AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, maj 2018

Transkript

1 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, maj 2018 MAJ 2018

2 Aktuel Ældrepolitik, maj 2018 Side 2 af 8 Besparelser i ældreplejen rammer også pårørende I kølvandet på besparelserne i Bornholms Kommune har Ældre Sagen pointeret, at besparelser i ældreplejen også rammer pårørende. Når der spares på ældreomsorgen i en kommune, sker der ofte en opgaveglidning, så pårørende ender med at stå med en del af de opgaver, der tidligere var kommunens. Udover at det kan betyde, at pårørende får en mere presset hverdag med mange gøremål, kan det også have uhensigtsmæssige konsekvenser for relationen mellem ældre mennesker og deres pårørende. Det kan for nogle ældre være grænseoverskridende og uværdigt at skulle tage imod hjælp fra deres pårørende, og for pårørende kan det ligeledes være ganske akavet at skulle give denne hjælp. Derudover kan pårørende kan godt savne, at de bare kan være på besøg og bare kan være ægtefæller, søn eller datter, og at det hele ikke handler om at nå alt det praktiske, der skal ordnes. Ældre Sagen har pointeret, at ældre med behov for hjælp har ret til hjælp, og at kommunen ikke kan pålægge pårørende opgaver. Aldersobligatorisk helbredsscreening ved fornyelse af kørekort nu med pårørendes ansvar som tema Der har på ny været rejst debat om at genindføre krav om lægeattest for, at ældre bilister kan forny kørekort, nu i sammenhæng med etisk perspektiv på, at det skulle være en større byrde for pårørende, at der ikke er et aldersobligatorisk helbredstjek for at forny kørekort. Ældre Sagen har ikke oplevet et ændret mønster i henvendelser fra pårørende før og efter lovændringen og får kun ganske få henvendelser fra pårørende om emnet. Vi anerkender dog, at det kan være svært at tale i familien om at skulle stoppe med at køre bil. Alligevel opfordrer vi med en række gode råd til at drøfte emnet, før det er aktuelt med et kørselsstop. Vi ser fortsat ingen grund til at genindføre aldersobligatorisk helbredsscreening ved fornyelse af kørekort, da det ikke har vist gavnlig effekt på trafiksikkerhed. Vi har også påpeget i debatten, at læger fortsat har pligt til at reagere, hvis en patient har helbredsproblem i forhold til at køre bil, og at der er krav om helbredsattest ved bestemte helbredsproblemer. Endeligt har vi understreget, at det er en misforståelse, at et nyt kørekort giver ret til at køre i de næste 15 år uanset helbredet. Der er krav til helbredet for at måtte køre bil, hvilket Ældre Sagen støtter. Høje huslejer i plejeboliger: Boligydelsen afgørende Den 28. april bragte lokalavisen i Slagelse en artikel om en beboer på et plejehjem, der undrede sig over den høje månedsomkostning på næsten kr., hvoraf kr.

