Informationsarkitektur og -søgning: Notater

Transkript

1 Informationsarkitektur og -søgning: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 1. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår 3.0 Unported licensen.

2 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 0: Indhold Indhold Indhold 2 1 Notater fra undervisning IAS Introduktion til informationskompetence Hvad og hvorfor informationskompetece? Brugernes problemer vedr. elektr. info.søgning Bibliotekets rolle Informationskompetence-begrebet Søgemuligheder /-problemer Faget Informationsarkitektur Søgemaskiner og metasøgeværktøjer Problemer for søgemaskiner: Søgemaskiners opbygning Introduktion til Informationsarkitektur Informationsarkitektur i bibliografiske databaser Bibl.DB. Opbygning Bibliografisk kontrol og standarder Bibliografisk Kontrol Bibliografiske Entiteter FRBR Søgning i bibliografiske databaser Kognitiv branding Brands betydningsdannelse Kommunikationsmodel: Den indre brandingproces Notater fra læsning Skov (2004) Information literacy Andersen, J.: Information Literacy Chowdhury Kap 1: Organising information: what it means Kap 2: Information organization in non-library environments Info.organisering på internettet Portfolio opgaver Portfolio

3 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 0: Indhold Portfolioopgave Krav og rammer Grundlag for opgaven Aflevering

4 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 1: Notater fra undervisning 1 Notater fra undervisning 1.1 IAS Introduktion til informationskompetence Hvad og hvorfor informationskompetece? Information literacy (IL): Oprindeligt fra erhvervslivet, da der her er stort behov for kendskab til brug af info.systemer. Startede i 60 erne. Henblik på uddannelse i brug. IL er idag essentielt i erhversøjemed og bare at fungere i det i stigende grad digitale samfund (offentlige sammenhænge, bank, etc.). Også uddannelsessystemet afhænger af et niveau af IL Brugernes problemer vedr. elektr. info.søgning I Dias: Diagram over kommunikation med informationsystem inkl. problematikker (Ikke nem at læse). Request: Brugers udtryk for ønsket information. Query: Søgestrengen, systemet kan fortolke. Problemer: De fleste har ikke en teknisk forståelse for databaser (som især er et problem ved de mere specialiserede, der er mindre brugerorienterede). Analoge færdigheder (eg. at spørge nogen) kan ikke direkte overføres. I Danmark: 40% it-analfabeter (It- og telestyrelsen, 2010). Der skelnes mellem it-kompetencer og informationskompetencer (højere niveau). Genreviden: Jo mere man ved om emnet, jo bedre kan søge i de relevante databaser, og vurdere resultater Bibliotekets rolle Udfordringer: At holde sig up-to-date på teknologisk udvikling. At følge krav om rationalisering Følge ændringer i pædagogisk tænkning indlæring. Livslang læring: Man er nødt til hele tiden at være omstillingsparat, og følge de nye strømninger i videnssamfundet. Med internettet, er tilegnelsen og behandlingen af information tilfaldet slutbrugeren, i stedet for dedikerede experter. Disses opgave skifter til referencearbejde. 4

5 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 1: Notater fra undervisning Biblioteker tilbyder rundvisninger og søgekurser, som brugerundervisning. Specielt fokus på de unge (lektiecafeer) og ældre (basal teknik) Informationskompetence-begrebet I Dias: Begrebets historiske udvikling. Begrebet har undergået ændringer i betydning: hvor konkret, hvor praktisk, hvor bredt. Delt i fraktioner. Betydning ved forskellige typer bibliotek: Virksomhedsbiblio.: fokus på videndeling, ofte specifikke til arbejdspladsen, ofte relateret til innovation. Folkebiblio.: fokus på info.søgning og formidling. Udd.biblio.: fokus på info.søgning, læring af IL, studiekompetencer, kritisk vurdering. Begrebets definitioner: Zurkowski, 1974: At være trænet i anvendelse af information (praktisk) American Library Association, 1989: (mest anvendt) I stand til at find, evaluere, anvende og formidle information Webber & Johnson, 2000: Indeholder ovenstående, men med fokus på opførsel, etisk brug, kritisk tænkning. C.C. Kuhlthau: ISP-modellen. Problem info.behov info.søgning løsning af problem (ny forforståelse) HERMENEUTIK? Barrierer: Ængstelse og usikkerhed. Frygt for info. systemet. Diagram af model i DIAS. Link SCONUL: En anden standard for IL. Syv søjler fra begynder til IL man kan teste folk med det. Link 1.2 Søgemuligheder /-problemer Intro til portfolio

