Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 1, Storemosevej 19, Vodskov

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Ældrerådet Mødet den kl Mødelokale 1, Storemosevej 19, Vodskov

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af referat 2 3 Orientering fra Ældrerådets repræsentanter 3 4 Orientering om Borgerrådgiverens årsberetning 5 5 Drøftelse af Værdighedspolitik Orientering: Kørselsmuligheder med minibusser på aktivitetsområdet 10 7 Sager til drøftelse/beslutning 14 8 Formandens orientering 15 9 Godkendelse af forslag til navneændring Godkendelse af mødeplan Nyt fra Ældre og Sundhed v/malene Tikjøb Øvlisen Orientering om Regionsældrerådet v/jørgen Linnemann Eventuelt 22

3 Tid Tirsdag 18. september 2018, kl Sted Afbud Til stede Øvrige deltagere Mødelokale 1, Storemosevej 19, Vodskov Ulla Marie Blankensteiner, Bengt Andersen Ole Sørensen, Birgit Breinholt Nielsen, Karen Margrethe Mortensen, Jørgen Linnemann, Arne Fischer, Annette Valentin, Dorte Karen Margrethe Poulstrup, Bibi Jane Back, Hanne Lise Richter, Jørgen Behrentz, Karen Lis Jensen Troels Borup Andersen - konsulent, Malene Tikjøb Øvlisen - sekretariatschef, Maria Louise Friis - borgerrådgiver, Pia Therkildsen - sekretær Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt. kl Side 1 af 122

5 Punkt 2. Godkendelse af referat Godkendt. kl Side 12 af 122

6 Punkt 3. Orientering fra Ældrerådets repræsentanter Til orientering. Herunder blev blandt andet følgende emner debatteret: Markusgården Regionens besparelser på sygetransport Møde med formand og næstformænd i ældre- og lokalråd den 8. oktober 2018 kl Side 13 af 22

7 Bilag: Ældrerådet Kort orientering.docx kl Side 24 af 22

8 Punkt 4. Orientering om Borgerrådgiverens årsberetning Borgerrådgiver Maria Friis giver en orientering om sin seneste årsrapport. Ældrerådet drøfter borgerrådgiverens årsrapport. Til orientering. Ældrerådet takker for en god orientering og finder at borgerrådgiveren er et godt supplement til den rådgivning der allerede findes i Ældre- og Handicapforvaltningen, men borgerrådgiveren må gerne være mere synlig for borgerne. kl Side 15 af 22

9 Bilag: Ældrerådet Borgerraadgiverens_beretning kl Side 26 af 22

10 Punkt 5. Drøftelse af Værdighedspolitik Ældrerådet godkender pejlemærket vedr. pårørende. Pårørende - Forslag til tekst Vi vil tilbyde viden der fremmer den pårørendes livskvalitet og evne til at mestre sin livssituation. Vi vil understøtte gennem information, vejledning og dialog om rollen som pårørende. Ældrerådet vil gennemgå den udgåede Politik for Seniorliv og undersøge om der er flere relevante emner der bør medtages i Værdighedspolitikken. Input fremlægges i forbindelse med Ældrerådets høringssvar på næstkommende møde. kl Side 17 af 322

11 Ældre og Sundhed indstiller til Ældrerådet at Forslag til Værdighedspolitik drøftes Sagsbeskrivelse I forbindelse med finanslov for 2016 blev det besluttet, at kommunerne fremover skal formulere en værdighedspolitik for ældreplejen, hvori den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.m., der ydes efter Serviceloven til personer over pensionsalderen. Værdighedspolitikken skal udgøre den værdimæssige ramme for kommunalbestyrelsens overordnede mål og prioriteringer for en værdig ældrepleje. Aalborg Kommunes byråd godkendte den nuværende Værdighedspolitik den 14. marts 2016 Jf. Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen, skal kommunalbestyrelsen inden for det første år af en valgperiode vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje, hvorfor nærværende sagsfremstilling er udarbejdet. Det anbefales at den nuværende værdighedspolitik videreføres og suppleres med det nye tema, som er beskrevet i bekendtgørelsen om værdighedspolitikker i ældreplejen - Pårørende Det nye tema vil blive tilføjet som et pejlemærke i den eksisterende Værdighedspolitik under overskriften Et seniorliv med aktivitet og sociale netværk Værdighedspolitikken omfatter følgende områder: 1. Livskvalitet 2. Selvbestemmelse 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 4. Mad og ernæring 5. En værdig død 6. Pårørende (Nyt område fra 2018) Pårørende - Forslag til tekst Vi vil tilbyde viden der fremmer den pårørendes livskvalitet og evne til at mestre sin livssituation. Vi vil understøtte gennem information, vejledning og dialog om rollen som pårørende. På Ældre- og Handicapudvalgets møde den 27. juni 2018 blev det besluttet ikke at videreføre Politik for Seniorliv grundet flere overlappende elementer. Ældrerådet skal i drøftelserne vurdere om der er taget højde for, at intensionerne i Politik for Seniorliv indgår i Værdighedspolitikken. Tidsplan Ældreråd behandling i FL: Behandling af høringsforslag Høringsperiode Høring i Ældreråd Høring i Handicapråd FMU behandling i FL: Værdighedspolitik med høringssvar ÆHU Behandling af Værdighedspolitik med høringssvar Aflevering af Værdighedspolitik til BF Værdighedspolitik behandles på Magistratsmøde Værdighedspolitik godkendes af Byråd kl Side 28 af 322

