Etablering af gydebanker. Brede Å ved Løgumkloster

Transkript

1 Vandplejeudvalget Brede Å Lystfiskerforening Etablering af gydebanker i Lobæk og Brede Å ved Løgumkloster Forbedring af de fysiske forhold i vandløb i Brede Å systemet. 0

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 FORMÅL OG PROJEKTBESKRIVELSE... 2 Formål med projektet... 2 PROJEKT... 3 NUVÆRENDE FORHOLD... 3 Projektområdets afgrænsning... 3 Ejerforhold... 7 Jordbunden i projektområdet... 8 Vandløbet... 8 LOVGIVNING OG BESTEMMELSER AF BETYDNING FOR PROJEKTET Kommuneplanen Lokalplaner Naturbeskyttelse Gældende regulativ for vandløbet FLORA OG FAUNA I OG VED VANDLØBET PLANLAGTE FORANSTALTNINGER BESKRIVELSE AF TILTAG Udlæg af gydebanker Ændring af stenstryg...20 Skjulesten Stenoplagsplads Arbejdets udførelse RESULTAT OG KONSEKVENSER KONSEKVENSER FOR AREALANVENDELSEN AFSTRØMNINGS- OG AFVANDINGSMÆSSIGE FORHOLD FREMTIDIGE OG REGULATIVMÆSSIGE FORHOLD KONSEKVENSER FOR DYRE OG PLANTELIV Bilag 4 arter og andre sjældne dyre og plantearter NØDVENDIGE TILLADELSER TIDSPLAN ØKONOMI

3 Forord Brede å Lystfiskerforenings vandplejeudvalg arbejder på at skabe optimale gyde og opvækstforhold for laksefisk, og samtidig forbedre miljø og naturtilstanden i Brede Å systemets vandløb. Målsætningen er at etablere fysiske forhold, der er så gode at vandløbssystemet kan opretholde en selvreproducerende bestand af laksefisk, så udsætninger ikke længere er nødvendigt. Selvreproducerende bestande af laksefisk vil have stor rekreativ betydning for lokalbefolkningen, samt bidrage med en ikke ubetydelig omsætning i lokalsamfundet, som følge at øget lystfiskerturisme. Dette er således et projekt til fremme af flere formål, dog særligt at fremme og forbedre forholdene for dyre- og plantelivet i vandløbet. Ved denne projektbeskrivelse ansøges Tønder Kommune samtidig om myndighedsbehandling af projektet. Formål og projektbeskrivelse Formål med projektet Formålet med projektet er først og fremmest at skabe bedre fysiske forhold i vandløbet i form af levesteder for fisk og smådyr og samtidig gøre biotopen mere attraktiv for gydning af laksefisk. Variation i vandløbets fysiske forhold med varierende dybde og strømforhold giver ophav til mange flere slags planter og smådyr i vandløbet og giver derved mulighed for at vandløbet bliver levested for mange flere fisk. Forbedring af de fysiske forhold sker ved udlægning af gydegrus i Brede å og Lobæk ved Løgumkloster. Brede å og Lobæk er i 90`erne restaureret og genslynget på projektstrækningen. I den forbindelse blev der lagt gydegrus ud i det nye forløb flere steder. Gennem tiden har det dog vist sig, at gruset stille og roligt er forsvundet flere steder, og er i dag ikke tilgængelig som gydesubstrat for laksefisk. Brede å oplever også, på trods af udsætninger af lakseyngel, stagnerende fangster af opgangslaks. Laks gyder typisk i vandløbenes hovedløb på dybere vand end havørred, som oftest trækker op i vandløbenes øverste løb. Brede å Lystfiskerforening ønsker derfor at forbedre gydeforholdene for laks og havørred i hovedløbet ved Løgumkloster. Projektet har til formål at øge produktionen af naturlig lak- 2