6 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 1: Notater fra undervisning Faget Informationsarkitektur LIS: Library Information Science danmarc2-format: Bruges i DK5 på folkebiblioteker. Epistemologi: Læren om viden (erkendelsesteori) Ontologi: Læren om det værende Tre typer data (information): Normative Data: Måden, det er vedtaget at opstille data fx efternavn først (Skal ikke bruges her). Deskriptive Data: Data omhandlende det konkrete dokument. (titel, forfatter, forlag, årstal, oplag, sidetal, ISBN, etc.) Fx Kolofonen. Bogserie-info (og evt. dens redaktør). At der er et index, er deskriptiv data indholdet af den er ikke. Er der et forord hvem har skrevet det? Emnedata: Fx Indholdsfortegnelsen. Knyt emneord til hvad handler bogen om? 1.3 Søgemaskiner og metasøgeværktøjer Google skabt med målet om bedste kvalitet resultater, mest effektivt. Sergei Brin og Larry Page skabte i processen PageRank-algoritmen. Mange typer af søgemaskiner, til vidt forskellige mål (også på sociale netværk, lokale sider, etc.). Der opstår hele tiden nye ting, der skal inkluderes i sidernes søgeindex fx inkludering af texten i pdf-filer. Søgemaskiner kommer og går eller ændrer funktion. Mange opkøbes og bygges ind i fx Bing eller Google. Det er svært at opgøre hvor stort internettet er. Dels pga. dets distribuerede natur, og dels fordi man skal definere hvad der skal tælles (enkeltsider, sites, redirects, dubletter, databaser, etc.). Et estimat siger 555 millioner websites. To slags søgesider: Analytisk Søgning: automatisk oprettede index (vha en crawler ) over internettets sider (fx Google) Browsing: Emneindgange (Directories). Menneskeligt opbyggede kataloger over hjemmesider (fx Dmoz, Yahoo i starten) Webkatalogerne har tabt grund efterhånden som internettet er vokset og bruges nu mest internt i fx virksomheder. 6

7 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 1: Notater fra undervisning Andre typer søgeværktøjer: Bibliotekskataloger (fx bibliotek.dk), nyhedsdatabaser (fx Infomedia), referenceværker (fx Britannica Online). Det er altså en vigtig del af god søgeteknik at vide hvilken type søgemaskine, man skal bruge. Der findes også metasøgemaskiner, der viser resultater fra en række andre maskiner. Man kan sige de snylter nogle er mere åbne om hvad de gør, end andre. Kommer og går. Fordelen er, at man hurtigere kan indsamle resultater fra en bred vifte af søgeindex Problemer for søgemaskiner: Brugernes kompetencer: Mange ved ikke hvordan man bedst formulerer sin søgning Folk søger forskelligt rundt om i verden Mange bruger for lidt tid på søgningen Og for simple, generelle søgestrenge Også manglende evne til at evaluere resultater De fleste søgemaskiner (fx Google) tilbyder også avancerede søgeværktøjer, typisk tilgængeligt gennem en speciel interface Søgemaskiners opbygning Tre grundlæggende dele: Crawler (eller Spider): kravler rundt på nettet og finder ud af hvilke sider der er, og hvordan de er forbundet. Kan kun følge links (og finder ikke det, der ikke linkes til) Holder øje med hvad der er nyt, ændret og fjernet De er altså nødt til at komme tilbage til hver side tit (med forskellig hyppighed) I mange tilfælde arkiveres siderne også Der er mange slags Robotter, og det er forskelligt hvor meget de finder Register: Crawlerens data samles i et register over de ord, der bruges på siderne Det er tit kun noget af siderne, der inkluderes i indexet. Brugerinterface: Brugeren kan søge i indexet gennem en webadresse, der typisk både har en simpel version (bare en søgeboks) og en side, der viser de avancerede søgemuligheder. 7

