FÆLLESUDVALGET FOR VANDINDVINDING VED SJÆLSØ VVM REDEGØRELSE FORLÆNGELSE AF VANDINDVINDINGSTILLADELSER TIL INDVINDINGEN TIL SJÆLSØ VANDVÆRK

Transkript

1 FÆLLESUDVALGET FOR VANDINDVINDING VED SJÆLSØ VVM REDEGØRELSE FORLÆNGELSE AF VANDINDVINDINGSTILLADELSER TIL INDVINDINGEN TIL SJÆLSØ VANDVÆRK JUNI 2015

2 FÆLLESUDVALGET FOR VANDINDVINDING VED SJÆLSØ Revis ion 3_2015 Dato U darbejdet af MALU, KRB, TIRK, ASBP, KOJ, LSC Kontrolleret af KRB, LSC Godkendt af MALU Ref

3 INDHOLD 1. Indledning VVM-proces Lovgrundlag 2 2. Ikke teknisk resumé Projektets påvirkning af naturforhold Projektets påvirkning af vandløb Projektets påvirkning af søer Projektets påvirkning af grundvand Projektets påvirkning af øvrige forhold Kompenserende foranstaltninger 5 3. Den eksisterende vandindvinding Overordnet vandindvindings- og vandforsyningsstruktur i hovedstadsområdet Indvindingsforhold Fysiske anlæg 8 4. Den ansøgte vandindvinding Fordeling af indvinding mellem kildpladser Drift af anlæg Overvågning Undersøgte alternativer alternativet Andre alternativer Metodebeskrivelse Grundvand og overfladenær natur Numeriske modeller / Numerisk modelkoncept Kumulative effekter Metodik for udpegning af potentielt påvirket natur, planter og dyreliv Natura 2000-områder Metodik for vurdering af påvirkning af vandløb og søer Metodik for kortlægning og vurdering af påvirkning af naturforhold Bilag IV-arter Metodik for vurdering af påvirkning af øvrige forhold Forhold til anden planlægning Kommuneplaner Vand- og Natura 2000-planer Fingerplan Råstofplan Projektets påvirkninger på omgivelserne Vand Overordnet vandbalance Grundvand Vandløb Søer Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen Landskab 37

4 7.2.1 Landskabsbeskrivelse Områder med landskabelige værdier Geologiske interesseområder Fredninger Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen Naturforhold Generelt om vådområder og vandindvinding Eksisterende forhold Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen Kulturhistoriske interesser Områder med kulturhistoriske værdier Kulturmiljøer Kulturarvsarealer Fredede fortidsminer Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen Øvrige forhold Rekreative interesser Affald og ressourceforbrug Uheld og risiko Klima Socioøkonomiske forhold Afværgeforanstaltninger Manglende viden Sammenfattende miljøvurdering Referencer 73

5 1 1. INDLEDNING Sjælsø Vandværk er et regionalt vandværk beliggende i Rudersdal Kommune. Vandindvindingen til vandværket foregår i et samarbejde mellem aftagerkommunerne Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe i Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø (FVS). Vandværket ejes og drives af Sjælsø Vand A/S, som har overtaget retten til indvinding af vand efter Gentofte Kommune, som tidligere varetog driften. Sjælsø Vand A/S er et selvstændigt se l- skab i Nordvand Holdning A/S, som administreres af Nordvand A/S. Fællesudvalget for Vandindvinding ved Sjælsø (FVS) ansøgte i november 2005 den daværende ressourcemyndighed Frederiksborg Amt om forlængelse af de nuværende indvindingstilladelser på FVS kildepladser. Den ansøgte vandmængde er på 11,12 mio. m 3 grundvand pr. år. Amtet rettede henvendelse til Hovedstadsområdets Udviklingsråd (HUR), som afgjorde, at vandindvindingen udløser VVM-pligt, og at der ikke gives tilladelse til vandindvinding, før den nødvendige VVM-proces er gennemført. Naturstyrelsen gennemfører VVM-processen og har udarbejdet denne VVM-redegørelse, som redegør for projektets påvirkninger på miljøet. Vandindvindingen til Sjælsø Vandværk foregår fra otte kildepladser beliggende i kommunerne Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Allerød. Der er meddelt indvindingstilladelser, efterhånden som kildepladserne er etableret, de første i 1933 og de seneste i Tilladelserne udløb i Alle indvindingstilladelser, der udløb efter den 1. januar 2010, men inden vedtagelsen af den første kommunale handleplan i medfør af miljømålsloven, ophører først senest 1 år efter vedtagelsen af den kommunale handleplan i henhold til lov om ændring af lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandlø b /6/. Fællesudvalget ønsker fortsat at indvinde vand fra de eksisterende kildepladser, hvorfor målet med nærværende projekt er at få forlænget de eksisterende tilladelser og fortsætte vandindvindingen på kildepladserne. 1.1 VVM-proces FVS s ansøgning om forlængelse af de nuværende indvindingstilladelser blev i august 2006 screenet VVM-pligtig efter bilag 1, punkt 32 i VVM-bekendtgørelsen /7/. Bilag 1 omhandler projekter/anlæg, hvor VVM er obligatorisk og punkt 32 omfatter vandforsyningsboringer med en årsproduktion på 10 mio. m 3 eller mere. HUR's afgørelse betød, at der ikke kan meddeles nye vandindvindingstilladelser til den regionale vandindvinding til Sjælsø Vandværk, før der er tilvejebragt et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for den ønskede vandindvinding. Som opstart på VVM-processen gennemførte HUR en idéfase fra oktober til december 2006, hvor offentligheden, berørte myndigheder, interesseorganisationer m.fl. blev præsenteret for projektet og fik mulighed for at komme med ønsker og ideer til emner, som man ønsker skal indgå i VVMredegørelsen. Idéfasen blev afholdt i en fælles proces med Københavns Energis ansøgning om fornyelse af tilladelser til regional vandindvinding. På baggrund af de indkomne henvendelser blev der udarbejdet en hvidbog med oplysninger, forslag, ideer og bemærkninger, der skal inddrages i den forestående planlægning. Inden for Sjælsø-området har det blandt andet resulteret i, at der har været særlig fokus på Langstrup og Lø n- holt moser. I perioden fra den 10. december 2011 til og med den 6. januar 2012 blev der gennemført endnu en idéfase, da der var gået fem år siden den første høring. Der indkom én bemærkning fra Danmarks Naturfredningsforening i den anden idéfase. Høringssvarene fra første idéfase indgår stadig i VVM-processen. Efter den første idéfase blev udarbejdelsen af VVM-redegørelsen for henholdsvis Københavns Energi og FVS sat i gang. Denne VVM-redegørelse for FVS har til formål at afklare den ansøgte vandindvindings påvirkning af miljøet i bred forstand. Det betyder ikke, at den ansøgte vandind-

6 2 vinding ikke kan gennemføres, hvis det i en eller anden grad vil have miljøkonsekvenser, disse skal blot være kendte og acceptable. Naturstyrelsen har i samarbejde med Nordvand A/S samt Allerød, Fredens borg, Hørsholm og Rudersdal kommuner udarbejdet denne VVM-redegørelse, som omfatter: - en beskrivelse af baggrunden for projektet - et ikke-teknisk resumé - en projektbeskrivelse - en diskussion af alternative forsyningsmuligheder - en beskrivelse af den metodiske tilgang til vurdering af virkningerne på miljøet - en beskrivelse af planforhold - en beskrivelse og vurdering af påvirkningen på: - grundvandsforhold - naturforhold - øvrige forhold (kulturarv, landskab og rekreative interesser, klima mv.) - en vurdering af de socioøkonomiske konsekvenser - en beskrivelse af mangler og begrænsninger ved VVM-redegørelsen. Grundlaget for VVM-redegørelsen er tilvejebragt i to etaper. Arbejdet med vurdering af vandindvindingens påvirkning af natur, plante og dyreliv blev gennemført i perioden fra 2006 til Vurderingen af vandindvindingens påvirkning af vandløb og søer har afventet offentliggørelse af de statslige vandplaner og er først gennemført i VVM-processen omfatter endvidere udarbejdelse af et kommune plantillæg med tilhørende strategisk miljøvurdering (SMV). Miljøvurderingen er indeholdt i denne VVM-redegørelse. Det samlede materiale offentliggøres i en 8-ugers høringsperiode. Når kommuneplantillægget med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering udstedes af Naturstyrelsen, meddeler Naturstyrelsen en VVM-tilladelse for den ansøgte indvinding til FVS. 1.2 Lovgrundlag Ansøgningen om forlængelse af indvindingstilladelser er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 11 om arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m 3 /år, (bek. nr af 15/12/2010), hvilket betyder at der skal gennemføres en VVM med henblik på at vurdere, om den ansøgte indvinding forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Da FVS s projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsens 11, stk. 5 nr. 3 om vandindvindings- og vandforsyningsanlæg, hvis det samlede anlæg geografisk strækker sig over mere end to kommuner, er det Naturstyrelsen der er VVM-myndighed. Kommuneplantillægget for den ansøgte indvinding med tilhørende VVM-redegørelse udarbejdes i henhold til 11 g i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24/09/2009). Når der udarbejdes planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indflydelse på miljøet, skal der gennemføres en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (bek. nr. 936 af 24/09/2009). Miljøvurderingen af kommuneplantillægget er indeholdt i denne VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen omfatter endvidere en vurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsens 7 og 11 (bek. nr. 408 af 01/05/2007). Der foretages en vurdering af, hvorvidt den ansøgte indvinding kan have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områder hhv. bilag IV-arter. Når Naturstyrelsen har udstedt kommuneplantillægget kan de fire kommuner, hvor kildepladserne er beliggende, meddele vandindvindingstilladelse efter 20 i vandforsyningsloven (lovb e- kendtgørelse nr. 635 af 07/06/2011). Endelig skal der i henhold til Lov om miljøvurdering etableres et overvågningsprogram for den ansøgte indvinding med henblik på at kunne vurdere, om en evt. afsænkning af vandspejlet i de

7 3 eksisterende vådområder skyldes vandindvindingen. Overvågningsprogrammet opstilles af kommunerne og overvågningen gennemføres af Nordvand. Overvågningsprogrammet udarbejdes i forbindelse med indvindingstilladelserne.

8 4 2. IKKE TEKNISK RESUMÉ Sjælsø Vandværk er et regionalt vandværk beliggende i Rudersdal Kommune. Vandindvindingen til vandværket foregår i et samarbejde mellem aftagerkommunerne Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe i Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø (FVS). I 2005 ansøgte FVS om forlængelse af de nuværende indvindingstilladelser. Den ansøgte vandmængde er på 11,12 mio. m 3 grundvand pr. år. Hovedstadsområdets Udviklingsråd (HUR) afgjorde, at vandindvindingen udløser VVM-pligt, og at der ikke gives tilladelse til vandindvinding, før den nødvendige VVM-proces er gennemført. Som led i VVM-processen har Naturstyrelsen udarbejdet denne VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen har til formål at afklare den ansøgte indvindings påvirkning på miljøet. Miljøvurderingen omfatter kortsigtede og langsigtede påvirkninger, direkte og indirekte påvirkninger, vedvarende eller midlertidige, positive eller negative, herunder navnlig virkningerne på: Befolkning Fauna & flora Vand Jordbund, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer. Vandindvindingen til Sjælsø Vandværk foregår fra otte kildepladser beliggende i kommunerne Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Allerød. FVS ønsker fortsat at indvinde vand fra de eksisterende kildepladser, hvorfor målet med nærværende projekt er at få forlænget de eksisterende tilladelser og fortsætte vandindvindingen på kildepladserne. Projektet omfatter indvinding af grundvand - ikke produktion og distribution af drikkevand. De fysiske anlæg til projektet består af indvindingsboringer, råvandsstationer og råvandsledninger. Alle anlæg er eksisterende, hvorfor der ikke vil ske fysiske indgreb i omgivelserne med gennemførelsen af den ansøgte vandindvinding. Som led i redegørelsen er der endvidere set på afværg e- foranstaltninger og alternative forsyningsmuligheder til det ansøgte pro jekt. Da de øvrige eksisterende vandindvindinger i området, udover vandindvindingen til Sjælsø Van d- værk, er en del af modelberegningsgrundlaget, er de kumulative effekter omfattet af vurderingen af påvirkningerne fra den ansøgte indvinding. Til udpegning af de områder, hvor den ansøgte vandindvinding potentielt kan påvirke grundvand, vandløb, søer og overfladenær natur, er der opstillet og anvendt grundvandsmodeller. Den ko n- krete anvendelse af grundvandsmodellerne har først og fremmest været i forhold til følgende: Udpegning af potentielt påvirkede områder. Denne udpegning har haft til formål at indkredse områder, hvor vandindvindingen potentielt kan påvirke levevilkårene for dyr og planter og har dannet grundlag for, hvor der er udført biologiske feltstudier. Vurdering af den ansøgte vandindvindings påvirkning af grundvand, søer og medianminimumsafstrømningen i vandløbssystemer. På baggrund af udpegningen af potentielt påvirkede områder er der gennemført feltundersøgelser med en række registreringer, herunder naturtype, plantesamfund, padder og krybdyr, ynglefugle, pattedyr, ferskvandsfauna og arter, der er listet på habitatdirektivets bilag IV mv. 2.1 Projektets påvirkning af naturforhold På baggrund af udpegningen af områder, hvor vandindvindingen potentielt kan påvirke levevilkårene for dyr og planter, er der gennemført feltundersøgelser med en række registreringer af flora

9 5 og fauna. Der er efterfølgende gennemført følgende vurderinger af, hvorvidt den ansøgte van d- indvinding vil medføre en potentiel påvirkning: 3-natur På baggrund af de gennemførte undersøgelser er det samlet vurderet, at den ansøgte vandin d- vinding ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af områdets 3-natur. Bilag IV-arter På baggrund af de gennemførte undersøgelser er det vurde ret, at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, ikke beskadiges eller ødelægges ved gennemførelse af den ansøgte vandindvinding. Natura 2000 Beregninger med grundvandsmodellen har vist, at vandindvindingen ikke vil medføre en påvirkning af vandstanden i de overfladenære naturtyper i området i og omkring Natura 2000-området Kattehale Mose. På denne baggrund og ud fra oplysninger fra geologiske profilsnit er det vurd e- ret, at den ansøgte vandindvinding ikke vil medføre en påvirkning af udpegningsgrundlaget eller den overordnede målsætning for Kattehale Mose. 2.2 Projektets påvirkning af vandløb På baggrund af kørsler med grundvandsmodellen benævnt Sommermodel Sjælland er det vurderet, om den ansøgte vandindvinding er begrænsende for, at vandplanernes krav til medianmin i- mumsvandføring for vandløb kan overholdes /5/. De udførte beregninger viser, at den ansøgte indvinding ikke vil påvirke vandløbsafstrømningen i en sådan grad, at miljømålene ikke kan opfyldes. De steder hvor der ses manglende opfyldelse af miljømålene, er kravene allerede i dag overskredet og beregningerne viser, at overskridelsen ikke alene kan tilskrives indvindingen til Sjælsø Vandværk. 2.3 Projektets påvirkning af søer På baggrund af kørsler med grundvandsmodellen benævnt amtsmodellen og data fra vandplanerne er det vurderet, om vandindvindingen er begrænsende for, at vandplanernes krav til miljømål for de søer, som er konkret målsat i vandplanen, kan overholdes /4/. Søerne er vurderet i forhold til tilløb, opholdstid, indsivning mv. Det er vurderet, at den ansøgte vandindvinding ikke påvirker miljøtilstanden i de målsatte søer i området, Donse Storedam, Donse Lilledam, Hørsholm Slotssø, Brådebæk Mose, Springdam, Lillesø samt Sjælsø væsentligt. 2.4 Projektets påvirkning af grundvand Den ansøgte vandindvindings påvirkning af grundvandsressourcen er vurderet på baggrund af kørsler med grundvandsmodellen, amtsmodellen /4/. Samlet set er det vurderet, at der er en potentiel risiko for, at der kan ske en mindre overudnyttelse af den udnyttelige ressource. Det er i vandplanen vurderet, at den anvendte metode til u d- pegning af udnyttelig grundvandsressource er behæftet med en del usikkerhed og dermed kun giver et fingerpeg. 2.5 Projektets påvirkning af øvrige forhold Der er gennemført en række beskrivelser og vurderinger af projektets potentielle påvirkning af diverse øvrige forhold, herunder befolkning, kulturarv, landskab, rekreative interesser, klima og samspillet mellem disse faktorer. Resultatet af vurderingerne er, at der ikke fundet forhold, der bliver påvirket i en grad, så den ansøgte vandindvinding ikke kan gennemføres. 2.6 Kompenserende foranstaltninger Da projektet ikke medfører væsentlige påvirkninger af miljøet, er der ikke behov for at implementere nogen former for kompenserende foranstaltninger.

10 6 3. DEN EKSISTERENDE VANDINDVINDING Sjælsø Vandværk har siden 1930 erne indvundet grundvand i området omkring Sjælsø samt nord og øst for søen. Vandværket har en tilladelse til at indvinde og behandle 11,1 mio. m³ grundvand til drikkevandsformål om året. Vandindvindingen foregår i et samarbejde mellem aftagerkommunerne Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe i Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø (FVS). Figur 3-1 viser et oversigtskort med kildepladser, anlæg og hovedforsyningsledning. Grundvandet til Sjælsø Vandværk indvindes fra 8 kildepladser. Kildepladserne ligger i Hørsholm, Fredensborg, Rudersdal og Allerød kommuner. Herudover rækker indvindingsoplandet ind i Hillerød og Furesø kommuner, men der er ingen kildepladser i disse kommuner. Sjælsø Vandværk leverer drikkevand til de fem kommuner Fredensborg, Hørsholm, Lyngby- Taarbæk, Gladsaxe og Gentofte. Al drikkevand til Hørsholm Kommune produceres på Sjælsø Vandværk. De øvrige fire kommuner forsynes dels med vand fra Sjælsø Vandværk, dels med vand produceret på egne vandværker. Egenproduktionen udgør mellem 35 og 85 % af vandbehovet i kommunerne. Figur 3-1 Oversigtskort kildepladser og hovedforsyningsledninger fra Sjælsø Vandværk

11 7 3.1 Overordnet vandindvindings- og vandforsyningsstruktur i hovedstadsområdet Vandforsyningen til Hovedstadsområdet varetages primært af Fællesudvalget for Vandforsyning ved Sjælsø (FVS) og HOFOR, som er det fælles vandselskab for Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk kommuner. FVS og HOFOR står tilsammen for over halvdelen af vandforsyningen i området og betragtes som regionale vandforsyninger, da de indvinder og leverer drikkevand på tværs af flere kommunegrænser. HOFOR leverer vand til ca. 1 mio. mennesker. Den største aftager er Københavns Kommune, men herudover leverer HOFOR vand til 17 andre kommuner. HOFOR indvinder grundvand fra ca. 700 boringer spredt på ca. 50 kildepladser. Råvandet fra kildepladserne behandles på syv vandværker, der alle ligger uden for Københavns Kommune. Fra HOFOR s vandværker ledes det færdigbehandlede vand ind mod Københavns Kommune via transportledninger. På transportledningerne findes en række aftapningssteder, hvor aftagerkommunerne aftager vand til distribution i deres eget forsyningsområde. Bortset fra Herlev Kommune har alle aftagerkommunerne desuden en egenproduktion på værker placeret lokalt i kommunerne. Egenproduktionen er for de fleste af kommunerne langt fra tilstrækkelig til at dække forbruget. For disse kommuner er leverancerne fra HOFOR afgørende for, at sikre kommunens forsyning med drikkevand. I 2009 indgik HOFOR og Nordvand en aftale om gensidig forsyning ved særlige behov. Nordvand aftager årligt m 3 pr. år til forbrugerne i Gladsaxe Kommune og forventer at fortsætte dette fremover. Figur 3-2 viser den overordnede forsyningsstruktur i form af de regionale vandværker og hovedforsyningsledninger i hovedstadsregionen. Figur 3-2 De regionale vandværker i Hovedstadsregionen. Sjælsø Vandværk ejes af Nordvand, mens de øvrige 7 regionale vandværker tilhører HOFOR

