Hvad ved vi om kvalitet om policy, pædagogik og udvikling af pædagogisk praksis

Transkript

1 Hvad ved vi om kvalitet om policy, pædagogik og udvikling af pædagogisk praksis Oplæg 18. maj 2017 Rudersdal kommune v Ida Kornerup Lektor, Ph.d. Forskningsafdelingen UCC Kvalitet mellem policy og pædagogik Kvalitet som flydende betegner Quality is socially constructed and historically situated (Moss et al 200) det er knyttet til diskurser og skifter betydning afhængig af tilknyttet diskurs Forskellige afsæt og diskurser om kvalitet Nordiske og anglosaxiske pædagogiske traditioner og deres aftryk i (OECD) og national policy 1

2 Kvalitets forståelser og afsæt - policy (og curriculum) 2007; kvalitetsreformen rettet mod velfærd i det offentlige velfærdsprofessionerne (den anden bølge af modenisering den neoliberale vending) Kvalitet knytter an til den sociale opgave ift. øget social mobilitet økonomiske, sociale og pædagogiske diskurser Knytter an til vidensamfundet (kognitiv kapitalisme Boltanski) viden bliver en vare livslang læring At give alle børn lige chancer i uddannelsessystemet uddannelsens betydning og tidlig indsats kvalitet kobles til investeringsparadigmet, og et løft og fokus på børns akademiske færdigheder (Heckman* kurven investering i udsatte familier) Styringsredskaber er mål, målbeslutninger og målopfølgninger fokus på output og curriculum en anglosaxisk udd. model Kvalitets forståelser - pædagogisk didaktisk afsæt Et nordisk afsæt i dannelse demokrati, lighed og solidaritet, og uddannelse - omsorg, udvikling og læring har været kerneopgaver, en overvejende børnecentreret pædagogik, hvor leg knyttes til læring Kvalitet som et professionelt anliggende forhandles mellem professionelle, brugere og lokal forvaltning et dansk afsæt har været åben national læreplan med kommunale mål og fokusområder mål, der også lokalt selvformuleres og udmøntes forskelligt på institutionelt niveau De nordiske pædagogiske traditioner har overvejende fokus på input i form af aktiviteter, temaer og fokus på grupper mere end individer der tales om educare nordisk policy inkluderer et børneperspektiv oftest i form af fokus på det kompetente, lærende barn Pædagogisk kvalitet og fokus på omsorgen for de udsatte grupper det socialpædagogiske arbejde Nordiske forskelle DK højt velfærdsfokus, flest børn i dagtilbud især vuggestue, generelt overvejende fokus på input og mangefacetterede tilgange, overvejende fokus på grupper få individuelle test 2

3 Kvalitets parametre pædagogiske og økonomiske Strukturelle parametre - Processuelle parametre Resultatparametre Didaktiske parametre Rettighedsparametre Politisk, globalt, samfundsmæssigt perspektiv Pædagogisk lokalt perspektiv Uddannelsens 3 dimensioner (Biesta) Subjektivering, socialisering, kvalificering omsat til småbørnspædagogikkens område Subjektivering Familiære, livsnære Værdi orientering Kvalificering Hvad skal dagtilbuddet kvalificere til? Samfundsmæssige Mål, strategi orientering Socialisering 3

4 Early Childhood Matters Evidence from the Effective Pre-school, Primary Secondary Education Project EPPSE projektet undersøgte sammenhængen mellem barnet, familien og læringsmiljøet (kvantitative og kvalitative metoder bl.a. observationer) Fokus på børns forskellige muligheder, deltagelses- og uddannelsesbaner gennem uddannelsessystemet Resultater øget fokus på familien, pædagogens interaktioner med børn, øget fokus på literacy, numeracy og science, balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter, balance mellem omsorg og læring, (medfører højere fokus på input og curriculum) Kvalitet kan bedst forstås som en objektiv virkelighed af forhandlede kriterier, der kan måles og standardiseres på måder, der tillader generaliseringer på tværs (Sylva et al. 2010) Kvalitet Sheridan og Williams (2007) 1. differentieret og begrænsede miljøer med en lærerorientering der kan karakteriseres som abdikans (abdiceret) og dominans = lav kvalitet 2. børnecentrerede forhandlingsmiljøer hvor lærerne har en forholdemåde der kan karakteriseres som en forhandlende og læringsorienteret forhandlingsmåde = god kvalitet 3. udfordrende lærende miljøer med forholde måde som i 2 + her forholder pædagogerne sig til læreplanstemaerne, forældresamarbejdet er respektfuldt og åbent = høj kvalitet (Sheridan et al. 2009) højt børneperspektiv, systematisk videnudvikling via observationer, refleksioner og praksisudvikling, faglig understøttende ledelse (Kornerup og Christensen 2016) 4