8 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 1: Notater fra undervisning Der er ingen menneskelig indblanding i søgemaskinernes index. Stor variation fra maskine til maskine pga forskellige index og forskellige sorteringsmekanismer. Der er mange ting, der bruges til at rangordne resultater, fx: Termfrekvens (hvor ofte ord optræder) Placering i dokument (overskrifter tæller højere) Linkanalyse (PageRank) hvor meget og hvordan der linkes Dato/tid (hvor gammel siden er) URL (den info der ligger i sidens webadresse) Personalisering (gennem cookies, tilpasser maskinen sig den enkelte bruger) Mange af de forskellige siders rangordningskriterier holdes hemmeligt fra konkurrenter. Google bruger ca. 200 forskellige faktorer. Disse kriterier er essentielle for en søgemaskines brugbarhed. Google s søgeflow: Query Google Web Server Index Servers Doc Server Google User Søgemaskinerne lagrer også et par liniers uddrag af siderne, der vises som en del af søgeresultaterne. Dette er for at hjælpe brugeren vurdere resultaterne, før de klikker ind på dem. Pga søgemaskinernes forskellige crawlere og rangordninger, kan der være enormt stor forskel på maskinernes resultater. Det er blevet estimeret at 85% af søgeresultaterne kun findes i én søgemaskine (tvivlsom statistik... ). Søgemaskinerne er Big Business selvom de er gratis at bruge. De opererer på reklameindtægt. Google dominerer, men der er skarp konkurrence og maskinerne arbejder hele tiden på at blive bedre. De tilføjer flere, bredere funktioner for at holde brugerne på siden; samt personaliserer resultaterne til den enkelte bruger. Maskinerne tilbyder mange forskellige slags søgning: Billeder, nyheder, shopping, kort, etc. Der er også mange gemte funktioner (Google har fx en lommeregner, aktiekurser, verdenstid, synonymordbog, etc.). Søgemaskinerne accepterer en række avancerede søgekriterier herunder boolske operatorer (AND, OR, NOT), exakte fraser (angivet med citationstegn). Det anbefales at bruge mere end én søgeterm, for ikke at få uoverskueligt mange (og upræcise) resultater; jo mere du giver maskinen at arbejde med, jo bedre kan den gøre sit job. 1.4 Introduktion til Informationsarkitektur Det er essentielt for artens udvikling at organisere information. Vi arrangerer og systematiserer de indtryk, vi konfronterer (kognitiv proces). 8

9 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 1: Notater fra undervisning Man kan arrangere information enten ved alfabetisk opbygning eller emneopbygning (Tlf.bog vs De Gule Sider). Klassifikation: processen at arrangere ting i systematisk orden. Man laver et hieraki af klasser; ting der ligner hinanden samles. Men hvad det vil sige, at noget ligner hinanden, er et besværligt filosofisk spørgsmål (fx hvordan kan vi genkende en plastikfigur som en elefant når den jo på ingen måde er en elefant). Klassifikation gør det muligt at finde et bestemt objekt i en samling. Det hjælper også med at finde relaterede og adskille urelaterede objekter. Katalog: en liste over en samlingsindhold, arrangeret som en guide til samlingens mål og indhold. Formålet er både at beskrive det enkelte objekt, samt vise hvor det kan findes. Man klassificerer fra generelt til specifikt, i indsnævrende orden. En bog i et bibliotek skal placeres under det emne, der bedst repræsenterer indholdet. I biblioteker taler man om relativ position: selvom hylderne måske flytter sig, er der stadig en orden over hvordan bøgerne står. 1.5 Informationsarkitektur i bibliografiske databaser Informationsarkitektur (IA) Information retrival (IR) IA handler om at strukturere data, så de kan findes igen. Det kan være alle typer medier (text, billede, lyd, etc.). Dette indhold kan ligges ind på forskellige måder, fx som bibliografiske poster. Indhold form organisering. Et biblioteks beholdning kaldes ikke en database men en katalog. Et IR system kan være alt fra bibliotek.dk til Facebook-søgning til et intranets søgemaskine. Også en generel søgemaskine, som Google. Chowdhury har en model over IR-systemer, der kan ses i SLIDESHOW. Overordnet: Indhold-skaber Indhold (fx bog) Index Søgeinterface/Retrival Søgeterm/ Resultat Bruger Samfund, kultur. (Inddelt: første halvdel er IA, anden halvdel er IR) Hver enkelt led skal overvejes i konstruktionen af et IR-system. Typer af databaser: Reference Databases: bibliografier, kataloger, vejvisere (fx Krak) Source Databases: Numeriske (fx DKs statistik), fuldtext (fx Infomedia), multimedie (fx Nationalmuseet) Når man skal søge en oplysning, skal man vurdere hvilken (og hvilken type) database der passer bedst. 9

