Fjernelse af stemmeværk og etablering af gydestryg i Slogså (Kommunevandløb 4241)

Transkript

1 Fjernelse af stemmeværk og etablering af gydestryg i Slogså (Kommunevandløb 4241) Byg, Natur og Miljø Juni 2019 Journal nr.: 19/

2 Forord Restaureringsprojekt til etablering af gydestryg og fjernelse af ældre stemmeværk i Slogså (kommunevandløb 4241) mellem regulativ station 4196 (Slogsherredsvej) og station 4694 (stibro) hvor gangstien mellem Bylderup Kirkevej og Gravløkke krydser Slogså. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb samt flg. bekendtgørelser: Bek. nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. Bek. nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb. Lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 Vandløbsloven Gennemførelsen af projektet forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, samt godkendelse efter vandløbsloven. Jf. bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016, 19 kan vandløbsmyndigheden først meddele tilladelse projektet, når der foreligger endelig tilladelse i henhold til anden lovgivning. Projektforslaget fremlægges i offentlig høring fra d. 9. juli til og med d. 6. august Spørgsmål til projektet kan rettes til tha@aabenraa.dk, eller på telefon Forside foto: Stenstryg på projektstrækningen Miljø & Natur Juni 2019 J.nr.: 19/

3 1 Indledning Formål Projektområdets afgrænsning 4 2 Nuværende forhold Lovmæssige bindinger og bestemmelser af betydning for projektet Projektområdets jordbund og arealanvendelse Dyre- og planteliv Ejerforhold Gældende regulativ for kommunevandløb Slogså Billeder fra projektstrækning 10 3 Planlagte foranstaltninger Jord, sten og grus 16 4 Resultat og konsekvenser Afstrømnings- og afvandingsmæssige konsekvenser Jordberegning Fremtidige regulativmæssige forhold Fremtidig tilstand Konsekvenser for dyre- og planteliv Fremtidige ejerforhold 20 5 Nødvendige tilladelser 21 6 Tidsplan 21 7 Økonomi

4 1 Indledning 1.1 Formål I Slogså nedstrøms Slogsherredsvej findes et gammelt engvandingsanlæg og et stejlt stenstryg i regulativ station 4368 m hhv m. Engvandingsanlægget anvendes ikke til dets formål længere og stenstryget er meget stejlt, og kan derfor være vanskeligt passabelt for vandløbets dyreliv, og særligt for Snæbel, der med stor sandsynlighed trækker op i Slogså, idet den findes nedstrøms i Grønå og i tilløbet Uge bæk. Aabenraa Kommune ønsker derfor i samarbejde med Vandplejeudvalget i Sportsfiskerforeningen Vidå, at etablere et langt gydestryg i stedet for det stejle stenstryg. Gydestryget vil forbedre gydemulighederne for laksefisk i Slogså. Gydestryget skal etableres som et bredt og lavvandet stryg, som giver de optimale betingelser for gydning og rekruttering af ørred og lakseyngel. 1.2 Projektområdets afgrænsning Projektet er beliggende op til matrikel 367, 372, 371, 171, 70 og 32 Bylderup, Bylderup, og projektområdet starter ca. 200 meter nedstrøms Slogsherredsvej og slutter ved stien mellem Bylderup Kirkevej og Gravløkke. Projektområdet starter i regulativ station 4368 meter, som er ved indløbet til et gammelt engvandingsanlæg, og slutter i regulativ station 4702 meter, som er indløb til bro med sti. Projektstrækningen er således ca. 334 meter lang. Figur 1. Oversigtskort med projektområdet placering

5 2 Nuværende forhold 2.1 Lovmæssige bindinger og bestemmelser af betydning for projektet Området ligger i et forholdsvis fladt hedeslette landskab med en tydelig markeret ådal. Arealerne indenfor projektområdet indgår i Kommuneplan 2015 som: Områder med særlige Naturbeskyttelsesinteresser Økologiske forbindelser Skovrejsning uønsket Værdifulde landskaber Lavbundsareal der kan genoprettes Slogså er naturbeskyttet vandløb, og de omkringliggende arealer er delvis fersk eng i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 (se figur 2). Der er åbeskyttelseslinje på projektstrækningen. Området ligger i landzone og er omfattet af lavbundsklasse II med middel risiko for okkerudledning. Øst for projektstrækningen ligger en fredning omkring kirken i Bylderup-Bov. Fredningen berøres ikke af projektet. Slogså er målsat i vandområdeplanen (VP2) til at skulle have god tilstand for smådyr (DVFI), fisk (DVVFø) og planter. Fiskemålsætningen er ikke opfyldt (dårlig økologisk tilstand), målsætningen for smådyr er opfyldt (god økologisk tilstand) og tilstanden for planter er ukendt

