Det gode samarbejde. Godt samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle på handicapområdet i Haderslev Kommune.

Transkript

1 Det gode samarbejde Godt samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle på handicapområdet i Haderslev Kommune. 0

2 Kære borger, pårørende og professionelle. Denne folder er udarbejdet i det fælles pårørenderåd på Handicap og Beskyttet Beskæftigelse, og herefter kvalificeret af MED-udvalgene på både Handicap og Beskyttet Beskæftigelse. Folderen forklarer nogle centrale begreber, giver nogle bud på hvor konflikter kan opstå og giver et bud på hvilke emner, der er vigtigt at få afstemt forventninger på. Det er vores håb at folderen vil blive brugt til gavn for borgeren, som er omdrejningspunktet for det gode samarbejde. Med venlig hilsen Søren Aldal Formand for Det Fælles pårørenderåd. 1. oplag januar

3 Indholdsfortegnelse Aktører 3 Centrale begreber 5 Servicelovens begreber 7 Samarbejdet 9 Kendskab til borgeren 11 Relation til borgeren 12 Kultur, værdier, normer 13 Kritik 14 Adfærd 15 Forslag til samarbejdsaftale 16 Bilag

4 Aktører Borger Borgeren er den person som eksempelvis modtager støtte i sin bolig, benytter et aktivitetstilbud og samværstilbud eller har beskyttet beskæftigelse. Borgeren har ret til at udvise følelser, blive hørt og set ud fra den præmis. Pårørende Pårørende er den eller de personer, som borgeren betragter som sin/sine nærmeste. Pårørende kan være forældre, en beslægtet eller ven. Den pårørende støtter borgeren i borgerens ret til at bestemme over eget liv. Den pårørende har ofte en nær følelsesmæssig tilknytning til borgeren. Den pårørende har ret til at udvise følelser og blive hørt og set på den præmis. 3

5 Aktører Professionelle Den professionelle er primært ansat til at støtte borgeren. Den professionelle kan eksempelvis være bostøtten, pædagogen på bostedet eller den ansatte på værkstedet. Den professionelle arbejder ud fra myndighedens bestilling og skal levere ydelser inden for rammerne af kommunens serviceniveau. Den professionelle tager sig oftest af flere borgere og deler sin opmærksomhed. Den professionelle skal optræde fagligt og sagligt, også i situationer, hvor der er følelser på spil. Rådgiver og udfører Rådgiveren er den ansatte i myndighedsafdelingen. Udføreren er den ansatte, der leverer det, som rådgiveren bestiller. Eksempelvis en pædagog eller socialog sundhedsassistent i et botilbud eller på et værksted. 4

6 Centrale begreber BUM B: Bestilleren, den person (rådgiveren), som udfører bestillingsarbejdet U: Udføreren, den professionelle (eks. pædagogen), som udfører arbejdet M: Modtageren er borgeren BUM-modellen, redskab til styring af offentlige ydelser. Modellen udfordrer det, der traditionelt betegnes som kommunernes dobbeltrolle, dvs. rollen som både bestiller og udfører. I BUM-modellen sættes der fokus på henholdsvis myndighedsrollen og leverandørrollen og på adskillelsen af de to roller 1. Bestilleren er rådgiveren i myndighedsafdelingen. Udføreren er den ansatte på bostedet eller værkstedet, altså leverandøren. af ydelsen. Modtageren er borgeren. KMD-NEXUS KMD NEXUS er det IT-system, som både rådgiver og udfører arbejder i til daglig. Systemet har afløst Incorp og Bosted, som man tidligere arbejdede i. 1 Kilde: Gyldendals Den store Danske. 5

7 Centrale begreber VUM V: Voksen U: Udrednings M: Metoden VUM er et sagsbehandlingsredskab, der både har fokus på at understøtte en systematisk udredning af borgerens behov og på at tilrettelægge en lovmedholdelig og effektiv sagsbehandlingsproces. Metoden dækker både handicap- og udsatte voksenområdet 2. Det er rådgiveren i myndighedsafdelingen, der udarbejder en udredning efter VUM og derefter afgiver en bestilling til udførerleddet. giver bestilling til udfører ledet. KRAP K: Kognitiv R: Ressourcefokuseret A: Anerkendende P: Pædagogik KRAP er en tilgang til mennesker, som Handicap og Beskyttet Beskæftigelse tager udgangspunkt i, når de arbejder sammen med og om borgeren. Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse. 2 Kilde: Socialstyrelsens hjemmeside 6