10 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 1: Notater fra undervisning Bibl.DB. Opbygning Model over database med inverterede filer: Registrering: Indholdet registreres med alle deres metadata. Efterklipning: indholdet deles op og de søgbare termer indexeres (parsing) Ordning: Indexet gøres søgbart, så specifikt indhold kan findes Se SLIDESHOW for exempelpost og figur over logisk opbygning, samt en masse andre specifikke detaljer. Lineær fil: Poster i rækkefølge af indskrivning ikke alfabetisk eller kronologisk (den Inverterede fil). Man kan udover Hovederegisteret (Basic Index) have alternative registre, til bl.a. emneord. Registrene giver mulighed for boolesk operatorer (AND, OR, NOT) Disse opdeler registret i relevante poster og ikke-relevante poster. Denne slags søgemaskiner er Exact match der returneres kun præcise resultater, og ikke anbefalede søgninger (à la Google). Det kræver noget forhåndsviden og søgeteknik at bruge den her type søgemaskiner. De enkelte systemer fungerer heller ikke helt ens. Det er også nødvendigt at kende basens brug af emneord, for at kunne finde det man leder efter. Trunkering: Wildcards/jokertegn. Der findes både højre- og venstretrunkering (fx psyko? og?log). Også Maskering, der placerer wildcardet midt i ordet (fx wom?n giver woman og women). 1.6 Bibliografisk kontrol og standarder Literatur: Chowdhury 2007, kap Dokumentrepræsentation: et overblik over et informationsobjekts (IO) karakteristika. Består dels af en bibliografisk beskrivelse (formelle data: titel, forfatter, etc.) og en indholdsbeskrivelse (emnedata: emneord, klassemærker (fx dk5-tal)). Katalogisering og Indexering: udarbejdelsen af Dokumentrepræsentationer til de bibliografiske poster. Førstnævnte fokuserer på Bibliografiske data sidstnævnte på Emnedata. 10

11 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 1: Notater fra undervisning Bibliografisk Kontrol Når et dokument er under Bibliografisk kontrol: IO beskrevet og registreret i bibl. poster, på en standardiseret måde så det fx kan findes i nationalbibliografien. Det indebærer: Identifikation, Indsamling, Produktion af lister, Sikring af adgang og lokaliseringsmulighed. Besværes af variation i typer af IO, tendenser i it-udvikling. Man er nødt til at lave navneformskontrol en forfatter kan skrives under fuldt navn, eller diverse initialiseringer, men skal ikke stå flere gange. Der kan også findes forskellige stavemåder og pseudonymer men de skal alle lede til samme forfatterpost. Det skal også sikres at referencer til værker peger det rigtige sted hen Bibliografiske Entiteter Værk repræsentation dokument exemplar Der findes forskellige typer af disse modeller FRBR FRBR: Functional Requirements for a Bibliographic Record. Bibliografisk post. Skal både kunne finde værker pga. af kriterier, samt det enkelte specifikke dokument. MARC: Marchine Readable Cataloging. Opsætter bibliografiske data på en måde, der kan behandles maskinelt. 1.7 Søgning i bibliografiske databaser DanBIB: Fælles bibliografi for det danske biblioteksvæsen (samt nationalbibliografien og diverse udenlandske). Mange ting kun tilgængeligt her. Viser hvad der er og hvor ikke alt er i digital fuldtekst. Ca. 35 mio. poster. Alle de gamle spredte bibliografier er samlet her. Sådanne databaser er bitperfekte og det er derfor en god idé at slå op i registret (for stavefejl og udspecificeringer optræder ellers ikke i søgeresultatet). Ved emne, men også ved forfatter (initialer, varitation i stavemåde). Søg Hoved- eller supplerende register (søgekoder) Kombinatorisk søgning (boolske operatorer) Trunkering 11

