Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring"

Transkript

1 Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1

2 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg og vejledning i region Hovedstaden Spørgeskemaundersøgelse på 15 skoler i region H (ca besvarelser) 153 fremtidsstile fra elever i 8. klasse 11 fokusgruppeint. (56 elever i 8. klasse) 14 individuelle interviews (elever i 8. klasse) Undersøgelse om unges motivation for læring i udskolingen Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i udskolingen (7., 8. og 9. klasse) på 21 skoler fordelt over hele landet (1050 elever har besvaret) Casestudier på 6 skoler (1 ungdomsskole, 3 folkeskoler, 1 privatskole, 1 efterskole) 2

3 Unges uddannelsesveje i fokus Udd. ikke længere blot et tilbud/mulighed i stadigt stigende grad også pligt/nødvendighed Politisk fokus på: - afklaring, fremdrift, målretning og hurtigt valg (mindre frafald/omvalg) - Uddannelse som essentiel i etablering af den mest konkurrencedygtige vidensøkonomi i verden - Livslang læring => de unge skal navigere mellem krav om målrettede planlagte valg på den ene side og fokus på fleksibilitet, forandringshast og omstillingsparathed/formbarhed på den anden side 3

4 Valg og veje i uddannelsessystemet Langt de fleste unge går i gang med en uddannelse efter grundskolen. Men Ca. 14 % forventes ikke at have gennemført ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse (profilmodel 2011, Uni-C 2012). Særligt på EUD er frafaldet stort knap halvdelen forventes at gennemføre (praktikpladsmangel spiller vigtig rolle ifht frafald) Ca. 13 % af de unge, der gennemfører gymnasial uddannelse starter efterfølgende på EUD, 15 % kommer ikke i gang med mere uddannelse, mens 73 % går i gang med videre uddannelse (EVA, 2013) => Mangler de unge valgkompetence? Er de ikke uddannelsesparate? I hvert fald peger tallene på at en del unge er usikre på det uddannelsesvalg de træffer efter grundskolen 4

5 Unge er optagede af uddannelse 85 % mener uddannelse er meget vigtigt 1,5 % mener at uddannelse slet ikke er vigtigt Uddannelsen påvirker meget ens fremtid. Hvis man gerne vil have et godt liv, så skal man tage sig sammen i hvert fald i de sidste tre år af ens folkeskole. For hvis man ikke gør, så ender det helt galt for en selv. Måske ender man som en der får kontanthjælp, det synes jeg ikke er godt nok, hvis man vil leve et godt liv og skabe en dejlig familie. (dreng, fremtidsstil) 5

6 Vigtigt af mange grunde Mit mål er at komme i gymnasiet, fordi jeg vil gerne bryde den sociale arv og have et godt liv. Jeg vil gerne læse videre på et højt fagligt niveau. Det er ikke for at få prestige, men jeg vil virkelig gerne blive til noget. Jeg vil gerne have den røde hue og gøre min mor stolt af mig (Fremtidsstil, pige) 6

7 Den fjerne fremtid Hvorfor er det så hårdt at blive uddannet til noget? Jeg synes det er for meget. Folkeskole i 10 år, gymnasium i tre år derefter universitetet. Skal man virkelig være så klog for at få sig en uddannelse? Alt I alt, vil jeg gerne have succes. Succes kan jeg opnå ved b.la at blive advokat, blive gift med en dame, som har langt hår og har en god uddannelse. (dreng, fremtidsstil) 7

8 De unges oplevelse af valget Gennemgående fylder valg af ungdomsuddannelse meget og ses som afgørende for fremtiden 45 % afklarede, 32 % i nogen grad afklarede 8

9 Når valget er svært Hver femte har været meget i tvivl om det uddannelsesvalg de har truffet De unge med karakterer ml. 4-7,9 er mest i tvivl (ikke omfattet af individuel vejledning) Unge, som ikke har gjort sig tanker om fremtidsperspektiver er mere i tvivl Da jeg var lille (..) så ville jeg gerne være arkæolog, eller et eller andet. Og det ved jeg godt nu, at det nok ikke bliver til noget og jeg har stort set ikke nogen idé om, hvad jeg gerne vil. Og så føler man sig lidt stresset, fordi man snart skal til at vælge, og have karakterer (Camilla, Stenhøjen) 9