6 Figur 2. Beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelseslovens Projektområdets jordbund og arealanvendelse Overjorden i området er overvejende humusjord, mens de underliggende jorde er mere grovsandede og grusede. Arealet vest for Slogså er et fersk engområde, og anvendes til slet, når området ikke er for fugtigt. Arealet mod øst anvendes mere rekreativt med et stiforløb, skov og have. 2.3 Dyre- og planteliv Slogså har god økologisk tilstand for smådyr (DVFI 6, senest målt i 2013 ved Slogsherredsvej), og dårlig økologisk tilstand for fisk. Tilstanden for planter er ukendt. For at opfylde målsætningen for fisk, skal der som minimum være 150 stk. ørredyngel pr. 100 m vandløb. Projektstrækningen er en del af et vandområde i Vandområdeplanen , hvor målopfyldelse er baseret på en fiskestation placeret ved Slogsherredsvej. Her er fiskebestanden undersøgt senest i 2015, og der blev fundet en bestandstæthed på 0 ørredyngel pr. 100 m. Der ligger dog en fiskestation nedstrøms projektstrækningen ved Engvej. Her blev der i 2015 målt en bestandstæthed af ørredyngel på 2 yngel pr. 100 m vandløb. Dette ligger meget lavere, end hvad der skal til for at opfylde fiskemålsætningen, og kunne tyde på, at området omkring projektstrækningen mangler egnede yngelopvækstområder for den helt spæde yngel. Dvs. områder med gydegrus, lavt vand under 20 cm dybde og god strøm. Der er på strækningen ikke konstateret fangst af snæbel, men snæbel forekommer med stor sandsynlighed, idet den findes nedstrøms i Grønå og i tilløbet Uge bæk, som er af tilsvarende størrelse som Slogså. Desuden kan der forventes forekomst af arter af lampret

7 Vegetation i og ved vandløbet er undersøgt den 23. april Der blev fundet følgende arter: høj sødgræs, engkabbeleje, mjødurt, lodden dueurt, pindsvineknop sp, kåltidsel, sideskærm, vandmynte og rødel. Billede 1 Projektstrækning af Slogså Tilstødende areal til projektstrækningen er et fersk engareal. Vandløbet ligger 1-2 meter under terræn. På arealet er der ved besigtigelse den 23. april 2019 fundet, at arealet er meget tørt og domineret af tørbundsarter af store græsser. Fugtigbundsvegetation meget sparsom, og blomsterplanter forekommer sporadisk og enkeltvis hist og her på arealet. Følgende arter blev fundet: stor nælde, vild kørvel, eng rævehale, draphavre, bidende ranunkel, fløjlsgræs, rød svingel, alm. rapgræs, engkarse, alm syre, mosebunke, kruset skræppe, rørgræs, hundegræs, mjødurt, burresnerre, agertidsel, mælkebøtteslægten, eng nellikerod (10 planter i koloni et enkelt sted) og skvalderkål. Naturtilstanden på engen vurderes som Ringe pga. dominans af store græsser og næringsrig vegetation, samt den sparsomme forekomst af blomsterplanter

8 Billede 2 Fersk eng langs med projektstrækning Billede 3 Fersk eng langs med projektstrækning 2.4 Ejerforhold Projektområdet har 3 ejere, som er positive overfor projektet. Ejerforholdene fremgår af figur

9 Figur 3. Ejerforhold 2.5 Gældende regulativ for kommunevandløb Slogså Slogså er omfattet af regulativ fra 12. september Projektstrækningen ligger mellem regulativ station 4368 meter og station 4702 meter. På projektstrækningen har Slogså følgende regulativmæssige dimensioner: Station meter Bundkote Bredde Fald Anlæg DVR90 Promille ,05 0, ,03 (Styrt) X ,93 (Stryg start) 3,5 9,1 1, ,97 (Stryg slut) X ,92 0, ,85 X Tabel 1 Nuværende regulativmæssige forhold for projektstrækningen - 9 -

10 2.6 Billeder fra projektstrækning Indløb til stenstryg. I baggrunden ses det gamle engvandingsanlæg Nedre del af eksisterende stenstryget

11 Øvre del af projektstrækning lige nedenfor stenstryget Sommerfoto af stenstryg