12 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 1: Notater fra undervisning Skan Hvilke registre Hvad vælger I til 1.8 Kognitiv branding Tre perspektiver: 1. Fortolkning og betydningsdannelse 2. Fællesskab om brandet skal skabes, vedligeholdes og udvikles 3. Gøres gennem kommunikation og emotionelle forbindelser 4. Fællesskabet er defineret ved en følelse blandt folk der deler denne. Man behøver ikke kende alle medlemmer i et folk over hele verden drikker cola, fx. 5. Fælles hukommelse (kognition) Symboler, vi er enige om hvad betyder (encyclopædien) Fællesskabet udøver selektiv hukommelse om brandet 6. Opmærksomhedsskabelse Gøres ved at kommunikere emotionelle elementer Rammer sympatisk indstillede sind Effekterne kaldes interpretanter Fællesskaber (også ved brands) er graduerede man kan være lidt med, eller meget med. Dette giver en slags klassifikation. Værdiprofilen: (metode indenfor kognitiv branding) indentificerer hvilke værdier, en organisation stiler efter (værdisæt). Kan mærkes ved hvordan de handler Brands betydningsdannelse 1. Et brands betydning er resultat af en forhandlingsproces mellem skaber og forbruger Brugeren kan vælge at bruge brandet anderleses end intenderet, deraf: 2. Forhandlingsprocessen resulterer i en betydningsoverenskomst Denne kan ikke bare brydes. Man skal fortjene sine værdier. Ellers vælger forbrugeren anderledes næste gang. 12

13 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 2: Notater fra læsning Er den brudt, for man ikke hvad man har betalt for: troværdighedsproblemer. 3. Betydningsoverenskomsten er fortolkningsvane, og bliver til et brandindre. De mest dedikerede fans, bliver brandets forkæmpere, når det er under angreb. At forsvare fx Apple, Michael Jackson (man behøver ikke eje noget af brandet fx Ferrarri-fans, der ikke har én) Brands påvirkes af livsstilsværdier (fx nostalgi, individualitet, fællesskabsfølelse). Ved deres integration, kan brandet fremstå mere troværdigt. Ved at appellere til folks nostalgiske følelser, kan man fange deres opmærksomhed og tillid. Folk vil gerne være individuelle, men det kan man kun være i relation til andre. Branding er processen, hvor skaberen overtaler forbrugeren om forbindelsen mellem produktet og et værdisæt Kommunikationsmodel: Den indre brandingproces Ønskede værdier: Skaber Brand Forbruger Indre brandingproces: Word-of-mouth, kvalitetsoplevelse, brugeroplevelse. Skaberen kan ikke kontrollere denne proces. Oplevede værdier: Forbruger Brand Skaber 2 Notater fra læsning 2.1 Skov (2004) Information literacy Informationskompetence: Det danske ord for Information Literacy (IL). Coinet 1998, blev vidt udbredt. Men det betyder forskellige ting for forskellige folk og derfor bliver alt for mange ting lagt under betegnelsen. Christine Bruce definerer 7 typer IL. The Australian and New Zealand information literacy framework (2004) definer en række principper og standarder. for, hvad der karakteriserer en information literate person. Fx at foretage uafhænging indlæring, finder behag ved at bruge information korrekt, social ansvarlighed, etc. Samt at personen effektivt kan finde, håndtere og anvende information (standarder). Tilsvarende amerikansk system: AASL (2003). Der er i disse definitioner af information literacy fokus på kritisk tænkning, reflektion, analyse, etc. Alt i alt, har den IL person lært hvordan man lærer. 13