3 Aktuel Ældrepolitik, maj 2018 Side 3 af 8 var husleje og resten udgifter til rengøring, tøjvask, kost m.v. I artiklen blev den høje husleje sammenlignet med en almindelig, privat lejelejlighed, hvor huslejen var billigere for flere m2. Huslejen er generelt høj i alle moderne plejeboliger. Ifølge Landsbyggefondens statistik ligger den gennemsnitlige husleje for almene ældreboliger (herunder plejeboliger) på kr. pr. m2 (2017) sammenlignet med familieboliger, som ligger på 792 kr. pr. m2. Men der er også nogle særlige grunde til den høje husleje i plejeboliger. Der er nogle specifikke krav i lovgivningen, hvor plejeboligerne skal være indrettet til plejekrævende og svækkede mennesker. Der skal fx være forstærkede gulve og loft, handicapvenlig indretning m.v. Plejeboligerne skal samtidig være store nok som arbejdsplads for plejepersonale. Det giver således ikke mening at sammenligne huslejen i en plejebolig med en almindelig lejebolig. Fordi huslejen er så høj i plejeboliger, er boligydelsen afgørende. Boligydelsen er med til at sikre, at pensionister med lav indkomst har råd til at bo i plejeboliger. Hvis vi bruger eksemplet fra Slagelse Kommune med en husleje på kr. om måneden, så får beboeren kr. i boligydelse og betaler således kr. i husleje om måneden. Uden boligydelsen ville det således være meget dyrt og for nogen fuldstændig umuligt - at bo på plejehjem. Ældre Sagen har gennem længere tid kæmpet for at bevare boligydelsen, fordi vi mener, at alle skal have råd til at flytte på plejehjem, når behovet opstår. I efteråret 2015 fremlagde regeringen og forligspartierne bag Finansloven et forslag om at skære i boligydelsen. Der lykkedes dog Ældre Sagen i to omgange at få fjernet spareplanerne, og med Finanslov 2017 blev de foreslåede besparelser på boligydelsen taget af bordet. Udover at fjerne besparelserne på boligydelsen anbefaler Ældre Sagen, at loftet for hvor mange kvadratmeter, der gives boligydelse til, bør være højere. I dag har man ret til boligydelse til op til 65 m2, men mange af de moderne plejeboliger er større end som så. Det betyder lavere boligydelse og dermed et mindre tilskud til huslejen.

4 Aktuel Ældrepolitik, maj 2018 Side 4 af 8 Dagligdagsberedskab i nød: Nødberedskab er blevet hverdag I et debatindlæg på altinget.dk skriver Bjarne Hastrup d. 26. april, at nødbemanding burde alarmere ansvarlige politikere. Ældre Sagen har længe sat fokus på behovet for en øget bemanding i ældreplejen, men i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i OK18 er det imidlertid i endnu højere grad blevet synliggjort, hvor stort behovet for en opnormering egentlig er. Planlægningen af nødberedskabet har vist, at mange plejecentre i dagligdagen kører på eller endda under nødberedskab. I praksis ville det betyde, at i tilfælde af en strejke eller lock-out ville disse enheder blive undtaget, fordi de simpelthen ikke ville kunne stille med en bemanding, der kan sikre den livsvigtige og uopsættelige pleje. Men hvis nødberedskabet ikke er godt nok under en strejke, er det slet ikke godt nok i dagligdagen, mener Ældre Sagen. I efteråret 2017 dokumenterede Ældre Sagen ligeledes sammen med FOA, at mangel på tid og medarbejdere var en væsentlig årsag til, at det ikke altid er muligt at gennemføre en værdig pleje og omsorg. Det skal være muligt og derfor følger Ældre Sagen fortsat emnet tæt, da de 500 mio. kr. afsat i Finanslovsaftalen 2018 ikke er tilstrækkeligt til at løse udfordringen med bemanding nationalt. Vaskeservietter må aldrig blive en besparelse Diskussionen om brugen af vaskeservietter til ældre, svækkede borgere blev endnu en gang aktualiseret, efter at Bornholms Regionskommune kom med et spareforslag, hvor brusebadene skulle halveres fra hver uge til én gang hver 14. dag. I stedet for brusebadet skulle ældre borgere, der er visiteret til hjemmehjælp eller plejebolig, vaskes med en vaskeserviet to gange om måneden. På den måde ville man ifølge regionskommunen spare syv minutter per ældre borger hver 14. dag. Forslaget var en del af et sparekatalog, der blev fremlagt i forbindelse med en spareøvelse på 10 mio. kr. på kommunens ældreområde. Spareforslagene skabte massiv debat og kritik fra både politikere, ældreråd og Ældre Sagen. I starten af maj besluttede kommunens social- og sundhedsudvalg at tage sparekataloget af tegnebrættet. Til gengæld vil politikerne have en gennemgang af hele ældreområdet for at finde ud af, om der er behov for yderligere midler.