10 Udsatte unge og valget Jo mere i tvivl, jo mere opleves valget som et pres De unge der kæmper med faglige eller personlige udfordringer oplever processen mere presset end andre Jeg føler, at det er lidt svært at træffe sådan nogle store valg med uddannelse og sådan noget. Jeg føler, på en eller anden måde, at det er sådan lidt uhyggeligt, at man skal til at tage de der valg, og når man først har taget dem, hvad hvis man fortryder? (Clara, Nordkystens Skole) 10

11 De unge om ungdomsuddannelserne 11

12 Hvilke uddannelser kender de unge til? Hvilke ungdomsuddannelser har du hørt om? HF HTX HHX STX EUX EUD klasse 9. klasse 12

13 Kendskab og karakterer Kendskab til uddannelserne i forhold til karakterniveau under eller derover Kendskab til EUD Kendskab til EUX Kendskab til STX 13

14 Stærk orientering mod stx Hvilke ungdomsuddannelser har du overvejet at vælge? EUX HF EUD HTX HHX STX Procent 14

15 Mange motiver for valg af STX 1. Det oplagte og selvfølgelige valg 2. Giver flest valgmuligheder 3. Mulighed for udskydelse af valg 4. Vej for nogen til drømmestudiet Det er tit sådan: Hvad skal du? Gymnasiet, for det gør alle andre og det er bare sådan noget, man gør. Jeg tror ikke, der er så mange, der overvejer og tænker over, det er dét jeg skal. (..) Der er måske også mange, der tænker, at gymnasiet er sådan en slags selvfølge, for man går i skole, og så går man i gymnasiet, og så får man så en uddannelse. Det er sådan lidt, jeg ved ikke... Det er bare som om, det er sådan livet hænger sammen og sådan... (Lea, Æblelunden) 15

16 Men også nuanceret opfattelse af ungdomsuddannelserne Positive forestillinger om eud, men Jeg sigter efter studenterhuen og selvfølgelig på at blive en smule klogere..(..)..efter jeg har fået studenterhue vil jeg gå på en teknisk skole som også tager cirka tre år, for at blive uddannet som en flymekaniker. (Dreng, fremtidsstil, Stenhøjen) Når man først har valgt en erhvervsuddannelse, så hvis man pludselig finder ud af at det ikke er noget for en, så skal man starte på en gymnasial uddannelse når man er blevet ældre. Så måske er det lidt underligt. Hvis man finder ud af at det ikke er noget for én så skal man gå tilbage-agtigt. Og vælge om, hvis det er det man skal eller tage en anden uddannelse. (dreng, Anemonestien) Det endelige valg udskydes Stærke opfattelser af normal-biografi 16

17 De unges vejledningserfaringer 17

18 Hands-on vejledningsaktiviteter opleves som særligt afklarende: Særligt uddannelsesbesøg, individuel vejledning og erhvervspraktik fremhæves. 26 % oplever, at uddannelsesbesøg har stor betydning for afklaring 21 % oplever, at erhvervspraktik har stor betydning for afklaring 17 % oplever, at individuel vejledning har stor betydning for afklaring af 7 % oplever, at gruppevejledning har stor betydning for afklaring 10 % oplever, at virksomhedssamarbejde har stor betydning for afklaring 18

19 Hvad er vigtigt i vejledningssamtalen Hvad er vigtigt når du skal tale med nogen om dit uddannelsesvalg? At den jeg taler med kender uddannelsessystemet godt At den jeg taler med kan hjælpe mig med at træffe et realistisk valg At den jeg taler med forstår mine udfordringer At den jeg taler med kan åbne mine øjne for nye muligheder At den jeg taler med kender mig godt At jeg kan tale alene med en voksen Meget vigtigt 19

20 Gruppevejledning muligheder og udfordringer Jeg elsker det (gruppevejledning), som jeg sagde det til min mor, så er det ligesom alle de tanker og følelser man går med, de bliver ligesom lagt ud på bordet, så er der sådan nogle følelser, og sådan nogle følelser og hvordan kan man tackle dem. (Ellen, Æblelunden) Jeg synes ikke rigtig, man blev sådan vejledt til sådan et valg. Det var mere bare sådan, at man lærte sig selv at kende. Jeg synes godt, der kunne være mere fokus på, selve valget, man skal tage. (Josefine, Søfryd) 20

