Høringsberettigede er berørte bredejere, og enhver der måtte antages at have væsentligt interesse i reguleringen.

Transkript

1 Sag: P februar 2019 Hørring - Regulering af Essedalsrenden Gribskov Kommunens vandløbsmyndighed sender hermed projekt til regulering af Essedalsrenden st st. 2104, mellem Sodemarksvej 29 og udløbet i Bøgebirkerenden, i offentlig høring. Projektforslaget er udarbejdet efter bestemmelserne i vandløbsloven og bekendtgørelsen Nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. Projektet sendes i offentlig høring i 4 uger jf. Bekendtgørelsen om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 15 stk. 1. Høringsberettigede er berørte bredejere, og enhver der måtte antages at have væsentligt interesse i reguleringen. Eventuelle indsigelser og ændringsforslag kan indgives til vandløbsmyndigheden inden høringsfristen d. 15. marts 2019 via mail tms@gribskov.dk eller via brev til Gribskov Kommune, Rådhusvej 3, 3200 Helsinge. Både mail og brev skal stiles til Vandløbsmyndigheden. Herefter vil vandløbsmyndigheden gennemgå eventuelle indkomne høringssvar, og i det omfang det findes relevant, indarbejde rettelser eller ændringer i forslaget forud for afgørelsen. Spørgsmål i forbindelse med projektet henvendes pr. mail til ajdyn@gribskov.dk eller på telefon Med venlig hilsen Andreas Jeppe Dyndegaard Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Gribskov Kommune Rådhusvej 3, 3200 Helsinge Telefon: /12

2 2/12 Regulering af Essedalsrenden St st. 2104

3 Indhold Forord... 4 Essedalsrenden... 4 Beskrivelse af projektet Konsekvensvurdering og betydning for vandløbet Ejerforhold Økonomi og tidsplan Konklusion /12

4 Forord Gribskov Kommune ønsker at regulere regulativet for Essedalsrenden. I denne projektbeskrivelse beskrives hvorfor Gribskov Kommune finder en regulering nødvendig, samt en beskrivelse af reguleringen. Alle stationeringer nævnt i projektet er i forhold til det nuværende regulativ, og der er ikke taget højde for genåbningen st st Da genåbningen er længere end det tidligere rørlagte forløb, er stationeringerne principielt blevet forskudt og strækningen blevet forlænget. Det er denne forskydning der ikke er medtaget i projektet. Essedalsrenden Forløb Essedalsrenden udspringer ved Esbønderup lige nord for Tingbakkeskolen. På de første 600 meter er vandløbet rørlagt og løber i nordvestlig retning, hvor den åbne del af vandløbet starter. Herfra løber det nordpå og ud i Bøgebirkerenden, der kommer fra vest. Bøgebirkerenden løber videre nordpå og ud i Esrum Å, der i Dronningmølle har udløb til Kattegat. Kort 1 Oversigtskort over Essedalsrenden Afvanding Essedalsrenden dræner de nærliggende marker, og har mange benyttere. 4/12

5 Naturværdi Essedalsrenden er som nævnt sideløb til Esrum Å, som er levested for bl.a. bæklampretter og ål, og er et vandløb med stor ørredopgang i gydeperioden. Esrum Å har faunaklasse 4-6. Opgangsørreder bevæger sig fra Esrum Å op i Bøgebirkerenden og Essedalsrenden. I 2017 foretog Gribskov Kommune fiskeundersøgelser i Esrum Å og ovennævnte sideløb. I Bøgebirkerenden (st. 1663), hvor Sodemarksvej krydser vandløbet, blev en strækning på 15 meter befisket. Her blev der i to befiskninger registreret 54 naturlige ørreder, hvoraf de 52 var smolt og de sidste to var i andet leveår. I 2008 blev der ligeledes registreret en enkelt ørred opstrøms for projektområdet i Essedalsrenden. Essedalsrenden har DVFI faunaklasse 4 (arealinformation.dk) og er registreret som beskyttet vandløb efter naturbeskyttelsesloven 3. Det forventes at både fiskeundersøgelser og DVFI-målinger vil udvikle sig positivt efter genåbningen af den rørlagte strækning i Essedalsrenden, som indtil nu har fungeret som faunaspærring. Fysiske forhold På alle åbne strækninger er vandløbets bundbredde 0,5 m jf. regulativet. Kun den genåbnede strækning afviger dette, hvor den gennemsnitlige bundbredde er 0,6 m, men afviger fra 0,4-1 m ifølge projektbeskrivelsen for genåbningen (ROS398). Brinkerne på det genåbnede stykke er etableret med forholdet 1:1,5. De øvrige strækninger skal i henhold til regulativet have brinkanlæg på 1:1. Essedalsrenden har et enkelt offentligt tilløb ved st fra en rørlagt strækning, der kaldes Essedalsrenden Sideløb. Jf. regulativet har vandløbet et manningtal (vinter) på 20. Afstrømningsværdierne er fastsat til 15 l/s km 2 for vintermedian maksimum og 6 l/s km 2 for vintermiddel. Der henvises til regulativet for Essedalsrenden, der kan fremskaffes via. Gribskov Kommunes hjemmeside Beskrivelse af projektet. Forhistorie Gribskov Kommune genåbnede i august 2018 en rørlagt del af Essedalsrenden st Genåbningen var en del af statens vandhandleplaner. Åen blev åbnet og slynget i et nyt forløb, og en røroverkørsel st blev sænket og udskiftet fra Ø40 til Ø60. Der blev desuden etableret en 6 m bred overkørsel på den genåbnede strækning. Det konsultative arbejde forud for genåbningen blev udført af Niras, der benyttede samme koter i genåbningen, som var indført i regulativet for rørstrækningen. Ved restaureringen blev der ligeledes lagt sten ud i vandløbet og etableret stryg af gydegrus. 5/12