12 8 3.2 Indvindingsforhold Kildepladserne til Sjælsø Vandværk indvinder vand fra det primære grundvandsmagasin, som udgøres af den øverste del af kalken og stedvis af sandlag i hydraulisk kontakt med kalken. Grundvandsmagasinet er generelt velbeskyttet mod forurening fra overfladen af et meter tykt lerdække. Der tilstræbes en konstant indvinding på de otte kildepladser hen over året og døgnet samt en ligelig fordeling af grundvand på de to behandlingsanlæg på Sjælsø vandværk. Nordvand, og tidligere Gentofte Kommune, har på vegne af Fællesudvalget vedligeholdt og drevet et omfattende net af pejleboringer siden kildepladsernes etablering. Grundvandsstanden moniteres i mere end 30 boringer omkring de otte kildepladser. I forbindelse med ansøgningen om forlængelse af indvindingstilladelserne og denne VVMredegørelse er der fokuseret på perioden fra 1970 og frem, hvor dataene er pålidelige og indvindingsvariationerne så store, at de dækker ekstrem-situationer med henholdsvis meget stor og meget lille vandindvinding på de enkelte kildepladser. Grundvandsstanden er i de fleste boringer påvirket af indvindingen fra kildepladserne, men enkelte boringer er beliggende så langt fra kildepladserne, at grundvandsstanden i disse må formodes uforstyrrede af vandindvinding, således at variationen i grundvandstande kun afspejler de naturlige variationer som årstidsvariationer og år med store nedbørshændelser. Ud fra disse er det omkring de enkelte kildepladser muligt at vurdere, hvor stor en del af vandstandsvariationen, som skyldes naturlige forhold. Indvindingsforholdene og udviklingen i grundvandsstanden på hver enkelt kildeplads er detaljeret beskrevet i /1/ og /2/. Grundvandet på kildepladserne har generelt en god vandkvalitet og overholder efter en simpel vandbehandling de gældende kvalitetskrav for drikkevand i Danmark. Det vurderes endvidere, at forureningstruslen på kildepladserne er begrænset. Nordvand gennemfører på vegne af Fællesudvalget analyseprogrammer på alle kildepladser, s om sikrer, at kravene i den gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg overholdes. Der bliver ved valg af analyseparametre i analyseprogrammerne taget højde for truslen fra potentielt grundvandstruende forureningskilder. På Sandholm kildeplads er der i flere år fundet et lavt og relativt konstant indhold af 1,2- dichlorethan i tre boringer på kildepladsen. I 2011 er 1,2-dichlorethan dog kun genfundet i en enkelt boring. Herudover er der gennem flere år fundet BAM i flere af boringerne på Sandholm kildeplads. På Mortenstrup kildeplads blev der i 2008 påvist xylener og i 2009 påvist BAM. Dette er dog ikke fundet siden, men den skærpede overvågning fortsætter. På Ullerød kildeplads har der været enkeltstående fund af dichlorprop, 4-chlorprop samt 2,6-dichlorprop, og desuden er der i en enkelt boring et stabilt, men let forhøjet fluoridindhold. På Nivå kildeplads er der generelt stadig et forhøjet indhold af fluorid. Udviklingen i grundvandets kvalitet på hver enkelt kildeplads er detaljeret beskrevet i /1/ og /2/. På Sjælsø Vandværk gennemføres der, ligeledes i henhold til bekendtgørelsen, løbende analyser af det behandlede drikkevand. De lovpligtige analyser suppleres med en lang række driftsanalyser gennem vandbehandlingsanlæggene for at sikre den mest optimale vandbehandling. Vandbehandlingen på Sjælsø Vandværk vil fortsat ske i to anlæg med uændrede kapacitetsforhold. De to anlæg adskiller sig primært fra hinanden ved beluftningsformen. I anlæg II foretages en kraftig INKA-beluftning, som sikrer en effektiv afblæsning og beluftning af vandet før sandfiltreringen. 3.3 Fysiske anlæg De fysiske anlæg består af indvindingsboringer, råvandsstationer og råvandsledninger. Alle a nlæg er eksisterende anlæg, hvorfor der ikke vil ske yderligere fysiske indgreb i omgivelserne i forbindelse med de nye indvindingstilladelser.

13 9 Placeringen af indvindingsboringerne fremgår af Figur 3-1. Boringerne er typisk afsluttet med en overjordisk råvandsstation som vist på Figur 3-3. Figur 3-3 Råvandsstation til indvindingsboring Antal boringer og indvindingskapacitet på de enkelte kildepladser fremgår af tabel 3-1. Kildeplads Etableret Kommune Antal boringer Kapacitet m³/time Sandholm 1933 Allerød/Hørsholm Nebbegård 1933 Rudersdal Mortenstrup 1933 Rudersdal/Hørsholm Ullerød 1956 Fredensborg/Hørsholm 4 70 Nivå 1966 Fredensborg Langstrup 1959 Fredensborg 7 (10) 180 Opnæsgård 1928 Hørsholm 2 (3) 28 Rungsted 1959 Hørsholm 5 90 I alt 45 (49) 890 Tabel 3-1 Kildepladsernes etableringsår, beliggenhed, antal boringer og kapacitet. Parentes angiver max. antal boringer til rådighed. Af hensyn til risikoen for forurening af de boringsnære arealer er der udlagt et fredningsbælte i en radius af 10 meter omkring hver boring. Fredningen sikres med hegn omkring boring eller kildeplads. Hegn kan suppleres med egnskarakteristisk beplantning. Råvandet fra de otte kildepladser bliver ledt til Sjælsø Vandværk via fem separate råvandsledninger. Vandet fra Sandholm og Nebbegård ledes til vandbehandlingsanlæg A1 via to råvandsledninger med en dimension på henholdsvis 600 og 500 mm. Boringerne på de otte kildepladser er løbende renoveret eller fornyet i henhold til en generel tilladelse til etablering af boringer inden for Sjælsøs kildepladser /8/. I forbindelse med renovering af boringer foretages en revurdering af pumpeydelsen i forhold til den aktuelle indvinding. Det betyder, at indvinding på kildepladserne foretages mere jævnt hen over tid, hvilket udjævner de lokale sænkninger i grundvandsstanden omkring selve boringerne. I baggrundsrapporten for ansøgningen og opdateringen er de enkelte kildepladser beskrevet i forhold til udviklingen i oppumpning, grundvandstand og vandkvalitet /1/, /2/.

14 10 4. DEN ANSØGTE VANDINDVINDING Fællesudvalget ønsker fortsat at indvinde vand fra de eksisterende kildepladser. Der skal ikke etableres nye anlæg, da der er tale om en forlængelse af eksisterende tilladelser. Projektet o m- fatter derfor ikke en anlægsfase, men udelukkende en driftsfase. Projektet omfatter indvinding af grundvand - ikke produktion og distribution af drikkevand. De ansøgte og nuværende indvindingsmængder er angivet i Tabel 4-1 sammen med den gennemsnitlige indvinding i perioden og den aktuelle indvinding i 2011 fordelt på kildepladserne. Perioden er valgt, da denne periode anvendes i modelscenarierne, se kapitel 5 og 6. Kildeplads Ansøgt vandmængde m³/år Sandholm Nuværende tilladelse m³/år Indvinding m 3 /år Indvinding m³/år Kildepladsens Beliggenhed Hørsholm/Allerød Nebbegård Rudersdal Mortenstrup Rudersdal/Hørsholm Ullerød Fredensborg/Hørsholm Nivå Fredensborg Langstrup Fredensborg Opnæsgård Hørsholm Rungsted Hørsholm I alt Tabel 4-1 Nuværende og ansøgte indvindingsmængder til Sjælsø Vandværk Den ekstra kapacitet i forhold til den ansøgte indvinding sikrer fleksibilitet på kildepladsen, hvis der er behov for at drosle op eller ned for en boring fx i forbindelse med driftsstop eller vedligeholdelse. Generelt er den gennemsnitlige indvinding i de seneste 10 år mindre end den tilladte van d- mængde. På Langstrup Kildeplads er forskellen i indvundet og tilladt vandmængde størst. Den begrænsede indvinding de seneste år skyldes, at kildepladsen står over for en gennemgribende renovering. Den største indvinding på kildepladsen foregik omkring 1980, hvor der blev indvu n- det 2,5 mio. m 3 pr. år. På de øvrige kildepladser har FVS gennem de seneste år renoveret boringerne, herunder etableret nye overbygninger, isat nye pumper samt ny SRO. Det betyder, at indvinding på kildepladserne kan foretages mere jævnt hen over tid, hvilket udjævner de lokale sænkninger i grundvandsstanden omkring selve boringerne. 4.1 Fordeling af indvinding mellem kildpladser Fællesudvalget ønsker fortsat at indvinde vand fra de otte eksisterende kildepladser og har i forbindelse med ansøgningen vurderet, at en fortsættelse af vandindvindingen på alle kildepladser vil sikre en høj grad af bæredygtighed. Ved at basere indvindingen på mange kildepladser bliver vandforsyningen mindre sårbar over for potentielle forureninger og over for en overudnyttelse af grundvandsressourcen. Den spredte indvinding underbygges af, at der tilstræbes en konstant indvinding på alle kildepladser hen over året og døgnet for at sikre så lav en afsænkning af grundvandsspejlet som muligt. Udover hensynet til grundvandsressourcen vil den ansøgte indvinding give forsyningssikkerhed, idet den sikrer fordelingen af grundvand på de to behandlingsanlæg på Sjælsø Vandværk.

15 11 På anlæg I sker der en traditionel vandbehandling med beluftning på iltningstrappe og filtrering i åbne sandfiltre af det grundvand, der indeholder små mængder metan og svovlbrinte. Vand fra kildepladserne Sandholm og Nebbegård kan levere en vandtype, som kan behandles i dette a n- læg. På anlæg II behandles grundvand med et højt indhold af metan og svovlbrinte. Anlægget er in d- rettet med INKA-belufter til at afblæse methan og svovlbrinte fra vandet med efterfølgende åben sandfiltrering. Anlægget modtager vand fra kildepladserne Mortenstrup, Opnæsgård, Rungsted, Ullerød, Nivå og Langstrup. Med den ansøgte indvinding vil det være muligt at tage et anlæg midlertidigt ud af drift, hvor det andet anlæg vil kunne sikre fuld forsyning, hvilket er af afgørende betydning for vandværkets forsyningssikkerhed. Samtidig vil en fortsættelse af indvindingen på Sandholm og Nebbegård kildepladser medføre et lavere CO 2 -forbrug og en lavere vandpris, end hvis en del af indvindingen flyttes til de nordlige kildepladser. Årsagen er, at vandet fra de nordlige kildepladser kræver vandbehandling på a nlæg II, hvor vandbehandlingen er mere energikrævende, og derme d dyrere, end på anlæg I. Det skal i den forbindelse tilføjes, at det ikke er målet med VVM-redegørelsen at finde eller vælge den løsning, der har færrest miljømæssige konsekvenser. Bygherres valg af projekt kan være b e- stemt af mange andre faktorer, fx forsyningssikkerhed, økonomi mv. VVM-redegørelsen skal udrede miljøkonsekvenserne af projektet, og redegøre for de væsentligste alternativer, som bygherre har valgt at undersøge. Tabel 4-2 viser de fem kommuners aftag fra Sjælsø Vandværk i 2012, det forventede fremtidige aftag og en forsyningsreserve, der tager højde for ændrede forudsætninger i prognosen og ko m- munernes egenproduktion. Den vandmængde medlemskommunerne i fremtiden kan aftage fra Sjælsø Vandværk og andel af forsyningsreserven er aftalt i Fællesudvalget, jf. ove renskomst for Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø af 21. december Aftaget i 2012 er lidt større end det forventede fremtidige aftag, hvilket dels skyldes at kildepladserne i Gentofte har været under renovering, dels at Bagsværd Vandværk i Gladsaxe Kommune ikke har været i drift, da det står over for en gennemgribende renovering, som planlægges ge n- nemført inden for 2-3 år. Egenindvinding Aftag Sjælsø Vandværk Pr. forsyning Tilladelse Indvinding 2012 Udpumpning 2012 Aftag 2012 Forventet aftag Reserve I alt Disponibel tilladelse Reserve i alt m 3 Gentofte Lyngby- Taarbæk Hørsholm Fredensborg Gladsaxe Ikke disponeret I alt Tabel 4-2 Aftag fra Sjælsø Vandværk For at opretholde forsyningssikkerheden er det nødvendigt, at tilladelserne til at indvinde vand er større end den vandmængde, som forbrugerne har behov for. Fællesudvalget har derfor ansøgt om en indvindingsmængde, der er højere end det forventede vandforbrug i forsyningskommu-

16 12 nerne. Vandmængden udnyttes ikke normalt, men står til rådighed, så det er muligt at opretho l- de vandforsyningen i situationer, hvor kildepladser er taget ud af drift. Den vandmængde, der er afsat til forsyningsreserve i Tabel 4-2, udgør mere end 25 % af vandproduktionen på Sjælsø Vandværk. Det skyldes at forsyningsreserven dels dækker en driftsmæssig reserve på 25 % af den samlede indvindingstilladelse til Sjælsø Vandværk, samt en reserve der kan komme i anvendelse, hvis lokale grundvandsressourcer i aftagerkommunerne til produ k- tion på egne vandværker må tages ud af produktion på grund af forurening eller andre forhold. Med den ansøgte vandmængde opnås en forsyningssikkerhed på 25 % af den samlede vandproduktion på henholdsvis Sjælsø Vandværk samt vandværkerne i Lyngby-Taarbæk, Gentoft og Gladsaxe kommuner. Forsyningsreserven omfatter endvidere en disponibel forsyning. Sjælsø Vandværk kan prod ucere mere drikkevand, end der er behov for i Fællesudvalgets kommuner i dag. FVS vil derfor kunne udvide sin rolle som regional vandforsyning i Hovedstadsområdet. Den ansøgte vandmængde omfatter derfor en disponibel forsyning, der kan komme i spil i det o mfang FVS overtager dele af vandforsyningen i flere kommuner, end det er tilfældet i dag. Hvis dette sker, må der forventes en tilsvarende reduktion i leveringen fra andre regionale eller kommunale vandforsyninger i regionen. 4.2 Drift af anlæg Projektet omfatter indvinding af grundvand - ikke produktion og distribution af drikkevand. Driften af indvindingsboringerne kræver ikke meget vedligeholdelse. Boringerne bliver tilset jævnligt, blandt andet i forbindelse med pejling og vandprøvetagning i henhold til overvågningsprogram for indvindingen. Der pumpes jævnt over tid fra boringerne, idet en jævn indvinding reducerer den lokale sæn k- ning af grundvandsspejlet. Der er ikke nogen eksisterende kompenserende foranstaltninger over for vandindvindingen. Energi- og ressourceforbrug Ressourceforbruget ved den ansøgte indvinding omfatter kun den mængde grundvand, der o p- pumpes og energiforbruget hertil. Generelt har produktion af drikkevand i Danmark et lavt ene r- giforbrug og omfatter energi til oppumpning, vandbehandling og udpumpning til forbrugerne. Energiforbruget afhænger i høj grad af de topografiske forhold og længden af forsyningsledningerne. Indvinding af grundvand genererer ikke affald eller andre reststoffer. Tilsvarende udgør indvindingen ikke en kilde til emissioner af nogen art. 4.3 Overvågning Eksisterende overvågning Indvindingsboringerne er forsynet med logger, som kontinueret måler grundvandsspejlet i det primære magasin. Indvindingsboringerne er tilsluttet vandforsyningens SRO-anlæg (automatisk anlæg til styring, regulering og overvågning af den daglige drift), hvilket sikrer at boringernes drift kan overvåges kontinuerligt. Endvidere gennemføres løbende analyser af råvandskvaliteten for en række parametre og registrering af indvundne vandmængder pr. boring. Fremtidig overvågning For at kunne vurdere den fremtidige indvindings påvirkning af grundvandsspejlet på kildepladsen og regionalt samt en eventuel påvirkning af områdets natur- og vådområder, vil der blive implementeret et overvågningsprogram i henhold til de nye indvindingstilladelser. Programmet kan blandt andet omfatte overvågning af grundvandsstand og synkronmålinger af vandføring i vandløb. Det nye overvågningsprogram udarbejdes i forbindelse med de endelige indvindingstilladelser.

17 Undersøgte alternativer Dette afsnit beskriver og vurderer mulige alternativer til den ansøgte vandindvinding, herunder 0-alternativet og alternative drikkevandsforsyninger alternativet I henhold til VVM-bekendtgørelsen skal konsekvenserne af 0-alternativet beskrives. Det formelle 0-alternativ i henhold til bekendtgørelsen er det scenarie, hvor Nordvand ikke får fornyet sin tilladelse til at indvinde grundvand, og vandindvindingen derfor ophører. Nordvand leverer en stor del af vandforbruget i aftagerkommunerne og et ophør af indvindingen til Sjælsø Vandværk vil derfor betyde at drikkevandsbehovet i kommunerne ikke kan dækkes. I henhold til vandfors y- ningsloven skal der af hensyn til forsyningssikkerheden være væsentlige grunde til ikke at fo r- længe eksisterende vandindvindingstilladelser. Det formelle 0-alternativ er derfor ikke et realistisk alternativ. Af samme årsag er det formelle 0-alternativ ikke anvendt som referencegrundlag i denne VVMredegørelse. I stedet er indvindingen i perioden anvendt som referencegrundlag. Denne periode er valgt, da perioden anvendes som scenarium i vandplanerne til vurdering af vandindvindingens betydning for medianminimumsafstrømningen i vandløb. Til at vurdere den ansøgte vandindvinding og dens betydning for medianminimumsafstrømningen er der taget udgangspunkt i samme metodik, som anvendes i vandplanerne. Metodikken præsenteres i redegørelsens kapitel Andre alternativer Der er ikke undersøgt ét alternativ, der alene kan erstatte hele Nordvands nuværende vandindvinding til drikkevandsforsyning, da det vil kræve store omlægninger af forsyningsstrukturen, som ikke anses for værende realistisk. I henhold til VVM-direktivets bilag IV, pkt. 2, skal VVM-redegørelsen give en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherre har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valget under hensyn til de miljømæssige virkninger. Der er således ikke noget krav til, hvilke a l- ternativer der skal undersøges. Indvindingen af grundvand kan erstattes af anden vandforsyning. Dette kan ske ved vandforsyning, som ikke er baseret på grundvand eller, hvis drikkevandsforsyningen overtages af en anden vandforsyning. Udover FVS omfatter de regionale vandforsyninger i Hovedstadsområdet HOFOR, der indvinder vand fra en række kildepladser på Sjælland. HOFOR forsyner dels Københavns Kommune, dels omegnskommunerne i større eller mindre omfang. HOFOR er den eneste forsyning, der muligvis ville kunne opretholde vandforsyningen i forsyningsområdet til Sjælsø Vandværk. Dette er dog ikke et reelt alternativ, da grundvandsressourcen i Hovedstadsområdet er under pres fra flere sider. Området er generelt tætbefolket, hvilket for det første medfører et højt van d- forbrug og for det andet resulterer i en høj befæstningsgrad med mindre grundvandsdannelse til følge. Endvidere er grundvandsressourcen præget af mange forureninger, der både skyldes en lang række forureningskilder samt indvindingsbetingede forhold. Gennem de senere år har ma n- ge af vandforsyningerne i Hovedstadsområdet, herunder HOFOR, været nødsaget til at lukke indvindingsboringer på grund af forurening med miljøfremmede stoffer. Med vandplanerne er der sat fokus på hele vandkredsløbet og vekselvirkningen mellem grun d- vand, søer, vandløb mv. Samtidig opstiller vandplanerne mål for tilstanden af alle vandområder. Indvindingen til Sjælsø Vandværk skal derfor ses som en integreret del af hele vandindvindingsstrukturen i Hovedstadsområdet. Hvis der ikke gives tilladelse til indvindingen skal drikkevandet hentes andre steder med konsekvenser for de miljømæssige forhold der.

18 14 Hvis vandforsyningen ikke skal baseres på indvinding af grundvand kan den fx baseres på Afsaltet havvand Overfladevand Sekundavand Regnvand. Overfladevand kan indvindes ved direkte indvinding fra søer eller floder og foregår enkelte steder i Danmark. Overfladevand kræver en langt mere omfattende og dermed dyrere vandbehandling end den simple vandbehandling, som normalt er tilstrækkelig til behandling af grundvand. Det er ydermere nødvendigt med en kontinuerlig desinfektion af ledningsnettet, der leder vandet til forbrugerne. Til dette anvendes typisk chloramin, der afgiver lugt og smag til drikkevandet. Afsaltning af havvand og brug af sekundavand/regnvand til drikkevand foregår ikke i Danmark. Ligesom ved brug af overfladevand kræver det en omfattende og dyr vandbehandling samt særlige tilladelser af myndigheden. En yderligere konsekvens af at stoppe indvindingen er, at der vil ske en væsentlig stigning i grundvandsspejlet. Stigningen vil primært ske omkring kildepladserne og langs vandløb. Visse steder må det forventes, at der skal etableres dræn omkring dybe kældre, samt at afdræningen via utætte kloakker forøges.

