ROS-398, BØGEBIRKERENDEN

Transkript

1 Gribskov Kommune Oktober 2014 ROS-398, BØGEBIRKERENDEN Forundersøgelse til vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagt strækning

2 PROJEKT ROS-398, Bøgebirkerenden Forundersøgelse til vandløbsrestaurering Gribskov Kommune Projekt nr Version 3 Dokument nr Udarbejdet af MLJ/ABI Kontrolleret af HPE Godkendt af CAB NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Orientering Vandplan Eksisterende forhold Beskrivelse af strækningen omkring indsatsen Faunaundersøgelser Plan og lovgrundlag Regulativ for Bøgebirkerenden Fredning Fredskov og beskyttelseslinjer Naturtyper beskyttet af Naturbeskyttelseslovens Natura2000 og artsbeskyttelse Lands- og lokalplaner Jordforurening og områdeklassificering Jordbund, geologi og terrænforhold Landskabelige og rekreative værdier Kulturhistoriske værdier Tekniske anlæg Lodsejere Lodsejernes holdning til projektet Carsten Bertran Holm, matrikel 32a og 32b Projektforslag Anlægsoverslag Konsekvensvurdering Vandplan Afvanding Afværgeforanstaltninger Fredning Naturtyper beskyttet af Naturbeskyttelseslovens Natura 2000 og artsbeskyttelse Landskabelige og rekreative konsekvenser Bygninger og tekniske anlæg Tilladelser og myndighedsbehandling Tidsplan Referencer ROS-398, Bøgebirkerenden

4 1 ORIENTERING Bøgebirkerenden udspringer nord for Esbønderup i nordkanten af Lunden, som er en del af Gribskov. Bøgebirkerenden løber mod nord indtil passagen af Sodemarksvej, hvorefter den drejer mod nordøst og løber sammen med Esrum Å i Snævret. Bøgebirkerenden kaldes nogle steder for Bøgegrøften, det regulativmæssige navn er dog Bøgebirkerenden, som anvendes i nærværende rapport. Bøgebirkerenden er et tilløb til Esrum Å, der har udløb i det nordlige Øresund ved Dronningmølle. Bøgebirkerenden er således en del af Hovedvandopland 2.3 Øresund /1/ Figur 1-1: Målsætninger og indsatskrav for Bøgebirkerenden. Forslag vandplaner 2010, Miljø-GIS /10/. Vest for Sodemarksvej 27 og 29, er Bøgebirkerenden rørlagt over en kortere strækning. Strækningen er i Vandplanerne udpeget til mulig genåbning for at genskabe kontinuiteten i vandløbet, se Figur 1-1. Rørlægningens længde og fald gør, at den nuværende rørlagte strækning fungerer som faunaspærring. Rørlægningen har indsats nr. ROS-398. Forundersøgelsen skal gøre det muligt at vurdere, om en gennemførsel af projektet vil leve op til bestemmelserne i Bekendtgørelse nr af 30. oktober 1

5 2012 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering. Nærværende rapport redegør således bl.a. for de nuværende forhold, plangrundlaget for indsatsen samt konsekvenserne af evt. indsatser. Forslag til indsatser, samt anlægsoverslag beskrives på skitseprojektniveau. Alle koter nævnt i denne rapport er i kotesystem DVR90. 2 VANDPLAN Indsats ROS-398 omfatter delstrækningerne ROS39015, ROS29557 og ROS39014, svarende til strækningen fra st til i regulativet for Bøgebirkerenden, i alt 52 meter. Strækningen er udpeget til mulig genåbning af vandløbet /10/. Der er jf. Miljøministeriets MiljøGIS /9/ 747 meter målsat vandløb opstrøms den rørlagte strækning. Strækningen er vist på kortudsnittet i Figur 1-1. Hele strækningen er målsat til god økologisk tilstand med krav om DVFI klasse 5. 3 EKSISTERENDE FORHOLD 3.1 Beskrivelse af strækningen omkring indsatsen. Strækningen er gennemgået og besigtiget d. 28.maj 2014, hvor der blev opmålt koter og foretaget registrering af flora og fauna. Figur 3-1: Udsigt over ådalen omkring Bøgebirkerenden. Vandløbets tracé kan ses som en tværgående mørkegrøn linje midt i fotoet. 28. maj Bøgebirkerenden er beliggende i en stor ådal, der ved besigtigelsen var åben og afgræsset på det meste af arealet, se Figur 3-1. Opstrøms rørlægningen løb 2

