AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, september 2018

Transkript

1 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, september 2018 SEPTEMBER 2018

2 Aktuel Ældrepolitik, september 2018 Side 2 af 5 Revision af magtanvendelsesreglerne Magtanvendelsesreglerne eksisterer for at undgå al unødig magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten. Det hedder derfor, at disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand dvs. at hvis det det overhovedet kan lade sig gøre at løse opgaverne med en anden eller bedre omsorg, pleje og socialpædagogik, så er magtanvendelse altid ulovlig. I praksis har der dog vist sig problemer ift. skelne/forstå grænsefladerne mellem selvbestemmelse, omsorg og magt. Herudover bliver der ikke indberettet tilstrækkeligt ved brug af magtanvendelse. Aftalen omkring revision af reglerne indeholder en række elementer, men de følgende kan fremhæves som nogle, Ældre Sagen har haft en positiv indflydelse på: Det klargøres, at fysisk guidning som omsorg IKKE omfatter fastholdelse. Ældre Sagen har givet udtryk for, at det ville forvirre begreberne, hvis der ikke tydeligt skelnes mellem guidning (fx at føre en person ved at holde denne rundt om skulderen) og fastholdelse, som er et indgreb. Der skal nedsættes et særligt råd med henblik på at tydeliggøre, at velfærdsteknologi udelukkende må anvendes i den enkeltes borgers interesse og ikke må erstatte socialpædagogik eller personaleressourcer. Ældre Sagen har stillet forslag om et etisk råd, der på området skal se på overordnede overvejelser om, hvilken vej, vi som samfund ønsker at gå. Vi har i denne sammenhæng også gjort opmærksom på vigtigheden af, at der tydeligt skelnes mellem velfærdsteknologi forstået som hjælpemidler (fx en sovende kat, en kugledyne eller en særlig gyngestol) og velfærdsteknologi forstået som overvågning (kameraer, gps eller sensorer i sengen). Det forebyggende pædagogiske arbejde fremhæves sammen med retten til sikring af omsorg, tryghed og værdighed OG hensynet til fællesskabet. Ældre Sagen har til stadighed fremhævet, at der er brug for pædagogiske kompetencer over alt i demensomsorgen. Og at hensynet til omsorg skulle tydeliggøres. Det tydeliggøres, at alle indgreb i selvbestemmelsesretten skal indberettes til leder, som har ansvaret for den faglige refleksion og læring og fortsat skal indberette til kommunalbestyrelsen, som jo både er et legalitetstilsyn og pædagogisk/omsorgsmæssig sparring. Ældre Sagen har fremhævet, at der skal være forståelse af fordelene ved registrering, nemlig refleksion og læring. Ældre Sagen er til gengæld ikke blevet hørt ift. vores forslag om, at der for alle personer, der ikke har givet et aktivt samtykke til anvendelsen af en given teknologi, skal gælde samme regler som for de, der aktivt har sagt nej tak: nemlig at der skal foreligge en afgørelse, der har hjemmel i lovgivningen, som beror på saglige hensyn og opfylder proportionalitetsprincippet. Det forholder sig derfor fortsat sådan, at kun når personer gør aktivt modstand mod brugen af en given teknologi, skal der træffes afgørelse med hjemmel i lovgivningen. Passiv adfærd opfattes som et tilsagn. Det er imidlertid Ældre Sagens holdning, at man ikke kan forvente aktiv modstand fra et menneske, der ikke kan forstå/overskue, at der fx vil ske overvågning, eller som er i stand til at udtrykke modvilje. Vi mener derfor ikke, at det giver mening at sætte lighedstegn mellem manglende aktiv modstand og accept.