19 15 5. METODEBESKRIVELSE VVM-redegørelsen har til formål at afklare den ansøgte indvindings påvirkning på miljøet. Miljøvurderingen omfatter kortsigtede og langsigtede påvirkninger, direkte og indirekte påvirkninger, vedvarende eller midlertidige, positive eller negative, herunder navnlig virkningerne på: Befolkning Fauna & flora Vand Jordbund, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer. Til udpegning af potentielt påvirkede områder og som grundlag for en kvantificering af påvirkningen er der anvendt grundvandsmodeller. 5.1 Grundvand og overfladenær natur Sammenhængen mellem grundvand og de overfladenære naturtyper, som fx vandløb, søer og vådområder, beskrives samlet ved det hydrologiske kredsløb og en hver form for vandindvinding må forventes at påvirke det hydrologiske kredsløb i større eller mindre grad. Det samlede hydrologiske kredsløb er en meget kompleks størrelse med mange elementer, der er afhængige af og påvirker hinanden. Derfor er det vanskeligt at beskrive det fulde hydrologiske kredsløb uden anvendelse af numeriske modeller. Udover indvindingen til Sjælsø Vandværk indgår også alle øvrige vandindvindinger i modelgrundlaget, hvorfor der med denne metode også redegøres for den kumulative effekt. Til udpegning af de områder, hvor den ansøgte vandindvinding potentielt kan påvirke miljøet, grundvand og overfladenær natur, er der derfor opstillet og anvendt numeriske modeller. De mulige effekter af den ansøgte indvinding på miljøet, grundvandet og den overfladenære n a- tur er belyst ved udtræk af resultater fra de numeriske modeller. Følgende resultater ligger til grund for vurderingerne i VVM-redegørelsen: Vandbalance Indvindingsoplande Grundvandsstand i sekundære og primære magasiner Magasin- og gradientforhold Vandløbsafstrømning Vandbalancen giver samlet overblik over sammenhængen mellem de forskellige vandelementer i det hydrologiske kredsløb og giver mulighed for at vurdere, hvor i vandkredsløbet en ændret vandindvinding vil påvirke. Med udtræk af Indvindingsoplande belyses, hvordan indvindingsforholdene ændrer sig for nabovandforsyninger. Der vil ske en omfordeling af vandressourcen bl.a. i forhold til hvor de enkelte kildepladser henter deres vand, og dette illustreres ved indvindingsoplande. Grundvandsstand i de sekundære og primære grundvandsmagasiner anvendes til at belyse eve n- tuelle påvirkninger af nabokildepladser og deres mulighed for fortsat drift, samt potentiel ændring af de hydrologiske forhold for vådområder. Magasin- og gradientforhold anvendes til at belyse eventuelle ændringer i de hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold og supplere til vurdering af potentiel ændring af de hydrologiske fo r- hold for vådområder.

20 16 Med udtræk af vandløbsafstrømning giver det mulighed for at vurdere, hvordan den ansøgte vandindvinding ændrer på afstrømningsforholdene, fx hvordan medianminimumsafstrømningen ændres. De konkrete anvendelser af modellerne har først og fremmest været i forhold til følgende: Udpegning af potentielt påvirkede områder. Denne udpegning har haft til formål at indkredse områder, hvor vandindvindingen potentielt kan påvirke levevilkårene for dyr og planter og har dannet grundlag for, hvor der er udført biologiske feltstudier. Vurdering af den ansøgte vandindvindings påvirkning af medianminimumsafstrømningen i vandløbssystemer Nive å, Usserød å, Dumpedalsrende, Kighanerende og Maglemose Rende. Resultaterne er sammenholdt med vandplanens kravværdier til medianminimumsafstrømning. Metodik for ovenstående udpegning af potentielt påvirkede områder og vurdering af medianminimumsafstrømningen beskrives nærmere i afsnittene, der følger beskrivelsen af de opstillede modeller og modelkoncept. 5.2 Numeriske modeller / Numerisk modelkoncept Det numeriske modelkoncept bygger på opstilling og anvendelse af to grundvandsoverfladevandsmodeller (grundvandsmodeller). Dvs. modeller, der laver en samtidig beskrivelse/beregning af grundvandsforhold og vandløbsafstrømning samt interaktionen mellem disse. De to grundvandsmodeller er hhv. Sjælsø-modellen og Sommermodel Sjælland. Sjælsø-modellen er anvendt i den indledende fase af udarbejdelsen af VVM-redegørelsen med udpegning af potentielt påvirkede områder, mens Sommermodel Sjælland er anvendt i den a f- sluttende fase til vurdering af strømningen i vandløb og søer og påvirkningen af medianmin i- mumsafstrømningen. Sjælsø-modellen er opstillet som en detailmodel med udgangspunkt i Frederiksborg Amts mode l- len. Som navnet antyder, er Frederiksborg Amts model opstillet før kommunalreformen, som blev gennemført i 2007, mens Sommermodel Sjælland er fra 2009 og er opstillet af Naturstyrelsen Roskilde og anvendt som grundlag for udarbejdelse af vandplanerne for Sjælland. De to modeller beskrives i det følgende. Sjælsø-modellen Sjælsø-modellen er anvendt i den tidlige fase af ansøgningen om vandindvinding ved Sjælsø. Sjælsø-modellen er som nævnt en detailmodel opstillet med udgangspunkt i Frederiksborg Amts modellen. Sjælsø-modellens modelområde er vist på Figur 5-1 sammen med Frederiksborg Amts modellen. Sjælsø-modellen er opstillet i et modelnet med netstørrelsen 250 meter x 250 meter. Vertikalt er modellen diskretiseret i 10 modellag, som er defineret på baggrund af en geologisk model. Nettonedbøren, som er input til modellen, foreligger som daglige værdier for perioden og er beregnet eksternt i programkoden DAISY.

21 17 Figur 5-1 Sjælsømodellen (lokal model) og Frederiksborg Amts modellen (regional model) Sommermodel Sjælland Sommermodel Sjælland er en hydrologisk model, der er opstillet af Naturstyrelsen, og som dækker hele Sjælland. Sommermodel Sjælland er en modificeret udgave af GEUS DK-model Sjælland og er optimeret mod sommervandføringen. Modellen er således specielt velegnet til at simulere de lave vandføringsmængder, som forekommer om sommeren, og som danner grundlag for medianminimumsafstrømningen. Sommermodel Sjælland er opstillet i et modelnet med netstørre l- sen 500 meter x 500 meter. Vertikalt er modellen diskretiseret i 10 modellag defineret på ba g- grund af en geologisk model. Modellen er opstillet i programkoden MIKE SHE og er en fuldt integreret hydrologisk model, dvs. den beskriver hele det landbaserede vandkredsløb inkl. vandløb s- interaktion og afstrømning. Nettonedbøren bliver beregnet som en integreret del af beregningen. Modellen er opstillet for perioden Kumulative effekter Da det formelle 0-alternativ, hvor der ikke indvindes vand til Sjælsø Vandværk, ikke er et realistisk alternativ, er det ikke anvendt som referencegrundlag, jf. afsnit Derimod er indvindingen i perioden anvendt som referencegrundlag. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er gennemført vurdering af påvirkninger fra de eksist e- rende vandindvindinger, herunder både den eksisterende indvinding til Sjælsø Vandværk og de øvrige indvindinger i området. Der er taget højde for kumulative effekter, idet de eksisterende indvindinger er medtaget i scenariekørslerne med den hydrologiske model. Vurdering af påvirkninger dækker således den ansøgte vandindvinding i kumulation med de eksisterende indvindinger i området. 5.3 Metodik for udpegning af potentielt påvirket natur, planter og dyreliv Til udpegning af de områder, hvor den ansøgte vandindvinding potentielt kan påvirke levevilkårene for dyr og planter, er der ved hjælp af et hydrogeologisk detailstudie foretaget en yderligere afgrænsning af interesseområdet ud over indvindingsområdet. Detailstudiet tager dels udgangspunkt i resultater fra beregninger udført med Sjælsø-modellen, dels geologiske profilsnit, der viser sammenhængene mellem grundvandsmagasinerne, beregnede grundvandstrykniveauer og de terrænnære naturforhold.

22 18 Det beregnede trykniveau i det øverste modellag i grundvandsmodellen repræsenterer det øvre mættede grundvandsspejl og ses ofte tolket og anvendt som udtryk for de t frie vandspejl i vandhuller og vådområder. Men mange steder vil denne tilnærmelse ikke være rigtig, da de geologiske forhold ikke betinger denne sammenhæng. Hvis der under bund af en sø eller mose er umættet zone, er det simulerede trykniveau i det øvers te modellag ikke repræsentativt for vandspejlet i søen eller vådområdet. Ændringer i det simulerede vandspejl disse steder vil derfor ikke være udtryk for, at vandudskiftningen i overfladevandene påvirkes. Indvindingen ved Sjælsø foregår fra de dybere grundvandsforekomster, som er kalkmagasinet, der i størstedelen af området er adskilt fra overfladevandet af en umættet zone og dermed uden mulighed for påvirkning. Til afgrænsning af de områder, hvor der er en potentiel risiko for, at der kan ske en påvirkning af overfladevande, er valgt følgende metode: Områder hvor grundvandsmodellen viser, at grundvandsstanden i den øverste mættede zone (dvs. øverste modellag) falder mere end 0,25 meter. Dog annulleres udpegningen, hvis det øve r- ste grundvandsspejl er dybere end 5 meter under terræn, dvs. den umættede zone er større end 5 meter. Metoden fører til udpegning af 5 potentielt påvirkerede områder som herefter fremgår på de relevante figurer. Områderne er afgrænset ved konturering og kontureringen har medført a t yderligere to meget små områder er afgrænset. Disse områder er mindre end en net-størrelsen i grundvandsmodellen, og afspejler en usikkerhed i kontureringsmetoden. Derfor indgår disse meget små områder ikke i beskrivelserne og vurderingerne fremover. 5.4 Natura 2000-områder I henhold til habitatbekendtgørelsen er det ikke tilladt at gennemføre planer og projekter, der i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt /19/. Det er i forbindelse med de hydrogeologiske detailstudier vurderet, i hvilke områder der er en potentiel risiko for påvirkning af Natura 2000-områder. Det er i den forbindelse vurderet, at Kattehale Mose ikke vil blive påvirket af en ændret vandindvinding /4/. Som følge af områdets vigtighed er der givet en beskrivelse af området, men der er ikke gennemført feltundersøgelser i o m- rådet. 5.5 Metodik for vurdering af påvirkning af vandløb og søer Vandløb I forbindelse med vedtagelse af vandplanerne er indsatserne over for grundvand rettet mod opfyldelse af miljømål for vandløb. Miljømålet for vandløb er, at der skal være "god tilstand" svarende til, at faunaindeks (DVFI) 5 kan opnås. For at et vandløb har "god tilstand" skal vandkvaliteten, de fysiske forhold og vandføringen i vandløbet uafhængigt af hinanden være tilfredsstillende. I forhold til vandforsyningerne skal det sikres, at vandindvindingen ikke påvirker vandføringen i vandløbene, så god tilstand ikke kan nås. Der er således i vandplanerne opstillet krav til medianminimumsvandføringer for vandløbene, som skal overholdes, for at vandføringen ikke er begrænsende for at opnå god tilstand i vandløbene. Til at vurdere den ansøgte vandindvinding og dens betydning for medianminimumsafstrømningen er der taget udgangspunkt i samme metodik, som anvendes i vandplanen. I vandplanen er der defineret en metodik til vurdering af vandindvindingens betydning for medianminimumsafstrø m- ningen. Specifikt for vandplanen er metodikken anvendt til at fastlægge den oprindelige media n- minimumsafstrømning og hermed grundlaget for fastlæggelsen af kravværdierne til medianminimumsafstrømningen. Metodikken tager udgangspunkt i modelsimuleringer, som er udført med Sommermodel Sjælland. Princippet for metodikken i vandplanen er skitseret på Figur 5-2.

23 19 Figur 5-2 Beregningsprincip til estimering af oprindelig medianminimumsafstrømning /9/ Metodikken i vandplanen tager udgangspunkt i et princip om, at modellens absolutte størrelser i form af vandløbsafstrømning ikke kan anvendes direkte, men at forskelle i absolutte værdier mellem forskellige scenarier for alternative indvindingsstrategier kan anvendes som mål for in d- vindingens påvirkning af vandløbsafstrømningen. På Figur 5-2 er vist, hvordan metodikken anvendes til at fastlægge den oprindelige medianminimumsafstrømning, dvs. for situationen, hvor der ikke foregår grundvandsindvinding overhovedet. Som det fremgår af figuren, er der genne m- ført to modelscenarier hhv. et uden vandindvinding og et med vandindvinding. I vandplansscenariet med vandindvinding anvendes vandindvindingen fra perioden Den estimerede oprindelige medianminimumsafstrømning bestemmes herefter ved at addere forskellen på medianminimumsafstrømningen mellem de to scenarier til den aktuelle målte medianminimumsafstrømning. Således anvendes kun de modelberegnede forskelle frem for de absolutte modelb e- regnede størrelser. Samme metodik vil blive anvendt til at kvantificere påvirkningen af vandløb og søer ved den ansøgte indvindingsmængde ved Sjælsø Vandværk. Kvantificeringen vil tage udgangspunkt i modelsimuleringer udført med Sommermodel Sjælland og opstillede scenarier for indvindingen. Referencescenariet vil være indvindingen fra perioden , mens de øvrige scenarier vil være forskellige procentdele af den ansøgte indvindingsmængde. Med baggrund i modelsimuleringerne og udtræk af medianminimumafstrømningen ved de vandløbsstationer/punkter, hvor der i vandplanen er opstillet kravværdier, beregnes den fremtidige medianminimumsafstrømning. Den fremtidige medianminimumafstrømning fastlægges ved først at beregne differencen mellem medianminimumafstrømningen for referencegrundlag og den ansøgte mængde grundvand. Herefter fratrækkes eller tillægges differencen den aktuelle medianminimumsafstrømning, som repræse n- terer den nuværende indvinding, og som fremgår af bilag 5a i baggrundsnotatet til de sjællan d- ske vandplaner. Differencen fratrækkes, hvis der er tale om en reduktion i medianminimumsa f- strømningen og tillægges, hvis der er tale om en forøgelse af medianminimumsa fstrømningen. Resultaterne sammenstilles i et skema for de relevante vandløbsstrækninger, dvs. Nive Å, Usserød Å, Dumpedalsrende, Kighanerende og Maglemose Rende, hvor kravværdi for medianminimumsafstrømning, aktuel værdi og beregnede værdier for den ansøgte indvinding angives. På baggrund heraf kan det vurderes, om den ansøgte indvindingsmængde giver problemer i forhold til kravværdierne i vandplanen. Søer En øget indvinding vil afsænke grundvandsspejlet og dermed opstår der en risiko for, at grundvandstilstrømningen til søerne bliver reduceret, og at opholdstiden øges. Opholdstiden er en kritisk faktor for de søer, hvor den eksterne fosforbelastning er reduceret, og hvor den in terne belastning fortsat er stor. Søer vil nemlig altid søge mod opnåelse af en ligevægtstilstand mellem

24 20 den interne og den eksterne belastning. Hvornår en ligevægtstilstand (forbedret vandkvalitet) indtræffer, afhænger blandt andet af opholdstiden, jo længere opholdstid, jo længere tid før ligevægt opnås. Der findes ingen undersøgelser af tålegrænsen for ændringen af opholdstiden, men som u d- gangspunkt for nærværende vurdering antages det, at opholdstiden skal øges mere end 10 % af den nuværende, før det vurderes at være kritisk. Ændring af opholdstiden for søerne i indvindingsoplandet til Sjælsø Vandværk vurderes på ba g- grund af modelsimuleringer i stil med vurderingen af vandløbspåvirkningen. Den anvendte metode er uddybet i /4/. 5.6 Metodik for kortlægning og vurdering af påvirkning af naturforhold Indvinding af grundvand kan potentielt medføre, at jordbundsforholdende i områdets overfladenære naturområder bliver mere tørre som følge af en sænkning af vandstanden i det sekundære grundvandsmagasin. Således er der ingen påvirkning af naturområder på tør bund. I forbindelse med nærværende projekt omhandler feltundersøgelser og vurdering af potentielle påvirkninger dermed udelukkende våde naturtyper, der er betinget af en høj vandstand. Det vil sige vandløb, vandhuller og søer, enge og moser. Til kortlægning og undersøgelse af våde naturområder, hvor der er interessesammenfald med vandindvindingen, er der gennemført feltundersøgelser med følgende registreringer: - naturtype - plantesamfund - padder og krybdyr - ynglefugle - pattedyr - ferskvandsfauna - arter, der er listet på habitatdirektivets bilag IV. Niveauet er afpasset efter lokaliteten, og hvad der er nødvendigt for at vurdere sårbarheden. Derudover er der foretaget en registrering af Langstrup og Lønholt moser, da disse er fremhævet i forbindelse med VVM-processens idéfase. Der er gået trinvis til værks, hvilket beskrives i det følgende. 1. Desk study Først er der foretaget en indsamling og bearbejdning af eksisterende viden, herunder tidligere registreringer /11/ /22/, undersøgelser, rapporter, luftfotos /11/, ældre kort og eventuelle oplysninger fra lokale folk og foreninger. På basis heraf er udvalgt og prioriteret lokaliteter til feltu n- dersøgelser. Resultaterne af dette desk study er præsenteret for de fire kommuner inden for indvindingsområdet på en besøgsrunde i februar/marts 2008 for at få kommunernes eventuelle indmeldinger. 2. Lokalitetsbeskrivelse/feltundersøgelse Ved første feltundersøgelse er der udarbejdet en lokalitetsbeskrivelse for hver lokalitet omfattende en generel beskrivelse af naturtypen, plan- og lovmæssige forhold, en registrering af dominerende, typiske evt. sjældne eller truede plantearter, samt de pattedyr, padder, krybdyr og fugle der umiddelbart træffes eller findes spor af. Vandkvaliteten og evt. vandføring er vurderet og der er foretaget en generel vurdering af lokalitetens egnethed for levested for sjældne, truede eller særligt beskyttede arter (inkl. arter opført på EF-Habitatdirektivets bilag IV), jf. afsnit Yderligere feltundersøgelser På basis af litteraturstudiet og lokalitetsbeskrivelsen er det vurderet, om der har været behov for yderligere feltundersøgelser. Tidspunktet for feltundersøgelser er udvalgt, hvor det er mes t optimalt for særlige plante- eller dyregrupper - for eksempel padder i det tidlige forår.

25 21 Feltundersøgelserne blev gennemført i forår og sommer 2008 og har helt eller delvist omfattet følgende: Vegetation Registreringen af botaniske værdier er koncentreret omkring tilstedeværelsen af ualmindelige eller sjældne arter samt forekomsten af beskyttede naturtyper. Til beskrivelsen af de enkelte lokaliteter er der anført de dominerende arter eller typiske arter for naturtypen. Der er således ikke udarbejdet samlede artslister for de enkelte lokaliteter. Fugle Der er registreret ynglefugle på lokaliteterne, og det gælder alle ynglende vandfugle og vandtilknyttede arter. Under alle omstændigheder er registreret ualmindelige eller sjældne arter he r- hjemme, rød- og gullistede arter samt arter, der er optaget på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets anex I /19/ Pattedyr Forekomsten af pattedyr er registreret i forbindelse med de ovennævnte feltundersøgelser. Ferskvandsfauna Registreringen af smådyrslivet i vandområderne er sket ved hjælp af en vandketsjer i forbindelse med undersøgelsen af forekomsten af æg og haletudser af padder. Faunaen er karakteriseret og vurderet og eventuelle sjældne arter registreret. 4. Værdisætning af lokaliteterne På baggrund af undersøgelserne er der foretaget en vurdering af de enkelte lokaliteters naturværdi. Denne klassifikation omfatter følgende 4-delte skala: I : Lokalitet af største (national/international) betydning II : Lokalitet af stor (regional/national) betydning III : Lokalitet af (lokal/regional) betydning IV : Lokalitet af potentiel (lokal) betydning Inddelingen er tilpasset efter Skov- og Naturstyrelsens inddeling fra 1992 /10/. Resultatet af feltundersøgelserne er beskrevet i /3/ Bilag IV-arter Kortlægning og undersøgelser af bilag IV-arter er gennemført efter samme princip og trinvise fremgangsmåde som beskrevet i afsnit 5.6 ovenfor. Kortlægning og undersøgelse i felten af bilag IV-arter har primært omfattet padder. Padderne er registreret i form af voksne individer, herunder kvækkende hanner, og ved at der i alle vando m- råderne er foretaget en optælling af forekomsten af æg, specielt antallet af ægklumper af de brune frøer. Desuden er der gennemført ketsjning efter haletudser o g vandsalamandere. Dette giver samlet en oversigt over forekomsten af arter og et grundlag for at vurdere bestandenes størrelse. Øvrige grupper af bilag IV-arter er eftersøgt i forbindelse med paddeundersøgelserne. Som beskrevet i kortlægningsrapporten til dette projekt /3/ er der ikke gennemført en systematiskeftersøgning efter øvrige bilag IV-arter, men eventuelle fund er registreret i forbindelse med de ovennævnte feltregistreringer. Efterfølgende er der efterfølgende eftersøgt registreringer fra /23/ og /24/ og disse registreringer er medtaget i vurderingerne i afsnit i de tilfælde, hvor de ligger inden for de potentielt påvirkede områder. Bilag IV-arter, der er registreret uden for disse områder, omtales ikke nærmere. Vurderingerne af påvirkning af bilag IV-arter inden for de potentielt påvirkede områder er gennemført ud fra de genereller principper i /19/ om, at arternes yngle- og rasteområder ikke må påvirkes eller ødelægges. Ved vurderingerne ligger der en bred, økologisk betragtning af yngleog rasteområder til grund (den såkaldte økologiske funktionalitet).