12 Sommerfoto af engvandingsanlæg 3 Planlagte foranstaltninger Et gammelt engvandingsanlæg ved regulativ station 4368 meter er svært passabelt for vandløbets fauna, idet der forekommer meget hurtige strømhastigheder henover bundpladen i anlægget, og der er ved lave vandføringer et lille fald ud over betonkanten. Nedenfor anlægget er der eroderet et stort skyllehul i Slogså. Sønderjyllands Amt har tidligere forsøgt at gøre stedet faunapassabelt med et stejlt stenstryg nedstrøms skyllehullet. Stryget er dog meget stejlt og fortsat svært passabelt for vandløbsfaunaen. Så pga. anlæggets svært passable forhold, og at det ikke længere anvendes til dets formål, ønskes anlægget fjernet helt. Evt. etableres en ny gangbro, så lodsejer har adgang til sine arealer på begge sider af Slogså. Det samlede fald på projektstrækningen er jf. regulativet ca. 1,0 meter. Seneste opmålinger fra 2015 viser, at der på projektstrækningen er et fald på ca. 1,14 m (figur 4 og 6). Heraf udgør stemmeværket i sig selv ca. 20 cm. Faldet på strækningen efter fjernelse af stemmeværket, er ca. 1,0 m fra indløb at det nuværende stenstryg i regulativ station 4397 m og til udløb af projektstrækning station 4702m. Dette fald på ca. 1 m ønskes udnyttet til at etablere et langt gydestryg med gydegrus, hvor stryget søges optimeret til at understøtte kravene til ørredernes gydning og kravene til levested for den helt spæde ørredyngel lige efter klækning og fremkomst fra gydegruset i april-maj måned. Den helt spæde yngel kræver lavt vand, helst under 20 cm dybde med god strøm, for at hindre tilsanding, variation i bund og strømforhold, samt skjul. Undersøgelser har vist, at hvis gydegruset ligger på for stor vanddybde, forsvinder ørredyngelen umiddelbart efter fremkomst fra gydegruset. Derfor søges gydestryget etableret i den dobbelte bredde, i forhold til vandløbets regulativmæssige bredde, for at mindske vanddybden over gydestryget

13 Stryget vil også derved kunne aflede større mængder vand ved store vandføringer, med mindre fluktuationer i vandstand end det nuværende stenstrygs smallere forløb. Som et forsøg på at forbedre og øge den biologiske mangfoldighed og naturtilstanden på det tilstødende eng areal, udspredes den opgravede råjord i et op til 20 cm tykt lag langs med projektstrækningen. Den opgravede råjord er næringsfattig og sandet, og det forventes derved, at der på sigt kan opstå en artssammensætning af karakteristiske arter for mere næringsfattig jordbund, hvormed naturtilstanden og biodiversiteten forbedres væsentligt på arealet. Tiltag - Indløbet til stryget etableres i regulativ station 4397m med indløbskote 11,73 m DVR90 - Vandløbet udvides til en bundbredde på 7 m på projektstrækningen, med brinkanlæg 1:2. Kun på vandløbets nordvestlige side foretages udvidelse. - Bunden i stryget etableres med gydegrus og et gennemsnitligt fald på ca. 3 promille. Bunden udlægges ujævn, med grusbunker og huller, så der opstår stor variation i strøm og dybde. Der udlægges større og mindre sten på stryget ( mm). Gruslaget skal i gennemsnit være 30 cm tykt. - Stryget afsluttes i regulativ station 4702 meter ved indløb til bro i kote 10,87 m DVR90 - Opgravet jord udspredes på tilstødende engareal i et maximalt 20 cm tykt lag og i en afstand af ikke over 30 meter fra vandløbet. - Betonplader og bundplader fra det gamle engvandingsanlæg opgraves og bortskaffes af entreprenør. - Eventuelt etableres en ny gangbro, lige opstrøms for, hvor engvandingsanlægget lå. - Gamle jernbane sveller på nordsiden af vandløbet ved vadested lige opstrøms stemmeværket, fjernes

14 Figur 4. Nuværende-, regulativmæssige- og fremtidige bundforhold i stryget. Ny regulativ bund se afsnit

15 Figur 5 På projektstrækningen udvides vandløbet indenfor det med gult markerede område. Opgravet jord udspredes indenfor det skraverede areal

16 3.1 Jord, sten og grus Der udlægges sten og grusmaterialer i det nye gydestryg, for at sikre gode fysiske forhold for smådyr og fisk. Der skal anvendes en grusblanding bestående af 75% nøddesten Ø16-32 mm og 25 % singels Ø32-64 mm. På strækningen med gydegrus udlægges spredte skjulesten (paksten cm), samt enkelte større sten op til 60 cm (ca. 40 stk). Gydegrus (75 % nøddesten Ø16-32 mm og 25 % Strækning Paksten (paksten Ø mm) m 3 singels Ø32-64 mm) m 3 Stensikring 3 0 St meter Total 11 m m 3 Tabel 2 Estimerede sten- og grusmængder 4 Resultat og konsekvenser 4.1 Afstrømnings- og afvandingsmæssige konsekvenser Indløbet til stryget vil fremover være styrende for vandstanden og afvandingen opstrøms til Slogsherredsvej. Da der i forbindelse med projektet fjernes et gammelt engvandingsanlæg i regulativ station 4368 m, som har bundkote 12,03 m DVR90, vil vandstanden opstrøms falde, idet bundkoten sænkes til 11,73 m DVR90. Orbicon har foretaget beregninger af karakteristiske vandspejle for Slogså på projektstrækningen. Figur 6 viser middelvandstanden på stryget i sommerperioden. Middeldybden på stryget vil være ca. 30 cm, men da bunden i stryget udlægges ujævnt og med stor variation vil dybderne variere fra 0-60 cm. På figuren ses, at der opstrøms stryget vil ske et fald i vandstand i forhold til før situationen, mens der på den øvre del af stryget lokalt vil være en øget vandstand. Tilsvarende ses på figur 7 og 8, som viser hhv. middelvandstand om vinteren og median max