6 vandløbet i udkanten af den 3 beskyttede eng øst for vandløbet. Engen blev ikke besigtiget, men stod med en varieret flora, hvor de dominerende arter ud mod vandløbet var trevlekrone, forglemmigej, ranunkel og padderokker, se Figur 3-2. Figur 3-2: 3 beskyttet eng øst for Bøgebirkerenden opstrøms indløbet i rørlægningen. 28. maj Vandløbet lå ca. 1 m.u.t. og havde et stejlt skråningsanlæg. Vandløbet var kraftigt beskygget af udhængende bredvegetation og der var således kun meget begrænset vegetation i selve vandløbet, se Figur 3-3. Der var derfor relativt høj vandhastighed på strækningen, og der var opretholdt en strømrende, som havde eroderet et let slynget tracé. Vandløbet havde generelt fast sandet bund og kun korte partier med grus. Der var kun få større sten og dybdevariationen var begrænset. Jf. regulativet har strækningen kun et fald på 0,3, men en opmåling af bundkoten i nedstrøms side af røroverkørslen i st (se bilag 1) samt indløbet i rørlægningen, viser at faldet er 3,4 hvilket stemmer bedre overens med de moderat gode fysiske forhold observeret. 3

7 Figur 3-3: Bøgebirkerenden set opstrøms fra indløbet i rørlægningen. 28. maj Forløbet af rørlægningen er jf. regulativet kun 52 meter lang og tracéet er på flere tilgængelige kort indtegnet som en ret linje. Kortbilaget til vandplanerne viser et forløb, der slår en bue mod øst. Dette tracé er ca. 84 meter langt. Der blev observeret en brønd ca. midt på den rørlagte strækning. Brønden stod i skellet mellem marken og engen lige nord for markvejen (se bilag 1), og det må således konkluderes at oplysningerne i regulativet ikke er korrekte. 4

8 Figur 3-4: Bøgebirkerenden set nedstrøms fra udløbet af den rørlagte strækningen. 28. maj Strækningen nedstrøms udløbet lå mindre end 1 meter under terræn, se Figur 3-4. Der var en del breddevariation og begyndende sekundært profil, samt en vis dybdevariation. Vandhastigheden var lav og bunden var blød og sandet. Der var ingen gruspartier på strækningen og kun meget få sten. Vandløbet var beskygget af udhængende bredvegetation, og der var friholdt en strømrende på hele strækningen. Der blev observeret et større antal haletudser i et stillestående bagvand. Til trods for den lave vandhastighed blev der observeret ørred, både yngel (ca. 4-5 cm) og ældre fisk ca. 10 cm. Jf. regulativet har strækningen nedstrøms rørlægningen et fald på 0,9. En opmåling af bundkoten i røret i den nedstrøms overkørsel i st viser at der er bagfald på strækningen og at koten i udløbet var 3 cm højere end indløbet. Overkørslen stuver således vandet mere 180 meter tilbage. Umiddelbart nedstrøms denne overkørsel afvikles 10 cm fald, og der blev observeret 4 ørredyngel på stryget nedstrøms overkørslen, se Figur 3-5 og Figur

9 Figur 3-5: Bøgebirkerenden nedstrøms overkørsel i st maj Figur 3-6: Ørredyngel observeret i Bøgebirkerenden ns. overkørsel i st maj