3 Aktuel Ældrepolitik, september 2018 Side 3 af 5 Brugerbetaling på akutpladser Ældre Sagen har gennem længere tid påpeget, at det er en urimelig brugerbetaling, når patienter, der i stedet for sygehusbehandling behandles og plejes på kommunens akutpladser, skal betale for opholdet. Det er oven i købet forskelligt fra kommune til kommune, om man opkræves betaling for transport og kost. Der er nu kommet politisk fokus på brugerbetaling på akutpladser i kommuner. Socialdemokratiet har været ude med forslag til finansloven om at afsætte 100 mio. kr. til at dække omkostninger til, at kommuner kan undgå at opkræve betaling fra borgeren. DF s sundhedsordfører mener, at brugerbetalingen skal forbydes, mens sundhedsministeren har meldt ud, at det aldrig har været meningen, at man skal betale for kost, hvis man er henvist efter sundhedsloven. Derfor er der behov for at klargøre reglerne over for kommunerne. Ældre Sagen har fortsat udtrykt, at der er behov for at tilpasse loven, så man ikke mødes med brugerbetaling, når man behandles og plejes på akutplads fremfor på sygehus. Sammenhængsreform Regeringen er kommet med sit udspil til en sammenhængsreform, der rummer seks spor. Af særlig interesse for Ældre Sagen er reformsporene om afbureaukratisering og om sundhed. Afbureaukratiseringsreformen er blevet fremlagt og drejer sig overordnet om at reducere bureaukrati og frigøre ansigt til ansigt-tid med borgeren. Regeringen har meldt ud, at der ved ændringer i arbejdsgange, nedbringelse af sygefravær samt ved regelforenkling kan frigøres ressourcer svarende til ca ekstra medarbejdere på ældreområdet. Regeringen lægger op til, at kommunerne vil kunne beholde de frigjorte ressourcer. Ældre Sagen ser positivt på de konkrete forslag, men kan dog være betænkelig ved, hvorvidt det er muligt at frigøre ressourcer i det omfang, der angives. I kulegravningsrapporten om ældreområdet, der ligger til grund for forslagene, antages det, at næsten 2/3 dele af forslagene vil have lavt potentiale i forhold til at kunne gennemføres. Ældre Sagen finder det desuden vigtigt, at afbureaukratisering ikke sker på bekostning af patientsikkerhed og tryghed. I efteråret vil regeringen lancere en samlet sundhedsreform med fokus på bl.a. at håndtere udfordringer med behov for øget sammenhæng og mere ensartet kvalitet. Disse behov har Ældre Sagen i længere tid peget på, men vi savner, at der i den varslede sundhedsreform også er fokus på at udrydde overbelægning, som desværre fortsat er problem. Ældre Sagen følger reformarbejdet og er inviteret til innovationsministerens topmøde d. 21. september, hvor der skal arbejdes videre med at udvikle nationale mål for den offentlige sektor. Debat om det sammenhængende og nære sundhedsvæsen I august måned var Bjarne Hastrup inviteret til at give Ældre Sagens syn på det sammenhængende og nære sundhedsvæsen i et debatindlæg i netavisen Altinget. Ældre Sagens overordnede budskab var, at ældre mennesker skal hjælpes af et samarbejdende system. I dag er man dybt afhængig af, at kommunen står klar til at løfte flere og mere komplekse behandlings- og plejeopgaver. Der er desværre i dag store forskelle på kvaliteten mellem kommunerne, og det er i vid udstrækning op til de lokale parter, hvor

4 Aktuel Ældrepolitik, september 2018 Side 4 af 5 meget de vil være med til at udvikle sammenhængende patientforløb. Ældre Sagen ser derfor gerne, at sundhedsloven ændres, så den understøtter en fælles finansiering og ledelse mellem region og kommune. Det skulle gerne resultere i sammenhængende tilbud til de mest svækkede patienter. Og at sundhedsvæsnet i fællesskab understøtter behandlingsforløb og løfter i flok. Desuden udtrykte Ældre Sagen, at der ikke skal være brugerbetaling for at være på akutplads fremfor på sygehus. Mulighed for at komme i bad Rødovre Kommune vil fra 2019 tilbyde hjemmehjælpsmodtagere mulighed for at få et bad dagligt. Ældre Sagen har i den forbindelse udtalt til medierne, at vi ser det som et klart fremskridt. Vores seneste undersøgelse af området viser, at få kommuner tilbyder bad mere end en til to gange ugentligt. Det er derfor et fremskridt, når Rødovre Kommune nu vil overgå til at tilbyde dagligt bad, fordi det giver mulighed for at imødekomme den enkelte borgers behov. Om resultatet så bliver et bad dagligt, et bad om ugen eller flere bade dagligt må bero på den enkelte hjemmehjælpsmodtagers ønsker og behov. Videoovervågning af medarbejdere I forbindelse med, at en hjemmehjælper blev dømt for tyveri fra en hjemmehjælpsmodtager, kom det frem, at et afgørende bevismateriale i sagen var pårørendes videoovervågning af pågældende medarbejder. I den anledning har Ældre Sagen i pressen gjort opmærksom på, at videoovervågning af medarbejdere generelt ikke løser nogen problemer, og at overvågningen kan være udtryk for desperation hos de pårørende. Ældre Sagen mener, at det både er tragisk og helt uacceptabelt, at ældre udsættes for tyveri fra personer, de er afhængige af. Det er vigtigt, at både ældre og pårørende skal kunne være trygge ved den hjælp, som hjemmeplejen giver. Ældre Sagen anbefaler, at der fra ældreplejens side tidligt i et forløb opbygges en god dialog med pårørende, så pårørende har et sted, de kan gå hen med deres bekymringer og eventuelle mistanker. Arbejdet i regeringens seniortænketank er gået i gang I maj nedsatte regeringen Tænketanken for et længere og godt seniorarbejdsliv, som Bjarne Hastrup er udpeget til at deltage i som sagkyndig. Tænketanken har nu påbegyndt sit arbejde med at fremme seniorers muligheder for at blive længere på arbejdsmarkedet. Tænketanken har fået 5 mio. kr. til sit arbejde i , og tænketanken forventes at afslutte sit arbejde i 1. halvår Tænketanken skal bl.a. komme med forslag til initiativer til at øge mulighederne for seniorer på arbejdsmarkedet og fjerne eventuelle barrierer for et længere arbejdsliv, så endnu flere har lyst til og mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet. Tænketanken skal også være med til at bearbejde holdninger og skabe debat om udfordringer og muligheder ved flere seniorer på arbejdsmarkedet. Regeringens forslag til Finanslov 2019 Den 30. august kom regeringen med sit forslag til finansloven for Her er der blevet afsat i alt 705 mio. kr. i perioden til styrket ældrepleje til følgende:

5 Aktuel Ældrepolitik, september 2018 Side 5 af mio. kr. til bekæmpelse af ensomhed, herunder tab af livsmod, sorg og selvmord hos ældre 200 mio. kr. til initiativer for at imødegå rekrutteringsudfordringer af SOSU er De resterende midler skal bl.a. bruges til en handlingsplan for bekæmpelse af vold over for ansatte i ældreplejen Ældre Sagen har udtrykt, at det naturligvis er positivt, at disse områder prioriteres. Vedr. bekæmpelse af ensomhed har Ældre Sagen en række forslag til, hvordan midlerne bruges bedst muligt. Det er vigtigt, at civilsamfundet (og ikke kun kommunerne) får en central rolle i arbejdet, at der opbygges ny viden om de mest effektive indsatser, samt at man bygger videre på de erfaringer, man allerede har i arbejdet med bekæmpelse af ensomhed, fx i Folkebevægelsen mod Ensomhed. Ældre Sagen har derudover påpeget, at der mangler penge til indsatser på andre væsentlige områder, bl.a. til et løft af pensionisternes økonomi. Ældre Sagens 11 konkrete forslag til finansloven blev fremsendt til en række ordførere og ministre i midten af august. Vi fortsætter det politiske arbejde med at få disse forslag med i de videre forhandlinger og i den endelige finanslov, der vedtages til december. Det gør vi blandt andet gennem opfølgende møder med politikere og presseaktiviteter. Den offentlige debat om udhuling af folkepensionen og om pensionisternes økonomi Ældre Sagens forslag om afskaffelse af fradraget på 0,3 % til satspuljen (forslag 7) er blevet fremført af Dansk Folkeparti. Det har ført til en debat om forslagets betydning, hvor det bl.a. er blevet fremført, at effekten af forslaget er nærmest uden betydning, fordi det kun giver maksimalt 43 kr. om måneden før skat for en enlig folkepensionist. Dette er imidlertid ikke en retvisende måde at fremstille virkningen af forslaget på, fordi dette kun er 1. års-effekten. Der er tale om en systematisk udhuling, som er sket over mange år, og som vil fortsætte, hvis forslaget ikke gennemføres. Om 10 år vil de 43 kr. derfor være blevet til et årligt beløb på ca kr. Vi arbejder på at få fremført disse tal i offentligheden. Der har desuden været fremført tal i medierne, der viser, at pensionisterne som gruppe har haft den største indkomstfremgang de seneste 15 år i forhold til andre befolkningsgrupper. Nogle har heraf konkluderet, at pensionisterne er blevet forgyldt. Udviklingen skyldes imidlertid primært, at nye pensionister i gennemsnit har højere indkomst end de tidligere pensionister, fordi de i højere grad har en pensionsopsparing, hvilket trækker gennemsnittet op for gruppen som helhed. Der er altså tale om, at man selv har sparet op ikke at man er blevet forgyldt. Der er derimod ikke tale om, at den enkelte pensionist, som har været på pension i hele perioden, har oplevet en betydelig indkomstfremgang den har tværtimod typisk været meget beskeden. Dette har affødt nogle henvendelser fra medlemmer, der forståeligt nok ikke kan genkende det billede, der er tegnet i medierne. Den kommende tid arbejder vi i sekretariatet på at få synliggjort det faktiske billede af, hvordan pensionisternes økonomi er, og hvordan den har udviklet sig.