4 se- og ørredyngel. En produktion, som kan øge indtægterne fra lystfiskerturisme i lokalområdet. Vandløbsrestaureringen sker efter bestemmelserne i vandløbsloven. Projekt Vandløbet forbedres med følgende virkemidler: - Udlægning af nye gydebanker. - Supplerende udlæg af grus på eksisterende gydebanker - Udlægning af skjulesten - Ændring af stenstryg til gydestryg ved at forlænge stryget m og udlægge gydegrus Midlertidige foranstaltninger: - Stenoplagsplads. Nuværende forhold Projektområdets afgrænsning Projekt udføres i Lobæk og Brede å på strækningen fra broen ved Lobækvej i Løgumgårde og nedstrøms til Sparrekasseskoven og renseanlægget i Løgumkloster, jf. figur 1. Projektstrækningen er ca. 3,6 km lang og starter i station i Lobæk, som er vejbroen ved Lobækvej i Løgumgårde, og fortsætter nedstrøms til broen Bredebrovej i Løgumkloster, station Ved Bredebrovej bliver Lobæk til Brede å station 0 og projektstrækningen fortsætter nedstrøms til station 1450, som ligger nedstrøms udløbet fra renseanlægget i Løgumkloster ved Sparrekasseskoven. Stationsnumre og geografisk placering m.m. er vist på Figur 1, 2,3 og 4. 3

5 Stryg Figur 1. Lokalisering af projektområdet med markering af gydebanker (gule prikker), stryg (gul streg) og nummer. 4

6 Figur 2. Oversigt over projektområdet med matrikelnumre. 5

7 Stryg Figur 3. Oversigt over projektområdet med matrikelnumre. Figur 4. Oversigt over projektområdet med matrikelnumre. 6

8 Ejerforhold De tilstødende arealer er vist på ovenstående figurer 2-4, med matrikel numre. Ejerforhold er vist på næste side. Gydebanke Matr. nr. Ejer nr. 1 vest 561 Løgumgårde, Nr. Løgum Bong-Sun Kweon Hansen, Telgårdsvej 8 øst 534 Løgumgårde, Nr. Løgum Christian Hinrichsen, Landebyvej 8 2 vest 352, 622 Landeby, Nr. Løgum Dan Petersen øst 409 Landeby, Nr. Løgum Tønder Kommune 3 vest 622 Løgumgårde, Nr. Løgum Dan Petersen øst 553 Løgumgårde, Nr. Løgum Tønder Kommune 4 vest 622 Løgumgårde, Nr. Løgum Dan Petersen øst 552 Løgumgårde, Nr. Løgum Tønder Kommune 5 vest 2236 Løgumkloster Claus Christian Tästensen øst 124 Løgumkloster Tønder Kommune Stryg vest 673 Løgumkloster 2184 Løgumkloster Lene Enghave Jensen, Ved Dammen 42, 6240 Løgumkloster Tønder Kommune Øst 2104 Løgumkloster 2105 Løgumkloster Tønder Kommune Claus Christian Tästensen 6 vest 2105 Løgumkloster Claus Christian Tästensen øst 2184 Løgumkloster Tønder Kommune 7 vest 2105 Løgumkloster Claus Christian Tästensen øst 1268 Løgumkloster Tønder Kommune 8 vest 7000a Løgumkloster Tønder Kommune øst 7000I Løgumkloster Tønder Kommune 9 vest 2221a Løgumkloster Tønder Kommune øst 2221a Løgumkloster Tønder Kommune 10 vest 2221a Løgumkloster Tønder Kommune øst 2221a Løgumkloster Tønder Kommune 11 vest 2239a Løgumkloster Tønder Kommune øst 2239a Løgumkloster Tønder Kommune 12 vest 2239a Løgumkloster Tønder Kommune øst 2239a Løgumkloster Tønder Kommune 13 vest 2239a Løgumkloster Tønder Kommune øst 1152 Løgumkloster Kasper Munk Jensen 14 nord 2318 Løgumkloster Den Jyske sparrekasse syd 110 Løgumkloster Lilly Margrethe Lund, Kalhavevej 10 Tabel 1. Oversigt over ejerforhold ved de 14 gydebanker og stryget på projektstækningen på hhv. øst- og vestsiden af åen 7