10 3.2 Faunaundersøgelser Figur 3-7: Oversigtskort med 3 beskyttet natur og DVFI stationer indtegnet. Stationernes ID er indtegnet på figuren. Beskyttede naturtyper; Grøn skravering: Eng, Brun skravering: Mose, Blå skravering; Sø. Danmarks Miljøportal /11/. DVFI station NST1429 er placeret ca. 500 meter opstrøms rørlægningen (se Figur 3-7). Stationen ligger på en strækning med 0,3 fald jf. regulativet /6/. Der er målt DVFI ni gange i perioden /12/. Stationen har ved alle målinger været faunaklasse 4 undtaget i den første måling i 1996, hvor den var helt nede i faunaklasse 1. Med en DVFI klasse 4 har vandløbet således noget forringet biologisk kvalitet på strækningen opstrøms rørlægningen og opfylder ikke vandplanernes krav om opnåelse af god økologisk tilstand (DVFI kl. 5) /10/. Der er yderligere to DVFI stationer i vandsystemet. De ligger dog enten så langt opstrøms i systemet eller ligger i tilløb til Bøgebirkerenden, at de ikke vurderes relevante i forhold til at beskrive den biologiske tilstand på projektstrækningen. Der er registreret sideskærm, brøndkarse og tagrør på strækningen /12/. 7

11 Der er foretaget fiskeundersøgelser på NST1429 i Der blev her fanget ørredyngel i tætheder på 21,4 individer/100 m 2 og nipigget hundestejle i tætheder på 57,1 individer/100 m 2. Der blev ikke registreret ældre ørred på strækningen. Bøgebirkerenden er i forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplanerne (der kaldet Bøgegrøften) beskrevet som Reguleret og sænket grøft med sandet og gruset bund. Vandløbet huser en stor naturlig ørredbestand /5/. Bøgebirkerenden er en del af Esrum Å systemet og må derfor formodes at være en af de vigtige vandløbsspidser for gydning af optrækkende ørred i Esrum Å. Nedstrøms i Bøgebirkerenden inden sammenløbet med Esrum Å er der registeret høje tætheder af ørredyngel og også ældre ørreder. Der er desuden fanget bæklampret /12/. 3.3 Plan og lovgrundlag Herunder beskrives det øvrige plan- og lovgrundlag, som vurderes at have betydning for et vandløbsrestaureringsprojekt Regulativ for Bøgebirkerenden Bøgebirkerenden er et offentligt vandløb, der er omfattet af regulativ i hele sin udstrækning. Gældende regulativ er fra 1997 /6/. Bemærk at koter i regulativet for Bøgebirkerenden er angivet i DNN og dette projekt anvender kotesystem DVR90. Koter i nærværende rapport kan således ikke sammenlignes direkte med koterne i regulativet. DNN koter omregnes til DVR90 ved at fratrække 7 cm /13/ Fredning Der er ingen fredede områder eller forslag til fredede områder i umiddelbar nærhed af den aktuelle strækning af Bøgebirkerenden Fredskov og beskyttelseslinjer Bøgebirkerenden er ikke omfattet af åbeskyttelseslinjer, og der er ingen fredskove i nærheden af projektstrækningen Naturtyper beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 Bøgebirkerenden er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. De vandløbsnære arealer syd og øst for rørlægningen er en del af et større sammenhængende område af 3 beskyttet eng. Inden for dette område er der tillige en 3 beskyttet sø, se Figur 3-7. Beskyttelsen indebærer, at der ikke må foretages indgreb i eller påvirkninger af de beskyttede naturtyper, som fører til ændringer i tilstanden, medmindre det sker som følge af dispensation efter samme lovgivning. 8

12 3.3.5 Natura2000 og artsbeskyttelse Bøgebirkerenden udspringer i kanten af Gribskov, der er en del af Natura2000 område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov /14/ (se Figur 3-8). Bøgebirkerenden løber vest om Snævret, som er et skovområde, der er en del af samme Natura2000 område. I Snævret løber Bøgebirkerenden sammen med Esrum Å. Bøgebirkerenden er således en del af Natura2000 området på de nedre strækninger af åen. Figur 3-8: Natura2000 område 133 ses som grøn skravering i højre side af kortudsnittet /11/. Der findes ikke observationer af arter oplistet på Naturbeskyttelseslovens bilag 3 eller 5, i vandløbet eller de vandløbsnære arealer /12/. Hverken snæbel eller laks findes i Bøgebirkerenden eller Esrum Å systemet, og strækningen er derfor ikke en del af de Nationale Handlings- og forvaltningsplaner for truede fisk Lands- og lokalplaner Der er ingen lands- eller lokalplaner af betydning for projektstrækningen. 9