6 Problemstilling Regulativet, der er udarbejdet i 1997, viser at den tidligere rørlagte strækning fra st skal ligge ca. 20 cm under de åbne vandløbs koter - både før og efter. Der forekommer altså et pludseligt fald på 17 cm ved st. 1692, og en pludselig stigning på 21 cm ved st I praksis betyder dette, at der forekommer et stillestående bassin i det nye forløb. (Figur 1) Tabel 1 Udsnit af det eksisterende regulativ, der nu er blevet genåbnet. Umiddelbart efter st forekommer to pukler, der forårsager tilbageholdelsen af vandet i den genåbnede strækning. Puklerne overholder regulativet og en opgravning uden en ændring i regulativet er ikke mulig, da man derved vil grave mere end 10 cm under den teoretiske bundkote. En opgravning til mere end 10 cm under teoretisk bundkote er i strid med regulativet afsnit 8.4. Figur 1 Længdeprofil der viser det nuværende regulativ, en opmåling fra august 2018, samt forslag til regulering. 6/12

7 Regulering Gribskov Kommune ønsker at udføre en regulering af strækningen fra st st. 2104, for at udbedre dette problem. Reguleringen består i at sænke regulativets bundkote således, at stigningen i st udgår og koten holdes nede på 569 cm DNN. Herfra skal bundkoten have et jævnt fald frem til eksisterende fixpunkter som f.eks. røroverkørsler. Derudover tilpasses st ved at nedregulere bundkoten fra 565 cm DNN til 545 cm DNN. Dette gøres for at skabe et jævnt fald. I forbindelse med genåbningen er den udskiftede røroverkørsel blevet lagt dybere end regulativets kote. Den nye kote blev opmålt i august 2018 efter restaureringen, og er tilpasset i forslaget til regulativændringerne. Da bundkoten kommer til at ligge dybere, vil dette betyde at ovenbredden også udvides, for at brinkerne ikke skal blive for stejle. Figur 2 Eksempler på ændringer i tværprofilet (firgur 2) Der stiles efter et skråningsanlæg på 1:1. Dvs. at hvis bundkoten sænkes med 10 cm udvides brinkanlægget tilsvarende med 10 cm på hver side. I praksis kan dette være mere eller mindre, da brinkerne på nuværende tidspunkt ikke alle steder opfylder regulativets forskrift på 1:1. Nedenfor følger et kort over projektet, et udsnit af det eksisterende regulativ, samt forslag til et nyt regulativ på samme strækning. 7/12

8 Kort 2 Kort over projektstrækningen 8/12

9 Tabel 2 Uddrag af det eksisterende regulativ for projektstrækningen. 9/12

10 Tabel 3 Forslag til regulering af regulativ for Essedalsrenden Udførelse Oprensningen vil foregå med gravemaskine i perioden 1. september november Oprensningen kommer i øvrigt til at foregå i henhold til regulativet. Maskinen vil køre langs med åen, og enkelte steder vil han skulle køre til og fra åen. Det kan også være nødvendigt at køre langs strækninger, hvor der ikke skal fjernes noget. Der er i regulativet beskrevet et arbejdsbælte langs vandløbet på op til 8 meter på begge sider. Sand og mudder, der bliver taget op, vil maskinføreren lægge og jævne ud i 2 meter bræmmen. Entreprenøren tilpasser i øvrigt brinkerne således at skråningsanlægget opretholdes omkring 1:1. Dette gøres for at undgå efterfølgende nedskridning af brinkerne, hvor de er for stejle. En forudsætning for at udføre arbejdet er, at der er fri adgang langs åen, så en gravemaskine kan passere. Det betyder, at entreprenøren nogle steder kan blive nødt til at fjerne træer, buske eller andet jf. regulativet for Essedalsrenden afsnit 8.4. Det vil blive udført af entreprenøren undervejs. Materialet efterlader han på den grund, det stammer fra. 10/12