21 Foreløbige erfaringer fra vejledningsforsøg Gode erfaringer med at ud-af-huset-aktiviteter kobles tæt til almindelig undervisning (for- og efterbearbejdning af aktiviteter i klassen) Vigtigt at samarbejde mellem forskellige involverede professionelle (lærere i grundskolen, vejledere, lærere på ungdomsudd., virksomheder osv.) prioriteres (også fra ledelses-side) Vigtigt at understøtte koblingen mellem vejledningsaktiviteter og de unges individuelle valgprocesser Vigtigt med tydelig rammesætning af aktiviteter hvad er meningen? 21

22 Overgangen fra grundskolen og videre For nogle unge er overgangen et kærkomment sceneskift. De glæder sig til nye udfordringer. Og overgangen kan være saltvandsindsprøjtning ifht motivation og til at redefinere sig selv For andre unge sårbar overgang, der kræver håndholdt indsats og støtte i en længere periode Mette Pless, 22

23 Paradoks Jeg er blevet ret doven med hensyn til skolen, og det er jeg ret ked af. For jeg vil gerne op og have de gode karaktere, og få en god fremtid. Vi unge bliver hele tiden fortalt at vi skal nyde vores liv nu, og have det sjovt. Samtidigt bliver vi så også fortalt at vi skal blive voksne og tage ansvar for vores liv. Jeg har det sådan lige nu, at jeg gerne vil have det sjovt. (Dreng, Fremtidsstil) 23

24 Når motivationen er svær at finde Int.: Synes du det er svært, det her med at skulle finde ud af, hvad man vil efter skolen? Ja, det synes jeg. Altså meget. Fordi, der har man valgt et eller andet job. Så kommer man i praktik og så når jeg tænker nærmere over det okay, det var slet ikke mig. Så er det bare sådan okay, hvad skal jeg nu være. ( ) Jeg tror bare, det er noget man selv må finde ud af. Men jeg ved ikke rigtigt noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. (Freja, 9. klasse) Motivation som individuel og iboende egenskab knyttet til interesse: Det handler om at finde noget man brænder for Motivation som kvantitativ størrelse man kan have meget eller lidt motivation 24

25 det er helt anderledes. Vi får ikke lektier for. Vi laver helt andre ting. Vi laver mad. I starten skulle man bare lære at stege en frikadelle, men det lærte vi hurtigt. Så nu er det finere mad jeg har lært at lave tærter. Vi har haft teori om brød, om stegning og om hævning. ( ) Jeg er en af de bedste på holdet. I grundskolen var jeg en af de dårlige, og her er jeg en af de bedste. ( ) I: Hvad tænker du om det at vælge nu. Er det nemmere end i 9. klasse? Jeg har ikke mere ondt i maven. Min selvtillid er blevet bedre. Den er dårlig stadigvæk, men den er blevet bedre omkring skolen, ikke. Nu ved jeg, hvilket emne jeg vil ind på. (Freja, 2. int. efterskole) Motivation som resultat af erfaringer ikke egenskab. Kontekstuelt og processuelt fokus Understreger vigtigheden af at overskride det individuelle fokus, og sætte spot på de læringsrum de unge færdes i. Hvornår og hvordan skabes mulighed for motivation og læring? Motivation som kvalitativ størrelse fokus på motivationens retning Fokus på de unges motiver for deltagelse og for det modsatte 25

26 Motivation skabes i samspil Den unges motiver, erfaringer og meningsskabelse Skole- og klasserums- kultur Motivation 26

27 Motivationsorienteringer i spil i udskolingen Relationsmotivation anerkendelse, fællesskaber Udfordring: Skoletræthed Mestringsmotivation mestring, progression, feed back Udfordring: Opgivenhed, mangel på selvtillid Præstationsmotivation Karakterer, målorientering, selvdisciplinering, tidsoptimering, konkurrence Udfordring: Skoleudmattelse Vidensmotivation udforske, producere sammenhænge, kreativitet, fantasi, nysgerrighed Udfordring: Kedsomhed, mangel på forbindelser Motivationspaletten Involveringsmotivation Åbne læreprocesser, eksperiementer, kreativitet Udfordring: Manglende eller snæver læringsforståelse 27

28 Motivation i udskolingen Ungdomsuddannelserne udgør klar horisont for unge i udskolingen. Unge som orienterer sig mod EUD har svært ved at koble mellem grundskolen og videreuddannelse => meningen med det der foregår i skolen fortaber sig. Progression og mestring kobles tæt til karakterer => Mangler vi et sprog for læring og progression der rækker ud over karaktergivning? Det stærke fokus på at performe og klare sig godt (bedst) skaber udfordringer for nogle unge: skoleudmattelse for nogen. De-motivation og skoletræthed for andre 28