13 3.3.7 Jordforurening og områdeklassificering Området er ikke omfattet af områdeklassificering, og der er ikke kendskab til jordforureninger jf. V1- og V2 -registreringer på Miljøportalen. 3.4 Jordbund, geologi og terrænforhold Bøgebirkerenden løber gennem et relativt jævnt terræn domineret af ferskvandsdannelser med forekomster af moræneler. 3.5 Landskabelige og rekreative værdier Bøgebirkerenden løber i en stor åben ådal, der for en stor dels vedkommende er afgræsset. Ådalen er præget af store engområder med varieret flora. Ådalen har høj landskabelig værdi. Bøgebirkerenden er forlagt bort fra laveste punkt i terræn og gravet over i den vestlige skrænt. Vandløbet ligger desuden ca. 1-1,5 meter under terræn, og på afstand ses vandløbet ikke i terrænet. Selve vandløbet har således kun begrænset landskabelig værdi. Det har desuden begrænset rekreativ værdi, da de vandløbsnære arealer er privatejede, og vandløbet ikke er umiddelbart tilgængeligt. 3.6 Kulturhistoriske værdier Der er ingen kulturarvsarealer eller fortidsminder i umiddelbar nærhed af delstrækningen. Ligeledes findes heller ingen beskyttede jord- eller stendiger af betydning for en evt. gennemførelse af projektet. 3.7 Tekniske anlæg Der er ikke kendskab til tekniske anlæg af betydning for projektets evt. gennemførelse. Der er søgt oplysninger om krydsende ledninger på projektstrækningen i Ledningsregistret (LER). Søgningen har ikke vist nogen krydsende ledninger der kunne være til hinder for restaureringen. 10

14 3.8 Lodsejere Lodsejere er oplistet i Tabel 3-1. Matrikelkort med den udpegede strækning er vist i Figur 3-9. Figur 3-9: Matrikelkort. Projektstrækningen er markeret med pink streg /10/. Tabel 3-1: Lodsejerliste ROS-398, Bøgebirkerenden. Ejer Matrikel Ejerlav Carsten Bertran Holm 32a Søborg By, Søborg Carsten Bertran Holm 32b Søborg By, Søborg Lodsejernes holdning til projektet Lodsejerne er blevet kontaktet pr. brev og forelagt en kortfattet projektbeskrivelse af, hvordan indsatskravet i vandplanerne kan udmøntes. Lodsejerne er blevet bedt om at tilkendegive deres holdning til en evt. gennemførelse af et sådant projekt. Alle indkomne kommentarer er journaliseret i deres fulde længde hos Gribskov Kommune. Holdningerne herunder er ikke juridisk bindende tilsagn om deltagelse i projektet, men udelukkende en tilkendegivelse af lodsejerens umiddelbare holdning til gennemførelse af denne type projekt på deres matrikel Carsten Bertran Holm, matrikel 32a og 32b Ikke positiv over for et evt. projekt. 4 PROJEKTFORSLAG Dette afsnit henviser generelt til bilag 1, der anvender et detaljeret vandløbstemalag, der viser det tracé af Bøgebirkerenden, som vises i MiljøGIS /10/. 11