12 Bilag: Ældrerådet Værdighedspolitik Politik for Seniorliv kl Side 39 af 322

13 Punkt 6. Orientering: Kørselsmuligheder med minibusser på aktivitetsområdet Ældre- og Handicapforvaltningen fremsender til Ældre- og Handicapudvalget drøftelse forskellige modeller for aktivitetscentrenes mulighed for transport af brugerne med busser fremover. Ældre- og Handicapudvalget Der findes lokale løsninger på det enkelte aktivitetscenter; herunder kan leje af minibusser bringes i anvendelse. Der vil ikke ske visitation til aktivitetscentrene. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Til orientering. kl Side 10 af af 422

14 Sagsbeskrivelse Frem til primo 2018 benyttede de aktivitetscentre på ældreområdet, som lå i tilknytning til et plejehjem, plejehjemmets busser. Denne praksis måtte ophøre, fordi busserne er afgiftsfritaget og kun må anvendes til befordring af borgerne, hvis der overvejende sker visitation. Aktivitetstilbuddene er, med undtagelse af tilbuddene til demente borgere, i dag alle uvisiterede. Ændringen har betydet afsavn for de brugere, der har nydt godt af den tidligere praksis. Det har bl.a. afstedkommet gentagende henvendelser fra en pårørende til en borger, der, som bruger af sit lokale aktivitetscenter, hidtil har sat stor pris på at kunne tage med plejehjemsbussen på udflugter og indkøb. Den pårørende har på den baggrund bl.a. efterspurgt politisk stillingtagen til situationen. Ændringen på området har også affødt gener for aktivitetstilbuddene, der har et stort ønske om igen at kunne benytte plejehjemmenes busser til ture for brugerne af aktivitetscentrene, herunder særligt de svagere brugere. Forvaltningen indstiller på den baggrund, at udvalget drøfter tilgangen til bustransport på aktivitetsområdet og fremsender til brug herfor en beskrivelse af de overordnede muligheder. Grundlæggende ses der to veje til at sikre aktivitetsområdets adgang til bustransport fremover: Der indføres visitation til aktivitetscentrene, som i så fald skal leve op til SKATs betingelser for at opnå afgiftsfritagelse, så plejehjemsbusserne igen kan benyttes af aktivitetscentrene. Denne model er beskrevet neden for i afsnit 1. Aktivitetscentrene benytter busser uden afgiftsfritagelse det er der opregnet tre forskellige modeller for nedenfor i afsnit 2. Som yderligere baggrund for drøftelsen kan det faktuelt oplyses, at Ældre- og Sundhedsafdelingen i dag råder over 16 minibusser, hvoraf 13 er købt og 3 leaset. Alle 16 minibusser er aktuelt placeret og indregistreret i Plejeboligfunktionen. 1 bus hører til Videnscenter for demens, og de øvrige er fordelt på plejehjemmene i kommunen. Af de 13 minibusser, der ejes af Ældre- og Sundhedsafdelingen, er ca. halvdelen købt helt eller delvist med donerede eller indsamlede midler fra borgerne. Det bemærkes endeligt, at ændringen i brugen af plejehjemsbusserne i forhold til aktivitetscentrene ikke har betydning for buskørsel med beboere på plejehjem med egen bus det kan busserne fortsat benyttes til. 1) Indførelse af visitation til aktivitetscentrene SKAT har oplyst, at det er muligt at opnå afgiftsfritaget kørsel af brugere af et aktivitetscenter i et plejehjems bus, men at det kræver, at hovedparten af brugerne er visiterede, og at aktiviteterne i tilbuddet har en karakter, der ligger ud over at være hyggeligt samvær som f.eks. kortspil og lignende. Visitationen skal være til reelle ydelser, og der skal være tale om aktiviteter, som har til formål at vedligeholde de pågældendes fysiske eller psykiske færdigheder. Rent brugerstyrede aktivitetstilbud vil antageligt ikke kunne leve op til SKATs krav. Det vil heller ikke være tilstrækkeligt, at der foregår visiterede aktiviteter for under halvdelen af brugerne på et konkret aktivitetssted. En ansøgning om afgiftsfritagelse skal indeholde en udførlig beskrivelse af tilbuddet, brugerne, det ansatte personale mm. Hvis kriterierne for afgiftsfritagelse er opfyldt, kan bussen til gengæld bruges til transport af både visiterede og uvisiterede brugere på det pågældende aktivitetssted, og derved give mulighed for, at brugerne kan komme på udflugter, besøge indkøbscentre og lignende, uden at det indebærer en betydelig merudgift for brugerne til leje af bus. Aktivitetstilbuddene under Ældre- og Handicapforvaltningen er i dag oprettet efter servicelovens 79, der omhandler generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigt. Forvaltningen har til inspiration indhentet oplysninger om visitationspraksis på aktivitetsområdet fra andre kommuner: I Københavns Kommune visiteres til aktivitetstilbud, hvis borgeren har behov for pleje og omsorg i aktivitetstilbuddet. Hvis borgeren har behov for moderat til omfattende støtte bevilges tilbuddet som et vedligeholdende aktivitetstilbud efter servicelovens 86, stk. 2. Hvis hjælpebehovet er omfattende, eller hvis borgeren har behov for fuldstændig støtte i aktivitetstilbuddet, bevilges hjælpen efter servicelovens 104 om aktivitets- og samværstilbud. kl Side 211 af af 422