26 Metodik for vurdering af påvirkning af øvrige forhold Metodik for vurdering af påvirkning af landskab De landskabelige forhold beskrives, herunder en beskrivelse af landskabelige værdier, geologiske interesseområder og fredninger. Beskrivelsen foretages på baggrund af landskabskort, udpegninger i forbindelse med kommuneplanlægningen og diverse temakort fra Danmarks Miljøpo rtal. Endvidere foretages en gennemgang af fredningsbestemmelserne på de arealfredninger, som har relation til vandområdet, inden for indvindingsområdet. Der foretages en vurdering af den ansøgte indvindings påvirkning på de landskabelige forhold. Afhængig af hvilke forhold, der vurderes, skelnes der mellem indvindingsområdet og de potentielt påvirkede områder. Metodik for vurdering af påvirkning af kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser beskrives, herunder en beskrivelse af kulturhistoriske værdier, ku l- turmiljøer, kulturarvsarealer og fredede fortidsminder. Beskrivelsen foretages på baggrund af kommuneplanerne, Danmarks Miljøportal og Kulturarvsstyrelsens landsdækkende database DKC - online. I kommuneplanerne er der foretaget udpegning af områder med kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer. Områderne er omfattet af retningslinjer, der fastlægger beskyttelse og bevaring af de kulturhistoriske interesser. Derudover er fredede fortidsminder og kulturarvsarealer beskyttede i medfør af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 af museumsloven. Der foretages endvidere en gennemgang af udpegningsgrundlaget for kulturarvsarealerne inden for indvindingsområdet. På baggrund af gennemgangen foretages en vurdering af den ansøgte indvindings påvirkning af de kulturhistoriske interesser. Der skelnes mellem, om der er tale om kulturhistoriske interesser over eller under jorden Metodik for vurdering af påvirkning af rekreative interesser Kommuneplanernes udpegninger af og retningslinjer for friluftsområder, grønne områder mv. b e- skrives. Områderne vurderes i forhold til påvirkningen fra den ansøgte indvinding, herunder i forhold til adgangsveje mv. til de rekreative områder. Metodik for vurdering af påvirkning af klimatiske forhold Der foretages en beskrivelse af forventningerne til, hvordan klimaet vil ændres og hvilke konsekvenser det vil medføre. Herefter gennemgås konsekvenserne for de forventede klimaforandringer i forhold til den ansøgte vandindvinding. Endvidere foretages en vurdering af, om den ansøgte indvinding vil have betydning for de forventede klimaforandringer. Metodik for vurdering af påvirkning af befolkning og socioøkonomiske forhold VVM-redegørelsen skal endvidere beskrive og vurdere den ansøgte indvindings direkte og ind i- rekte påvirkning af befolkningen. Der foretages en beskrivelse af forholdene og eventuelle påvirkninger vurderes. De beskrevne miljøpåvirkninger af den ansøgte indvinding vurderes ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, fx i form af befolkningens adgang til rent drikkevand. Beskrivelsen og vurderingen foretages på et overordnet plan og omfatter således ikke detaljerede konsekvensvurderinger og økonomiske analyser.

27 23 Metodik for vurdering af påvirkning fra ressourceforbrug, udledninger, affald, transport Der foretages en beskrivelse af den ansøgte indvindings ressourceforbrug, udledninger (støj, emissioner mv.), affald og transport. Da projektet ikke omfatter en anlægsfase, er der udelukkende tale om miljøpåvirkninger i driftsfasen. Der er tale om en fortsættelse af den eksisterende drift, s om er i overensstemmelse med kommunernes retningslinjer. Generelt er ressourceforbruget og omfanget af udledninger og a f- faldsdannelse lavt ved oppumpning og produktion af drikkevand.

28 24 6. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING De planmæssige forhold og beskyttelsesmæssige bindinger for området har til formål at fastlægge de overordnede rammer for områdets anvendelse. I dette afsnit redegøres for de planmæss i- ge forhold for indvindingsområdet, og vandindvindingens eventuelle interessesammenfald med planforhold og beskyttelsesmæssige bestemmelser beskrives. 6.1 Kommuneplaner De otte kildepladser til Sjælsø Vandværk er beliggende i de fire kommuner Hørsholm, Freden s- borg, Rudersdal og Allerød. Herudover rækker indvindingsoplandet ind i de to kommuner Furesø og Hillerød. Kommuneplanen er kommunens samlede plan for den fysiske udvikling i kommunen. Kommuneplanen indeholder rammer og retningslinjer for anvendelse og udvikling af alle områder og da n- ner grundlaget for lokalplanlægningen i kommunen. Planen indeholder endvidere rammer og retningslinjer for den mere detaljerede planlægning og arealregulering i kommunen. I kommuneplanen er en række arealinteresser og beskyttelsesområder fastlagt, herunder lan d- skabelige interesser, kulturhistoriske interesseområder, geologiske interesser, lavbundsarealer, biologiske interesseområder, landbrug og skovrejsning. Disse temaer er behandlet i VVMredegørelsen kapitel 6. Kommuneplanen indeholder ikke specifikke retningslinjer for vandforsyning. Retningslinjer for vandforsyning er omfattet af kommunens vandforsyningsplan. Den ansøgte vandindvinding er ikke i uoverensstemmelse med gældende kommune- og lokalplaner. 6.2 Vand- og Natura 2000-planer Vandplanlægningen i Danmark sker i henhold til Vandrammedirektivets bestemmelser, der er overført til dansk lovgivning med miljømålsloven. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god økologisk tilstand i Derfor skal Danmark gennemføre en målrettet vandplanlægning for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Natura 2000-planlægningen sker i forbindelse med implementering af EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. Habitatdirektivet fastsætter et overordnet mål om at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for en række udpegede naturtyper og dyre - og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. De regler i direktiverne, der betyder, at planer og projekter ikke må forringe de udpegede områders særlige naturtyper og artsforekomster, har dog været implementeret i Danmark siden 1994 (habitatområdet Kattehale Mose blev omfattet ved udpegningen i 1998). Implementeringen heraf sker især gennem den aktuelle version af Habitatbekendtgørelsen /19/. Områderne og retningslinjer for beskyttelsen fremgår desuden af kommuneplanen. Som led i gennemførelsen af ovennævnte direktiver har Naturstyrelsen udarbejdet vand- og Natura 2000-planer. Vandplanerne opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand og indeholder en beskrivelse af, hvilken indsats og hvilke virkemidler, der kan bruges til at nå målet. Natura 2000-planerne indeholder en plan for, hvordan naturen kan udvikle sig positivt i de 246 Natura 2000-områder i Danmark. Planerne blev vedtaget i december 2011, men efterfølgende er vandplanerne erklæret ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet, fordi den supplerende høringsfase for planerne var for kort. Derfor skal den supplerende høring af vandplanerne gå om, før planerne igen kan vedtages. Vand- og Natura 2000-planerne skal følges op af kommunale handleplaner, og sammen skal de sikre, at god økologisk tilstand og målene om gunstig bevaringsstatus nås inden 2015.

29 25 De tidligere regionplaners prioritering for udnyttelse af grundvandsressourcen er overført til vandplanerne. Det gælder derfor fortsat, at i tilfælde af, at vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov fastsætter vandplanerne følgende prioritering (her forkortet): 1. Befolkningens forsyning med drikkevand 2. Opretholdelse af naturtilstand i vandløb og vådområder 3. Øvrige formål, herunder erhvervsmæssige formål som vanding, industriformål mv. Kildepladserne til Sjælsø Vandværk er beliggende i vandpla nernes hovedvandopland 2.3 Øresund. Vandplanernes indsatser over for grundvand rettes mod opfyldelse af miljømål for vandløb. Miljømålet for vandløb er, at der skal være "god tilstand" svarende til, at faunaindeks (DVFI) 5 kan opnås. For at et vandløb har "god tilstand" skal vandkvaliteten, de fysiske forhold og vandføringen i vandløbet uafhængigt af hinanden være tilfredsstillende. I forhold til grundvand skal det sikres, at vandindvindingen ikke påvirker vandføringen i vandløbene, så god tilstand ikke kan nås. I vandplanerne er der anvendt undtagelsesbestemmelser for grundvandets påvirkning af vandløb. Undtagelsesbestemmelserne anvendes til at give fristforlængelse, således at det fulde mål for den kvantitative påvirkning af vandløbene nogle steder først kan være nået i Vandindvindingens påvirkning af vandløbene skal således kompenseres fuldt ud igennem 3 planfaser. For at sikre drikkevandsforsyningen til hovedstaden var der i høringsperioden nedsat en arbejdsgruppe til at se nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden eller uforholdsmæssigt store ud gifter, bortset fra 22 km vandløb i hovedopland 2.2. Hvis der i et område meddeles tilladelse til indvinding, der påvirker vandføringen, så kravene til medianminimumsvandføringen ikke kan overholdes, bør der stilles vilkår om kompenserende fo r- anstaltninger til at sikre de påvirkede vandløbs vandføring på det tidspunkt, hvor der målopfyldelsen skal være implementeret. For nogle vandløb vil det først være i Vandindvinding til drikkevandsformål har højeste prioritet og skal sikres. Derfor kan indvindingstilladelser, der ønskes neddroslet, meddeles som afviklingstilladelser over en årrække, hvis der er behov for det, således at indvinder sikres fornøden tid til at finde nye grundvandsressourcer. Vandplanens betydning for projektet er beskrevet under emnerne grundvand, va ndløb og søer i kapitel 7, der endvidere beskriver projektets potentielle påvirkning af Natura 2000-områder. 6.3 Fingerplan 2013 Fingerplan 2013 er en revision af Fingerplan Fingerplanen er et landsplandirektiv, som konkretiserer de overordnede principper, som er fastlagt i planlovens kapitel om hovedstadsområdets planlægning. Fingerplanen udgør det overordnede grundlag for hovedstadskommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, regionale friluftsområder mv. Formålet med Fingerplan 2013 er at skabe et sammenhængende net af større friluftsområder og grønne stier i hovedstadsområdet, et alsidig udbud af bosætningsmuligheder og bidrage til at sikre erhvervslivet gode udviklingsmuligheder. Fingerplanen udlægger landområder, hvor kommunerne efter nærmere angivne regler får råderum til at udlægge ny byzone. I den efterfølgende kommunale planlægning skal byudvikling i nye områder afvejes med andre arealinteresser, herunder hensyn til drikkevand. Planen indeholder ikke arealudlæg eller bestemmelser, der i sig selv kan være en hindring for vandindvinding i h o- vedstadsområdet. Den ansøgte vandindvinding vurderes derfor ikke at være i uoverensstemme l- se med landsplandirektivet.

30 Råstofplan 2012 Råstofplan 2012 er en regional sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Råstofplanen udpeger en række graveområder og en række interesseområder, som skal forbedre forsyningen med råstoffer på længere sigt. Råstofplan 2012 gælder for perioden og erstatter Råstofplan Råstofplanen indeholder retningslinjer for anvendelse og beskyttelse af arealer til udnyttelse af sten-, grus, og andre råstofforekomster i jorden. Samtidig udgør råstofplanen kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag for afgørelser om råstofindvinding. Region Hovedstadens formål med Råstofplan 2012 er at sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og til havs sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafve j- ning og efter en samlet vurdering af en række samfundsmæssige hensyn. Udnyttelsen af områderne skal ske under hensyn til grundvand, landskab, biologi, kulturhistorie, geologi og miljøforhold samt under hensyn til øvrige regionplanmæssige samfundsinteresser. Generelt er der taget hensyn til vandindvindingsinteresserne i forbindelse med udpegning af områder med råstofinteresser. I Region Hovedstaden gælder, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til gravning, hvor grundvandet er truet. Inden for indvindingsoplandet til den ansøgte indvinding er der udpeget fem råstofgraveområder, jf. Figur 6-1. Figur 6-1 Udpegede råstofområder inden for indvindingsoplandet til den ansøgte indvinding

31 27 7. PROJEKTETS PÅVIRKNINGER PÅ OMGIVELSERNE Forlængelsen af vandindvindingstilladelserne medfører ikke etablering af nye anlæg inden for indvindingsområdet. Dette betyder, at forlængelsen ikke vil være i konflikt med en lang række beskyttelsesinteresser og planlægningskrav, som ellers typisk udløser konflikt ved en VVMundersøgelse. Det drejer sig blandt andet om beskyttelseslinjer omkring søer, vandløb, kirker, skove og fortidsminder og om kystzoneafgrænsningen, som derfor ikke vil blive omtalt yderlig e- re. 7.1 Vand Som beskrevet i kapitel 5 er der gennemført modelberegninger med Sjælsø-modellen for at vurdere den hydrauliske påvirkning af søer og naturområder. Der er opstillet 2 indvindingsscenarier, som er kørt med grundvandsmodellen: Alternativ 1: Aktuel indvinding baseret på den gennemsnitlige indvinding for perioden for Sjælsø Vandværks kildepladser samt indvindingen i 2004 for de øvrige indvindinger i området. Alternativ 2: Fremtidig indvinding baseret på indvinding af de ansøgte 11,1 mio. m 3 grundvand pr. år for Sjælsø Vandværks kildepladser samt indvindingen i 2004 for de øvrige in d- vindinger i området. I alternativ 1 er anvendt den gennemsnitlige indvinding fra Sjælsø Vandværks kildepladser i perioden Denne periode er valgt, dels fordi modellen oprindelig er opstillet for denne periode, dels fordi modelkørslerne blev gennemført i 2008 og der ikke var behov for en opda tering. Indvindingsmængderne er fordelt mellem de enkelte boringer ud fra pumpeydelserne i boringe r- ne. På de øvrige vandværker i området er anvendt indvindingen fra 2004, da data for perioden ikke var tilgængelig. Vandværkerne fremgår af bilag 1.1 i /4/. I alternativ 2 er anvendt den fremtidige indvinding, svarende til den ansøgte mængde på Sjælsø Vandværks kildepladser. Indvindingen er fordelt mellem boringerne efter samme fordelingsnøgle som er anvendt til alternativ 1. På de øvrige vandværker i området er anvendt indvindingen fra De anvendte indvindingsmængder i de to scenarier på Sjælsø Vandværks kildepladser samt den procentvise fordeling af indvindingen mellem de enkelte kildepladser er vist i Tabel 7-1. Kildeplads Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 1 Alternativ 2 m 3 /år m 3 /år % af total % af total Sandholm % 28 % Nebbegård % 8 % Mortenstrup % 8 % Ullerød % 4 % Nivå % 10 % Langstrup % 27 % Opnæsgård % 7 % Rungsted % 7 % Total % 100 % Tabel 7-1 Indvindingsmængder på Sjælsø Vandværks kildepladser

32 28 Tilsvarende er der gennemført modelberegninger med Sommermodel Sjælland for at vurdere den ansøgte indvindings påvirkning af vandløb og grundvandsressourcens udnyttelsesgrad. Der er opstillet fem indvindingsscenarier, som er simuleret med grundvandsmodellen: Alternativ A: Ingen indvinding på Sjælsø Vandværks kildepladser Alternativ B: 80 % indvinding af den ansøgte indvindingsmængde på Sjælsø Vandværks kildepladser Alternativ C: 100 % indvinding af den ansøgte indvindingsmængde på Sjælsø Vandværks kildepladser (svarende til alternativ 2 i Sjælsømodellen) Alternativ D: Reference. Indvinding baseret på indvindingen for perioden for Sjælsø Vandværks kildepladser (svarende til alternativ 1 i Sjælsømodellen) Alternativ E: Ingen indvinding på Sjælland. De anvendte indvindingsmængder i de alternative indvindingsscenarier på Sjælsø Vandværks kildepladser samt den procentvise fordeling af indvindingen mellem de enkelte kildepladser er vist i Tabel 7-2. Indvindingsmængderne er fordelt mellem de enkelte boringer ud fra pumpeydelserne i boringerne. Som det fremgår af tabellen, er indvindingsmængderne for Sjælsø Vandværks kildepladser i Alternativ E nul ligesom Alternativ A, men i Alternativ E er indvindingen også nul på alle øvrige kildepladser på Sjælland. Alternativ A Alternativ B Alternativ C Alternativ D Alternativ E Kildeplads 0 % indvinding 80 % indvinding 100 % indvinding indvinding Ingen indvinding Sandholm (2 8 %) (2 8 % ) (4 0 %) 0 Nebbegård (8 %) (8 %) (1 2 % ) 0 Mortenstrup (8 %) (8 %) (1 3 % ) 0 Ullerød (4 %) (4 %) (6 %) 0 Nivå (1 0 %) (1 0 % ) (8 %) 0 Langstrup (2 7 % ) (2 7 % ) (9 %) 0 Opnæsgård (8 %) (8 %) (4 %) 0 Rungsted (7 %) (7 %) (8 %) 0 Total (1 0 0 % ) (1 0 0 % ) (1 0 0 %) 0 Tabel 7-2 Indvindingsscenarier og indvindingsmængder på Sjælsø Vandværks kildepladser Overordnet vandbalance Når der ændres på indvindingsmængderne, vil der samtidigt ske en forskydning i vandbalanceforholdene. Disse forskydninger er beskrevet på baggrund af resultaterne fra den regionale grundvandsmodel /4/. Vandbalancen for hhv. alternativ 1 og 2 er vist i Tabel 7-3. Vandbalancerne repræsenterer hele modelområdet og forholdene efter ca. 30 år, hvor der er opnået en ligevægtssituation.

33 29 Alternativ 1 (Indvinding ) Alternativ 2 (Ansøgt indvinding) mm/år mio. m³/år mm/år mio. m³/år Nettonedbør Infiltration fra søarealer Udstrømning via dræn Dræntilstrømning til vandløb Baseflow til vandløb = Grundvandsdannelse Oppumpning Underjordisk afstrømning = Magasinering Tabel 7-3 Nøgletal fra vandbalancen /4/ Den viste vandbalance er udtrukket for et år, hvor nettonedbøren repræsenterer et middelår. Omtrent 60 % af den øgede oppumpning af vand kompenseres af en reduceret strømning af vand over grænsen for modelområdet, jf. afsnit 5.2. De ændrede forhold omkring grundvandsstrømningen over modelranden skyldes større oplande til kildepladserne og ses primært ved en reduceret udstrømning over modelranden. Kun to steder langs modelranden er der en indstrømning, hvilket gælder for begge alternativer. Det er ved den sydvestlige rand ved Ganløse og Søndersø og mod nord ved Gribskov og Esrum Sø. 10 % af den øgede indvinding kompenseres ved en øget indstrømning og 50 % kompenseres ved en reduceret udstrømning over modelranden. Den øgede oppumpning medfører en sænkning af grundvandspotentialet i de regionale magasiner i den øvre del af kalken og i Alnarpsand-magasinet, hvilket forplanter sig op i de øvre magasiner. Vandspejlssænkningen i de øvre magasiner medfører en reduceret tilstrømning til vandløbene fra dræn og terrænnære magasiner på i alt 2 mm/år, svarende til en reduktion i drænvandet på ca. 2,4 %. Sænkningen af grundvandspotentialet er nærmere beskrevet i det følgende afsnit. Den reducerede tilstrømning til vandløbene udgør 20 % af den øgede oppumpning. Påvirkningen af vandføringen er nærmere beskrevet i afsnit De sidste 20 % af den øgede indvinding hentes ved en øget infiltration fra sø -arealer. Påvirkningen af opholdstiden i målsatte søer er beskrevet nærmere i afsnit Modelsimuleringerne viser sammenfattende, at 60 % af den øgede vandindvinding kompenseres ved en reduceret udstrømning over modelranden, mens de resterende 40 % kompenseres af en reduceret afstrømning via overfladevandssystemerne Grundvand En grundvandsindvinding vil påvirke den naturlige grundvandsstrømning og den naturlige grun d- vandskvalitet. Ændringer i oppumpningsmønsteret og dermed i strømningsforholdene kan også betyde, at der trækkes menneskeskabt forurening til kildepladserne fra punkt-, flade- og linjekilder. Nabo vandindvindinger Inden for indvindingsområdet er der en række større og mindre vandindvindinger med tilhørende indvindingsboringer, som kan blive påvirket af den forøgede vandindvinding på FVS kildepladser, se Figur 7-1. Den fysiske påvirkning vil overvejende registreres som en forøgelse af dykpumpe r- nes løftehøjde i indvindingsboringerne.