8 Servicelovens begreber Omsorgspligt Omsorgspligten fremgår af 82 i Serviceloven og bygger på en afvejning af hensynene til den enkeltes behov for hjælp, selvbestemmelse, værdighed og social tryghed. Reglerne er derfor tæt forbundet med reglerne om magtanvendelse. Paragraffen omhandler mennesker med en svær psykisk funktionsnedsættelse, i en grad der betyder, at man er åbenlyst ude af stand til at varetage egne interesser. Magtanvendelse Hvis det skønnes nødvendigt at anvende magt i udøvelsen af omsorgen, skal disse indgreb i selvbestemmelsesretten have hjemmel i servicelovens kapitel 24, der sætter rammerne for det konkrete skøn og vurdering af den enkeltes behov. 7

9 Servicelovens begreber Samtykke Et gyldigt samtykke kan foreligge i forskellige former 1. Et udtrykkeligt samtykke fra borgeren, hvor der gives et klart udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling. Det kan foreligge skriftligt eller mundligt. 2. Et stiltiende samtykke, hvor den pågældendes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. For personer med nedsat psykisk funktionsevne kræver det, at man har et godt kendskab til den pågældende person. Et samtykke indgår altid i direkte sammenhæng med selvbestemmelsesretten. Tavshedspligt En borger der er fyldt 18 år og derfor er myndig, er omfattet af retten til tavshedspligt i tilknytning til offentlige myndigheder, ved lægebesøg og i alle andre personlige anliggender. Det betyder i praksis, at tavshedspligten skal overholdes af de professionelle, der efter samtykke fra borgeren har ret til at videregive oplysninger om borgeren, f.eks. efter lægebesøg 3. 3 Kilde: Sannes skriv april

10 Samarbejde ANDRE PROFESSIONELLE PÅRØRENDE BORGER PROFESSIONEL ANDET NETVÆRK 9

11 Samarbejdet Samarbejdet mellem borger, pårørende og professionelle har mange forskellige facetter. Når det fungerer optimalt, tænker vi oftest ikke meget over, hvordan det kan være, at det lykkes så godt. Når det ikke fungerer, kan alle aktørerne opleve negative følelser, dels over egen formåen, dels over de andres formåen. Det er centralt at forstå, at borgeren har ret til at bestemme over sig selv og sit eget liv. Denne rettighed kan ikke krænkes, hverken af den professionelle eller af de pårørende. Borgeren har dog ofte en række udfordringer, der gør, at samspillet mellem pårørende og professionelle er af afgørende betydning for, om borgeren oplever at have et godt liv. I det kommende vil vi forsøge at stille skarpt på de roller, som pårørende og professionelle har, med henblik på, at forstå de to roller. Vi gør det ved at beskrive kendetegn, hyppige årsager til konflikt og forventningerne til de to roller. 10

12 Kendskab til borgeren Den pårørende Kender ofte borgeren gennem mange år. Den professionelle Kender ofte borgeren gennem en begrænset årrække. Hyppige årsager til konflikt Pårørende og professionelle kæmper om sandheden, men glemmer at begges perspektiver er en del af sandheden. Forslag til handling Bliv enige om, at begge parter kan bidrage til et helhedsbillede og del observationer og viden med hinanden, med respekt for hinandens billeder. Prøv at se på hele døgnet, hvilket sted observeres hvad, vær opmærksom på om viden er fra tidligere eller fra nutid. 11

13 Relation til borgeren Den pårørende Har en privat relation til borgeren. Den professionelle Har, og skal have, en professionel relation til borgeren. Hyppige årsager til konflikt Den pårørende og den professionelle har to vidt forskellige relationer til borgeren. Man kan komme til at forvente, at den pårørende skal være professionel og omvendt. Nogle gange er der gråzoner, noget ingen ser som sin opgave, selvom der er enighed om, at det bør gøres. Forslag til handling Brug tid på at tale med hinanden om, hvad der hører til i den private relation og hvad der hører til i den professionelle relation. Husk at den professionelle arbejder ud fra en bestilling. Husk at den pårørende ønsker det bedste for borgeren og ikke er bundet af et ønske inden for kommunens serviceniveau. Tal med hinanden om hvorvidt der er overlap eller huller i relationen og de dertilhørende handlinger. 12