15 Den rørlagte strækning er i Vandplanerne angivet til at være 83 meter /9/. Jf. regulativet er strækningen dog 52 meter lang. Ud fra det viste tracé i bilag 1 kan længden beregnes til ca. 84 meter. Det følgende projektforslag tager udgangspunkt i en længde på 83 meter. Det gennemsnitlige fald gennem ledningen kan med udgangspunkt i længden på 83 meter og de målte ind- og udløbskoter (se bilag 1) udregnes til 1,2. De målte koter (ind og udløb) fra besigtigelsen afviger op til 10 cm fra de angivne koter i regulativet. Jf. bekendtgørelsen /7/ skal en genåbning ske med udgangspunkt i de eksisterende bundkoter. De faktiske forhold afviger dog fra regulativet. Grundet overkørslen nedstrøms rørlægningen er der opstuvning på hele strækningen, som ønskes genåbnet. Denne overkørsel bør derfor renoveres og sænkes så det regulativmæssige fald på strækningen kan genskabes. Ved at genåbne vandløbet med de regulativmæssige bundkoter vil faldet gennem den rørlagte strækning være 1,9, når den faktiske længde af rørledningen anvendes til beregning af faldet. Ved at etablere bunden v. indløbet af rørlægningen til de regulativmæssige koter sænkes faldet på den opstrøms strækning op til overkørslen i st fra 3,1 til 2,1. På hele den rørlagte strækning opgraves og bortkøres rør og brønde. Der efterlades en strækning på ca. 6 meter v. den nuværende markvejs passage af rørledningen, således at passagen af vandløbet på dette sted opretholdes. Evt. dræn der påtræffes gives nye udløb til vandløbet. Vandløbet gives en bundbredde på 0,6 meter svarende til det eksisterende rør. Vandløbet udgraves dog med en varierende bundbredde mellem 0,4 og 1,0 meter for at skabe breddevariation i vandløbet. Vandløbet udgraves med et varierende skåningsanlæg omkring 1:1,5. Ovenbredden af udgravningen af det retablerede vandløb bliver på denne måde mellem 2 og 4 meter, gennemsnitligt 3 meter, og vil optage et areal på ca. 260 m 2. Arealet omkring den del af rørlægningen, der efterlades til overkørsel, er ikke fraregnet dette areal. Samlet set vil der skulle udgraves ca. 150 m 3 jord. Det anbefales at indbygge jorden lokalt vest for vandløbet i op til 1 meters højde. Muldlaget afrømmes inden genindbygning af jorden og retableres efterfølgende. På hele den genåbnede strækning udlægges marksten Ø mm samt skjulesten Ø mm samt stryg af gydegrus for at skabe varierende bundsubstrat og strømforhold. Stryg udlægges i en tykkelse af 0,2-0,3 meter, over en strækning af 3-10 meter med top af stryg svarende til den regulativmæssige bundkote. 12

16 I sving og nedstrøms stryg udgraves høller som skålformede fordybninger i vandløbsbunden, et pr. ca meter. Høller etableres til en dybde af 0,5 meter under regulativmæssig bund. Høllerne er vigtige for at skabe refugier for fisk ved lave vandføringer. I forbindelse med gennemførelse af projektet bør strækningen opstrøms rørlægningen også restaureres ved udlæg af gydebanker og sten og udgravning af høller, da strækningen har et relativt godt fald og vil kunne få en lige så god miljøtilstand som den genåbnede strækning med en meget lille indsats. Dette tiltag er ikke prissat i nedenstående anlægsoverslag, da det ikke er direkte del af nærværende projekt, men udgiften til et sådant tiltag ligger i størrelsesorden kr. 4.1 Anlægsoverslag Anlægsoverslaget er baseret på lokal indbygning af den opgravede jord. Hvis jorden i stedet skal bortkøres, vil dette give anledning til en ekstraomkostning i størrelsesordenen kr. Anlægsoverslaget er baseret på, at vandløbet genåbnes i eksisterende tracé, og at den eksisterende rørlægning dermed optages. Det forudsættes, at anlægsarbejderne i en tør periode, så der ikke er brug for køreplader i forbindelse med anlægsarbejdet. Der er forbundet en del anlægstekniske usikkerhedsmomenter i forbindelse med genåbning af rørlagte vandløb. Der kan f.eks. forekomme sandlommer og andre jordtyper der kan give ustabile brinker og lede til større afgravninger med fladere skråningsanlæg. De præcise geologiske forhold er ligesom antallet af dræn, der løber til strækningen og skal gives nyt udløb til vandløbet, ikke kendt på nuværende tidspunkt. Der er derfor afsat en forholdsvis høj andel af anlægsbudgettet (20 %) til uforudsete udgifter. Alle beløb er angivet i kr. ekskl. moms. 13