14 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 2: Notater fra læsning Der er derfor stort fokus på uddannelse i denne diskussion. Fx mener man at visse evner burde tillæres tidligere end de gør nu. Det menes at børn ikke ved hvordan man behandler og tilegner sig information, og springer over hvor gærdet er lavest. IL er en evne skal tillæres, gennem uddannelse. Der er derfor projekter med tættere samarbejde mellem skoler og biblioteker (fx Tranbjerg ved Aarhus). Både på grundskole- og gymnasieniveau. Det er ikke nok at stille computere, teknologi, til rådighed det kræver mere at tilegne sig IL. Zone of intervention: punktet hvor den informationssøgende fortsætter mere effektiv med hjælp, end uden. Forfatteren mener, at biblioteker skal gøre mere end blot at stille svar og ressourcer til rådighed, men tage en aktiv part i uddannelse. 2.2 Andersen, J.: Information Literacy Information literacy at kunne søge informationer anses her for værende på fod med traditionel literacy at kunne læse og skrive. Et samfunds udformning afhænger af dets literacy. Evnen til at læse og skrive opdeler et givent samfund. Composition Studies: Amerikansk tradition af skriveforskning. Offentlighedsteorien (Jürgen Habermas): Samfundsteori, der inddeler moderne samfund i sfærer : Privat, Offentlig og Statslig. Heriblandt den sociale organisering af viden i samfundet og dets kommunikationssystemer. De forskellige sfærer har forskellige kommunikationsbehov (fx breve aviser love). Der er derfor mange forskellige slags information mht. niveauer, målgrupper, tilgængelighed, etc. Det kræver en vis information literacy at navigere dette, fx med henblik på opgaveskrivning. Systemerne til organisation og søgning i information er også underlagt en del tekniske begrænsninger. Der kræves et forhåndskendskab af et givent område for ordentligt at kunne navigere dets information. Problemer med formidling af information kan ikke løses ved bedre databaser og den slags. Det kræver dybere forståelse af det informationssystem man søger i. 2.3 Chowdhury Kap 1: Organising information: what it means Vi organiserer information på forskellige måder, alt efter formål. Fx er en telefonbog organiseret efter navn, hvor De Gule Sider er organiseret efter profession og forret- 14

15 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 2: Notater fra læsning ningstype. Klassification: sætte ting i systematisk orden. Foretages konstant, både bevidst og ubevidst. Ved at organisere ting efter enshed, kan vi kortlægge deres grader af forskellighed. Vi tilpasser klassifikationen alt efter emnerne og situationen. Der dannes et hieraki i processen, efterhånden som vi sorterer efter fælles karakteristika. Formålet er at samle lignende ting, og adskille ulignende ting. Katalogisering: en liste over indholdet i en samling. Fx de produkter, som en butik sælger. Formålet er at gøre det nemt at finde de enkelte enheder, samt tilbyde uddybende information om dem. Biblioteker har altid lagt et stort arbejde i disse opgaver samt at finde ud af, hvordan de løses bedst. Bibliografisk klassifikation har to opgaver: at vise hvor det enkelte værk står, og hvilket forhold der er mellem de værkerne. Hvert værk skal altså placeres under det mest præcise emne muligt, men stadig være til at finde for den generelt søgende bruger. Udfordringen er, ikke at placere et værk under for bred eller for smal klassifikation. Der findes mange forskellige systemer til dette. Et biblioteks katalog er en liste over indholdet, og skal være altomfattende ikke udvælgende. Det bør også give videre information om enkeltværkerne, samt hvor man kan finde dem. Forskellen på et katalog og en bibliografi, er at førstnævnte beskriver et bestemt biblioteks samling, hvor sidstnævnte kan være et bredere overblik over alt hvad der er tilgængeligt om et emne. De indexerede emner både nummereres og navngives. Med computerens fremkomst, opstod behovet for samarbejde mellem de forskellige bibliotekers kataloger. Til dette formål udviklede man standardiserede Bibliografiformater (fx MARC) Kap 2: Information organization in non-library environments Til forskel fra de tidligere bibliografiske databaser, kan man i de computerstyrede nemt søge under hele viften af metadata (udgivelsesår, forfatter, klassifikation, etc.). Men samtidig er mængden og mangfoldigheden af information også exploderet hvilket skaber behov for bedre værktøjer og teknikker til organisering af information. Da der i online databaser ikke er et fysisk objekt, der skal henvises til, er det traditionelle klassifikationssystem ikke længere nødvendigt. I stedet indexeres textens indhold, og brugeren kan med en computer henvises til hvor søgeordene kan findes. Forskellen mellem en bibliotekssamling og en database er altså, at en text databasen ikke er forbundet til en fysisk lokalitet eller ét bestemt emneord. 15