5 Aktuel Ældrepolitik, maj 2018 Side 5 af 8 Ældre Sagen var i forskellige medier og kommenterede på spareforslagene fra Bornholm. Udgangspunktet for Ældre Sagens kritik var, at brug af vaskeservietter til erstatning for et brusebad aldrig må være en spareøvelse. De mennesker, der er visiteret til hjemmehjælp eller en plejehjemsplads, er oftest både fysisk og psykisk svækkede med flere alvorlige sygdomme og et højt medicinforbrug. Der er derfor tale om mennesker, der er afhængige af hjælp fra andre til fx at komme i bad og føle sig velsoignerede. Derfor er det uværdigt, hvis kommunen ikke kan hjælpe deres borgere med disse grundlæggende behov. Fra Ældre Sagens undersøgelse af hjemmehjælpsmodtagere i 2016 ved vi, at kommunernes tilbud om bad ikke er tilfredsstillende for mange hjemmeboende ældre, der modtager hjemmehjælp. En afgørende faktor for en værdig ældrepleje er, at hjælpen tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. Hvis en borger fx har KOL, eller hvis det drejer sig om en meget svækket borger, hvor et brusebad kan være smertefuldt, kan vaskeservietter være et alternativ eller supplement. Men brug af vaskeservietter må aldrig blive indført generelt, så kommunen kan spare penge Uddeling af årets demenspris Under afholdelsen af Demensdagene 2018 blev årets demenspris uddelt. Prisen gik til Nina Kjær Jensen, der er demenssygeplejerske fra Videnscenter for Demens i Ålborg Kommune. Demensprisen blev indstiftet som led i den seneste nationale demenshandlingsplan fra slutningen af Demenshandlingsplanen består af 23 forskellige initiativer til fremme af Danmark som demensvenligt samfund og til styrkelse af rammerne for at leve et trygt og værdigt liv med demens. Demensprisen har til formål at understøtte og anderkende fagprofessionelles indsats på demensområdet, og den uddeles til en medarbejder, der har gjort en særlig indsats på dette område. Der var i alt 74 indstillinger til årets pris, og en jury, bl.a. med deltagelse af Ældre Sagen, var nedsat til at vælge en vinder.

6 Aktuel Ældrepolitik, maj 2018 Side 6 af 8 Årets prismodtager Nina Kjær Jensen blev valgt pga. meget høj faglighed i arbejdet, personlig involvering og stort engagement i både den demensramte borger, de pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere. Genoptræning Ældre Sagen har sammen med Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og Danske Fysioterapeuter i forbindelse med behandlingen af lovforslag om frit valg til genoptræning (L212) skrevet til Sundheds- og Ældreudvalget for at påpege behovet for et serviceeftersyn af genoptræningsplanerne. Med frit valg på genoptræningsområdet bliver genoptræningsplanerne endnu mere centrale. Desværre er udformningen af og indholdet i genoptræningsplaner af meget varierende kvalitet. Hvis patienternes frie valg til genoptræning skal være reelt, og hvis patienterne i det hele taget skal sikres den optimale genoptræning, er der derfor behov for at løfte kvaliteten af genoptræningsplanerne. Ministeren har svaret, at Sundheds- og Ældreministeriet er i dialog med Danske Regioner omkring sygehusenes forpligtelser i forhold til genoptræningsplanerne. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for et serviceeftersyn. En forpligtelse ministeren igen har understreget vigtigheden af overfor regionerne. Tandpleje Forum for Ældre- og Socialtandpleje, hvori Ældre Sagen sidder i bestyrelsen, har skrevet til ældreministeren med henblik på at få sat yderligere fokus på de yderst kritisable forhold, der er i indsatsen for ældres tand- og mundhygiejne. Der er i dag en betydelig undervisitation til omsorgstandplejen og manglende fokus på god daglig mundhygiejne, som bør være en helt naturlig del af den personlige pleje. I brevet påpeges det, at der er behov for at få sat politisk fokus på området og følge op på de iværksatte initiativer i forlængelse af Satspuljemidler I høringssvar til lov og bekendtgørelse, der midlertidigt skal videreføre de nuværende rammer og krav til praktiserende tandlæger med ydernummer, indtil der er udarbejdet en ny model for voksentandplejen, efter regionerne har opsagt overenskomsten for voksentandpleje, har Ældre Sagen ligeledes påpeget, at det er afgørende, at det ikke vil

