Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver

Transkript

1 Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver

2 Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg Oplevede problemer i skole/uddannelse

3 Undersøgelser af drenge og piger i ungdomsuddannelserne Pigerne tager oftest skolens rammer på sig og forsøger at leve op til skolens forventninger. En stor del af drengene har en mere afslappet tilgang til skolen. Pigerne har mere realistiske og detaljerede uddannelsesplaner. Drengene har en mere ubekymret tilgang og en tendens til at udsætte uddannelsesvalget. (Hutters m.fl. 2013, Hutters og Brown 2011)

4 Vigtigt: Drenge er ikke ens Nogle drenge er afklarede og i stand til strategisk at forholde sig til uddannelsesvalg og udfordringer undervejs i uddannelse. Andre drenge er mere rådvilde og magter ikke dette. Vigtig balance i udviklingsarbejde: På den ene side arbejde på at møde de unge/drengene der hvor de er På den anden side ikke fastholde roller gennem (negativt) farvede forventninger

5 Projektets udviklingsopgave Udvikling af nye tilgange til vejledning og UEAorientering, der forholder sig til mønstre i drenges uddannelsesvalg og skolestrategier.

6 Udfordringer Hvordan kan vejledning blive en mere synlig og brugbar mulighed for drengene i deres uddannelsesvalg? Hvordan kan vejledning og UEA-orientering udvikles, så det opleves relevant og meningsfyldt af drengene?

7 Succesmål for projekterne At UEA-orienteringen og vejledningsindsatser modtages positivt og aktivt anvendes af drengene At vejledningen fungerer som en synlig og brugbar mulighed for drengene/de unge mænd i relation til uddannelsesvalg og/eller i forhold til fastholdelse i uddannelse At UEA-orienteringen bidrager til, at drengene kan forstå og forestille sig et fremtidigt uddannelses- og arbejdsliv og at drengene aktivt kan forholde sig til valg-processer.

8 De 5 delprojekter Nye former for vejledning: UCR Slagteriskolen, Roskilde Produktionsskole, RTS Vilvorde, RTS HTX Det er Min Fremtid: UU Roskilde, RTS BYG, HTX Filmprojekt: Klostermarkskolen og 10. klassecenteret Det Aktive Valg: UU Roskilde, Klostermarkskolen Overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse: Himmelev gymnasium, Hedegårdenes skole, Klostermarkskolen

9 Nye former for vejledning Fokus: Hvad betyder synlighed for elevernes brug af vejledning og hvordan kan vejledning blive en synlig og brugbar mulighed, også for drengene? Mål: At flere elever, og særligt drenge, benytter sig af vejledning i ungdomsuddannelserne

10 Pop-up vejledning Flyt vejledningen ud af kontoret og ind i elevernes hverdag (synlighed, tilgængelighed) Gør vejlederen til et kendt ansigt Gør det at bruge vejledning til en legitim ting, også for drengene Konkret: Vejledning i kantinen, i elevcenteret, på gangene med rullebord

11 Erfaringer Pop-up-vejledning Vejlederes erfaringer: En måde at få kontakt til elever, som har brug for støtte, men ikke selv opsøger den. En måde at etablere et tillidsforhold til eleverne på. Det tager tid at lære eleverne at bruge vejledning En mandlig elev om pop-up vejledning: Godt, bedre end at I er gemt væk jeg tror mange har spørgsmål, men ikke orker at finde hen til vejlederen. Drenge er lidt mere stolte og tror de kan klare alting selv her ser de skiltet og man har jo altid 2 minutter

12 Det er Min Fremtid Fokus: Hvordan kan UEA-orienteringen blive mere meningsfuld for drenge i grundskolen? Mål: At mobilisere 8. klasses elevers engagement og interesse omkring uddannelsesvalg. At øge elevernes bevidsthed om forholdet mellem egne interesser og ressourcer på den ene side og mulige erhvervsog uddannelsesveje på den anden.

13 Det er Min Fremtid Inspiration fra Design to Improve Life -konceptet: Elever arbejder med at opfinde og producere noget, der kan løse et problem eller behov, de har i deres hverdag. I arbejdet med problemløsning og design, trækker eleverne på ressourcer og viden på Teknisk Skole. Første fase: Projektdeltagerne har observeret forløb med Design to Improve Life på Østervangsskolen, og afdækket erfaringer via interviews med elever, lærere og UU-vejleder. Spredningsfase: Der foreligger færdigt koncept, der afprøves i dette skoleår

14 Det er Min Fremtid - potentialer Frem for at orientere om uddannelse, åbner konceptet Det er Min Fremtid for en erfaringsbaseret, problemorienteret tilgang til UEA-orientering. Eleverne får en direkte og konkret kontakt med fag og uddannelsesmiljøer på Teknisk skole. Eleverne får, ved at overvære hinandens præsentationer, indsigt i flere fagområder og tilgange, end dem de selv har arbejdet med.

15 Filmprojekt Fokus: UEA-orientering Formål: At kvalificere elevernes arbejde med den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse. Koncept: Eleverne undersøger en uddannelse eller et erhverv, de er interesserede i og laver korte film om det. Filmene vises for klassens øvrige elever, som får blik for andre uddannelser end dem de selv har undersøgt.

16 Filmprojekt - erfaringer Lærer- og vejlederperspektiv: Stort engagement hos elever, ikke mindst drengene Krav om film får eleverne til at tage ud på uddannelsesstederne. Eleverne er meget medievante og film er en god formidlingsform for dem Elevperspektiv: Når man ikke er stærk til at stave, er film en god udtryksform Større udbytte af fremlæggelser billeder huskes bedre end ord!

17 Hvad ser ud til at give mening for drengene i UEA-orientering? UEA-orientering hvor eleverne selv er aktivt undersøgende, bevæger sig ud af skolen og ind i ungdomsuddannelserne. UEA-orientering som inddrager andre formidlingsformer end det talte ord film, billeder, materialer. UEA-orientering hvor eleverne får adgang til hinandens erfaringer og overvejelser om uddannelse. UEA-orientering som giver eleverne konkrete redskaber til at strukturere deres overvejelser og valg af uddannelse. UEA-orientering hvor klasselærer og UU-vejleder arbejder sammen om forløbet

18 Hvad ser ud til at give mening for drengene i forhold til vejledning? At vejleder er et kendt ansigt At vejleder er en man har tillid til At det er let at komme til at tale med vejleder evt. for at lave en aftale om samtale At andre drenge også bruger vejledning Børnerådets Ungepanel-undersøgelse: Mange elever ønsker at vejlederne skal være mere opsøgende 1/3 af alle elever ved ikke om de kan komme til at tale med en UU-vejleder, når de har brug for det