9 Jordbunden i projektområdet Jordbunden i projektområdet består sandede jorde med gruslinser, og overjorden er med højt indhold af humus, altså typiske lavbundsjorde, som findes i ådale. Vandløbet På hele strækningen er vandløbet slynget, med afvekslende dybde og strømforhold. Der mangler på projektstrækningen egnet gydegrus og lavvandede gydestryg, som giver gode fysiske forhold for opvækst af ørredyngel og ungfisk. I sommerperioden har strækningen en moderat divers plantevækst, som giver masser af skjul for ørred. På projektstrækningen findes 1 større stenstryg på ca. 35 meter og et fald på 40 cm, hvilket svarer til ca. 11 promille. Bundbredden på strækningen er gennemsnitligt ca. 7-8 meter, og noget afvekslende. Det gennemsnitlige fald på strækningen er ca. 0,7 promille målt fra station i Lobæk (kote 9,5) til station 1338 i Brede Å (kote 7,0) hvilket er et fald på ca. 2,5 meter på en ca meter lang strækning. De eksisterende forhold ses på figur 5 og 6. 8

10 Figur 5. Eksisterende bundforhold i Lobæk og Brede å på projektstrækningen, opmålt juli Længdeprofilet er opmålt fra broen ved Lobækvej til broen ved Bredebrovej i Løgumkloster. Vandspejl er vist med blå linje, og bundkoten er vist med sort linje. 9

11 Figur 6. Eksisterende bundforhold i Brede å fra Bredebrovej (station 0) på projektstrækningen, opmålt juli Længdeprofilet er opmålt fra broen ved Bredebrovej (venstre side) til ca. 200 meter nedstrøms gangbro på stien mellem Kalhavevej og Sparrekasseskoven i Løgumkloster. Vandspejl er vist med blå linje, og bundkoten er vist med sort linje. 10

12 Lovgivning og bestemmelser af betydning for projektet Kommuneplanen Projektområdet er i kommuneplanen udlagt som fritids og rekreativt formål i rammeområde nr og Figur 7. Kommuneplanafgrænsning for rammeområde og Projektområdet er i Kommuneplanen udlagt til rekreation og fritidsformål. Jf. kommuneplanens rammedel for område og ses der ikke at være konflikt med nærværende vandløbsprojekt. Lokalplaner Den nordlige del af projektområdet, fra Lobækvej til Bredebrovej er omfattet af Lokalplan 1-26 Lokalplan for et offentligt rekreativt omkring Lobæk. Lokalplanens formål er blandt andet at give mulighed for at tilbageføre Lobæk til et slynget forløb Området er udlagt som naturområde, og projektet vurderes derfor ikke at være i konflikt med lokalplanen. 11

13 Naturbeskyttelse Området er omfattet af Natura 2000 (internationale naturbeskyttelsesområder). Lobæk og Brede Å er på projektstrækningen udpeget som habitatområde nr. H86 Brede Å. På udpegningsgrundlaget er naturtypen Vandløb med vandplanter (3260) og arterne Bæklampret (1096), Snæbel (1113) og Flodlampret (1099). Dele af projektområdet er udpeget som beskyttet eng og mose, i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Figur 8. Oversigt over 3 beskyttet natur i projektområdet. Som det ses på billedet, er der ikke overensstemmelse mellem den digitaliserede korklægning af beskyttet vandløb og luftfoto fra Der søges på baggrund af ovenstående om dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til det ansøgte projekt, idet det vurderes, at naturværdierne som følge af projektet vil øges i sin helhed. Få år efter arbejdet forventes naturområder at være fuldt reetableret, da der kun køres langs vandløbet. Gældende regulativ for vandløbet Vandløbet er omfattet af regulativ, hvor det skal overholde en fastlagt vandføringsevne. Flora og fauna i og ved vandløbet Lobæk og Brede Å er målsat i den seneste Vandområdeplan til at have god økologisk tilstand for smådyr og fisk. Dvs. DVFI på minimum 5 og fisketæthed på 1½ stk. halvårs ørred/laks pr. meter vandløb. 12