15 Hvis borgeren ikke har brug for hjælp, eller kun behov for let støtte, benyttes andre, uvisiterede, tilbud i form af klubtilbud og forebyggende aktivitetstilbud efter servicelovens 79. Hjørring Kommune visiterer til kommunens 5 aktivitetscentre. Disse centre er for borgere, som har behov for tilbuddet, f.eks. pga. ensomhed, som en aflastning for ægtefællen, eller fordi borgeren har afsluttet et forløb i sundhedscentret. Rundt omkring i kommunen er der også andre, uvisiterede, tilbud, primært inden for frivillighedsområdet. Her kan folk komme ind fra gaden og kommer primært af sociale årsager. Aktiviteterne kan f.eks. være sport, dans, spisning sammen med andre, banko mv. Brønderslev Kommune gør som Aalborg Kommune. Det vil sige, at det kun er dagtilbuddene til demente, der er visiterede. På aktivitetsområdet benyttes frivillige i meget stor stil. Lovgrundlag for visitation Hvis der skal indføres visitation, kan det ikke ske efter servicelovens 79, som aktivitetstilbuddene i dag er oprettet efter. Tilbud efter 79 må godt være målrettet en bestemt målgruppe f.eks. mænd, kvinder eller personer med demens men skal være generelle og dermed tilgængelige for hele målgruppen, uden at der er foretaget en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov for tilbuddet. Visitation vil bl.a. kunne ske efter servicelovens 86, stk. 2 (hjælp til at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder). Konsekvenser ved visitation Den store fordel ved at indføre visitation til aktivitetsområdet vil være, at tilbuddene fuldt ud vil kunne genoptage den tidligere aktivitet med at benytte plejehjemsbusserne, og dermed tilbyde brugerne gode muligheder for udflugtsaktiviteter mv. Den væsentligste ulempe er til gengæld, at indførelse af visitation vil indskrænke målgruppen antallet af brugere af aktivitetscentrene betydeligt. Aktivitetstilbuddene har i dag ca brugere årligt (svarende til ca årlige besøg). Visitationsenheden Støtte og Omsorg vurderer, at visitation efter de mulige lovbestemmelser vil indebære, at det vil være en betydelig mindre gruppe af borgere i forhold til i dag, der vil kunne benytte tilbuddene. En model, som indebærer så vide visitationskriterier, at alle i realiteten er omfattet, vil ikke løse problematikken i forhold til kravet fra SKAT om, at der overvejende skal være indhold, som ligger ud over hyggeklub kriterierne. Visitation vil derfor indebære, at der vil være borgere, som får afslag og formodentlig også borgere, som slet ikke har overskuddet (eller lysten) til at søge om ydelsen. Aktivitetscentrene har i dag en vigtig funktion i forhold til forebyggelse, og visitation vil derfor uundgåeligt udelukke nogen, som ikke vil kunne modtage den forebyggende indsats andre steder. Det bemærkes endeligt, at indførsel af visitation til aktivitetscentrene i et omfang, som lever op til SKATs krav, også vil indebære en del administration. Opgaven vil ikke være så stor i forhold til de borgere, som allerede er kendt i Visitationsenheden, men for andre vil der skulle foretages hjemmebesøg og funktionsvurdering, før der kan træffes afgørelse. Også hvis visitationsopgaven lægges ud i aktivitetscentrene (som det eksempelvis er sket i Randers Kommune) vil det medføre øget administration. 2) Modeller for køb/leasing, omregistrering eller leje af afgiftsbelagte busser Som alternativ til visitationsmodellen kan forvaltningen pege på 3 modeller for aktivitetsområdets brug af busser uden afgiftsfritagelse: Model A indkøb/leasing af minibusser med afgift til aktivitetsområdet Én mulighed er, at aktivitetsområdet indkøber eller leaser egne minibusser med afgift. Det vil naturligvis indebære en merudgift til indkøb/leasing samt årlig udgift til drift busserne, og vil alt afhængig af, hvor mange busser, der købes/leases samtidig kræve, at der bruges personaleressourcer på koordinering af bussernes brug herunder på at få hentet og bragt busserne mellem de forskellige aktivitetscentre. Det vurderes, at der som minimum vil skulle bruges 1 bus i hvert af de 3 områder, som aktivitetscentrene er inddelt i. Model B Omregistrering af et antal minibusser til brug på aktivitetsområdet kl Side 312 af af 422