5 5 perspektiver på kvalitet Børns deltagelse og indflydelse et dannelses og rettighedsperspektiv Børns relationer og samspil med andre børn et lærings og udviklingsperspektiv Børn,professionelles og forældres relationer & samspil et omsorgs, lærings og udviklingsperspektiv Planlægning, samarbejde, refleksion og evaluering af den pædagogiske kontekst et didaktisk, pædagogisk og kvalitetsanalytisk perspektiv Rum og materialiteters betydning i den pædagogiske kontekst et pædagogisk & kulturanalytisk perspektiv Samfund, institutioner, pædagogik og den pædagogiske faglighed Dagtilbud er en del af samfundets institutioner, og det tjener samfundsmæssige og politiske mål Pædagogiske medarbejdere skal løse samfundsmæssige opgaver i institutionerne bl.a. give alle børn lige chancer for at tage del i samfundsmæssige betydningsfulde fællesskaber (skole, uddannelse, samfundsliv m.m.) Vi er gået fra synsninger og lokale tilgange- til pædagogik baseret på teori og forskning globalisering, kvalitetssikring, professionsstyrkelse, test, evidens, - Dagtilbud er fundamentet under al senere uddannelse, og derfor spiller de pædagogiske medarbejdere og den måde, de forvalter deres faglighed på, (også) en afgørende rolle for børns deltagelsesmuligheder og for fundamentet for deltagelse pædagoger har brug for selv at kunne udvikle viden og selv tage stilling til, hvordan de handler på den viden ift at øge og udvide børns deltagelsesmuligheder Det pædagogiske personale bliver afgørende og vigtige for børns videre udvikling og læring I lægger grunden og bygger oven på det forældrene giver børnene med 5

6 Tidlig indsats Læringsmiljøer med fokus på udsatte børn Forsøg med forældreinddragelse og øget samarbejde med sundhedsplejersker Øget fokus på udvikling af viden om praksis En social forståelse af læring det brede læringsbegreb ((Lave & Wenger, Dreier, Høholt, Kousholt, Bruner) OECD (Starting strong rapporterne) peger på at børns inddragelse og medbestemmelse (participation) i hverdagen fremmer og understøtter børns læring - børnekonventionen Forskning og reviews af kvalitet i dagtilbud viser, at børns tro på sig selv og arbejdet med nysgerrighed og motivation understøtter læringsprocesser nu og senere Børns læring, forstås som processer, som er tæt forbundet med børns muligheder for at deltage dvs. at tage aktiv del i en social praksis- sammen med andre. Børns læring knytter sig i forlængelse heraf sig tæt til BØRNS BETINGELSER FOR DELTAGELSE OG SAMSPIL, om deres ADGANG til deltagelse og til de POSITIONER, hvorfra børn kan TAGE DEL OG INDGÅ I SAMSPIL MED ANDRE. 6

7 Børn er først og fremmest rettet mod relationer og samspil med andre børn Børnefællesskaberne er rammen om læring, udvikling og trivsel Forskellige deltager positioner Forskellig viden Forskellige forudsætninger for deltagelse Hverdagen som en lang række af læringsmiljøer Læring knyttet til inddragelse og medbestemmelse Læringsmiljøer (pædagogiske kontekster) - Hverdagen består af en lang række af læringsmiljøer, der overlapper hinanden - Kulturelle og pædagogiske dagsordener fletter sig ind i hinanden - Kulturelle logikker og selvfølgeligheder - kultur: som et mønster af betydninger, der aktualiseres i menneskers handlinger og fortolkninger, i sociale institutioner og i konkrete almindeligt tilgængelige symboler, ting, begreber og holdninger (Hastrup et al. 2011: 16) - Læringsmiljø fokus; fokus på handlinger, samspil, relationer, materialiteter