14 Målsætningen er opfyldt på projektstrækningen for smådyr, mens den er ukendt for fisk. Det er Vandplejeudvalget ved Brede Ås vurdering, at målsætningen for fisk formentlig ikke er opfyldt på projektstrækningen, idet forekomsten af gydegrus i dag er sparsom, og der foregår kun sporadisk gydning på projektstrækningen. Planlagte foranstaltninger Beskrivelse af tiltag Udlæg af gydebanker Udlægning af gydegrus sker efter de retningslinjer, som er beskrevet i Sådan laver man gydebanker for laksefisk af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. I et vandløb, som Lobæk og Brede Å på den valgte projektstrækning, vil et passende antal gydebanker være ca. 14, således at der vil være 1 gydebanke for hver 260 meter. Gydebankerne udlægges jævnt på strækningen, og som udgangspunkt aldrig i sving. Gydebankerne er forsøgt placeret ud fra lokalkendskab til vandløbets fald- og bundforhold, således at bankerne udlægges på i forvejen lavvandede strækninger, og ikke i eksisterende høller, da disse ville sluge unødigt meget grus. Figur 9. Gydebankerne etableres på de lige strækninger af vandløbet, hvor der naturligt burde være stryg, og hvor gydegruset ikke skyller væk Gydebankerne udlægges så de får et fald på ca. 2-3 promille og en længde på ca meter, da dette er passende i mellem store vandløb. Udlægningen sker så der kun forekommer lokal stuvning af vand på højest 5-8 cm opstrøms gydebanken, jf. ovennævnte vejledning, og figur 10 og 11. Stuvningen vil være meget lokal, og ikke påvirke afvandingen. Stuvningen kontrolleres i 13

15 forbindelse med udlægningen ved anvendelse af landmålerstok med markering, som beskrevet i ovennævnte vejledning og figur 10 og 11. Figur 10. Skitse over hvordan vandstuvning foran udlagt gydegrus kontrolleres med landmålerstok. Figur 11. Skitse over hvordan der kun forekommer en lokal stuvning af vand foran en udlagt gydebanke. Længden af stuvningszonen afhænger af vandløbets fald. Stort fald betyder kort stuvningszone. Da Lobæk og Brede Å på projektstrækningen har en bundbredde på gennemsnitlig 7-8 meter, anslås det, at der til hver gydebanke skal bruges ca. 100 m 3 grus. Grusmængden er anslået, da bunden på projektstrækningen kan variere meget, og det således afhænger af et samspil mellem bundens variation, vandløbsbredden og hvor tykt gruslagets skal være, for at give gydebanken den rette hældning og længde. Til de 14 gydebanker skal der bruges ca m 3 grusblanding bestående af 75 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % singels (33-64 mm). Grusmængden må forventes at variere med ± %. 14

16 Figur 12 Illustration af placering af gydebanker. Der etableres ca. 14 gydebanker á en længde på meter jævnt fordelt på projektstrækningen. 15

17 Figur 13 Illustration af placering af gydebanker på projektstrækningens nordlige del. 6 16

18 Figur 14 Illustration af placering af gydebanker på projektstrækningens sydlige del. 17

19 Figur 15. Længdeprofil af projektstrækning i Lobæk. Gydebanker er vist med brun streg. Figuren viser eksisterende bundkoter opmålt juli Vandspejlet er angivet med blå streg. 18

20 Figur 16. Længdeprofil af projektstrækning i Brede Å. Gydebanker er vist med brun streg. Figuren viser eksisterende bundkoter opmålt juli Vandspejlet er angivet med blå streg. 19