17 Tabel 4-1: Anlægsoverslag for genåbning af Bøgebirkerenden, ROS-398. Post nr. Benævnelse Pris (kr) 1 Etablering, drift og sløjfning af arbejdsplads inkl. kontrolopmåling ,- 2 Udgravning af nyt tracé 4.000,- 3 Genindbygning af opgravet jord 6.000,- 4 Optagelse og bortkørsel af rør og brønde ,- 5 Udlæg af sten og grus i vandløbet samt udgravning af høller 7.500,- 6 Renovering af overkørsel omkring st ,- 7 Uforudsete arbejder 20% ,- Samlet ,- Referenceværdi ,- Hertil kommer udgifter til supplerende undersøgelser, TV-inspektion, detailprojektering, udarbejdelse af udbudsmateriale, tilsyn med udførelse, gennemførelse af restaureringsprojekt og øvrig myndighedsbehandling. Referenceværdien er beregnet på baggrund af oplysninger om indsatsen ROS- 398 i Miljøministeriets Miljøgis/9/, hvoraf det fremgår, at der er 747 m åbent vandløb opstrøms for spærringen. Referenceværdien er desuden baseret på enhedsprisen angivet i den gældende Bekendtgørelse /7/. 5 KONSEKVENSVURDERING 5.1 Vandplan Ledningen er ikke en passende habitat for ret mange smådyrsarter og helt uegnet for vandløbsfloraen. Ved at genskabe et åbent vandløb med varieret bundsubstrat og strømhastighed skabes der levesteder for en varieret smådyrsfauna og flora. Det forventes således også, at denne strækning inden for et par år kan opnå DVFI faunaklasse 5 og god økologisk tilstand. Der er allerede ørred på strækningen, og den restaurerede strækning vil have mange skjul og standpladser, hvilket vil skabe basis for en tæt population af ørred på strækningen. Udlæg af stryg af gydegrus vil skabe mulighed for gydning på strækningen, noget der allerede sker på strækningen nedstrøms rørlægningen, og derfor forventes at ville ske det førstkommende efterår efter en evt. gennemførelse af projektet. 14

18 Tabel 2: Forventet udvikling i miljøtilstanden i Bøgebirkerenden på projektstrækningen. Indtil 1 år efter gennemførelse af projekt 3 år efter gennemførelse af projekt Forventet DVFI 4 5 Forventet ørredtæthed, Yngel stk/100m 2 Forventet ørredtæthed, Ældre stk/100m Afvanding Genskabelse af det regulativmæssige fald nedstrøms rørlægningen vil forbedre afvandingen på projektstrækningen. Vandløbet er desuden kraftigt beskygget af udhængende brinkvegetation og grødevæksten er derfor begrænset. Udlæg af sten af grus på den genåbnede strækning vurderes derfor ikke at ændre på den nuværende afvandingstilstand. Eksisterende dræn, der måtte påtræffes, føres til det åbne vandløb, og dræningen af de tilstødende arealer ændres således ikke. Samlet set vurderes afvandingen at være uændret eller svagt forbedret Afværgeforanstaltninger Det vurderes ikke at være nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger, da der ikke ændres væsentligt på afvandingen, og da eksisterende dræn der påtræffes føres til det nye å løb. 5.3 Fredning Der er ingen fredninger af betydning for projektets evt. gennemførelse 5.4 Naturtyper beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 Afvandingen af de vandløbsnære arealer forventes at være uændret eller svagt forbedret. En evt. ændring forventes at være så lille at der ikke ændres på naturtilstanden i engene øst for vandløbet. Den nedstrøms vandløbsstrækning forventes at få forbedret vandkvalitet og fauna/flora ved genskabelse af faldet på strækingen ved renovering af røroverkørslen. Strækningen opstrøms rørlægningen vil få reduceret faldet, men det vurderes, at der stadig vil være et tilstrækkeligt fald til, at strækningen kan opretholde en varieret vandløbsfauna. Effekter på vandløb og enge bør vurderes nærmere i forbindelse med myndighedsbehandlingen, hvis projektet skal realiseres. 15