29 Spørgsmål og fremadrettede perspektiver Hvordan understøttes valgprocessen hos de elever der er i tvivl og har behov for vejledning, men ikke er omfattet af individuel vejledning fremover? Hvordan kan man motivere elever der er vurderet ikkeuddannelsesparate og som oplever at være udfordret fagligt og presset af valget Gymnasiet som fravalg af EUD? Eller som tilvalg af betænkningstid? Hvordan kan og skal dette udfordres i vejledningen? Hvordan kan man skabe bedre koblinger mellem vejledningsaktiviteter og den enkelte unges uddannelsesvalg? Hvordan gøre vejledningen personlig uden at den foregår individuelt? 29

30 Cefu Konference d. 19. maj Udstødelse og oprør hvordan ser marginalisering og ungdomsoprør anno 2015 ud? 30

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvider sig We have made of youth a period of waiting. Too old for childhood s

Læs mere

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse

Læs mere

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet

Læs mere

Topmotivation i uddannelsessystemet?

Topmotivation i uddannelsessystemet? Topmotivation i uddannelsessystemet? Udfordringer og veje videre til mere motiverende læringsmiljøer v. Niels Ulrik Sørensen og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Motivation skabes i samspil

Læs mere

Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København

Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen (phm@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise

Læs mere

Unges uddannelses valg i tal

Unges uddannelses valg i tal Unges uddannelses valg i tal Centrale konklusioner fra midtvejsrapport i forsøgs- og udviklingsprojektet Fremtidens Valg og Vejledning Tilde Mette Juul og Mette Pless Center for Ungdomsforskning Institut

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Aalborg Universitet. Unges uddannelsesvalg i tal Juul, Tilde Mette; Pless, Mette. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Unges uddannelsesvalg i tal Juul, Tilde Mette; Pless, Mette. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Unges uddannelsesvalg i tal Juul, Tilde Mette; Pless, Mette Publication date: 2015 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Unges uddannelses valg i tal

Unges uddannelses valg i tal Unges uddannelses valg i tal Centrale konklusioner fra midtvejsrapport i forsøgs- og udviklingsprojektet Fremtidens Valg og Vejledning Tilde Mette Juul og Mette Pless Center for Ungdomsforskning Institut

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,

Læs mere

Unges uddannelsesvalg i tal

Unges uddannelsesvalg i tal Unges uddannelsesvalg i tal - Midtvejsrapport i forsøgs- og udviklingsprojektet Fremtidens Valg og Vejledning Tilde Mette Juul og Mette Pless Center for Ungdomsforskning Institut for Læring og Filosofi

Læs mere

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet www.eva.dk Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Temadag om tiltrækning af elever til eud, 3. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt

Læs mere

Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget idag Motivation i krise eller

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med

Læs mere

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,

Læs mere

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i morgen

Jeg kommer heller ikke i morgen Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

De unges uddannelsesveje og højskolernes placering

De unges uddannelsesveje og højskolernes placering www.eva.dk De unges uddannelsesveje og højskolernes placering Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Oplæg på FFDs forstandermøde 24. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske

Læs mere

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse Oplæg om ungdomsuddannelser for forældre til elever i 7.klasse Dagsorden: Ny lovgivning, nye reformer: Uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse Fokusering af vejledningsindsatsen Ug.dk og e-vejledning

Læs mere

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst

Læs mere

Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag

Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Unge ét år efter niende klasse

Unge ét år efter niende klasse Unge ét år efter niende klasse En resultatrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til 10. klasse, ungdomsuddannelse og arbejde Forord Denne resultatrapport samler resultater fra undersøgelsen

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Hvis uddannelse er eneste vej frem? Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag

Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag www.eva.dk Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag Camilla Hutters, Områdechef EVA Mo#va#onsproblemer? 2 Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Velkommen til. Den 2. oktober 2015

Velkommen til. Den 2. oktober 2015 Velkommen til Den 2. oktober 2015 Program Indlæg fra virkeligheden på ungdomsuddannelserne og i undervisningsministeriet Dialog på tværs: Fra udfordring til løsning Frokost Politisk debat ved undervisningsordførerne

Læs mere

Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag

Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet

Læs mere

Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det?

Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det? Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det? Astrid Lundby CeFU, AAU i KBH Hvorfor fokus på karrierelæring? 13 % af studenterne i hovedstadsregionen hverken får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Forældremøde i 8.klasse 2015-16

Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse Optagelse.dk ( * 15. januar 2016) Almen information

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3148-0 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Ungdomsliv muligheder og udfordringer

Ungdomsliv muligheder og udfordringer Ungdomsliv muligheder og udfordringer Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Polarisering i ungegruppen - Der produceres vindere og tabere som

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Hvilken klasse går ud i?