34 30 Figur 7-1 Forøgelse i grundvandssænkningen i det primære grundvandsmagasin ved forøgelse af indvindingen på Sjælsøkildepladserne /4/. Ækvidistance 0,5 meter Saltvandsforhold Det gælder for alle vandindvindingerne, at der på intet tidspunkt er risiko for at grundvandstanden sænkes under kote 0. Risikoen for saltvandsop- eller indtrængning vurderes derfor at være negligerbar. På Sjælsø Vandværks egne kildepladser er der på intet tidspunkt registreret vandstande mindre end kote 0 heller ikke på de tidspunkter, hvor vandindvindingen på kildepladserne har tangeret de ansøgte indvindingsmængder, jf. /1/. Iltforhold En ændring af magasinforholdene fra artesisk eller spændt til frit magasin øger grundvandsmagasinets sårbarhed samt risikoen for en iltning af aflejringerne. Det fremgår af de hydrogeologiske undersøgelser, at der inden for indvindingsområdet vil ske en formindskelse af områderne med artesisk tryk langs Langstrup Å, Nive Å og Usserød Å og under Sjælsø, når vandindvindingen øges i alternativ 1 /4/. Trykket overgår i stedet til et spændt magasin, uden at der noget sted er risiko for frit grundvandsspejl i kalken (det primære grundvandsmagasin). Vandstanden i det øvre sandlag står frit i store områder syd for Sjælsø, mens det er spændt eller artesisk i det øvrige indvindingsområde nord for Sjælsø. Områderne med frit vandspejl øges kun i beskedent omfang med den ansøgte grundvandsmængde. Derimod ses der ingen ændringer i områderne med artesisk vandspejl /4/.

35 31 Spildevandsforhold I det åbne land kan spildevandshåndteringen fra enkelthusstande udgøre en risiko for bakteriel forurening af grundvandsressourcen. Der er derfor udlagt en hygiejnezone på 300 meter omkring vandindvindinger. Der er kun få ejendomme med egen spildevandshåndtering inden for de områder, hvor den nedadrettede grundvandsgradient vil blive forøget i det øvre lag. Kildepladserne til Sjælsø er generelt beliggende mere end 300 meter fra disse ejendomme, hvorfor truslen herfra vurderes som ikke væsentlig. Miljøfremmede stoffer I områder hvor grundvandsgradienten ændres fra op- til nedadrettet kan potentielt grundvandstruende forureningskilder, som hidtil er afvandet til overflademiljøerne, blive trukket ned i de d y- bereliggende grundvandsmagasiner og forurene vandindvindingen. Områder, hvor der er kontakt til de overfladenære lag, er lokaliseret i forbindelse med de hydrogeologiske studier og i Figur 7-2 sammenstillet med kortlagte forurenede grunde. Figur 7-2 Potentielt grundvandstruende aktiviteter i form af V1- og V2-grunde, registreret af Region Hovedstaden Det fremgår af Figur 7-2, at der på enkelte potentielt grundvandstruende lokaliteter kan forekomme sammenfald med områder med ændret trykniveau i det øvre lag og dermed en øget risiko for forurening af grundvandsressourcen. I alt er der registreret 231 forurenede lokaliteter inden for interesseområdet for Sjælsø Van d- værks kildepladser. I sagens natur er hovedparten koncentreret i de bynære områder, men der

36 32 er også en række lokaliteter i det åbne land, blandt andet omkring Høvelte, Sandholm og Sjælsmark kaserner. Forureningerne varierer både i størrelse og karakter, så de kan omfatte alt fra villatanke til lossepladser, tankstationer og større tankanlæg. Oprydningen af lokaliteterne prioriteres af Region Hovedstaden i forhold til grundvandsressource og arealanvendelse. Oliebranchens Miljøpulje er involveret i oprydningen på tankstationer og via de private forsikringer på private olietanke. Trusselsbilledet ændrer sig derfor til stadighed, hvo r- for der fra myndighedernes side er behov for en løbende evaluering af indsatsen. Kommunerne er ansvarlige for, at jord til indbygning i eksempelvis volde overholder gældende krav og ikke udgør en grundvandstrussel. Udviklingen i vandkvaliteten på FVS kildepladser FVS ligger inde med vandanalyser siden kildepladsernes etablering. Udviklingen i vandkvaliteten på den enkelte kildeplads er beskrevet mere detaljeret i baggrundsrapporten for ans øgningen om forlængelse af vandindvindingstilladelser og opdateringen /1/, /2/. Det vurderes her, at råvandet på kildepladserne fortsat har en god kvalitet, og at forureningstruslen på kildepladserne er begrænset. Generelt er positive fund af miljøfremmede stoffer ikke genfundet i forbindelse med den efterfø l- gende skærpede overvågning på de berørte kildepladser, bortset fra en enkelt boring med et lavt og stabilt indhold af 1,2-dichlorethan og enkelte boringer med fund af BAM på Sandholm Kildeplads /2/. Udnyttelig grundvandsressource Vandplanen beskriver to grundvandsressourcer i det område, hvor vandindvindingen til Sjælsø Vandværk sker, hhv. grundvandsforekomsten DK (Helsingør kalk) og DK (Nivåsand). Ifølge vandplanen er grundvandsforekomsten i Helsingør kalk dog overudnyttet, mens der i Nivåsand er en uudnyttet grundvandsressource. Jævnfør modelberegningerne /5/ må de to grundvandsforekomster betragtes som en og samme ressource, og jævnfør vandplanen udlignes overudnyttelsen i Helsingør kalk til dels af den uudnyttede ressource i Nivåsand. Samlet vurderes det derfor, at der kun er tale om en mindre overudnyttelse. Det skal samtidigt bemærkes, at det i vandplanen vurderes, at den anvendte metode til udpegning af udnyttelig grundvandsressource er behæftet med en del usikkerhed og dermed kun giver et fingerpeg Vandløb Vandstand og vandføring er helt afgørende for dyre- og planteliv i vandløb. Minimumsvandstand og føring om sommeren er flaskehalsen i livscyklus for de fleste vandløbsdyr og -planter. Her er det vanddækkede areal mindst, iltindholdet lavest og temperaturen højest alt sammen negative faktorer for især dyrelivet. Vandet i vandløb kommer som nævnt fra flere kilder, men mens dræn og overfladeafstrømning er sæsonpræget og hurtigt responderer på ændringer i nedbør, er grundvandsbidraget mere stabilt, og ofte det der evt. sammen med spildevandstilledninger udgør vandføringen i minimumsperioder (base flow) om sommeren. I sandede områder med stor grundvandsdannelse er base flow højt og de sæsonprægede vandføringsvariationer små, mens det forholder sig omvendt i mange af de østdanske moræneområder med stor overfladeafstrømning og ringe grundvandsdannelse. Påvirkningen af vandløbsafstrømningen vurderes i forhold til de miljømål, der er opstillet i vandplanen. Miljømålet for vandløb er, at der skal være "god tilstand" svarende til, at faunaindeks (DVFI) 5 kan opnås. For at et vandløb har "god tilstand" skal vandkvaliteten, de fysiske forhold og vandføringen i vandløbet uafhængigt af hinanden være tilfredsstillende. I forhold til vandforsyningerne skal det sikres, at vandindvindingen ikke påvirker vandføringen i vandløbene i en grad, der medfører, at god tilstand ikke kan nås. Der er således i vandplanerne opstillet krav til medianminimumsvandføringer for vandløbene, som skal overholdes, for at vandføringen ikke er begrænsende for at opnå god tilstand i vandløbene. Figur 7-3 viser kravene til de vandløb og lokaliteter, som berøres af den ansøgte vandindvindingen ved Sjælsø Vandværk.

37 33 Figur 7-3 Vandløbsstrækninger og lokaliteter, hvor der i vandplanen er opstillet miljømål i form af krav til medianminimumsafstrømningen I Tabel 7-4 den beregnede medianminimumsvandføring vist sammen med kravværdierne ifølge vandplanen. I tabellen er det angivet med rød markering, i hvilke målepunkter kravet til med i- anminimumsvandføring ikke vil være opfyldt.

38 34 Vandløb Lokalitet Stationsnr. Aktuel Q medmin m. splv. (l/s) Krav Q medmin (l/s) Synkron måling 2009 (l/s) Alternativ 1 t.t. Grønholt å v for Præstemose ,1 24 Grønholt å Jægerhytten ,7 1 Langstrup å Ebbekøbhus ,9 19 Langstrup å Rumlebro ,9 20 t.t. Langstrup å Lønholt mose ,3 30 Bassebæk Avlsholmgård ,7 2 t.t. Nivå fra Langstrup mose ,8 3 Usserød å n for Carinasøen ,7 0 Donse å v. for Damsholtegård ,6 11 Donse å Dyrlevgård ,7 8 Q medmin Donse å os udl. i Usserød å ,5 7 Usserød å Fiktiv Usserød å Fiktiv Nivå n for Bækkegård - os till ,0 30 Nivå Jellebro ,0 30 Nivå Fiktiv Dumpedalsrende Dumpedalhus Dumpedalsrende Vasevej Dumpedalsrende Vaserne Kighanerende vejbro ø for Egebækgård Kighanerende Caroline Mathildesvej Maglemose Rende vejbro sv for Nyvang Maglemose Rende vejbro v for Nyvang Maglemose Rende vejbro nø for Nyvang Maglemose Rende Fiktiv Maglemose Rende Fiktiv Tabel 7-4 Beregnet fremtidig medianminimumsvandføring (Q medmin) vist i liter/sekund (l/s) sammen med den aktuelle værdi og kravværdien for Q medmin ifølge vandplanen. Som det fremgår af tabellen er der ingen steder i Nivå, hvor miljømålet ikke vil være opfyldt. (l/s) I Usserød Å er det kun i et af tilløbene, hvor miljømålet ikke vil være opfyldt. Det er stationsnr nord for Carinasøen i Kajerød å, som er et tilløb til Sjælsø. Allerede i dag er kravet til medianminimum ikke opfyldt, idet den aktuelle medianminimumsafstrømning ifølge vandplanen er på 0 l/s, mens miljømålet er på 1 l/s. Beregningerne viser /5/, at indvindingen ved Sjælsø Vandværks kildepladser reelt kun har lille effekt på afstrømningen ved stationsnr og den samlede påvirkning fra vandindvindingen ved Sjælsø Vandværks kildepladser er estimeret til 0,3 l/s. Det skal bemærkes, at FVS i sommeren 2009 gennemførte en synkronmålerunde /18/ med efterfølgende bestemmelse af medianminimumafstrømningen. Her viste målinger og medianminimumfastsættelsen en værdi på 2,7 l/s, dvs. et pænt stykke over miljømålet. I Dumpedalsrenden ses en generel overskridelse af miljømålet, selv i 0 % indvindingsalternat i- vet, dvs. hvis indvindingen ved Sjælsø Vandværks kildepladser ophører. Beregningerne viser a t med den ansøgte indvinding på 11,12 mio. m 3 /år vil medianminimumafstrømningen kun blive reduceret med 0,4 l/s, jf. /18/, i nedstrøms ende af Dumpedalsrenden stationsnr I de opstrøms lokaliteter i Dumpedalsrenden ses ingen påvirkning fra indvindingen. I forhold til miljømålene i Dumpedalsrenden viser beregningerne, at det ikke er indvindingen ved Sjælsø, der er skyld i manglende målopfyldelse. I Kighanerende er miljømålet allerede overskredet idet den aktuelle medianminimum er på 6 l/s og miljømålet er på 7 l/s. Desuden viser beregningerne også, jf. /5/, at det ikke er indvindingen ved Sjælsø, der er skyld i manglende målopfyldelse.

39 35 På en af lokaliteterne i Maglemose Rende, stationsnr , er miljømålet allerede overskredet med 1 l/s i forhold til den aktuelle medianminimum. Modelberegningerne, jf. /5/, viser igen, at det ikke er indvindingen ved Sjælsø, der er skyld i manglende målopfyldelse. Med baggrund i de udførte modelberegninger og de estimerede fremtidige medianminimuma f- strømninger kan det konkluderes, at den ansøgte indvinding til Sjælsø Vandværk ikke vil påvirke vandløbsafstrømningen i en sådan grad, at miljømålene i form af krav til medianminimuma f- strømning ikke kan opfyldes. De steder, hvor der ses manglende opfyldelse af miljømålene, er kravene allerede i dag overskredet, og beregningerne viser, at overskridelsen ikke alene kan tilskrives indvindingen til Sjælsø Vandværk Søer Vandstand og gennemstrømning er vigtige parametre for søers miljøtilstand. Det er væsentligt, om søen er en del af et vandløbssystem eller ligger isoleret i en lavning i terrænet uden tilløb e l- ler afløb. I førstnævnte tilfælde (gennemstrømningssystemet) vil søens vandspejl være noge n- lunde konstant, bestemt af afløbskoten, og vandudskiftningen vil være bestemt af vandløbets vandføring, grundvandsind- eller udsivning, mv. En ændring i grundvandsspejlet kan have ringe indflydelse på vandstanden, men kan have betydning for vandudskiftningen, da både den direkte grundvandsind- eller udsivning og vandføringen i tilløbene kan blive påvirket. I de fleste tilfælde udgør det direkte grundvandsbidrag kun en mindre del af den samlede vandtilførsel til søer, men der kan afhængig af søens kobling til det samlede hydrologiske system være store forskelle fra sø til sø. En forøget vandindvinding i et søopland vil normalt medføre en aftagende vandtilførsel til søen, hvorved vandets opholdstid i søen forlænges. I indvindingsoplandet til vandindvindingen til Sjælsø Vandværk er der i vandplanen stillet miljømål for søerne Sjælsø, Donse Storedam, Donse Lilledam, Hørsholm Slotssø, Brådebæk Mose, Springdam samt Lillesø, se Figur 7-4.

40 36 Figur 7-4 Søer i indvindingsoplandet med målsætning i vandplanen I Tabel 7-5 er søernes miljømål, tilløb og opholdstid fra vandplanen listet. På baggrund af van d- løbsvurderingerne vurderes det, om der er risiko for reduceret tilløb i de tilfælde, hvor søen har et tilløb /4/. De fire søer Hørsholm Slotssø, Lillesø, Brådebæk Mose og Springdam er alle beliggende inden for områder, hvor trykændringerne i de øverste jordlag er vurderet til at være mindre end 0,25 m, jf. figur /4/. Derfor vurderes den øgede vandindvinding ikke at påvirke den hydrologiske b alance i søerne og dermed opholdstiden. I de tilfælde, hvor søen har grundvandskontakt, Sjælsø, Donse Lilledam og Donse Storedam, udgør vandindvindingen en risiko for reduceret indsivning og dermed påvirkning af opholdstiden i søen. Det er beregnet, at en øget indvinding til Sjælsø Vandværk vil øge opholdstiden i Donsedammene med 5 % og opholdstiden i Sjælsø med 7 % /4/. Der findes ingen undersøgelser af tålegrænsen for ændringen af opholdstiden, men som udgangspunkt for nærværende vurdering antages de t, at opholdstiden skal ændres mere end 10 % af den nuværende, før det vurderes at være kritisk /4/. På denne baggrund vurderes det, at den ansøgte vandindvinding til Sjælsø Vandværk ikke vil påvirke miljøtilstanden væsentligt i Donsedammene og Sjælsø.

41 37 Sø Sjælsø Donse Storedam Donse Lilledam Hørsholm Slotssø Lillesø Springdam Brådebæk Mose Miljø-mål God God God God God God God Tilløb Usserød Å Ingen Fra Donse Storedam Fra Springdam Ingen Fra Ubberød Dam Opholdstid (år) 1,32 0,28 0,06 Ukendt 1,41 0,1 0,56 Ingen Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Reduceret tilløb (vandløb) Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Risiko for reduceret indsivning Betydende påvirkning på opholdstid Grundvandskontakt Vandspejlssænkning i sø > 50 cm Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Betydning for målopfyldelse Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Tabel 7-5 Vurdering af den ansøgte indvindings påvirkning af søer i indvindingsoplandet Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen De potentielle påvirkninger ved forlængelse af vandindvindingstilladelserne på de otte kildepladser til Sjælsø Vandværk omfatter en potentiel risiko for vandstandssænkninger i vandløb, søer og grundvandsmagasin som følge af vandindvindingen. Det vurderes, at den ansøgte indvinding ikke påvirker grundvandets kvalitet på kildepladserne og blandt naboindvindinger. Endvidere vurderes den ansøgte indvinding i mindre grad at overstige den udnyttelige grun d- vandsressource. Den benyttede metode fra vandplanerne til beregning af den udnyttelige re s- source er dog tilknyttet en væsentlig usikkerhed. Hvad angår påvirkning af målsatte vandløb er det vurderet, at den ansøgte indvinding ikke vil påvirke vandløbsafstrømningen i en sådan grad, at miljømålene i form af krav til medianminimumafstrømning ikke kan opfyldes. De steder hvor der ses manglende opfyldelse af miljømålene, er kravene allerede i dag overskredet og beregningerne viser, at overskridelsen ikke alene kan tilskrives indvindingen til Sjælsø Vandværk. Hvad angår påvirkning af målsatte søer er det vurderet, at den ansøgte indvinding ikke vil påvirke opholdstiden i søerne, således at miljømålene i vandplanen ikke kan nås. 7.2 Landskab Landskabsbeskrivelse Indvindingsområdet karakteriseres af at være et jævnt kuperet morænelandskab, som er dannet ved den sidste istid for ca år. Fra Gribskov, mod sydøst gennem skoven St. Dyrehave, nord om Sjælsø og videre til Rude Skov blev der under Weichsel-isens hovedfremstød for år siden afsat en markant randmoræne af tætte højtliggende grusbakker, se Figur 7-5.