19 5.5 Natura 2000 og artsbeskyttelse Der er ikke kendskab til observationer af arter oplistet på Naturbeskyttelseslovens bilag 3 og 5, og der er således ingen konsekvenser for disse arter. Det samme gælder snæbel og laks. Bøgebirkerenden løber sammen med Esrum Å i Snævret skov, og udspringer i kanten af Gribskov. Begge områder er del af samme Natura2000 område. Snævret skov ligger afskåret fra Gribskov, men bindes sammen med denne af Esrum Å, der således fungerer som en korridor i Natura2000 området. Ved at genåbne Bøgebirkerenden forøges muligheden for at Bøgebirkerenden kan virke som spredningskorridor for plante- og dyrearter inden for Natura2000 området lige som Esrum Å. Der kan på sigt således være en stor økologisk gevinst ved en sådan genåbning, ikke kun målt som DVFI faunaklasse Landskabelige og rekreative konsekvenser Vandløbet er så lille at det ikke vil have væsentlige landskabelige konsekvenser at genåbne det. Indbygningen af jorden vurderes tillige at være af så begrænset omfang at det ikke vil ændre på det landskabelige udtryk Vandløbet vil selv efter genåbning have begrænset rekreativ værdi da de vandløbsnære arealer er privatejede, og vandløbet ikke er umiddelbart tilgængeligt. 5.7 Bygninger og tekniske anlæg Der er ikke kendskab til tekniske anlæg af betydning for en evt. gennemførsel af projektet. 5.8 Tilladelser og myndighedsbehandling Det vurderes, at der skal søges tilladelser til det i Tabel 5-3 oplistede i forbindelse med et restaureringsprojekt. Tabel 5-3: Tilladelser der vurderes nødvendige for gennemførelse af vandløbsprojekt. Tilladelse Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til at udføre ændringer i vandløbet og evt. mosen. Restaureringssag jf. vandløbsloven og tilhørende bekendtgørelser. Myndighed Gribskov Kommune Gribskov Kommune 6 TIDSPLAN Hvis Gribskov Kommune vælger at fremme nærværende vandløbsprojekt, vil der i forbindelse med sagsbehandling efter Vandløbsloven være 8 ugers høringsfrist. Efter evt. tilretning af og vedtagelse af projektet, er der yderligere 4 ugers klagefrist. 16

20 Der skal endvidere afsættes tid til myndighedsbehandling som beskrevet i ovenstående afsnit, samt ansøgning om tilskud til gennemførelse af projektet. Det anbefales, at der afsættes tilstrækkeligt tid til detailprojekteringen således at denne kan foretages i løbende dialog med de berørte lodsejere og myndigheder. 17

21 7 REFERENCER /1/ Vandplan Hovedvandopland 2.3 Øresund. Vanddistrikt Sjælland. Naturstyrelsen /2/ Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv. BEK nr af 11/12/2007. Miljøministeriet. /3/ Faunapassageudvalget. Samlerapport. Sammenfatning af delrapport 1 til 4. Februar 2004 /4/ Faunapassageløsninger en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde. Notat. DTU AQUA 26. marts /5/ Udsætningsplan for Sjællandske Vandløb til Kattegat og Øresund. DTU AQUA /6/ Regulativ for Bøgebirkerenden, Essedalsrende m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune /7/ Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering BEK nr af 30/10/2012. Miljøministeriet. /8/ Vejledning om tilskud til kommunale projekter for vandløbsrestaurering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervsstyrelsen og Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Oktober /9/ Tilskud til vandløbsrestaurering, MiljøGIS. /10/ Forslag Vandplaner MiljøGIS /11/ Danmarks Arealinformation. Danmarks Miljøportal. Miljøministeriet. /12/ Gribskov Kommune. Center for Bolig, Vej og Vand. /13/ Vejledning om højdesystemet. Vejledning nr. 2 af 10. januar Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen. /14/ Natura2000 basisanalyse Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov. Natura2000 område 133, Habitatområde H117 og Fuglebeskyttelsesområde F108. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 20. dec ISBN