21 Ændring af stenstryg På projektstrækningen findes et større stenstryg på ca. 35 meter med et fald på ca. 40 cm (11 promille). Stenstryget ønskes ændret til et langt gydestryg med gydegrus og et fald på ca. 2 promille, således at stryget vil kunne anvendes til gydning og opvækst af lakse- og ørredyngel. Indløbskoten til stryget ændres ikke (figur 18), men stryget forlænges ved udlægning af gydegrus på og nedstrøms stryget, således at stryget får et jævnt fald på 2 promille. For at opnå dette, skal stryget forlænges meter nedstrøms. Da indløbskoten ikke ændres, vil der ikke ske øget stuvning opstrøms. Da Lobæk på strækningen har en bundbredde på gennemsnitlig 7-8 meter, anslås det, at der til forlængelse og udligning af fald på stryget, skal bruges ca m 3 grus. Grusmængden er anslået, da bunden på projektstrækningen kan variere meget (figur 18), og det således afhænger af et samspil mellem bundens variation, vandløbsbredden og hvor tykt gruslagets skal være, for at give gydebanken den rette hældning og længde. Grusblandingen er den samme som anvendes på de øvrige gydebanker, og er bestående af 75 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % singels (33-64 mm). Grusmængden må forventes at variere med ± %. Nedenfor ses en principskitse af hvordan stryget ønskes ændret. 20

22 Eksisterende stryg start Eksisterende stryg slut Stryg forlænges Figur 17 Illustration af forlængelsen af eksisterende stenstryg 21

23 Figur 18 Længdeprofil af stenstryg. Eksisterende stenstryg forlænges og faldet reduceres, som vist med den brune streg Skjulesten Der kan evt. blive udlagt skjulesten på gydebankerne og stryget. Skjulestenene vil variere mellem cm i diameter med ca. 1 sten per 10 m². Dette er, hvad der erfaringsmæssigt passer bedst til større vandløb. Skjulesten er afgørende for ørreders muligheder for opvækst. Stenene giver samtidigt andre positive sideeffekter - de er substrat og lægivende for både planter og vandløbsinsekter. Stenene giver også større omrøring i vandet og dermed forbedrede iltforhold i vandløbet. Ca. 1-2 m 3 sten pr. gydebanke vurderes at være tilstrækkeligt, og vil blive lagt ud med hånden ved at maskinen kører langs vandløbet, mens stenene kastes ud manuelt med hånden. Stenoplagsplads Sten og materialer vil blive lagt strategisk i forhold til hvilke gydebanker der udlægges, og vil efter projektets afslutning blive reetableret. Arbejdets udførelse Arbejdet udføres med gravemaskine, samt traktor med vogn, alternativt dumper. Der forventes ikke foretaget opgravning af bundmateriale. I tilfælde hvor det bliver nødvendigt vil det opgravede materiale planeres ud vandløbsnært i projektområdet. 22

24 Det forventes at projektet skal gennemføres over flere omgange og strække sig over en periode på 3 år, således at der udlægges 4-5 gydebanker årligt. Baggrundens for at lade projektet strække sig over en årrække, er bl.a. at projektet skal finansieres af fiskeplejemidlerne i Gruspuljen, hvor tilskuddet pt. udgør ,- ex moms. Tilskuddet svarer ca. til 150 m 3 gydegrus, og dermed 1-2 gydebanker. En betingelse for tilskud er bl.a. at et projekt med tilskud skal være gennemført inden der kan ansøges om endnu et tilskud. På grund af den administrative tid der går med at søge tilskud og få tilsagn, forventes det ikke, at der kan gennemføres mere end 4-5 gydebanker årligt. Resultat og konsekvenser Konsekvenser for arealanvendelsen Projektet vil ikke have konsekvenser for arealanvendelsen. Afstrømnings- og afvandingsmæssige forhold Projektet udføres således, at der ikke sker forringelser af de afvandingsmæssige og nuværende regulativmæssige afvandingsforhold. Der forventes kun en meget lille stuvning af vandet på få delstrækninger og ingen stuvning af vandet i projektområdet som helhed. Stryget ved station i Lobæk giver gode muligheder for at øge og udnytte faldet, uden at opstrøms strækninger påvirkes afvandingsmæssigt. Gydegruset udlægges i et lag som er nødvendigt for at opnå det nødvendige fald på gydebanken, og det vurderes ikke at blive nødvendigt at afgrave bunden inden udlæg, da bunden naturligt varierer meget i dybde, jf. længdeprofilet i figur 15 og 16. Fremtidige og regulativmæssige forhold Ingen ændringer. Konsekvenser for dyre og planteliv Sten- og grusbunden vil give forbedrede forhold for både fisk, insekter og planter. En forskelligartet vandløbsbund med sten og grus har flere økologiske nicher, der kan udnyttes, hvorimod sand eller blød organisk bund er langt mere artsfattig. Det vurderes, at der vil kunne opnås en høj produktion af ørred- og lakseyngel på strækningen, og det vurderes også, at strækningen vil kunne opnå en forbedret tilstand i forhold til den fremtidige fiskemålsætning med mindst 1½ års ørred/laks pr. meter vandløb. Åbne, snoede vandløb med et godt fald og gruset og stenet bund er med til at give vandløbene liv. I sådanne vandløb vil der være strækninger med rolige forløb og andre strækninger, hvor vandløbet strømmer hurtigt. I løbet af nogle år, vil vandløbsbunden ændre sig, så der nogle steder er sand og andre steder er grus. Udlægning af sten tvinger vandet til at 23