42 38 Figur 7-5 Landskabskort efter Per Smed (1983). Kildepladser og indvindingsoplandets udstrækning er markeret med henholdsvis blå og turkis signatur Dette randmorænelandskab blev dog senere i et vist omfang udvisket af det sidste ungbaltiske isfremstød, der også efterlod et stærkt dødispræget landskab med talrige små, mere eller mindre afløbsfrie lavninger (dødishuller). Området mellem Farum og Allerød er, udover mange dødishuller, karakteriseret ved en række store fladbakker. Disse bakker er ligeledes karakteristiske elementer i dødislandskaber, og de er opbygget af opstemmet sedimenter fra dødismasserne, som er afsat i issøer. Det nordøstsjællandske landskab afgrænses mod syd af et markant system af tætliggende tu n- neldale syd for en linje gennem Slangerup, Lynge, Farum og Holte. Det er hovedsagelig øst-vest orienterede dale, som samlet betegnes Søndersø-dalen. De nordligste dale indeholder Mølleådalen, øst for Furesøen og dalen med Søllerød Sø og Kikhanerenden mellem Furesøen og Øresund. Det landskab, der ses i dag, er mod syd og vest præget af den bymæssige bebyggelse langs Kongevejen/Hillerødbanen, og mod øst af bebyggelsen øst for Helsingørmotorvejen langs Stran d- vejen/ Kystbanen. Langs den vestlige del af kilen mellem disse to by- og transportkorridorer ligger skovene St. Dyrehave, Tokkekøb Hegn og Rude Skov på randmorænens grusbakker. Den centrale del af området kan karakteriseres som et klassisk dødislandskab, med overvejende åbent ager- og overdrevslandskab i et uroligt terræn af små bakker, vekslende med mange små, afløbsfrie lavninger, hvori der ofte er vandhuller eller moser. Der er en del mindre skove og beplantninger, og bebyggelsen består af mange små landsbyer og mange spredtliggende gårde og

43 39 huse. Kun omkring Sjælsø, der er den eneste markante sø i området, får landskabet en lidt stø r- re skala Områder med landskabelige værdier I kommuneplanerne er udpeget områder med landskabelige værdier. Områderne er omfattet af retningslinjer, der fastlægger beskyttelse og benyttelse af landskaberne. Formålet med udpegningen er at beskytte, bevare, styrke og pleje værdifulde landskaber. Der er udpeget forskellige typer af landskaber, som hver rummer karakteristiske landskabstræk. Områder med landskabelige interesser er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Store ændringer såsom bymæssig bebyggelse og fritliggende industri kan medføre, at forskellene mellem egnenes karakteristiske landskabstyper udviskes. Inden for de udpegede områder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger og anlæg, som ikke slører eller forringer de særlige landskabsværdier. En analyse ud fra de særlige og karakteristiske landskabstræk, terrænforhold, udsigtsforhold, markante natur- og dyrkningsarealer og bebyggelser bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye bygninger, anlæg mv., der ikke må virke dominerende eller fremmede i landskabet. De fem områder, hvor grundvandsmodellen forudsiger en potentiel påvirkning af de terrænnære naturforhold ses på Figur 7-6, /4/. Alle potentielt påvirkede områder er inden for områder med landskabelige værdier, hvilket fremgår af figuren. Figur 7-6 Udpegede områder med landskabelig værdi og geologiske interesseområder

44 Geologiske interesseområder Inden for indvindingsområdet er udpeget geologiske interesseområder af national, regional og lokal betydning, hvilket fremgår af Figur 7-6. De geologiske interesseområder er udpeget for landskaber med varierende geologiske formationer, hvor det er muligt at opleve landskabets geologi og dannelse frem til nutiden. Mange geologiske landskabsdannelser har desuden en stor landskabelig værdi. Der kan være tale om dels større sammenhængende områder og dels enkeltlokaliteter. Geologiske interesseområder er særligt sårbare over for ændringer i forbindelse med anlægsfaser, hvor der permanent fjernes eller sløres landskabets oprindelige former. Dette projekt omfatter ingen anlægsfase. Inden for indvindingsområdet findes de nationale og regionale geologiske interesseområder, som beskrives i Tabel 7-6. Geologiske interesseområde Nationalt geologisk interesseområde Nationalt geologisk interesseområde Regionalt geologisk interesseområde Regionalt geologisk interesseområde Regionalt geologisk interesseområde Regionalt geologisk interesseområde Baggrund for udpegning Nivå, kystnære arealer ved Nivå, Langstrup Mose Allerød Lergrav Karlebo Karlebo Vestsiden af St. Dyrehave med karakteristisk og åbent dødislandskab. Dødislandskab ved Vassingerød og Ravnsholt Skov med issøfladbakker. Tabel 7-6 Geologiske interesseområder inden for indvindingsområdet Alle de nationale og regionale geologiske interesseområder er inden for potentielt påvirkede o m- råder. Derudover findes spredte lokale geologiske interesseområder, hvoraf seks områder er inden for potentielt påvirkede områder Fredninger Visse værdifulde landskaber og særlige naturlokaliteter kan være fredet i henhold til naturbeskyttelsesloven for at beskytte natur- og landskabsværdier mod uønskede ændringer, for eksempel i form af bebyggelse, tilplantning og terrænregulering samt for at sikre offentlighedens adgang til naturen. Fredningerne er omfattet af fredningskendelser med særlige fredningsbestemmelser. Fredningsnævnet behandler fredningsforslag, ændringer inden for fredede områder og vedtager den endelige fredningskendelse for et område. Inden for indvindingsområdet findes en lang række arealfredninger i indvindingsområdet, hvilket kan ses på Figur 7-7.

45 41 Figur 7-7 Fredede områder inden for indvindingsområdet Elleve af fredningerne har relation til vandområdet. Fredningsbestemmelserne for disse områder uddybes ved en kort skitsering i nedenstående Tabel 7-7. Lok. nr. Lokalitet Formål Fredningsbestemmelser 1 Usserød Ådal og Nivå Ådal Fredningen har til formål at bevare de landskabelige, kulturhistoriske og naturhistoriske værdier, der knytter sig til området, samt at fastholde offentlighedens ret til færdsel i området. 3 Usserød Ådal Fredningsforslagets formål er bl.a. at sikre området mod byudvikling og bevare de landskabelige, kulturhistoriske, naturmæssige og geologiske kvaliteter samt sikre De fredede arealer skal bevares i deres nuværende tilstand. Der må således ikke foretages terrænændringer eller ændringer af den hidtidige anvendelse af arealerne, og der må ikke opføres yderligere bebyggelse eller foretages tilplantning, medmindre sådanne ændringer er tilladt i andre bestemmelser eller tillades ved en dispensation. De søer, vandhuller og andre vådområder skal opretholdes som sådanne. Der må ikke foretages terrænændringer, og der må ikke opføres bebyggelse eller etableres anlæg, medmindre andre bestemmelser godtgør sådanne anlæg. Frednin-

46 42 Lok. nr. Lokalitet Formål Fredningsbestemmelser og udvikle områdets rekreative kvaliteter. 4 Sjælsøs Østende Fredningen har til formål at bevare og forbedre de landskabelige værdier, herunder at bevare udsigterne over landskabet og Sjælsø, at sikre og forbedre de naturhistoriske og kulturhistoriske værdier, at sikre, regulere og forbedre offentlighedens adgangsmuligheder gennem et stisystem og ved udlæg af et opholdsareal, og at sikre fortsat jordbrugsdrift på arealerne. 5 Sjælsø Fredningens overordnede formål er, at tilstanden inden for det fredede område ikke må forandres, idet de kun må udnyttes på samme måde som hidtil. 6 Sortemose Fredningens formål er at bevare moseområdet i den nuværende tilstand. 7 Blovstrød Gadekær Fredningens formål er at bevare gadekæret og gadejorden samt sikre almenheden adgang til arealet omkring det. 9 Høvelte, Sandholm, Sjælsmark Fredningens formål skal sikre, at området ikke gøres til genstand for fremtidig byudvikling, at de landskabelige og naturmæssige kvaliteter bevares og forbedres, at de kulturhistoriske værdier bevares, at områdets fremtidige rekreative anvendelse bevares og forbedres, samt at området friholdes for bebyggelse, veje og andre permanente anlæg. gen er ikke til hindrer for, at vandindvinding sker som hidtil eller for etablering og vedligeholdelse af anlæg til vandforsyning i området. Der må bl.a. ikke foretages terrænændringer. Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder medhjælper- og aftægtsboliger, skure, boder, jagthytter, dambrug, pelsdyrfarme, grisefarme, hestestutterier, ridehaller eller lignende. Der må ikke etableres læhegn eller foretages anden tilplantning med træer og buske. Tilstanden af eksisterende søer, vandhuller og vandløb må ikke ændres, medmindre det indgår i en godkendt naturgenopretning. Det er forbudt at opføre bygninger samt anbringe drivhuse, boder, skure eller andre indretninger, der kan virke misprydende, herunder ledningsmaster og lignende. Det skal ligeledes være forbudt at foretage beplantninger, der hindrer den frie udsigt fra Blovstrød-Grønnegadevejen over Sjælsø. Det fredede areal skal henligge ubebygget, udyrket og i naturtilstand. Der må ikke findes boder, skilte, plankeværker eller lignende indretninger. Hugst må kun finde sted med tilladelse af fredningsnævnet, idet den nuværende bevoksning søges bevaret. Derudover findes bestemmelser vedr. spildevandstilførsel til mosen, hugst, tørveskær og jagt. Området må bl.a. ikke bebygges, ej heller anvendes til græsning medkreaturer. Der må ikke rejses boder, telte el.lign., og ikke må henlægges affald eller opfyld af nogen art. Den militære anvendelse kan fortsatte som hidtil. Arealernes drift og pleje reguleres af den gældende drifts- og plejeplan for Høvelte- Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads. De fredede arealer skal fastholdes og forbedres som et stort, sammenhængende overdrevsområde med vådområder, krat og mindre skovbevoksninger. Fredningens 4 angiver retningslinjer for vandindvinding og

47 43 Lok. nr. Lokalitet Formål Fredningsbestemmelser rensningsanlæg. 10 Sjælsø Kajrød Fredningens formål er at bevare landskabsbilledet langs Sjælsø. 11 Eskemose Skov Fredningens formål er at bevare status quo for skovens naturlige kilder og væld, samt at sikre at nyplantninger sker med de for skoven naturligt forekommende træarter. 13 Sjælsø Rude Skov Fredningen har til formål at bevare og forbedre de landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og rekreative interesser, som området rummer, at bevare udsigterne over landskabet og Sjælsø samt at sikre, regulere og forbedre offentlighedens adgangsmuligheder gennem et stisystem. 14 Kattehale Mose og Allerød Sø Fredningens formål er, at tilstanden ikke må forandres. Derudover skal arealets naturværdier sikres og retableres ved drift og pleje samt give offentligheden adgang til området. Bestemmelser angiver bl.a., at arealerne skal henligge som græsningsareal, at der ikke uden fredningsnævnets tilladelse må bebygges mv., samt at almenheden skal have ret til at færdes og opholde sig på området. Bestemmelser angiver bl.a., at kilderne ikke må forurenes ved tilførsel af spildevand, og deres vandføring ikke må formindskes ved nogen som helst foranstaltning. Der må bl.a. ikke foretages terrænændringer. Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder skure, boder, jagthytter eller lignende. Der må ikke etableres grisefarme, pelsdyrfarme eller fjerkræfarme. Der må ikke etableres andre faste anlæg og konstruktioner. Tilstanden af eksisterende søer og vandhuller må ikke ændres. Bestemmelserne omfatter bl.a. opførelse af bygninger, afgravning, opfyldning eller oppløjning, opfyldning af vandhuller og henkastning af affald, anlæggelse af veje og stier. Der foreligger desuden et fredningsforslag for Kattehale Mose og Allerød Sø. 14A 14B Allerød Sø, Kattehale Mose Kattehale Mose Naturmosaik Fredningens formål er, at sikre og forbedre områdets biologiske- og naturmæssige værdier og medvirke til at sikre overholdelsen af landets internationale forpligtelser samt at medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som EF- Habitatområdet er udpeget for, at sikre og forbedre de landskabelige og bynære rekreative værdier og at sikre de kulturhistoriske spor Fredningens formål er, at sikre og forbedre områdets biologiske og medvirke til at sikre overholdelsen af landets internationale forpligtelser samt at medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som EF- Habitatområdet er udpeget for. 17 Høbjerg Mose Fredningens formål er at bevare områdets nuværende tilstand. Der må bl.a. ikke foretages tilstandsændringer som strider mod fredningens formål. Fredningen må ikke være til hinder for, at der opnås gunstig bevaringsstatus for arter og områder, der er omfattet af EF-Habitatdirektivet. Der må ikke foretages terrænændringer, opføres bebyggelse, opsætte skure, campingvogne og lignende der strider mod fredningens formål. Der må bl.a. ikke gennemføres terrænændringer, og der må ikke opføres bebyggelse eller etableres anlæg, medmindre sådanne tilstandsændringer er i bestemmelserne. Tilstandsændringer må ikke være i strid med Natura udpegningen. Bestemmelser angiver bl.a., at det er forbudt at opføre bygninger af

48 44 Lok. nr. Lokalitet Formål Fredningsbestemmelser enhver art, herunder Drivhuse, Boder og Skure, eller at anbringe indretninger, der kan virke skæmmende mv. 18 Blovstrød Marker Fredningens formål er, at tilstanden af ubebyggede græsmarker ikke må ændres. Tabel 7-7 Fredninger med relation til vandområdet /11/ Bestemmelser omfatter bl.a. bebyggelse, afgravning eller opfyldning, opfyldning af søer eller vandløb, beplantning, udstykning, udlejning til jagt. Hovedparten af de fredede områder med relation til vandområdet er ikke inden for de potentielt påvirkede områder. Det er kun den sydlige del af fredningen for Høvelte, Sandholm, Sjælsmark (nr. 9 på Figur 7-7), som er omfattet af ovennævnte fredninger. Udover de førnævnte arealfredninger omfatter det centrale fredningsregister også arealfredninger i kirkernes næromgivelser (de såkaldte Exner-fredninger). Disse fredninger er frivillige deklarationer med bestemmelser, der skal sikre de nære kirkeomgivelser mod indgreb, d er hindrer kirkernes frie beliggenhed. Inden for indvindingsområdet findes en række Exner-fredninger, som det ikke er fundet relevant at behandle yderligere i dette projekt Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen Formålet med projektet er at få forlænget de eksisterende tilladelser til vandindvinding og fo r- sætte vandindvinding fra kildepladserne. Vandet skal indvindes fra de eksisterende kildepladser, og der gennemføres intet bygge- og anlægsarbejde. Den planlagte forøgede vandindvinding medfører ingen påvirkninger af områder med landskabelige værdier eller geologiske interesseområder. Hovedparten af arealfredningerne er ikke relateret til vandområdet og vurderes derfor ikke at have interessesammenfald med ønsket om fornyelse af indvindingstilladelserne. Ved den enkelte fredning for Høvelte, Sandholm og Sjælsmark er et sammenfald. Fredningens bestemmelse 4 angiver retningslinjer for vandindvinding og rensningsanlæg inden for kildepladsen på matr. nr. 6, Sandholm, Blovstrød samt 10b, 11 og 12, alle Sjælsø Ejerlav, Blovstrød. Disse matrikler er ikke inden for de potentielt påvirkede områder, og på den baggrund vurderes den planlagte fo r- øgede indvinding ikke at være i konflikt med fredningen. Det forudsættes, at ingen af fredningens våde arealers tilstand ændres, og at der som planlagt ikke etableres bygninger og andre anlæg. Der er i /4/ gennemført en korrelering mellem de geologiske forhold og trykniveauet i de øvre lag ved hjælp af geologiske profilsnit gennem Eskemose Skov og det er på den baggrund konkluderet, at kildevældene efter al sandsynlighed ikke vil blive påvirket af en øget vandindvinding fra kildepladserne til Sjælsø. 7.3 Naturforhold I det område, hvor der ifølge grundvandsmodelberegningerne sker en påvirkning af grundvand s- standen i det primære grundvandsmagasin på mere end 0,25 m, og hvor grundvandet står mindre end 5 m under terræn (jf. afsnit 7.1), foretages der en vurdering af påvirkninger af natur-, plante- og dyreliv, herunder: Natura 2000-områder Lokaliteter omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 ( 3-områder) Følsomme eller beskyttede arter, herunder arter der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) Natura 2000-områder Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv /19/. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte le-

49 45 vesteder og rasteområder for fugle (fuglebeskyttelsesområder) og for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter (habitatområder), der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. For hvert område er der givet en liste det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, arter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en mere g e- nerel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets bilag IV, som også gælder uden for Natura 2000-områders grænser. Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget restriktiv og angiver, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer mv., som kan beska dige eller ødelægge yngle- og rastepladser for visse dyrearter /19/. Ifølge habitatbekendtgørelsen er det ikke tilladt at meddele tilladelse til vandindvinding, fø r der er foretaget en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt eller beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Hvis vurderingen konkluderer, at projektet vil skade Natura 2000-områder eller ødelægge eller beskadige bilag IV-dyrearters yngle- og rasteområder, kan projektet som udgangspunkt ikke tillades. Muligheder for afhjælpende foranstaltninger, der kan forhindre dette, vil herefter blive undersøgt og indarbejdet i projektet. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven rummer en række beskyttelsesbestemmelser, hvilke bl.a. omhandler b e- skyttede naturtyper /17/. Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, udgøres af: Søer og vandhuller der er mindst 100 m 2. Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, der hver for sig eller i samme n- hæng har et areal på mindst m 2. Moser under m 2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt 3-udpegning. Ved søer forstås både naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og damme. For arealer omfattet af beskyttelsen gælder det, at der er forbud mod ændring af tilstanden Generelt om vådområder og vandindvinding Vandet i vådområder kan stamme fra en eller flere kilder: Nedbør og overfladeafstrømning vil altid bidrage til et vådområde, men hvor de rette topografiske forhold er til stede, og hvor nedsivning (og evt. udstrømning af grundvand) hindres af fx et overfladenært lerlag kan nedbør alene udgøre grundlaget for et vådområde. Påvirkes ikke af vandindvinding. Drænrør og grøfter afleder hovedsageligt nedbøren, inden den når at sive ned og danne grundvand. Denne dræn- og grøftafstrømning udgør mange steder en stor del af vandløbenes vandføring. Denne afstrømning påvirkes af vandindvinding, hvis det primære grundvand s- spejl står meget højt. Sekundære grundvandsmagasiner kan ligesom primære grundvandsmagasiner forsyne vandløb med vand eller lægge niveauet i andre vådområder. Det/de sekundære grundvandsspejl kan være adskilt fra det primære grundvandsspejl af umættede zoner og dermed uden hydraulisk kontakt. Der indvindes normalt ikke fra sekundære grundvandsmagasiner, og de påvirkes sædvanligvis kun i mindre grad af indvinding fra de primære magasiner. Det primære grundvandsmagasin kan forsyne vandløb og vådområder med vand, og hvis der indvindes herfra, kan ændringer i niveau og/eller tryk påvirke vandstand i vådområder og vandføring i vandløb.

50 46 Et vandløb eller vådområdes vandforsyning består sædvanligvis af en blanding af flere af de ovennævnte kilder, og det kræver et stort geologisk detailkendskab hvis kilderne til et bestemt vådområde skal opgøres separat. Hvis - på den anden side - det primære grundvandsmagasin ligger tæt på terrænoverfladen eller ligefrem er artesisk, er det sandsynligt, at der vil være en påvirkning, hvis trykforholdene ændres. Især kan ændringer i vandløbenes vandføring beregnes med nogen sikkerhed, da de integrerer påvirkningerne over et stort areal, mens påvirkningerne på mindre vådbundsområder er mere afhængige af helt lokale variationer i fx jordlagenes permeabilitet. Selvom der sker en ændring i tilløbet til et vådområde, behøver ændringerne herved ikke at være store. I søer er det oplagt, at vandstanden kan være givet ved niveauet i afløbet, og tilsvarende kan andre vådområder også ligge i en skålformet hulning, hvor vandstanden er bestemt af en tærskel i et afløb således, at en ændring i tilløbet betyder en ændring i gennemløbet nærmere end selve vandstanden. Selvom grundvandsspejlet ligger tæt på jordoverfladen, må man i de fleste tilfælde nøjes med at forholde sig til den potentielle risiko for ændringer i et vådområde og ikke den præcise ændring på hver enkelt lokalitet. Grundvandsmodellen bygger på en geologisk beskrivelse af området, og den er sjældent så detaljeret, at den præcist beskriver forholdene under hvert enkelt vådområde. Nedenfor er angivet nogle generelle forhold omkring våde naturområder og deres påvirkninger ved sænkning af vandstand. Moser I en mose er der forskellige fugtighedsforhold, strømningsforhold og små forskelle i tilgængelige næringsstoffer. Planterne fordeler sig efter, hvorledes de konkurrencemæssigt kan klare sig i fo r- hold til de andre planter, og hvorledes de fysiologisk er tilpasset forholdene. Der er en klar grad i- ent i fordelingen af forskellige plantearter fra vådt til tørt i en mose. I en eutrof/næring srig mose vil tagrør og dunhammer ofte stå vådest. Planter, der kan klare sig på de vådeste områder er fysiologisk tilpasset en vanddækning, bl.a. har mange planter luftfyldte hulninger i rødder og stængler, for at sikre en iltforsyning i vanddækkede perioder. Når vandstanden sænkes i en mose vil konkurrenceforholdene ændres. Som beskrevet ovenfor vil arter, der tåler vanddækning, blive udkonkurreret af mere konkurrencedygtige tørbundsarter. Ydermere vil en blotlægning af tørven bevirke en sætning og en mineralisering af de organiske forbindelser i jordbunden med frigivelse af næringsstoffer til følge. Et kær, hvor vandstanden er sænket, vil derfor have indslag af/være domineret af næringselskende arter som fx hanekro, stor nælde og ager-tidsel. Når grundvandet sænkes, vil virkningen være afhængig af planternes følsomhed for lavere van d- stand og følsomhed for den næringsberigelse, nedbrydningen af tørven giver. De mest fø lsomme områder vil være vådområder, hvor vegetationen er afhængig af et grundvandsspejl lige omkring jordoverfladen. Planterne er her tilpasset en vandstand i overfladen og vil fortrænges, hvis der sker en permanent sænkning. Vintervanddækningen er ofte en vigtig plantefordelende faktor, men den skyldes sædvanligvis kombination af afstrømning og topografiske forhold og ikke ændringer i grundvandsspejlet. Områder, der ikke vil være så følsomme for en begrænset sæn k- ning, er næringsrige vådområder, hvor grundvandsspejlet enten i forvejen står langt under eller langt over tørvens overflade samt områder, hvor der ikke er hydrauliske kontakt med det primære grundvandsmagasin /3/. Enge Som beskrevet for moserne medfører dræning af engene ligeledes en øget frigivelse af næring s- stoffer og en deraf følgende ændring i artssammensætningen imod mere næringskrævende arter til følge. Også for engenes vedkommende har vinteroversvømmelser en betydning. Vinteroversvømmelse skaber en gradient i jordbundsmæssige kårforhold, og dermed mulighed for en mere varieret flora og fauna. Høj vintervandstand giver området karakter af et vådområde, mens den lavere sommervandstand er en forudsætning for, at der kan opretholdes en brugbar grønsvær til græsning og/eller høslæt /12/.