16 En anden mulighed er, at et antal af de i alt 16 minibusser på plejeboligområdet omregistreres fra gule til hvide plader og indregistreres til aktivitetsområdet, hvormed de kan benyttes til kørsel med brugere af aktivitetsområdets tilbud. Plejeboligområdet vil fortsat have mulighed for at benytte minibusserne, og modellen vil derfor som sådan ikke påvirke plejeboligfunktionen. Det gælder dog i lighed med model A at der, alt efter hvor mange busser der omregistreres, vil skulle bruges personaleressourcer på koordinationen af bussernes brug mellem de forskellige aktivitetscentre og plejehjem. Model C Benyttelse af lejet minibus efter behov Det vil også være muligt, at der ikke knyttes faste minibusser til aktivitetsområdet, og at man i stedet lejer en bus eller hyrer et taxaselskab i forbindelser med den enkelte tur. Denne model anvendes allerede i dag i forhold til større ture for brugere af aktivitetsområdet. Det forventes dog, at denne model kun i et begrænset omfang vil blive benyttet, såfremt det er brugerne selv, der skal afholde den fulde udgift. Konsekvenserne ved at benytte busser uden afgiftsfritagelse Den væsentligste fordel ved model A og B (køb/leasing eller omregistrering) vil være, at aktivitetstilbuddene igen vil kunne tilbyde transport til udflugter mv. uden væsentlige udgifter for brugerne. Det samlede antal af tilgængelige busser for aktivitetscentrene vil dog, efter alt at dømme, have et noget mindre omfang end tidligere, hvor alle plejehjemsbusserne er blevet benyttet. Til gengæld vil der i højere grad være samme adgang til busserne for alle aktivitetscentrene, uanset om de er placeret i tilknytning til et plejehjem med en bus eller ej. Den væsentligste ulempe ved modellerne er selvsagt de økonomiske konsekvenser dvs. udgifterne til indkøb/leasing og drift af busserne samt den administration og logistik, der er forbundet med at få løsningen til at fungere. Fordelen ved model C (brugerfinansieret leje af bus) vil være, at der er tale om en billig og fleksibel løsning for aktivitetscentrene til gengæld vil modellen indebære en væsentlig merudgift for brugerne i forhold til den hidtidige praksis, og derfor forventeligt dæmpe efterspørgslen efter busture betydeligt. Økonomi Det er vanskeligt at estimere de samlede økonomiske konsekvenser ved indførelse af visitation. Visitationsmodellen vil på den ene side forventeligt indebære et ikke ubetydeligt fald i antallet af brugere og færre brugere vil nødvendigvis betyde, at der er behov for færre personaleressourcer i tilbuddene. På den anden side vil visitationen også medføre et øget ressourceforbrug i forvaltningen til administration. Desuden vil der på længere sigt være risiko for øgede udgifter til hjemmepleje, hvis færre borgere benytter aktivitetscentrene, da et aktivt ældreliv erfaringsmæssigt er den bedste forebyggelse i forhold til senere funktionstab. De samlede udgifter til alternativ transport afhænger af valg af model og omfanget af indsatserne herunder hvor mange busser, der fx leases eller omregistreres: I forhold til model A kan det oplyses, at én minibus med lift koster ca kr. i indkøb. Leasingudgiften for en tilsvarende bus vil være ca kr./år. Hertil skal der påregnes ca kr. årligt i driftsomkostninger. Det vurderes, at der som minimum skal bruges 1 bus i hvert af de 3 områder, svarende til en årlig udgift på ca kr. for leasing af 3 minibusser. Hertil kommer den medgåede tid blandt personalet til koordinationen af bussernes brug. I forhold til Model B, så vil omregistrering af eksempelvis 3 af de nyeste plejehjemsbusser (hvoraf to er fra 2011 og en fra 2007) koste anslået henholdsvis kr. x 2 og kr. svarende til en engangsudgift på i alt ca kr. Hertil kommer den medgåede tid blandt personalet til koordinationen af bussernes brug. Model C (brug af taxa/leje af bus) er udgiftsneutral for forvaltningen, men vil kunne medføre en ikke ubetydelig udgift for brugerne. Det bemærkes, at da langt størstedelen af aktivitetsområdets økonomi er bundet op på personaleomkostninger, vil model A og B betyde et behov for medarbejdertilpasning, hvis de økonomiske konsekvenser af modellerne skal afholdes inden for aktivitetsområdets nuværende ramme. Tidsplan Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget (drøftelse) Ældrerådet (orientering) kl Side 413 af af 422