16 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 3: Portfolio opgaver DBMS: Database Management System. Mere avanceret end andre online databaser, men måske ikke. Og dog. Hvad end du gør, prøv IKKE at slå det op i texten. Hop hellere ud ad vinduet. Expert System: et computersystem, der omfatter en meget specifik vidensbase og kan bruges til at løse problemer, på en måde svarende til en menneskelig expert. De indeholder systemer til sproganalyse, og kan defor modtage input i naturligt sprog. De søger dermed i vidensbasen på en bredere måde end de ord-præcise databaser Info.organisering på internettet Info.søgning på internettet kan gøres på to måder: gennem en søgemaskine eller ved at bladre i et webkatalog. Den første minder om de traditionelle systemer til søgning i databaser: der dannes et index over indholdet, som brugeren kan søge i. Den anden afhænger af manuel kategorisering af texterne. Webkataloger er især populærer indenfor specifikke videnskabelige områder, hvor en menneskeskabt liste over indholdet er at foretrække. Information på internettet er spredt over mange forskellige websteder og formater. Dette stiller større udfordringer til databasesystemer. Studiet af dette kaldes Informationsarkitektur. Det beskæftiger sig med organisering og håndtering af informationsressourcer, som dem der findes på intranet og det samlede internet. Ontologi: en formel, klart udtrykt specifikation af en delt konceptualisering. Et exempel på en ontologi er WordNet, et leksikonværktøj der indeholder ordbetydninger; fordelt over ordklasser; sammenbundet efter bl.a. synonomi, antonomi. The semantic web er ideen om at al den information, der findes på nettet, bør kunne søges i samlet i stedet for at være spredt ud som det er nu. Det er baseret på en række standarder (fx XML) og ontologier. 3 Portfolio opgaver 3.1 Portfolio 1 1. Hvad er informationsarkitektur set i LIS kontekst? Hvad skal en informationsarkitektur som fx DK5 hjælpe biblioteksbrugerne med? Evt andre IA end DK5 2. Gør rede for de for begreberne deskriptive data og emnedata Ud fra bilagene ønskes identificeret såvel deskriptive data som emnedata. Med udgangspunkt i de identificerede data ønskes udarbejdet en post i danmarc2 formatet. 16

17 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 3: Portfolio opgaver 6 sider Hvad IA udenfor LIS-kontext? Det oprindelige begreb, i forhold til i LIS Først generelt, så snævre det ind til vores felt. Vi organiserer til brugerne. LIS: Library and Information Science Text: Om Info.ark (Til det generelle?) IA: Hvordan info. er organiseret. Fx DK5, eller et biblioteks opbygning. Hvordan der udøves bibliografisk kontrol. 3 krav til katalogen det en IA som DK5 skal hjælpe med (søge, genfinde,... ) Deskr. + emne: en halv side til hver. Oplysninger fra kolofonen om Peirce bog: Forlagets hjemsted: New York Første udgave: 2013 Forfatter: Cornelis de Waal Om danmarc2: Deskriptive data: 021 *e [13-cifter ISBN-NUMMER] 100 a Waal h Cornelis de 245 a [TITEL] c [UNDERTITEL] 250 *a [UDGAVE] 260 a [HJEMSTED FOR FORLAG] b [FORLAG NAVN] *c [ÅRSTAL] 300: a [SIDETAL 183 sider] b [ILL - der er ingen] Noter: 504 *a [indeholdsnote fx resumé eller abstract] 530 *a [indholdsfortegnelse] 532 *a [litteraturhenvisninger] Emnedata: 600 *a [personnavn som emnedata fx a Charles Sanders Peirce c ] 630 *a [kontrollerede emneord er der nok ikke] 17