Hvilken klasse går ud i? Hvilken klasse går ud i? 2 Alle svarpersoner (=335) 167 15 113 5 49 6 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1/2 Angiv dit køn 25 Alle svarpersoner (=336) 211 2 15 125 5 Dreng Pige 2/2 28 29 235 Hvilke

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Indhold 4 6 12 16 20 22 Forord Vejledningssystemet i dag Udfodringen Løsningen Det oplever eleverne

Læs mere

Ungdomsliv og læring 2014

Ungdomsliv og læring 2014 Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 - Bilag

Virksomhedsplan 2016 - Bilag Virksomhedsplan 2016 - Bilag Elever fra 9. klasse på Tvis Skole har undervisningsdag på den lokale virksomhed TMK, der producerer køkken, bad, bryggers og garderobeløsninger - oktober 2015 UU Nordvestjylland

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt. Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt. Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016 Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016 Hvem er Karrierefokus? 17 gymnasier, Studievalg KBH, 3 videregående uddannelser

Læs mere

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3).

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3). Lektor Det Humanistiske Fakultet Institut for Læring og Filosofi Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København Postaddresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Danmark Postaddresse: A.C.

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

Pigernes uddannelser drengenes arbejdsmarked? Unges uddannelses- og karrierevalg i videns- og konkurrencesamfundet

Pigernes uddannelser drengenes arbejdsmarked? Unges uddannelses- og karrierevalg i videns- og konkurrencesamfundet Pigernes uddannelser drengenes arbejdsmarked? Unges uddannelses- og karrierevalg i videns- og konkurrencesamfundet Oplæg på studie- og erhvervsvejledernes årsmøde 30 november2012 Lektor og souschef Camilla

Læs mere

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret

Læs mere

Uddannelsesparat. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning

Uddannelsesparat. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning Uddannelsesparat Vigtigt at huske: Langt de fleste er uddannelsesegnede ikke alle er uddannelsesparate lige nu og lige her! I år: Ca. 100 ikke-uddannelsesparate i UU Vi kender dd. Ikke optagelsestallene

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Kortlægning af viden om de fire klare mål. Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse

Kortlægning af viden om de fire klare mål. Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse Kortlægning af viden om de fire klare mål Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse Hvad skal vi tale om i dag? Hvad står vi ovenpå? Kort om kortlægningen

Læs mere

Formand Katherine Richardson. Rådet for Ungdomsuddannelser

Formand Katherine Richardson. Rådet for Ungdomsuddannelser Rådet for Ungdomsuddannelser Formand Katherine Richardson 1 2 Rådets opgave er at rådgive undervisningsministeren i overordnede spørgsmål på ungdomsuddannelsesområdet om tværgående og fælles emner og udfordringer

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår?

Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår? Brugerundersøgelse 2015 UU-Lillebælt Er du: Dreng Pige 423 47,8% 457 51,6% Hvilken klasse går du i? 9. klasse 702 79,3% 10. klasse 183 20,7% Specialklasse 0 Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Bilag 1: Hvad tænker du?

Bilag 1: Hvad tænker du? Bilag 1: Hvad tænker du? #1 IKKE FULDFØRT Indsamler: Web Link 1 (Weblink) Påbegyndt: 16. marts 2016 11:29:12 Sidst ændret: 16. marts 2016 11:29:31 Tidsforbrug: 00:00:18 IP-adresse: 2.109.102.1 SIDE 1:

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Forældremøde i 10.klasse 2015-16

Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

UU Nordvestjylland. Elevundersøgelse af klasser april 2016

UU Nordvestjylland. Elevundersøgelse af klasser april 2016 Elevundersøgelse af UU Nordvestjylland 9.-10. klasser april 2016 Målgruppen for undersøgelsen er elever i 9. og 10. klasse på alle landets folkeskoler, private grundskoler, kommunale ungdomsskoler og efterskoler,

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Sally Damgaard, UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 29 22 02 68 E-mail: sd@uu-herning.dk Aftenens program Oplæg:

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen

Karrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen Karrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen Hvem er Karrierefokus? 17 gymnasier, Studievalg KBH, 3 videregående uddannelser og Region Hovedstaden. Projektet løber fra 2014 til slut 2016. Følgeforskning

Læs mere