pr. kg. Værdien er stigende og investering i natur afskrives over et uendeligt antal år. Værdi af fiskeri i Skjern Å i 2002 = ca. 3 millioner i 2012 = ca. 50 mill (DTU-AQUA)

30 Sportsfiskerne tror på, at enderne kan mødes. Vi ønsker samarbejde og fokus på fagligheden til gavn for naturen og til glæde for mange! titeltypografi i Fisk med som miljømål i 2 vandplanperiode fra Samarbejdet Dansk Akvakultur, forskningsinstitutioner, Styrelser og ministerier med henblik på at opnå viden og påvirke beslutninger. Lystfiskerne bidrager med 20 mio. kr. i 2012 og 2013 ud af en samlet pulje på 156 mio. kr., som skal bruges til at restaurere vandløb. Øget foreningspuljen, Tak for opmærksomheden! således at der nu er ½ mio. kr til fuld finansiering af frivillige projekter

Relaterede dokumenter

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper? titeltypografi i Vandløbskonference 24. april 2014 på Sørup Herregård. Medlemmer af Vandråd & undergrupper, Østlige Øers