14 Kultur, værdier, normer Den pårørende Er oftest en del af borgerens familie og kender kulturen, værdierne og normerne i familien indgående. Den professionelle Kender kulturen, værdierne og normerne på det sted, hvor den professionelle arbejder, indgående. Den professionelle er underlagt Haderslev Kommunes værdisæt. Hyppige årsager til konflikt Der kan være stor forskel på kulturen i familien, på bostedet, på arbejdsstedet eller på aktivitetstilbuddet. Forslag til handling Bliv enige om, at begge parter kan bidrage til et helhedsbillede, og del observationer og viden med hinanden, med respekt for hinandens billeder. Prøv at se på hele døgnet, hvilket sted observeres hvad, vær opmærksom på, om viden er fra tidligere eller fra nutid. 13

15 Kritik Den pårørende Har ret til at gå i dialog med personalet, med egne oplevelser i forhold til det arbejde, som de professionelt udfører for og med borgeren. Eksempelvis at gøre opmærksom på mangler i udførslen af opgaver og gøre opmærksom på, at personalet har forskellige tilgange til borgeren osv. Den professionelle Den professionelle forventes at lytte og forholde sig imødekommende overfor kritik. Den professionelle skal kunne forklare sine handlinger. Eksempelvis forklare indholdet i bestillingen eller kommunens serviceniveau. Hyppige årsager til konflikt Det kan gå galt i samarbejdet, hvis kritik bliver personligt. Det kan gå galt, hvis der ikke lyttes til den kritik der måtte komme. Forslag til handling Brug tid på at forstå hvad kritikken handler om spørg ind og vær meget nysgerrig. Aftal et tidspunkt hvor begge har tid til samtalen. Få klarhed over hvor der er enighed og hvor der er uenighed, og find ud af hvilken type uenighed der er tale om. (serviceniveau, udførsel, aftaler, eller andet). Forsøg sammen at finde ud af hvor kritikken skal rettes hen (medarbejder, leder, forvaltning, politisk). Forsøg at finde løsninger i fællesskab ud fra borgerens behov. 14

16 Adfærd Den pårørende Har ret til at være forældre med tilhørende følelser, også selv om borgeren er voksen. Forventes at optræde anerkendende. Den professionelle Forventes at optræde professionelt, dvs. at være imødekommende, anerkendende og gøre sig umage med at forstå, også selvom den pårørende viser følelser. Være saglig og faglig. Hyppige årsager til konflikt Det kan gå galt i samarbejdet, hvis der ikke er forståelse for de forskellige ståsteder. Den professionelle må forstå, at den pårørende har en følelsesmæssig tilknytning til borgeren og primært kan have øje for egen pårørende. Den professionelle skal afveje mange forskellige borgeres interesser. Dette kan give anledning til udfordringer i samarbejdet. Forslag til handling Det er hensigtsmæssigt, hvis både den pårørende og professionelle optræder roligt og med respekt for den andens ståsted og præmisser. Det er en god ide at forklare baggrunden for de handlinger, som man foretager. Hvad er intentionen med handlingen? Er den begrundet i borgerens behov? Det kan være en god ide, at de professionelle er tydelige omkring serviceniveauet og bestillingen. De professionelle bør rådgive den pårørende om, hvor der kan klages over serviceniveauet. 15

17 Forslag til samarbejdsaftale Forslag til emner der med fordel kan indgå i en samarbejdsaftale mellem borger, pårørende og professionelle: Det anbefales at aftalen er skriftlig og evalueres med et aftalt tidsinterval. Aftale indgået d. Aftalen evalueres senest d. Navn borger: Navn pårørende: Navn leder af tilbuddet: Navn på team/centrale professionelle: Hvordan foregår kontakten mellem borger, pårørende og professionelle: Beskriv måde eksempelvis mail, telefon, sms, andet Beskriv emner hvad kommunikeres der om hvornår kommunikeres der hvad kommunikeres der ikke om. Hvem løser hvilke praktiske opgaver: Vær helt konkret omkring det praktiske; hvem gør hvad, hvornår, osv. Emner kan være: tøjindkøb, økonomi, post, gaver, ledsagelse til læge, fester, osv. Særlig aftaler: Vil den pårørende gerne bidrage med praktisk hjælp eks. hjælpe til fester, eller gøre andre tjenester. Hvordan foregår kontakten? Siger den pårørende selv til? Eller er det de professionelle, der beder om hjælp? Er der særlige situationer den pårørende altid skal informeres om? Det anbefales at alle aftaler gøres skriftlige. Det anbefales, at der gøres brug af støtteredskaber (piktogrammer mm.) i alle tilfælde, hvor det kan støtte borgeren i at læse eller forstå aftalen. 16