18 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 3: Portfolio opgaver 631 *a [ukontrollerede emneord sæt max 5 emneord på, blandet grad af specificering. American Philosophy,. Begrund valg af ord.] [S.P.] betyder uden paginering/sidetal Man kan også lave en post i VIS (?) format, som eksempel (det fylder!) Se én på side 5 i Strunck (2009), lav ligesom dén. Husk bogserie, felt nr Portfolioopgave 2 Portfolioopgave 2 handler om informationssøgning i Danbib via Netpunkt. Det vigtige er at besvare spørgsmålene og reflektere over løsningsforslagene. Afgræsninger (i form af valg af databaser og præcisér), sonderingen mellem listning (skan), søgning (find) og visning er centrale temaer. Det er beslutninger angående enkeltords- versus langordsregistre og trunkering eller ej også. Demonstrerer via løsningsforslagene og referencer til pensumlitteraturen om informationssøgning, hvilke informationer man kan få ud af bibliografiske systemer. Anvend gerne søgningerne fra Søgehistorien til at vise dine konkrete søgestrenge. Opgaver i DanBib via Netpunkt 1. Verificer romanen Obabakoak på dansk. Hvad handler den om? Haves den på Aalborg Bibliotekerne? Findes den som lydbog(cd)? 2. Verificer Michael Almkvists bog fra 1998 om astrologi. Hvor mange lokaliseringer er der på den? 3. Find danske faglitterære bøger om astrologi. 4. Find bøger på dansk om astrologi i Emneoversigten i øverste venstre hjørne af skærmen. Hvor mange bøger finder man? Hvad er Emneoversigten i det hele taget for noget? 5. Find en lektørudtalelse om bogen Tidligt og sent om maleren Bjarne Nielsen. Hvad er en lektørudtalelse? 6. Verificer en node af Dmitri Sjostakovich, som hedder noget med Macbeth. Den er fra Hvor kan du lokalisere den til? 7. Verificer en tidsskriftartikel om Matador. Artiklen er publiceret i en årbog udgivet af et dansk universitet. En af forfatterne hedder noget med Bjerregård Petersen. 8. Verificer en avisartikel om Matador. En af forfatterne hedder noget med J. Rebenstoft. 18

19 Sigfred Nielsen IAS 1: Notater 3: Portfolio opgaver 9. Verificer bogen med titlen Den gamle mand og havet. Søg den ligeud af landevejen og med søgekode ti= og dernæst begge med resitueringstegn: og. Hvad er forskellen i de 4 søgninger? Er bogen oversat til grønlandsk. Og hvilke biblioteker har den? 10. Verificer en kogebog om vegetarisk madlavning, hvis titel er noget med Økologiske spor på bordet. 11. Verificer et engelsk netdokument fra 2011 om brugbarhed og brugerstyret systemdesign fra en videnskabelig serie, der hedder noget med computer science. 12. Verificer en meget, meget ny engelsk bog om hvordan musik hjælper i musikterapi og hverdagen. Hvornår er den udkommet? Og hvilke biblioteker har anskaffet den? Hvad laver bogen i det hele taget i DanBib, som er en FÆLLESKA- TALOG? Krav og rammer Opgaven besvares individuelt. Opgavens omfang er ca. 6 normalsider (á 375 ord) Grundlag for opgaven Opgaven tager udgangspunkt i undervisningen frem til og med den 22. november Aflevering Opgaven skal afleveres senest fredag den 6. december 2013, kl i studieadministrationen (et eksemplar). 19