51 47 Søer Vandstand og gennemstrømning er vigtige parametre for søers miljøtilstand. Det er væsentligt, om søen er en del af et vandløbssystem eller ligger isoleret i en lavning i terrænet uden tilløb e l- ler afløb. I førstnævnte tilfælde (gennemstrømningssystemet) vil søens vandspejl være noge n- lunde konstant, bestemt af afløbskoten, og vandudskiftningen vil være bestemt af vandløbets vandføring, grundvandsind- eller udsivning, mv. /3/. En ændring i grundvandsspejlet kan have ringe indflydelse på vandstanden, men kan have betydning for vandudskiftningen, da både den direkte grundvandsind- eller udsivning og vandføringen i tilløbene kan blive påvirket. De til- og afløbsløse søer kan være i direkte kontakt med et grundvandsmagasin og vil så umiddelbart afspejle ændringer i grundvandsstanden. Det gælder typisk for grusgravssøer eller andre søer i sandede områder. I moræneområder dannes mange afløbsfrie søer og vandhuller i lavninger, hvor nedsivningen af overfladevandet bremses af lerlag med lav permeabilitet, men hvor der ikke er direkte forbindelse til det dybereliggende grundvand. Disse søer kan udvise st ore sæsonprægede vandstandssvingninger og evt. tørre ud, men de er upåvirkede af ændringer i det primære grundvandsspejl. Mange moser er dannet ved tilgroning af denne type søer, en del er s i- den gendannet ved tørvegravning, mens endnu flere er forsvundet ved dræning. Der findes søer af begge typer i den del af området, der ifølge grundvandsmodellen kan blive p å- virket af vandindvindingen. I de fleste tilfælde udgør det direkte grundvandsbidrag kun en mindre del af den samlede vandtilførsel til søer, men som nævnt ovenfor kan der dog afhængig af søens kobling til det samlede hydrologiske system være store forskelle fra sø til sø. En forøget vandindvinding i et søopland vil normalt medføre en aftagende vandtilførsel til søen, hvorved vandets opholdstid i søen forlænges. Vandløb Vandstand og vandføring er helt afgørende for dyre- og planteliv i vandløb. Minimumsvandstand og føring om sommeren er flaskehalsen i livscyklus for de fleste vandløbsdyr og -planter. Her er det vanddækkede areal mindst, iltindholdet lavest og temperaturen højest alt sammen negative faktorer for især dyrelivet. Vandet i vandløb kommer som nævnt fra flere kilder, men mens dræn og overfladeafstrømning er sæsonpræget og hurtigt responderer på ændringer i nedbør, er grundvandsbidraget mere stabilt, og ofte det der evt. sammen med spildevandstilledninger udgør vandføringen i minimumsperioder (base flow) om sommeren. I sandede områder med stor grundvandsdannelse er base flow højt og de sæsonprægede vandføringsvariationer små, mens det forholder sig omvendt i mange af de østdanske moræneområder med stor overfladeafstrømning og ringe grundvandsdannelse. Disse vandløb med lav sommervandføring, grænsende til u d- tørring, kan være relativt følsomme for ændringer i grundvandsspejlet Eksisterende forhold I det efterfølgende gives en kort beskrivelse af de eksisterende naturforhold i de fem områder, hvor grundvandsmodellen forudsiger en potentiel påvirkning af de terrænnære naturforhold /4/. Områderne fremgår af Figur 7-8. Inden for disse områder er der 51 vandhuller og søer omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven, som kan blive påvirket af vandindvindingen, heraf: - 21 vandhuller/søer og 1 mose beliggende i området omkring Tokkekøb Hegn og Donse Storedam (Figur 7-12) - 3 vandhuller/søer, 5 moser og 1 eng vest for Birkerød (Figur 7-16) - 2 vandhuller/søer i den nordlige del af Furesø Kommune (Figur 7-14) - 5 vandhuller/søer og 1 mose i og omkring Lillerød (Figur 7-14) - 14 vandhuller/søer nord for Langstrup (Figur 7-10).

52 48 Figur 7-8 Placering af områder inden for hvilke, der potentielt kan ske en påvirkning af naturforholdene. De nærmeste Natura 2000-områder er angivet Selvom de hydrogeologiske detailstudier forudsiger, at Langstrup og Lønholt moser ikke vil blive påvirket af en ændret vandindvinding /4/, nyder områderne en særlig bevågenhed, hvorfor der gives en beskrivelse af naturforholdene i disse områder.

53 4 9 Natura 2000 Der er èt Natura 2000-område inden for indvindingsoplandet. Det drejer sig om Natura område N137, Kattehale Mose. Vandindvindingen kan potentielt set medføre en ændring i trykniveauet i grundvandet og dette kan have konsekvenser for vådområderne i området. Dette er blandt andet betinget af de geologiske forhold. Kort over de potentielt påvirkede områder er vist i /4/. På baggrund af resultater fra den grundvandsmodel, der ligger til grund for projektet, vurderes det, at vandindvindingen ikke vil medføre en påvirkning af Natura 2000-områder, der ligger uden for indvindingsområdet. Disse områder omtales således ikke i det efte rfølgende. I henhold til habitatbekendtgørelsen er det ikke tilladt at gennemføre planer og projekter der i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og projekter kan medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder /19/. Viser det sig, at et projektet kan medføre en væse ntlig påvirkning af Natura 2000-området, skal der udarbejdes en naturkonsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelsens 7 stk. 2 /19/. Udpegningsgrundlaget for Kattehale Mose fremgår af Tabel 7-8. Udpegningsgrundlaget er i skrivende stund under revision. I den forbindelse er det foreslået, at naturtypen tørvelavning (7150) udgår af udpegningsgrundlaget, da naturtypen højst findes i uvæsentligt omfang i o mrådet og at naturtypen bøg på muld (9130) tilføjes til listen /20/. Kode Navn Søer og vandhuller 3150 Næringsrig sø 3160 Brunvandet sø Terrestriske åbne naturtyper 7140 Hængesæk 7150 Tørvelavning Skov-naturtyper 91D0 *Skovbevoksede tørvemoser Arter (ikke fugle) 1042 Stor Kærguldsmed 1166 Stor Vandsalamander Tabel 7-8 Udpegningsgrundlaget for Kattehale Mose /21/. En stjerne * foran naturtypen betyder, at den er særligt prioriteret af EU da de er særligt truede i Europa. I praksis betyder prioriteringen at der er et ekstra fokus på naturtypen bl.a. i form af yderligere begrænsninger af muligheden for at fravige besky t- telsen. Kattehale Mose indeholder en mindre tørvemose, som indgår i et større forløb af moser, gamle ler- og tørvegrave, skov, krat og åbent græsningsland, som strækker sig sydpå fra Allerød me l- lem Ravnsholt Skov og Sønderskov. Kattehale Mose er præget af gamle tørvegrave med varierende vandstand, hvor der nu er udviklet småsøer og næringsfattige, mere eller mindre flydende bevoksninger med tørvemoser. Meget af mosen har siden tørvegravningen været groet til med krat og skov. Der har i mange år været gennemført en indsats i Kattehale Mose med naturpleje. Senest er der i februar-marts 2012 foretaget en ekstraordinær stor indsats for rydning af tilgroede lysåbne naturtyper. Projektet er gennemført i regi af et EU LIFE-projekt, med det primære formål at forbedre levevilkårene for den sjældne art, stor kærguldsmed, som o mrådet er udpeget for at beskytte (Tabel 7-8). Mosen har i mere end hundrede år været kendt for sin specielle flora og insektfauna. Den overordnede målsætning for Natura 2000-området er følgende /21/: At Kattehale Mose får god vandkvalitet og bliver et godt levested for stor kærguldsmed og stor vandsalamander. Skov- og lysåbne naturtyper sikres en god til høj naturtilstand. Områdets hængesæk-arealer er små og isolerede. Derfor søges naturtypens areal om muligt udvidet.

54 50 Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypernes hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. Desuden er der i /21/ fastsat konkrete mål for området. De konkrete mål er følgende: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fre m- gang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid b i- drager til arealmålet. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal ku n- ne danne grundlag for en ynglebestand som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes b æ- reevne. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Arealet med hængesæk øges, således at de nuværende forekomster om muligt udvides med i størrelsesordenen 0,2 ha. Grundvandsmodellen beregner, at vandindvindingen medfører et trykfald under Kattehale Mose, Med henblik på at vurdere om trykfaldet vil medføre en påvirkning af vandstanden i mosen er der udarbejdet to geologiske profilsnit, henholdsvis på langs og på tværs af mosen /4/. I begge profilsnit står trykniveauet i det øverste lag >10 meter under terræn, hvor det må anses for usandsynligt, at der skulle være hydraulisk kontakt mellem mosen og vandstanden i laget. Vandsta n- den under mosen står lavere end i områderne uden for mosen. Dette tolkes som udtryk for red u- ceret infiltration og/eller øget fordampning fra de åbne vandoverflader i mo sen /4/. Idet grundvandsmodellen beregner (jf. ovenfor), at vandindvindingen ikke vil medføre en påvirkning af vandstanden i de overfladenære naturtyper i området i og omkring Kattehale Mose vurderes det, at vandindvindingen ikke vil medføre en påvirkning af udpegningsgrundlaget eller den overordnede målsætning for Natura 2000-området og Kattehale Mose behandles ikke videre i det efterfølgende. Da de øvrige eksisterende vandindvindinger i området er en del af modelberegningsgrundlaget, er de kumulative effekter omfattet af ovenstående vurdering af påvirkningen fra den ansøgte indvinding. 3-områder I Figur 7-9 og Figur 7-11 fremgår udbredelsen af 3-beskyttede arealer i området. Figur 7-10, Figur 7-12, Figur 7-14 og Figur 7-16 viser de arealer, der er besigtiget i forbindelse med kortlægningen, idet grundvandsmodellen forudsiger, at der kan ske en ændring i grundvandsstanden ved gennemførelse af den ansøgte vandindvinding (jf. afsnit 7.1). I det efterfølgende gives en overordnet beskrivelse af de potentielt påvirkede områder inden for influensområdet (Figur 7-8). For en nærmere beskrivelse af de enkelte 3-områder henvises til kortlægningsrapporten /3/.

55 51 Figur 7-9 Naturtyper, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 i den nordlige del af influensområdet Området nord for Langstrup, lokaliteterne Fr 1-1 til Fr 1-14 Området er beliggende nord for Langstrup mose i omkring kote m. Det består stort set udelukkende af landbrugsjord, mod øst afgrænset af Helsingørmotorvejen og uden nærhed til naturområder. Figur 7-10 Placering af besigtigede lokaliteter i området nord for Langstrup

56 52 To af lokaliteterne (Fr 1-2 og 1-4) er vejvandsbassiner for Helsingørmotorvejen, og de fleste af de øvrige lokaliteter er beliggende på landbrugsjord, er stærkt næringsbelastede og ofte groet til med pil og dunhammer og uden væsentlig naturværdi. Lokalitet Fr 1-11 består af to søer på og m 2 i et ca. 2 ha stort fugtigbundsområde, der støder op til en planteskole. Den mindste af søerne er ikke 3-registreret, men har god vandkvalitet og bunddække af kildemos. I begge søer er der gråstrubet og lille lappedykker, og i den nordlige sø er der stor vandsalamander (bilag IV-art). Trods et noget forstyrret udtryk pga. jordarbejder og planteaffald har området med de tilstødende udyrkede arealer en større naturværdi end de øvrige lokaliteter i området. Den nuværende høje vandstand er tilsyneladende af nyere dato og skyldes formodentlig ændrede dræningsforhold. Lokaliteten Fr 1-13 ligger i kanten af en mark, og der er dyrket lige til kanten på de tre sider. Den fjerde side støder op til en grusvej og et udyrket strøg der også indeholder lokalitet Fr 1-14 og 1-1. Trods de dyrkede og gødede områder omkring, er vandkvaliteten bedre end i de øvrige markvandhuller, med bl.a. kildemos på bunden, og samtidig giver nærheden til udyrkede områder bedre muligheder for padder herunder lille vandsalamander. Figur 7-11 Naturtyper, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 i den sydlige del af influensområdet Området ved Gunderød, lokaliteterne Fr 2-1 til Fr 2-4 og Søerne Fr 2-2, 2-3 og 2-4 ligger nær beboelse og er mere eller mindre modificerede med udgravning, krebsehold, karper, bådebroer og springvand og har begrænsede naturkvaliteter (Figur 7-12). Lokalitet 2-13 er ny- eller genopstået, måske som følge af et defekt drænrør. Lokalitet Fr 2-1 er et lille lavvandet vandhul i en vejgaffel i Gunderød, eksponeret mod græsmarker på den tredje side. Det modtager overflade/vejvand med meget sand og silt, men har et overraskende godt naturindhold med kransnålalger på bunden og en god bestand af både stor (Bilag IV-art) og lille vandsalamander.

57 53

58 54 Tokkekøb Hegn og Donse Overdrev. Lokaliteterne Fr 2-5 til Fr 2-13, Hø 1 til Hø 7, Al 3-1 og Al 3-2. Fra Gunderød, syd om Donse Lilledam, gennem Donse Overdrev og den nordlige del af Tokkekøb Hegn strækker sig et langt smalt område med potentiel risiko for påvirkning af overfladevand. Figur 7-12 Placering af besigtigede lokaliteter i området ved Tokkekøb Hegn Ved Birkenæs, der grænser op til Donse Lilledam (Lokalitet Fr 2-6), ligger en række damme (Hø 1 Hø 6) i et stort parkagtigt område med klippede plæner og delvist regulerede og formede vandhuller (Figur 7-12). Diversiteten af både dyr og planter er lav trods nærheden til Donse Overdrev og Lilledam. I Donse Overdrev og den nordøstlige del af Tokkekøb Hegn ligger en række småsøer og moser (Fr 2-7 til Fr 2-12 og Hø 7). Lokaliteterne Fr 2-10 og Fr 2-11 er trods 3 registrering som søer hhv. delvist udtørret og fuldstændig udtørret. Lokalitet Fr 2-10 er nu en lille mose for lille til 3-status, men dog med spidssnudet frø (bilag IV-art) i det tidlige forår. Måske er der ynglemuligheder i mere våde år. To lokaliteter, Fr 2-8 og Fr 2-12 skiller sig ud. Krebsedam (Fr 2-8) er en større klar, svagt brunvandet skovsø med kildemos og ferskvandssvamp udbredt over store dele af bunden. Som na v- net antyder, er der krebs i søen, formentlig flodkrebs. Der er opstillet borde, bænke og grill, og søen har rekreativ værdi som fiskesø. Store Stolmerdam (lokalitet Fr 2-12) er et mindre vandhul omgivet af et større område med hængesæk og mose. Der forekommer kransnålalger i søen og de ualmindelige karplanter spæd pindsvineknop og liden siv er også kendt fra området. Dammen har en god paddebestand, bl.a. af bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Lokaliteten huser flere guldsmedearter bl.a. en bestand af bilag IV-arten stor kærguldsmed, og lokaliteten indgår siden 2007 i ove r- vågning af arten.

59 55 Figur 7-13 St. Stolmerdam, lokalitet Fr2-12 er en usædvanlig fin lokalitet, der blandt andet huser bilag IV-arterne stor kærguldsmed, spidssnudet frø og stor vandsalamander I den vestlige del af området ligger et par større fugtigbunds/moseområder der dog ikke er 3- registreret. Der har tidligere været flere søer og moser i skoven, men de fleste er grøftet og drænet for at effektivisere skovdriften. Skovfogedmose (Lokalitet Al 3-1) er under retablering og vandstanden er hævet ved at regulere afløbet fra området og området er efterfølgende blevet omfattet af 3-beskyttelsen. Grønnemose (Lokalitet Al 3-2) er en rest højmose, der er under tilgroning, men stadig er præget af tørvemos og næringsfattige forhold. Allerød By og Allerød Lergrav, lokaliteterne Al 2-1 til 2-5 og Fu 1 og 2 I det sydvestlige hjørne af indvindingsoplandet strækker påvirkningsområdet Al 2 sig ind i Allerød By (Figur 7-14). Figur 7-14 Placering af besigtigede lokaliteter i området ved Allerød By og Allerød Lergrav

60 56 De fem søer i Allerød By er resterne af det meget sø-rige Lynge Overdrev. De nuværende søer er stort set omkranset af villahaver og er uden større naturværdi. Lokalitet Al 2-2, Al 2-3 og Al 2-5 (Figur 7-14) er store søer med fisk og har skarpe brinker og er derfor ikke attraktive for padder. Lokalitet Al 2-4 er et lille firkantet vandhul der formentlig fungerer som regnvandsbassin med stærkt svingende vandstand. Lokalitet Al 2-1 er lavvandet, ureguleret og ligger i en stor have med hestefolde, ganske tæt på Ravnsholt Skov. Den har derved et lidt større potentiale end de øvrige. Figur 7-15 Søen i Allerød Lergrav (lokalitet Fu 2) er ligesom det omkringliggende landskab opstået efter man opgav gravning efter teglværksler i området i midten af forrige århundrede Høvelte øvelsesterræn, lokaliteterne Al 1-1 til Al 1-9 Omkring Ulerne på det militære øvelsesterræn ved Høvelte ligger flere søer af forskellige størrelser, som stort set alle er menneskeskabte eller i det mindste stærkt modificerede. En stor del af det omgivende terræn er udpeget som 3-overdrev.

61 57 Figur 7-16 Placering af besigtigede lokaliteter i området Høvelte Øvelsesterræn Carinasøen, Lokalitet Al 1-3, er en 3 ha stor sø dannet ved en kombination af tørvegravning og senere opstemning af afløbet til Kajerød Å. I den sydvestlige ende af søen ligger lokalitet Al 1-9 er registreret som mose omkring søen, men var ved besigtigelsestidspunktet nærmere en tør eng. Al 1-8 er en ny 2 ha stor fladvandet sø dannet ved opstemning af afløbet fra et mindre vå d- område. Den har allerede et fint fugleliv, men størrelse og fiskebestand gør den mindre interessant for padder. Al 1-1, 1-2, 1-6 og 1-7 er meget små og til dels udtørrende vandhuller, der er uden væsentlig selvstændig naturværdi. Al 1-1 er ikke længere 3-beskyttet. Al 1-4 og 1-5 er et 0,5 1 ha stort moseområde med flere mindre vandhuller. Her blev der hørt og set mere end 200 spidssnudede frøer (bilag IV-art) i april I mosen ved vestsiden af Carinasøen er der tidligere fundet en stor bestand af skæv vindelsnegl (bilag II-art). Øvrige undersøgte områder - Langstrup og Lønstrup moser Selvom de hydrogeologiske detailstudier har sandsynliggjort, at Langstrup og Lønstrup moser ikke påvirkes af en ændret vandindvinding, nyder de, i lighed med Kattehale Mose en særlig bevågenhed, som har nødvendiggjort en nærmere beskrivelse af naturforholdene i disse områder. Mosen regnes for en god fuglelokalitet, især for trækkende rov- og vadefugle og ynglelokalitet for forskellige vandfugle. Der er spidssnudet frø (bilag IV-art) i området samt adskillige sjældne planter /3/.