18 Bilag 1 En tilgang til andre mennesker 4. KRAP tager udgangspunkt i, at vi alle har mere eller mindre tydelige dannelsesidealer og værdiforestillinger om, hvordan vi oplever og skaber relationer, trivsel, glæde, kreativitet og motivation. Så vi får en oplevelse af sammenhæng, betydning og mening. Metoden henvender sig til alle, der vil arbejde med og dygtiggøre sig i brugen af disse kognitive og positive mellemmenneskelige processer, der grundlæggende bygger på at anerkende og styrke ressourcer, samt øge tolerance. KRAP er en konkret metode til at blive bevidst om betydningen af at gøre det man siger, man vil gøre og følge op på om det gik godt på en positiv og anerkendende måde. Altså at skabe en forandring, der gør en forskel. Forskning viser, at forandringsprocesser, der bygger på konkrete skriftlige delmål, har større sandsynlighed for at blive omsat til synlig praksis. Jeg har i flere år arbejdet ud fra metoden. Som psykolog og menneske giver KRAP mig megen glæde og engagement. Det giver troen på, at vi kan skabe forandringer, selv når vi står i svære og særdeles udfordrende situationer og når vi møder mennesker med særlige behov. KRAP er meget udbredt indenfor den pædagogiske verden og til dels i det psykiatriske behandlingssystem. Metoden vinder ligeledes indpas hos private firmaer og organisationer. Kognitiv vil sige, at vores individuelle måde at fortolke og vurdere en situation på afhænger af hvilke tanker, følelser og sanser, der aktiveres. Dette motiverer så vores handlinger. Ofte har to mennesker vidt forskellige opfattelser af den samme her og nu situation, afhængig af erfaringer og tidligere oplevelser, samt hvilke forventninger vi har fremadrettet. 4 Kilde: Krap hjemmeside v/ cand. Psych. Lene Broe 17

19 Bilag 1 Ressourcefokuseret handler om, at alle mennesker indeholder ressourcer. Alt adfærd og måder at være sammen med andre mennesker på, handler om at vi dybest set altid gør det bedste vi kan i en given situation, med de mennesker og de udfoldelsesmuligheder, der er til stede. Velvidende at ikke alle strategier er hensigtsmæssige, hverken på kort eller lang sigt, så ses de som værende det bedste bud. Anerkendende betyder, at vi må vise interesse for at kende noget til det andet menneske for at vi kan møde vedkommende og validere det netop der, hvor vedkommende er i sit liv. Anerkendelse af sig selv er fundamentet for at vi kan indgå i anerkendende relationer til andre. At blive mødt med anerkendelse er forudsætningen for dannelsen af et sundt selvværd, interesse for andre mennesker og tillid til, at én selv og andre er betydningsfulde. Pædagogik er relateret til praksis. Det er en pædagogisk metode, der kan anvendes i processen med at gøre en hensigt til handling. Kursisterne bliver nysgerrige på deres egne personlige og sociale kompetencer, lader dem udfolde sig og opnår herigennem en højere erkendelse af livskvalitet, til glæde for sig selv og de mennesker, de møder. KRAP er en pædagogisk metode, der bygger på en bred vifte af teorier, hentet fra blandt andet de kognitive behandlingsformer, den positive psykologi herunder A.I. Appreciative Inquiry, systemisk og narrativ psykologi, almen udviklingspsykologi, der bidrager med viden om beskyttelses- og risikofaktorers betydning for et menneskes personlighedsdannelse og hverdagshandlinger. Ligeledes viden fra organisationspsykologien om, hvad der fremmer trivsel og arbejdsglæde. 18

20 19