17 Punkt 7. Sager til drøftelse/beslutning Alle henvendelser fra Ældrerådet til forvaltningen skal gå igennem Ældrerådets formand. Ældrerådet syntes, at udarbejdelse af høringssvar i forbindelse med budgetprocessen har fungeret meget tilfredsstillende. Byrådets 1. behandling af budgettet er den 20. september kl Der afholdes offentligt møde om budgettet i Gigantium den 24. september kl kl Side 14 af af 122

18 Punkt 8. Formandens orientering Intet. kl Side 15 af af 122

19 Punkt 9. Godkendelse af forslag til navneændring Godkendt. kl Side 16 af af 222

20 Bilag: Ældrerådet Navneændring.doc kl Side 217 af af 222

21 Punkt 10. Godkendelse af mødeplan 2019 Godkendt. kl Side 18 af af 222

22 Bilag: Ældrerådet mødeplan 2019.docx kl Side 219 af af 222

23 Punkt 11. Nyt fra Ældre og Sundhed v/malene Tikjøb Øvlisen Orientering om nyt fra Ældre- og Sundhed ved Malene Tikjøb Øvlisen. Indenfor Fritvalgs-området er ansættelserne ved at være på plads. Der er store udfordringer ifbm. rekruttering og fastholdelse til bl.a. SOSU-uddannelsen. Der arbejdes med en rekrutteringsstrategi. Nyt socialtilsyn. Tilsynsrapporterne offentliggøres på hjemmesiden. Ny lovgivning ifht genoptræningsområdet. Senest 7 kalenderdage efter udskrivning, hvorefter lov om Frit valg træder i kraft. Analyse om rehablitering ifht. servicelovsydelser. Ældrerådet takker for den fine orientering. kl Side 120 af af 122

24 Punkt 12. Orientering om Regionsældrerådet v/jørgen Linnemann Til orientering. Jørgen Linnemann orienterede om strukturen og arbejdet i Regionsældrerådet. Læs mere på Danske Ældreråds hjemmeside kl Side 121 af af 122

25 Punkt 13. Eventuelt Orientering om forslag fra Plejeboligfunktionen til en studietur for Ældrerådet den 25. oktober. Program og tidspunkter fremsendes efterfølgende til Ældrerådet. kl Side 122 af af 122