25 ændre sit forløb og der dannes strømninger i vandet. Smådyr og fisk kan gemme sig i læsiden og finde skjul i hulninger. Jo mere varierede fysiske forhold, des bedre mulighed vil der være for et alsidigt og varieret dyreliv i vandløbet. Natura 2000, Bilag 4 arter og andre sjældne dyre og plantearter Projektet vurderes ikke at ville påvirke arterne på habitatdirektivets bilag 4, eller andre sjældne og rødlistede arter, da ingen af arterne har yngle- og rastested i et vandløb af karakter som projektvandløbet. Den sjældne snæbel og flodlampret, som er på udpegningsgrundlaget i habitatområdet H86, vil påvirkes positivt at projektet, da udlæg af gydegrus og sten udgør faste overflader, som snæblens æg kan hæfte på. Desuden vil ændringen af stenstryget gøre det bedre passabelt for begge arter. Nødvendige tilladelser Tønder Kommune anmodes om myndighedsbehandling af projektet, jf. vandløbslovens 12, naturbeskyttelseslovens 3 m.v. Projektet igangsættes ikke før alle nødvendige tilladelser er opnået. Tidsplan Vandløbsprojektet ønskes igangsat snarest og myndighedsbehandling hos Tønder Kommune ønskes derfor foretaget hurtigst muligt. Det forventes at projektet gennemføres over en årrække på 3 år. Økonomi Brede Å lystfiskerforening ansøger Gruspuljen ved Fiskeplejemidlerne, om tilskud til indkøb af grus og sten til gydebankerne, når tilladelsen fra Tønder Kommune foreligger. Der søges til 1-2 gydebanke ad gangen, da tilskuddet nogenlunde svarer til den mængde grus, der skal bruges til 1-2 gydebanker. Ifølge aftale med Tønder Kommune, Ole Ottesen og Simon Petersen, kan Tønder Kommune supplere tilskuddet med yderligere ,- årligt i 3 år. Tønder Kommune stiller desuden med maskiner, og afholder udgiften til disse. Vandplejeudvalget ved Brede Å Lystfiskerforening stiller med 1-2 hjælpere. Finansieringen af forlængelse og ændring af eksisterende stenstryg forventes at skulle løftes af Tønder Kommune, idet denne del af projektet ikke kan løftes af Gruspuljen hos Fiskeplejemidlerne. 24

26 Udgifter til grus og sten forventes at være følgende, men afhænger af dagsprisen i grusgraven: Gydebanker: 1400 m 3 grus (75 % (16-32 mm) og 25 % (33-64 mm)) á 200,- pr. m 3 : ,- Sten (10-40 cm): 5000,- Ændring af stenstryg: grus (75 % (16-32 mm) og 25 % (33-64 mm)) á 200,- pr. m 3 : ,- Sten (10-40 cm): 5000,- 25