7 Aktuel Ældrepolitik, maj 2018 Side 7 af 8 øge borgernes udgifter til behandling og ej heller vil have negativ betydning for kvaliteten i tandplejebehandlingen. Ældre Sagen har tydeliggjort, at Ældre Sagen gerne bidrager til videreudviklingen af de nye rammer for voksentandplejen, da der er behov for, at tilskud i højere grad tilpasses tidssvarende behandlinger, en økonomisk reduktion i borgernes udgifter til tandpleje, bedre overgang til omsorgstandplejen og større tværfagligt samarbejde i forbindelse med eksempelvis sygdom. Ernæring Forum for Underernæring har sendt en henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet på vegne af Ældre Sagen og de 15 øvrige medlemsorganisationer vedrørende behovet for at afsætte midler til iværksættelse af regelmæssige landsdækkende undersøgelser af forekomsten og varetagelsen af underernæring blandt ældre mennesker og patienter i Danmark. Desuden har Ældre Sagen holdt oplæg om Ældre Sagens visioner for mad til ældre på IDA Levnedsmiddelselskabs konference. Finansiering af ghettoplanen I forbindelse med regeringens lovudkast om ændring af lov om almene boliger (initiativer der modvirker parallelsamfund) indgav Ældre Sagen et høringssvar. Ældre Sagen har som organisation ikke nogen holdninger til de enkelte initiativer, der fra regeringens side ønskes iværksat for at modvirke parallelsamfund i Danmark. Til gengæld udtrykte vi i høringssvaret skarp kritik af den foreslåede finansiering af ghettoplanen, da det var regeringens hensigt at anvende en stor del af Landsbyggefondens midler hertil. Fra Ældre Sagens side rettede vi en skarp kritik af dette forslag, da vi frygter, at ghettoplanens initiativer således vil ske på bekostning af nødvendige renoveringer og øvrige initiativer til forbedring af de almene boliger i almindelighed. Denne kritik delte vi bl.a. med BL Almene Boliger. Regeringen har netop indgået en aftale om ghettoplanen, hvor de øremærkede midler til ghettoplanen blev reduceret fra 12 til 10 mia. kr.

8 Aktuel Ældrepolitik, maj 2018 Side 8 af 8 Overenskomstaftalen og regulering af folkepensionen I slutningen af april blev der indgået en overenskomstaftale på det offentlige område, der sikrer en ramme for lønstigninger på 8,1 % over de næste 3 år (heraf generelle lønstigninger på 6,8 %). Det har resulteret i en offentlig debat og en del medlemshenvendelser om, hvorvidt folkepensionisterne kan forvente tilsvarende stigninger. Det er fastsat ved lov, at folkepensionen reguleres i takt med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Rent teknisk sker reguleringen med en forsinkelse på to år. Det vil sige, at reguleringen af folkepensionen i 2018 skete ud fra lønudviklingen i Så i princippet følger folkepensionen med lønudviklingen. I praksis sker dette ikke fuldt ud, fordi der hvert år klippes op til 0,3 % af reguleringen af pensionen, som går til den såkaldte satspulje, og det betyder, at folkepensionen ikke helt følger med lønudviklingen. Siden 1994 er der opsamlet et efterslæb på ca kr. årligt for en enlig folkepensionist pga. fradraget til satspuljen. Det mener Ældre Sagen er urimeligt, og vi arbejder derfor for, at folkepensionen bliver reguleret fuldt ud på linje med lønningerne på arbejdsmarkedet, så pensionisternes indkomster følger med andre gruppers. Ældre Sagen vil bl.a. have dette forslag med i vores indspil til den kommende finanslov for 2019.