17 Figur 6 Sommer middelvandstand før og efter projekt

18 Figur 7 Vinter middelvandstand før og efter projekt

19 Figur 8 Vinter medianmax før og efter projekt Beregningerne viser, at de afvandingsmæssige forhold efter gennemførelse af projektlet er let forbedrede med et lidt lavere vandspejlsniveau opstrøms stryget ved normale vandføringer, mens det er uændret under høje vandføringer om vinteren. Idet stryget udvides til dobbelt bredde og med over 3 promilles fald, vil det kunne aflede væsentlig større vandmængder, end det nuværende engvandingsanlæg og stenstryg som har en bundbredde på 3,5 m. Sommervanddybden på projektstrækningen ligger inden projektgennemførelse på ca. 0,5-1,0 meter. Det forventes at sommervanddybden på det nye gydestryg reduceres til gennemsnitligt 0,3 m. Der er konstateret ét udløb af en grøft fra vest på projektstrækningen. Udløbet ligger i station 4595 m, i kote 11,62 m DVR90. Udløbet fra grøften vil ikke blive påvirket af etableringen af stryget. 4.2 Jordberegning Den nuværende vandløbsbund ligger ca. 1-2 meter under terræn, og der skal afgraves ca m 3 jord, som udjævnes på tilstødende areal, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, i et tyndt lag (figur 5). Kronekanten flyttes på den udvidede strækning ca. 5 meter

20 4.3 Fremtidige regulativmæssige forhold Der ændres med projektet på de gældende regulativmæssige forhold mellem regulativ station 4368 og 4702 meter, ved at det gamle engvandingsanlæg fjernes og udgår af regulativet. Gydestryget indgår som en del af regulativet fremadrettet, og bundkoter beskrevet i projektet indgår som de gældende koter efter projektgennemførelse. Tabel 4. Fremtidige regulativmæssige dimensioner for omløbsstryget. Station (m) Bundkote Bundbredde Anlæg Fald Bemærkning meter (DVR90) (m) ,05 X X X 3,5 1,0 0, ,73 X X X Stryg start 7,0 2,0 2, ,87 X X X Stryg slut 3,5 1,0 0, ,85 X X X Stryget håndvedligeholdes, så der efterlades minimum 50% af grøden, som skjul for fiskeyngel. 4.4 Fremtidig tilstand Det nye omløb forventes at blive et stenet og gruset vandløb med god strøm, hvor der er muligheder for gydning af laksefisk. Tilstanden i de tilstødende naturområder vurderes at være uændrede. 4.4 Konsekvenser for dyre- og planteliv Naturtilstanden i gydestryget vil være god, og det forventes, at strækningen, via gode fysiske forhold med sten og grus samt godt fald og lav vanddybde om sommeren, vil kunne opretholde en meget høj DVFI-værdi, og optimale opvækstforhold for yngel af ørred, laks, bæk- og flodlampret. Stryget vil også skabe passage for Snæbel, som i dag vurderes ikke at kunne passere det stejle stenstryg. Det forventes at gydestryget kan opnå målopfyldelse med 150 ørredyngel pr. 100 m vandløb, jf. den gældende vandområdeplan Ved udspredning af råjord fra etableringen af stryget langs med projektstrækningen forventes naturtilstanden og biodiversiteten på det tilstødende engareal at blive forbedret, pga. mere næringsfattige forhold. Samtidigt vil projektet medvirke til, at den biologiske mangfoldighed i hele området sikres og forbedres. 4.5 Fremtidige ejerforhold Ejerforholdene er uændrede

21 5 Nødvendige tilladelser Projektets gennemførelse kræver følgende forudgående godkendelser: Dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur) og 16 (åbeskyttelseslinje) Godkendelse efter vandløbsloven. 6 Tidsplan Projektet forventes at kunne følge nedenstående tidsplan: 8 ugers offentlig høring efter Vandløbsloven Juli-August 2019 Klageperiode Efterår 2019 Anlæg Sommer Økonomi Projektet finansieres af Aabenraa Kommune. Vandplejeudvalget i Sportsfiskerforeningen søger tilskud fra fiskeplejemidlerne til gydegrus