8 Kulturelle (inter) aktioner forældre børn professionelle Kulturelle markører(hasse 2011) materialiteter Miljøet interagerer med og understøtter de kulturelle læreprocesser materialiteter har en opfordringsstruktur (affordance), hvor ting og indretning kalder på noget bestemt og begrænser noget andet 8

9 Praksisudvikling professionelle besidder selv kompetencerne til at udvikle praksis - Systematisk dataindsamling of refleksion over praksis som en integreret del af den pædagogiske praksis - Kendskab til og viden om metoder til observation og refleksion - Videndeling som integreret del af pædagogisk praksis - Faglig ledelsesunderstøttelse af professionelles dataindsamling, refleksion og praksisudvikling 5 perspektiver på kvalitet Børns deltagelse og indflydelse et dannelses og rettighedsperspektiv Børns relationer og samspil med andre børn et lærings og udviklingsperspektiv Børn,professionelles og forældres relationer & samspil et omsorgs, lærings og udviklingsperspektiv Planlægning, samarbejde, refleksion og evaluering af den pædagogiske kontekst et didaktisk, pædagogisk og kvalitetsanalytisk perspektiv Rum og materialiteters betydning i den pædagogiske kontekst et pædagogisk & kulturanalytisk perspektiv 9

10 Facilitering af deltagelse i læringsbefordrende miljøer De voksne forholder sig løbende og refleksivt til deres samspilsformer med børnene og disses indvirkning ift. at øge barnets/børnenes stigende mestring og deltagelse i aktiviteten/legen. Børnene betragtes som centrale læringsbetingelser for hinanden. Børnenes fællesskab, samspil og relationer indgår som en integreret del af aktiviteten/legen og understøttes løbende af de voksne. Der gives understøttelse til de børn, der har særlige behov for at blive forstået af de andre (f.eks. i forhold til sprog, funktionsevne eller andet). Bevægelige rammer Bevægelige positioner Fælles fokus Subjektivitiveringsproces - Internalisering af samspil og interaktioner meningsskabelse Intersubjektivitet og fælles kollektive læreprocesser Fælles betydninger Personalet arbejder systematisk med at være nysgerrige på barnets/børnenes optagetheder og på at give barnet/børnene indflydelse på aktivitetens/legens form, indhold og udvidelse. Børn og voksne indgår i dialoger med afsæt i fælles nysgerrighed og eksperimenterer sammen omkring udviklingen af nye lege og fællesskabende aktiviteter. Kvalificering af de pædagogiske miljøer didaktiske refleksioner Hvad vil vi gerne kvalificere børnene til i dette miljø? (output) (effekt) Hvad skal (så) vi lægge vægt på i tilrettelæggelsen af miljøet? (input) (didaktik) Hvordan bringer vi børnene videre ift det de kan, ved og er nysgerrige på? 10

11 Næste udviklingszone Viden om og fokus på; Individet Fællesskabet De professionelle Forældrene Viden om og fokus på; Inklusion og eksklusionprocesser Genkendelighed og fællesskabende processer Genkendelighed og udviklingsskabende processer Forskellige perspektiver Forskellige forudsætninger og forståelser Refleksionsmateriale - Udvikling og fremadrettet perspektiv Reflexia er først og fremmest udviklet som et refleksionsværktøj til at udvikle pædagogiske praksis med fokus på børns deltagelsesmuligheder og børns perspektiver på eget hverdagsliv Fokus er på udviklingspotentiale og udviklingsmuligheder fremfor udpegning af fejl og mangler Fælles sprog og Faglig forståelsesramme at tale ud fra. Brug materialet når I sætter ord på praksis 11

12 Der benyttes de udarbejdede skemaer RefleXia Et refleksions- og praksisudviklingsmateriale med fokus på børns deltagelse, samspil og udvikling Læringsmiljø 1 Lav 2 Gående mod god 3 God 4 Gående mod høj 5 Høj Børns deltagelse og indflydelse Samspil og relationer børn i mellem Samspil og relationer børn og voksne Rum og materialitet Mulighed for planlægning, samarbejde, refleksion og evaluering 12

13 Kvalitetsparametre 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Deltagelse og indflydelse Samspil og relation mellem børn Samspil og relationer mellem børn og voksne Rum og materialitet Forberedelse, samarbejde, refleksion og evaluering Morgenmodtagelse Samlingen Vokseninitierede aktiviteter og Lege Måltidet Børneinitierede aktiviteter og lege 13

14 Tak for idag 14