11 Konsekvensvurdering og betydning for vandløbet Vandføring og vedligehold På nuværende tidspunkt stuver puklerne på vandløbsbunden vandet og hindrer vandløbets vandføringsevne. Dette kan potentielt give anledning til oversvømmelser opstrøms i perioder, hvor meget vand skal afledes. Ved at regulere strækningen fra st st. 2104, vil vandløbet få et jævnt fald og vandføringsevnen og de fysiske forhold vil forbedres. Såfremt der ikke bliver foretaget en regulering, vil det stillestående vand ved stuvningen, langsomt blive eutrofieret. Dette vil betyde at uønskede vandplanter som pindsvineknop, vandpest og lign, med tiden vil etablere sig. Disse planter er uønskede, da de danner store tætte bestande, der udkonkurrerer andre arter og hindrer vandløbets vandføring yderligere. Det medfører, at der opstår et større behov for grødeskæring, og vedligeholdelsesarbejdet af vandløbet øges. Ved gennemførelse af reguleringen, vil der forekomme en konstant bevægelse, og punkteutroferingen vil mindskes, da næringsstoffer vil blive ført væk med vandet. Derved mindskes vedligeholdelsesarbejdet, ligesom vandløbets økologiske tilstand også forbedres. Naturværdi Essedalsrenden har et stort potentiale for ørreder i gydesæsonen. Derfor blev der i forbindelse med genåbningen etableret stryg af gydegrus og fiskegemmesteder i form af større sten. Ørreder har behov for konstant og jævn vandføring, for at sikre at de kan orientere sig, ligesom iltningen af deres æg også er vigtig. På nuværende tidspunkt stuver vandet på den genåbnede strækning, hvor der er etableret gydebanker, og iltningen er derfor ikke optimal for ørrederne. Ved en regulering vil der komme et jævnt fald og en bedre vandgennemstrømning på strækningen, og iltningen af vandet kan optimeres til gavn for ørreder, insekter, padder og vandplanter. Fredninger Der er ingen fredninger af betydning for projektets gennemførelse. Beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven 3 På matrikel 74, Søborg By, Søborg, er arealet op til åen registreret som beskyttet mose efter naturbeskyttelsesloven 3. På matrikel 32b, Søborg By, Søborg er der ligeledes registreret beskyttet eng opstrøms for vandløbsreguleringen. Reguleringen vurderes til ikke at være en tilstandsændring af nærliggende beskyttede naturtyper. Essedalsrenden er registreret som beskyttet vandløb efter naturbeskyttelsesloven 3. En regulering af et vandløb er jf. Vejledning til naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper afsnit 3.6 en tilstandsændring. Der kræves derfor en dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3, for at en regulering kan gennemføres. Gribskov Kommune har meddelt dispensation d. 16. januar Der blev ikke indgivet klager på afgørelsen. Natura2000 områder Der er ikke kendskab til observationer af arter oplistet på Naturbeskyttelseslovens bilag 3 og 5, og der er således ingen konsekvenser for disse arter. Det samme gælder snæbel og laks. 11/12

12 Essedalsrenden, løber via. Bøgebirkerenden, sammen med Esrum Å i Snævret Skov, og udspringer i kanten af Gribskov. Begge områder er del af samme Natura2000 område. Snævret Skov ligger afskåret fra Gribskov, men bindes sammen med denne af Esrum Å, der således fungerer som en korridor i Natura2000 området. Ved at regulere Essedalsrenden forøges muligheden for at Bøgebirkerenden og Essedalsrenden kan virke som spredningskorridor for planteog dyrearter inden for Natura2000. Der kan på sigt således være en stor økologisk gevinst ved en sådan regulering. Landskabelige og rekreative værdier En regulering af vandløbet vurderes til ikke at have væsentlig indflydelse på de landskabelige og rekreative værdier, da der ikke ændres på vandløbets forløb eller udtryk. Bygninger og tekniske anlæg Der er ikke kendskab til tekniske anlæg af betydning for en evt. gennemførsel af projektet. Ejerforhold 10 matrikler berøres af projektet: Matrikel 7u, 14c, 18f, 19c, 32a, 32b, 70, 72 og 74, Søborg By, samt matrikel 1g, Øverup, Esbønderup. Matriklerne er alle ejet af private lodsejere. Gribskov Kommune står for vedligeholdelsen af Essedalsrenden, da dette er et offentligt vandløb. Økonomi og tidsplan Omkostningerne til projektet afholdes af Gribskov Kommune. Den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet påhviler Gribskov Kommune, da Essedalsrenden er et offentligt vandløb. Projektet gennemføres i perioden 01. januar december Selve oprensningen udføres i perioden 1. september 1. november. Lodsejere vil minimum 14 dage inden oprensningen blive varslet jf. regulativet afsnit 8.8. Konklusion Det er i Gribskov Kommunes opfattelse, at en regulering er nødvendig og fordelagtig i alle henseender. Reguleringen vil være til gavn for vandløbets vandføringsevne, vedligeholdelse, ørreder og generelle økologiske tilstand. 12/12