62 58 Figur 7-17 Langstrup Mose og Lønholt Mose er karakteriseret ved tætte udgrøftninger langs Nive Å. Kun mindre dele er 3-beskyttet. Langstrup Mose er en bredning, der fungerer som samlebassin for tilløb fra Nive Å, Langstrup Å, Dageløkke-vandløbet, og Mosevandløbet (Figur 7-17). Hovedparten af mosen ligger i dag mellem kote 2 og 4 m. Området er opdyrket og drænet ved udgrøftning allerede i 1865, men de centrale dele er dog vandlidende på grund en afvandingsdybde, der skønnes til maksimalt en halv meter. Der har fra flere sider været ønske om at foretage naturgenopretning ved blandt andet at hæve vandstanden i området og erstatte maskinel høslæt med græsning. Det kan ske ved at tilkaste eller opstemme drængrøfter eller ved at hæve bundkoten i Nive Å. Disse tiltag påvirkes ikke af vandindvindingen i området. Bilag IV-arter Af de eftersøgte bilag IV-arter er der ved feltundersøgelserne inden for de potentielt påvirkede områder i 2008 registreret stor vandsalamander og spidssnudet frø, jf. /3/. Bilag IV-arten stor kærguldsmed forekommer dog også på en enkelt lokalitet inden for de potentielt påvirkede o m- råder /23/. De registrerede bilag IV-arter er vist på Figur Forekomst af øvrige bilag IV-arter uden for de potentielt påvirkede områder, omtales ikke i det efterfølgende.

63 59 Figur 7-18 Bilag IV-arter, der er registreret ved feltundersøgelser i forbindelse med dette projekt og registrerede bilag IV-arte forbindelse med øvrige undersøgelser /23/ Der er ikke observeret stor kærguldsmed ved besigtigelserne, men da der er kendte forekomster inden for de potentielt påvirkede områder, behandles arten også i det efterfølgende. Stor vandsalamander Stor vandsalamander er observeret på tre lokaliteter ud af 46 undersøgte søer og vandhuller i forbindelse med feltundersøgelserne i Det er færre end forventet i et område som Nordøs t- sjælland, hvor arten er forholdsvis almindelig. Det ringe antal skyldes både, at salamandre på grund af deres diskrete adfærd forholdsvis let overses, men også i høj grad at mange a f vandhullerne enten er uden bundvegetation, har en naturlig eller udsat fiskebestand, er eutrofierede, er i dyb skygge fra omgivende træer eller ligger på bar mark uden kontakt til terrestriske levesteder. Stor vandsalamander har et forholdsvis stort biotop-overlap med lille vandsalamander, der blev fundet på fem lokaliteter. Spidssnudet frø Spidssnudet frø er observeret på seks lokaliteter i forbindelse med feltundersøgelserne i Desuden blev der set brune frøer på yderligere tre lokaliteter. Det kan dreje sig om enten bu t- snudede eller spidssnudede frøer, men de er observeret på afstand og har derfor ikke kunnet bestemmes. Arten er almindelig i Nordsjælland, og at den ikke er fundet på flere lokaliteter kan h a- ve mange de samme årsager som nævnt ovenfor under stor vandsalamander. Spidssnudet frø har et stort biotop-overlap med butsnudet frø, der blev fundet på ni lokaliteter. Stor kærguldsmed Stor kærguldsmed er især i de senere år observeret på adskillige lokaliteter i Nordsjælland, heraf på fem lokaliteter inden for indvindingsoplandet nemlig; Kattehale Mose, St. Stolmerdam (lokali-

64 60 tet Fr 2-12), mose i Tokkekøb Hegn, mose i Sønderskov og et moseområde ved Danstrup Hegn. Både larver og voksne er blevet eftersøgt ved St. Stolmerdam i juli 2008, men uden held. Arten er dog registreret på lokaliteten i både 2011 og 2012 /23//24/. Når de voksne individer ikke er set, skyldes det formentlig at hovedflyvetiden lå i juni. Arten blev også eftersøgt ved Lokalitet Fr 2-8 uden held, og der er ikke andre oplagte lokaliteter i undersøgelsesområdet. Der er ikke observeret andre bilag IV-arter inden for de potentielt påvirkede områder,, som vurderes at kunne blive påvirket af vandindvinding, herunder arter af flagermus. I kortlægningsrapporten /3/ til dette projekt er grundlaget beskrevet, for hvilke bilag IV-arter der er eftersøgt Vurdering af potentiel påvirkning ved vandindvindingen I det efterfølgende vurderes de potentielle påvirkninger af områdets naturværdier. Først beskrives potentielle påvirkninger af de enkelte naturområders status som beskyttede i henhold til n a- turbeskyttelseslovens 3. Efterfølgende beskrives vandindvindingens potentielle påvirkning af Natura 2000-områder og områdernes funktion som levested for forekomsten af bilag IV-arter. 3-områder De potentielle påvirkninger ved forlængelse af vandindvindingstilladelserne på FVS o tte kildepladser omfatter en risiko for vandstandssænkninger i fugtige/våde naturtyper som følge af grundvandsindvindingen. Overordnet forudsiger grundvandsmodellen, at der er risiko for vand s- tandssænkninger i fem områder inden for indvindingsområdet (Figur 7-8). Det må forventes, at samtlige naturområder, der ligger inden for det område, hvor vandstanden i den mættede zone står mindre end 5 m under terræn (u.t.), og hvor modelberegninger forudsiger ændringer i trykniveauet (i modellag 1) på mere end 0,25 m, kan blive påvirket ved gennemførelse af vandindvindingen. Visse steder vil trykforholdene ikke længere være over terræn, og andre steder forbliver trykket artesisk, og grundvandsstanden vil fortsat være over terræn, men dog med en lavere vandstand end under de nuværende forhold. Det er vanskeligt at forudsige, om eller hvor meget vandsta n- den evt. vil falde i naturområderne i forbindelse med den ansøgte vandindvinding. Det skyldes at samtlige naturområder, der ligger inden for de potentielt påvirkede områder, reguleres af flere forskellige faktorer foruden grundvandsstanden (jf. afsnit 7.3.1). Ved feltbesigtigelserne blev det fx klart, at vandstanden i mange af områderne er styret af afløbshøjde, dræn eller pumpning, og dermed reguleres vandstanden overvejende af disse forhold samt af hvor meget overfladevand, der løber til de lavtliggende områder. Således antages det overordnet, at en evt. vandstandssænkning i naturområderne vil være i et mindre omfang end selve vandstandssænkningen i grundvandsspejlet. I det efterfølgende beskrives de potentielle påvirkninger af de beskyttede naturområder i de fem konkrete områder, hvor grundvandsmodellen forudsiger en påvirkning af trykforholdene i forbindelse med den ansøgte vandindvinding (Figur 7-8). Område 1: Nord for Langstrup Mose I området nord for Langstrup Mose blev der i 2008 besigtiget 12 vandhuller og et enkelt beskyttet vandløb/grøft, der potentielt kan blive påvirket af vandindvindingen. Foruden de to regnvandsbassiner er lokaliteterne overvejende små, afløbsfrie markvandhuller som er sommerudtørrende (jf. afsnit 7.3.2). Sommerudtørring tyder på, at vandstanden i vandhullerne ikke alene afhænger af grundvandsstanden, men i højere grad afhænger af andre fakt o- rer som nedbør, overfladeafstrømning og fordampning. Dette skyldes, at grundvandsstanden i de primære grundvandsmagasiner sjældent varierer så meget, at vandspejlet i et vandhul falder til under terræn som følge af fluktuerende grundvandsspejl (jf. afsnit 7.3.2). Der er tilløb til de menneskeskabte regnvandsbassiner, og de er således ikke grundvandsfødte. Vandstanden reguleres i stedet af tilløb af regnvand/vejvand og afløbet fra bassinerne.

65 61 Figur 7-19 Fladvandet vandhul med mosevegetation langs brinken på lokalitet Fr Om foråret er vandstanden høj og et større areal oversvømmet (billedet), mens den om sommeren trækker sig tilbage til et par velafgrænsede vandhuller Hvis en efterfølgende overvågning af vandindvindingens potentielle påvirkninger imod forven t- ning viser, at vandstanden falder som en følge af sænkning af grundvandsstanden fra vandindvindingen, vil arealet med frit vandspejl i de små vandhuller med flade brinker (lokalitet Fr 1-1, 1-3, 1-7, 1-11, 1-12, 1-13 og 1-14) blive mindre i takt med, at vandet trækker sig tilbage. Alt afhængigt af hvor meget vandstanden potentielt sænkes, kan det medføre, at vandhullerne vokser ud af 3-beskyttelsen, hvis de bliver mindre end 100 m 2. Derimod vil de små vandhuller med stejle brinker (lokalitet Fr 1-2, 1-4, 1,5, 1-6, 1-8, 1-9) ikke blive markant mindre, men blot få en lavere vandstand. Dette vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af naturindholdet i vandhullerne eller vandhullernes værdi som 3-vandhuller med mindre vandstanden falder så meget, at vandhullet tørrer ud og dermed vokser ud af 3-beskyttelsen. En sænkning af vandstanden medfører en øget mineralisering af de organiske forbindelser i jordbunden med frigivelse af næringsstoffer til følge. I tilfælde af, at mosearealerne omkring van d- hullerne på lokalitet Fr 1-11 bliver tørrere end i dag, forventes vegetationen således at ændre sig i retningen af mere næringsstofbegunstigede arter. Vegetationen i mosen er dog allerede domineret af kvælstofelskende arter som tagrør, gul iris, rørgræs, lodden dueurt og stor nælde, og det forventes således, at mosens naturværdi ikke vil forringes væsentligt. Således vurderes det, at vandindvindingen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af områdets våde naturtyper. Område 2: Ved Gunderød I området ved Gunderød forekommer der fem vandhuller. Tre af vandhullerne (Fr 2-2, 2-3 og 2-4) er uden tilløb/afløb, men er mere eller mindre modificerede og med begrænsede naturværdier. Vandstanden på lokaliteterne Fr 2-1 (Figur 7-20) og Fr 2-13 reguleres derimod overvejende af et afløb, og der er tilløb af overfladevand. Som beskrevet ovenfor (område 1) formodes det at vandhullerne i dette område også primært er betinget af overfladeafstrømning og nedbør, hvormed det vurderes at vandindvindingen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandstanden i vandhullerne.

66 62 Figur 7-20 Modificeret vandhul på lokalitet Fr 2-1 En efterfølgende overvågning af området kan afsløre om de pågældende vandhuller imod fo r- ventning har kontakt til grundvandet. I tilfælde af at de pågældende vandhuller reelt har kontakt til grundvandet, kan der forventes påvirkninger svarende til dem, beskrevet i ovenstående afsnit (område 1), lavvandede vandhuller med flade brinker kan blive reduceret i størrelse ved vandets tilbagetrækning, hvorved de risikerer at vokse ud af 3-beskyttelsen. Ligeledes vil vegetationen i området omkring søen ændres imod øget forekomst af tørbunds- og næringsbegunstigede arter. Modsat vil vandhullerne med stejle brinker ikke reduceres i væsentligt i størrelse med mindre, de tørrer helt ud og dermed vokser ud af 3-beskyttelsen. Alle vandhuller er dog relativt store og den potentielle vandstandssænkning vurderes ikke at kunne medføre, at vandhullerne ikke længere kan være omfattet af 3-beskyttelsen. Ligeledes vurderes det, at en potentiel vandstandssænkning ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naturværdien, grundet den ringe værdi af områderne på nuværende tidspunkt. Vandhullet på lokalitet Fr 2-1 er lavvandet, og vandstanden reguleres sandsynligvis af tilledning af regnvand (regnvandsbassin) og af et overløb i den nordlige ende. Vandstanden i vandhullet påvirkes således kun ved vandindvindingen, hvis denne medfører, at vandstanden falder til et niveau under afløbet. Hvis dette er tilfældet vurderes det dog, at udbredelsen af vandhullet (areal med frit vandspejl) ikke vil ændres markant, idet størstedelen af vandhullets brinker er stensat og dermed har ret stejle skråninger. Således vurderes det, at vandindvindingen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af områdets 3-beskyttede områder. Område 3: Tokkekøb Hegn og Donse Overdrev Vandstanden i tre af de regulerede vandhuller i det parkagtige område ved Birkenæs er mere e l- ler mindre styret af forskellige menneskeskabte faktorer. Således pumpes der tilsyneladende vand til vandhullet på lokalitet Hø 1 for at bevare en vis vandstand, og vandstanden i vandhulle r- ne på lokaliteterne Hø 2 og Hø 3 reguleres ved et afløb midt i vandhullerne. Vandstanden i van d- hullerne på lokaliteterne Fr 2-7, Fr 2-8 og Fr 2-9 er reguleret ved afløb via grøfter og vandstanden i mosen på lokalitet Al 3-1 reguleres i dag ved en opstemning og et afløb (Figur 7-12). Vegetationen i mosen bærer desuden præg af arter, der lever under primært sure jordbundsforhold (eksempler), hvilket tyder på, at vandtilførslen til mosen ikke stammer fra grundvand, der som udgangspunkt er kalkholdigt. Det vurderes således at disse områder ikke er sårbare overfor den ansøgte vandindvinding.

67 63 De øvrige lokaliteter er ikke styret af kunstige vandstandsregulerende faktorer og vurderes på grund af lokaliteternes karakter primært at være reguleret at overfladeafstrømning, hvormed vandindvinding ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naturområderne. Der gennemføres en efterfølgende overvågning af naturområderne i influensområdet. Viser disse, at vandstanden imod forventning falder til et niveau under afløbet for de regulerede vandhuller og moser eller i tilfælde af, at de afløbsfrie vandhuller og moser mod forventning er grundvandsfødte, vil vandindvindingen medføre påvirkninger for vandhullerne som beskrevet for område 1, ved faldende vandstand og evt. et reduceret areal med beskyttet natur. De fleste lokaliteter har lav eller lav til middel naturværdi, men vandhullet på lokalitet Fr 2-8 har en middel til høj naturværdi. Det vurderes dog, at den biologiske værdi ikke reduceres væsentligt, hvis vandstanden falder lidt eller hvis gennemstrømningen af vand nedsættes. Store Sto l- merdam (Fr 2-12) har en høj naturværdi og på grund af søens gode naturtilstand og forekomsten af bilag IV-arterne stor vandsalamander, spidssnudet frø og stor kærguldsmed skal søen imidle r- tid indgå i et efterfølgende overvågningsprogram, således at søens værdi som levested for disse arter ikke påvirkes af vandindvindingen. Viser det sig mod forventning, at vandstanden falder som følge af grundvandsindvindingen, iværksættes afværgende foranstaltninger således at p å- virkningen standses. For moserne (Al 3-1 og Al 3-2) vil en reduceret vandstand medføre at plantesammensætningen vil ændres hen imod mere næringskrævende arter og arter, der ikke tåler vandmætning (jf. a f- snit 7.3.1). Begge moser har indslag af karakteristiske arter for tørvemoser og sænkning af vandstanden vil medføre en væsentlig, negativ påvirkning af moserne. Således vurderes det, at vandindvindingen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af områdets våde naturtyper i område 3. Område 4: Allerød By og Allerød Lergrav Vandstanden i den store, dybe sø i den gamle lergrav (Fu 2) er hovedsagelig grundvandsfødt, selvom der også er mindre tilløb og lejlighedsvis afløb. En øget grundvandsindvinding vil således medføre, at vandstanden i søen potentielt vil falde. Søerne i villakvarterene (Al 2-2, 2-3 og 2-5) har stejle skråninger og er dybe. Der er ingen synlige tilløb og afløb, og det kan således ikke a f- vises, at vandstanden vil falde med den øgede grundvandsindvinding. Det vurderes dog, at et mindre fald i vandstanden ikke medfører en ændring i søernes biolo giske værdi, idet de i dag er dybe og med lav naturværdi /3/. For de lavvandede vandhuller gælder det som beskrevet ovenfor, at de næppe har kontakt til grundvandet, hvormed de efter al sandsynlighed ikke bliver påvirket af den ansøgte vandindvinding. Især den svingende vandstand på lokalitet Fu 1 tyder på, at vandhullets vandstand afhænger af overfladeafstrømning og ikke grundvandsstand. Hvis vandstanden falder, vil det medføre en reducering i arealet med frit vandspejl, men vandstanden vurderes ikke at falde så meget, at vandhullerne vokser ud af 3-beskyttelsen. På trods af, at lergraven påvirkes af vandindvindingen vurderes det, at den ansøgte vandindvinding kan gennemføres uden at medføre væsentlige negative påvirkninger af 3-beskyttet natur i område 4. Område 5: Høvelte øvelsesterræn Aller søerne i området er menneskeskabte og mere eller mindre modificerede. Som beskrevet ovenfor, er der heller ingen af disse lavvandede vandhuller, der vurderes at være betingede af grundvandsstand. Viser den efterfølgende overvågning alligevel at dette er tilfældet, vurderes det, at påvirkningerne ved gennemførelse af vandindvindingen vil følge de påvirkninger, der er beskrevet under område 1 og 2, fladvandede, afløbsløse vandhuller kan blive reduceret i størrelse, og vandstanden kan falde i vandhullerne med stejle skråninger. Vandstanden i de a f-

68 64 løbsregulerede vandhuller påvirkes, hvis vandstanden falder til et niveau under afløbet, og ge n- nemløbet af vand kan reduceres. Naturværdien er også i dette område lav til middel for samtlige vandhuller, og det vurderes ikke, at den biologiske værdi vil påvirkes væsentligt, hvis vandindvindingen medfører en reel sænkning af vandstanden i område 5. Mosen på lokalitet Al 1-9 er registreret som mose, men lokaliteten er tør og domineret af næringskrævende arter /3/. Det vurderes således, at mosen på nuværende tidspunkt ikke har ko n- takt til grundvandet, og gennemførelse af vandindvindingen vil således ikke medføre en væsen t- lig negativ påvirkning af lokaliteten. Således vurderes det også for dette område, at gennemførelse af den ansøgte vandindvinding ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naturværdien i de pågældende 3-områder. Øvrige undersøgte områder - Langstrup og Lønstrup moser Det er i de hydrogeologiske detailstudier sandsynliggjort, at vandstandsforholdene i området ikke er sårbar over for grundvandsindvindingen /4/. Natura 2000 På baggrund af de hydrogeologiske detailstudier vurderes det, at den ansøgte vandindvinding ikke medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder /4/. Bilag IV-arter Hvor grundvandsmodellen forudsiger en påvirkning af grundvandsstanden, er der observeret stor vandsalamander og spidssnudet frø på henholdsvis tre og 10 lokaliteter. Desuden er stor kærguldsmed kendt fra fem lokaliteter, hvoraf kun Store Stolmerdam (lokalitet Fr 2-12) er beliggende i et område, hvor grundvandsmodellen forudsiger en potentiel påvirkning. Som beskrevet i dette afsnit under påvirkning af 3-natur, vurderes det, at ingen af vandhulle r- ne påvirkes væsentligt ved gennemførelse af den ansøgte vandindvinding. Idet naturområderne ikke påvirkes væsentligt, vurderes det, at områdernes funktion som yngle- og rasteområde ligeledes ikke påvirkes væsentligt. Således vurderes det, at vandindvindingen ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de bilag IV-arter, der forekommer i de våde naturtyper beliggende inden for de potentielt påvirkede områder. 7.4 Kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtid til nyere tid, for eksempel stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte og herregårde og dels områder, hvor der er ikke synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden. I kommuneplanerne er der foretaget udpegning af områder med kulturhistoriske værdier, kulturmiljøer, kirkeomgivelser, mølleromgivelser og særlige landsbyer. Derudover er fredede fo r- tidsminder, sten- og jorddiger og kulturarvsarealer beskyttede i medfør af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 af museumsloven. Inden for indvindingsområdet er det fundet relevant at beskrive og vurdere områder med kultu r- historiske interesser, kulturmiljøer, kulturarvsarealer og fredede fortidsminder. De kulturhistoriske interesser inden for indvindingsområdet fremgår af Figur Tallene er lokalitetsnumre for kulturarvsarealer.

69 65 Figur 7-21 Kulturhistoriske interesser inden for indvindingsområdet Områder med kulturhistoriske værdier I kommuneplanerne er udpeget områder med kulturhistoriske værdier. Områderne er omfattet af retningslinjer, der fastlægger beskyttelse og bevaring af de kulturhistoriske værdier. Inden for de udpegede områder med kulturværdier må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det fo rringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemme l- ser i en fredning eller lokalplan. Tilstanden og arealanvendelsen i områderne må kun ændres, s å- fremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn og på baggrund af en konkret vurdering. Ved Tokkekøb Hegn er potentielt påvirkede områder inden for områder med kulturhistoriske værdier, hvilket fremgår af Figur Kulturmiljøer I kommuneplanerne er ligeledes udpeget bevaringsværdige kulturmiljøer, som er omfattet af retningslinjer. De udpegede kulturmiljøer er beskrevet, herunder med hensyn til sårbarhed. Kulturmiljøer defineres som et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk i samfundsudviklingen. Formålet med udpegningen er at sikre, at der ikke eta b- leres nye anlæg, bebyggelse eller foretages andre indgreb i disse områder, hvis tiltaget i væsen t- lig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne. Samspillet mellem ku l- tursporene, naturgrundlaget og det omgivende landskab må ikke sløres eller ødelægges.